ERU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 255: Samlenotat til rådsmødet (ECOFIN) d. 7/7-09, fra finansministeren

ECOFIN-arbejdsprogrammet for det svenske formandskab tager udgangspunkt iformandskabets eget arbejdsprogram, som forventes offentliggjort i løbet af juni2009, samt det fælles 18-måneders arbejdsprogram, som Frankrig, Tjekkiet og Sve-rige udarbejdede forud for det franske formandskab i overensstemmelse med Se-villa-konklusionerne fra 2002.Det forventes, at det svenske formandskab vil have følgende overordnede priorite-ter for ECOFIN’s arbejde:1.2.3.4.5.Den økonomiske og finansielle kriseTilsyn med og regulering af finansielle markeder – opfølgning på De La-rosiere-rapportenInternationale klimaforhandlingerImplementering af Lissabon-StrategienSkatter og afgifter

Derudover har det svenske formandskab yderligere 2 prioriteter: Vedtagelse afEU’s budget for 2001 samt aktiv EU deltagelse i G20-arbejdet.1. Økonomisk og finansiel kriseDet svenske formandskab forventes i det kommende halvår have fokus på denøkonomiske og finansielle krise, herunder udfordringerne for medlemslandenesoffentlige finanser. Det konstateres at mange EU-lande havde et dårligt udgangs-punktet for at håndtere krisen, i kraft af for svag konsolidering i gode tider, somnu bidraget til endnu større budgetunderskud og gæld som følge af krisen. Derforvil det svenske formandskab fokuserer på exitstrategier og konsolidering af deoffentlige finanser på mellemlang sigt, herunder i lyset af de demografiske udfor-dringer. Sidst på året ventes igangsættelse af proceduren for uforholdsmæssigtstore underskud for op mod 10 medlemslande, der i 2009 ventes at overstige Sta-bilitets- og Vækstpagtens referenceværdi for budgetunderskud på 3 pct. af BNP.Håndteringen af den stigende arbejdsløshed i EU forventes ligeledes at udgøre enstor udfordring for det svenske formandskab, bl.a. at undgå at konjunkturelt be-tingede ledighedsstigninger sætter sig i strukturelt højere ledighedsniveauer.2. Tilsyn med og regulering af finansielle markeder – opfølgning på De Larosie-re-rapportenOvervågningen af den finansielle sektor forventes at være en central udfordringdet næste halve år. Det gælder især opfølgningen på De Larosiere-rapporten, her-under tiltag til hurtig gennemførsel af forslagene om mikro- såvel som makro pru-dentiel overvågning af de finansielle markeder.

3. Internationale klimaforhandlingerDet svenske formandskab ventes generelt at prioritere at EU’s positioner fastlæg-ges således at de konstruktivt bidrager til, at der kan nås et konkret resultat i for-bindelse med COP 15 i København.4. Implementering af Lissabon-StrategienI det kommende halve årventes formandskabet at forbedrede oplæg til Lissabon-Strategien efter 2010, herunder fokus på investeringer i human kapital samt forsk-ning og udvikling, øge den eksterne og interne åbenhed samt forbedre miljøet forvirksomheder og innovation.5. Skatter og afgifterFormandskabet ventes generelt at fortsætte arbejdet med forenkling og modernise-ring af skatte- og afgiftssystemerne med det mål at reducere de administrative om-kostninger og forbedre det Indre Marked. Det svenske formandskab ventes pri-mært at vil fokusere på forslagene om beskatning af opsparing og administrativbistand samt moms på finansielle ydelser. Det er også muligt at formandskabet villægge op til en fortsættelse af drøftelsen om beskatningen af tobak.Formandskabet vil muligvis sætte forslaget om revision af Energibeskatningsdirek-tivet på dagsorden.

Det svenske formandskab ventes at præsentere sit arbejdsprogram fordet økonomiske og finansielle område på ECOFIN den 8. juni 2008.Den centrale procedure i den økonomisk-politiske samordning i EU.Processen følger den nye koordinationsprocedure, hvorefter Rådet påbaggrund af Det Europæiske Råds konklusioner skal vedtage ”et sætintegrerede retningslinier bestående af to elementer: de overordnedeøkonomisk-politiske retningslinier (BEPG) og retningslinierne forbeskæftigelsen (EG). Da BEPG er det generelle instrument for sam-ordning af de økonomiske politikker, bør de fortsat omfatte hele vif-ten af makro- og mikroøkonomiske politikker og beskæftigelsespoli-tikkerne, for så vidt der er et samspil mellem disse og de økonomiskepolitikker”. Dette er et led i midtvejsevalueringen af Lissabon-strategien, der blev gennemført på forårstopmødet i marts 2005, hvordet bl.a. blev besluttet, at reorganisere hele strategien efter en treårigcyklus, inklusive den samlede pakke af retningslinier bestående afBEPG’erne og EG’erne. Den igangværende cyklus for de integrerederetningslinier, herunder BEPG’erne, dækker perioden 2008-2010.ECOFIN har i første halvår af 2009 evalueret det første år af den an-den treårige cyklus for de integrerede retningslinier 2008-2010, herun-derdeoverordnedeøkonomisk-politiskeretningslinier(BEPG). Forberedelserne til næste runde af landespecifikke anbefa-linger vil blive påbegyndt under det svenske formandskab mhp. fore-læggelse for ECOFIN og DER i begyndelsen af 2010.Det svenske formandskab vil tillige tage hul på forberedelse af Lissa-bon-strategien efter 2010 (hvor den nuværende strategi formelt udlø-ber), herunder eventuelle justeringer i indhold og governance. Formel-le beslutninger om Lissabon-strategeine efter 2010 ventes først tid-ligst i begyndelsen af 2010.

