ERU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 249: Konkurrenceredegørelse 2009, fra økonomi- og erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2008-09
ERU Alm.del Bilag 249
Offentligt

Konkurrenceredegørelse2009

Juni 2009

Konkurrenceredegørelse 2009Juni 2009

Oplag 800 stk.Pris: Kr. 200,00 inkl. momsKonkurrencestyrelsenNyropsgade 301780 København VTlf.: 72 26 80 00Fax: 33 32 61 44On-line ISBN 978-87-7029-400-3ISBN 978-87-7029-399-0Online ISSN 1399-2120ISSN 1398-0076LayoutWordspecialistenTrykningScanprintBilledmaterialeScanpixRedegørelsen er udarbejdet af Konkurrencestyrelsen.Hovedbidrag til de enkelte kapitler er forfattet af:Kapitel 1:Kapitel 2:Kapitel 3:Kapitel 4:Lisa Sandager, Christian Ølgaard (redaktør)Niels Enemærke, Christina Hoffgaard, Claus Peter Hansen,Signe Rølmer, Monica HansenAllan Skytte ChristensenCarina Hilt Jørgensen, Christian Geel Andersen

ForordDet glæder mig at præsentere den 12. i rækken af konkurrenceredegørelser.Konkurrence giver øget velstand, lavere priser, højere kvalitet, større udbud ogbedre konkurrencekraft. Det er godt for samfundet, for virksomhederne og for for-brugerne. Derfor er det vigtigt, at konkurrencen er effektiv. Konkurrencestyrelsenanalyserer i de årlige konkurrenceredegørelser, hvordan det står til med konkur-rencen i Danmark i både den private og den offentlige sektor.I år er konkurrenceredegørelsen lidt slankere end tidligere. Det skyldes, at nogle afde analyser, som før var med i konkurrenceredegørelsen, fremover vil blive udgi-vet i vores nye serie Konkurrenceanalyser.Det er mit ønske, at vi med Konkurrenceredegørelse 2009 får sat fokus på konkur-rencen i Danmark.God læselyst!

Agnete Gersing

IndholdKapitel 1HovedkonklusionerKonkurrenceredegørelse 20091.11.21.31.4Indledning..................................................................................................... 7Konkurrencen i Danmark ............................................................................. 9Konkurrencen om offentlige opgaver ......................................................... 10Bilreparationer og service........................................................................... 11

Kapitel 2Konkurrencen i Danmark2.12.22.32.42.52.62.72.8Resumé og konklusioner............................................................................. 15Konkurrence er vigtig også i krisetider....................................................... 19Konkurrencen i Danmark ........................................................................... 21Konkurrencen i Danmark og udlandet........................................................ 23Brancher med tegn på væsentlige konkurrenceproblemer .......................... 35Regulering .................................................................................................. 39Lovgivning.................................................................................................. 42Statsstøtte.................................................................................................... 46

Kapitel 3Konkurrencen om offentlige opgaver3.13.23.33.4Resumé og konklusioner............................................................................. 67Kommunernes konkurrenceudsættelse ....................................................... 69Staten og regionernes konkurrenceudsættelse ............................................ 85Offentlige indkøb i EU-udbud .................................................................... 86

Kapitel 4Bilreparationer og sevice4.14.24.34.4Resumé og hovedkonklusioner................................................................... 99Autobranchen............................................................................................ 103Prisniveauet .............................................................................................. 110Konkurrencen mellem de autoriserede og de uafhængige værksteder...... 117

Kapitel 1HovedkonklusionerKonkurrenceredegørelse20091.1INDLEDNINGDet er Konkurrencestyrelsens vision, at forbrugerne har adgang til et bredt udbudaf varer og tjenesteydelser til lavest mulige priser i forhold til kvaliteten.En effektiv konkurrence tilskynder virksomhederne til at anvende ressourcerne sågodt som muligt samt at udvikle nye produkter og smartere måder at producere på.Trods den aktuelle økonomiske krise er det vigtigt, at der ikke slækkes på bestræ-belserne på at styrke konkurrencen. Når konkurrencen er effektiv, vil ressourcernehurtigere blive flyttet fra virksomheder i tilbagegang til konkurrencedygtige virk-somheder, som kan skabe ny vækst. Det er godt for samfundet, og det er godt forforbrugerne.Det er et led i regeringens globaliseringsstrategi, at konkurrencen i Danmark skalvære på højde med de bedste OECD-lande. Udviklingen går den rigtige vej, menkonkurrencen i Danmark er endnu ikke på højde med de bedste lande i OECD.I Konkurrenceredegørelsen gør Konkurrencestyrelsen hvert år status over konkur-rencesituationen i Danmark. Dette års kapitler omhandler:•••

Konkurrencen i DanmarkKonkurrencen om offentlige opgaverKonkurrencen på markedet for bilreparationer og –service

Boks 1.1: HovedkonklusionerKapitel 2: Konkurrencen i Danmark•Konkurrencen i Danmark blev forbedret en smule fra 2000 til 2006. Konkurrencenblev primært forbedret i brancher med de største konkurrenceproblemer.•De danske velstandskorrigerede nettopriser var ca. 7 pct. højere end EU9-gennemsnittet i 2007 og var dermed næsthøjest blandt EU9-landene. Det er især pri-serne på tjenesteydelser, der er høje i Danmark.•En gennemsnitsdansker ville årligt spare 9.000 kr. på sine køb af varer og tjenester,hvis prisforskellen på 7 pct. blev udlignet.•På baggrund af en række forskellige indikatorer, er det samlet set vurderingen, atkonkurrencen i Danmark er svagere end i størstedelen af EU9-landene.Kapitel 3: Konkurrencen om offentlige opgaver•Kommunernes konkurrenceudsættelse af opgaver, der kan konkurrenceudsættes,steg med 1,1 procentpoint til 24,8 pct. i 2008, mens statens udliciteringsgrad har lig-get nogenlunde konstant på 25 pct. de senere år.•En EU-undersøgelse viser, at der er betydelige besparelser at hente ved offentligeudbud. Når der har været mere end 5 tilbudsgivere, har EU-landenes myndighedersparet 10 - 20 pct.•Det er vigtigt med mere end ét bud på en opgave. Besparelsen ved udbud bliver næ-sten tredoblet ved at gå fra 1 til 2 bud. Herefter bliver besparelsen mindre i takt med,at antallet af bud stiger.•Samlet set er der et væsentligt besparelsespotentiale, hvis kommunerne fremmerkonkurrencen om deres opgaver.Kapitel 4: Bilreparationer og -service•Det er dyrt at holde bil i Danmark. Sammenlignet med Sverige og Tyskland er repa-rationer ca. 20 pct. dyrere, serviceeftersyn ca. 50 pct. dyrere, og reservedele er 10-25pct. dyrere i Danmark.•Priserne for arbejdsydelsen ved reparation og service i Danmark er fra 1998 til 2008steget betydeligt mere (50 pct.) end tjenesteydelser under ét (30 pct.).•Forbrugerne kan spare 20-30 pct. på standardreparationer og serviceeftersyn ved atbruge de uafhængige værksteder frem for de autoriserede værksteder.•Store prisforskelle i forhold til udlandet og mellem autoriserede og uafhængigeværksteder i Danmark er tegn på, at konkurrencen er svag.

1.2

KONKURRENCEN I DANMARK

Analyserne peger samlet set på, at konkurrencen i Danmark er forbedret en smulefra 2000 til 2006. Konkurrencen er primært forbedret i de brancher, der har destørste konkurrenceproblemer, herunder i den finansielle sektor. Analyserne pegerogså på, at konkurrencen målt bredt i økonomien blev lidt mindre intensiv fra2005 til 2006. Dog blev konkurrencen forbedret i de brancher, hvor konkurrence-problemerne er størst.Det er vanskeligt at måle konkurrencen med en samlet indikator. Konkurrencesty-relsen anvender derfor en række forskellige indikatorer, der samlet set kan give etdækkende billede af konkurrencesituationen i Danmark.I 2007 var de danske priser ca. 7 pct. højere end EU9-gennemsnittet efter korrek-tion for indirekte skatter og velstandsniveau. Hvis prisforskellen på 7 pct. blev ud-lignet, ville en gennemsnitsdansker årligt spare ca. 9.000 kr. på sine køb af varerog tjenester (opgjort i 2007-niveau). Danmark havde de næsthøjeste priser i EU9.Kun Finland havde højere priser.De høje danske priser kan bl.a. henføres til, at konkurrencen i Danmark ikke er såintensiv som i de øvrige EU9-lande.Antallet af brancher med tegn på væsentlige konkurrenceproblemer er opgjort til34 ud af 501 brancher. Det er én branche mindre end sidste år. Brancherne udgørca. 12 pct. af den samlede økonomi, og det er uændret i forhold til sidste år. Det erregeringens målsætning, at antallet af brancher med væsentlige konkurrencepro-blemer skal være reduceret til 32 i 2010. Målet er således næsten nået.For størstedelen af brancherne med tegn på væsentlige konkurrenceproblemer erder tale om, at problemerne i et vist omfang skyldes konkurrencebegrænsende lo-ve og regler. Dansk regulering er dog ikke konkurrencebegrænsende i samme om-fang som i de fleste andre EU9-lande. Kun i to EU9-lande er reguleringen mindrekonkurrencebegrænsende. Men der er fortsat en række områder i Danmark, hvorreguleringen begrænser konkurrencen unødigt såsom inden for apoteker og taxa.En effektiv konkurrencelov har også stor betydning for konkurrencen. EU og EU'smedlemslande er generelt opmærksomme herpå og justerer derfor løbende regler-ne for at sikre en effektiv konkurrencelovgivning. Den danske konkurrencelov erpå flere områder på højde med EU's konkurrencelovgivning og de lande, vi nor-malt sammenligner os med, fx Nederlandene, Sverige og Norge. Ved den senestelovændring blev der den 1. juli 2007 bl.a. indført et straflempelsesprogram (le-niency-programmet) med regler om bødefritagelse og bøderabat til virksomheder,der samarbejder med myndighederne om opklaring af karteller.

Bødeniveauerne i Danmark ligger imidlertid lavt. De hidtidige lave bøder er bl.a.en konsekvens af, at det i forbindelse med tidligere lovændringer har været hen-sigten, at bødeniveauet i Danmark skulle følge danske retstraditioner. Fusionskon-trollen er desuden svagere i Danmark end i en række andre lande. Der kan derforvære behov for at se på disse områder for at sikre en endnu mere effektiv konkur-rencelov. Et udvalg, nedsat af regeringen, præsenterede i december 2008 anbefa-linger til, hvordan fusionskontrollen kan fremme en mere effektiv konkurrence,bl.a. ved at flere virksomheder skal anmelde en fusion til konkurrencemyndighe-derne.

1.3

KONKURRENCEN OM OFFENTLIGE OPGAVER

Hvert år bruger staten, regionerne og kommunerne mere end 500 mia. kr. pådriftsudgifter. Derfor er det vigtigt at have fokus på at løse de offentlige opgaverpå den bedste og billigste måde og at skabe de bedste vilkår til at udvikle de of-fentlige serviceområder.De seneste år har konkurrencen om offentlige opgaver været stigende. Den offent-lige sektor konkurrenceudsætter i dag flere opgaver end nogensinde før. Kommu-nernes konkurrenceudsættelse af opgaver, der kan konkurrenceudsættes, steg med1,1 procentpoint til 24,8 pct. i 2008.Der er variation mellem kommunernes konkurrenceudsættelse fra mere end 30pct. af de konkurrenceegnede kommunale opgaver til under 18 pct.Der er også stor forskel på, hvor meget der konkurrenceudsættes på de enkeltekommunale driftsområder. For forsyningsvirksomheder konkurrenceudsættes 51pct. af de egnede opgaver, mens kun 14 pct. af opgaverne konkurrenceudsættes påsundhedsområdet.Politisk vilje og opbakning er den vigtigste faktor for øget konkurrenceudsættelse.De fleste kommuner oplever ikke, at der er interne, markedsmæssige eller infor-mationsmæssige barrierer.Den stigende konkurrence om offentlige opgaver viser sig også ved, at borgene ihøjere grad benytter sig af muligheden for frit valg af leverandør. Det gælder isærinden for praktisk hjælp, hvor andelen af brugere af private leverandører de sidste4 år er steget fra ca. 10 pct. til 28 pct.Statens grad af udlicitering har i modsætning til kommunerne været nogenlundekonstant på ca. 25 pct. de senere år.

Danske myndigheder sendte i 2005-2006 knap 18 pct. af alle offentlige indkøb iEU-udbud. Det er en stigning på 2 procentpoint i forhold til perioden 2003-2004og placerer Danmark tæt på EU15-gennemsnittet.Der er en besparelse på mellem 10 og 20 pct. at hente, når mellem 5 og 25 virk-somheder byder på en opgave, der er sendt i EU-udbud. Det viser en analyse afEU-udbud i de 25 EU-lande. Besparelsen for alle EU-udbud var i 2007 i gennem-snit ca. 8 pct. for EU under ét. For Danmark var besparelsen ca. 4 pct. Opgørelsener dog behæftet med usikkerhed, navnlig for Danmark.Det er vigtigt med mere end ét bud på en opgave. Besparelsen ved udbud blivernæsten tredoblet ved at gå fra 1 til 2 bud. Herefter bliver forøgelsen af besparelsenmindre i takt med, at antallet af bud stiger.Danske undersøgelser viser, at kommunerne har opnået besparelser på mellem 20og 30 pct. ved at konkurrenceudsætte de tekniske områder. Der findes ingen dan-ske undersøgelser af effekten på velfærdsområdet, men svenske undersøgelser pe-ger på positive effekter, specielt på ældreområdet.Analyserne peger samlet set på et betydeligt besparelsespotentiale, hvis kommu-nerne øger konkurrenceudsættelsen af deres serviceopgaver.

1.4

BILREPARATIONER OG SERVICE

Det er dyrere at holde bil i Danmark end i de lande, vi normalt sammenligner osmed. Reparationer er ca. 20 pct. dyrere og serviceeftersyn er ca. 50 pct. dyrere forudvalgte bilmodeller i Danmark end i Sverige og Tyskland, og priserne for reser-vedele er 10-25 pct. højere.Forbrugerne kan i gennemsnit spare 20-30 pct. på service og typiske reparationerved at bruge uafhængige værksteder.De høje danske priser og de store forskelle i priserne er tegn på, at konkurrencenikke er effektiv. En af årsagerne er strukturerne i branchen, hvor importørernefastsætter, hvem der kan blive autoriserede forhandlere, og hvad der skal til for atblive et autoriseret værksted.Forbrugerne udøver ikke noget stærkt pres på priserne. Det kan bl.a. skyldes, atmange kunder fejlagtigt tror, at garantien på deres nye bil kun gælder, hvis de fårbilen repareret/serviceret hos et autoriseret værksted.En anden årsag kan være, at den høje danske registreringsafgift, som gør nye bilerdyre. Afgiften gør bilejerne mere villige til at betale høje priser for drift og vedli-

geholdelse i bilernes første leveår, fordi en ny bil er så stor en investering. Denhøje afgift presser også forhandlernes indtjening på salg af nye biler og tilskynderdem til at tage høje priser for reparationer og service.Endelig spiller det en rolle, at forbrugerne har vanskeligt ved at vurdere forholdetmellem pris og kvalitet for både reparationer og reservedele.Det er ikke umiddelbart muligt at vurdere, om kvaliteten af service og reparationerer helt den samme på autoriserede og uafhængige værksteder. Undersøgelser gen-nemført af Forbrugerstyrelsen viser, at forbrugere, der har anvendt uafhængigtværksted, er mere tilfredse end forbrugere, der har anvendt et autoriseret værksted.Der er på de fleste områder lige vilkår for uafhængige værksteder i forhold til au-toriserede værksteder. I visse tilfælde er uafhængige værksteder meget afhængigeaf gode personlige relationer til konkurrerende autoriserede værksteder for at fåadgang til teknisk bistand.Konkurrencestyrelsen foreslår to muligheder for at forbedre konkurrencen. Delsforeslås det, at bl.a. de tekniske oplysninger om bilmodellen følger med på CDeller DVD, når man køber bilen. Konkurrencestyrelsen har foreslået Kommissio-nen, at den arbejder for dette. Dels foreslås det, at værkstederne ved tilbud på re-parationer oplyser priserne for reservedele og for arbejdsydelsen særskilt. Det vilgøre det lettere for forbrugerne at gennemskue, hvordan priserne dannes, herunderom de autoriserede værksteder tager højere priser for reservedele.

Kapitel 2Konkurrencen i Danmark2.1RESUMÉ OG KONKLUSIONERKonkurrence fremmer velstand og fornyelse. Det er derfor vigtigt, at der er en ef-fektiv konkurrence i alle danske brancher. Det er et led i regeringens globalise-ringsstrategi, at konkurrencen i Danmark skal være på højde med de bedsteOECD-lande.I en krise som den nuværende er en effektiv konkurrence også vigtig. Hvis kon-kurrencen er stærk, flyttes ressourcerne hurtigere hen til de effektive virksomhe-der, som kan skabe ny vækst. Det er godt for samfundet, og det er godt for forbru-gerne.Det er vanskeligt at måle konkurrencen med en samlet indikator. Konkurrencesty-relsen anvender derfor en række forskellige indikatorer, der samlet set kan give etdækkende billede af konkurrencesituationen i Danmark.Over perioden fra 2000 til 2006 blev konkurrencen forbedret lidt, både målt bredt iøkonomien og i de brancher, hvor fraværet af konkurrence synes mest udtalt.Konkurrencen er forbedret mest i brancherne med de største konkurrenceproble-mer.Konkurrencestyrelsens analyser peger også på, at konkurrencen målt bredt i øko-nomien blev en smule mindre intensiv i den seneste periode fra 2005 til 2006.Men konkurrencen blev forbedret i de brancher, hvor konkurrenceproblemerne erstørst.Priserne i Danmark er høje set i forhold til 8 sammenlignelige EU-lande. Korrige-ret for indirekte skatter og velstandsniveau var de danske priser ca. 7 pct. højereend EU9-gennemsnittet i 2007. Danmark havde dermed de næsthøjeste priser iEU9. Kun Finland havde højere priser.De velstandskorrigerede nettopriser på varer var ca. 2 pct. over EU9-gennem-snittet. Prisen på tjenester var ca. 10 pct. over EU9-gennemsnittet. Danmark havdede tredjehøjeste priser på tjenester i forhold til EU9-landene.De høje danske priser kan bl.a. henføres til, at konkurrencen i Danmark ikke er såintensiv som i de øvrige EU9-lande. Hvis prisforskellen på 7 pct. blev udlignet,

ville en gennemsnitsdansker årligt spare ca. 9.000 kr. på sine køb af varer og tje-nester (opgjort i 2007-niveau). Ud over konkurrence kan forskelle i forbrugerpræ-ferencer, butiks- og tilbudsstruktur samt kvalitet være årsager til de relativt højepriser. Desuden kan indirekte lønomkostninger samt øvrige skatter og afgifter på-virke priserne i det omfang, de ikke afspejles i arbejdsproduktiviteten eller tilbage-føres til erhvervene. Endelig kan konjunkturer og valutakursændringer på kort sigtpåvirke prisforskellene.For størstedelen af varegrupperne var prisen i Danmark højere end EU9-gennemsnittet. Bl.a. var prisen på varegruppernebrød og kornprodukter, rekreati-on og kultur, sundhedsvæsenogandre fødevarermere end 10 pct. højere endEU9-gennemsnittet.Kommunikationogtobakvar til gengæld billigere.I 2007 og 2008 steg prisen på fødevarer mere i Danmark end i de andre EU9-lande. Hver dansker har i 2008 betalt ca. 350 kr. mere for fødevarer end borgerne ide andre EU9-lande som følge af den større danske stigning fra 2006 til 2008.Virksomhedernes avancer opgøres i årets redegørelse dels ved mark-up’en, som eren estimation af virksomheders overnormale profit, når der tages højde for afkasttil ejerne, og dels ved overskudsgraden, som udtrykker en virksomheds overskud iforhold til dens omsætning. Høje avancer i virksomhederne kan skyldes, at virk-somhederne tager høje priser og kan derfor være et tegn på konkurrenceproblemeri en branche. Lave avancer kan omvendt skyldes en intensiv konkurrence, menkan også forklares ved ineffektive virksomheder.Avance-indikatorerne giver ikke et entydigt billede af konkurrenceintensiteten. Påden ene side var den gennemsnitlige mark-up fra 1981 til 2004 ca. 3 procentpointunder gennemsnittet for EU9-landene. Mark-up’en er opgjort som et gennemsnitover 24 år og afspejler dermed ikke nødvendigvis det aktuelle konkurrenceniveau.På den anden side var overskudsgraden ca. 1 procentpoint højere end EU9-gennemsnittet i perioden fra 2001 til 2006.Konkurrencestyrelsen udpeger hvert år brancher med tegn på væsentlige konkur-renceproblemer. I år er 34 brancher udpeget. Det er én branche mindre end i sidsteårs opgørelse. To brancher er taget af listen, mens en ny branche er føjet til listen.Det er regeringens mål, at antallet af brancher med tegn på væsentlige konkurren-ceproblemer skal være 32 i 2010.For en stor del af de udpegede brancher er offentlig regulering en væsentlig årsagtil konkurrenceproblemerne. Det kan fx være i form af adgangsbarrierer, prisregu-lering og antalsbegrænsninger. Andre strukturelle forhold kan også være årsag tilkonkurrenceproblemerne.

Dansk regulering er ikke konkurrencebegrænsende i samme omfang som i de fle-ste andre EU9-lande. Kun i to EU9-lande er reguleringen mindre konkurrencebe-grænsende. Men der er fortsat en række områder i Danmark, hvor reguleringenbegrænser konkurrencen unødigt.En effektiv konkurrencelov har også stor betydning for konkurrencen. EU og EU'smedlemslande er generelt opmærksomme herpå og justerer derfor løbende regler-ne for at sikre en effektiv konkurrencelovgivning. Den danske konkurrencelov erpå mange områder på højde med EU's konkurrencelovgivning og de lande, vi nor-malt sammenligner os med, fx Nederlandene, Sverige og Norge. Ved den senesteændring af konkurrenceloven i Danmark blev der den 1. juli 2007 bl.a. indført etstraflempelsesprogram (leniency-programmet) med regler om bødefritagelse ogbøderabat til virksomheder, der samarbejder med myndighederne om opklaring afkarteller.Bødeniveauerne i Danmark ligger imidlertid lavt. De hidtidige lave bøder er bl.a.en konsekvens af, at det i forbindelse med tidligere lovændringer har været hen-sigten, at bødeniveauet i Danmark skulle følge danske retstraditioner. Fusionskon-trollen er desuden svagere i Danmark end i en række andre lande. Der kan derforvære behov for at se på disse områder for at sikre en endnu mere effektiv konkur-rencelov. Et udvalg, nedsat af regeringen, præsenterede i december 2008 anbefa-linger til, hvordan fusionskontrollen kan fremme en mere effektiv konkurrence,bl.a. ved at flere virksomheder skal anmelde en fusion til konkurrencemyndighe-derne.Som det fremgår, ligger Danmark på nogle indikatorer, såsom virksomhedernesavancer, på gennemsnittet af EU9-landene. Andre indikatorer, fx prisniveauet, in-dikerer, at konkurrenceintensiteten er relativt lav i Danmark. Samlet set peger in-dikatorerne på, at konkurrencen i Danmark er svagere end i størstedelen af EU9-landene. Der er dermed et stykke vej til, at konkurrencen i Danmark er på højdemed de bedste OECD-lande. Derfor er det vigtigt at have fokus på, at konkurren-ceforholdene forbedres.Det er en overordnet målsætning for EU-landene, der følger af Lissabon-strategien, at statsstøtten på sigt skal reduceres og rettes mod aktiviteter, der for-vrider konkurrencen mindst muligt, og hvor markedet ikke selv kan give tilstræk-kelig tilskyndelse til at igangsætte samfundsgavnlige aktiviteter. Siden 2001 erstatsstøttens andel af BNP reduceret med ca. 0,4 procentpoint, og statsstøtten iDanmark udgør ca. 0,5 pct. af bruttonationalproduktet (BNP) i 2007. Danmark erdog det tredje mest støtteydende land målt på støttens andel af BNP i forhold tilEU9-landene, kun overgået af Sverige og Tyskland. Langt hovedparten af stats-støtten i Danmark går til horisontale formål, som miljøbeskyttelse, energieffektivi-tet, forskning, udvikling og innovation, beskæftigelse og uddannelse.

Den økonomiske og finansielle krise har medført, at Danmark og de øvrige EU-lande har iværksat en række midlertidige støtteforanstaltninger med henblik på atstabilisere de finansielle markeder og sikre virksomhedernes fortsatte lånemulig-heder. Statsstøttens andel af BNP vil derfor formentlig forøges de kommende år.Det er vigtigt, at støtteforanstaltninger, som træffes som svar på den økonomiskeog finansielle krise, udfases i takt med, at markedsforholdene normaliseres.I afsnit 2.2 redegøres for vigtigheden af konkurrence i en krise som den nuværen-de. I afsnit 2.3 beskrives konkurrencen i Danmark. I afsnit 2.4 sammenlignes kon-kurrencen i Danmark med udlandet, målt på danske og udenlandske priser, mark-up og overskudsgrad. I afsnit 2.5 udpeges brancher med tegn på væsentlige kon-kurrenceproblemer. I afsnit 2.6 beskrives regulering, og i afsnit 2.7 beskrives lov-givningen. Endelig gøres i afsnit 2.8 status for statsstøtte i Danmark.

Boks 2.1: Hovedkonklusioner••

•

Konkurrencen i Danmark blev forbedret en smule fra 2000 til 2006.Konkurrencen blev primært forbedret i brancher med de største konkurrenceproble-mer.De danske velstandskorrigerede nettopriser var ca. 7 pct. højere end EU9-gennemsnittet i 2007 og var dermed næsthøjest blandt EU9-landene. Utilstrækkeligkonkurrence, bl.a. fra udlandet, er formentlig en væsentlig del af årsagen til de højedanske priser.En gennemsnitsdansker vil årligt kunne spare 9.000 kr. på sine køb af varer og tje-nester, hvis prisforskellen på 7 pct. blev udlignet.De høje danske priser skyldes især, at priserne på tjenesteydelser er høje. De vel-standskorrigerede tjenestepriser var i 2007 ca. 10 pct. over EU9-gennemsnittet,mens de velstandskorrigerede varepriser i 2007 var ca. 2 pct. over EU9-gennemsnittet.Hver dansker har i 2008 betalt ca. 350 kr. mere for fødevarer end borgerne i de an-dre EU9-lande som følge af en større, dansk prisstigning fra 2006 til 2008.Den gennemsnitlige mark-up fra 1981 til 2004 var ca. 3 procentpoint under gennem-snittet for EU9-landene. Overskudsgraden var ca. 1 procentpoint højere end EU9-gennemsnittet i perioden fra 2001 til 2006.Antallet af brancher med tegn på væsentlige konkurrenceproblemer er i årets rede-gørelse opgjort til 34. Det er én branche mindre end sidste år.Brancher med tegn på væsentlige konkurrenceproblemer udgør ca. 12 pct. af densamlede økonomi.For størstedelen af de udpegede brancher er der tale om, at konkurrenceproblemernei større eller mindre omfang skyldes offentlig regulering.

•

Dansk regulering er ikke konkurrencebegrænsende i samme omfang som i de flesteandre EU9-lande. Men der er fortsat områder, hvor reguleringen er meget konkur-rencebegrænsende.Statsstøtte i Danmark udgør ca. ½ pct. af bruttonationalproduktet (BNP) i 2007. Deter vigtigt, at støtteforanstaltninger etableret i forbindelse med den finansielle kriseudfases i takt med, at markedsforholdene normaliseres.Danmark ligger på nogle indikatorer på gennemsnittet af EU9-landene, mens andreindikatorer indikerer, at konkurrenceintensiteten er relativt lav i Danmark. Samlet erdet vurderingen, at konkurrencen i Danmark er svagere end i størstedelen af EU9-landene.

2.2

KONKURRENCE ER VIGTIG OGSÅ I KRISETIDER

En effektiv konkurrence er en afgørende drivkraft for vækst.1Det gælder også i enkrise som den nuværende. Hvis konkurrencen er stærk, flyttes ressourcerne hurti-gere hen til de effektive virksomheder, som kan skabe ny vækst. Det er godt forsamfundet, og det er godt for forbrugerne.Det er en naturlig del af en sund økonomi, at de mest effektive virksomheder harfremgang, og at mindre effektive virksomheder afgår fra markedet, hvis de ikkegennemfører nødvendige effektiviseringer. Den økonomiske velstand skabes af, atvirksomhederne hele tiden bliver mere effektive og udvikler nye produkter.Hvert år sker der således en stor udskiftning af virksomheder i Danmark og andrelande uafhængigt af konjunktursituationen. I perioden fra 1989 til 1994 tilgik ogafgik der årligt i gennemsnit, hvad der svarer til hhv. ca. 8 og 12 pct. af de danskeprivate virksomheder. Samlet set var en femtedel af alle danske private virksom-heder enten nye på markedet eller lukket inden for et år. Det samme er tilfældet iandre lande, jf. figur 2.1.

En nærmere beskrivelse af konkurrences betydning for vækst findes i Konkurrence- vækst og velstand, Konkur-rencestyrelsen (2009).

Figur 2.1: Årlig tilgang og afgang af virksomheder, gns. 1989-1994Pct.1614121086420DKCAUSFIITFRAfgangDEPTNLTilgangAnm.:

Kilde:

Tilgang er opgjort som antal nye virksomheder i økonomien, målt i forhold til det samlede antal virksom-heder i økonomien i året. Afgang er antal afgåede virksomheder i økonomien, målt i forhold til det samle-de antal virksomheder i økonomien året før. Tilgang og afgang er opgjort for hovedparten af økonomiensbrancher, med undtagelse af landbrug og lokale tjenesteydelser.OECD (2004), Understanding Economic Growth.

