Erhvervsudvalget 2008-09
ERU Alm.del Bilag 264
Offentligt
NOTAT
19. juni 2009
Talepapir til åbent samråd i ERU alm. del den 24. juni2009 – samrådsspørgsmål AI-AJ stillet af Flemming Bonne(SF)ogLeneHansen(S)10.juni2009om
udkantskommunerSamrådsspørgsmål AI:Ministeren bedes redegøre for, hvordan de danske udkantskommuner, derikke har haft del i samfundets almindelige vækst, og kommuner, somrammes særlig hårdt af finanskrisen pga. ensidig erhvervsstruktur (indu-striarbejdspladser) og et generelt lavt uddannelsesniveau, skal kunneskabe øget vækst, udvikling og tilflytning, når en del af disse kommunerp.t. tvinges til at foretage yderligere beskæringer på kommunale kerne-områder som ældrepleje, folkeskoler og dagpasning både pga. et skævtudligningssystem og pga., at regeringen har underfinansieret opgaveud-lægningen fra starten.
Samrådsspørgsmål AJ:AJ. Ministeren bedes redegøre for, hvad regeringen på det erhvervsmæs-sige område særligt vil gøre for at modvirke krisens gennemslag i landetsudkantskommuner.
Tak for indkaldelsen til samråd.
Jeg vil tillade mig at besvare de to spørgsmål om udkantsom-råderne under ét.
2/11
Status for kommunernes økonomiDer er blevet spurgt til den rolle, som detkommunale udlig-ningssystemspiller for vores yderområder.
Lad mig starte med at nævne, at der i forbindelse med refor-men af det kommunale finansieringssystem i 2006 blev gen-nemført en række ændringer, der har tilgodeset netop kommu-ner i udkantsområder. Jeg kan nævne:
I opgørelsen af kommunernes udgiftsbehov blev indført et kri-terium for geografisk tilgængelighed. Kriteriet sigter mod attage højde for særlige udgiftsforhold forbundet med større af-stande i tyndt befolkede områder.
I opgørelsen af kommunernes udgiftsbehov blev indført et kri-terium for nedgang i befolkningstallet. Kriteriet afspejler struk-turelle problemstillinger for kommuner, som oplever en ten-dens til fald i befolkningen. Og det har ikke mindst været etproblem i udkantskommuner.
Der blev indført en særskilt udligning af kommunernes indtæg-ter fra selskabsskat, der ikke hidtil havde været omfattet af ud-ligningen. Denne udligning er også med til at sikre et mere ligeøkonomisk udgangspunkt for de kommuner, som har lave ind-tægter fra selskabsskat. Ikke mindst udkantskommuner er josædvanligvis ikke begunstiget med at have store virksomhedereller hovedkontorfunktioner beliggende.
3/11
Der er også spurgt tilfinansieringen af opgaveudlægningen.
I forbindelse med kommunalreformen blev der i 2005 indgåetaftale med KL om størrelsen af kompensationen (DUT) for deopgaver, som kommunerne skulle overtage i forbindelse medreformen. Princippet var fuld kompensation, og denne kom-pensation indgik som led i finansieringsreformen med virkningfra 2007.
Desuden blev der stillet lånepuljer til rådighed for kommuner-ne til finansiering af visse engangsomkostninger i forbindelsemed kommunalreformen.
Efterfølgende i forbindelse med kommunernes budgetlægningfor 2007 kunne det dog konstateres, at udviklingen i amternesudgifter i 2006, navnlig på det sociale område, indebar et høje-re udgiftsniveau end forudsat i DUT-aftalen. Efter en drøftelsemed KL om størrelse og fordeling af kompensationen var der iseptember 2007 enighed om at give kommunerne mulighed forat afholde yderligere udgifter på 424 mio. kr. i 2007.
Samtidig gav regeringen kommunerne en budgetgaranti i 2008i forhold til regnskab 2006 for de opgaver, som kommunerneskulle overtage fra 1. januar 2007.
I økonomiaftalen for 2008 blev budgetgarantien udmøntet, idetder har været enighed om at løfte kommunernes udgifter i 2008med 850 mio. kr. i forhold til aftalen for 2007 som en ekstra
4/11
kompensation for de opgaver, de har overtaget. Som det frem-går af aftalen for 2008, er regeringen og KL enige om, atkommunerne dermed er fuldt kompenserede for de amtsligeopgaver, de har overtaget.
Så samlet set er kommunerne altså kompenseret fuldt ud for denye opgaver, og der er taget højde for engangsomkostninger.
Udfordringer i yderområderneDer bliver endvidere spurgt til, hvordan de danske udkants-kommuner, som ikke har haft del i samfundets almindeligevækst, skal kunne skabe vækst og erhvervsudvikling.