2009.ECOFIN opnåede på et møde den 20. marts 2005 enighed om enaftale om ’forbedring af implementeringen af Stabilitets- og Vækstpag-ten’ i form af en rapport, som efterfølgende blev endosseret på DetEuropæiske Råd den 22.-23. marts 2005. Rapporten er herefter ud-møntet i konkrete justeringer af Pagtens forordninger mv. Rådets for-ordninger nr. 1055/2005 og 1056/2005, blev endelig godkendt den 27.juni 2005. Den reviderede adfærdskodeks for stabilitets- og konver-gens-programmerne blev godkendt i ECOFIN den 10. oktober 2005.ECOFIN ventes under det svenske formandskab at fortsætte imple-menteringen af den reformerede Stabilitets- og Vækstpagt, herunder atvedtage udtalelser om medlemslandenes opdaterede stabilitets- ogkonvergensprogrammer samt igangsætte proceduren for uforholds-mæssigt store budgetunderskud for de lande der i 2008 og/eller 2009skønnes at overstige referenceværdierne for de offentlige finanser.Makroøkonomisk dialog(Køln-processen)Møde med deltagelse af repræsentanter fra ECOFIN, Rådet (social- ogarbejdsministre), ECB og arbejdsmarkedets parter. Dialogen afholdes iforbindelse med ECOFIN to gange årligt.EU’s budget for 2010: På Rådsmødet den 5. maj 2009 præsenteredeKommissionen ECOFIN for et foreløbigt udkast til EU’s budget for2010. Forud for dette havde ECOFIN på mødet den 10. marts 2009vedtaget en række prioriteter for det kommende års budget, bl.a. vedr.budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning. ECOFIN foreta-ger sin første behandling af budgetforslaget den 10. juli 2009 og denanden behandling den 19. november 2009. Det endelige budget vedta-ges af Europa-Parlamentet i december.Review: Som en del af DER-aftalen fra december 2005 om EU’s fi-nansielle perspektiver for 2007-2013 vedtog man at foretage en til-bundsgående gennemgang (review) af EU’s budget, herunder bådeudgifts- og indtægtsside. I den forbindelse opfordredes Kommissionentil at fremlægge en rapport/hvidbog i 2008/9 til efterfølgende diskus-sion i Rådet. Kommissionen gennemførte i 2007/8 en offentlig hø-ring, hvortil Danmark afgav bidrag i april 2008. Processen er sidenblevet forsinket, og Kommissionens hvidbog forventes nu tidligst atforeligge til november 2009 og muligvis først på den anden side afnytår. Kommer Kommissionens hvidbog i tide, forventes det svenskeformandskab på DER i december at søge at få vedtaget procedure-konklusioner for den videre behandling af reviewet.Danmark vil støtte det svenske formandskab i at opnå (procedu-re)konklusioner om reviewet, og ser i øvrigt frem til en dyberegåendediskussion af de grundliggende principper i EU’s budget. I øvrigt kan

ECOFIN ventes i 2. halvår af 2009 at fortsætte det arbejde med bedreregulering som igangsattes i december 2004.Det ventes, atogsådet svenske formandskab vil fokusere på reduktionaf administrative byrder som et element i formandskabets overordnedemålsætning om at skabe et mere konkurrencedygtigt EU.Kommissionen forventes fortsat at prioritere bedre regulering og atudgive en meddelelse i oktober 2009 om status for indsatsen, herunderinformation om måling af de administrative byrder på de 13 priorite-rede områder. Målingerne viser, at der er identificeret byrder for 115 –130 mia. EURO. Målingerne viser også, at selskabsret og moms er demest byrdetunge målte områder som Kommissionen der-for har udarbejdet regelforenklingsforslag til. Kommissionen forventerat fremsætte yderligere 22 forslag til byrdereduktion under denneKommissions mandat. Samlet set forventer Kommissionen, at de ad-ministrative byrder kan lettes med ca. 30 mia. EURO

På ECOFIN den 28. november 2006 vedtog Rådet, på baggrund afden Økonomiske og Finansielle Komités (EFC) statusrapport på stati-stikområdet, konklusioner som fremhæver nødvendigheden af reduk-tioner af de administrative byrder forårsaget af statistikrapportering iEU. Desuden opfordrede ECOFIN til, at Kommissionen fortsættersine analyser af mulighederne for at overgå til et ”Single Flow”-systemfor intern varehandel i EU, således at handler mellem to EU-landealene afrapporteres af det eksporterende land.På ECOFIN den 13. november 2007 drøftedes reduktionen af de sta-tistiske byrder og Rådet anerkendte det arbejde, der er blevet iværksat,men opfordrede samtidig Kommissionen til at fremskynde arbejdet.ECOFIN drøftede endvidere rammerne for statistisk produktion ogvedtog en beslutning om oprettelsen af et rådgivende organ og et råd-givende udvalg herom.Det er muligt, at der vil blive fulgt op på det rådgivende organ og ud-valg i løbet af 2. halvår 2009.

ECOFIN vedtog skattepakken (rentebeskatningsdirektivet ogrente-/royaltydirektivet samt en rådsresolution om rentebeskat-ning og adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning) den 3. juni2003.Rentebeskatningsdirektivets (Direktiv 2003/48/EF) ikrafttrædenafhang af aftaler dels mellem EU og fem tredjelande (herunderSchweiz), dels mellem hvert EU-land og ti områder tilknyttet UKog Nederlandene. ECOFIN konstaterede den 7. juni 2005, atforudsætningerne for direktivets ikrafttræden den 1. juli 2005 varopfyldt, og alle 40 parter i direktivet og rentebeskatningsaftalernevil anvende direktivet med virkning fra denne dato.For punkt 1, 2 og 3 henvises til nedenfor.2)Efter rentebeskatningsdirektivet skal medlemsstaterne sikre be-Rentebeskatningsdirektivet skatningen af indkomst fra opsparing ved (automatisk) udveks-ling af oplysninger om rentebetaling fra en medlemsstat til enfysisk person i en anden stat. Belgien, Luxembourg og Østrig hardog en undtagelse, så de skal sikre beskatningen ved at opkrævekildeskat af rentebetalingen. Overgangsordningen løber, indtilSchweiz, Liechtenstein, Andorra, Monaco og San Marino accep-terer, at disse 3.-landes skattemyndigheder skal give skattemyn-dighederne i EU’s medlemsstater oplysninger om rentebetalingerfra 3.-landene til personer i medlemsstaterne, når medlemsstater-ne anmoder om disse oplysninger.Efter rentebeskatningsdirektivets artikel 18 skal Kommissionenhvert tredje år aflægge rapport til Rådet om, hvorledes direktivetvirker, og eventuelt foreslå Rådet de ændringer af direktivet, sommåtte være nødvendige for bedre at sikre en reel beskatning afindtægter fra opsparing og fjerne uønskede konkurrencefordrej-ninger.Kommissionen fremlagde en foreløbig rapport for ECOFIN 14.maj 2008 om erfaringen med direktivets virkninger. Kommissio-

