7. oktober 2008     /AHC/RO

Supplement til grundnotat af 28. august 2008

Høringsnotat – Forslag til Rådets forordning om statutten for det europæiske private selskab (Societas Privata Europaea, i det følgende benævnt – SPE-selskabet)

 

 

1. Indledning

 

Forslaget til forordning har været sendt i høring hos 57 myndigheder, organisationer m.v. den 18. august 2008 med frist for bemærkninger den 2. september 2008.

 

Der er ved høringsfristens udløb modtaget svar fra 18 myndigheder og organisationer m.v., hvoraf de 9 har indeholdt bemærkninger til forslaget.

 

Desuden har LO afgivet høringssvar vedrørende medarbejderindflydelse den 30. september 2008.

 

Et udkast til forslaget har ved e-mail af 16. maj 2008 været forelagt en begrænset kreds af interessenter til orientering og evt. bemærkninger. Denne kreds omfattede Advokatrådet, ATP, Dansk Aktionærforening, Dansk Erhverv, Danmarks Rederiforening, DI, Finansrådet, Finansforbundet, Foreningen Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsikring og Pension, LO, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Novo Nordisk A/S samt Værdipapircentralen A/S.

 

Forelæggelsen gav alene anledning til få bemærkninger.

 

 

2. Generelle bemærkninger til den aktuelle høring over forordningsforslaget.

 

De afgivne høringssvar har generelt været positive eller neutrale over for muligheden for at danne et SPE-selskab.

 

Dansk Erhverv oplyser, at de kan støtte forslagets overordnede målsætning om at gøre det lettere for små og mellemstore virksomheder (SMV’ere) at etablere sig i andre medlemsstater. Dansk Erhverv finder det samtidigt positivt, at forslaget lægger op til at fjerne særlige krav for grænseoverskridende registrering af SMV’er. Dermed er forslaget i god overensstemmelse med principperne i Small Business Act (SBA). Dansk Erhverv finder det yderligere prisværdigt, at forslaget rummer ganske få administrative krav til virksomhederne, og Dansk Erhverv ser muligheden for elektronisk registrering som en interessant nyskabelse. Dansk Erhverv støtter øjeblikkelig handling på området med henvisning til, at små og mellemstore virksomheder (SMV’er) tegner sig for mere end 99 % af antallet af virksomheder i EU, mens kun 8 % af dem beskæftiger sig med grænseoverskridende handel, og 5 % har datterselskaber eller joint ventures i udlandet. Fælles europæisk regulering vil være det bedste middel med henblik på at øge SMV’ernes grænseoverskridende aktiviteter i EU.       

 

DI finder, at forslaget til forordningen er et konkret tiltag til gavn for mindre og mellemstore virksomheder. DI ser derfor positivt på forslaget til forordningen.

 

Håndværksrådet har under hele processen om oprettelsen af et europæisk anpartsselskab støttet initiativet. Håndværksrådet er derfor også tilfreds med, at det er lykkes for Kommissionen at fremlægge et forslag. Dette vil være et stort skridt i bestræbelserne for at reducere de administrative byrder og omkostningerne ved at drive grænseoverskridende virksomhed i EU. Håndværksrådet betoner vigtigheden i, at SPE-selskabet skal være udformet med udgangspunkt i de små- og mellemstore virksomheders (SMV’ers) behov og de problemer som SMV’erne står overfor, når de skal drive virksomhed over grænserne i EU. Dette ser også ud til at være tilfældet i det fremlagte forslag, bl.a. er der ikke krav om grænseoverskridende aktivitet således, at virksomhederne kan oprette sig som SPE-selskab og lade virksomheden udvikle sig til en grænseoverskridende virksomhed, ligesom det ikke bliver tilladt at udbyde anparter i et SPE-selskab offentligt.

