Erhvervsudvalget 2008-09
ERU Alm.del Bilag 265
Offentligt
Talepapir til samråd i ERU den 24. juni 2009 omsalg og markedsføring af garantiobligationerSpørgsmål AC.Af Børsen den 27. maj 2009 fremgår det, at en række for-skellige typer af garantiobligationer er truet af konkurserblandt garantistillerne. Samtidig fremgår det, at konse-kvensen af flere konkurser vil være, at mange kunder vilmiste deres investering i de pågældende værdipapirer påtrods af, at obligationerne er solgt som sikre investeringer.Ministeren bedes redegøre for, hvor stort et beløb der ersolgt indekserede obligationer for. Derudover bedes mini-steren klargøre, hvor mange private kunder, der har inve-steret i indekserede obligationer, herunder hvor store be-løb, der er tale om.Jeg tror det vil være nyttigt, hvis vi begynder med at slå fast,hvad det er, vi taler om.
19. juni 2009
Ubp/FT
Produkter, som går under betegnelserne ”garantiobligationer”,”indekserede obligationer” eller ”strukturerede obligationer”,er investeringsprodukter, som består af en obligation, hvor ho-vedstolen udbetales ved udløb, men hvor der i stedet for en lø-bende forrentning af obligationen købes en option, som manhåber på, vil give et bedre afkast, end obligationen ellers villehave givet.
Det kan fx være en option, der er knyttet til udviklingen i aktie-indeks, en kurv af valutaer eller i en række råvareindeks. Typi-ske investeringsområder, som almindelige investorer normaltikke har adgang til.
3
En investor får med en struktureret obligation mulighed for atforetage en investering, hvor man kombinerer en typisk megetsikker investering – en obligation, som ikke giver et særligthøjt afkast - med en mere risikofyldt investering, som til gen-gæld har et potentiale for et højt afkast.Eller det var i hvert fald det, man regnede med.Det forudsatte imidlertid, at en obligationsudsteder med en højrating ikke kunne gå konkurs.
Finansrådet har oplyst, at langt de fleste strukturerede obligati-oner, der er solgt til almindelige investorer, er baseret på obli-gationer udstedt af ”AAA-ratede” udstedere – det vil sige ud-stedere med den højeste rating. Det gælder også obligationsud-stederne i de to ”plusobligationer”, som har været nævnt i pres-sen.
Der har også været solgt strukturerede obligationer, som harværet baseret på fx virksomhedsobligationer eller obligationer,som er udstedt af finansielle virksomheder med en lavere ra-ting. Og her har risikoen for udstederens konkurs fra begyndel-sen været større og dermed også et forhold, man som sælger oginvestor burde have fokus på.
Der findes ikke nøjagtige tal for, hvor mange penge der er ud-stedt strukturerede obligationer for, eller over hvor mange pri-vate kunder der har købt sådanne produkter.
4
Finansrådet har oplyst, at der i 2008 er udstedt struktureredeobligationer for ca. 14 mia. kr.
Ultimo 2008 var der placeret ca. 48 mia. kr. i strukturerede ob-ligationer.
Finansrådet oplyser, at man skønner, at ca. 40 % af denne be-holdning på 48 mia. kr. er solgt til private. I gennemsnit harprivate ca. 5 % af deres portefølje i strukturerede obligationer,men der kan være store variationer mellem de enkelte porteføl-jer. På den baggrund er det skønnet, at ca. 24.000 privatkunderligger inde med den type obligationer.Spørgsmål AD.Ministeren bedes give sin vurdering af, hvor store tab derkan forventes på indekserede obligationer.Det er ikke muligt at give et præcist skøn for, hvor store tabder kan forventes på strukturerede obligationer, for det vedman i princippet først, når en udsteder er gået konkurs.
Finansrådet har dog oplyst, at størstedelen af de struktureredeobligationer, som almindelige kunder har købt, er udstedt afudstedere med den højeste kreditværdighed (AAA) og i etmindre omfang af pengeinstitutter.
Der er ofte tale om obligationer udstedt af Kommune Kredit iDanmark, Kommuneinvest i Sverige og MuniFin i Finland.Altså meget ”sikre” udstedere. På en stor del af de udstedte ob-ligationer forventes der således ikke tab, men gevinst.