nen fremlagde den endelige rapport til Rådet den 15. september2008.Kommissionen har herefter den 13. november 2008 fremsat for-slag til direktiv om ændring af rentebeskatningsdirektivet. Derforeslås en række tekniske ændringer for at sikre direktivets ef-fektivitet.Forslaget blev forelagt for ECOFIN i december 2008. I 1. halvår2009 har en arbejdsgruppe drøftet forslaget, og det tjekkiskeformandskab har forelagt en fremskridtsrapport forud for ECO-FIN 10. juni 2009.Sagen ventes drøftet i ECOFIN i 2. halvår af 2009.3)Renter og royaltiesTraktatens artikel 94EF(enstemmighed)Direktivet om rente-/royaltybetalinger mellem forbundne selska-ber i forskellige EU-lande blev vedtaget af ECOFIN den 3. juni2003 som led i vedtagelsen af den samlede skattepakke, jf. oven-for.Kommissionen fremsatte 30. december 2003 et forslag til æn-dring af rente-/royaltydirektivet. Kommissionen foreslog enpræcisering af direktivet, således at et EU-lands pligt til atundlade kildebeskatning af renter og royalties bliver betinget af,at det selskab, der modtager betalingen i et andet EU-land, eromfattet af en effektiv beskatning i dette land.ECOFIN kunne den 7. juni 2005 ikke opnå enighed om det fore-slåede ændrings-direktiv, idet et medlemsland ikke kunne accep-tere forslaget.Efterfølgende har en arbejdsgruppe drøftet sagen og et nyt kom-promisforslag, som kunne accepteres af det pågældende med-lemsland, men ikke af et andet medlemsland.Sagen ventes ikke behandlet i ECOFIN i 2. halvår af 2009.4)Adfærdskodeks for er-hvervsbeskatningMellemstatslig aftale af 1.december 1997.Arbejdet med adfærdskodeksen, der skal bidrage til at forhindreskadelig skattekonkurrence inden for selskabsbeskatningen, vare-tages af EU’s adfærdskodeksgruppe, der løbende påser, at EU-landene ophæver eller ændrer deres ordninger, som er i strid medkodeksen (Rollback), og at EU-landene ikke indfører nye ordnin-ger i strid med kodeksen (Standstill). Desuden har gruppen set påEU-landenes regler og praksis for transfer pricing og udvekslingaf information. Endelig har gruppen drøftet procedurer for densbeslutninger og andre opgaver.ECOFIN godkendte den 3. juni 2003 en rapport fra adfærdsko-

deksgruppen om gennemført eller planlagt afvikling af eksiste-rende skadelige ordninger. Rådet godkendte, at ændringerne –som beskrevet i rapporten – var tilstrækkelige og gav tilladelse tiltidsbegrænsede forlængelser af visse ordninger efter den princi-pielle afviklingsfrist ved udgangen af 2005.ECOFIN har efterfølgende løbende modtaget rapporter om ar-bejdet i adfærdskodeksgruppen senest 2. december 2008Gruppen påbegyndte i 1. halvår 2009 behandlingen af etfremtidigt arbejdsprogram, som ligger udover rollback ogstandstill,nemliganti-misbrug,gennemsigtighedoginformationsudveksling i sager om interne transaktioner mellemkoncernforbundne selskaber (transfer pricing), administrativpraksis og forholdet til 3.-lande. Denne del af arbejdsprogrammetplanlægges afsluttet i 2. halvår 2010.Sagen ventes behandlet i ECOFIN i 2. halvår af 2009.5)SelskabsbeskatningTraktatens artikel 94EU-kommissionen udsendte i 2001 en meddelelse på baggrundaf undersøgelser af selskabsbeskatningen i EU.Økonomi- og finansministrene havde på deres uformelle møde iseptember 2004 en generel drøftelse vedr. mulighederne for enfælles selskabsskattebase. Det blev i den forbindelse besluttet atnedsætte en teknisk arbejdsgruppe, der skulle undersøge mulig-heder for og konsekvenser ved etablering af en fælles konsolide-ret selskabsskattebase i EU (Common Consolidated CorporateTax Base (CCCTB)).Kommissionen præsenterede på ECOFIN den 28. november2006 en meddelelse om det hidtidige arbejde i arbejdsgruppen ogplanerne for det videre arbejde.Forslaget omfatter selskaber, som har aktivitet i flere medlems-stater. I dag kan et selskab med aktivitet i flere medlemsstaterblive beskattet i alle disse stater efter deres forskellige skattereglerog under hensyn til de bilaterale dobbeltbeskatningsoverenskom-ster. Forslaget medfører, at selskaber kan opgøre en samlet skat-tepligtig indkomst efter ét sæt fælles EU-regler. Indkomsten for-deles mellem de berørte stater efter en fordelingsnøgle. Hver statbeskatter den del af selskabets indkomst, som henføres til staten.Det er kun metoden til beregning af skattepligtig indkomst, derer fælles. Hver medlemsstat bestemmer selv sin skattesats.Formålet med ordningen er at reducere de administrative byrderfor selskaber med grænseoverskridende aktivitet, gøre det lettereat gennemføre grænseoverskridende omstruktureringer og hindredobbeltbeskatning inden for EU.

Kommissionen havde planer om i efteråret 2008 at fremsætteforslag til udformning af den fælles selskabsskattebase, men initi-ativet er udskudt.Sagen ventes ikke behandlet i ECOFIN i 2. halvår af 2009.6)Kommissionen sendte Rådet tre meddelelser af 19. decemberKommissionens meddelel- 2006 om Koordinering af medlemsstaternes systemer for direkteser om direkte beskatning beskatning i det indre marked (KOM(2006)823/824/825).I den første meddelelse redegjorde Kommissionen for baggrun-den for meddelelserne. Personer og selskaber, som har grænse-overskridende aktiviteter, kan blive udsat for diskrimination,dobbeltbeskatning eller øgede administrative omkostninger. Detudgør en hindring for grænseoverskridende etablering, aktivitetog investering. En fælles konsolideret selskabsskattebase(CCCTB), jf. ovenfor, er en systematisk måde til at fjerne dissegrundlæggende skattehindringer på. Imidlertid vil CCCTB ikkeomfatte personer og ikke nødvendigvis alle selskaber og/eller alleEU-lande, og der er derfor behov for mere målrettede tiltag påkort og mellemlangt sigt. Der er bl.a. behov for at sikre, at EU-landenes skattesystemer fungerer bedre sammen, både for atundgå de skattemæssige hindringer for grænseoverskridende ak-tivitet mv. og for at hindre en udhuling af EU-landenes skatte-grundlag.Desuden er der efter Kommissionens opfattelse behov for vej-ledning om betydningen af de principper, der følger af EF-domstolens afgørelser, for så vidt angår direkte beskatning.De to andre meddelelser vedrører to områder, hvor de nuværen-de skattesystemer kan medføre sådanne skattemæssige hindrin-ger, nemlig-den skattemæssige behandling af underskud i grænse-overskridende tilfælde,-fraflytningbeskatning, dels når en person flytter fra etEU-land til et andet, dels når et selskab flytter aktiver fraanvendelse i et EU-land til et andet.I den førstnævnte meddelelse foreslår Kommissionen en under-søgelse af mulighederne for en effektiv og bindende mekanismetil løsning af problemer med international dobbeltbeskatninginden for EU.ECOFIN tog på mødet den 27. marts 2007 meddelelserne tilefterretning.ECOFIN har den 2. december 2008 vedtaget en Råds-resolution