Internationalt har der igennem en årrække været en tendens til,at den økonomiske vækst har været størst i og omkring de storebyer. Sådan har det også været i Danmark, men vores yderom-råder har alligevel klaret sig relativt godt.
Ledigheden i yderområderne er ikke markant højere end lands-gennemsnittet. I april måned lå ledigheden i yderområderne på4,1 pct., mens landsgennemsnittet var 3,3 pct.
Heller ikke, når vi ser på erhvervsindkomst pr. indbygger, haryderområderne haft en markant anderledes udvikling end re-sten af landet de seneste år. I 2004 udgjorde erhvervsindkom-sten pr. indbygger i yderområderne 90 pct. af landsgennemsnit-tet, og dette gjorde sig fortsat gældende i 2007.
5/11
Udviklingen i yderområderne var også et af de emner som be-skæftigelsesministeren og jeg har drøftet med formandskaber-ne for vækstfora og de regionale beskæftigelsesråd på de mø-der, vi har haft de seneste uger om den aktuelle økonomiske ogbeskæftigelsesmæssige situation i de enkelte regioner.
I sidste uge havde vi fx møde med det nordjyske vækstforumog beskæftigelsesråd, som fortalte, hvordan Nordjylland i gen-nem de sidste 7 år har formået at reducere ledigheden så me-get, at den - da krisen slog igennem - var på niveau med restenaf landet. Nordjylland er vel og mærke en region med betyde-lige yderområder.
Regeringens tiltag for at modvirke krisenLad mig fortsætte med at sige et par ord om regeringens tiltagfor at modvirke krisen, før jeg nævner den mere generelle ind-sats for vækst og erhvervsudvikling i yderområderne.
Regeringen har valgt en strategi, hvor vi gradvist sætter indmed en række målrettede og nødvendige initiativer. Dennestrategi giver os det største manøvrerum og er mere hensigts-mæssig end én stor pakke ”en gang for alle” i tider med storusikkerhed om den fremtidige udvikling.
Allerede på finansloven for 2009 har vi gjort meget for at hol-de gang i dansk økonomi. Finansloven i sig selv stimulererdansk økonomi med godt 16 mia. kr. ekstra i 2009. Det svarer
6/11
til at løfte væksten i dansk økonomi med 0,4 pct. af BNP. Ogdet var bare første skridt blandt en lang række af initiativer.
Først og fremmest har det været vores mål at få taget hånd omselve problemets rod og genskabe en sund finansiel sektor.
Danmark er det europæiske land – bortset fra Tyskland, der harlempet finanspolitikken mest, selvom vi har en - i europæisksammenhæng - ret lav ledighed.
Som de første i Europa lavede vi en bankpakke i oktober 2008.Og et bredt flertal i Folketinget vedtog kreditpakken i januar2009. Formålet med pakkerne er ikke at redde bankerne forbankernes skyld. Formålet er derimod at sikre finansiering tilvirksomheder og borgere med sunde projekter i alle dele aflandet.
Kreditpakken indeholdt også en eksportlåneordning for 20 mia.kr., der styrker eksporten.
Med skatteaftalen har vi lempet skatten på arbejde. Skattelet-telserne kommer i 2010 og 2011, mens finansieringen rullerind over en længere årrække. Folk får altså flere penge mellemhænderne allerede fra næste år, hvilket vil bidrage til at styrkevæksten generelt i det danske samfund.
Men der er også initiativer, som vil stimulere væksten alleredei år og også vil komme yderområderne til gode:
7/11
For det første har vi aftalt med kommunerne at øge de kom-munale anlægsinvesteringer i 2009 med mindst 2 mia. kr. in-den for især daginstitutioner, folkeskoler og ældrepleje.
I de netop afsluttede kommuneforhandlinger har vi givet endnuet markant investeringsløft. Regeringen har indgået aftale medkommuner om yderligere anlægsinvesteringer for minimum 20mia. kr. i 2010.
For det andet har vi givet befolkningen mulighed for at få ud-betalt deres opsparing i SP-ordningen i 2009. Dermed får ogsåhusholdninger over hele landet mulighed for at få lidt ekstraluft i budgettet, hvis de har behov for det.
Vi er også i gang med at give tilsagn om tilskud for 1½ mia.kr. fra renoveringspuljen i 2009. Puljen giver borgerne i alledele af landet mulighed for få tilskud til renoveringer og byg-ningsarbejder, og puljen giver samtidig et løft til aktiviteten ibyggesektoren. En opgørelse fra Erhvervs- og Byggestyrelsenviser, at puljen bliver anvendt i hele landet.