Undersøgelser viser endvidere, at en ganske stor andel af den samlede produktivi-tetsvækst over tid netop kan henføres til udskiftning af virksomheder. For Dan-mark peger undersøgelser på, at 16 pct. af produktivitetsvæksten i økonomien un-der ét og 12 pct. i fremstillingserhvervene kan henføres til dette.2Nogle undersø-gelser peger på, at bidraget i andre lande er op mod 40 pct.3I økonomiske krisetider ses effekterne af markedskræfterne endnu tydeligere. For-brugerne køber færre varer og stiller større krav til pris og kvalitet. Dette fører tilen større afgang fra markedet. Virksomheder afgår bl.a., fordi de ikke har væretgode nok til at nedbringe omkostningerne. Nogle virksomheder vil blive opkøbt afkonkurrenter, mens andre kan forsøge at omstille produktionen til andre markeder.

Økonomi- og Erhvervsministeriet, Vækstredegørelse (2004).Scarpetta, H.., Tressel og Woo (2002). The role of policy and institutions for productivity and firm dynamics:Evidence from micro and industry, OECD Economics Department Working Paper No. 329.

Den finansielle sektor har modtaget økonomisk støtte fra staten som følge af fi-nanskrisen. Støtten skal medvirke til at korrigere det aktuelle markedssvigt, hvorbl.a. forøget usikkerhed på finansmarkederne har bevirket, at banker eller sundevirksomheder rammes af krisen. Statsstøtten kan bidrage til at stabilisere finans-markederne og herved normalisere virksomhedernes lånemuligheder.Men det er vigtigt at fastholde, at den støtte, der ydes under den finansielle krise,kun gives så længe, de finansielle markeder ikke fungerer. Støtteordninger kan pålængere sigt holde ineffektive virksomheder inde på markeder og holde effektivevirksomheder ude fra markedet. Det vil i sidste ende reducere Danmarks konkur-renceevne i forhold til udlandet.Erfaringer fra den økonomiske krise i Japan i 1990’erne og Korea i forbindelsemed den finansielle krise i 1997 viste, at konkurrencefremmende reformer kanhjælpe i krisetider.4Korea havde i slutningen af 1990’erne således stort fokus påreformer, der øgede konkurrencen, og kom derved hurtigere ud af krisen end Ja-pan, der var meget længere om at gennemføre reformer og fortsat har en rækkestrukturelle begrænsninger af konkurrencen. Derfor er det vigtigt, at selektive til-tag ikke spreder sig til andre dele af økonomien. Det vil forsinke de nødvendigetilpasninger og dermed forlænge krisen.På internationalt plan ses tendenser til begrænsninger af den frie handel og kon-kurrenceforvridende statsstøtte. De fælles konkurrenceregler i EU, herunder reglerom statsstøtte, kan forhindre de enkelte medlemslande i at indføre konkurrence-forvridende statsstøtte. Det er vigtigt, at medlemslandene fortsat bakker op om deaktuelle spilleregler, så den økonomiske krise ikke fører til en konkurrence påstøtte i stedet for konkurrence på pris og kvalitet.

2.3

KONKURRENCEN I DANMARK

Konkurrencen i Danmark blev en smule mindre intensiv fra 2005 til 2006 måltbredt i økonomien ved konkurrenceindekset, jf. figur 2.2.5Dog blev konkurrencenforbedret i de brancher, hvor konkurrenceproblemerne var størst.

Jf. dokumenter forelagt OECD’s Competition Committee, DAF/COMP/WD(2009)15/AAD1 ogDAF/COMP/WD(2009)19.Konkurrenceindekset er baseret på 8 indikatorer, der samlet giver et mål for konkurrencen, jf. bilag 2.1. I debrancher, hvor indekset er mindst, kan værdien og udviklingen i konkurrenceindekset ikke nødvendigvis tillæggesnogen information om konkurrencepresset i branchen. Det skyldes, at ændringer i indeksene i retning af svagerekonkurrence, fx højere koncentration, ikke nødvendigvis udgør et konkurrencemæssigt problem i brancher, hvorindekset i forvejen er lavt. Konkurrenceindekset er derfor i hvert enkelt år beregnet på baggrund af de 50 pct. afbrancherne, som i det enkelte år har det højeste indeks.

Figur 2.2: Konkurrenceindekset i de danske brancherIndeksHøjtLavtkonkurrencepres konkurrencepres1,41,21,00,80,60,42000200120022003200420052006

KonkurrenceindeksBrancher med største konkurrenceproblemerNote:Anm.:Estimationen af lønpræmier er ændret en smule i 2006, idet der tages højde for forskelle i etnicitet ogstillingsbetegnelse. Ændringen påvirker dog ikke udviklingen i konkurrenceindekset, jf. bilag 2.2.Brancher med de største konkurrenceproblemer er for hvert enkelt år beregnet på baggrund af de 10 pct.af brancherne med det højeste indeks. Konkurrenceindekset angiver den øvre halvdel af brancherne, dvs.de 50 pct. af brancherne, som i det enkelte år har det højeste indeks. Brancher, der falder for bagatel-grænsen i konkurrenceredegørelse 2008, er ikke med i figuren. Indeksene er beregnet som et gennemsnitaf indeksene for de enkelte brancher.Danmarks Statistik, Experian, Finanstilsynet og egne beregninger.

Kilde:

Konkurrenceindekset er opgjort således, at en stigning i indekset svarer til en for-værring af konkurrencen, mens et fald i indekset svarer til en forbedring af kon-kurrencen. Stigningen i konkurrenceindekset fra 2005 til 2006 skyldes hovedsage-ligt, at konkurrenceindekset steg i de brancher, hvor konkurrencen som udgangs-punkt var nogenlunde velfungerende.Over perioden fra 2000 til 2006 blev konkurrencen forbedret mest i de brancher,hvor problemerne var størst.6Målt bredt i økonomien blev konkurrencen også for-bedret fra 2000 til 2006, men i mindre grad.Konkurrencen er overordnet set forbedret fra 2000 til 2006 i de hovedsektorer,hvor konkurrencen som udgangspunkt var svagest, målt ved konkurrenceindekset,jf. figur 2.3. Konkurrencen er forbedret mest indenfor hovedsektorenpengeinsti-tutter, finansierings- og forsikringsvirksomhed,men sektoren er fortsat den sektor,

En stor del af de brancher, der indgår i indekset for brancher med de største konkurrenceproblemer svarer til debrancher, der udpeges som brancher med tegn på væsentlige konkurrenceproblemer.

hvor konkurrenceproblemerne er størst. Konkurrenceindekset viser, at konkurren-cen er forværret fra 2004 til 2006 i sektorerneel, gas, varme og vandforsyningsamttransportvirksomhed.

Figur 2.3: Konkurrenceintensiteten i udvalgte hovedsektorerIndeksHøjtLavtkonkurrencepres konkurrencepres1,41,21,00,80,60,42000200120022003200420052006

Pengeinstitutter, finansierings- og forsikringsvirksomhedEl, gas, varme og vandforsyningTransportvirksomhedSundheds- og velfærdsinstitutionerAnm.:Kilde:Se anmærkninger til figur 2.2.Danmarks Statistik, Experian, Finanstilsynet og egne beregninger.

Den reducerede konkurrenceintensitet for sektorenel, gas, varme og vandforsy-ningskyldes bl.a. fusioner hos el-producenterne i 2005 og 2006 samt et genereltfald i tilgangsraten i sektoren fra 2005 til 2006. Konkurrenceproblemerne ses ogsåaf en overtrædelse af konkurrenceloven i form af misbrug af dominerende stilling iel-sektoren.7

2.4

KONKURRENCEN I DANMARK OG UDLANDET

Hvis konkurrencen i Danmark er svagere end i udlandet, kan det medføre, at dan-ske forbrugere betaler en for høj pris for varer og tjenester.Danmark har de højeste forbrugerpriser blandt 9 sammenlignelige EU-lande(EU9), jf. figur 2.4.8De høje priser kan delvist forklares ved den danske moms, de78

Jf. Konkurrenceankenævnets kendelse af 3. marts 2008. Kendelsen er efterfølgende anket.Foruden Danmark består EU9 af Belgien, England, Finland, Frankrig, Nederlandene, Italien, Sverige og Tysk-land.

danske afgifter og ved, at Danmark har en høj velstand. Lande med høj velstandvil således også have et højere prisniveau, bl.a. fordi lønningerne i et vist omfanger højere, og betalingsvilligheden er større.9Korrigeret for disse forhold var dedanske velstandskorrigerede nettopriser ca. 7 pct. højere end EU9-gennemsnittet i2007.10Prisforskellen skyldes bl.a., at konkurrencen i Danmark ikke er lige såhård som konkurrencen i de øvrige lande. Hvis prisforskellen i forhold til EU9-landene blev udlignet, ville en gennemsnitsdansker årligt spare ca. 9.000 kr. (op-gjort i 2007-niveau).

Figur 2.4: Prisforskelle i EU9-landene, 2007Afvigelse i forhold til EU9-gns., pct.2520151050-5-10-15Velstandskorrigerede nettopriserAnm.:

Nettopriser

Forbrugerpriser

Kilde:

Nettopriserne er beregnet som priserne, der indgår i Eurostats Purchasing Power Parities (PPP), fra-trukket moms og produktspecifikke afgifter. Nettopriserne korrigeres herefter for den påvirkning af pri-serne, som stammer fra forskelle i landenes velstand.Eurostat, OECD og egne beregninger.

Danmark har i de seneste års konkurrenceredegørelser haft de højeste velstands-korrigerede priser blandt EU9-landene, men har i 2007 de næsthøjeste priser. I2007 har Finland de højeste velstandskorrigerede priser, godt 2 procentpoint høje-re end de danske. Danmarks ændrede placering skyldes imidlertid, at datagrundla-get er revideret i forhold til sidste år, jf. boks 2.2.

910

En grundig gennemgang af sammenhængen mellem velstand og priser kan findes i Konkurrenceredegørelse 2008.En mere uddybende beskrivelse af metoden til beregningen af de velstandskorrigerede nettopriser kan findes påwww.ks.dk.

Boks 2.2: Eurostats nye opgørelsesmetode for priserneEurostat har revideret de historiske prisdata, som benyttes til opgørelsen af prisforskel-len. Det har betydet en ændring i, hvordan prisforskellen har udviklet sig siden 2001. IKonkurrenceredegørelse 2008 viste opgørelsen bl.a., at den generelle prisforskel varsteget fra 2001 til 2006. Det er ikke længere tilfældet.Ændringen skyldes, at Eurostat nu opgør prisforskellen i forhold til EU27-landene i heleperioden. Tidligere var prisforskellen i årene 2001 til 2004 opgjort i forhold til EU15-landene, mens prisforskellen i årene 2005 og frem var opgjort i forhold til EU27-landene. Ændringen har påvirket opgørelsen af priserne i forhold til EU9-gennemsnittet.Desuden er data revideret i 2005 og 2006. De ændrede opgørelser er yderligere beskre-vet i bilag 2.3.Danmarks ændrede placering i forhold til tidligere redegørelser skyldes således den æn-drede opgørelsesmetode samt datarevisioner. Målt ved den nye metode og de revideredetal har Finland siden 2001 haft de højeste priser. Siden 2004 er prisforskellen mellemDanmark og Finland forøget.

Det høje danske prisniveau skyldes især, at priserne på tjenesteydelser er høje iforhold til de andre EU9-lande. Det skyldes ikke alene forskelle i konkurrencen.Velstandsforskelle er også årsag til prisforskelle mellem landene.11Priserne på tjenester i Danmark var 10 pct. over EU9-gennemsnittet, når der korri-geres for velstandsforskelle. Dermed havde Danmark de tredjehøjeste priser påtjenester blandt EU9-landene, jf. figur 2.5.

I forhold til sidste års redegørelse er nettopriserne for varer og tjenester nu korrigeret særskilt for velstandsfor-skelle. Velstandskorrektionen på varer og tjenester adskiller sig en smule fra velstandskorrektionen af forbruger-priserne. Blandt andet indgår der færre lande, og datagrundlaget er kun opgjort for 2006, jf. bilag 2.4.

Figur 2.5: Prisforskelle på tjenester for EU9-landene, 2007Afvigelse i forhold til EU9-gns., pct.20151050FI-5-10-15Velstandskorrigerede nettopriserAnm.:Kilde:Velstandskorrektionen af tjenesteprisen er beskrevet i bilag 2.3.Eurostat, OECD og egne beregninger.

Nettopriser

Størstedelen af de tjenester, der indgår i beregningen af nettoprisindekset for tje-nester, er ikke udsat for international konkurrence. Hvis konkurrenceudsættelsenaf tjenester ikke er velfungerende i et land, kan priserne på tjenester derfor værerelativt høje i forhold til andre lande, hvor tjenester i højere grad udsættes for kon-kurrence.De velstandskorrigerede nettopriser på varer var ca. 2 pct. højere i 2007 end gen-nemsnittet for EU9-landene, jf. figur 2.6. Danmark var derved i midterfeltet blandtEU9-landene. Målt ved nettopriserne havde Danmark de næsthøjeste priser på va-rer. Det er en forbedring i forhold til 2006, hvor nettopriserne på varer i Danmarkvar de højeste.De velstandskorrigerede priser indikerer, at det især er på tjenesteområdet, at kon-kurrencen i Danmark er svagere end i gennemsnittet af EU9-landene.

Figur 2.6: Prisforskelle på varer for EU9-landene, 2007Afvigelse i forhold til EU9-gns., pct.20151050IT-5-10-15Velstandskorrigerede nettopriserAnm.:Kilde:Velstandskorrektionen af vareprisen er beskrevet i bilag 2.3.Eurostat, OECD og egne beregninger.

Nettopriser

Det er ikke udelukkende mindre intensiv konkurrence, der kan være årsag til pris-forskellene mellem EU9-landene. Bl.a. kan forskelle i forbrugerpræferencer, kon-junkturudvikling, valutakurser, butiksstruktur og anvendelse af kortvarige tilbudvære årsag til prisforskellene, jf. boks 2.3.

Boks 2.3: Forklaringer på prisforskellen mellem landeEn række forhold ud over konkurrence kan påvirke prisforskellen. Disse forhold bør deri princippet også korrigeres for i prissammenligningen. Det er imidlertid i praksis megetvanskeligt. Ud over usikkerhed relateret til korrektionen af moms, afgifter og velstands-niveau betyder forskelle i bl.a. forbrugerpræferencer og kvalitet, at det ikke altid er iden-tiske varer, der indgår i sammenligningen. Forskelle i landenes butiksstruktur kan ogsåmedvirke til prisforskellene. Et lands butiksstruktur er dog bl.a. en konsekvens af kon-kurrenceforholdene, herunder af den offentlige regulering.Endvidere vurderes udbredelsen af kortvarige tilbud at være større i Danmark end i an-dre lande. Da Eurostats prisindeks kun medtager tilbudsvarer, der er på tilbud i over 4uger, afspejles kortvarige tilbud ikke i Eurostats prisindeks. Det indebærer, at prisni-veauet i Danmark for nogle varegrupper overvurderes.

På kort sigt kan prisforskellen desuden blive påvirket af konjunkturer og valutakursbevæ-gelser. Det vurderes dog ikke at have påvirket prisforskellene nævneværdigt de senere år.I Konkurrenceredegørelse 2010 må det forventes, at de seneste valutakursudsving i for-hold til England og Sverige påvirker prisopgørelsen. Endelig er forbrugerpriserne ikkekorrigeret for indirekte lønomkostninger og øvrige skatter og afgifter, der evt. overvæltesi priserne. I hvilket omfang, disse forhold øger det danske prisniveau, er usikkert, bl.a.fordi udgifterne tilbageføres til erhvervene i et vist omfang.Et lands geografiske størrelse kan også tænkes at have betydning for priserne, idet kon-centrationen af virksomheder kan være højere i mindre lande. Konkurrencestyrelsen hardog ikke kunnet påvise en statistisk sikker sammenhæng mellem priserne og landearealeller antal indbyggere.

Udviklingen i vare- og tjenestepriserDe velstandskorrigerede nettopriser var i 2007 på niveau med priserne i 2001 iforhold til EU9-landene. Fra 2006 til 2007 steg priserne imidlertid en smule, jf.figur 2.7. Det skyldes en mindre stigning i prisforskellen på tjenester, mens pris-forskellen på varer faldt lidt, men mindre end stigningen for tjenester.

Figur 2.7: Udvikling i de velstandskorrigerede priserIndeks, EU9-gns.=100120

115

110

105

100200120022003VarerAnm.:Kilde:

2004Tjenester

2005Nettopriser

2006

2007

Grundet en metodeændring i opgørelsen af prisen på boligbenyttelse fra 2002 til 2003 er boligprisen fra2003 gentaget i 2002 og 2001. I forhold til sidste år er data fra 2005 og 2006 revideret, jf. bilag 2.4.Eurostat, OECD og egne beregninger.

Set over hele perioden fra 2001 til 2007 var prisen på danske varer stort set uænd-ret sammenlignet med EU9-gennemsnittet. Priserne steg fra 2002 til 2003. En væ-sentlig del af stigningen kan henføres til et fald i de britiske priser som følge af etfald i værdien af pundet i forhold til den danske krone. Denne effekt på prisfor-skellen må forventes at være aftaget i 2007. Merprisen på varer er faldet siden2005 efter at have haft en stigende tendens gennem nogle år.Samlet tyder prissammenligningen på, at konkurrencen i Danmark ikke er forbed-ret i forhold til EU9-landene.

Priserne på varegrupperDe fleste varer og tjenester er på overordnet niveau dyrere i Danmark i forhold tilEU9-gennemsnittet, målt ved nettopriserne.12Det er kun gruppernekommunikati-onogtobak,der er billigere i Danmark. En lang række varegrupper er dyrere iDanmark, bl.a.Brød og kornprodukter13, rekreation og kultursamtsundhedsvæ-sen,jf. tabel 2.1.

1213

Nettopriserne er ikke korrigeret for velstandsforskelle på udvalgte varegrupper.Kornprodukter omfatter ris, pasta, mel, gryn, morgenmadsprodukter og andet bagværk solgt til forbrugerne.

Tabel 2.1: Nettoprisen for vare- og tjenestegrupper. 2007Dyre varegrupper10 pct. over EU9-gennemsnittetDiverse varer og tjenester1Brød og kornprodukterRekreation og kulturSundhedsvæsenAndre fødevarerRestauranter og hotellerTransport2Drikkevarer med alkoholOlie og fedtForsyningstjenester3Note 1:Note 2:Note 3:Anm.:Diverse varer og tjenester dækker bl.a. over frisører, elektriske apparater til personlig hygiejne, smykkerog ure samt social forsorg.Transport dækker over transport med taxa, bus, tog, skib og fly.Forsyning dækker over husleje, vand, elektricitet, gas og andre brændstoffer.Tabellen indeholder de aggregeringsniveauer, som Eurostat kan garantere kvaliteten af. Vare- og tjene-stegrupperne uddannelse og læskedrikke er udeladt fra tabellen: Uddannelse indeholder – specielt forDanmark – mange offentligt producerede og finansierede aktiviteter; gruppen læskedrikke er udeladt itabellen, da Eurostats prisstatistik ikke giver et retvisende billede af prisforskellene, jf. Konkurrencerede-gørelse 2007.Eurostat, OECD og egne beregninger.

Mellemdyre varegrupper0 til 10 pct. over EU9-gennemsnittetKødMøbler, husholdningsudstyrog vedligeholdelsePersonligt transportudstyrFrugt, grønt og kartoflerFiskTøj og skoMælk, ost og æg

Billige varegrupperunder EU9-gennemsnittetKommunikationTobak

Kilde:

Sundhedsvæsenindeholder undergrupperne medicin og sundhedsydelser. De højenettopriser i gruppen sundhedsvæsen skyldes høje nettopriser på sundhedsydelser.Nettopriserne på medicin alene ligger under nettopriserne i de andre EU9-lande.Priserne på stort set alle fødevaregrupper steg mere i Danmark fra 2006 til 2007end i EU9-landene som helhed. Fødevarepriserne fortsatte med at stige mere iDanmark i 2008.14Hvis de danske fødevarepriser ikke var steget mere end EU9-gennemsnittet fra 2006 til 2008, kunne en gennemsnitsdansker have sparet ca. 350kr. i 2008. Det kan være et udslag af svagere konkurrence i branchen i Danmarksammenlignet med EU9-landene.

Målt ved Eurostats harmoniserede forbrugerprisindeks.

Avancer i Danmark og udlandetKonkurrencen i Danmark kan karakteriseres ved virksomheders avancer. På mar-keder med hård konkurrence vil priserne nærme sig omkostningerne, og virksom-hedernes avancer vil derfor være lave. Omvendt er det muligt for virksomhederneat have høje avancer på markeder med svag konkurrence.Lave avancer er dog ikke altid ensbetydende med, at konkurrencen er intensiv.Eksempelvis kan en svag konkurrence føre til ineffektivitet i produktionen eller tilhøjere lønninger. Det kan i sig selv føre til lave avancer.Der findes flere indikatorer, der udtrykker virksomhedernes avancer. En indikatorer den såkaldte mark-up. Mark-up’en måler, i hvor høj grad virksomhederne i enbranche fastsætter priser, der overstiger deres omkostninger, når der samtidig ta-ges højde for et afkast til virksomhedsejerne. Mark-up’en er dermed et mål forovernormal profit i virksomhederne. I styrelsens beregning af mark-up’en anven-des nationalregnskabstal fra 1981 til 2004, jf. boks 2.4.Et andet mål for virksomhedernes avancer er overskudsgraden. Den opgøres påbrancheplan som et gennemsnit fra 2001 til 2006 af virksomhedernes profit somandel af omsætningen i branchen før bl.a. afskrivninger og udbetaling af afkast tilejerne.15Mark-up’en og overskudsgraden er ikke direkte sammenlignelige, da både tidspe-rioden, estimationsmetoden og datagrundlaget er forskelligt, jf. boks 2.4. Men in-dikatorerne giver hver for sig en vurdering af konkurrenceforholdene.

Boks 2.4: Indikatorer for avancerMark-up’enMark-up’en angiver i styrelsens beregning virksomheders overnormale indtjening fra1981 til 2004. Mark-up’en estimeres på nationalregnskabstal og angiver i hvor høj gradvirksomhederne er i stand til at opnå priser højere end deres marginale omkostninger, jf.bilag 2.5.Da mark-up’en er estimeret over 24 år, viser mark-up’en ikke nødvendigvis den aktuellekonkurrencesituation. Estimationer på kortere perioder er imidlertid behæftet med væ-sentlig usikkerhed og derfor ikke i praksis anvendelige.

Beregningen af overskudsgraden afviger fra den måde, som den traditionelt bliver beregnet på, jf. boks 2.4,

En yderligere svaghed ved metoden til mark-up-beregningen er, at der ikke tages højdefor aflønningen af finansielle aktiver. Det vil i de brancher, hvor immaterielle aktiverudgør en stor andel af de samlede aktiver, som for eksempel i den finansielle sektor, gi-ve anledning til en overvurdering af mark-up’en. Denne unøjagtighed formodes dog atvære til stede i alle lande og vil dermed have mindre indflydelse ved sammenligningermellem lande.OverskudsgradenOverskudsgraden måler indtjeningsevnen i virksomhederne. Overskudsgraden kan be-Resultat af ordinær driftregnes med regnskabstal som*100 . Overskudsgraden måler,Nettoomsætningenhvor stor en procentdel af omsætningen i en virksomhed, der bliver til økonomisk resul-tat.I Konkurrencestyrelsens beregning af overskudsgraden anvendes tal for økonomienshovedbrancher. Resultatet af ordinær drift er imidlertid ikke opgjort på brancheplan.Derfor anvendes et mål for bruttooverskuddet i branchen. Det er opgjort som omsætnin-gen fratrukket omkostningerne for virksomhederne i branchen. Dermed fratrækkes afskrivninger og fradrag imidlertid ikke. Det fører til en overvurdering af overskudsgradenisær i brancher, hvor der er foretaget store investeringer. Derfor erråstofudvindingsamtelektricitet, gas- og vandforsyningudeladt af analysen. Desuden er der ikke tilgængeligedata for de finansielle brancher.Yderligere er afkast til ejerne i form af en normal forrentning af den investerede kapitalikke fratrukket profitten. Det er dog primært et problem ved sammenligninger på tværsaf brancher, hvor der typisk kan være større forskelle i afkastet pga. forskelle i den inve-sterede kapital.På kort sigt vil lande med højkonjunktur (lavkonjunktur) typisk opnå højere (lavere)overskudsgrader. Dette forhold indebærer, at overskudsgraden ændrer sig fra år til år,uden dette nødvendigvis er udtryk for en ændring i konkurrencen. Derfor opgøres indi-katoren som et gennemsnit over seks år. Dermed er overskudsgraden beregnet for enkortere periode end mark-up’en og giver dermed et mere aktuelt billede af konkurrence-forholdene.For både mark-up’en og overskudsgraden gælder, at ineffektivitet i produktionen ellerhøje omkostninger kan føre til en lav værdi af indikatoren. Høje lønninger kan såledesføre til en lav indikatorværdi, fx hvis en stor del af profitten deles mellem ejere og med-arbejdere i virksomheder (såkaldt rent-sharing).

Mark-up’en i de danske brancher har over perioden 1981-2004 i gennemsnit væretpå 25 pct., jf. figur 2.8. Den gennemsnitlige mark-up var ca. 3 procentpoint undergennemsnittet for EU9-landene. Italien, Tyskland, Sverige og Finland har alle enhøjere mark-up end Danmark. Omvendt er mark-up’en lavere i Nederlandene,Frankrig, Storbritannien og Belgien end i Danmark.16

Figur 2.8: Gennemsnitlig mark-up, 1981-2004Pct.706050403020100ITDESEFISamletAnm.:

FRVarer

Tjenester

Kilde:

Mark-up er den gennemsnitlige mark-up over marginalomkostningerne i perioden 1981-2004. Estimatio-ner over en for kort tidsperiode kan føre til store standardafvigelser. Danmark har med 95 pct. sikkerheden gennemsnitlig lavere mark-up end Italien og Tyskland, mens det ikke med sikkerhed kan konkluderes,at mark-up’en er lavere end i Sverige og Finland. Beregningerne er foretaget på størstedelen af bran-cherne i økonomien. De sektorer, der er udeladt, erformidling og udlejning af fast ejendom, offentligadministration og forsvar, uddannelse, sundhedssektoren, spildevand og affald mv., foreningsarbejdeogrekreation, sport og kultur,jf. bilag 2.5.EU-Klems, Ameco og egne beregninger.

Generelt er mark-up’en højere for tjenester end for varer. Det er formentlig en føl-ge af, at tjenester ikke er udsat for international konkurrence i samme grad somvarer.For varer var den gennemsnitlige mark-up i Danmark på ca. 17 pct. Det var ca. 1procentpoint under EU9-gennemsnittet. Den gennemsnitlige mark-up for tjenester16

Dette står i modsætning til resultatet i Det Økonomiske Råds (DØR) rapport fra 2005, der angiver, at Danmarkvar det land med den laveste mark-up i EU. DØR’s datagrundlag var imidlertid mindre sammenligneligt på tværsaf lande bl.a. på grund af tidsmæssige variationer.

i Danmark var ca. 30 pct., eller ca. 6 procentpoint lavere end EU9-gennemsnittet.Det skyldes bl.a., at EU9-gennemsnittet for tjenester var relativt højt som følge afen høj mark-up på tjenester i Italien.Der er en række usikkerheder behæftet med opgørelsen af mark-up’en, jf. boks2.4. Indikatoren giver dog et nogenlunde robust billede på overordnet niveau.Mark-up’en er beregnet over en forholdsvis lang årrække. Det gør den mindre an-vendelig til at vurdere den aktuelle konkurrencesituation.Overskudsgraden i de danske virksomheder var gennemsnitlig ca. 1 procentpointhøjere end EU9-gennemsnittet i perioden fra 2001 til 2006. Det placerer Danmarki midterfeltet blandt EU9-landene, jf. figur 2.9.

Figur 2.9: Overskudsgraden for EU9-landene, gns. 2001-2006Pct.14121086420UKAnm.:

Kilde:

Overskudsgraden er beregnet som et gennemsnit i perioden 2001-2006. Gennemsnittet for det enkelteland er vægtet efter den danske sammensætning af brancher. Der findes ikke data forden finansielle sek-tor. Råstofudvindingsamtelektricitet, gas- og vandforsyninger ekskluderet fra analysen, se boks 2.4.Eurostat og egne beregninger.

Sammenligning af konkurrenceindikatorernePriser, mark-up og overskudsgrader giver hver især en indikation af konkurrenceni EU9-landene.

Der er dog flere årsager til, at en direkte sammenligning af indikatorerne er van-skelig. Navnlig er metode, datagrundlag og tidsperiode varierende mellem indika-torerne. Mark-up beregningerne er foretaget på data fra 1981 til 2004, overskuds-graden er beregnet på data fra 2001 til 2006, og priserne er beregnet på baggrundaf data fra 2006 til 2007.Danmark har højere overskudsgrad og priser end EU9-gennemsnittet, men lidt la-vere mark-up. Overskudsgraden og priserne giver det mest nutidige billede afkonkurrencesituationen. Samlet peger indikatorerne derfor på, at konkurrencen iDanmark er svagere end EU9-gennemsnittet, dog uden at være det land med densvageste konkurrence.

2.5

BRANCHER MED TEGN PÅ VÆSENTLIGE KON-KURRENCEPROBLEMER

Det er regeringens målsætning, at antallet af brancher med tegn på væsentligekonkurrenceproblemer, dvs. de brancher, hvor konkurrenceproblemerne er mestudbredte, skal halveres fra 2001 til 2010. Målsætningen svarer til, at antallet afbrancher med tegn på væsentlige konkurrenceproblemer skal nedbringes til 32 i2010.17I år udpeges 34 brancher med tegn på væsentlige konkurrenceproblemer ud af 342mulige. Det er én branche mindre end i Konkurrenceredegørelse 2008, jf. figur2.10. To brancher er afgået fra listen, mens der er en branche, der udpeges i år,som ikke blev det sidste år, jf. bilag 2.6.

Jf. ”Fremgang, fornyelse og tryghed. Strategi for Danmark i den globale økonomi”, april 2006.