med anbefalinger vedr. fraflytningsbeskatning.Sagen ventes ikke behandlet i ECOFIN i 2. halvår af 2009.7) (Administrativt samar-bejde)Kommissionen fremsatte 2. februar 2009 forslag til nyt bistands-direktiv. Forslaget har som formål at styrke, forenkle og på vissepunkter udvide medlemsstaternes udveksling af oplysninger, somer nødvendige for korrekt beskatning. Den vigtigste ændring er,at bankhemmelighed ikke længere skal kunne hindre udvekslingaf oplysninger.Det ny bistandsdirektiv skal erstatte direktiv 77/799/EØF, somer ændret mange gange siden 1977.I 1. halvår 2009 har en arbejdsgruppe drøftet forslaget.Sagen ventes behandlet i ECOFIN i 2. halvår 2009.8) (Inddrivelse)Kommissionen fremsatte 2. februar 2009 forslag til et nyt inddri-velsesdirektiv. Forslaget har som formål at effektivisere med-lemsstaternes samarbejde med inddrivelse af udenlandske for-dringer vedr. skatter og afgifter. Anvendelsesområdet foreslåsudvidet til at omfatte alle skatter og afgifter samt obligatoriskesocialsikringsbidrag.Det ny inddrivelsesdirektiv skal erstatte direktiv 76/308/EØF,som kodificeret ved direktiv 2008/55/EF.I 1. halvår 2009 har en arbejdsgruppe drøftet forslaget.Sagen ventes behandlet i ECOFIN i 2. halvår 2009.9) Anti-svigsaftaler medeuropæiske 3.-landeEU og dens medlemsstater har indgået en anti-svigsaftale medSchweiz, som har til formål at bekæmpe svig til skade for deresfinansielle interesser. Aftalen går bl.a. ud på udveksling af oplys-ninger til bekæmpelse af svig vedr. bl.a. moms og told, men ikkevedr. direkte skat.Kommissionen og Liechtenstein har forhandlet om en tilsvaren-de aftale, som også skal omfatte svig vedr. direkte skat. Forhand-lingerne har hidtil ikke ført til en aftale på grund af uenighed ombetydningen af Liechtensteins regler om bankhemmelighed ogsærligt snævre definition af skattesvig, som ikke omfatter mang-lende selvangivelse af indtægter.Liechtenstein har nu afgivet erklæring over for OECD om, atlandet vil give andre lande oplysninger vedr. direkte beskatning,herunder også bankoplysninger. Liechtenstein har indgået aftalemed USA herom.

Kommissionens forhandlingerne med Liechtenstein ventes gen-optaget i 2. halvår 2009. På sigt ventes forhandlinger om ændringaf anti-svigsaftalen med Schweiz, så den også omfatter direkteskat, samt indledning af tilsvarende anti-svigsaftaler med Andor-ra, Monaco og San Marino.Sagen ventes behandlet i ECOFIN i 2. halvår 2009.10)Nedsat momsDer blev uden drøftelse på Rådsmødet (miljø) den 22. december2003 vedtaget konklusioner om forlængelse af forsøgs-ordningenfor nedsat moms på arbejdskraftintensive tjenesteydelser (moms-direktivets bilag IV). ECOFIN traf den 10. februar 2004 formelbeslutning om en to-årig forlængelse med udløb 31. december2005.Der blev indgået en politisk aftale om nedsat moms på ECOFINden 24. januar 2006. Som opfølgning herpå vedtog ECOFIN den14. februar 2006 uden drøftelse en ændring af direktivet om ned-sat moms, der bl.a. indebærer, at ordningen vedrørende reduce-rede momssatser for arbejdskraftintensive ydelser (bilag IV) for-længes til den 31. december 2010, at alle medlemslande fik mu-lighed for at søge om anvendelse af bilag IV inden 31. marts2006, samt at Kommissionen inden udgangen af juni 2007 op-fordres til at præsentere ECOFIN og Europa-Parlamentet for enrapport om virkningerne af nedsat moms på lokale tjenesteydel-ser med hensyn til beskæftigelse, økonomisk vækst og indre mar-ked. Analyserne skulle gennemføres af en uafhængig økonomisktænketank.Kommissionen har i 2. halvår 2007 fremlagt denne rapport. Sam-tidig har den i en meddelelse skitseret et oplæg til principper foranvendelse af nedsat moms i EU-landene fra 1. januar 2011.ECOFIN vedtog 4. december 2007 at vende tilbage til sagen i2008 for bl.a. at drøfte, om nedsat moms er et egnet instrumenttil at nå sektorpolitiske mål.På ECOFIN den 4. december 2007 opnåede man enighed om enforlængelse af nogle af de nye medlemslandes ordninger om ned-satte momssatser frem til 31. december 2010.ECOFIN drøftede bl.a. den 2. december 2008 og den 10. marts2009 Kommissionens direktivforslag af juli 2008 om mulighedfor nedsat moms på lokale ydelser. På det sidstnævnte møde ved-tog ECOFIN en del af Kommissionens forslag. Det drejer sig ihovedsagen om at gøre muligheden for at anvende nedsat momspå arbejdskraftintensive ydelser (de omtalte ydelser i bilag IV)permanent. Endvidere, at anvendelsesområdet for nedsattemomssatser også udvides med restaurantydelser. Der var samti-

dig enighed om ikke at gennemføre de resterende dele af Kom-missionens forslag.I tilslutning hertil afgav 8 medlemsstater, herunder Danmark, enerklæring. Det hedder heri bl.a., at alle fremtidige afgørelser omnedsatte momssatser bør begrænse de nedsatte momssatserssamlede omfang.11)Moms på rejsebureauer12) PostmomsForslaget har været behandlet i Rådets Fiskalgruppe i 2002 og2003. Forhandlingerne forventes ikke genoptaget i 2. halvår 2009.Kommissionen har i 2003 fremsat forslag om ændring af moms-direktivet, så samtlige postydelser bliver momspligtige. Forslagethar to hovedelementer: 1) Direktivets gældende momsfritagelsefor ”det offentlige postvæsens ydelser” ophæves, og 2) medlems-staterne vil kunne vælge at anvende en nedsat momssats (mindst5 pct.) for standard postydelser (adresserede forsendelser op til 2.kg).Forslaget har været drøftet i 2003 og 2004 uden enighed. Drøf-telserne ventes genoptaget i 2. halvår 2009.13)Forskellige ændringer afmomsdirektivetKommissionen har i november 2007 fremsat forslag til forskelli-ge ændringer i momsdirektivet. Det vedrører bl.a. momsfritagelsefor leverancer til fællesforetagender inden for forskning m.v.oprettet efter traktatens artikel 171 og justering af reglerne ommomsfradrag for byggemoms.ECOFIN den 9. juni 2009 konstaterede politisk enighed omformandskabets kompromisforslag. Det inddrager løsøre i juste-ringen af reglerne om momsfradragsret. Europa-Parlamentet skalderfor udtale sig om forslaget igen, inden Rådet kan behandle detmed henblik på endelig vedtagelse.14)Momsfritagelsen for bank-og forsikringsydelserKommissionen har i november 2007 fremsat forslag til justerin-ger i momsdirektivets regler om momsfritagelse for bank- ogforsikringsydelser. Samtidig har Kommissionen fremsat forslag tilrådsforordning med gennemførelsesbestemmelser herom.Formålet med forslagene er at ajourføre reglerne under hensyn tilden udvikling, der er sket siden 1970’erne, og at gøre reglerneklarere. Endvidere foreslås det bl.a., at medlemsstaterne skal til-lade finansielle virksomheder frivillig momsregistrering for salg affinansielle ydelser, der aktuelt er momsfri.Forslaget har været behandlet på arbejdsgruppeniveau i 2008 og1. halvår 2009. ECOFIN den 3. juni og 2. december 2008 samt 9.juni 2009 har taget fremskridtsrapporter fra formandskaberne omarbejdet til efterretning. Drøftelserne ventes fortsat i 2. halvår