 

Foreningen Registrerede Revisorer ser ikke umiddelbart noget behov for at indføre SPE-selskaber. FRR har ikke fra medlemmer erfaret, at nogen små og mellemstore virksomheder har problemer med at drive grænseoverskridende handel som følge af selskabsretlige forhindringer, og ser derfor ikke noget behov for, at EU arbejder med en sådan forordning.   

 

 

3. Specifikke bemærkninger:

 

3.1. Afgrænsning mellem forordningens regler, SPE-selskabets vedtægt og de nationale regler.

 

Advokatrådet finder, at det er uklart, hvorvidt hensigten med artikel 27, stk. 4, er, at de materielle nationale regler om majoritetsbeskyttelse af selskabsdeltagere, dvs. den danske anpartsselskabslovs § 14 samt §§ 34-35, skal finde anvendelse på beslutninger truffet af selskabsdeltagerne eller, om hvorvidt hensigten blot er, at de nationale procedureregler, der regulerer minoritets-selskabsdeltagernes adgang til at føre proces mod selskabet, dvs. den danske anpartsselskabslov § 36, skal finde anvendelse, såfremt en selskabsdeltager ønsker at anfægte en beslutning truffet af de øvrige selskabsdeltagere i strid med forordningen og SPE-selskabets vedtægter. Efter Advokatrådets opfattelse er der stadig et behov for yderligere præcisering og afklaring. Advokatrådet er grundlæggende af den opfattelse, at det er anbefalelsesværdigt, at national ret bør kunne anvendes som udfyldende regelsæt såvel i tilfælde, hvor der er fortolkningsmæssig usikkerhed om rækkevidden af forordningen eller forordningens bilag 1, samt i tilfælde, hvor vedtægterne eller regulering er mangelfuld eller ikke-eksisterende.  

 

Dansk Erhverv finder, at det generelt er uklart, hvornår og i hvilket omfang nationale regler er gældende for forhold, som ikke eller kun delvist er omfattet af SPE-selskabets vedtægter. 

 

3.2 Medarbejderrepræsentation.

 

Dansk Arbejdsgiverforening kan tilslutte sig den i forslaget beskrevne ordning, hvorefter det er de nationale regler om medarbejderindflydelse, der finder anvendelse. Yderligere finder Dansk Arbejdsgiverforening, at det er af afgørende betydning, at der ikke indføres nye regelsæt med nye standarder for medarbejderindflydelse i forordningen.

 

Danmarks Rederiforening finder, at det i relation til medarbejderrepræsentation alene bør være det vedtægtsmæssige hjemsteds regler, der skal finde anvendelse.

 

Finansforbundet finder, at det i relation til de mange paralleller mellem SE-selskabet og SPE-selskabet vil være naturligt at tage afsæt i de regler for medarbejderindflydelse, der allerede gælder i SE-selskaber. Dette ville også lette omdannelsen af et SPE-selskab til et SE-selskab. 

 

LO lægger helt afgørende vægt på, at velerhvervede rettigheder til medarbejderrepræsentation ikke sættes under pres. I den forbindelse påpeger LO, at den foreslåede regulering omkring hjemstedsflytning ikke sikrer medarbejderne tilstrækkelige garantier mod forringelser. LO finder det foruroligende, at en tærskel på 1/3 af SPE-selskabets samlede medarbejderstab skal være afgørende for, hvorvidt det kommende hjemsteds regler for medarbejdermedbestemmelse skal finde anvendelse. LO henviser til, at de gældende principper, der finder anvendelse for SE-selskaber og ved grænseoverskrivende fusion, bør finde anvendelse.

 

3.3. Selskabets ledelse.

 

Advokatrådet finder, at den påkrævede solvenserklæring i forbindelse med kapitalnedsættelse forekommer problematisk. Det bør præciseres, om erklæringen skal være en objektiv indeståelse eller afgivet under de principper, der efter national ret er gældende. Dernæst er det ikke klart, om fremtidige forpligtelser skal medtages. Endelig er det ikke klart, hvorvidt erklæringen skal kunne påberåbes af tredjemand eller alene af selskabsdeltageren. Advokatrådet finder endvidere, at det kan være forbundet med retssikkerhedsmæssige betænkeligheder at gennemføre muligheder for frakendelse af retten til at drive virksomhed som beskrevet i forordningen.  