Figur 2.10: Antal brancher med tegn på væsentlige konkur-renceproblemerAntal brancher80706050403020100KR-2001Note:

Regeringens målsætning

KR-2002

KR-2003

KR-2004

KR-2005

KR-2006

KR-2007

KR-2008

KR-2009

Anm.:

Kilde:

Styrelsen vurderer, at der er tegn på væsentlige konkurrenceproblemer i en branche, hvis en tilstrækkeligstor andel af op til 9 objektive konkurrenceindikatorer for branchen tyder på konkurrenceproblemer, ellerandre konkrete forhold peger på, at der er væsentlige konkurrenceproblemer i branchen, jf. bilag 2.6,Figuren viser antal brancher med tegn på væsentlige konkurrenceproblemer, som opgjort i de årligekonkurrenceredegørelser. Datagrundlaget for Konkurrenceredegørelse 2009 stammer typisk fra årene2005 til 2007.Egne beregninger og vurderinger.

Økonomi- og Erhvervsministeriet har opstillet en supplerende målsætning om, atantallet af brancher med tegn på væsentlige konkurrenceproblemer skal reduceres,så bruttoværditilvæksten i disse brancher maksimalt udgør 10 pct. af bruttoværdi-tilvæksten i 2015.Bruttoværditilvæksten (BVT) i brancherne med tegn på væsentlige konkurrence-problemer er i år opgjort til at udgøre ca. 12 pct. af den samlede danske værditil-vækst, jf. figur 2.11. Det er en marginal stigning i forhold til Konkurrenceredegø-relse 2008. Når BVT-andelen er steget lidt, skyldes det, at de brancher, der i år ik-ke længere udpeges, fylder lidt mindre i økonomien end den ene branche, der somnoget nyt føjes til listen.

Figur 2.11: Bruttoværditilvæksten i brancher med tegn på væ-sentlige konkurrenceproblemerBVT-andel, pct302520151050KR-2001Anm.:

KR-2002

KR-2003

KR-2004

KR-2005

KR-2006

KR-2007

KR-2008

KR-2009

Kilde:

BVT-andel er den andel af den samlede bruttoværditilvækst, der produceres i brancherne med tegn påvæsentlige konkurrenceproblemer. Data for bruttoværditilvæksten er baseret på det sidste, endelige nati-onalregnskab fra 2005. Se i øvrigt anmærkninger til figur 2.10.Danmarks Statistik og egne beregninger.

For flere af de udpegede brancher gælder det, at konkurrenceproblemerne er be-grænset til dele af branchen. I eksempelvis de finansielle brancher skyldes udpeg-ningen især problemer på detailmarkedet.De 34 brancher, der i år er udpeget som brancher med tegn på væsentlige konkur-renceproblemer, findes fortrinsvis inden for hovedbrancherneindustri, el, gas,varme- og vandforsyning, transportvirksomhedsamtpengeinstitutter, finansie-rings- og forsikringsvirksomhed,jf. tabel 2.2.

Tabel 2.2: Hovedbrancher og konkurrenceproblemerHovedbrancheBrancher med tegn påvæsentlige konkurrence-problemerAntalIndustriEl, gas, varme- ogvandforsyningHandel og reparationsvirk-somhedTransportvirksomhedPengeinstitutter, finansierings-og forsikringsvirksomhedFast ejendom, udlejning,forretningsservice m.m.Offentlig administration, for-svar og socialforsikringSundheds- og velfærds-institutioner m.v.Andre kollektive, sociale ogpersonlige serviceaktiviteterØvrige brancher2I altNote 1:Note 2:Kilde:

Hoved-brancheAntal125

Pct. af BVT112<125<1<11<1012

Pct. af BVT142129519610419100

762571132034

67216935772441342

Kolonnen viser, hvor stor en andel brancherne med tegn på væsentlige konkurrenceproblemer i den på-gældende hovedbranche udgør af den samlede bruttoværditilvækst i økonomien.Landbrug, jagt og skovbrug, fiskeri, råstofudvinding, bygge- og anlægsvirksomhed, hotel- og restaurati-onsvirksomhed samt undervisning.Danmarks Statistik, Eurostat, Experian samt egne beregninger.

Industribranchencementfabrikkerer en af brancherne med tegn på væsentligekonkurrenceproblemer. Konkurrenceproblemerne kan henføres til lav mobilitet ogtilgangsrate samt meget høj koncentration. Det er bl.a. en konsekvens af en rækkefusioner i branchen, og at høje transportomkostninger mindsker konkurrencepres-set fra udlandet. Det er ikke muligt for myndighederne at gribe ind over for dennetype konkurrenceproblemer, jf. boks 2.5. Gennemføres forslaget fra regeringensfusionsudvalg om lavere tærskelværdier i fusionskontrollen, vil konkurrencemyn-dighederne få forbedret instrumenterne til at gribe ind overfor fusioner, der hæm-mer konkurrencen.

Boks 2.5: Konkurrenceforholdene i cementbranchenCementbranchen er en af de brancher, som Konkurrencestyrelsen har udpeget med tegnpå væsentlige konkurrenceproblemer. Det skyldes en kombination af høj koncentration ibranchen (Aalborg Portland er eneste producent), lav import, meget faste markedsandeleog lav tilgang af nye aktører. Der er derimod ingen tekniske handelshindringer i nævne-værdigt omfang.Der er en række mere konkrete årsager til konkurrenceproblemerne i branchen:Løs cementindgår som råmateriale ved produktion af en række betonprodukter. AalborgPortland er dominerende og får kun begrænset modspil fra en enkelt udenlandsk ejetkonkurrent. Et højt dansk prisniveau er muligt, da der skal være store prisforskelle mel-lem dansk og tysk cement, før import af løs cement kan betale sig, som følge af højetransport- og logistikomkostninger.Sækkecementsælges gennem trælaster og byggemarkeder til byggevirksomheder. Aal-borg Portlands mærkecement står stærkt, men udsættes for konkurrence fra tysk import-cement. Portland har lanceret egne lavpriscementer i de store kæder. Der er markanteprisforskelle i butikkerne mellem Portlands mærkecementer, importcement og Portlandslavpriscement. Aalborg Portland kan fastholde et højt prisniveau for mærkecementer iforhold til lavprisalternativerne pga. stærk kundeloyalitet – især hos professionelle kun-der, der er den væsentligste kundegruppe.Udenlandske cementproducenter etablerer sig, med en enkelt undtagelse, ikke i Dan-mark. Import af sækkecement sker typisk via mellemhandlere.Det er således en samlet effekt af en række strukturelle faktorer, der giver en svag kon-kurrence i branchen. Konkurrencestyrelsen har ikke adgang til virkemidler, som kanmindske de strukturelle konkurrenceproblemer.

2.6

REGULERING

Offentlige love og regler, der eksempelvis regulerer tilgangen af nye virksomhe-der, varetager oftest andre samfundsmæssige hensyn end konkurrence, fx miljøbe-skyttelse eller forbrugerbeskyttelse, men kan derved virke konkurrencebegræn-sende. Konkurrenceindekset er højere, dvs. konkurrencen er dårligere, i branchermed konkurrencebegrænsende offentlig regulering, end i brancher uden regule-ring, og i 26 af de 34 udpegede brancher med tegn på væsentlige konkurrencepro-blemer begrænser offentlig regulering konkurrencen.

Der er endvidere resultater, der peger på, at stærk produktmarkedsreguleringhæmmer produktivitetsudviklingen og tilpasningsevnen i økonomien, navnlig iinformations- og teknologiintensive brancher.18Konkurrencehensyn bør derforinddrages i udformningen af offentlige love og regler.En analyse udarbejdet af OECD viser, at reguleringen i Danmark ikke er konkur-rencebegrænsende i samme omfang som i de fleste andre EU9-lande, og den kon-kurrencebegrænsende regulering er begrænset lidt i forhold til 2003. Således vardet kun i England og Nederlandene, at reguleringen i 2008 begrænsede konkur-rencen mindre end i Danmark blandt EU9-landene, jf. figur 2.12. Danmark er ryk-ket en plads tilbage i forhold til den seneste undersøgelse fra 2003. Det skyldes, atreguleringen i Nederlandene er reduceret mere end i Danmark.

Figur 2.12: Regulering af produktmarkederne for EU9-landenei 1998, 2003 og 2008Score3,02,52,01,51,00,50,0FRBEITDE2008Anm.:

SE2003

FI1998

Kilde:

Indikatoren består af en række under-indikatorer, der bygger på detaljerede spørgeskemaer, der besvaresaf OECD-landene. Svarene normeres med et tal mellem 0 og 6, hvor 6 angiver den mest restriktive regu-lering. Kvalitative svar tildeles også værdier mellem 0 og 6. Den integrerede PMR-indikator er baseretpå svar fra 27 OECD-lande.OECD, Product Market Regulation database, www.oecd.org/eco/pmr, og egne beregninger.

Indikatoren for regulering kan opdeles i tre underindikatorer for regulering, hhv.statslig kontrol, etableringsbarrierer samt handels- og investeringsbarrierer, jf.boks 2.6. Danmark er placeret bedst blandt EU9-landene på indikatoren for stats-

Conway, P., R. Donato, G. Nicoletti, and F. Steiner,”Product market regulation and productivity convergence”,OECD Economic Studies No. 43, 2006/2.Sammenhængen mellem konkurrence og regulering er yderligere be-skrevet i Konkurrence- vækst og velstand, Konkurrencestyrelsen (2009).

lig kontrol. For indikatoren etableringsbarrierer er Danmark placeret i midtergrup-pen og blandt de dårligste for handels- og investeringsbarrierer.

Boks 2.6: Indikator for produktmarkedsreguleringOECD’s indikator for produktmarkedsregulering (PMR-indikatoren) måler offentlig re-gulerings betydning for konkurrencen. Indikatoren er baseret på spørgeskemaundersø-gelser i OECD-landene og indeholder svar fra 27 lande. Indikatoren består af en rækkeunderindikatorer, som aggregeret danner den overordnede PMR-indikator.PMR-indikatoren er revideret for 2008, således at sektorspecifik regulering nu indgår ilangt højere omfang og samtidig er der sket en forenkling af metoden, hvormed under-indikatorerne aggregeres til den overordnede indikator. Den nye indikator kaldes denin-tegrerede PMR-indikator.Den integrerede PMR-indikator indeholder 18 underindikatorer. Det er 2 indikatorermere end i den forrige udgave. De to nye indikatorer erbarrierer i netværkssektorerogbarrierer i tjenester.Derudover er der sket justeringer af nogle af de øvrige underindika-torer.Endvidere tildeles de enkelte indikatorer nu lige stor vægt i det overordnede indeks, jf.figur 2.13. Tidligere blev indikatorerne vægtet efter forklaringsgraden af spørgsmålenemellem landene ud fra korrelationskoefficienter i en faktoranalyse.

Figur 2.13: Strukturen i den integrerede PMR-indikatorP ro d u c t m a r ke t re gu la tio nS ta te c o n tr o l(0 .3 3 )B a r rie rs to e n tr e p ren eu rs h ip(0 .3 3 )B a rrie rs to tra d e a n din v e s tm e nt (0 . 3 3)

P u b lico w n e rs h ip(0 .5 0 )

I n v o lv e m en tin b u s in e s so p e ra tio ns( 0 .5 0 )

R e gu la to r y a n da d m in is tr ativ eo p a c ity(0 .3 3 )

A d m in is tra tiveb u rd e n s o ns ta r t- u p s(0 .3 3 )

B a r rie rs toc o m p e titio n( 0 .3 3 )

E x p lic it b a r r ie rsto tr a d e a n din v e s tm e n t(0 .5 0 )

O th e rb a r rie rs(0 . 5 0 )

S c o p e o f p ub lice n te rp r is e(0 .3 3 )G o v ’ t in v o lve m en tin n e tw o rk se cto rs(0 .3 3 )D ire c t c o n tr o lo v e r b u s in e sse n te rp r is es(0 .3 3 )

P r ic ec o n tr o ls(0 . 5 0 )U se o fc o m m a nda n d c o n tro lre gu la tio n(0 . 5 0 )

L ic e n s e s a n dp e r m its s y s tem(0 .5 0 )C o m m u n ic atio nands im p lif ic ationo f ru le s a n dp ro c e d ur es(0 .5 0 )

A d m in . b u rd en sf o r c o r p o r atio n s(0 .3 3 )A d m in . b u rd en sf o r s o lep r o p rie to r f irm s(0 .3 3 )S e c to r- s p e cifica d m in is trativ eb u rd e n s(0 . 3 3 )

L e ga l b a rr ie r s( 0 .2 5 )A n titr u s te x e m p tio n s( 0 .2 5 )B a rrie r s inn e tw o rk s e cto rs( 0 .2 5 )B a rrie r s ins e r v ic e s( 0 .2 5 )

B a r rie rs to F D I( 0 .3 3 )R e g u la to ryb a r rie rs(1 . 0 )

T a rif f s( 0 .3 3 )D is c rim in a to ryp r o c e d u res(0 . 3 3 )

Kilde:

OECD,”Product market regulations in OECD countries 1998-2007: Update and extenstion of the OECDindicators”,OECD Working Paper No.1, 2008.

2.7

LOVGIVNING

Der er flere forhold, der er afgørende for en effektiv konkurrence. Det er fx en godkonkurrencekultur, en offentlig regulering, der ikke begrænser konkurrencen unø-digt, samt en klar konkurrencelov, som håndhæves effektivt. En effektiv konkur-rencelov mindsker risikoen for, at virksomheder indgår konkurrencebegrænsendeaftaler, at store virksomheder presser konkurrenter ud af markedet, og at fusionerskader konkurrencen ved at øge koncentrationen på markedet.EU og EU's medlemslande er generelt opmærksomme herpå og justerer derfor lø-bende reglerne for at sikre en effektiv konkurrencelovgivning. Den danske kon-kurrencelov er på mange områder på højde med EU's konkurrencelovgivning ogde lande, vi normalt sammenligner os med, fx Nederlandene, Sverige og Norge.Ved den seneste lovændring blev der den 1. juli 2007 bl.a. indført et straflempel-sesprogram (leniency-programmet) med regler om bødefritagelse og bøderabat tilvirksomheder, der samarbejder med myndighederne om opklaring af karteller.Desuden er der åbnet mulighed for – i forbindelse med en kontrolundersøgelse –at bede personer omfattet af undersøgelsen om at vise indholdet af deres lommer,tasker og lignende samt mulighed for at tage en identisk elektronisk kopi (spej-ling) af dataindholdet af computere m.v. Endvidere er der i retsplejeloven pr. 1.januar 2008 givet adgang til gruppesøgsmål, hvor flere personer kan gå sammenom at anlægge erstatningssager over for virksomheder.For at konkurrencen kan blive blandt de bedste lande i OECD, er én mulighed, atmyndighedernes redskaber til at håndhæve konkurrenceloven forbedres yderligere.Fusionskontrollen er svagere i Danmark end i en række andre lande. Et udvalg,nedsat af regeringen, præsenterede i december 2008 anbefalinger til, hvordan fusi-onskontrollen kan fremme en mere effektiv konkurrence, bl.a. gennem en sænk-ning af de såkaldte tærskelværdier for virksomhedernes omsætning. Tærskelvær-dierne angiver, hvornår virksomhederne omfattes af fusionskontrollen. Det vilbringe de danske regler på niveau med andre sammenlignelige lande og medvirketil at styrke konkurrenceloven yderligere.Et andet område, hvor den danske konkurrencelov vil kunne styrkes relativt i for-hold til andre lande, er sanktionerne for overtrædelse af konkurrenceloven. Bøde-niveauerne i Danmark ligger relativt lavt. Den højeste bøde, der er givet til en en-kelt virksomhed i Danmark, er på 5 mio. kr., jf. tabel 2.3. Set i forhold til virk-somhedens omsætning er den højeste bøde, der er givet, på 0,63 pct. I gennemsnithar de udmålte bøder i Danmark udgjort ca. 0,20 pct. af virksomhedernes årligeomsætning.

Tabel 2.3: Bøder i konkurrencesager idømt ved domstolenesiden 20021Virksomhed (år)Dansk Auto Genbrug(2005)Swatch Group (2005)Arla (2006)Danske Kroer og Hoteller(2007)Telemobilia (2007)Dansk Juletræsdyrker-forening (2009)Danske Busvognmænd(2009)Note 1:

GrovhedAlvorligAlvorligAlvorligAlvorligIkke anført idommenIkke anført idommenAlvorlig

Bøde (kr.)50.000200.0005.000.000400.000125.000200.0001.000.000

Pct. af om-sætning0,030,30,060,63-0,030,142

Personligbøde (kr.)Nej10.000Nej2*10.00010.00015.00035.000 og25.000

Note 2:Kilde:

Der er endvidere vedtaget 6 udenretlige bøder til virksomheder (bøder på hhv. 2 mio. kr., 1,7 mio. kr.,670.000, 400.000 og 125.000) og 5 udenretlige bøder til fysiske personer (én bøde på 100.000 kr. samt 4bøder på 25.000 kr.).Omsætningen er ikke opgjort endeligt, da Retten ikke fandt det muligt. Derfor kan procenten kun opgøresmed en vis usikkerhed.Konkurrencestyrelsens egen opgørelse.

Alle de overtrædelser, der er blevet kategoriseret som ”alvorlige”, har udløst bø-der, der ligger i den nederste tredjedel af bødeintervallet for alvorlige overtrædel-ser.19I den hidtidige praksis har domstolene således udmålt bøder i den lave endeaf bødeintervallet.Når de hidtil udmålte bøder i Danmark er lave, kan det bl.a. skyldes, at den fuldeeffekt af de nye bøderegler, der blev indført i 2002, endnu ikke er set. Der er såle-des endnu ikke udmålt en bøde for en meget alvorlig overtrædelse af konkurrence-loven, der kan give en bøde på 15 mio. kr. og derover. De hidtidige lave bøder erogså en konsekvens af, at det i forbindelse med tidligere lovændringer har værethensigten, at bødeniveauet i Danmark skulle følge danske retstraditioner.20

Skalaen for bødeudmåling ved overtrædelse af konkurrenceloven er: 10.000-400.000 kr. for mindre alvorligeovertrædelser, 400.000 til 15 mio. kr. for alvorlige overtrædelser og 15 mio. kr. og derover for meget alvorligeovertrædelser. Dertil kan komme et tillæg udmålt på baggrund af overtrædelsens varighed. Endvidere tages derhensyn til virksomhedernes omsætning, der kan indebære, at bøden forøges eller reduceres. Dertil kommer eneventuel bøderabat, hvis virksomheden har søgt om leniency.Jf. fx 1999/2000, tillæg B, s. 1297.

I Danmark kan domstolene, ligesom i seks andre EU9-lande, idømme privatperso-ner såsom direktører, bestyrelsesmedlemmer m.v. bøder for overtrædelser af kon-kurrenceloven. Den højeste bøde til en privatperson for overtrædelse af konkur-renceloven udmålt af domstolen er 35.000 kr. Den højeste bødevedtagelse21til enprivatperson for overtrædelse af konkurrenceloven har været på 100.000 kr. ogblev givet ved udenretlig vedtagelse i 2008.Internationale undersøgelser peger på, at karteller kan påføre forbrugere og andrevirksomheder store tab. I gennemsnit medfører karteller en overpris på 10-15 pct.og i visse tilfælde helt op til 20-25 pct.22Senest har en svensk undersøgelse såle-des vist, at priserne på vejlægning faldt med 25 pct., efter at et svensk asfaltkartelblev afsløret. I Danmark indgik en række danske og udenlandske producenter affjernevarmerør i miden af 1990’erne i et kartel. Kartellet holdt priserne oppe ogforsinkede implementeringen af nye og mere effektive rørtyper. Efter kartelletsafsløring faldt priserne med 35-40 pct.23Hvis det ud fra en snæver økonomisk be-tragtning ikke skal kunne betale sig at overtræde konkurrenceloven, skal bødernederfor være ganske høje.24For så vidt gælder strafferammen, er mulighederne for at straffe overtrædelser afkonkurrenceloven ikke på niveau med straffen ved anden økonomisk kriminalitet,jf. tabel 2.4. Således kan særligt grove tilfælde af bedrageri, skattesvig, underslæbog skyldnersvig straffes med op til 8 års fængsel. Endvidere straffes piratkopieringmed op til 1 år og 6 måneder i almindelige tilfælde og op til 6 år i grove tilfælde.Overtrædelser af konkurrenceloven kan ikke straffes med fængsel. Overtrædelseaf konkurrenceloven indebærer dog ikke nødvendigvis samme personlige og di-rekte gevinst som fx insiderhandel, bedrageri og skattesvig.

Anklagemyndigheden kan i straffesager, der ikke hjemler højere straf end bøder, forelægge en bøde for den tiltal-te, som kan vælge at vedtage bødeforlægget. Hvis bødeforelægget vedtages og dermed betales, kan sagen afgøresuden indbringelse for retten og yderligere strafforfølgning bortfalder. Bødevedtagelser kan også ske indenretligt.En indenretlig bøde foretages uden dom, men har samme virkning som en dom i henseende til fuldbyrdelse oggentagelsesvirkning.Connor J.M. & R. H. Lande,(2007): ”Cartel Overcharges and Optimal Cartel Fines” Social Science and Re-search Network.Møllgaard, P. (2009): “Assessment of damages in the district heating pipe cartel” i Bruce Lyons (ed.) “Cases inEuropean Competition Policy”, Cambridge University Press.Den dårlige omtale, som kan følge med en konkurrencesag, kan også udgøre en væsentlig omkostning for virk-somhederne. Omkostningen ved dårlig omtale er formentlig størst for virksomheder, der har direkte kontakt medforbrugerne.

222324

Tabel 2.4: Strafferammer for anden økonomisk kriminalitetStrafferamme1BedrageriUnderslæbSkattesvigSkyldnersvigPiratkopieringKonkurrencelovsovertrædelserInsiderhandelAntidumpingreglerNote 1:Kilde:

Særligt grove tilfælde8 år8 år8 år8 år6 årBøde4 år8 år (strfl. §289)

1 år og 6 mdr.1 år og 6 mdr.1 år og 6 mdr.1 år og 6 mdr.1 år og 6 mdr.Bøde1 år og 6 mdr.1 år og 6 mdr. ved forsæt

Ved mindre strafværdighed medfører overtrædelser kun bødestraf.Straffeloven.

Blandt EU-9 landene kan domstolene i 3 lande, dvs. England, Frankrig og Tysk-land, pålægge fængselsstraf, mens dette ikke er tilfælde i Sverige, Belgien, Fin-land, Nederlandene, Italien og Danmark. I lande udenfor EU er det muligt i hen-holdsvis USA, Canada, Norge og Island.25I 2008 idømte domstolene i Englandsom det første europæiske land fængselsstraf for overtrædelse af konkurrencelo-ven. Tre ledende personer i en virksomhed blev idømt op til 3 års fængsel.26Det er naturligvis afgørende, at virksomheder møder en høj grad af retssikkerhed ibehandlingen af en sag om overtrædelse af konkurrenceloven. I Danmark har kon-kurrencemyndighederne ikke – i modsætning til i mange andre lande – mulighedfor, at uddele administrative bøder til virksomhederne. Konkurrencemyndigheder-ne kan alene træffe administrative afgørelser i form af tilladelser, forbud og påbud.Den strafferetlige behandling af en konkurrencesag sker hos politi, anklagemyn-dighed og domstole med alle sædvanlige retssikkerhedsgarantier for virksomhe-derne.

2526

I England er der hjemmel til fængselsstraf i kartelsager og ved tilbudskoordinering, i Frankrig ved kartelsager ogmisbrug af dominans og i Tyskland ved tilbudskoordinering.Jf. Office of Fair Tradings hjemmeside: http://www.oft.gov.uk/news/press/2008/72-08.

2.8

STATSSTØTTE

En varierende del af de offentlige budgetter i EU-landene anvendes som støtte tilerhvervslivet. Erhvervsstøtte kan ydes på forskellige måder, fx via generelle for-anstaltninger i form af skatteordninger, der kommer alle virksomheder til gode pålige og objektive vilkår, eller som støtte, der ydes specifikt til en eller flere, menikke alle virksomheder. Denne sidste form for støtte betegnes statsstøtte.27Statsstøtte er således mere snævert afgrænset end erhvervsstøtte. Hvor erhvervs-støtten omfatter alle typer af støtteordninger, rammevilkår mv. i Danmark, udgørstatsstøtten alene de ordninger, som indebærer, at en eller flere virksomheder be-gunstiges frem for andre. Herved sker der en statslig indgriben i markedet, sompotentielt kan virke konkurrencebegrænsende og hæmme samhandlen mellemmedlemsstaterne.Støtte, der ydes for at fremme almene formål som fx forskning, udvikling, miljø-beskyttelse eller beskæftigelse, udgør statsstøtte i det omfang, støtten ydes selek-tivt til visse virksomheder, som potentielt opnår en fordel af den støtte de modta-ger.Statsstøtte kan alene ydes, hvis den forudgående er anmeldt til og godkendt af Eu-ropa-kommissionen. Kommissionen stiller strenge krav til medlemsstaterne om atbevise, at støtten ikke forvrider konkurrencen unødigt.EU-landene har sat som mål, at støtteniveauet generelt skal nedbringes, og at denstøtte, der ydes, skal ydes mere målrettet og til generelle formål. Målsætningenudspringer af EU's Lissabon-strategi fra 2000, hvis mål er at gøre EU til verdensmest dynamiske og konkurrencedygtige økonomi i 2010. Af Lissabon-strategienfremgår, at medlemsstaterne skal mindske det generelle statsstøtteniveau og satsepå ”horisontale” mål af fællesskabsinteresse som f.eks. beskæftigelse, regionaludvikling, miljø, erhvervsuddannelse eller forskning.Statsstøtten i Danmark udgjorde i 2007 ca. ½ procent af BNP. Det danske støtte-niveau ligger over støtteniveauet i de fleste EU9-lande som Belgien, Italien, Hol-land, Storbritannien og Finland og lidt over niveauet i EU9-landene under ét, menbetydeligt under støtteniveauet i Portugal og Sverige, jf. figur 2.14.

Jf. EF-traktatens artikel 87, stk. 1.

Figur 2.14: Statsstøtte i EU-landene, 2007Pct. af BNP1,41,21,00,80,60,40,20,0PTSEDEDKESEU9 EU27FRFIIEAUBEITUKNLGRLU

Anm.:Kilde:

Lande med lysegule søjler er EU9-landene.Europa-kommissionens statsstøttedatabase.

Af den samlede danske statsstøtte i 2007 blev 48 pct. ydet som beskæftigelsesstøt-te, 32 pct. gik til miljø- og energimæssige formål, 8 pct. af støtten blev ydet tilforskning og udvikling og 12 pct. til andre formål.28En væsentlig del af beskæfti-gelsesstøtten ydes som led i fleksjobordningen, som er en beskæftigelsespolitiskordning, der giver tilskud til virksomheder, der ansætter en person, der har varignedsættelse i arbejdsevnen.29På miljøområdet går den primære del af støtten tilproduktion af miljøvenlig elektricitet.30Støtteniveauet i Danmark er siden 2000 reduceret fra lidt under 1 procent af BNPtil 0,5-0,6 procent efter 2003, jf. figur 2.15. Støtteniveauet i EU9-landene har oversamme periode været nogenlunde uændret på lidt over 0,4 procent af BNP. IEU27-landene er støtten reduceret fra ca. 0,55 pct. i 2002 til ca. 0,40 pct. i 2007.

282930

Andre formål omfatter bl.a. støtte til innovation, kulturelle projekter og støtte i form af risikovillig kapital oganden sektorspecifik støtte, jf. Europa-kommissionens statsstøttedatabase.I 2007 androg udgifterne til fleksjobordningen for ansættelser i det private arbejdsmarked ca. 3,5 mia. kr., sva-rende til ca. 40 pct. af den samlede danske statsstøtte i 2007.Støtte til produktion af miljøvenlig energi udgjorde i 2007 ca. 2 mia. kr., svarende til ca. 23 pct. af den samlededanske statsstøtte i 2007.

Figur 2.15: Udviklingen i statsstøttens andel af BNP i EU ogDanmark, 2000-2007Pct. af BNP1,00,90,80,70,60,50,40,30,20,10,0200020012002 2003 2004 2005EU27EU9Danmark20062007

Anm.:

Kilde:

Opgørelserne er behæftet med usikkerhed, da der alene medregnes den statsstøtte, medlemsstaterne harindberettet til Europa-kommissionen. Der kan således forekomme statsstøtte, som ikke er indberettet tilKommissionen. Opgørelsen indeholder ikke støtte, der ydes som de minimis-støtte.Europa-Kommissionens statsstøttedatabase.

Målsætningen om at statsstøtte skal ydes mere målrettet, indebærer, at statsstøttenskal bidrage til at fremme horisontale formål af almen interesse, dvs. miljøbeskyt-telse, energieffektivitet, forskning, udvikling og innovation, beskæftigelse og ud-dannelse. Støtte til horisontale formål har positive effekter for samfundet, såfremtstøtten gives, hvor der er fejl i markedets funktion.31Ved at målrette statsstøttenmod de områder, hvor der er fejl i markedets funktion, kan støtten bidrage til atstimulere konkurrencen frem for at begrænse den.Danmark yder, på linje med en række andre EU-lande, langt hovedparten af stats-støtten til horisontale formål. 92 pct. af støtten i Danmark går således til horisonta-le formål, jf. figur 2.16.

Fejl i markedets funktion betyder, at markedet af forskellige årsager ikke kan frembringe en økonomisk aktivitet.Fx kan det være vanskeligt for små og mellemstore virksomheder at opnå risikovillig kapital på et frit marked,virksomheder kan være tilbageholdende med at etablere nye fabrikker i ugunstigt stillede regioner eller ansættepersoner med nedsat erhvervsevne på fuld tid til mindstelønnen.

Figur 2.16: Horisontal støtte i procent af samlet støtte, 2007Pct. af samlet støtte100806040200BELUCZSENLFIFRDKEU9ITEU27DEIEESUKRUPT

Anm.:Kilde:

Lande med lysegule søjler er EU9-landene.Europa-kommissionens statsstøttedatabase.

Det forventes, at der som led i det øgede fokus på klima- og miljøområdet vil bliveiværksat en række støttetiltag med henblik på at fremme udbredelse af og investe-ringer i miljø- og energivenlige produktionsformer.