2009.15)Bekæmpelse af svigKommissionen har den 2. juni 2006 fremsendt en meddelelse tilbl.a. ECOFIN om behovet for at udvikle en koordineret strategimod den fiskale svig. På ECOFIN den 28. november 2006 ved-toges konklusioner, som lægger vægt på vigtigheden i at bekæm-pe skattesvig og som anerkender behovet for en fælles anti-svigstrategi som kan komplementere de nationale bestræbelser pådette område. Rådet opfordrede Kommissionen til at forberedeen sådan strategi med vægten lagt på en styrkelse af medlemslan-des sanktionsmuligheder over for svindlere, bedre beskyttelse afmedlemslandenes momsindtægter samt bedre og hurtigere in-formationsdeling medlemslandene imellem.På ECOFIN den 5. juni 2007 præsenterede Kommissionen enforeløbig rapport om arbejdet og de forslag, der undersøges. Pådet grundlag vedtog ECOFIN konklusioner, der opfordrerKommissionen til dels at fremsætte visse af forslagene indenårets udgang med henblik på vedtagelse i Rådet inden udgangenaf 2008, dels at prioritere undersøgelserne af de øvrige forslagmed henblik på en rapport til Rådet inden årets udgang.På ECOFIN den 4. december 2007 fremlagde Kommissionen enmeddelelse med afrapportering om det hidtidige arbejde og over-vejelser om fokus for det videre arbejde. ECOFIN vedtog kon-klusioner, som støtter retningen i Kommissionens arbejde.ECOFIN den 4. oktober 2008 vedtog en opfordring til Kommis-sionen om at fremsætte forslag om retsregler vedrørende opret-telse af ”Eurofisc” – dvs. et decentralt netværk mellem EU-landene med henblik på særlig hurtig udveksling af oplysningerom momssvig.På møderne 28. november 2006 og 5. juni 2007 samt på uformeltECOFIN 20.-21. april 2007 har mulighederne for at ændremomssystemet som led i svigsbekæmpelsen ligeledes været drøf-tet. På ECOFIN den 5. juni 2007 vedtog Rådet konklusioner, deropfordrer Kommissionen til inden årets udgang at komme meden teknisk analyse af to forslag til ændringer: Dels at EU-landenevil kunne vælge at indføre generel omvendt betalingspligt formoms af indenlandske B2B-leverancer (herunder et eventueltpilotprojekt herom i en medlemsstat), dels indførelse af moms iafgangslandet for grænseoverskridende vareleverancer B2B indenfor EU.Kommissionen har februar 2008 præsenteret en foreløbig analy-se.På møderne 4. marts og 14. maj 2008 har ECOFIN drøftet kon-

klusioner vedrørende det videre arbejde med ændringer afmomssystemet for at bekæmpe momssvig. Der blev ikke vedta-get konklusioner. Det hænger sammen med uenighed om eneventuel opfordring fra Rådet til Kommissionen om forslag an-gående et pilotprojekt vedrørende generel omvendt betalings-pligt.Der forventes ikke yderligere initiativer i 2. halvår 2009.16)Forslag vedrørende svigs-bekæmpende foranstalt-ningerKommissionen har marts 2008 fremsat forslag til en række æn-dringer i momsdirektivet og forordningen om administrativtsamarbejde på momsområdet. Hovedsigtet er, at skattemyndig-hederne skal have hurtigere angivelsesoplysninger om moms fravirksomhederne, og at der skal ske hurtigere udveksling af så-danne oplysninger mellem medlemsstaterne. Bl.a. foreslås det, atden særlige angivelse af varesalg til erhvervskunder i andre EU-lande skal ske månedligt i stedet for, som i dag, kvartalsvis.ECOFIN nåede 4. november 2008 til politisk enighed om etkompromisforslag.Kommissionen har november 2008 fremsat et forslag, der beståraf to dele: Del I med en stramning af proceduren for fritagelsefor importmoms i tilfælde, hvor varer skal videre fra det førsteEU-importland til et endeligt EU-importland. Og del II med etforslag om, at sælger i én medlemsstat under visse omstændighe-der bliver medhæftende for købers momsbetaling i en andenmedlemsstat (grænseoverskridende solidarisk hæftelse). PåECOFIN den 9. juni 2009 opnåedes der politisk enighed om delI og om at udskille del I til endelig vedtagelse nu. ECOFIN ved-tog samtidig en konklusion om, at arbejdet med del II skal fort-sætte. Dette forventes at ske i 2. halvår 2009.I januar 2009 har Kommissionen fremsat forslag om reglernevedrørende momsfaktura. Dette forslag indeholder elementervedrørende både bekæmpelse af svig og harmonise-ring/regelforenkling (der henvises til omtale straks nedenfor un-der nr. [12a]).I 2. halvår 2009 ventes det, at Kommissionen fremsætter yderli-gere forslag. Forslagene forventes bl.a. at angå dels fælles mini-mumstandarder for medlemsstaternes regler med hensyn tilmomsregistrering og afmelding fra registrering, dels et arrange-ment, hvor medlemsstaterne får adgang til visse virksomhedsdatai andre medlemsstaters databaser.17) Forslag vedrørendemomsfakturaKommissionen har januar 2009 fremsat forslag til revision afmomsdirektivets regler vedrørende momsfaktura.Med sigte på forenkling foreslår Kommissionen yderligere har-