 

Danmarks Rederiforening finder, at definitionen i artikel 2, stk. 1, litra c, med hensyn til ledelsesorgan er lidt uklar. Desuden finder Danmarks Rederiforening, at også juridiske personer bør kunne være medlem af et selskabs ledelsesorganer, som det er tilfældet i SE-forordningen. 

 

3.4. Udelukkelse og udtræden af selskabsdeltagere

 

Advokatrådet finder, at bestemmelserne om indløsning af selskabsdeltagere bør suppleres med kriterier for kursfastsættelse. Yderligere finder Advokatrådet det uafklaret, hvordan anpartsselskabslovens ligeretsgrundsætning, skærpede majoritetskrav og generalklausul skal anvendes i samspil med forordningen. Det bør endvidere præciseres, at adgangen til at kræve sig indløst forudsætter, at en eller flere selskabsdeltagere træffer en beslutning til skade for andre selskabsdeltagere, og at den, der kræver sig indløst, har modsat sig denne beslutning.

 

Danmarks Rederiforening anfører, at forslagene i artikel 17 om udelukkelse af en selskabsdeltager og artikel 18 vedrørende en selskabsdeltagers udtræden er fremmed i dansk ret og derfor ikke bør gennemføres. 

 

3.5. Ansvar.

 

Danmarks Rederiforening finder, at det i relation til artikel 31, stk. 2 og 4, alene bør være nationale regler, der finder anvendelse vedrørende pligter og ansvar for medlemmer af ledelsesorganet.

 

3.6. Vedtægter, registrering, ejerfortegnelse samt stiftelse.

 

Advokatrådet finder, at det bør præciseres, hvilke selskabsformer der kan omdannes til et SPE-selskab. Derudover bemærker Advokatrådet, at det, for at skabe klarhed for kreditorerne, bør overvejes, hvorvidt selskabet i forbindelse med stiftelsen er forpligtet til at oplyse, hvilke eventuelle forpligtelser dette overtager fra stifterne. Advokatrådet finder endelig, at kravet om, at en fortegnelse over selskabsdeltageren skal kunne inspiceres på forlangende, forekommer ganske vidtgående og ikke hensigtsmæssig. 

 

Dansk Erhverv finder, at forslaget burde indeholde en standardvedtægt, samt at forslaget burde indeholde en liste over informationer, der skal videregives fra SPE-selskabet til offentlige myndigheder, så de samme informationer ikke kan afkræves flere gange.   

 

3.7. Grænseoverskridende element samt regler om hjemsted.

 

Advokatrådet anfører, at reglerne omkring flytning af hjemsted bør suppleres af udtrykkelige kreditorbeskyttelsesregler til sikring af kreditorerne i forbindelse med flytning af selskabets hjemsted til en anden medlemsstat.

 

Foreningen Registrerede Revisorer finder, at de lempelige regler for hjemsted vil betyde, at virksomhedsformen vil blive den foretrukne organisatoriske ramme for mindre seriøse erhvervsdrivende samt, at der vil ske en flytning af hjemsted alt efter virksomhedernes behov for derved at opnå ”cherry-picking” inden for f.eks. regnskabsregulering, insolvens, selskabsskat m.v.

 

Håndværksrådet er af den opfattelse, at det er hensigtsmæssigt, at der ikke fra begyndelsen er krav om et grænseoverskridende element. Det muliggør, at virksomheden kan oprette sig som et SPE-selskab og lade virksomheden udvikle sig til en grænseoverskridende virksomhed.