Statsstøttetiltag i den økonomiske og finansielle kriseDen internationale finansielle krise har haft store konsekvenser for bankerne. De-stabiliseringen af de finansielle markeder har bl.a. medført, at mange banker harhaft meget vanskeligt ved at skaffe likviditet og kapital. Det truede med at føre tilen forceret slankning af bankernes udlånsporteføljer. Udviklingen har haft afsmit-tende effekt på andre virksomheder, som har fået stigende vanskeligheder med atrejse den nødvendige likviditet til deres aktiviteter.Med henblik på at stabilisere de finansielle markeder og bankerne og for at lettefinansieringen for virksomhederne i den nuværende situation har EU givet mulig-hed for, at medlemsstaterne kan vedtage nogle midlertidige statsstøtteforanstalt-ninger, der kan anvendes i en begrænset periode, jf. boks 2.7.Støtten er velbegrundet i den aktuelle situation, hvor markedsfejl på de finansiellemarkeder hindrer sunde banker i at opnå adgang til den nødvendige likviditet ogkapital til at dække deres forpligtigelser.

Boks 2.7: Statsstøtteinitiativer under den finansielle kriseEU har givet medlemsstaterne mulighed for at vedtage nye midlertidige støtteforanstalt-ninger. Medlemsstaterne har mulighed for at iværksætte følgende ordninger:Banker og finansielle institutioner•Garantiordninger til dækning af visse af bankernes forpligtelser.•Rekapitaliseringsstøtte til nødlidende pengeinstitutter.Virksomhedsstøtte•Øge de minimis-tærsklen fra 200.000 EUR til 500.000 EUR pr. virksomhed over en3-årig periode fra 1. januar 2008 til 31. december 2010.1•Støtte til virksomheder i form af rentetilskud og nedslag i præmier for statsgarantier.•Øgede risikokapitalinvesteringer i små og mellemstore virksomheder.•Støtte til produktion af grønne produkter.Folketinget har foreløbigt vedtaget følgende foranstaltninger, som er godkendt af Euro-pa-kommissionen i henhold til de nye midlertidige regler:•En garantiordning, som indebærer, at staten frem til oktober 2010 ubetinget garante-rer simple kreditorers krav mod pengeinstitutter, i det omfang sådanne krav ikkedækkes på anden måde, med henblik på at sikre pengeinstitutternes likviditet.2•Oprettelse af Finansiel Stabilitet A/S (Afviklingsselskabet) for insolvente pengein-stitutter.3Selskabet har pr. 22. april 2009 overtaget aktiviteterne i EBH Bank A/S,Løkken Sparekasse og Gudme Raaschou Bank samt indskudt kapital i en ny bank,der viderefører Fionia Banks aktiviteter.•En kreditpakke, hvorefter penge- og realkreditinstitutterne tilbydes statslige kapital-indskud, som skal bidrage til at normalisere udlånspolitikken og dermed mindske ri-sikoen for en selvforstærkende negativ spiral mellem den finansielle sektor og sam-fundsøkonomien i øvrigt.4Herudover har den danske stat ydet støtte i forbindelse med Nationalbankens overtagel-se af Roskilde Bank.For uddybende information, se Konkurrencestyrelsens hjemmeside:www.ks.dk/konkurrenceomraadet/statsstoette.Note 1:Det er dog et krav, at de minimis-støtte ud over 200.000 EUR skal anmeldes til og godkendes af Kommis-sionen. Den nye tærskel indebærer endvidere, at der ikke kan ydes støtte til virksomheder, som var krise-ramte den 1. juli 2008, til virksomheder inden for fiskerisektoren, til primær produktion af landbrugspro-dukter, til eksportstøtte eller som støtte, der fremmer afsætning af indenlandske produkter frem for impor-terede produkter.Lov om finansiel stabilitet, lov nr. 1003 af 10/10/2008.Ibid.Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter, lov nr. 67 af 03/02/2009.

Note 2:Note 3:Note 4:

Støtteordninger, som indføres i forbindelse med den finansielle krise bør afvikles itakt med, at usikkerheden på finansmarkederne reduceres, og bankers og virksom-heders adgang til likviditet og kapital på det private marked normaliseres. Det måfastholdes, at de nye støtteforanstaltninger, som er vedtaget i EU og Danmark medhenblik på at imødegå virkningerne af krisen, er midlertidige, således at disse ini-tiativer ikke på sigt hæmmer en fri konkurrence i bank- og finanssektoren og i an-dre dele af erhvervslivet.

BILAG 2.1: METODE TIL BEREGNING AF KONKURREN-CEINDEKSETKonkurrenceindekset er beregnet på baggrund af 8 objektive indikatorer. De 8 in-dikatorer fremgår af bilagstabel 2.1.

Bilagstabel 2.1: Konkurrenceindikatorer til udpegning af bran-cher med tegn på væsentlige konkurrencepro-blemerKritisk værdiTilstedeværelse af konkurrence-begrænsende offentlig reguleringFire største virksomheders andelaf omsætning. CR4>80 pct.Importkorrigeret koncentration.CR4>50 pct.Ender i fordelingen

Offentlig regulering

0 og 1

KoncentrationImportkorrigeretkoncentrationTilgangsrateMobilitet af markeds-andeleSpredning i produktivitet

0 pct. og 100 pct.

Årlig tilgangsrate lavere end 3 pct.i fremstilling og 8 pct. i andre er-0 og 35,2 pct.1hvervMobilitet lavere end 10 pct.Spredning i produktivitet 25 pct.større end gennemsnit over bran-cher i DanmarkLønpræmien 13 pct. højere endlønpræmien i møbelindustrienAfkastningsgrad 50 pct. højereend gennemsnittet over brancheri Danmark0,1 pct. og 64,5 pct.1

0,2 pct. og 1,8 pct.1

Lønpræmier

-7,6 pct. og 33,2 pct.1

AfkastningsgradNote 1:

-9,0 pct. og 32,2 pct.1

Enderne i fordelingen er beregnet ud fra 2-procentfraktilen.

Hver indikator er skaleret mellem nul og to. En indikator på nul svarer til en indi-katorværdi på det lavest teoretisk mulige. Fx får koncentration værdien ”0” for enkoncentration (tæt) på 0 pct., mens et et-tal svarer til en af Konkurrencestyrelsenfastsat kritisk værdi. Således får indikatoren for koncentration værdien ”1” for enkoncentration på 80 pct. Et to-tal svarer til den højeste teoretiske værdi, således aten koncentration på 100 pct. får værdien ”2”, jf. bilagsfigur 2.1.

Bilagsfigur 2.1:

Metode til beregning af indekset for koncen-tration

KonkurrenceindeksLavtkonkurrencepresHøjtkonkurrencepres2

00 pct.80 pct.100 pct.Koncentration

Hvis en indikator ikke har et teoretisk minimum eller maksimum anvendes dennedre hhv. øvre 2 procentfraktil i data som minimum og maksimum, jf. bilagstabel2.1.Hvis en indikator stiger fra et i forvejen højt niveau, vurderes dette at have størrebetydning for konkurrencesituationen, end hvis en indikator stiger fra et lavt ni-veau.32Det skyldes, at priseffekterne af en forværring af konkurrencen er større ikonkurrencesvage markeder. Ændringer i en indikator fra et niveau over grænse-værdien giver derfor udslag i en kraftigere ændring i den målte konkurrenceinten-sitet end ved den samme ændring fra et niveau under grænseværdien.Konkurrenceindekset beregnes for 501 brancher som et simpelt gennemsnit af de8 normerede indikatorer.33I beregningen af de overordnede indeks ses bort fra rentoffentlige brancher som eksempelvis militær og politi. Endvidere ses bort frabrancher med en årlig omsætning på under 500 mio. kr. eller (for ikke-momspligtige brancher) under 600 ansatte svarende til bagatelgrænsen i udpeg-ningen af brancher med tegn på væsentlige konkurrenceproblemer. Det reducererantallet af brancher, der indgår i beregningen af det samlede indeks, til 316.

Eksempelvis giver en koncentration på 90 pct. et indeks på 1,5, mens en koncentration på 70 pct. giver et indekspå 0,875. Stiger koncentrationen med 1 procentenhed, vil indekset stige med 0,05 enheder, hvis stigningen er fraet niveau over grænseværdien, og med 0,0125 enheder, hvis stigningen er fra et niveau under grænseværdien.Ved overgangen fra DB93 til DB03 er der oprettet en række nye brancher. For disse brancher er den senesteobservation anvendt som værdi bagud i tid for på denne måde at korrigere for databruddet.

BILAG 2.2: LØNPRÆMIEESTIMATIONLønpræmien i en branche kan indikere, om konkurrencen er hård eller svag i bran-chen. Hvis der er svag konkurrence mellem virksomhederne i branchen, vil detofte give sig udslag i både højere overskud og højere lønniveau, end hvis konkur-rencen i branchen hård. Lønmodtagerne og virksomhedernes ejere deler så at sigeden overnormale profit.34I årets Konkurrenceredegørelse er lønpræmien opgjort på en lidt anden måde endtidligere. I forhold til sidste år inddrages nu også etnicitet og stillingsbetegnelse iberegningen af lønpræmien. Den samlede model til estimation af lønpræmien erda givet ved:logløn=β1børn06 (køn)+β2børn717 (køn)+β3alder(køn)+β4alder∗alder(køn)+β5uddannelse+β6kommune+β7status+β8etnicitet+β9stillingsb etegnelse+β10branche

Variablenbørn06angiver, hvorvidt der er børn mellem 0 og seks år i husstanden,mensbørn717angiver, om der er børn mellem 7 og 17 år.Kønangiver, om perso-nen er en mand eller kvinde.Uddannelseangiver, om personen er faglært, har enkort videregående, en mellemlang videregående eller en lang videregående uddan-nelse.Kommuneangiver, om der er bopæl i Århus amt, Storkøbenhavn eller restenaf landet.Civilstatusangiver, om personen er en kvinde, en gift/samlevende mandeller en enlig mand.Etnicitetangiver, om personen er indvandrer, efterkommereller har dansk etnicitet.Stillingsbetegnelseangiver, om personen er topleder,lønmodtager uden nærmere angivelse, lønmodtager på højeste niveau, mellemni-veau eller grundniveau eller tilhører kategorien andre lønmodtagere. Endelig angi-ver variablenbranche,hvilken branche personen er ansat i.Etnicitet og stillingsbetegnelse bidrager på samme måde som fx køn og alder til atforklare forskelle i lønnen på tværs af brancher, som ikke umiddelbart kan tilskri-ves forskelle i konkurrencesituationen. En højere andel af indvandrere betyder, atlønniveauet er lavere, mens en høj andel af eksempelvis chefstillinger betyder, atlønnen er højere. For mere detaljerede estimationsresultater henvises til bag-grundsnotat på konkurrencestyrelsens hjemmeside.Den nye beregningsmetode medfører, at den gennemsnitlige lønpræmie er mindreend med den gamle metode, jf. bilagsfigur 2.2.

I den økonomiske litteratur benævnes dette fænomen ”rent-sharing”.

Bilagsfigur 2.2: Gennemsnitlig lønpræmie beregnet med oguden etnicitet samt stillingsbetegnelsePct.

121086420Beregning uden etnicitet ogstillingsbetegnelseKilde:Danmarks Statistik og egne beregninger.

Beregning med etnicitet ogstillingsbetegnelse

Den tidligere beregning af lønpræmier betød, at 100 brancher oversteg den kritiskeværdi. Da den nye estimationsmetode medfører et fald i lønpræmierne, som ikkeskyldes forbedret konkurrence, er den kritiske værdi korrigeret ned fra 15 pct. til13 pct. således, at nogenlunde samme antal brancher som tidligere udpeges. I be-regningen af konkurrenceindekset er den kritiske værdi ligeledes sænket til 13 pct.Metodeændringen påvirker da ikke udviklingen i det samlede indeks.

BILAG 2.3: REVISION AF NETTOPRISERNEI Konkurrenceredegørelse 2009 er nettoprisindekset for Danmark i forhold tilEU9-gennemsnittet faldende fra 2003. Det er en ændring i forhold til Konkurren-ceredegørelse 2008, jf. bilagsfigur 2.3.

Bilagsfigur 2.3: Revision af nettoprisIndeks, EU9-gns.=1001251201151101051002001200220032004KR08Kilde:Eurostat og egne beregninger.

2005KR09

2006

2007

Forskellen på de to opgørelser forklares af to forskellige forhold. For det første ersamtlige priser fra Eurostat nu opgjort i forhold til EU27. Tidligere var priserne fra2001 til 2004 opgjort i forhold til EU15, mens de fra 2005 og frem var opgjort iforhold til EU27.I beregningen af det samlede prisindeks påvirkes det samlede nettoprisindeks forDanmark i forhold til EU9-landene af hvilket landegennemsnit, priserne som ud-gangspunkt ses i forhold til. Ændringen påvirker derimod ikke prisindekset for deenkelte varegrupper. I årets redegørelse er samtlige priser opgjort i forhold tilEU27. Dette forbedrer muligheden for at lave sammenligninger over tid.Metodeændringen fra Eurostat har medført, at de danske priser i forhold til EU9-landene fra 2001 til 2004 ligger på et højere niveau. De danske priser i forhold tilEU9-landene er således faldende fra 2003 til 2007.

For det andet reviderer Eurostat løbende priserne. I forhold til Konkurrencerede-gørelse 2008 er priserne fra 2005 og 2006 revideret. Revisionerne fører til et fald idet samlede nettoprisindeks i 2005 og 2006.Den nye opgørelsesmetode samt datarevisionen påvirker også prisindekset forhhv. varer og tjenester, da disse beregnes ved samme metode som det samledeprisindeks, jf. bilagsfigur 2.4.

Bilagsfigur 2.4: Revision af vare- og tjenestepriserne(a) VarerIndeks, EU9-gns.=1001251201151101051002001200220032004KR082005KR0920062007Indeks, EU9-gns.=1001251201151101051002001200220032004KR082005KR0920062007

(b) Tjenester

Anm.:Kilde:

Figurerne viser betydningen af Eurostats ændrede opgørelsesmetode samt datarevisioner fordelt på varerog tjenester.Eurostat og egne beregninger.

Vareprisen er en smule højere målt ved den nye opgørelsesmetode i 2001 til 2003.Datarevisionerne har betydet, at prisen på varer faldt fra 2005 til 2006.Tjenesteprisen er påvirket af både den ændrede opgørelsesmetode og datarevisio-nerne. Fra 2001 til 2004 har den ændrede opgørelsesmetode betydet, at de danskepriser er højere end EU9-gennemsnittet. Revisionerne af data i 2006 har betydet,at prisen er lavere end i Konkurrenceredegørelse 2008. Dette fald skyldes ikkeforbedret konkurrence.

BILAG 2.4: VELSTANDSKORREKTION AF VARE- OGTJENESTEPRISERI årets Konkurrenceredegørelse er der som noget nyt foretaget en velstandskorrek-tion af vare- og tjenestepriserne. Datagrundlaget adskiller sig lidt fra det data-grundlag, der anvendes til velstandskorrektion af det samlede nettoprisindeks.For både varer og tjenester er der indhentet data om forbrug og bruttopriser fra Eu-rostat, afgiftsdata fra OECD og momssatser fra Europa-kommissionen. For BNPpr. capita anvendes samme data som i velstandskorrektionen af det samlede netto-prisindeks i afsnit 2.3. Velstandskorrektionen tager udgangspunkt i EU9-landenesamt Tyrkiet, Slovakiet, Tjekkiet, Polen og Ungarn. De sidste fem lande har væ-sentlig lavere BNP pr. capita sammenlignet med EU9-landene og er dermed egne-de til at identificere sammenhængen mellem velstand og prisniveau.Velstandskorrektionen af priserne på varer og tjenesterne er foretaget på observa-tioner for ét år til forskel fra korrektionen af det samlede prisindeks, som er overen fireårig periode.Velstandskorrektionen er større for tjenester end for varer, jf. figur 2.5. Korrekti-onsfaktoren på tjenester er for Danmark således 6,2 pct., mens den er 3,3 pct. påvarer. Det er en konsekvens af, at de fleste tjenester ikke er udsat for internationalkonkurrence. Derfor kan der opretholdes højere prisforskelle på tjenester end påvarer. Det er i overensstemmelse med den såkaldte Balassa-Samuelson-effekt, jf.Konkurrenceredegørelse 2007. For både varer og tjenester forklares over 80 pct. afvariationen i nettopriserne ved velstandsforskelle.

Bilagsfigur 2.5: Relativt prisniveau i forhold til BNP pr. capita(a) VarerNettopriser 2007, EU9=1001401201008060402005000TRPLSKCZHUy = 0,0014x + 51,481R2= 0,8259UDKNLNettopriser 2007, EU9=1001401201008060402005000TRPLSKHUITDEy = 0,0026x + 8,7396R2= 0,8287FRDKFIUKSE BE NL

(b) Tjenester

FR FISE BEDE

10000

1500020000250003000035000BNP pr. capita (PPP-korrigeret) 2006

40000

10000

15000

20000

25000

30000

35000

40000

BNP pr. capita (PPP-korrigeret) 2006

Kilde:

Eurostat, OECD og egne beregninger.

Det datagrundlag, der anvendes til velstandskorrektionen på hhv. vare og tjeneste-priser, kan også anvendes til at korrigere det samlede nettoprisindeks. Korrekti-

onsfaktoren på det samlede nettoprisindeks er 4,86 pct. Den korrektionsfaktor, deranvendes i afsnit 2.3, er 4,95 pct. Det har derfor ingen nævneværdig effekt, hvilketaf de to datagrundlag der benyttes til en velstandskorrektion af det samlede netto-prisindeks. Det peger på, at velstandskorrektionerne for varer og tjenester hver forsig er robuste og konsistente med korrektionen af det samlede indeks.

BILAG 2.5: ESTIMATION AF MARK-UPI beregningen af mark-up’en anvendes en metode beskrevet af Roeger i 1995.35Metoden er siden blevet alment accepteret til beregninger af mark-up’en på bag-grund af nationalregnskabstal. Konkurrencestyrelsens beregninger er inspireret afden Europæiske Centralbank (ECB), som har beregnet mark-up’er for en rækkeeurolande.36Konkurrencestyrelsen har udvidet denne analyse til også at omfatteDanmark.Mark-up er defineret som forholdet mellem en virksomheds pris og dens margina-le omkostninger. Jo tættere dette forhold er på én, jo mere intensiv er konkurren-cen, ifølge økonomisk teori. Jo mere mark-up’en overstiger en, jo dårligere erkonkurrencen.Mark-up’en i en branche er defineret som�=at estimereβi følgende linære regression37(1)y=β[(∆pt+ ∆Qt)−(∆rt+ ∆Kt)]+εt

1. Mark-up’en findes ved først1−β

Hvory=(∆pt+ ∆Qt)−αNt(∆wt+ ∆Nt)−αMt(∆mt+ ∆Mt)−1−αNt−αMt(∆rt+ ∆Kt)hvorefter�kan udledes fra formlen ovenfor.

[

(

)

]

Datagrundlaget for estimationen er sammenlignelige nationalregnskabstal forBNP, aflønning af ansatte, forbrug i produktionen og kapitalomkostninger forEU9-landene fra databasen EU-KLEMS og AMECO.Mark-up’en estimeres i 50 sektorer, hvoraf 43 sektorer indgår i beregningen afmark-up’en. De sektorer, der er udeladt, eroffentlig administration og forsvar,uddannelse, sundhedssektoren, spildevand og affald m.v., foreningsarbejdeogre-kreation, sport og kulturogejendomsformidling.Sektorerne indgår med en vægt-ning svarende til sektorens andel af BNP i 2000.

353637

Roger, w.,(1995) “Can imperfect competition explain the difference between primal and dual productivity meas-ures? Estimates for U.S: manufacturing.” Journal of Political Economy 103 (2), side 316-330.ECB (2008),”Markups in the Euro Area and the US over the period 1981-2004. A comparison of 50 sectors”,ECB Working Paper Series No. 856, jan. 2008.I udtrykket er∆pt+ ∆Qtnominel produktion og∆rt+ ∆Ker væksten i kapitalomkostninger.

Roegers metode bygger på nogle centrale antagelser. For det første at mark-up’en(og dermed konkurrencen) er konstant over tid. Dette er sandsynligvis urealistiskover meget lange estimationsperioder. Estimationer på en kortere tidsperiode erimidlertid behæftet med større usikkerhed. For det andet antages konstant skala-afkast. Ved stigende skalaafkast vil mark-up’en blive undervurderet, mens detmodsatte vil ske i situationer med aftagende skalaafkast.Målefejl i data kan yderligere skabe usikkerhed på estimaterne. Målefejl i kapital-omkostninger er sandsynlige, fx når virksomheder har afholdt store investeringer.Det kan give anledning til en overvurdering af mark-up’en. Endvidere er opgørel-sen af den såkaldte ”user cost of capital” behæftet med usikkerhed, da der ikkefindes direkte oplysninger herom i nationalregnskabet.En svaghed ved metoden og brugen af nationalregnskabstal er, at der ikke tageshøjde for aflønningen af finansielle aktiver. Det vil i de brancher, hvor immateriel-le aktiver udgør en stor andel af de samlede aktiver, som for eksempel i den finan-sielle sektor, give anledning til en overvurdering af mark-up’en.Resultaterne fra estimationen er vist i bilagstabel 2.2.

Bilagstabel 2.2: Mark-up for EU9-landeneLandBEUKFRNLDKFISEDEITAnm.:Kilde:

Samlet1,19 (0,01)1,21 (0,01)1,24 (0,01)1,24 (0,01)1,25 (0,02)1,28 (0,01)1,29 (0,04)1,31 (0,01)1,50 (0,02)

Varer1,11 (0,03)1,09 (0,01)1,14 (0,02)1,14 (0,02)1,16 (0,03)1,22 (0,01)1,20 (0,02)1,14 (0,01)1,29 (0,02)

Tjenester1,24 (0,06)1,27 (0,02)1,30 (0,04)1,30 (0,04)1,30 (0,06)1,35 (0,04)1,38 (0,06)1,46 (0,04)1,64 (0,05)

I parentes er standardafvigelser på estimaterne angivetEU-Klems, Ameco og egne beregninger.

BILAG 2.6: METODE TIL UDPEGNING AF BRANCHERMED TEGN PÅ VÆSENTLIGE KONKURREN-CEPROBLEMERKonkurrencestyrelsen udpeger brancher med tegn på væsentlige konkurrencepro-blemer ved en kombineret kvantitativ og konkret udpegning.Konkurrencestyrelsen tager udgangspunkt i 501 brancher men ser bort fra bran-cher med en meget beskeden økonomisk aktivitet, som falder for en todelt baga-telgrænse. En branche skal således have en årlig omsætning på over 500 mio. kr.eller – for ikke momspligtige brancher – have over 600 ansatte for at kunne bliveudpeget. I Konkurrenceredegørelse 2009 faldt 159 brancher ud af 501 for bagatel-grænsen.I år har Styrelsen derfor undersøgt 342 brancher. Dette svarer til de brancher, derindgår i beregningen af konkurrenceindekset plus en række offentlige brancher.Styrelsen vurderer, at der er tegn på væsentlige konkurrenceproblemer i en bran-che, hvis en tilstrækkelig stor andel af op til 9 objektive konkurrenceindikatorerfor branchen tyder på konkurrenceproblemer, eller andre konkrete forhold pegerpå, at der er væsentlige konkurrenceproblemer i branchen.Udpegningen af brancherne med tegn på væsentlige konkurrenceproblemer sker iførste omgang kvantitativt. Det sker ud fra de 9 konkurrenceindikatorer i bilagsta-bel 2.3.

Bilagstabel 2.3: Konkurrenceindikatorer til udpegning af bran-cher med tegn på væsentlige konkurrencepro-blemerKriterium for markering itabel B2.2Offentlig reguleringOffentlig regulering begrænserKonkurrencenFire største virksomheders andelaf omsætning. CR4>80 pct.Importkorrigeret koncentration.CR4>50pct.Årlig tilgangsrate lavere end 3 pct. ifremstilling og 8 pct. i andre erhvervAntal point iudpegning3

KoncentrationImportkorrigeretkoncentrationTilgangsrate

Mobilitet afmarkedsandeleSpredning iproduktivitetLønpræmier

Mobilitet lavere end 10 pct.Spredning i produktivitet 25 pct. stør-re end gennemsnit over brancher iDanmarkLønpræmien 13 pct. højere end løn-præmien i møbelindustrienAfkastningsgrad 50 pct. højere endgennemsnittet for brancher i Dan-markNettoprisniveau 3 procentpoint høje-re end EU9-gennemsnittet

Afkastningsgrad

Prisniveau

Fælles for de enkelte kvantitative konkurrenceindikatorer er, at de kan påpege enrisiko for konkurrenceproblemer i en branche. Der er tilfælde, hvor udslag på enstor del af indikatorerne ikke er ensbetydende med tegn på væsentlige konkurren-ceproblemer i branchen. Det kan skyldes specielle forhold i branchen, målepro-blemer i data m.m. Når alle indikatorer vurderes i sammenhæng, giver de imidler-tid som regel et godt grundlag for at vurdere konkurrencen i en branche.Konkurrenceindikatorerne indgår i et pointsystem, hvor brancherne opnår en mar-kering, hvis en given konkurrenceindikator ligger over en vis grænse. Hver marke-ring giver et, to eller tre point, jf. bilagstabel 2.3. Summen af pointene udgør bran-chens samlede konkurrencescore.En branche er kvantitativt udpeget som en branche med tegn på væsentlige kon-kurrenceproblemer, hvis branchen opnår en samlet score på mindst 60 pct. af detmulige antal point.Ud over de 9 kvantitative konkurrenceindikatorer udarbejdes også en konkret vur-dering af konkurrenceintensiteten i de enkelte brancher. Enkelte brancher bliversåledes taget af listen, selvom de kvantitative indikatorer viser tegn på konkurren-ceproblemer. I år er 6 brancher taget af listen mod 3 sidste år. Desuden bliver 25brancher i Konkurrenceredegørelsen 2009 udpeget, fordi Konkurrencestyrelsenmener, at der er konkurrenceproblemer, som konkurrenceindikatorerne ikke af-dækker.I forhold til sidste års redegørelse er antallet af kvantitativt udpegede brancher fal-det, mens antallet af brancher udpeget som følge af en konkret vurdering er steget,jf. figur 2.6.

Bilagsfigur 2.6: Brancher med tegn på væsentlige konkurren-ceproblemerAntal80706050403020100KR-2001KR-2002KR-2003KR-2004KR-2005KR-2006KR-2007KR-2008KR-2009

Udpeget ved en konkret vurderingAnm.:

Kvantitativt udpeget

Kilde:

Figuren viser antal brancher med tegn på væsentlige konkurrenceproblemer som opgjort i de årlige kon-kurrenceredegørelser fordelt på kvantitativt udpegede brancher og brancher udpeget på baggrund af enkonkret vurdering.Egne beregninger og vurderinger.

Det samlede fald på én branche i forhold til Konkurrenceredegørelse 2008 dækkerover, atudgivelse af bøger, brochurer mv.ogfremstilling af trådvarerer taget aflisten, mensengroshandel med motorbrændstof, brændsel, smøreolie mv.er tilfø-jet listen.38

Fremstilling af trådvarer er taget af listen, fordi den nu falder for bagatelgrænsen. Bagatelgrænsen erfastsat således, at der ses bort fra brancher med en årlig omsætning på under 500 mio. kr. I Konkurren-ceredegørelse 2009 faldt 159 ud af 501 brancher for bagatelgrænsen.

Kapitel 3Konkurrencen om offent-lige opgaver3.1RESUMÉ OG KONKLUSIONERDen offentlige sektor udgør en stor del af den samlede danske økonomi, og mangedanskere benytter de offentlige tjenesteydelser. Staten, regionerne og kommunerneafholder driftsudgifter for over 500 mia. kr. årligt. Det er derfor vigtigt at have fo-kus på at løse de offentlige opgaver på den bedste og billigste måde og at skabe debedste vilkår til at udvikle de offentlige serviceområder. Det vil både være til gavnfor borgerne, der benytter tjenesterne, og for hele samfundet.Konkurrencen om offentlige opgaver har været stigende de seneste år. Den offent-lige sektor konkurrenceudsætter i dag flere opgaver end nogensinde før. Kommu-nernes konkurrenceudsættelse steg fra 2007 til 2008 med 1,1 procentpoint, såkommunerne nu konkurrenceudsætter 24,8 pct. af de opgaver, som kan konkur-renceudsættes.Der er stor variation mellem kommunernes konkurrenceudsættelse. Gribskov, Sol-rød, Fanø og Jammerbugt Kommune konkurrenceudsatte i 2007 mere end 30 pct.af de kommunale opgaver, som kan konkurrenceudsættes. Omvendt konkurrence-udsatte Nyborg, Norddjurs, Svendborg, Sønderborg og Skive Kommune under 18pct. af de opgaver, som kan konkurrenceudsættes.Der er også stor forskel på, hvor meget der konkurrenceudsættes på de enkeltekommunale driftsområder. For forsyningsvirksomheder konkurrenceudsættes 51pct. af de egnede opgaver, mens kun 14 pct. af opgaverne konkurrenceudsættes påsundhedsområdet.Konkurrencestyrelsens rapport ”Klar til konkurrence” peger entydigt på, at poli-tisk vilje og opbakning er den vigtigste faktor for øget konkurrenceudsættelse.Rapporten viser endvidere, at der ikke er andre vigtige barrierer for konkurrence-udsættelse. De fleste kommuner oplever således ikke, at der fx er interne, mar-kedsmæssige eller informationsmæssige barrierer.