5
Spørgsmål AEMinisteren bedes afklare, om hun mener, at det er passen-de at pengeinstitutterne sælger indekserede obligationerunder betegnelserne ”garantiobligationer”, ”Plusobligatio-ner” og ”Sikkerhedsobligationer” og dermed giver kun-derne indtryk af, at det er sikre værdipapirer, når Natio-nalbanken i en undersøgelse fra 2007 konkluderer, at vær-dipapirerne er så komplekse, at det er vanskeligt at ”ad-skille lottokuponerne fra de sunde investeringer”.Jeg vil gerne indledningsvis slå fast, at Nationalbankens under-søgelse om strukturerede obligationer fra 2007 viste, at det varvanskeligt for almindelige kunder at forholde sig til de om-kostninger, som skulle betales til udstederen, og at vurdere mu-lighederne for at få et afkast.Der var på daværende tidspunkt ikke fokus på, at den hoved-stolsgaranti, som er indbygget i en struktureret obligation - ogsom gav dem navnet ”garantiobligationer” - naturligvis er be-tinget af, at obligationsudstederen også er der til at udbetalehovedstolen, når obligationen udløber.Foranlediget af Nationalbankens undersøgelse bad regeringen i2007 Finanstilsynet se nærmere på markedsføringen og salgetaf ”garantiobligationer”.Finanstilsynet nedsatte en arbejdsgruppe med deltagelse af denfinansielle branche, Forbrugerrådet og Dansk Aktionær For-ening.Arbejdet mundede ud i, at Finansrådet i december 2007 ud-sendte en anbefaling om informationer i forbindelse med salg
6
og markedsføring af strukturerede produkter.I anbefalingen er de væsentligste elementer,at man skal informere redeligt om produktet, dets be-standdele og de risici, der er knyttet til produktet,at man skal understrege, at det er et ”køb og behold-produkt”, hvor man kun kan få tilbagebetalt hovedsto-len, hvis man beholder produktet, til det udløber, ogat man skal oplyse et ÅOP (årlige omkostninger i pro-cent), så investor kan se, hvor store omkostninger der erknyttet til produktet.Det blev i den forbindelse fremhævet, at man skal markedsføreproduktet på en redelig og retvisende måde, og at man klartskal beskrive de risici, der er knyttet til produktet, herunder og-så den eventuelle kreditrisiko på udstederen.Finanstilsynet tilkendegav samtidig, at man bør være varsommed at benytte betegnelsen ”garantiobligationer”, fordi denkan give en investor et falsk indtryk af sikkerheden ved pro-duktet. Nemlig at man garanterede kunden et bestemt afkast.I anbefalingen betegnes produktet ”strukturerede obligationer”,idet det var det udtryk, som man fandt bedst beskrev produktet.Så vidt jeg er orienteret, er det også den betegnelse, som udste-dere efter 2007 typisk har benyttet.Spørgsmål AF.Ministeren bedes klargøre sin holdning til, om det fortsatskal være tilladt at sælge værdipapirer af typen indeksobli-
7
gationer til private kunder i lyset af, at Nationalbankensdirektør Nils Bernstein tidligere har konkluderet at ”detkan være meget vanskeligt at gennemskue sandsynlighedenfor at få et tilfredsstillende afkast på disse kompliceredeprodukter”.Det har hele tiden været regeringens holdning, at man ikke børforbyde bestemte produkter, bare fordi de kan være risikable atinvestere i eller vanskelige at forstå.Jeg mener ikke, det er fornuftigt eller passende, at vi fra poli-tisk hold skal fortælle forbrugerne, hvad de må købe, og der-med at udelukke dem fra en del af markedet for finansielleprodukter.Derimod har regeringen hele tiden lagt stor vægt på, at kunder-ne skal have en redelig og sober information og en loyal råd-givning, så de kan træffe deres valg på et informeret grundlag.Det er i denne forbindelse vigtigt at huske på, at de obligatio-ner, som kunderne nu risikerer at tabe penge på, er solgt, indenvi fik nye regler om investeringsrådgivning, de såkaldte Mi-FID-regler.I dag skal man som minimum sikre sig, at en kunde kender derisici, der er knyttet til et struktureret produkt, inden man sæl-ger det til en kunde, som henvender sig for at købe det.Og hvis banken yder investeringsrådgivning og selv foreslårkunden at købe produktet, skal den begynde med at lave en in-vesteringsprofil på kunden.Her skal banken afdække kundens risikoprofil, investeringsho-
8
risont, formål med at foretage investeringen, og det kendskabkunden har til forskellige investeringsprodukter. Først derefterkan man foreslå kunden at købe produktet - og vel og mærkekun, hvis det i øvrigt passer til kundens investeringsprofil.Hertil kommer så den anbefaling, som jeg allerede har nævntom hvilke informationer, man skal give i forbindelse med salgog markedsføring af strukturerede produkter.Hvis en kunde får ordentlig information og en sober rådgiv-ning, mener jeg fortsat, at der ikke er grund til helt at udelukkealmindelige mennesker fra at købe et struktureret produkt.Jeg vil fortsat følge situationen.