 

3.8. Selskabskapital.

 

Advokatrådet finder, at kapitalnedsættelser til dækning af underskud bør kunne foretages straks, og at selskabets eventuelle kreditorer ikke bør udgøre et kriterium, der skal tillægges vægt i forbindelse med kapitalnedsættelsen, idet en umiddelbar kapitalnedsættelse i den situation ikke indebærer nogen særlig risiko for selskabets kreditorer. 

 

Håndværksrådet bakker op om, at kravet til minimumskapitalen er sat til 1 euro. Håndværksrådet finder ikke, at den nominelle minimumskapital giver et retvisende billede af soliditeten samt at den i mange tilfælde ikke yder nogen reel sikkerhed for kreditorerne, da kreditorernes sikkerhed i høj grad afhænger af, hvilken form for virksomhed debitor driver. Derfor er det, som det anføres i forslaget, almindeligt, at kreditorer og långivere forlanger personlig kaution fra virksomhedernes indehaver. En høj nominel selskabskapital tjener derfor ikke det ønskede formål om at yde kreditorerne sikkerhed. Af samme årsag er Håndværksrådet enig i muligheden for stifteren til at erlægge selskabskapitalen delvist og i andet end rede penge.   

 

3.9. Efterforskningsmæssige aspekter.

 

Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet (SØK) finder, at hovedkontorets placering og ikke kun hjemsted bør være omfattet af registreringskravene i relation til muligheder for f.eks. ransagning af relevante adresser. Desuden kunne det overvejes af hensyn til selskabernes mulighed for at leve op til hvidvaskdirektivets krav, at indføre et offentligt ejerregister for derigennem bl.a. at kunne fastslå et selskabs ”beneficial owner” (reelle ejer). Desuden finder SØK, at det med formuleringen ”opbevares af ledelsesorganet” i artikel 15 vanskeliggør at kunne fastslå præcist, hvor selskabsdeltagerlisten befinder sig. Derfor foreslås det, at selskabsdeltagerlisten skal befinde sig på hovedkontoret, hvor beliggenheden også skal registreres.

 

3.10. Diverse.

 

Advokatrådet finder, at såfremt det er hensigten, at det skal være muligt at drive advokatvirksomhed som et SPE-selskab, bør forordningen indeholde den fornødne henvisning til, at der i national lovgivning kan være fastlagt særlige forskrifter, som finder anvendelse på denne særlige driftsform.     

 

Dansk Erhverv lægger vægt på, at forslagets enkelthed fastholdes i de videre forhandlinger.

 

Foreningen Registrerede Revisorer finder, at betegnelsen ”SPE” allerede anvendes i regnskabsdirektivsammenhæng i form af Special Purpose Entities. Foreningen finder derfor, at forkortelsen er uhensigtsmæssig.

 

 

4. De hørte myndigheder, organisationer m.v.

 

Følgende myndigheder, organisationer m.v. har afgivet høringssvar:

Advokatrådet, Danmarks Rederiforening, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Datatilsynet, DI, Domstolsstyrelsen, Finansforbundet, Finansrådet, Foreningen Registrerede Revisorer, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i Danmark, Landbrugsrådet, LO, Realkreditforeningen, Statsadvokaturen for særlig Økonomisk Kriminalitet og Værdipapircentralen.

 

Følgende myndigheder, organisationer m.v. har ikke afgivet høringssvar:

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Børsmæglerforeningen, Danmarks Nationalbank, Danske Regioner, Dansk Autoriseret Markedsplads, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Danske Andelsselskaber, Danske Maritime, Den danske Dommerforening, Den danske Finansanalytikerforening, Det Økonomiske Råds Sekretariat, Forbrugerrådet, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsikring og Pension, Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger, Grønlands Hjemmestyre, HK Handel, Investeringsforeningsrådet, Konkurrencerådet, Kommunernes Landsforening, Lokale Pengeinstitutter, Regionale bankers Forening, LD, Realkreditrådet.