Den stigende konkurrence om offentlige opgaver viser sig også ved, at borgerne istigende grad benytter sig af muligheden for frit valg af leverandør. Andelen affritvalgsbrugere, der benytter sig af private leverandører inden for praktisk hjælp,er de sidste 4 år steget fra ca. 10 pct. til knap 28 pct. På dette område er der ogsåstore forskelle mellem kommunerne. Hørsholm har 8 private leverandører, selvomkommunen kun har 24.000 indbyggere. Kalundborg Kommune har omvendt kunen privat leverandør til knap 50.000 indbyggere.Statens grad af udlicitering har i modsætning til kommunerne været nogenlundekonstant på ca. 25 pct. de senere år. Der er stor forskel på udliciteringsgraden fraministerområde til ministerområde. Det skyldes blandt andet forskellene i ministe-riernes opgaveporteføljer, herunder især at andelen af myndighedsopgaver, derikke kan konkurrenceudsættes, varierer meget mellem ministerområderne.Danske myndigheder sendte i 2005-2006 knap 18 pct. af alle offentlige indkøb iEU-udbud. Det er en stigning på 2 procentpoint i forhold til perioden 2003-2004og placerer Danmark tæt på EU15-gennemsnittet.Der er en klar besparelse at hente, når flere virksomheder byder på en opgave, derer sendt i EU-udbud. Det viser en analyse af EU-udbud i de 25 EU-lande. Når derhar været mellem 5 og 25 leverandører, der har budt på opgaverne, har EU-landenes myndigheder i gennemsnit sparet mellem 10 og 20 pct. i forhold til, hvismyndighederne løste opgaven selv. Besparelsen for alle EU-udbud var i 2007 igennemsnit ca. 8 pct. for EU under ét. For Danmark var besparelsen i gennemsnitca. 4 pct.Undersøgelser af danske erfaringer med konkurrenceudsættelse viser, at kommu-nerne har opnået besparelser på mellem 20 og 30 pct. ved at konkurrenceudsættede tekniske områder. Der findes ingen danske undersøgelser af effekten på vel-færdsområdet. Svenske undersøgelser peger imidlertid på positive effekter ved atkonkurrenceudsætte velfærdsopgaverne, specielt på ældreområdet.Analyserne peger samlet set på et betydeligt besparelsespotentiale, hvis kommu-nerne øger konkurrenceudsættelsen af deres serviceopgaver. Øget konkurrenceud-sættelse vil således kunne forbedre kommunernes økonomi og bidrage til at udvik-le serviceområderne yderligere.

Boks 3.1: Hovedkonklusioner••

•

••

•

Konkurrencen om offentlige opgaver har været stigende de seneste år.Kommunerne konkurrenceudsatte i 2008 24,8 pct. af alle de opgaver, som kan kon-kurrenceudsættes. Det er en stigning på 1,1 procentpoint fra 2007.Der er stor forskel på graden af konkurrenceudsættelse mellem kommunerne. Grib-skov Kommune konkurrenceudsatte i 2007 33 pct. af de opgaver, som kan konkur-renceudsættes, mens Nyborg og Norddjurs Kommune konkurrenceudsatte 16 pct.Der er ingen nævneværdige barrierer for øget konkurrenceudsættelse i kommunerne.Det er først og fremmest politisk vilje, der afgør, om kommunerne har en høj grad afkonkurrenceudsættelse.Borgerne benytter sig i stigende grad af muligheden for frit valg af leverandør. An-delen af fritvalgsbrugere, der benytter sig af private leverandører inden for praktiskhjælp, er de sidste 4 år således steget fra ca. 10 pct. til knap 28 pct.Statens udliciteringsgrad har ligget nogenlunde konstant på ca. 25 pct. de senere år.En undersøgelse af EU-udbud viser, at der er betydelige besparelser at hente vedudbud. Når der har været mellem 5 og 25 leverandører, der har budt på opgaverne,har EU-landenes myndigheder i gennemsnit sparet mellem 10 og 20 pct. i forholdtil, hvis myndigheden løste opgaven selv.Det er specielt vigtigt, at der er mere end ét bud på opgaven. Besparelsen næstentredobles ved at gå fra 1 til 2 bud pr. udbud. Herefter bliver forøgelsen af besparel-sen mindre i takt med, at antallet af bud stiger.Besparelsen for alle EU-udbud var i 2007 i gennemsnit ca. 8 pct. for hele EU. ForDanmark var besparelsen ca. 4 pct. Opgørelserne er dog behæftet med usikkerhed,navnlig for Danmark.Der findes ingen danske undersøgelser af effekten af konkurrenceudsættelse på vel-færdsområdet, men svenske undersøgelser peger på positive effekter, specielt på æl-dreområdet.Analyserne peger samlet set på et betydeligt besparelsespotentiale, hvis kommuner-ne øger konkurrenceudsættelsen af deres serviceopgaver.

3.2

KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Kommunerne konkurrenceudsætter flere og flere opgaver. I 2008 konkurrenceud-satte kommunerne ifølge indikatoren for konkurrenceudsættelse (IKU) 24,8 pct. afalle de driftsopgaver, det er muligt at konkurrenceudsætte, svarende til en stigningpå 1,1 procentpoint i forhold til 2007, jf. figur 3.1. Igennem de sidste 10 år er kon-kurrenceudsættelsen steget over 8 procentpoint. Regeringen har aftalt med KL, at

kommunerne i gennemsnit skal konkurrenceudsætte 26,5 pct. af de opgaver, sommå konkurrenceudsættes i 2010.1

Figur 3.1: Kommunernes brug af private leverandører og kon-kurrenceudsættelse 1998-2008Pct.30Kommuneaftalens målsætning for 2010

25201510501998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010Privat leverandør-indikator (PLI)Indikator for konkurrenceudsættelse (IKU)

Anm.:

Kilde:

PLI og IKU er opgjort for kommunerne under ét. IKU blev første gang udviklet og beregnet på overord-net niveau i 2006. Privat leverandør-indikatoren (PLI) kan derimod beregnes tilbage til 1993. IKU måler,hvor stor en del af de kommunale udgifter, der kan konkurrenceudsættes, som bliver konkurrenceudsat.De udbud, som kommunen selv vinder, er eksempelvis med i IKU men bliver ikke medregnet i PLI.www.noegletal.dk.

Der er stor forskel på, hvor ofte de enkelte kommuner konkurrenceudsætter opga-verne, jf. figur 3.2. Gribskov, Solrød, Fanø og Jammerbugt Kommune konkurren-ceudsatte i 2007 mere end 30 pct. af de kommunale opgaver, som kan konkurren-ceudsættes. Omvendt konkurrenceudsatte Nyborg, Norddjurs, Svendborg, Sønder-borg og Skive Kommune under 18 pct. af de opgaver, som kan konkurrenceudsæt-tes.2

Fra 2006 til 2007 steg IKU med 3,5 procentpoint. I forbindelse med kommunalreformen fra 2007 overtog kom-munerne flere opgaver fra de tidligere amter. Det forøgede i sig selv IKU med 1,5 procentpoint. Den reelle stig-ning i konkurrenceudsættelse fra 2006 til 2007 var dermed på 2,0 procentpoint.Der findes endnu ikke tal for IKU fordelt på kommuner for 2008.

Figur 3.2: IKU for de 98 danske kommuner, 2007Pct.35302520151050Kilde:www.noegletal.dkNyborgNorddjursSvendborgSønderborgSkiveSolrødFanøJammerbugtBrøndbyGribskov

Sammenlægningen af en række kommuner i forbindelse med kommunalreformenhar forbedret mulighederne for at konkurrenceudsætte kommunale opgaver. Destørre kommuner har således mulighed for at opnå større viden og erfaringer medkonkurrenceudsættelse. Større kommuner vil dog også i højere grad end mindrekommuner være i stand til selv at realisere stordriftsfordele i opgaveløsningen,hvilket kan mindske incitamentet til at konkurrenceudsætte opgaverne.IKU er i gennemsnit steget 2,9 procentpoint fra 2006 til 2007 for kommuner, derer blevet sammenlagt i forbindelse med kommunalreformen. Stigningen er om-vendt på 3,2 procentpoint for kommuner, der ikke er blevet sammenlagt. Konkur-renceudsættelsen er dermed steget lidt mindre i sammenlagte kommuner end i deøvrige kommuner. Det er formentlig en konsekvens af, at sammenlægningskom-munerne har brugt tid og ressourcer på at etablere sig. Det er således for tidligt atvurdere, om kommunesammenlægninger i sig selv fører til øget konkurrenceud-sættelse eller ej. De stordriftsfordele, der forventes at være i de nye kommuner, vilførst vise sig efter en årrække.De kommunale driftsbudgetter udgjorde i 2007 343 mia. kr. Heraf kunne opgaverfor ca. 200 mia. kr. i princippet konkurrenceudsættes. De resterende 143 mia. kr.var enten overførsler eller myndighedsopgaver, der ikke kan konkurrenceudsættes.De kommunale regnskaber består af 7 hovedkonti, der dækker over alle de udgif-ter, som kommunerne har på deres drift, jf. boks 3.2.

Boks 3.2: De kommunale hovedkontiDe kommunale driftsbudgetter er overordnet set opdelt i tekniske områder (hovedkonti0-2), undervisning og kultur, sundhedsområdet, socialområdet og administration.

Tabel 3.1: Oversigt over de kommunale driftshovedkontiHovedkontoHovedkonto 0BeskrivelseByudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger- herunder jordforsyning, faste ejendomme, fritidsområder og -faciliteter,kirkegårde, natur- og miljøbeskyttelse, vandløb og redningsberedskabForsyningsvirksomheder mv.- herunder gas-, el-, vand-, og varmeforsyning, spildevandsanlæg ogaffaldshåndteringTransport og infrastruktur- herunder kommunale veje, kollektiv trafik og havneUndervisning og kultur- herunder folkeskolen, ungdomsuddannelser, folkebiblioteker, kulturelvirksomhed, folkeoplysning og fritidsaktiviteterSundhedsområdet- herunder kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet,genoptræning, tandpleje og forebyggelseSociale opgaver og beskæftigelseServiceopgaver:- herunder dagtilbud til børn og unge, tilbud til børn og unge medsærlige behov, tilbud til ældre og handicappede, rådgivning ogtilbud til voksne med særlige behov, tilbud til udlændinge ogarbejdsmarkedsforanstaltninger.Overførsler:- herunder førtidspension og personlige tillæg, kontante ydelser,revalidering mv.Fællesudgifter og administration- herunder politisk organisering, administrativ organisation,erhvervsud vikling, turisme og landdistrikter

Hovedkonto 1

Hovedkonto 2

Hovedkonto 3

Hovedkonto 4

Hovedkonto 5

Hovedkonto 6Anm.:Kilde:

De kommunale budgetter indeholder ud over de 7 driftskonti 3 finansielle hovedkonti: Renter, tilskud,udligning og skatter m.v. (7), Balanceforskydninger (8) og Balance (9).Indenrigs- og Socialministeriet

Det er driftsomkostningerne på disse hovedkonti, som, forudsat de ikke er myn-dighedsopgaver eller overførsler, kan konkurrenceudsættes. Myndighedsopgaverkan ikke konkurrenceudsættes, idet det kræver særlig hjemmel at overlade opga-verne til private (herunder visitation til sociale ydelser og foranstaltninger, fx til-deling af ældrebolig), eller fordi sektorlovgivning fastsætter, at opgaverne skal ud-føres af kommunalt ansatte (fx undervisning i folkeskolen).

De opgaver, der kan konkurrenceudsættes, opdeles generelt i tre kategorier: Detekniske opgaver, de interne servicefunktioner og velfærdsopgaver.De tekniske opgaverer fx affaldshåndtering og renovation, drift af grønne områderog vejvedligeholdelse (hovedkonti 0-2). Opgaverne udbydes i dag af mangekommuner, og der eksisterer et veletableret marked.De interne servicefunktionerer kommunernes interne støttefunktioner. Det er ikkeborgervendte opgaver, som eksempelvis fælles it-drift og intern posthåndtering,der ofte konteres på hovedkonto 6. Det er også opgaver, som udbydes af mangekommuner, og hvor der eksisterer et veletableret marked.Velfærdsopgaverneer kommunernes kerneopgaver og findes hovedsageligt påsundheds- og socialområdet (hovedkonto 4 og 5). De fleste kommuner har konkur-renceudsat en del af opgaverne gennem fritvalgsordninger, fx madproduktion og -udbringning til ældre og praktisk og personlig pleje til ældre i eget hjem. Desudener en stor del af beskæftigelsesopgaverne, fx aktivering, blevet udbudt i mangekommuner. Størstedelen er velfærdsopgaverne er dog ikke blevet konkurrenceud-sat. Det gælder især dagpasning på børneområdet, drift af plejecentre/ældrecentre,genoptræning af handicappede, forebyggende sundhedsindsats og foranstaltningerfor utilpassede børn og unge.Sociale opgaver på velfærdsområdet udgør over halvdelen af de samlede kommu-nale driftsudgifter og med 108 mia. kr. over halvdelen af de opgaver, der kan kon-kurrenceudsættes, jf. figur 3.3 og bilag 3.1.

Figur 3.3: Kommunale driftsudgifter opdelt på hovedkonti,2007Mia. kr.250

20015010050Transport oginfrastrukturUndervisningog kulturByudvikling,bolig- og miljø-foranstaltningerSociale opgaverogbeskæftigelseFællesudgifterogadministrationForsynings-virksomhederm.v.Sundheds-området

Samlede udgifterAnm.:Kilde:

Opgaver der kan konkurrenceudsættes

Opgaver der bliver udliciteret

Udgifterne er opdelt på de kommunale driftshovedkonti. De samlede udgifter indeholder også overførslerog myndighedsopgaver. Se boks 3.2 for en beskrivelse af opgaverne på de kommunale driftshovedkonti.Danmarks Statistik og Indenrigs- og Socialministeriet.

Da sociale opgaver udgør en stor del af kommunernes budgetter, vil et væsentligtbidrag til opfyldelsen af målet om at konkurrenceudsætte 26,5 pct. af de opgaver,som kan konkurrenceudsættes i 2010 kunne komme fra de sociale opgaver. Måletvil dog principielt kunne opfyldes, selvom konkurrenceudsættelsen ikke øges in-den for det sociale område.Stigningen i brugen af private leverandører fra 2006 til 2007 er specielt sket indenfor forsyningsvirksomheder mv., transport og infrastruktur, undervisning og kultursamt sociale opgaver og beskæftigelse, jf. figur 3.4. Omvendt er PLI kun stegetmeget beskedent inden for byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger samt ud-budsegnet administration.

Figur 3.4: PLI og IKU fordelt på hovedkonti, 2006, 2007Pct.6050403020100Sociale opgaverogbeskæftigelseForsynings-virksomhederm.v.Byudvikling,bolig- og miljø-foranstaltningerUndervisning ogkulturFællesudgifterogadministrationTransport oginfrastrukturSundheds-området

PLI-2006Note:Anm.:Kilde:

PLI-2007

IKU-2007

Der findes ingen tal for PLI på sundhedsområdet før 2007, da ingen kommunale opgaver på sundheds-området før kommunalreformen kunne konkurrenceudsættes.Data for IKU på hovedkontoniveau er kun tilgængeligt for 2007.Indenrigs- og Socialministeriet.

Den største absolutte stigning fra 2006 til 2007 på ca. 9 procentpoint er sket indenfor forsyningsvirksomheder mv. Lige godt halvdelen af alle de opgaver, som kankonkurrenceudsættes inden for denne hovedkonto varetages i dag af private leve-randører. Hovedkontoen undervisning og kultur har haft den største relative stig-ning på næsten 50 pct., men stigningen er sket fra et lavt niveau på knap 12 pct. i2006. Sociale opgaver og beskæftigelse har oplevet en stigning i brugen af privateleverandører på 23 pct. Der konkurrenceudsættes nu 21 pct. af de opgaver, der kankonkurrenceudsættes inden for sociale opgaver og beskæftigelse.

Selvom konkurrenceudsættelsen således er steget, konkurrenceudsætter kommu-nerne stadig kun en mindre del af de opgaver, som kan konkurrenceudsættes. Påden baggrund udarbejdede Konkurrencestyrelsen i 2008 en rapport, der havde tilformål at give eksempler på vellykket kommunal konkurrenceudsættelse, jf. boks3.3. Rapporten er tænkt som en inspirationskilde for kommuner, der ønsker at be-nytte konkurrenceudsættelse som et instrument til en bedre og billigere opgaveva-retagelse.

Boks 3.3: Konkurrenceudsættelse i kommunerneKonkurrencestyrelsen offentliggjorde i efteråret 2008 rapporten ”Klartil konkurrence ikommunerne”.Formålet med rapporten var at kortlægge de barrierer, som kommunerneoplever, når de vil konkurrenceudsætte opgaver, og give gode råd til, hvordan barrierer-ne kan overkommes. Ud over en spørgeskemaundersøgelse, består rapporten af 16 ek-sempler på, hvordan udvalgte kommuner har gennemført succesfuld konkurrenceudsæt-telse. Fællestrækkene ved eksemplerne er:•

At der skal være politisk vilje og opbakning gennem hele konkurrenceudsættelses-processen.At der skal foretages et grundigt forarbejde, herunder:- Politisk fastlæggelse af serviceniveauet- Præcis definition af opgaven- Procedurer for løbende kvalitetskontrol- Klare regler for sanktioner ved misligholdelseAt der skal være højt kommunikations- og informationsniveau mellem kommunen,medarbejderne, borgerne og de private leverandører.Konkurrencestyrelsen (2008),” Klar til konkurrence i kommunerne”, se www.ks.dk.

•

Kilde:

Rapporten viser, at der er få væsentlige barrierer for øget konkurrenceudsættelse ikommunerne. En af de væsentlige barrierer kan ifølge de kommunale indkøbsche-fer specielt være manglende politisk vilje til at udbyde opgaverne, jf. figur 3.5.Det bekræftes af rapportens praktiske eksempler på konkurrenceudsættelse.

Figur 3.5: Begrundelser for at opgaverne ikke udbydesOpgaverne bør ifølge politikerne løses af kommunenog ikke af eksterne leverandører18412912

Undlader at udbyde opgaver pga. manglende vurderingaf opgavernes udbudsegnethed

Kommunens borgere foretrækker, at opgaverne løsesaf kommunen og ikke af eksterne leverandører

Opgaverne er komplekse og derfor vanskelige0at beskrive i udbudsmaterialet

Den efterfølgende kontrol med udførelsen3af opgaven er vanskelig og/eller omkostningsfuld

Opgaverne er under konstant forandring3og derfor ikke egnet til længerevarende kontraktindgåelse

10%

20%

30%

40%

50% 60%

70%

80%

90% 100%

OfteAnm.:

Af og til

Sjældent

Aldrig

Kilde:

Den indkøbsansvarlige i 58 kommuner har svaret på spørgsmålet: ”Oplever du, at kommunen har erklæ-ret opgaver uegnet til udbud fordi:…?” Bjælke 2 illustrerer dog svaret på følgende spørgsmål: ”Vurdererdu, at kommunen undlader at udbyde opgaver, fordi kommunen ikke har overvejet, om opgaverne er ud-budsegnede og derfor løser opgaverne internt som hidtil?” Figuren illustrerer svarfordelingen mellem dekommuner, der har forholdt sig til de enkelte begrundelser. Fra øverste til nederste bjælke drejer det sigom henholdsvis 34, 43, 40, 28, 40 og 38 kommuner.Konkurrencestyrelsen (2008): ”Klar til konkurrence i kommunerne”, se www.ks.dk.

Rapporten viser, at de kommunale indkøbschefer oplever, at politikernes mod-stand mod udbud vægter mere end borgernes holdning til emnet. Indkøbschefernemener generelt heller ikke, at opgaver er for komplekse at beskrive i udbudsmate-rialet, at den efterfølgende kontrol er for vanskelig, eller at opgaverne ikke er eg-nede til udbud. Den største barriere ser derfor ud til at være kommunalpolitikernesmanglende vilje til at udbyde opgaverne. Der kan dog også være en barriere i formaf, at opgaverne ikke bliver vurderet i forhold til, om de overhovedet kan udbydes.Det er en vurdering, som politikerne normalt vil bede administrationen om at ud-arbejde, hvis udbud er politisk prioriteret.En undersøgelse udarbejdet af DI i 2006 viser, at virksomhederne mener, at destørste barrierer for salg til virksomhederne er, at kommunerne hovedsageligtvægter en lav pris ved tildeling, og at det er vanskeligt at finde frem til, hvilke op-gaver kommunerne udbyder. Desuden finder over en tredjedel af virksomhederne,at omkostningerne ved at udforme tilbud er for høje, jf. figur 3.6.

Figur 3.6: Oplevede barrierer for salg til kommunerne ifølgevirksomhederKommunen vælger det billigste bud og tager ikkehensyn til, at vi kan tilbyde bedre og mere innovativeløsningerDet er svært at finde frem til, hvilke opgaverkommunerne udbyder

Omkostningerne ved at udforme tilbud er for høje

Det er for besværligt, da kommunen stiller unødigtdetaljerede krav

Udbudsreglerne er svære at forstå

Der er politisk modvilje mod at bruge leverandører i detoffentlige0102030405060

Anm.:

Kilde:

Undersøgelsen er baseret på svar fra en stikprøve af 202 virksomheder, som har lidt eller begrænseterfaring med salg til det offentlige. Figuren viser hvor stor en andel af virksomhederne, der har svaretenig til spørgsmålet: ”Hvilke barrierer (for salg til kommuner) har du oplevet?”.DI (2006): Serviceindustriens undersøgelse.

Størstedelen af virksomhederne har derimod ikke oplevet, at politisk modvilje harværet en nævneværdig barriere for salg til kommunerne. Det kan skyldes, at un-dersøgelsen er foretaget blandt virksomheder, der har konkret erfaring med salg tildet offentlige og ikke blandt et tilfældigt udsnit af virksomheder.Undersøgelsen fra DI viser endvidere, at salget mellem virksomhederne og kom-munerne er baseret på gensidigt kendskab. Ca. 30 procent af salget finder såledessted, fordi virksomhederne finder oplysninger om kommunens indkøb ved at hen-vende sig til kommunen, mens 28 pct. af salget finder sted, fordi virksomhedernebliver kontaktet af kommunen.Det er desuden en udpræget opfattelse blandt virksomhederne, at det er mere”tungt” at løse opgaver for det offentlige end for private virksomheder. Lidt under2/3 af alle virksomhederne mener, at der går længere tid, før beslutningerne træf-fes i kommunerne, og at beslutningsprocesserne generelt er for bureaukratiske.Virksomhederne er i undersøgelsen også blevet spurgt om, hvad der kan gøre detlettere at sælge til kommunerne. Ifølge undersøgelsen vil især inspirationsmøderog netværk mellem kommunerne og virksomhederne om opgaver, der kan løses afprivate, gøre det nemmere at sælge til kommunerne, jf. figur 3.7.

Figur 3.7: Tiltag der kan lette salget til kommunerne ifølgevirksomhederInspirationsmøder og netværk mellem kommunerne ogvirksomhederne om opgaver, der kan løses af privateEn pligt for kommunerne til at annoncere deres mindre indkøb påen landsdækkende hjemmesideEn klar udbudspolitik i kommunerne om at udlicitere flereopgaver til private virksomheder

En bedre træning og oplæring af de offentlige indkøbere

En pligt for kommunerne til at købe ydelser hos privatevirksomheder, hvis der findes private leverandører på områdetAt virksomhederne får kendskab til priserne, hvis det offentligeskulle levere ydelsen eller varen selvFærre krav om finansielle garantier før man bliver godkendt til atløse en offentlig opgaveFærre krav om at kunne dokumentere regnskaber 3 år tilbage itiden0102030405060708090100

Anm.:

Kilde:

Undersøgelsen er baseret på svar fra en stikprøve af 202 virksomheder, som har lidt eller begrænseterfaring med salg til det offentlige. Figuren viser hvor stor en andel af virksomhederne, der har svaret’enig’ til spørgsmålet: ”Hvad kan gøre det lettere for din virksomhed at sælge til kommunerne?”.DI (2006): Serviceindustriens undersøgelse.

Virksomhedernes ønske om øget dialog med kommunerne om opgavevaretagelsenunderstreger, at viden og erfaring med konkurrenceudsættelse er vigtigt både forkommunerne og virksomhederne. Erfaringen med konkurrenceudsættelse vilkomme gradvist, men det er vigtigt, at erfaringerne bliver delt både blandt virk-somhederne og kommunerne. Det kan være med til at afmystificere processen.Virksomhederne fremhæver også en central national annonceringsplatform, hvorkommunerne skal annoncere deres udbud som et tiltag, der kan øge salget tilkommunerne. Udbudsrådet besluttede på sit møde i januar 2009 at iværksætte enundersøgelse om effekterne af annonceringspligten, herunder om der bør oprettesen national hjemmeside til annoncering af opgaver omfattet af annonceringsplig-ten. Udbudsrådet er blevet nedsat af regeringen for at fremme konkurrencen i denoffentlige sektor, herunder at deltage i den offentlige debat, gå i dialog med of-fentlige myndigheder og udarbejde analyser om konkurrenceudsættelse og offent-ligt-privat samarbejde. På mødet blev det desuden besluttet, at iværksætte en ana-lyse af barriererne for virksomhedernes salg til den offentlige sektor og at under-søge effekten af konkurrenceudsættelse af opgaver på plejeområdet.

Både Konkurrencestyrelsens og DI’s undersøgelse understøtter, at det er afgøren-de, at kommunalpolitikerne har konkurrenceudsættelse som en prioritet for, atprocessen bliver vellykket. I den forbindelse er det afgørende, at kommunerne lø-bende og systematisk forholder sig til på hvilke områder, konkurrenceudsættelsekan bidrage til, at de kommunale opgaver løses bedre eller billigere.En kommune, der har en klar udbudspolitik, er Gribskov Kommune. GribskovKommune konkurrenceudsætter næsten 33 pct. af de opgaver, som kan konkur-renceudsættes. Det giver kommunen landets højeste IKU. Inddragelse af private iden kommunale opgaveløsning har været højt prioriteret i Gribskov Kommune,fordi både den politiske ledelse og forvaltningen har været parat til at gå nye veje,jf. boks 3.4.

Boks 3.4: Gribskov Kommunes udbudspolitikGribskov Kommune opstod 1. januar 2007 som en sammenlægning af Græsted-GillelejeKommune og Helsinge Kommune. Begge kommuner begyndte allerede i starten af1990’erne at konkurrenceudsætte kommunale opgaver.

Gribskov Kommunes organisation er kendetegnet ved en meget klar rollefordeling mel-lem byrådet og forvaltningen. Politikerne bestemmer om en kommunal opgave skal iudbud. Det er forvaltningens rolle at foreslå de opgaver, som det vil være hensigtsmæssigt at løse på en ny mådDer er en politisk forventning om, at der løbende sker en udvikling i opgavevaretagelsenhen imod at løse opgaverne bedst og billigst. I forlængelse heraf er der oprettet viden-teams, der har til opgave at udvikle den kommunale opgavevaretagelse. Videnteams’enebestår af både generalister og fagfolk fra området. Det er med til sikre både udvikling,faglig ansvarlighed og inddragelse af relevante medarbejdere. Der arbejdes desuden påat inddrage de medarbejdere, der berøres af konkurrenceudsættelsen, og deres fagfore-ninger så tidligt i processen som muligt.Gribskov Kommune ser ikke udlicitering som et mål i sig selv, men som ét middel ud afmange til at løse opgaverne bedst og billigst. Forvaltningen kan også konkludere, at deter mest hensigtsmæssigt, at kommunen selv udfører en opgave, der principielt kunne ud-liciteres. Hvem der skal løse opgaven, afhænger af, hvad videnteams’ene anbefaler, oghvad byrådet i sidste ende beslutter sig for.Som støtte til beslutningsprocessen har Gribskov Kommune implementeret den såkaldteExellencemodel. Modellen gør det muligt at bryde kommunens opgaver ned i enheds-omkostninger, hvor prisen på en ydelse fastlægges ud fra både direkte henførbare og in-direkte omkostninger. Ud over at give et klart billede af opgavernes størrelse bliver detdermed nemmere at sammenligne kommunens omkostninger med tilbud fra private

leverandører, hvis et område skal udbydes. På den måde kan Gribskov Kommune få etklart billede af kommunens egne driftsomkostninger i forbindelse med levering af ydel-serne og et evt. besparelsespotentiale ved konkurrenceudsættelse.Kilde:Boksen er baseret på Konkurrencestyrelsens interview med Gribskov Kommune i januar 2009.

Gribskov Kommunes særlige fokus på at konkurrenceudsætte store dele af denkommunale opgavevaretagelse har ifølge kommunen flere årsager. For det førsteer der et politisk mål om at levere de kommunale opgaver bedst og billigst. Kon-kurrenceudsættelse og udlicitering er i den forbindelse vigtige instrumenter.For det andet vil den demografiske udvikling øge efterspørgslen efter bl.a. ældre-omsorg og få udgifterne på området til at stige, samtidig med at antallet af borgerei den arbejdsduelige alder i kommunen reduceres. Det vil mindske skattegrundla-get og dermed finansieringsmulighederne for kommunen.For det tredje angiver Gribskov Kommune, at den som en udkantskommune kanhave vanskeligt ved at tiltrække specialiserede faggrupper, der er nødvendige forat løse enkelte af de kommunale opgaver. En del af løsningen er at udlicitere deleaf den kommunale opgaveløsning til private aktører, der evt. også leverer ydelsertil andre kommuner. Men det er ét middel ud af mange.For at sikre en god dialog mellem Gribskov Kommune og private leverandører erder oprettet et kontor for virksomhedsdrift. Kontoret står for kontraktstyringen ogtræder til, hvis der er uoverensstemmelser mellem fagkontorerne og de private le-verandører om opgavevaretagelsen. Gribskov Kommune stiller desuden ofte kravom, at de tilbudsgivende virksomheder skal have forståelse for kommunens opga-ver og dens politiske miljø.Begge tiltag er med til at sikre en professionalisme både internt i kommunen oghos de private leverandører, der vil byde på opgaverne.Gribskov Kommunes erfaringer med konkurrenceudsættelse er et klart eksempelpå, hvordan politisk vilje til at løse opgaverne bedst og billigst har påvirket for-valtningens tilgang til konkurrenceudsættelse og private aktører. Kommunalbesty-relsens forventning til, at forvaltningen arbejder kontinuerligt med at forbedre op-gaveløsningen, har været drivkraften bag kommunens vellykkede konkurrenceud-sættelse. En udvikling som Gribskov Kommune anser som nødvendig for at sikreden kommunale opgavevaretagelse.

Frit valgFrit valg af offentlige ydelser er ligesom offentligt udbud en måde, hvorpå kon-kurrencen om de offentlige opgaver kan fremmes.3Ved at give borgerne mulighedfor at vælge private leverandører som alternativ til det offentlige tilbud er målet atsikre et højt kvalitetsniveau gennem sund konkurrence.Andelen af borgere omfattet af frit valg inden for ældreplejen, der vælger en privatleverandør, er steget de seneste år. I 2004 valgte en tiendedel af fritvalgsbrugerneaf praktisk hjælp en privat leverandør frem for en offentlig. I 2007 var andelensteget til 28 pct., jf. figur 3.8(a). Det peger på, at der er ved at være udviklet et re-elt marked for praktisk hjælp. Praktisk hjælp udgør dog en væsentlig mindre del afden visiterede tid i hjemmeplejen end personlig pleje.