Samlet er der altså tale om en ganske betydelig saltvandsind-sprøjtning til økonomien.
8/11
Den regionale erhvervspolitiske indsatsFor så vidt angår indsatsen for vækst og erhvervsudvikling iyderområderne er dette en opgave, der særligt er tillagt de re-gionale vækstfora.
Inden for rammerne af erhvervsfremmeloven kan vækstforaprioritere midler til en styrket indsats inden for fx uddannelse,bedre rammer for iværksættere, innovation og turisme.
En af vækstforas store styrker er, at parterne - kommunerne,regionen, arbejdsmarkedets parter, erhvervslivet samt viden-og uddannelsesinstitutionerne - kender de særlige udfordringerog muligheder, der er regionalt og lokalt.
De regionale vækstfora har afsat ca. 585 mio. kr. årligt af deresregionale udviklingsmidler til erhvervsudviklingsindsatsen.Beløbet suppleres med ca. 500 mio. kr. årligt i perioden 2007-2013 fra EU’s strukturfonde.
Vækstfora har en særlig forpligtelse til at gøre en indsats foryderområderne. Forpligtelsen indebærer, at mindst 35 pct. afstrukturfondsmidlerne skal komme yderområderne under ét tilgavn.
I de tilsagn om tilskud, som er givet indtil udgangen af maj iår, ligger yderområdeandelen samlet set på 38 pct. svarende tilca. 340 mio. kr. Det bekræfter, at vækstfora tager deres forplig-telse over for yderområderne alvorligt.
9/11
Jeg kan i tillæg hertil nævne, at der for enkelte områder er ensærlig mulighed i strukturfondsprogrammerne, så vi kan tillademere traditionelle tilskud til virksomheders anlægsinvesterin-ger og produktudvikling. Denne mulighed findes på Læsø,Ærø, Langeland, Lolland Kommune, Samsø og Bornholm samtde 27 danske småøer.
Normalt er det jo ikke regeringens politik at yde direkte virk-somhedstilskud, men vi har vurderet, at netop de nævnte om-råder har nogle særlige udfordringer. Derfor har vi valgt at ud-nytte de særlige muligheder, som EU's statsstøtteregler giver ide områder.
Som tidligere nævnt har jeg og beskæftigelsesministeren gen-nem de seneste uger holdt møder med formandskaberne for deregionale vækstfora og de regionale beskæftigelsesråd. På mø-derne har vi drøftet den aktuelle økonomiske og beskæftigel-sesmæssige situation i de enkelte regioner og initiativer, som viønsker at samarbejde om i lyset af den aktuelle økonomiskesituation.
Initiativerne indgår i de nye tillæg til de regionale partner-skabsaftaler om vækst og erhvervsudvikling, som regeringen-har indgået med vækstfora. Jeg skal sørge for, at de bliveroversendt til udvalgets orientering.
10/11
Grøn vækst skal forankres i hele landetLad mig også nævne at regeringen netop har indgået aftalemed Dansk Folkeparti omGrøn vækst.Planen indeholder enlang række initiativer, der bl.a. sikrer bedre miljø, mere natur,færre drivhusgasser og samtidig styrker landbruget og dermedvæksten i samfundet.
Aftalen sikrer bedre balance mellem hensynet til natur og miljøpå den ene side og et fortsat konkurrencedygtigt erhvervsliv påden anden side. Aftalen indebærer investeringer i miljø oglandbrug for mere end 13,5 mia. kr. – og lægger op til fuldhjemtagning af EU-midler til landdistrikterne.
Der er ingen tvivl om, at en række af initiativerne vil kommeyderområderne til gode i form af beskæftigelse og erhvervsud-vikling inden for grøn landbrugs- og fødevareproduktion. Ogyderområderne kan komme til at spille en væsentlig rolle i ud-viklingen af nye grønne teknologier.
Regeringens kommende udspil om et Danmark i balanceLad mig slutte med at orientere udvalget om, at regeringen tilefteråret vil fremlægget et regionalpolitisk udspil om et Dan-mark i balance.
Vi ser i regeringen i øjeblikket på forskellige forslag på uddan-nelsesområdet, omkring bosætning, turisme og grøn vækst, dervil bidrage til at skabe bedre rammer for bosætning, erhvervs-udvikling og vækst i hele Danmark.
11/11
For så vidt angår grøn vækst er det regeringens ønske, at ud-viklingen af en grøn vækstøkonomi forankres bredt i det dan-ske samfund, således at alle områder i Danmark bidrager aktivttil denne udvikling og får del i de nye grønne vækstmulighe-der.