monisering af regler for udstedelse af faktura, for de oplysninger,der skal angives i en faktura og for opbevaring af fakturaer. I densammenhæng foreslår Kommissionen også, at momsreglernevedrørende anvendelse af elektroniske fakturaer ”liberaliseres”,så særkrav til dem skal ophæves, og de behandles på samme må-de som papirfakturaer.Med sigte på bekæmpelse af svig foreslår Kommissionen dels enharmonisering af tidspunktet for momsens forfald for grænse-overskridende leverancer, dels at fradragsret for moms fremoveralene skal kunne udøves på grundlag af en momsfaktura.Behandlingen af forslaget er indledt 1. halvår 2009, og drøftelser-ne ventes at fortsætte 2. halvår 2009.18)Kommissionen fremsatte i juli 2005 et direktivforslag om har-Registreringsafgift og årlig monisering af visse regler om ejerafgift og registreringsafgift afejerafgift for motorkøretø- biler.jerForslaget blev drøftet på ECOFIN 13. november 2007, hvor dervar bred skepsis over for EU-rammebestemmelser vedrørendeCO2-differentiering af bilafgifter.Drøftelserne forventes ikke genoptaget i 2. halvår 2009.19)Punktafgifter på alkoholECOFIN den 28. november 2006 drøftede forslag til justeringeraf minimumssatserne for alkoholbeskatning. Desuden drøftedesmuligheden for vedtagelse af en mekanisme for automatisk infla-tionskorrektion af satserne. Skønt der med få undtagelser vargenerel tilslutning til en justering af minimumssatserne, lykkedesdet ikke at opnå enighed.Rådet opfordrede således Kommissionen til at udfærdige en ana-lyse af alkoholbeskatning, herunder udviklingen i konkurrencesi-tuationen og niveauet for alkoholpriser og -afgifter. Analysen skalogså se på en mere smidig procedure for regelmæssige beslutnin-ger, der kan inflationskorrigere minimumssatsen.I 1. halvår 2009 har formandskabet uformelt sonderet mulighe-derne for en genoptagelse af drøftelserne i Rådet uden yderligereanalyser fra Kommissionen. Det er usikkert, om drøftelsernegenoptages i 2. halvår 2009.20)Punktafgifter på tobaksva-rerKommissionen har juli 2008 fremsat forslag til ændringer af di-rektiverne om tobaksafgifter. Kommissionen foreslår bl.a. grad-vise forhøjelser frem til 1. januar 2014 af minimumsafgifterne påcigaretter og rulletobak. Endvidere foreslår den regulering medinflationen af minimumafgifterne på cigarer/cigarillos og pibeto-bak pr. 1. januar 2010.

Efter behandling på arbejdsgruppeniveau 2. halvår 2008 og 1.halvår 2009 drøftede ECOFIN den 5. maj 2009 flere kompro-misforslag fra formandskabet uden at nå til enighed. Det ventes,at forhandlingerne fortsætter i 2. halvår 2009.21)Kommerciel dieselKommissionen fremsatte i marts 2007 et forslag om at hæve deeksisterende EU-minimumssatser for afgifter på kommercieldiesel (også kaldet gasolie). Samtidig blev det foreslået at hæveminimumsafgiften for blyfri benzin.Forslaget har været drøftet på arbejdsgruppeniveau i 2007 og i2008. Der har været afholdt et enkelt arbejdsgruppemøde underfransk formandskab, som dog ikke førte til større fremskridt bl.a.på grund af satsniveauet. Det forventes at forslaget ville bliveindarbejdet i forslaget om en revision af energibeskatningsdirek-tivet, der forventes fremsat i begyndelsen af 2009.22)Kommissionen forventes at fremsætte et forslag til revision afRevision af energiafgiftsdi- energibeskatningsdirektivet i 2. halvår 2009rektivet

Handlingsplanen for de fi- Kommissionens hvidbog om den fremtidige politik for finansiellenansielle markeder + ECO- tjenesteydelser 2005-2010 om nye EU initiativer om finansielle tje-FIN´s "roadmap" + G20nesteydelser samt udformningen af nye initiativer udbygget med dearbejdsplaner (roadmaps), der fremgår af rådserklæringer fra ECO-FINPå globalt niveau arbejdes i G20-regi bl.a. for mere effektivregulering af de finansielle markeder. Det svenske formandskab vilrepræsentere EU på G20 møder i andet halvår af 2009.Arbejdet med clearing og afvikling af værdipapirhandelen, forventesat fortsætte.Kommissionen har bebudet, at der kommet et nyt direktivforslagom delvis harmonisering af reglerne for omsætning af værdipapirermed henblik på at gøre grænseoverskridende handel mere sikker ogeffektiv. Forslaget vil formentlig kunne fremsættes i december 2009eller i begyndelsen af 2010.Direktiv om solvenskrav til Der blev opnået enighed om forslaget mellem Rådet og Europa-forsikringsselskaber (Solvens Parlamentet i april 2009. Forslaget træder i kraft i 2012.II)Kommissionen har den 27. maj at fremlagt et udspil vedr. en euro-pæisk finansiel tilsynspakke. Pakken indeholder forslag vedr. to nye”Lamfalussy-processen”/elementer i den samlede europæiske tilsynsarkitektur.Larosiére-gruppenDet ene element i tilsynspakken er etableringen af et europæisk rådfor systemisk risiko (European Systemic Risk Council - ESCR), hvisopgave det vil være at overvåge og vurdere systemisk risiko på tværsaf alle finansielle markeder og alle medlemslande. Det andet elementi tilsynspakken er etableringen af et europæisk system for finansielttilsyn (European System of Financial Supervision - ESFS), hvor detre eksisterende tilsynssamarbejdsgrupper omdannes til egentligemyndigheder med mere ansvar, legale beføjelser og flere ressourcer.Kommissionen foreslår, at den nye struktur træder i kraft i løbet af2010, hvilket vil indebære fremlæggelse af og enighed om de nød-vendige forslag til ændringer i lovgivningen i løbet af 2. halvår 2009.Ændring af direktivet om Der er opnået enighed mellem Ministerrådet og Europa-Parlamentetinvesteringsforeninger m.m. i februar 2009 om forslaget.(UCITS)Direktivet skal være gennemført i medlemslandene senest den 1. juli2011.

Kommissionen har fremsat forslag til direktiv om forvaltere af al-ternative investeringsfonde1Forslaget indeholder en regulering af deforvaltere (administrationsselskaber), der markedsfører og admini-strerer alternative investeringsfonde.Ved investeringsfonde forstås i forslaget enhver form for investe-ringsenhed eller investeringsfællesskab uanset den benyttede juridi-ske samarbejdsform. Alternative investeringsfonde omfatter ikkealene kapitalfonde og hedgefonde, men også alle andre former forfællesskaber, hvor flere foretager investeringer i fællesskab.Ved administrationsselskab forstås et selskab, der gennemfører alleforretningsmæssige dispositioner i en investeringsenhed og optræderdermed som ”direktion” i enheden på grundlag af indgåede aftaler,vedtægter el. tilsvarende.Direktivet indeholder blandt andet bestemmelser om godkendelseog autorisation af administrationsselskaber samt åbenhed om cen-trale økonomiske forhold i de alternative investeringsenheder.Forslaget indeholder også regler om samarbejde om tilsyn medadministrationsselskaber