Figur 3.8: Frit valg og antal private leverandører(a) Andel af fritvalgsbrugere, der benytter private (b) Gennemsnitligt antal private leverandører ogleverandører, 2004-2007kommunestørrelsePct.30252015105020042005Personlig pleje2006Praktisk hjælp2007

Gns. antal private leverandører, 20071210864200-2000020000-4000040000-6000060000-8000080000-100000>100000

Antal indbyggere i kommunen

Anm.:

Kilde:

Andelene af fritvalgsbrugere er beregnet som antallet af fritvalgsbrugere, der benytter en privat leveran-dør delt med antallet af personer omfattet af fritvalgsordningen. Startende med de mindste kommuner erder henholdsvis 7, 34, 32, 11, 8 og 6 observationer i de enkelte kommunestørrelsesgrupper i figur (b).Danmarks Statistik.

Andelen af fritvalgsbrugere, der benytter sig af en privat leverandør inden for per-sonlig pleje, er også steget, men niveauet er væsentligt lavere. Det kan givetvistilskrives, at modtagere af personlig pleje ofte er mere ressourcesvage gruppermed sammensatte plejebehov, der i nogle sammenhænge har vanskeligere ved atbenytte det frie valg. Udviklingen af markedet for frit valg inden for den personli-ge pleje har dog oplevet et tilbageslag i 2008, idet to af de største private leveran-dører har trukket sig fra markedet.

Ved vedtagelse af lov nr. 399 af 6. juni 2002 blev der pr. 1. januar 2003 indført frit leverandørvalg på ældreom-rådet for praktisk hjælp, personlig pleje og madservice i kommunerne. Af regeringsgrundlaget fremgår det, at derskal iværksættes en tværgående undersøgelse for at afdække brugernes tilfredshed med det frie valg, anvendelsenaf det frie valg og eventuelle tilbageværende barrierer for brugen af frit valg af skoler, daginstitutioner og på æl-dreområdet, herunder særligt det frie valg på tværs af kommunegrænser.

Der er en tendens til, at der er flere private leverandører i større kommuner, jf. fi-gur 3.8(b). Der er dog stor variation inden for de enkelte kommunestørrelser.Hørsholm Kommune har med 24.000 indbyggere eksempelvis 8 private leveran-dører. Omvendt har Kalundborg Kommune kun en privat leverandør til næsten50.000 indbyggere. Antallet af leverandører kan dog være afhængigt af kommu-nens geografiske placering og urbaniseringsgrad. Kommunerne i eksempelvis ho-vedstadsområdet kan lettere tiltrække private leverandører, der leverer ydelser tilnabokommunerne, da markedet er større og afstandene mindre end i områder medlavere urbaniseringsgrad som Kalundborg Kommune.Det er afgørende, at konkurrencen mellem kommunerne og de private leverandø-rer sker på lige vilkår. For at sikre lige vilkår på markedet skal kommunerne fast-sætte en afregningspris, som er baseret på både kommunernes direkte og indirekteomkostninger ved at levere fritvalgsydelser.Kommunerne har pligt til at informere ældre, der modtager hjemmehjælp, omhvilke leverandører, der er godkendt til levering af hjemmehjælp i kommunen ogom ændringer i leverandørkredsen. Desuden har kommunerne pligt til at uddelemarkedsføringsmateriale fra leverandørerne.Disse tiltag skal være med til at sikre, at der skabes et marked for den kommunalehjemmeservice, hvor borgerne kan vælge frit. Kommunen har dog stadig myndig-hedsansvaret for ydelserne. Leverandørvalget har derfor ingen indvirkning på ser-viceniveauet eller omfanget af hjemmehjælpen.Frit valg af leverandør er blot en måde ud af mange til at skabe et marked for of-fentlige ydelser. OECD har i 2008 undersøgt i hvor høj grad medlemslandene er istand til at skabe markeder for offentlige tjenester.4Undersøgelsen viser, at kom-muner og regioner i Danmark inden for syv af de otte undersøgte tjenesteområderer bedre til at integrere markedsmekanismer i den offentlige opgavevaretagelseend OECD-landene som helhed. Kun på sundhedsområdet (hospitaler) viser dedanske besvarelser en markant lavere grad af markedsorientering end i OECD-området, jf. figur 3.9.

OECD har i 2008 offentliggjort en undersøgelse af brugen af markedsmekanismer i den kommunale og regionaleopgaveløsning i 18 lande og inden for 8 serviceområder. Der opstilles 15 detaljerede indikatorer for markedsori-entering på hvert område. Indikatorerne omfatter bl.a.: Anvendelse af udbud og udlicitering, muligheder for fritvalg blandt brugere, markedsadgang for private udbydere, private udbyderes muligheder for offentlig medfinan-siering, brugerbetaling m.m. Undersøgelsen er baseret på spørgeskemaer besvaret af de deltagende landes stats-lige og/eller kommunale administrationer.

Figur 3.9: Graden af markedsorientering i OECD-lande ogDanmarkIndikator for markedsorientering876543210

Hospitaler

Plejehjem

Grundskole

Ungdomsudd.

Off. transport

OECDNote:

Anm.:

Kilde:

Graden af markedsorientering er for de 15 indikatorer målt kvalitativt på en skala på 0 til 10. For Dan-mark findes ingen data for markedsorienteringen inden for videregående uddannelser (secondary educa-tion) i OECD’s undersøgelse.Graden af markedsorientering af den offentlige opgaveløsning rummer mange dimensioner og er derforvanskelig at måle med veldefinerede og entydige statistiske indikatorer på tværs af sektorer, myndigheds-områder og lande.OECD: Market mechanisms in public service provision. Economics Department Papers No. 626(ECO/WKP(2008)34) suppleret med detaljerede data stillet til rådighed af OECD.

En medvirkende forklaring på, at ungdomsuddannelserne (de øverste trin afgrundskolen, erhvervsuddannelser og studieforberedende uddannelser) i Danmarker mere markedsorienterede end grundskolen kan være søgningen til efterskoler,hvor der ofte er frie valgmuligheder mv. Tilsvarende medvirker selvejende og pri-vate institutioner på daginstitutionsområdet formentlig til den forholdsvis højegrad af markedsorientering på dette område i Danmark.Der er tilsvarende en klar tendens til, at Danmark på de detaljerede delindikatorerscorer højere end OECD-landene i gennemsnit. Eneste undtagelse er anvendelsenaf udlicitering, hvor Danmark ligger klart under OECD-gennemsnittet.

Renovation

Dagsinst.

3.3

STATEN OG REGIONERNES KONKURRENCEUD-SÆTTELSE

Staten afholdt i 2008 driftsudgifter for 77 mia. kr., hvoraf 24,5 pct. af opgaverneblev udliciteret, jf. figur 3.10. Det er et lille fald fra 2007. De seneste år er der sketændringer i beregningen af statens udliciteringsgrad. Det vanskeliggør en nøjagtigsammenligning. På den baggrund må statens konkurrenceudsættelse anses for athave ligget nogenlunde konstant de senere år.

Figur 3.10: Statens brug af udlicitering 1998-2008Pct.3025201510501998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008Statens udliciteringsgradAnm.:Stigningen i 2005 skyldes ændret regnskabspraksis i Banedanmark, og at universiteterne ikke længereindgår i statens driftsbudgetter. Det har hævet niveauet for udliciteringsgraden permanent med ca. 3 pro-centpoint. Overgangen til omkostningsbaserede regnskaber i staten samt en ændring af den statslige kon-toplan vanskeliggør sammenligning over tid.Finansministeriet.

Kilde:

Der er meget stor forskel på, hvor meget de enkelte ministerier udliciterer, jf. figur3.11. Integrationsministeriet udliciterer i 2008 ca. 51 pct. af driftsopgaverne, mensdet blot var tilfældet for ca. 17 pct. af opgaverne i Fødevareministeriet. Omfangetaf ministeriernes myndighedsopgaver er en vigtig faktor for, hvor meget et mini-sterium kan udlicitere. Myndighedsopgaver kan ikke udliciteres, men skal behand-les af den lovbestemte myndighed. Der findes ingen opgørelser over omfanget afmyndighedsopgaver på de enkelte ministerområder.

Figur 3.11: Statens udliciteringsgrad fordelt på ministerområ-der, 2008IntegrationsministerietTransport- og EnergiministerietMinisteriet for Videnskab, Teknologi og UdviklingUndervisningsministerietMiljøministerietBeskæftigelsesministerietKlima- og EnergiministerietKirkeministerietØkonomi- og ErhvervsministerietKulturministerietMinisteriet for Sundhed og ForebyggelseVelfærdsministerietSkatteministerietFinansministerietStatsministerietForsvarsministerietUdenrigsministerietJustitsministerietFødevareministeriet0102030405060

Kilde:

Finansministeriet.

Regionernes driftsudgifter udgjorde i 2007 ca. 98 mia. kr. Langt de fleste udgifterafholdes på sundhedsområdet.Hvad angår regionerne, har regeringen og Danske Regioner i april 2009 indgået enaftale, hvoraf det fremgår, at regeringen og Danske Regioner årligt vil fastsætte etforventet niveau for det offentliges samlede indkøb af aktiviteter på de private sy-gehuse, herunder gennem det udvidede frie sygehusvalg og strategisk udbud afsygehusydelser generelt.

3.4

OFFENTLIGE INDKØB I EU-UDBUD

Når myndigheder i Danmark skal købe større mængder varer og tjenester eller fo-retage større bygge- og anlægsarbejder, skal det ifølge udbudsreglerne annonceresi hele EU, så udenlandske leverandører også har muligheden for at byde på opga-ven, jf. boks 3.5.

Boks 3.5: Danske kontrakter i EU-udbudAlle offentlige myndigheder (stat, regioner, kommuner og menighedsråd), offentligretli-ge organer1og forsyningsvirksomheder skal ifølge udbudsdirektiverne sende deres ind-køb af varer, tjenester og bygge- og anlæg i udbud, når de overstiger nærmere definere-de tærskelværdier. Visse tjenesteydelser (bilag B-ydelser) på bl.a. social-, sundheds-, ogundervisningsområdet er dog fritaget udbudsdirektiverne.Udbuddene offentliggøres i EU-Tidende og i TED-databasen2. Udbudsformen er oftestoffentligt udbud eller begrænset udbud. Ved offentligt udbud opfordres alle virksomhe-der til at afgive tilbud. Ved begrænset udbud skal de virksomheder, som vil byde på op-gaven, først prækvalificeres efter objektive og ikke-diskriminerende kriterier, før de kanbyde på selve opgaven.I 2007 var der knap 3.578 danske udbud i TED-databasen. Den samlede kontraktværdiandrog over 38 mia. kr. for de kontrakter, hvor kontraktværdien var oplyst. Af disse ud-gjorde tjenesteydelseskontrakter 50 pct., vareindkøbskontrakter 40 pct. og bygge- og an-lægskontrakter 10 pct. Opdelt på myndigheder stod staten for 12 pct., lokale myndighe-der (regioner og kommuner) for 39 pct., forsyningsvirksomheder for 9 pct. og offentlig-retlige organer for 40 pct. af kontrakterne.Note 1:Offentligretlige organer er juridiske enheder, der er oprettet for at imødekomme almenhedens behov oger finansieret af det offentlige eller af andre offentligretlige organer, eller hvis drift er underlagt disseskontrol, fx DR, ATP og almennyttige boligselskaber.TED-databasen findes på www.ted.europa.euTED-databasen og egne beregninger.

Note 2:Kilde:

Danske myndigheder sendte i 2005-2006 knap 18 pct. af alle offentlige indkøb iEU-udbud, jf. figur 3.12. Det er en stigning på 2 procentpoint i forhold til perioden2003-2004 og placerer Danmark tæt på EU15-gennemsnittet. Langt de fleste ud-bud vindes i dag af de nationale leverandører.

Figur 3.12: Andel af offentlige indkøb i EU-udbud for EU15Pct.6050403020100

Luxembourg

Grækenland

Tyskland

Sverige

Portugal

Nederlandene

Storbritanien

Spanien

Frankrig

Belgien

Finland

Italien

Østrig

Irland

2003-2004Kilde:

2005-2006

Analyse baseret på TED-databasen og egne beregninger.

En analyse baseret på EU’s udbudsdatabase, TED-databasen, viser, at der er bety-delige besparelser at hente ved at foretage udbud.5På baggrund af data for over13.000 EU-udbud i alle medlemslande viser analysen, at prisen på de udbudtekontrakter mindskes jo flere leverandører, der byder på udbuddet, jf. figur 3.136.

Undersøgelsen er udført af Europa-kommissionen, Direktoratet for det indre marked, på baggrund af den offent-ligt tilgængelige TED-database, der indeholder alle offentliggjorte EU-udbud. Undersøgelsens resultater er fore-løbige og er baseret på en simpel beregning med det formål at lave en general indikation af, hvor stor den forven-tede besparelse er ved at lave EU-udbud. Besparelsen for enkelte EU-lande kan derfor opfattes som en første in-dikator og er ikke et sikkert estimat.Beregningerne viser ikke nødvendigvis, at årsagssammenhængen er, at flere bud på en opgave øger den gennem-snitlige besparelse. Det kunne også være tilfældet, at et større antal budgivere tiltrækkes til opgaver, hvor der eret større besparelsespotentiale i forhold til kontraktværdien. Da antallet af budgivere må forventes at afhænge afantallet af virksomheder på det konkrete marked, vil en sådan årsagssammenhæng formentlig kræve, at der sy-stematisk er flere virksomheder på de markeder, hvor der er det største besparelsespotentiale, der potentielt vilkunne løse opgaverne. Det forekommer ikke at være oplagt, at det generelt er tilfældet. Det er derfor mest sand-synligt, at det er antallet af budgivere, der er bestemmende for besparelsen.

EU-15 gns

Danmark

Figur 3.13: Sammenhæng mellem antal bud pr. EU-udbud ogbesparelse, 2007Indgået kontraktværdi i procent af forventet kontraktværdi150-5-10-15-20-25-30-35051015202530354045

Antal bud pr. EU-udbudNote 1:Anm.:Besparelsen er beregnet som: (Forventet kontraktværdi-Indgået kontraktværdi)/Forventet kontraktværdi.Sammenhængen mellem antal bud pr. EU-udbud og besparelsen passer til en logaritmisk regressionsmo-del: Besparelse=-3,76Ln(Antal bud pr. EU-udbud) - 4,06. 30 pct. af variationen i besparelsen kan forkla-res ud fra variationen i antallet af bud pr. EU-udbud. Hvis modellen reduceres til kun at omfatte udbudmed under 25 bud, er forklaringsgraden på knap 83 pct. Koefficienten er signifikant på under 1 pct. signi-fikansniveau.Analyse baseret på TED-databasen og egne beregninger.

Kilde:

Besparelsen er beregnet som den udbydende myndigheds forventning til kontrakt-værdi, som opgøres i udbuddet, i forhold til den faktiske kontraktværdi, som opgø-res i den efterfølgende bekendtgørelse om kontraktindgåelse.Det er specielt vigtigt at have mere end ét bud på opgaven. Den gennemsnitligebesparelse stiger således fra blot 2,5 pct. ved ét bud til i gennemsnit 7 pct., hvisder er to bud på en opgave, svarende til næsten en tredobling af besparelsen.7Deter formentlig udtryk for det prispres, der opstår, når flere forskellige virksomhederbyder på en opgave.8Besparelsen fortsætter med at vokse i takt med, at flere leve-

Besparelsen ved ét bud kan givetvis forklares med effektivitetsgevinster ved at gå fra offentlig til privat opgave-løsning. Fordelen må dog forventes kun at være til stede, hvis opgaven løbende konkurrenceudsættes, da den pri-vate aktør ellers ikke vil have tilskyndelse til at omkostningsminimere produktionen.Selvom der kun er én virksomhed, der byder på en opgave, kan virksomheden godt give et bud, som om der erflere, der byder. Det vil være tilfældet, hvis virksomheden forventer, at der er andre virksomheder, der også byderpå opgaven. I andre tilfælde kender virksomheden markedet og ved måske, at den er den eneste, der byder på op-gaven.

randører byder på opgaven, men forøgelsen af besparelsen aftager gradvist.9Vedat have mellem 5 og 25 leverandører til at byde på opgaven kan myndighederneopnå gennemsnitlige besparelser på mellem 10 og 20 pct. af den forventede kon-traktsum. Hvor mange virksomheder, der byder på en konkret opgave, afhænger afbåde myndighedernes tilrettelæggelse af udbuddet og af, hvor stor konkurrencener på det konkrete marked.

Boks 3.6: Besparelsen ved EU-udbudKonklusionerne på forholdet mellem EU-udbud og besparelser er:•Der er en sammenhæng mellem antallet af bud og størrelsen af besparelsen for myn-dighederne, når de sender opgaver i EU-udbud.•De største besparelser opstår ved at gå fra meget få bud til lidt flere bud. Herefter vilstigningen i besparelsen falde i takt med at antallet af bud stiger.•Ved at få mellem 5 og 25 leverandører til at byde på opgaven kan myndighederneopnå gennemsnitlige besparelser på mellem 10 og 20 pct. af den forventede kon-traktsum.•Den største ændring i besparelsen sker ved at gå fra ét bud til to. I det tilfælde bliverbesparelsen næsten 3-doblet fra 2,5 pct. til 7 pct. Det understreger, at konkurrence erafgørende for at få udført offentlige opgaver bedst og billigst.Kilde:Analyse baseret på TED-databasen og egne beregninger.

Der er en række usikkerheder forbundet ved at estimere besparelsen ved udbud.Beregningerne er kun baseret på de udbud, hvor myndigheden har offentliggjorten forventet kontraktværdi. Det må dog forventes, at myndighederne har en reali-stisk vurdering af omkostningerne, når myndighederne har offentliggjort en for-ventet kontraktværdi. Vurderingen kan fx være baseret på de omkostninger, sommyndighederne selv tidligere har haft i forbindelse med opgaven. Men vurderin-gen kan også være baseret på de udgifter, som andre kommuner har haft ved lig-nende udbud eller ikke-bindende bud på opgaven fra private leverandører.Kommissionen har specifikt for Danmark beregnet, at besparelsen ved EU-udbuddene i 2007 i gennemsnit var ca. 4 pct. af den forventede kontraktværdi. Deter væsentligt mindre end for EU som helhed, hvor den gennemsnitlige besparelsevar ca. 8 pct. Usikkerheden om besparelserne er dog større på landeniveau, da da-tagrundlaget er væsentligt mindre. Men resultatet kan også være udtryk for svage-re konkurrence mellem virksomhederne i Danmark, eller at den offentlige sektorer mere effektiv end i andre EU-lande.9

Besparelsen varierer meget, når der er mere end 25 leverandører, der byder på opgaven. Det skyldes formentligat der kun er 261 ud af 13.370 EU-udbud i undersøgelsen, der har mere end 25 bud. Det gør, at enkeltobservati-oner vægtes forholdsvist meget og giver større variation og usikkerhed i gennemsnittet.

Danmark har i gennemsnit 4,5 bud pr. EU-udbud. Det er lidt under EU-gennem-snittet på 5,3, jf. figur 3.14.

Figur 3.14: Gennemsnitligt antal bud pr. udbud for EU-landene, 2007Gns. antal bud121086420GBESEU-gennemsnit(5,3)

Kilde:

Analyse baseret på TED-databasen.

Der er ikke en entydig sammenhæng mellem antal bud pr. udbud og landets be-folkningsstørrelse. Selvom de lande, der har få bud pr. udbud, generelt er små, erder også mindre lande, der har mange bud. Portugal, Finland og Irland har såledesvæsentligt flere bud pr. udbud end Danmark. En forklaring på Danmarks placeringsom næstlavest blandt EU9-landene kan være, at begrænset udbud, hvor kun præ-kvalificerede virksomheder kan byde på opgaven, anvendes oftere i Danmark endgenerelt i EU.Der er vanskeligt at beregne præcist den gevinst, som den offentlige sektor kanopnå ved at fremme konkurrencen om opgaverne. Ofte vil en besparelse blive om-sat til øget kvalitet eller ændret opgaveløsning. Analysen kan dog anvendes som etudgangspunkt til at angive et groft skøn for en potentiel besparelse ved konkurren-ceudsættelse for specielt kommunerne. Analysens resultater peger samlet set på etbetydeligt besparelsespotentiale, jf. boks 3.7.

Boks 3.7: Gevinsten af konkurrenceudsættelse i DanmarkKommunerne alene konkurrenceudsætter offentlige opgaver til en værdi af knap 47 mia.kr., men kan konkurrenceudsætte egnede opgaver for yderligere 153 mia. kr.1, jf. figur3.3. Analysen fra TED-databasen anslår, at der er et besparelsespotentiale på 4 pct. iDanmark baseret på de danske data.Hvis analysens angivelse af besparelse lægges til grund for det kommunale område, erder et yderligere besparelsespotentiale på ca. 6 - 700 mio. kr., hvis alle kommuner bliveri stand til at konkurrenceudsætte 33 pct. af opgaverne, som Gribskov Kommune gør idag. Hvis konkurrenceudsættelsen i kommunerne øges til 26,5 pct., som aftalt i kommu-neaftalen, vil kommunerne kunne opnå besparelser i størrelsesordenen 100-150 mio. kr.Det samlede besparelsespotentiale ved at konkurrenceudsætte de resterende opgaver,som kan konkurrenceudsættes, dvs. hvis IKU hæves fra niveauet i 2008 på 24,8 pct. til100 pct., er samlet set på ca. 6 mia. kr.Det er imidlertid stor usikkerhed forbundet med beregninger af besparelsespotentialetved konkurrenceudsættelse. For det første er omkostningerne ved selve udbudsproces-sen ikke indregnet i de beregnede besparelser. Disse omkostninger burde også medreg-nes i skønnet for den samlede samfundsøkonomiske besparelse ved konkurrenceudsæt-telse.For det andet dækker indholdet af EU-udbuddene ikke kun kommunale opgaver, men al-le danske myndigheders udbud, inklusive offentligretlige organer. De danske lokalemyndigheders indkøb af tjenesteydelser udgør 30 pct. af alle EU-udbud2. Derfor er tal-lene i Kommissionens analyse ikke nødvendigvis repræsentative for kommunernes op-gaver.For det tredje antages besparelsen at være ens for alle kommunale områder, uanset omder er tale om fx tekniske områder eller det sociale område.Besparelsespotentialet beregnet på baggrund af de danske data er væsentligt mindre endfor de samlede EU-data, som er estimeret til at være på 8 pct. Andre undersøgelser viserstore besparelser ved konkurrenceudsættelse af kommunale opgaver inden for det tekni-ske område. I Danmark er besparelsespotentialet inden for det sociale område dog endnuikke undersøgt.Note 1:Note2:Kilde:Tallene er for 2007Lokale myndigheder udgør ud over kommunerne også regionerne i TED-databasens statistik.Analyse baseret på TED-databasen og egne beregninger.

Empiriske undersøgelser om konkrete besparelser i forbindelse med faktisk kon-kurrenceudsættelse har for Danmarks vedkommende hovedsageligt omhandlet de

tekniske områder. Ifølge en undersøgelse sparede 189 kommuner op til 30 pct. påskolerengøringen ved udlicitering, uden kvaliteten blev forringet.10En anden un-dersøgelse påviste en besparelse på 20 pct. ved udlicitering af vejvedligeholdel-se.11Det sociale område, som fylder over halvdelen af kommunernes driftsbudgetter, erstort set ikke undersøgt i Danmark. Udbudsrådet besluttede derfor på sit førstemøde i januar 2009 at iværksætte en undersøgelse, der skal belyse effekterne afkonkurrenceudsættelse af sociale opgaver i kommunerne.Sverige har modsat Danmark en lang tradition for konkurrenceudsættelse af kom-munale opgaver. Udliciteringsrådet gennemførte i 2004 et litteraturstudie af desvenske erfaringer med konkurrenceudsættelse af sociale opgaver. Ifølge undersø-gelserne har konkurrenceudsættelse generelt forbedret kvaliteten i ældreplejen ogpå skoleområdet, hvor der også er kommet mere innovation og nytænkning. Pro-duktiviteten er endvidere øget i ældreplejen og på dagpasningsområdet. De sven-ske undersøgelser viste fx, at konkurrenceudsættelse på ældreområdet i 58 pct. til-fælde medførte øget effektivitet. Endelig er brugertilfredsheden steget – eller harværet uændret, jf. tabel 3.2.

Tabel 3.2: Effekter af konkurrenceudsættelse i SverigeÆldreplejeSkoleområdetDagpasningØget kvalitet, mendog risiko for at kvali- Risiko for lavere kva-teten falder i noglelitetkommunale skolerRisiko for mindreomkostningseffektivi-tetStørre brugertilfreds-hed-Øget grad af ny-tænkningRisiko for social ogetnisk segregationHøjere produktivitetStørre eller uændretbrugertilfredshed---

Kvalitet

Øget kvalitet

Produktivitet ogeffektivitetBrugertilfredshedMedarbejder-tilfredshedInnovationSegregationKilde:

Højere produktivitetog effektivitetStørre eller uændretbrugertilfredshedStørre medarbejder-tilfredshedIngen entydig ten-dens-

Udliciteringsrådet (2004), Konkurrenceudsættelse af velfærdsydelser i Sverige.

1011

Christoffersen, H., M. Paldam og A. Würtz (1999): Public versus Private Production. A Study of Cost of SchoolCleaning in DenmarkBlom Hansen, Jens (2003): Is Private Service Delivery of Public Services Really Cheaper? Evidence from PublicRoad Maintenance in Denmark, Public Choice 115, 419-438

Undersøgelserne har dog også vist, at der på nogle områder er udfordringer i for-bindelse med konkurrenceudsættelse. På dagpasningsområdet har konkurrenceud-sættelse medført risiko for lavere kvalitet. På skoleområdet har udviklingen medprivatskoler desuden medført risiko for mindre omkostningseffektivitet og pro-blemer med social og etnisk adskillelse.Samlet set er de svenske erfaringer med konkurrenceudsættelse på velfærdsområ-det dog gode og understøtter, at der stadig er en række gevinster ved konkurrence-udsættelse, som endnu ikke er høstet i Danmark.

BILAG 3.1: OVERSIGT OVER KOMMUNALE UDGIFTEROG KONKURRENCEUDSATTE OPGAVERKommunernes driftsudgifter er opdelt på 7 hovedkonti. De samlede driftsudgifterudgjorde 343 mia. kr. i 2007, mens driftsudgifter på fx hovedkonto 0 udgjorde ca.8 mia. kr., jf. bilagstabel 3.1. Opgaverne kan opdeles i opgaver, der kan konkur-renceudsættes, og i myndighedsopgaver.

Bilagstabel 3.1: De kommunale driftskonti, 2007HovedkontoSamlededriftsudgif-ter1Opgaverder kankonkur-renceud-sættes (2)7.347Opgaverder blivervaretagetaf private(3)2.627Opgavervundet afkommu-nen i ud-bud (4)70PLI ipct.2IKU ipct.3

Hovedkonto 0:Byudvikling, bolig-og miljøforanstalt-ningerHovedkonto 1:Forsyningsvirk-somheder mv.Hovedkonto 2:Transport oginfrastrukturHovedkonto 3:Undervisning ogkulturHovedkonto 4:SundhedsområdetHovedkonto 5:Sociale opgaverog beskæftigelseHovedkonto 6:Fællesudgifter ogadministrationAlle hovedkonti(0-6)Note 1:Note 2:Note 3:Kilde:

7.955

35,8

36,7

15.287

15.013

7.595

50,6

9.892

9.247

3.028

32,7

33,1

62.722

27.389

4.780

17,5

17,6

13.922

4.323

624

14,4

200.381

108.068

22.424

20,7

20,8

32.441

28.494

6.047

21,2

342.599

199.880

47.124

215

23,6

23,7

Eksklusive beregnede omkostninger.(3)/(4).[(3)+(4)]/(2).Danmarks Statistik og Indenrigs- og Socialministeriet.

PLI beregnes som driftsudgifterne til de opgaver, der bliver varetaget af privatedivideret med driftsudgifterne til de opgaver, der kan konkurrenceudsættes. Detsamlede PLI for 2007 kan dermed beregnes som 47.124 mia. kr./199.880 mia.kr.=23,6 pct.På samme måde kan IKU beregnes til 23,7 pct. ved at lægge værdien af opgavervundet af kommunen i udbud til tælleren i PLI-beregningen.

Kapitel 4Bilreparationer og sevice4.1RESUMÉ OG HOVEDKONKLUSIONERDer er i alt 2,1 mio. personbiler i Danmark, som løbende skal repareres og service-res.Det er dyrere at holde bil i Danmark end i de lande, vi normalt sammenligner osmed. En undersøgelse for udvalgte bilmodeller viser, at priserne for reparationerer ca. 20 pct. højere hos autoriserede værksteder i Danmark end i Sverige og Tysk-land. Priserne for et serviceeftersyn er ca. 50 pct. højere i Danmark end i Sverigeog Tyskland.Forbrugerne kan i gennemsnit spare 20 til 30 pct. på service og typiske reparatio-ner ved at bruge uafhængige værksteder. Det svarer til ca. 1.500 kr. ud af de ca.6.000 kr., som en husholdning i gennemsnit bruger på reparation og vedligehol-delse pr. år.EU’s særlige regulering af bilområdet har haft til formål at fremme konkurrenceom bl.a. reparationer og service. De høje danske priser og de store forskelle i pri-serne er dog tegn på, at konkurrencen ikke er effektiv.En af årsagerne til, at konkurrencen ikke skarp nok, er strukturen i branchen. Im-portørerne fastsætter, hvem der kan blive deres autoriserede forhandlere. Importø-rerne fastsætter også kriterier for, hvad der skal til for at blive autoriseret værk-sted. Reparatørerne (værkstederne) er enten en del af et autoriseret system for enimportør, eller også er de uafhængige af fabrikanter og importører.Højere priser hos de autoriserede værksteder skyldes bl.a., at de er forpligtet til atforetage store investeringer i fx værksted og udstyr og købe reservedele fra deresimportør. Importøren påfører sine værksteder en række omkostninger og belønnerdem, hvis de køber eller sælger mange af importørens dyre reservedele. De er oftebåde forhandler og reparatør for samme importør. De stærke bindinger til importø-ren svækker værkstedernes incitamenter til at købe billigere reservedele fra andreend importøren. Det fordyrer deres ydelser. Når det kan være en profitabel strate-gi, skyldes det, at forbrugerne ikke udøver noget stærkt pres på priserne.Det kan umiddelbart undre, at forbrugerne i så høj grad bruger de autoriseredeværksteder, når der er store besparelser ved at bruge de uafhængige værksteder.