Spørgsmål AG.Ministeren bedes redegøre for, hvad regeringen har sat iværk for at forbedre pengeinstitutternes information omindekserede obligationer efter Nationalbankens undersø-gelse i 2007, hvor indekserede obligationer blev kraftigtkritiseret for at være et vanskeligt produkt at sætte sig indi.Jeg har allerede nævnt, at der blev nedsat en arbejdsgruppe un-der Finanstilsynet i kølvandet på Nationalbankens kritik i2007, og at det førte til, at der blev udarbejdet en anbefalingom markedsføring og salg af strukturerede produkter.Samtidig er de nye rådgivningsregler fra MiFID direktivet trådti kraft den 1. november 2007.Reglerne betyder, at banker, der yder investeringsrådgivning,
9
skal følge en helt præcis fremgangsmåde. De skal udarbejde eninvesteringsprofil på kunden, og den skal dokumenteres. Efter-følgende skal man kunne undersøge, om de investeringsfor-slag, som kunden har fået, passer til kundens risikoprofil, inve-steringshorisont og tager hensyn til, hvad investeringen skalbruges til. Endvidere skal der gives oplysninger om risici vedproduktet.I den nye bekendtgørelse om investorbeskyttelse, som indehol-der MiFID direktivets regler om rådgivning, blev kravene til,hvordan investeringsprodukter må markedsføres, også stram-met. Det betyder bl.a., at der er særlige regler for, hvordan manmå reklamere for muligheden for afkast, og at det af en rekla-me klart skal fremgå, at tidligere gode afkast ikke er en pålide-lig indikator for fremtidige afkast.Hertil kommer, at Finanstilsynet løbende har fokus på forbru-gerbeskyttelsen i forbindelse med værdipapirhandel.Finanskrisen har i den grad lært os, at dereren risiko ved atinvestere, og at dereren sammenhæng mellem risiko og mu-ligheden for et stort afkast. Investeringer er ikke bare lottoku-poner med gevinst hver gang.Det er gået op for investorerne, at en obligation ikke altid erdet samme, men at der er forskel på en statsobligation og envirksomhedsobligation.
Men krisen har også afsløret, at der har været meget forskellig-artede opfattelser af, hvad risiko er, og hvilke risici der knytter
10
sig til forskellige typer investeringsprodukter. Derfor er derbrug for, at den finansielle branche får en langt mere ensartetforståelse af begrebet risiko, og at den kommer til at svare tildet, som kunderne forstår ved risiko.
Endelig har Finanstilsynet bebudet, at man vil have fokus påmarkedsføringen af avancerede finansielle produkter. Der er i2007 kommet nye og mere præcise regler om vildledning i godskik bekendtgørelserne.
Finanstilsynet har tilkendegivet, at det ikke er acceptabelt atbenytte markedsføringsmateriale, der ikke giver en sober be-skrivelse af produktet og ikke mindst af de risici, der er for-bundet med investeringen. Det må altså ikke være et ensidigtfokus på det afkast, man kan opnå, mens man nedtoner risici.
Og så skal markedsføringen være skrevet, så almindelige men-nesker kan forstå det. Man kan ikke gå ud fra, at kundernekender eller forstår økonomiske fagtermer.
Endelig har Finanstilsynet bebudet, at man vil undersøge be-hovet for at indføre en certificeringsordning for kunderådgive-re. Dette projekt skal ses i lyset af den kritik, der har været rejstaf bankrådgiveres manglende kendskab til de til tider megetavancerede finansielle produkter, som de tilbyder til almindeligbankkunder.
Jeg kan i den forbindelse nævne, at Finansforbundet netop har
11
foretaget en spørgeskemabaseret undersøgelse om ”Rådgivningog salg af strukturerede investeringsprodukter”. I undersøgel-sen har 1177 rådgivere svaret på spørgsmål om deres betingel-ser for at arbejde med disse produkter samt personlige oplevel-ser med at rådgive om de strukturerede produkter. Undersøgel-sen forventes offentliggjort i sommeren 2009, og resultaternevil naturligvis indgå i Finanstilsynets overvejelser om en certi-ficeringsordning.