Kommissionen offentliggjorde den 30. april 2007 en grønbog omfinansielle tjenesteydelser i detailleddet i det indre marked.2Kommissionen mener, at integrationen af det indre marked forfinansielle tjenesteydelser i detailleddet kan videreudvikles gennem:1.Øget konkurrence.Fælles regler på visse områder forventes atøge konkurrencen på tværs af grænser og give forbrugerne kon-krete fordele i form af lavere priser og flere valgmuligheder,2.Øget forbrugertillid.Dette forventes opnået gennem en til-strækkelig, ensartet forbrugerbeskyttelse, og ved information omtilsynskontrol af de finansielle udbydere, således at forbrugernekan være trygge ved produkter udbudt fra udbydere i andremedlemslande3.Styrkelse af forbrugernes evne til at gennemskue finansiel-le produkter (”finansiel viden”).Formidlingen af den rette in-formation skal finde sted på rette tid og således at forbrugernehar mulighed for at anvende informationen til at træffe finansiel-le valg.Kommissionen udsendte den 29. april en meddelelse om ”Packagedretail Investment Products. I meddelelsen orienteres om det kom-

Kommissionen har den 18. december 2007 fremsat en hvidbog omboligfinansiering (realkredit), der argumenterer for, at der vil kunneopnås både samfundsmæssige fordele samt fordele i form af et stør-re produktudbud med delvist harmoniserede regler ved en tilnær-melse af reglerne om boligfinansiering i EU-landene.I Hvidbogen gennemgår Kommissionen 12 initiativer, som den viltage i perioden 2008-2010. Blandt initiativerne vil være et forslag tildirektiv, der regulerer 1) tilbagebetaling før tid, 2) oplysninger somlåntager skal have inden låneaftalen indgås, 3) oplysninger om låne-omkostninger og 4) adgang til oplysninger om kreditoplysninger omlånerne.Der forudses ikke initiativer på dette område under det svenskeformandskab.

Forordningen blev vedtaget af Rådet og Europa-Parlamentet i april2009Dialog med 3. lande om etKommissionen drøfter et tættere samarbejde med en række lande –nordatlantisk / globalt finan- først og fremmest USA – om at fjerne restriktioner for den frie ud-sielt markedveksling af finansielle tjenesteydelser.Kommissionen ventes løbende at orientere ECOFIN om fremskrid-tene i disse forhandlinger.Revision af e-pengedirektivet Forslaget blev vedtaget af Rådet og Europa-Parlamentet i april 2009.Direktivet træder i kraft i efteråret 2011.Hvidbog omen hvidbog omredskaberne til tidlig inter-vention for at forhindre enkriseKommissionen ventes i juli at offentliggøre en hvidbog omredska-berne til tidlig intervention for at forhindre en krise. Hvidbogenbl.a. berører det nuværende direktiv om likvidation af kreditinstitut-ter.Der forudses tidligst initiativer i 2010.To opdateringer af direktivKommissionen ventes i starten af juli at fremsætte et forslag til æn-om kapitalkrav til kreditinsti- dring af CRD. Forslaget vedrører bl.a. en revision af markedsrisiko,tutter m.fl. (CRD)behandling af komplekseværdipapirsikrede produkterog aflønning.Forslaget forventes vedtaget under det svenske formandskab.Kommissionen ventes i efteråret at fremsætte et andet forslag til æn-dring af CRD. Forslaget vedrører bl.a. en styrkelse af likviditetssty-ringsregler, indførelse af modcykliske kapitalbuffere samt fjernelse aflande-diskretioner og -optioner i reglerne. Forslaget ventes ikke vedta-get under det svenske formandskab.

Der ventes på ECOFIN den 7. juli 2009 en første drøftelse af forberedelsen af detkommende G20-topmøde i Pittsburgh, USA den 24.-25. september 2009. Drøftel-sen ventes primært at være koncentreret om opfølgning på de initiativer, man nåe-de til enighed om på G20-topmødet i London den 2. april 2009. På mødet nåedeG20-landenes stats- og regeringschefer til enighed om en ambitiøs dagsorden medfølgende hovedformål:Genskabelse af tilliden til økonomien, og sikre vækst og arbejdspladserReparere det finansielle system og genskabe kreditstrømmeneStyrke den finansielle regulering og genskabe troværdighedenSikre ressourcer til og reformer af de internationale finansielle institutionerFremme global handel og investeringer og undgå protektionismeSikre et bæredygtigt opsving

Som led i G20-landenes bestræbelser på at sikre disse målsætninger, nåede manbl.a. til enighed om et såkaldt ”program til støtte for verdensøkonomien” på i altUSD 1.100 mia., hvori de enkelte elementer er:Tilførsel af i altUSD 500 mia.til IMF’s ressourcer, hvoraf medlemslandenebør fremskaffe de USD 250 mia. på kort sigt mhp. efterfølgende inkorpore-ring i den eksisterende lånefacilitet New Arrangements to Borrow (NAB)som i alt søges udvidet med op mod USD 500 mia.Gennemførelse af en såkaldt SDR-tildeling i IMF på i altUSD 250 mia.,tilstyrkelse af den globale likviditet, ikke mindst til fordel for emerging marketsog lav-indkomstlande.Styrkelse af de multilaterale udviklingsbankers udlån til lavindkomstlandemed i altUSD 100 mia.Tilvejebringelse af mindstUSD 250 mia.til handelsfinansiering via eksport-kreditfonde og de multilaterale udviklingsbanker.

for den globale makrofinansielle stabilitet. FSB afløser Financial Stability Fo-rum (FSF).Udvide regulering og tilsyn til også at omfatte hedgefonde, kreditvurderings-bureauer og andre institutioner af betydning for finansiel stabilitet.En række indsatser mod skattely og lande med lempelig finansiel regulering.Implementering af Financial Stability Forums anbefalinger vedr. aflønningsamt andre initiativer, der giver færre incitamenter til høj gearing og stor risi-kotagning i den finansielle sektor.Reducere procykliske effekter via den finansielle regulering, bl.a. ved kravom opsparing i gode tider, der kan nedbringes i dårlige tider.