Det kan især undre, fordi de forbrugere, der har brugt et uafhængigt værksted, ermere tilfredse end forbrugere, der har anvendt et autoriseret værksted.De autoriserede værksteder har især godt fat i kunderne med de nyeste biler (0-3år), hvorimod de uafhængige værksteder især har kunderne med lidt ældre biler (4år og opefter).Når forbrugerne med de nyeste biler i stor udstrækning bruger de autoriseredeværksteder, kan det bl.a. skyldes, at mange kunder fejlagtigt tror, at garantien påderes nye bil kun gælder, hvis de får bilen repareret/serviceret hos et autoriseretværksted. Det får kunderne til at holde sig til de autoriserede værksteder i bilernesførste leveår. Garantien gælder imidlertid, hvis bilejeren følger importørens ser-viceanvisninger, uanset hvilket værksted, der udfører arbejdet og uanset i hvilketland, det bliver gjort. Det betyder, at disse garantiordninger ikke tvinger kundernetil at bruge de autoriserede værksteder, men at kunderne også kan bruge de uaf-hængige værksteder.En anden årsag kan være, at de nye biler – grundet den danske registreringsafgift –er meget dyre. Registreringsafgiften gør prisen på en typisk familiebil ca. dobbeltså høj i Danmark som i Sverige og Tyskland. Ud over huskøb er køb af ny bil ty-pisk en af de største økonomiske beslutninger i de fleste husholdninger. Det gørbilejerne mere villige til at betale høje priser for drift og vedligeholdelse i bilernesførste leveår. Den høje afgift presser også forhandlernes indtjening på salg af nyebiler og tilskynder dem til at tage høje priser for reparationer og service.Det spiller også en rolle, at det er vanskeligt for forbrugeren at gennemskue, hvadder er problemet, og hvad der skal laves ved bilen, når den går i stykker og skalrepareres.Forbrugerne har svært ved at vurdere forholdet mellem pris og kvalitet for bådereservedele og reparationer. De udøver derfor ikke noget stærkt pres på priserne.For at sikre effektiv konkurrence på markedet for reparationer og service er detvigtigt at sikre, at de uafhængige værksteder har de samme muligheder som de au-toriserede værksteder for at udføre reparationer. Det kræver, dels at de uafhængigeværksteder har adgang til tekniske oplysninger, dels at de har adgang til de rettekomponenter og reservedele. EU’s særlige regulering af sektoren sætter rammerneherfor. Der er stort set lige vilkår for uafhængige værksteder i forhold til autorise-rede værksteder for så vidt angår adgang til teknisk information. Men uafhængigeværksteder er i nogle tilfælde nødt til at henvende sig til et autoriseret værksted forfx at få slukket en kontrollampe eller for at få bilens computerenhed til at accepte-re koden fra en ny reservedel.

100

Et sådan afhængighedsforhold til en konkurrent skaber ikke lige konkurrencevil-kår, selvom de daglige problemer ofte løses ved gode personlige relationer.Det er således strukturen på markedet, høje priser for nye biler, importørernes ga-rantiordninger samt forbrugernes manglende indsigt og vaner, som gør det sværtfor de uafhængige værksteder at få fat i kunderne i bilens første leveår (0-3 år).Disse særtræk ved markedet trækker priserne på reparationer og service op.

Boks 4.1: Hovedkonklusioner•

••

•

Det er dyrt at holde bil i Danmark i forhold til de lande, som vi normalt sammenlig-ner os med. Reparationer er ca. 20 pct. dyrere og serviceeftersyn er ca. 50 pct. dyre-re for udvalgte bilmodeller i Danmark end i Sverige og Tyskland.Priserne for reservedele er 10-25 pct. højere i Danmark end i Tyskland og Sverige.Priserne for arbejdsydelsen ved reparation og service i Danmark er fra 1998 til 2008steget betydeligt mere (50 pct.) end tjenesteydelser under ét (30 pct.).Forbrugerne kan spare 20-30 pct. på standardreparationer og serviceeftersyn ved atbruge de uafhængige værksteder i stedet for de autoriserede værksteder.De store prisforskelle i forhold til udlandet og mellem autoriserede og uafhængigeværksteder i Danmark er tegn på, at konkurrencen er svag.Forbrugerne har vanskeligt ved at vurdere forholdet mellem pris og kvalitet og ud-øver ikke noget stærkt pres på priserne.Autoriserede reparatører er dyrere, fordi de er forpligtet til at foretage store investe-ringer og købe reservedele fra deres importør.Autoriserede reparatører er ofte både forhandler og reparatør for samme importør.Det kan have indflydelse på, hvordan forhandlerne prissætter deres reparationer.Den danske registreringsafgift gør en typisk familiebil ca. dobbelt så dyr som i Sve-rige og Tyskland. Den høje registreringsafgift presser indtjeningen på nye biler.Mange forbrugere tror fejlagtigt, at garantien på deres bil kun gælder, hvis bilen bli-ver serviceret hos autoriserede værksteder. Det får forbrugerne til at holde sig til dis-se værksteder i bilens første leveår.Der er på de fleste områder lige vilkår for uafhængige værksteder i forhold til auto-riserede værksteder.Uafhængige værksteder er dog i visse tilfælde meget afhængige af gode personligerelationer til konkurrerende autoriserede værksteder for at få adgang til teknisk bi-stand til at slukke indikatorlamper m.v. Det er det autoriserede værksted, der i enrække tilfælde afgør, om de uafhængige værksteder kan levere samme ydelse.Det er det autoriserede værksted, der i en række tilfælde afgør, om de uafhængigeværksteder kan levere samme ydelse.

101

For at de uafhængige værksteder får adgang til de tekniske oplysninger på sammevilkår som deres konkurrenter, foreslås det, at de tekniske oplysninger og oplys-ninger, der identificerer de komponenter og dele, der sidder i modellen, i form afen CD eller DVD følger med, når man køber bilen. Denne løsning må indeholdeadgang til senere opdateringer om den pågældende bilmodel.Konkurrencestyrelsen har foreslået Kommissionen, at den arbejder for at sikre det-te. Det kan også lette forbrugerens valg mellem de autoriserede og de uafhængigeværksteder.Det vil skærpe konkurrencen, hvis det bliver lettere for forbrugerne at udøve etpres på priserne. Det kan ske, hvis værkstederne ved tilbud på reparationer oplyserpriserne for reservedele og for arbejdsydelsen særskilt. Det vil gøre det lettere forforbrugerne at gennemskue, hvordan priserne dannes, herunder at sammenlignepriser værkstederne imellem.Nogle bilproducenter har for nogle modeller indført garantiperioder, der ligger udover de normale 2 eller 3 år. Forbrugerne kan opleve længere garantiperioder somet gode, men de kan medvirke til at fastholde kunderne til de autoriserede værk-steder i længere tid.Afsnit 4.2. indeholder en beskrivelse af autobranchen, herunder hvordan biler ogreservedele bliver distribueret og hvilke kendetegn, der er ved de værksteder, somreparerer bilerne. Forbrugernes opfattelse af autobranchen bliver også belyst.I afsnit 4.3. bliver der redegjort for, at det er dyrere at holde bil i Danmark end iandre lande. Også prisforskelle mellem autoriserede værksteder og uafhængigeværksteder bliver belyst. Der bliver også set på forbrugernes tilfredshed med auto-riserede værksteder i forhold til uafhængige værksteder.I afsnit 4.4. bliver den høje danske registreringsafgift belyst og det bliver under-søgt, hvilken effekt afgiften har på priserne for biler og reparationer. Afsnittet be-skriver også de krav, som importørerne stiller til deres værksteder. I afsnittet bli-ver der redegjort for, om de forskellige typer værksteder har lige vilkår mht. ad-gang til teknisk information og reservedele.

102

4.2

AUTOBRANCHEN

I Danmark er der ca. 2,1 mio. personbiler, hvoraf husholdningerne ejer hovedpar-ten. Disse biler går løbende i stykker og skal holdes ved lige. Reparationerne udfø-res af i alt mere end 6.000 værksteder. De er dels autoriserede værksteder, som ergodkendt af importører, dels uafhængige værksteder, der er uafhængige af impor-tører og fabrikanter. De autoriserede værksteder retter sig mest mod kunder mednyere biler, hvorimod de uafhængige værksteder mest retter sig mod kunder medældre biler.Forbrugerstyrelsen udarbejder hvert år et ForbrugerForholdsIndeks (FFI) for enrække forskellige brancher1. Autoreparation har været den dårligst placerede bran-che ud af 51 brancher i disse undersøgelser i fire år i træk indtil 2007. I 2008 varden rykket op som nr. 43 af de 51 brancher, jf. tabel 4.2.Reparationer og service efterspørges af kunder som forsikringsselskaber, leasing-selskaber, virksomheder og private bilejere. Forsikringsselskaberne køber repara-tionsydelser ved dækning af forsikringsskader2. Leasingselskaber og private virk-somheder køber både reparation og service. Det samme gælder private bilejere.Fokus i dette kapitel er på markedet for bilreparationer og service, herunder mar-kedet for salg af reservedele, i forhold til private bilejere i Danmark.

Reservedele til bilerDistributionen af reservedele til biler sker i to delvist sammenhængende systemer,jf. figur 4.1. Den gule søjle består af bilfabrikkerne, bilimportørerne og de autori-serede forhandlere og autoriserede værksteder. Bilfabrikkerne er første led i dengule søjle. De samler biler af en lang række komponenter. Ca. 75 pct. af disse delekommer fra underleverandører, og resten producerer fabrikkerne selv. Det er fa-brikkerne, der forsyner de danske importører med nye biler og reservedele til detdanske marked.Importørerne forsyner de autoriserede bilforhandlere med biler og originale reser-vedele og de autoriserede værksteder med reservedele.

Forbrugerstyrelsen, Forbrugerredegørelse 2008.Der foretages omkring 400.000 skadesreparationer hvert år, jf. ”Ry som fortjent? – Autobranchen og dens kun-der, Bilbranchen, DI, 2007.

103

De autoriserede forhandlere og værksteder sælger reservedele til bilejerne typisk iforbindelse med reparationer og vedligeholdelse, men også til brug for bilejeresgør-det-selv arbejde. De sælger også reservedele til de uafhængige værksteder.

Figur 4.1: Oversigt over distribution af biler og reservedele

Producenterne af originale reservedele og reservedele af tilsvarende kvalitet ogandre producenter fremgår af den blå søjle, jf. figur 4.1. De distribuerer reservede-le gennem grossister, der sælger reservedelene videre til især uafhængige værkste-der, men også til autoriserede værksteder.Der er i alt 4.600 autoreparationsværksteder ultimo 20073. Derudover er der knap400 pladeværksteder, knap 100 autoelektrikere, godt 400 autolakerere og ca. 100autoglarmestre. I alt er mere end 6.000 virksomheder beskæftiget med reparationog vedligeholdelse af biler.

Danmarks Statistik tæller virksomheder og henfører dem til deres hovedformål. Derfor optræder autoforhandler-nes værksteder ikke i disse tal.

104

VærkstederVærkstederne kan helt overordnet inddeles i tre typer med hver deres kendetegn,jf. tabel 4.1.Den første gruppe er autoriserede værksteder, hvoraf der er ca. 1.000. De er karak-teriseret ved at være autoriserede (godkendt) af en eller flere importører til at ud-føre reparationer på deres mærker. Disse værksteder har derfor en række kende-tegn, som er koncentreret om deres importørers bilmærker.De to sidste typer værksteder, værksteder i frivillige kæder og værksteder udenmedlemskab af kæder, er uafhængige af importørerne og betegnes derfor som uaf-hængige værksteder.En række værksteder er medlemmer i frivillige kæder. De er uafhængige af bilim-portører og bilfabrikker. Flere af dem har en ekstern part eller leverandør som ejerkædekonceptet. Det kan være en reservedelsgrossist (FTZ og Au2parts) eller enreservedelsproducent (Hella eller Bosch). Der er i alt lidt over 1.100 værksteder ide frivillige kæder, og antallet har været svagt stigende i de seneste år4.Kæderne hjælper deres medlemmer med markedsføring og med uddannelse. Sæd-vanligvis stiller kæderne en række krav til medlemmer, der ønsker at være med.Det kan være til antal mekanikere på værkstedet, teknisk niveau (testudstyr ogværktøj), uddannelsesniveau, løbende uddannelse og andet.Den tredje gruppe er uafhængige værksteder, der ikke er medlem af en kæde. Deter typisk små værksteder med få ansatte. Der er ca. 3.500 af disse værksteder.De autoriserede værksteder inden for de enkelte bilmærker er især i konkurrencemed de andre autoriserede værksteder inden for det pågældende bilmærke og medde uafhængige værksteder.

Antallet af medlemmer i værkstedskæder er steget fra 1.063 medlemmer i 2006 til 1.133 medlemmer i 2008, jf.www.motormagasinet.dk og Konkurrencestyrelsens undersøgelse af værkstedskæder i 2008.

105

Tabel 4.1:Typer

Forskellige typer værkstederAutoriseredeværkstederUafhængige værkstederVærkstedskæderIndividuelleværksteder3.500

Antal

1.000

1.100

Typisk markedssegment:Biler fra 0-5 år.•••

Typisk segment:Biler fra 5 – 9 år.•

Typisk segment:Biler over 9 år.•

Kendetegn

•••

••

MærkeautorisationFælles markedsføringEksterne certificeringerEkstern kvalitetskontrolGarantireparationerMærkerettet efteruddan-nelseSpecialværktøjerGenerel service og repa-ration

•

Fælles mar-kedsføringInterne certifi-ceringerEget uddannel-ses-systemGenerelt test-udstyrGenerel serviceog reparation

Individuelmarkedsføring

Kilde:

Bilbranchen rapport, ”Ry som fortjent? Autobranchen og dens kunder”, 2007 og styrelsens egen under-søgelse af bilimportørernes aftaler med autoriserede reparatører og styrelsens undersøgelser af værk-stedskædernes aftaler.

De tre typer værksteder fokuserer på forskellige kundegrupper. De autoriseredeværksteder har primært kunderne med de nyeste biler. Værkstedskæderne rettersig mod kunder med biler mellem 5-9 år, mens især de mindste, uafhængige værk-steder fokuserer på kunder med ældre biler (over 9 år).Det kan være svært for private bilejere at vide, hvad der er problemet, når bilengår i stykker og skal repareres. Det er også svært at vurdere forholdet mellem prisog kvalitet på både reservedele og reparationer, ligesom det er vanskeligt at sam-menligne ydelserne på det ene værksted med ydelserne på det andet. Da det typiskkun er værkstederne, der har indsigt i, hvad der skal laves og i vurderingen af prisi forhold til kvalitet, er der tale om et marked med asymmetrisk information.På sådanne markeder kan forbrugerne typisk ikke udøve samme pres på værkste-derne for at få dem til at levere bedre og billigere ydelser, som de kan på et mar-ked, hvor det er muligt at vurdere sammenhængen mellem pris og kvalitet af denydelse, der leveres.

106

Forbrugerstyrelsen udarbejder hvert år et ForbrugerForholdsIndeks (FFI) for 51brancher. Ud fra et forbrugersynspunkt har især tre faktorer betydning for, om etmarked har gode forbrugerforhold. Det drejer sig om forbrugertillid, gennemsig-tighed og klageforhold5. Gennemsigtighed drejer sig om, at forbrugerne har over-blik over og indblik i udbud, priser og kvalitet på markedet samtidig med, at deoplever, at der er konkurrence.Forbrugerstyrelsen opgør for hver branche tre indeks på en skala fra 0 til 10 forfølgende parametre: Gennemsigtighed, forbrugertillid og klageforhold. Disse treindeks danner tilsammen FFI-indekset. FFI-værdien for branchen autoreparationer 6,33, hvilket er lavere end det gennemsnitlige FFI-indeks for samtlige 51 bran-cher, som har en værdi på 6,87, jf. figur 4.2.

Figur 4.2: ForbrugerForholdsIndekset for autoreparation oggennemsnittet for 51 brancher (2008)

Autoreparation

6,33

Gennemsnit

6,87

FFI-værdi 2008Note:ForbrugerForholdsIndekset (FFI) bygger på de tre parametre: Gennemsigtighed, forbrugertillid og kla-geforhold. Forbrugerstyrelsen opgør for hver branche værdien for disse tre parametre på en skala fra 0til 10. Disse tre indeks danner tilsammen branchens samlede FFI-indeks udtrykt ved en værdi fra 0-10,hvor 10 er det bedste.Forbrugerstyrelsen, Forbrugerredegørelse 2008

Kilde:

Branchen for autoreparation har i fire år i træk (2004-2007) været placeret somnummer 51 og dermed dårligst i undersøgelsen. I 2008 blev den nummer 43 ud af51 brancher, jf. tabel 4.2.

Forbrugerstyrelsen, Forbrugeredegørelse 2008

107

I perioden fra 2004 til 2007 var forbrugernes tillid til dette marked lavere end tilandre forbrugermarkeder6. Og selvom placeringen i 2008 er bedre, så er branchenfortsat blandt de 10 dårligst placerede brancher mht. det samlede indeks (FFI).

Tabel 4.2: Bilværkstedernes placering i sammenligning medandre brancher (FFI) (2004-2008)20042005200620072008

PlaceringKilde:

51 ud af 51

43 ud af 51

Forbrugerstyrelsen, Forbrugerredegørelse 2007 og 2008.

Den dårlige placering i perioden fra 2004 til 2007 skyldtes, at forbrugerne mente,at gennemsigtigheden var lav, og at der manglede muligheder for at klage. I 2008fik branchen for autoreparation en bedre placering, fordi der er sikret bedre kla-gemuligheder, da en række organisationer har stiftet et Ankenævn for biler7.

BilbestandenDer er i Danmark i alt ca. 2,6 mio. biler. Af disse er langt hovedparten – 2,1 mio.eller næsten 80 pct. – personbiler. De private husholdninger ejer godt 1,9 mio. afdisse personbiler8.Danmark har en lille bilpark, når man sammenligner med andre europæiske lande.Der var i 2007 i gennemsnit 2,8 indbyggere pr. personbil i Danmark. Det er dethøjeste antal i EU-9, hvor blandt andet Sverige og Tyskland ligger under 2 ind-byggere pr. personbil. Det kan skyldes, at de danske afgifter på nye biler er de hø-jeste i EU, jf. afsnit 4.4.De 20 mest udbredte bilmærker, jf. figur 4.3, dækker tilsammen ca. 95 pct. af per-sonbilbestanden i Danmark.

Forbrugerstyrelsen, Forbrugerredegørelse 2007, kapitel 2, markedet for bilreparationer og serviceeftersyn,Ankenævnet for biler er etableret af følgende organisationer: Bilbranchen, CAD (Centralforeningen af Autorepa-ratører i Danmark), DAF (Danmarks Automobilforhandlerforening), Dansk Autoglas, DBFU (Dansk Bil For-handler Union), De Danske Bilimportører, FAI (Foreningen af Auto- og Industrilakerere), FDM, SKAD (Sam-menslutningen af Karrosseribyggere og Autooprettere i Danmark). Nævnet behandler forbrugerklager i forbin-delse med køb af en bil over 100.000 kr. eller en værksteds- / serviceregning over 1.500 kr.Primo 2008 ejede de private husholdninger 93 pct. ud af de 2,1 mio. personbiler.

108

Figur 4.3: Bestanden af personbiler i Danmark ult. 2008BilmærkeSEATKIAMITSUBISHIBMWMERCEDES-BENZNISSANRENAULTAUDIHYUNDAIVOLVOSUZUKISKODAMAZDAFIATCITROENOPELFORDTOYOTAPEUGEOTVOLKSWAGEN

50.000

100.000Antal

150.000

200.000

250.000

Note:Kilde:

De 20 mest udbredte personbilmærker. De dækker hver især over et antal forskellige bilmodeller.De Danske Bilimportører.

Salget af personbiler kan variere en del fra år til år afhængigt af konjunkturer ogudskiftningsbehov. Inden for de seneste 10 år har nyvognssalget ligget mellemknap 100.000 personbiler i 2001 og 2003 og godt 160.000 i 2007. I 2008 var sal-get knap 150.000 personbiler.Der er flest biler i gruppen af biler under to år og næst flest biler i gruppen over 2men under 4 år, jf. figur 4.4. Det afspejler det høje bilsalg i årene 2006 og 2007.Mere end 40 pct. af personbilerne er over 10 år gamle. Gennemsnitsalderen for dedanske personbiler har gennem de seneste tre år ligget på 9,1 år. Når personbilerneskrottes, er de i gennemsnit knap 17 år gamle9.

Målt på gennemsnitsalderen på de biler, der modtager skrotpræmien på 1.750 kr.

109

Figur 4.4: Personbilernes alder ult. 2008Antal350.000300.000250.000200.000150.000100.00050.0000<22-34-56-78-910-11 12-13 14-15 16-17 18-19Alder (år)Kilde:Danmarks Statistik – BIL 8.

20+

4.3

PRISNIVEAUET

Det er dyrt at holde bil i Danmark. Det er ca. 50 pct. dyrere at få lavet et serviceef-tersyn i Danmark end i Sverige eller i Tyskland. Almindelige reparationer er ca.20 pct. dyrere i Danmark end i Sverige og Tyskland10.Der kan være penge at spare på udgifterne til vedligeholdelse og reparation af bi-ler i Danmark, da der er store prisforskelle mellem autoriserede og uafhængigeværksteder. Der er også store regionale forskelle i priserne.De høje danske priser og de store forskelle i priserne på, af hvem og hvor i landetman får repareret bil, er tegn på, at konkurrencen ikke er effektiv.Udgiften til at holde bil er en af de store poster på husholdningernes budget. Det ernæsten 9 pct. af det gennemsnitlige forbrug i en husholdning, der går til bilen11.Udgiften til reparation og vedligeholdelse er i gennemsnit ca. 6.000 kr. pr. hus-stand om året.1011

Jf. ”Prisundersøgelse udført af Loyalty Group for Konkurrencestyrelsen”, 2008. Fakta om undersøgelsen frem-går af bilag 4.1.Det fremgår af vægtgrundlaget for forbrugerprisindekset pr. januar 2006, at reparation og vedligehold (inkl.reservedele) vægter knap 2,2 pct. af det samlede forbrug. Dertil kommer, at anskaffelse af personbil udgør 3,8pct. og udgiften til brændstof, som er den største driftsudgift ved at holde bil, udgør ca. 2,9 pct.

110

Dyrere at holde bil i Danmark end i andre landeReservedele til biler er dyrere i Danmark end i andre lande, vi normalt sammen-ligner os med. De europæiske forsikringsorganisationers samarbejdsorgan (CEA)opgør årligt priser for reservedele i forskellige medlemslande. CEA samler priserfor 11 reservedele, der hyppigt anvendes til udbedring af forsikringsskader12. Pri-serne indhentes for i alt 20 bilmodeller inden for fire kategorier. Ifølge oplysnin-ger fra 2008 er priserne i Danmark mellem 10 og 15 pct. højere end Sverige, Bel-gien, Frankrig og Italien, der indgår i statistikken13, jf. figur 4.5. Blandt de under-søgte lande har kun Norge højere priser end Danmark.

Figur 4.5: Priser på reservedele til biler (2008)Indeks, Italien=100140120100806040200NorgeNote:Anm.:Kilde:

Danmark

Sverige

Belgien

Frankrig

Italien

Gennemsnit af gennemsnitspriserne for 11 reservedele til alle biler.Der er ikke tal for de øvrige EU-9 lande.Comité Européen des Assurrance (CEA) 2008.

Udgiften til vedligeholdelse og reparation af biler består dels af en udgift til reser-vedele og dels af en udgift til arbejdsydelsen.De danske priser for reservedele og tilbehør steg i en stor del af perioden siden1998 mindre end priserne for varer i alt, jf. figur 4.6(a). Der er en tendens til, atpriserne på reservedele er steget mere end varer siden 2005. Betragtet over hele10-årsperioden er reservedele steget lige så meget som øvrige varer – ca. 14 pct.1213

Forlygte, baglygte, forreste og bageste kofanger, fronthjelm, køler, forskærm, bagskærm, fordør, bagdør, bag-klap/bagagerumsklap.Der er ikke tal for de øvrige EU-9 lande.

111

De danske priser for tjenesteydelsen reparation og vedligeholdelse af biler, somreelt afspejler pris på arbejdsydelsen, steg i perioden fra 1998 til 2008 med mereend 50 pct., mens det samlede indeks for tjenester i samme periode steg med ca.35 pct., jf. figur 4.6(b). Prisstigningen inden for reparation og vedligeholdelse harsåledes været betydeligt større end for tjenesteydelser under ét.

Figur 4.6: Prisindeks for reservedele og tilbehør og for repara-tion og vedligeholdelse (1998-2008)(a) Prisindeks for reservedele og tilbehør og forvarer i alt, DanmarkIndeks, 1998=1001601501401301201101001998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008Reservedele og tilbehørVarer i alt

(b) Prisindeks for vedligeholdelse og reparationog for tjenester i alt, DanmarkIndeks, 1998=1001601501401301201101001998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008Vedligeholdelse og reparationTjenester i alt

Kilde:

Eurostat

Den kraftige stigning i prisen på arbejdsydelsen ved reparation og vedligeholdelseaf biler er tegn på, at konkurrencen ikke er effektiv. En del af forklaringen kan og-så være, at de ansatte mekanikere i en periode med højkonjunktur har været efter-spurgte i andre brancher. Tilbøjeligheden til at give en højere løn kan derfor haveværet stor i autobranchen.Konkurrencestyrelsen har fået udarbejdet en undersøgelse af priserne for serviceog standardreparationer i Danmark, Sverige og Tyskland14. Der er redegjort forundersøgelsen i bilag 4.1. Hele undersøgelsen findes på styrelsens hjemmeside15.Den viser, at priserne eksl. moms for serviceeftersyn på udvalgte bilmodeller iDanmark ligger ca. 50 pct. over de tilsvarende priser i Sverige og Tyskland. Repa-rationspriserne eksl. moms ligger ca. 20 pct. højere i Danmark end i Sverige ogTyskland. Dette dækker over, at reservedele i Danmark er ca. 12 pct. dyrere end iTyskland og ca. 25 pct. dyrere end i Sverige. Arbejdsydelsen i Danmark er ca. 11pct. dyrere end i Sverige og ca. 46 pct. dyrere end i Tyskland. Priserne i Danmarki forhold til priserne i Sverige og Tyskland er vist i indeks i figur 4.7.

1415

Jf. Rapporten ”Prisundersøgelse udført af Loyalty Group for Konkurrencestyrelsen”, 2008Jf. www.ks.dk, under publikationer/Konkurrenceredegørelser/dokumentation.

112

Figur 4.7: Service-, reparations- og reservedelspriser eksl.moms - Danmark, Sverige og Tyskland (2008)Indeks, DK=100100

0ServiceeftersynReparation - samletReparation -materialerDanmarkReparation - arbejde

TysklandNote:Kilde:

Sverige

Priser indhentet i november og december 2008 hos autoriserede reparatører i Danmark, Skåne og Tysk-land umiddelbart syd for grænsen.Rapporten ”Prisundersøgelse udført af Loyalty Group for Konkurrencestyrelsen”, 2008, som findes påstyrelsens hjemmeside www.ks.dk.

Denne undersøgelse viser, at priserne på service og reparation er betydeligt højerei Danmark end i Sverige og Tyskland16.Da det i alle tilfælde drejer sig om det samme udvalg af ydelser17udført af autori-serede reparatører i de tre lande, indikerer det, at konkurrencen på service og repa-ration er svagere i Danmark end i de to nabolande. For den forbruger, der vælgerat købe de pågældende ydelser i nabolandene, er der yderligere en besparelse athente i Tyskland, hvor momsen er 19 pct., mens den er 25 pct. i Sverige og iDanmark.

1617

Sammenligningen er foretaget på grundlag af priser uden moms i de tre lande.Ydelserne omfatter: (1) Stort serviceeftersyn – 40.000 km. - Priser på de serviceeftersyn, der hidrører ”mel-lemklassebil” - Toyota, er baseret på ”lille” serviceeftersyn efter 45.000 km. (2) En komplet højre forlyg-te/lygteenhed (inkl. fatning og pære). (3) Den bageste lydpotte (inkl. alle monteringsdele) - Priser indhentet for”lille bil” - VW er baseret på udskiftning af katalysator i stedet for lydpotte. (4) Komplet udskiftning af bremser –for og bag, altså både skiver og bremseklodser (inkl. monteringssæt) - For ”minibil” - Peugeot er der kun ind-hentet priser på udskiftning af skiver og klodser foran, da der sidder tromlebremser bag på bilen. Bilmodeller iundersøgelsen: Minibil: Peugeot 107, årgang 2005, 1.0 l., Lille bil: VW Polo, årgang 2005, 1.4 l., Mellemklasse:Toyota Corolla, årgang 2005, 1.6 l., og Firmabil: Ford Mondeo, årgang 2005, 2.0 l.

113

Prisforskelle mellem autoriserede og uafhængige værkstederKonkurrencestyrelsen har undersøgt priser for reparationer og service hos hen-holdsvis autoriserede og uafhængige værksteder i Danmark. Undersøgelsen viser,at priserne på serviceeftersyn og udvalgte standardreparationer ligger i gennemsnit20-35 pct. højere hos autoriserede værksteder end hos uafhængige værksteder.Materialerne ca. 25 pct. dyrere hos de autoriserede værksteder end hos de uaf-hængige, mens arbejdsydelsen er godt 40 pct. dyrere hos de autoriserede værkste-der end hos de uafhængige værksteder18.Forbrugerne kan typisk spare 20-30 pct. på serviceeftersyn og standardreparatio-ner ved at bruge uafhængige værksteder i stedet for autoriserede værksteder, jf.figur 4.8.Det skal dog bemærkes, at prisforskellene varierer fra mærke til mærke.Besparelserne svarer til ca. 1.500 kr. ud af de ca. 6.000 kr., som en husholdning igennemsnit bruger på reparation og vedligeholdelse pr. år.