Alt i alt mener jeg, at jeg med god samvittighed kan sige, at derer taget en række initiativer, som skal sikre, at almindelige in-vestorer, der begiver sig ud i investeringer i avancerede finan-sielle produkter, er klar over, hvad det er for et produkt, de in-vesterer i, og hvilke risici, de påtager sig.Spørgsmål AH.Ministeren bedes redegøre for pengeinstitutternes salgsme-toder af de pågældende indeksobligationer, herunder omsalget er foregået telefonisk. Derudover bedes ministerenklargøre, om ministeren agter at sætte Finanstilsynet til atundersøge om alle regler for finansiel rådgivning omkringsalget af garantiobligationer og lignende produkter eroverholdt. Herudover bedes ministeren redegøre for, omhun vil sikre de ramte kunder hjælp til at føre retssager områdgivningens kvalitet.Jeg har ikke mulighed for at redegøre for, hvordan salget af nog-le bestemte obligationer er foregået i 2006, men jeg kan ikkeudelukke, at der er kunder, der har købt obligationerne i forbin-delse med en telefonisk kontakt med banken.
12
Det har i mange år været forbudt at ringe uanmodet til en for-bruger for at sælge en vare, når der ses bort fra avisabonnemen-ter, forsikringer m.v.. Og det gælder selvfølgelig også for penge-institutter. Men mange kunder har givet pengeinstituttet sam-tykke til, at de må ringe op og tilbyde dem produkter.
Derfor kan der være kunder, som har købt obligationerne i for-bindelse med telefonsalg.
Jeg vil dog i den forbindelse gerne understrege, at der også førMiFID-reglerne var god skik-regler, som krævede, at kunderskulle rådgives i forbindelse med en værdipapirhandel. Så selvom salget er foregået via telefonen, har banken stadig haft enforpligtelse til at rådgive kunden.
De rådgivningsregler, der gjaldt i 2006, var dog af mere over-ordnet karakter end MiFID-reglerne, og der var ikke et krav om,at virksomheden skulle udarbejde en egentlig investeringsprofilog efterfølgende kunne dokumentere denne.
Jeg vil dog gerne slå fast, at der ikke findes lovregler, som kræ-ver, at rådgivningen skal foregå ved en personlig samtale, og atder for så vidt ikke er noget i vejen for, at man kan sælge finan-sielle produkter over telefonen. Fx i tilfælde hvor kunden allere-de har fået udarbejdet en investeringsprofil og kender de pro-dukter, som vedkommende køber.
Finanstilsynet vil i øvrigt som opfølgning på rapporten om egne
13
aktier præcisere, hvad reglerne om uanmodet henvendelse somfx telefonsalg går ud på, og hvad man som finansiel virksomhedskal være opmærksom på. Det vil ske ved ændring af vejlednin-gen til god skik bekendtgørelsen.
Når det drejer sig om, hvad der sker i forhold til håndhævelsenaf reglerne, kan jeg oplyse, at Finanstilsynet har mulighed for attage sager om rådgivning og salg op af egen drift. Og Tilsynethar allerede taget sagen om markedsføringen og salget af de tostrukturerede obligationer Plus Råvarer 2013 op til behandling.
Det kan dog være vanskeligt nu - ca. 3 år efter at obligationerneer solgt – at undersøge, om de banker, som har solgt dem, haroverholdt deres rådgivningsforpligtelser.
Hvis der er kunder, som i dag mener, at de har fået forkert ellermangelfuld rådgivning, har de mulighed for at få deres sag prø-vet ved Pengeinstitutankenævnet. Det kan dog være vanskeligtat få gennemført sådanne erstatningskrav ved ankenævnet, bl.a.fordi det ikke er muligt for nævnet at afhøre vidner.
Derfor har vi i forbindelse med kreditpakken afsat en særligekstrabevilling på 3 mio. kr. om året til Forbrugerombudsman-den. De er givet med det formål, at Forbrugerombudsmanden fåren øget mulighed for at føre retssager for kunder i finansiellevirksomheder, der har et erstatningskrav p.g.a. vildledende mar-kedsføring eller fejlagtig eller mangelfuld rådgivning.
14
Kunder, der har lidt tab på strukturerede obligationer, vil altsåkunne henvende sig til Forbrugerombudsmanden.