For at sikre momentum i implementeringen af de enkelte initiativer har G20-landene nedsat en styregruppe bestående af G20-trojkaen (UK, Brasilien, Sydko-rea) og værterne for det kommende topmøde, USA.Den europæiske position forud for G20-topmødet skal fastlægges og ventes bl.a.forberedt på de to kommende ECOFIN-møder. Der ventes fælles EU-holdningervedrørende håndteringen af den eksisterende krise og opfølgningen på de initiati-ver, som G20-landene nåede til enighed om på deres forrige møde. Det ventes, atEU-holdningen vil ligge på linje med de fælles holdninger, man nåede til enighedom forud for det forrige G20-topmøde i april.Hjemmelsgrundlag

De eksisterende tilsynsregler adresserer primært risici i de enkelte finansielle insti-tutioner (mikrotilsyn) og kun i begrænset omfang risici på et aggregeret niveau(makrotilsyn). Regler, der isoleret set i forhold til den enkelte institution har synteshensigtsmæssige, har haft uhensigtsmæssige konsekvenser og ledt til selvforstær-kede negative spiraler, når mange har foretaget samme handlinger. Således harsamspillet mellem de eksisterende tilsyns- og regnskabsregler i den nuværendekrise bl.a. tilskyndet enkeltinstitutioner til at reducere egne risici gennem handlin-ger, der på aggregeret niveau har påvirket den finansielle stabilitet negativt og for-stærket konjunkturerne.Konjunkturerne forstærkes også af, at de eksisterede regler kan give indtryk af atrisici er lavere i gode tider og lavest på tidspunkter, hvor de reelt er højst, nemligtæt på toppen af en konjunktur.Disse fænomener omfattes af begrebet procyklikalitet. Med procyklikalitet forståsat samspillet i den finansielle sektor og samspillet mellem den finansielle sektor ogrealøkonomien leder til at høj/lavkonjunkturer forstærkes. Dette sker især gennemfeedback mekanismer. Effekten af procyklikalitet vil bidrage til eller i værste faldkunne skabe finansiel ustabilitet med deraf følgende omkostninger for samfundet.Penge- og finanspolitik centrale for at håndtere konjunkturerne, men disse emnerer uden for arbejdsgruppens mandat. Rapporten ventes at foreslå tiltag, der kanreducere procykliske tendenser i den finansielle regulering samt modcykliske tiltag irelation til den finansielle sektor, i form af makroovervågning og opfølgning herpå,modcykliske”buffers” (dynamiske hensættelser, reserver og kapital) og rammer foraflønning.I arbejdsgruppens rapport ventes både forslag om automatiske og diskretionæretiltag til at reducere procyklikalitet. Automatiske tiltag kan adressere forventeligerisici og vil ske primært gennem at opbygge buffers i gode tider, der kan nedbrin-

ges i dårlige tider. Diskretionære tiltag vil bl.a. være nødvendige i forhold til atadressere nye risici.Vedr. makroovervågningArbejdsgruppen ventes at støtte ECOFINs beslutning på mødet i juni om at skabeet ”European Systemic Risk Council” (ESRC). ESRC skal overvåge systemiskerisici og hvor nødvendigt give anbefalinger eller råd om de tiltag, der skal tages forat dæmpe eventuelle risici, dvs. diskretionære tiltag. Arbejdsgruppen ventes atfremhæve behovet for særligt at overvåge udviklingen i risici i den ikke-reguleredesektor samt udviklingen i risici som følge af finansielle innovationer eller ændringeri reglerne for den finansielle sektor.Vedr. modcykliske buffersArbejdsgruppen ventes at støtte en automatisk oparbejdelse af buffers i gode tider,der kan nedbringes i dårlige tider. Tanken er at kræve opsparing i bankerne i godetider, således at en nedsparing kan ske i dårlige tider uden at bankernes minimums-solvens trues. Det kan ske i form af 1) dynamiske hensættelser i låneporteføljen, 2)dynamiske kapitalreserver i låneporteføljen, 3) reserver for aktiver som er vanskeli-ge at værdisætte, og 4) mindre procykliske kapitalkrav.1.dynamiske hensættelser i låneporteføljenVed dynamiske hensættelser inddrages forventelige generelle konjunkturtab påudlån på baggrund af historiske data. Dette betyder, at når man yder langsigtedelån i gode tider skal der tages hensyn til, at vi formentlig skal gennem dårlige tiderinden lånet er tilbagebetalt. Der skal herved tages hensyn til forventede begivenhe-der som vil påvirke kundernes betalingsevne, og ikke som i dag kun begivenhedersom allerede er indtruffet. Fordelen er bl.a. en prisfastsættelse, der tager højde forhele konjunkturforløbet idet der hensættes til forventede tab. Dermed undgås enovervurdering af indtjeningen i gode tider. Dertil kommer at risici for investorer,ledelse mv. synliggøres, hvilket må forventes at have positive adfærdseffekter og isig selv reducere procyklikalitet. Dynamiske hensættelser vil kræve ændringer afregnskabsstandarderne, idet disse i dag tager udgangspunkt i faktiske identifice-ret/pådraget tab (”incurred losses”). Dynamiske hensættelser kan anvendes i for-hold til de finansielle institutionernes låneporteføljer.2.dynamiske kapitalreserver for låneporteføljenDynamisk kapitalbuffers er en særlig reserve, der har samme sigte som dynamiskehensættelser. I modsætning til hensættelser, så reducerer kapitalbuffere ikke over-skuddet i gode tider, og modgår tilsvarende ikke bundlinjeeffekten i dårlige tider. Iforhold til dynamiske hensættelser kræver det ikke ændringer i regnskabsstandar-derne.reserver for aktiver, som er vanskelige at værdisætte (justering af ”fair va-lue”)Det overvejes om der skal sættes reserver til side for aktiver i gode tider, når der erusikkerhed om prisfastsættelsen. Prisfastsættelsen af aktiver er væsentlig også nårde ikke handles, fordi de afspejler aktivernes værdier. Hvis værdierne falder redu-ceres bankernes resultat og egenkapitalen. Fordelen er at reserverne tager højde forusikkerhed samt at risici for investorer, ledelse mv. synliggøres hvilket må forven-3.

tes at have positive adfærdseffekter. Det anføres, at sådanne reserver vil kræveændringer af regnskabsstandarderne. De nævnte reserver er relevante for aktiver(fx obligationer)i bankernes handelsbeholdning.4.Mindre procykliske kapitalkravVed at gøre kapitalkravene mindre afhængig af de aktuelle økonomiske vilkår op-nås, at kapitalkravene ikke stiger i dårligere tider. Kapitalkravene kan endog gøresdecideret modcykliske. Det er imidlertid afgørende for sådanne modcykliske kapi-talkrav, at både tilsynsmyndigheder og markedet vil acceptere en nedsparing i dår-lige tider. Hvis det ikke er tilfældet vil kapitalopsparingen ikke være en buffer, derkan virke modcyklisk, men reelt et højere kapitalkrav3. Modcykliske kapitalkravkan være et supplement til eller en erstatning for dynamiske hensættelser og reser-ver.Vedr. sunde rammer for aflønningDet vurderes at rammerne for aflønning i de senere år - der særligt har fokuseretpå kortsigtsgevinster - kan have øget procyklialiteten gennem understøttelse afincitamenter til overdreven risikosøgning og gearing. For at reducere den potenti-elle procykliske effekt ventes rapporten at støtte Kommissions anbefalinger om atkoble aflønning til bankernes langsigtede resultater. Der lægges op til, at tilsyns-myndigheder kan kræve højere kapitalkrav ifald aflønningsrammerne tilskynder tilkortsigtet adfærd.Det ventes, at ECOFIN vil drøfte rapportens konklusioner og anbefalinger.Hjemmelsgrundlag