Figur 4.8: Prisindeks: Autoriserede og uafhængige værksteder(2008)Indeks, Uafhængige værksteder=100160140120100806040200ServiceeftersynReparation -samletReparation -materialerReparation -arbejdeKundetimepriser

Autoriserede værkstederKilde:

Uafhængige værksteder

Rapporten ”Prisundersøgelse udført af Loyalty Group for Konkurrencestyrelsen”, 2008, som findes påstyrelsens hjemmeside www.ks.dk.

Prisen på standardreparationerne indeholder både prisen på materialer og prisen for den medgåede arbejdstid.

114

Priserne varierer tillige efter, om værkstederne ligger i storbyer eller i mindre byeri provinsen.Det fremgår af undersøgelsen, at priserne på service og reparation er lavest hos deuafhængige reparatører i provinsen. De er næstlavest hos de uafhængige reparatø-rer i storbyer. Priserne er næsthøjest hos de autoriserede reparatører i provinsen,og de er højest hos de autoriserede reparatører i storbyer, jf. figur 4.9.Der er altså også en mulig ekstra besparelse for forbrugerne ved at finde et værk-sted uden for storbyerne ud over besparelsen ved at vælge et uafhængigt værkstedfrem for et autoriseret værksted.

Figur 4.9: Sammenligning mellem autoriserede og uafhængigeværksteder i storby og provins (2008)Indeks, Provins - Uafhængige værksteder=100200180160140120100806040200ServiceeftersynReparation -samletReparation -materialerReparation -arbejdeKundetimepriser

Provins - Uafh.Note:Kilde:

Storby - Uafh.

Provins - Aut.

Storby - Aut.

Storby: Storkøbenhavn: Postnummer 2000 – 2850, Århus: Postnummer 8210 – 8520. Provins: Sjælland:Postnummer 3000 – 4871, Region Midtjylland, Vestjylland: Postnummer 6710 – 8960.Rapporten ”Prisundersøgelse udført af Loyalty Group for Konkurrencestyrelsen”, 2008.

Det er bilfabrikken, der fastlægger indholdet af serviceeftersynene og fastsætter,hvor hyppigt, de skal udføres. Det arbejde, der indgår i et serviceeftersyn er detsamme, uanset om det udføres af et autoriseret eller et uafhængigt værksted. Deter ikke muligt umiddelbart at vurdere, om kvaliteten af service og reparationer erhelt den samme hos henholdsvis autoriserede og uafhængige værksteder.

115

Forbrugerstyrelsen har undersøgt kvaliteten af det udførte arbejde ved at spørgeforbrugerne om deres vurdering af de autoriserede og de uafhængige værksteder.Der fremgår af svarene, at forbrugere, der har anvendt et uafhængigt værksted, errelativt set mere tilfredse end forbrugere, der har anvendt et autoriseret værksted.Forbrugernes tilfredshedsvurdering af de autoriserede værksteder er 7,17 målt påen skala fra 0 til 10, mens forbrugere, der har benyttet et uafhængigt værksted, igennemsnit giver værkstederne 7,94 i karakter, jf. figur 4.10. Denne forskel på til-fredshedsvurderingerne kan muligvis skyldes, at forbrugere, der benytter autorise-rede værksteder, har højere forventninger til værkstedets ydelser end forbrugere,der benytter uafhængige værksteder. Der foreligger ingen data, der kan be- ellerafkræfte den antagelse.

Figur 4.10: Kundetilfredshed med autoriserede og uafhængigeværksteder

Uafhængigt værksted

7,94

Autoriseret værksted

7,17

0Note:Kilde:

Kundetilfredsheden måles på en skala fra 0 til 10, hvor 10 angiver højest tilfredshed.Forbrugeredegørelse 2007, Kapitel 2 Markedet for bilreparationer og serviceeftersyn, Forbrugerstyrel-sen 2007.

Bilbranchen gengiver i sit kvartalsblad ”Blitz” for januar 2009 resultaterne af enundersøgelse af kundetilfredsheden, som Institut for Konjunktur-Analyse (IFKA)udarbejder for foreningen hvert kvartal. Ifølge den udtrykker kunderne også størretilfredshed med de uafhængige værksteder end med de autoriserede, jf. figur 4.11.

116

Figur 4.11: Kundetilfredshed med autoriserede og uafhængigeværkstederGennemsnitlig kundetilfredshed4,64,54,44,34,24,14,03,93. kv. 074. kv. 071. kv. 082. kv. 083. kv. 084. kv. 08Autoriseret værkstedNote:Kilde:

Uafhængigt værksted

Skalaen går fra 0-5, hvor 5 udtrykker maksimal tilfredshedBilbranchens nyhedsbrev Blitz januar 2009

Bilbranchen19peger selv på, at forskellen mellem de autoriserede og de uafhængi-ge værksteder kan skyldes forskel på kundernes forventninger til de to typer afværksteder.Undersøgelsen indikerer, at forbrugerne i stedet kan opnå god service og store be-sparelser, hvis de bruger de uafhængige værksteder.

4.4

KONKURRENCEN MELLEM DE AUTORISEREDEOG DE UAFHÆNGIGE VÆRKSTEDER

Som tidligere nævnt er der stor forskel på priserne mellem de autoriserede og deuafhængige værksteder. Det kan derfor undre, dels hvorfor de autoriserede er såmeget dyrere, dels hvorfor forbrugerne ikke i højere grad bruger de uafhængigeværksteder. Det tyder på, at konkurrencen ikke er effektiv.Det er der flere årsager til, og de vil blive belyst i det følgende.

Jf. Bilbranchens nyhedsbrev Blitz, januar 2009

117

Nye biler er meget dyre, blandt andet fordi den danske registreringsafgift er megethøj. Afgiften presser forhandlernes indtjening på salg af biler. Da de fleste for-handlere også er reparatører, kan det give forhandlerne incitamenter til i stedet attage høje priser for deres reparationer.De autoriserede værksteder skal også opfylde en serie krav fra importørernes side.Det drejer sig bl.a. om en række investeringer fx i lokaler og udstyr, hvilket ermed til at gøre værkstedernes egne ydelser dyrere.

Afgift styrer priser på nye bilerDen danske registreringsafgift er meget høj i international sammenhæng. Mangeandre lande opkræver ingen særlig afgift ved køb af ny bil. I de lande, som ogsåhar særlige bilafgifter, er afgiften væsentlig lavere end den danske, jf. tabel 4.3.Tabellen viser beskatningen for Danmark og udvalgte lande i 2007. En detaljeretredegørelse for beregningen af registreringsafgiften for en bil i Danmarks ses i bi-lag 4.2.

Tabel 4.3: Bilbeskatning i udvalgte lande (2007)DanmarkNederlandeneSverigeStorbritannienTysklandNote:Anm.:.Kilde:

105 pct. af den afgiftspligtige værdi op til 74.000 kr.180 pct. af den afgiftspligtige værdi over 74.000 kr.45.2 pct. – dog visse fradrag/tillægIngenIngenIngen

I Danmark anvendes begrebet ”den afgiftspligtige værdi”, som beregnes ud fra bilforhandlerens ind-købspris, hvortil lægges minimum 9 pct. i samlet avance til importør og forhandler og moms.I samtlige lande uden særlig beskatning af nye biler betales der moms.De Danske Bilimportører, Vejtransporten, 2007 og Skatteministeriets hjemmeside.

Den høje afgift giver højere forbrugerpriser på biler, men det presser også indtje-ningen pr. solgt bil ned, jf. boks 4.2.

118

Boks 4.2: Afgiftens effekt på bilprisenUden afgiften vil prisen for forbrugeren og den pris, som forhandleren får, være densamme (pc=pp). Hvis der indføres en afgift på biler vil den pris, som forbrugeren betaler,stige. Højere priser får efterspørgslen til at falde. Forhandlerne (og producenterne) vil iden situation reducere deres pris for at kompensere for nedgangen i efterspørgslen. Re-sultatet bliver, at forbrugerprisen stiger fra pctil pc’.Derfor kan det bedst betale sig for forhandleren at sænke sin pris fra pptil pp’ for at til-passe udbuddet til den lavere efterspørgsel. Forhandlernes (og producenternes) indtje-ning vil dermed falde.

Note:

Pc: den pris forbrugerne betaler og Pp: den pris/indtægt, som forhandleren får.

Jo højere afgiften er, desto stærkere vil faldet i forhandlerprisen være, hvis efter-spørgslen er elastisk.At de høje afgifter påvirker indtjeningen ved bilsalget ses blandt andet ved, at im-portprisen (prisen fra fabrikken) på biler ofte er lavere i Danmark end i andre lan-de, jf. tabel 4.4.

119

Tabel 4.4: Listepris for Ford Focus i Danmark, Sverige ogTyskland (2009)DanmarkImportpris (”pre-tax”)Importpris, indeks Danmark = 100Listepris – inkl. momsListepris inkl. moms omregnet til DKKListepris, indeks Danmark = 100MomssatsNote:Anm.:Kilde:

Sverige13.470 EUR110187.000 SEK130.9004725 pct.

Tyskland15.336 EUR12520.750 EUR155.6255619 pct.

12.279 EUR100278.000 DKK278.00010025 pct.

Svenske priser omregnet til danske med 100 SEK = 70 DKK. Tyske priser omregnet til danske med 100EUR = 750 DKK.Importprisen er prisen før beregning af skat og afgift.Importpris på Ford Focus fra European Commission - Car Price Report fra 1.1.2008. Listepriser forFord Focus, Trend, 1,6 , TDCi 5 dørs fra www.ford.dk, www.ford.se og www.ford.de.

Prisen på en almindelig familiebil er typisk dobbelt så høj i Danmark som i Sveri-ge og i Tyskland, jf. figur 4.12(b). Dette er på trods af, at priserne ved import afbilerne fra fabrikken er lavere i Danmark end i Sverige og i Tyskland, jf. figur4.12(a).

Figur 4.12: Import- og listepriser for Ford Focus i Danmark,Sverige og Tyskland.(a) ImportpriserIndeks, DK=100140125

(b) ListepriserIndeks, DK=100120

12010080100

110

1008060

100

5647

6040200DanmarkSverigeTyskland40200Danmark

Sverige

Tyskland

Kilde:

Importpris på Ford Focus fra European Commission - Car Price Report fra 1.1.2008. Aktuelle listepriserfor Ford Focus, Trend, 1,6 l TDCi 5 dørs fra www.ford.dk, www.ford.se og www.ford.de.

120

I autobranchen er det en udbredt opfattelse, at det ikke blot er producenternesavancer, der presses af de danske afgifter, men at avancerne hos forhandlerne forsalg af nye biler er lavere end i udlandet20. Det er imidlertid vanskeligt at doku-mentere denne opfattelse ud fra regnskabsoplysninger. De fleste autoriserede for-handlere har samlede regnskaber for deres aktiviteter, dvs. for både salg af nye ogbrugte biler, tilbehør samt service- og reparationer21. Det er derfor ikke muligt atudskille deres reparationsaktiviteter og opgøre en avance udelukkende for salget afnye biler.Køb af en ny bil er en af de største økonomiske beslutninger i de fleste hushold-ninger. De høje priser gør bilejerne villige til at betale meget høje priser for driftog vedligeholdelse i bilens første år.Denne betalingsvillighed udnytter bilforhandlerne ved at etablere et værksted i til-knytning til nybilsalget. Hovedparten af de autoriserede bilforhandlere er såledesogså autoriserede reparatører, som typisk markedsfører sig med, at de kan levereservice- og reparationsydelser af meget høj kvalitet. Når forbrugeren har købt enny bil og ønsker, at den skal have en eksklusiv behandling uden at skele til prisen,er de meget tilbøjelige til at bruge det autoriserede værksted. Det autoriseredeværksted får derved tilnærmelsesvis en (midlertidig) monopolstilling over for for-brugeren. Det giver mulighed for at opnå en høj pris og indtjening på reparationog service.Samlet fører disse forhold til, at det er muligt for de autoriserede værksteder at ta-ge høje priser for deres ydelser.I 2009 blev der indgået en politisk aftale om at ændre på den høje registreringsaf-gift på nye biler ved en gradvis ændring af bilbeskatningen. Som led heri skal derudarbejdes et beslutningsgrundlag for en grøn omlægning af bilskatten22. Denneomlægning skal gøre det billigere at købe nye, miljørigtige biler, mens det til gen-gæld skal være dyrere at bruge biler, især dem som forurener meget. Ændringerneaf bilafgifterne skal ske gradvist, så den grønne afgift bliver først indført for per-sonbiler fra 2015.

2021

Verden ifølge DAF, 2009.Ernst & Young, Autoforhandleranalyse, 2008, side 18: ”Den faldende dækningsgrad er uden tvivl forårsaget afmeget lave fortjenstmarginer på nye biler, forskellige former for rabatter og gratis ekstraudstyr samt højere om-kostninger som følge af importørernes krav til de autoriserede forhandlere.”Transport- og Energiministeriet, Aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, SocialistiskFolkeparti, Det Radikale Venstre, og Liberal Alliance om: En grøn transportpolitik, 29. januar 2009. Beslut-ningsgrundlaget skal fremlægges, så den nødvendige lovgivning kan fremsættes i Folketingssamlingen 2009-2010.

121

Denne omlægning af bilafgifterne kan gøre forbrugerne mindre villige til at betalehøje værkstedspriser, selv når bilen er ny. Dermed kan det blive sværere for deautoriserede værksteder at opretholde de høje priser.

Importører binder deres værkstederI Danmark er der ca. 595 forhandlere af nye biler23, hvoraf godt 50 er koncernfor-bundne med en importør24.Importørerne kan stille krav om, at biler skal sælges og reparationer udføres i etsåkaldt selektivt distributionssystem. Systemet indebærer, at importøren bestem-mer, hvem der kan blive deres autoriserede forhandlere. De fastsætter også kriteri-er for, hvad der skal til for at blive autoriseret værksted.Disse kriterier kan bestå af egentlige bindinger i form af pligter. Autoriserede re-paratører skal foretage en række investeringer for at leve op til importørens kravtil værkstedernes indretning, værktøj og udstyr. Også obligatorisk værkstedskon-trol og krav om efteruddannelse er med til at øge værkstedernes omkostninger.Reparatører er normalt forpligtet til at oprette interne systemer, så de kan rapporte-re oplysninger til importøren. Det betyder, at de skal investere i særlige IT-systemer.Hertil kommer, at de skal opfylde salgsmål for reservedele, som de har aftalt medimportøren. Importørerne belønner deres reparatører for et stort salg.De nævnte bindinger medfører højere omkostninger for de autoriserede reparatø-rer, hvorved deres ydelser bliver dyrere, end de ellers ville have været, jf. boks4.3.

2324

Optælling pr. 1. januar 2009, jf. Verden ifølge DAF, 2009.Konkurrencestyrelsens egen undersøgelse af 19 danske bilimportører.

122

Boks 4.3:

Bindinger som fordyrer autoriserede værkstedersydelser

•

Dyre investeringer,reparatører skal selv foretage omfattende investeringer for atvære autoriserede reparatører.Præstationsmål,fordi de fx baseres på reparatørens salg af importørens originale re-servedele i forudgående kalenderår.Købsforpligtelsevedrørende indkøb af importørens originale reservedele, hvorvedden enkelte reparatør forpligter sig til at købe en andel på minimum 30 pct. af sitsamlede indkøb af reservedele hos importøren.Belønning,der belønner reparatørerne for at købe eller sælge de dyrere reservedele istedet for de billigere.Indrapporteringbetyder, at reparatører skal investere i IT-systemer, der opfylder dekrav, som importører stiller vedrørende oplysninger, der skal indberettes om fx præ-stationer, lagerniveau, ordrebeholdning m.v.Konkurrencestyrelsens egen undersøgelse af 19 bilproducenters aftaler.

•

Kilde:

Hertil kommer, at importører normalt kan opsige enhver forhandler med 2 års var-sel. Opsigelsesvarslet er således kort i forhold til de investeringer, som den autori-serede forhandler/reparatør har foretaget ud af egen lomme. Hvis de enkelte for-handlere/reparatører kommer i unåde hos deres importør, kan de risikere at bliveopsagt, og deres investeringer er derved tabt.

De forskellige bindinger svækker med andre ord de autoriserede reparatørers inci-tamenter til at lave reparationerne billigst muligt. Importøren påfører sine værk-steder en række omkostninger og belønner dem, hvis de køber eller sælger mangeaf importørens dyre reservedele. Når det kan være en profitabel strategi, skyldesdet, at forbrugerne ikke udøver noget stærkt pres på priserne, jf. ovenfor.

123

Kundens motiver for valg af værkstedNår man ser på markedet for reparation og service bredt – og ikke kun for nye bi-ler – er der især tre faktorer, der har betydning for bilejerne, når de skal vælgeværksted. Det er25:•••

At forbrugeren tidligere har været tilfreds med værkstedets kvalitet og service(tidligere kendskab)At værkstedets priser er konkurrencedygtigeAt værkstedet reparerer hurtigt, så forbrugeren ikke skal undvære sin bil.

Forbrugerne lægger vægt på, at de kan vide sig sikre på, at værkstedets ydelser eraf høj kvalitet, og at servicen er i orden. En af årsagerne hertil kan være, at ydel-serne er komplekse, og at det kan være vanskeligt for forbrugerne at vurdere ogeventuelt kvalitetssikre ydelsen, jf. afsnit 4.2.Bilbranchen har undersøgt, hvad kunderne vil have, når de køber reparationer ogservice26. Undersøgelsen viser, at den personlige tillid til mekanikeren er det vig-tigste for bilejere, når de skal vælge værksted. Ca. 40 pct. prioriterer den personli-ge tillid til mekanikeren som det vigtigste. Knap 30 pct. nævner generel tillid tilværkstedet. Kun knap 20 pct. prioriterer pris som den vigtigste faktor. Som ud-gangspunkt er bilisterne meget loyale overfor deres værksted. Ifølge Bilbranchen27angiver 48 pct. af bilejerne dårlig service som den faktor, som kunne få dem til atskifte værksted. Kun hver fjerde bilejer er klar til at skifte værksted, hvis et andetværksted kan tilbyde billigere priser.Forbrugernes ulyst til at skifte værksted er således også et forhold, som svækkerkonkurrencen.Effekten af den grundlæggende asymmetri, for så vidt angår information mellemkunder og værksteder, kan mindskes, ved at forbrugerne efterspørger bedre infor-mation om, hvad de får for pengene. De kan eksempelvis bede værkstederne om atfå oplyst priserne for reservedele og for arbejdsydelse særskilt, når de modtagertilbud eller regninger fra værkstederne. Det vil gøre det lettere for forbrugerne atgennemskue, hvordan priserne dannes, herunder om de autoriserede værkstedertager højere priser for reservedele.

252627

Forbrugerstyrelse Forbrugerredegørelse 2007, Kapitel 2, markedet for bilreparationer og serviceeftersyn, 2007BLITZ januar 2009, nyhedsbrev fra Bilbranchen, DI, 2009.Bilbranchen - Dansk Industri, Ry som fortjent. 2007.

124

Værkstedernes adgang til teknisk information og reservedeleNye biler bliver hele tiden mere og mere teknisk avancerede. Indholdet af elektro-nik og software er steget kraftigt i de seneste år. Det gælder både motorstyring ogstyring af forbrændingsprocesser28. Derudover er der sket en betydelig udviklinginden for sikkerhedsudstyr som ABS-bremser og systemer til at stabilisere bilensbevægelser under kørslen29.Krav til komfort30og til brugervenlighed31er også med til at gøre biler mere kom-plicerede.Det betyder, at reparatører for at kunne servicere og reparere moderne biler i højgrad er afhængige af adgang til teknisk information om den enkelte bil og adgangtil at købe reservedele.De autoriserede reparatører har i kraft af deres status og aftaler med importøren enpligt til at anskaffe sig testinstrumenter, specialværktøj og deltage i kurser om deenkelte bilmodeller. Samtidig har de adgang til importørens eller bilfabrikkenstekniske support ofte i form af en opkobling til bilimportens netværk. Dette er dyrtfor den autoriserede reparatør, men er en del af prisen for at være autoriseret.Hvis uafhængige værksteder skal kunne udføre reparation og service på nye ellernæsten nye biler, er det af afgørende betydning, at de også har adgang til dissetekniske oplysninger. Dertil kommer, at de skal kunne købe de nødvendige reser-vedele. EU har fastsat regler, der skal sikre dette, jf. boks 4.4.

28293031

For at begrænse forurening og udledning af skadelige partikler, der følger med forbrænding af fossilt brændsel,hvad enten det er diesel eller benzin.ESC – elektronisk stabilitetskontrolElektronisk affjedring, klimaanlæg mv.Navigations- og kommunikationsanlæg mv.

125

Boks 4.4: EU-gruppefritagelse for motorkøretøjerDe almindelige konkurrenceregler gælder for bilreparationer og salg af reservedele.Der gælder forbud mod at indgå konkurrencebegrænsende aftaler og forbud mod atmisbruge en dominerende stilling.EU-Kommissionen har hidtil været af den opfattelse, at dette ikke var tilstrækkeligt tilat sikre konkurrencen. EU har derfor vedtaget et særligt regelsæt – en såkaldt gruppe-fritagelse – om motorkøretøjer. Et af formålene hermed har været at sikre en effektivkonkurrence på reparationsmarkedet og på markedet for salg af reservedele.Det har man gjort ved at fastslå, at de uafhængige værksteder skal have samme og ligekonkurrencemuligheder som de autoriserede værksteder samt ved at stille krav om, atleverandører af reservedele får adgang til markedet.

Note:

Se bilag 4.3 om EU’s rammevilkår for en nærmere beskrivelse af gruppefritagelsesforordningen

Bilimportørerne sælger tekniske oplysninger mv., der kræves til reparation og ved-ligeholdelse af det enkelte bilmærke.Den væsentligste kilde for de uafhængige værksteder til teknisk information er detekniske forlag.På det danske marked findes to tekniske forlag – Tolerance A/S32og AutodataSkandinavien ApS33. De tekniske forlag køber oplysningerne af bilimportørerne,jf. beskrivelsen i bilag 4.4.Bilfabrikkerne præsenterer deres tekniske oplysninger på forskellige måder. Detekniske forlag indarbejder teknisk information fra bilfabrikkerne i deres publika-tioner på en systematisk og ensartet måde og sælger dem til værksteder i en samletpakke. I praksis kan der gå nogen tid, fra bilfabrikkerne introducerer nye modellertil de tekniske forlag har dem med i deres system.Reglerne i EU’s gruppefritagelse om motorkøretøjer skal også sikre de uafhængi-ge værksteders adgang til reservedele. Endvidere skal reglerne gøre det lettere forleverandører af reservedele at få adgang til markedet for reparation og service.34

3233

Tolerance A/S er et selskab i Hella-koncernen.Autodata Skandinavien er britiske Autodatas skandinaviske partner og markedsfører Autodatas produkter i Dan-mark og Norge. På sin hjemmeside oplyser Autodata Skandinavien, at firmaet har mere end 3.000 bilværksteder iNorden som faste kunder.Jf. bilag 4.3 om EU’s rammevilkår.

126

I praksis har de uafhængige værksteder adgang til at købe originale reservedelehos de autoriserede forhandlere eller værksteder. Derudover har de adgang til atkøbe originale reservedele og reservedele af tilsvarende kvalitet35hos de uafhæng-ige grossister.Salget hos de uafhængige reservedelsgrossister36fordeler sig med mindre end 10pct. originale reservedele, 80-90 pct. reservedele af tilsvarende kvalitet og mindreend 5 pct. andre reservedele. Mere end 90 pct. af salget går til uafhængige værk-steder. De resterende mindre end 10 pct. af salget går til autoriserede forhandlereog reparatører.Gruppefritagelsen har åbnet adgang til originale reservedele og reservedele af til-svarende kvalitet både for autoriserede reparatører og for de uafhængige reparatø-rer. Desuden er der adgang til markedet for uafhængige leverandører af reservede-le, sådan som det er forudsat af Kommissionen.Konkurrencestyrelsen har foreslået Kommissionen, at de tekniske oplysninger ogoplysninger, der identificerer de komponenter og dele, der sidder i den enkelte bil-model, i form af en CD eller DVD følger med, når man køber bilen. Så vil de uaf-hængige værksteder får adgang til de tekniske oplysninger på samme vilkår somderes konkurrenter. Denne løsning må indeholde adgang til senere opdateringerom den pågældende bilmodel.Det kan også lette forbrugerens valg mellem de autoriserede og de uafhængigeværksteder.Med virkning fra 1. september 2009 træder en ny EU-forordning i kraft37. Denfastsætter regler for typegodkendelse af nye biler. Den kræver, at bilfabrikkernestiller den nødvendige tekniske information til rådighed til alle uafhængige aktø-rer38.

Originale reservedele er reservedele fra de producenter, der fremstiller de originale komponenter til bilfabrik-kerne. Reserveservdele af tilsvarende kvalitet er reservedele fra andre producenter, der er af samme kvalitet somde originale reservedele.Jf. Konkurrencestyrelsens spørgsmål til reservedelsgrossisterEuropa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om typegodkendelse af motorkøre-tøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om adgang tilreparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer.Jf. bilag 4.3 om EU’s rammevilkår.

3637

127

Praktiske problemer i hverdagenTo af de uafhængige aktørers organisationer, CAD og Autig, har i slutningen af2008 gennemført en undersøgelse blandt et udsnit af deres medlemmer39.Ifølge denne undersøgelse fungerer den adgang til tekniske oplysninger, der iprincippet står åben for alle, ikke godt nok i det daglige arbejde med service ogreparation af biler, jf. boks 4.5.

Boks 4.5: CAD og Autigs undersøgelse af adgang til tekniskeoplysninger mv.Ifølge undersøgelsen har de uafhængige værksteder og uafhængige leverandører sværtved blandt andet:•At skabe sig den fornødne adgang til og indsigt i bilens operativsystem•At afslutte en udskiftning af dele gennem korrekt registrering af delens identifi-kationskode i bilens computerenhed. Det gælder både originalt tilbehør og udstyr,parallelt produceret tilbehør, eller en tredje parts eftermarkedsdel.•At definere, lokalisere og slette en registreret fejl i bilens computerenhed•At få adgang til nødvendig dokumentation til værkstedshåndbøger, data og ser-viceinformationer fra bilfabrikkerne•At få adgang til nødvendigt specialværktøj for at løse opgavenDet er generelt svært for et uafhængigt værksted at finansiere relevant udstyr og de dertilkrævede årlige softwareopdateringer.Kilde:CAD’s og Autigs undersøgelse ”Konkurrencemæssige forhold i forbindelse med adgang til af bilfabrik-ken udarbejdet bilrelateret dokumentation, bilens datakommunikation, softwaredata, reparationsvejled-ninger og specialværktøjer”, december 2008.

Selv hvis et værksted har købt adgang til producentens netværk med tekniske in-formationer, kan der være opgaver, som det ikke kan løse. Når man skifter enrække reservedele, skal det registreres i bilens centrale computerenhed for, at dekan fungere.En række af disse praktiske problemer kan kun løses ved, at det uafhængige værk-sted har gode relationer til et autoriseret værksted, som via det autoriserede udstyrm.v. kan registrere de pågældende reservedele. Når det uafhængige værksted kø-ber originale reservedele, skabes der en good-will, der kan trækkes på, hvis der erproblemer ved den senere reparation med de pågældende dele.

Undersøgelsen er nærmere beskrevet i bilag 4.4 - CAD og Autigs undersøgelse ”Konkurrencemæssige forhold iforbindelse med adgang til af bilfabrikken udarbejdet bilrelateret dokumentation, bilens datakommunikation,softwaredata, reparationsvejledninger og specialværktøjer”, december 2008.

128

De uafhængige værksteder er derfor til dels henvist til at handle informationer,værktøj og reservedele gennem deres konkurrenter, de autoriserede værksteder.Det er en barriere for konkurrencen, at det uafhængige værksted, der har foretageten reparation, i nogle tilfælde er nødt til at henvende sig til et autoriseret værkstedfor at få slukket en kontrollampe eller for at få hjælp til at registrere den indskifte-de reservedels identifikationskode i bilens centrale computerenhed.Sat på spidsen kan man sige, at det er det autoriserede værksted, der i en rækketilfælde afgør, om de uafhængige værksteder kan levere samme ydelse.Så længe det uafhængige værksted er i dette afhængighedsforhold til de autorise-rede værksteder, vil der ikke være ligestilling mellem de to typer af værksteder.

Loyalitetsfremmende initiativerDe autoriserede forhandlere og værksteder gør meget for at forstærke kundernesloyalitet.Det kan være i form af garanti på nye biler, der går længere end de mest alminde-lige på 2-3 år. Der er eksempler på 5 års og 7 års garanti på nye biler. Forhandler-ne indgår samtidig med salg af nye biler serviceaftaler, der gælder i 2-3 år. For atfå gang i salget af nye biler er der eksempler på, at service i 2-3 år er med i prisenpå nye biler.Den slags ordninger kan gøre det svært for uafhængige værksteder at få fat i kun-derne, jf. boks 4.6.Et af de nye tiltag er digitale servicebøger, jf. boks 4.6. De er indført af et bilmær-ke men kan med tiden blive mere udbredte, fordi de bl.a. kan medvirke til at for-bedre effektiviteten. Det er vigtigt, at både autoriserede og uafhængige værkstederfår lige adgang til lagre servicedata i de digitale servicebøger.

129

Boks 4.6: Loyalitetsfremmende initiativer•

••

•

Længere garantiperioder.De fleste importører af europæiske biler giver garanti påderes biler i 2 år. Importører af asiatiske biler giver typisk garanti i 3 år. Der er dogeksempler på, at garantiperioden kan være helt op til 7 år, som det er tilfældet forflere af KIA’s modeller.1Lange garantier er ofte betinget af særligt nidkære proce-durer til dokumentation af gennemført service.Serviceaftaler af 2-3 års varighedder indgås ved køb af nye biler.Servicekontrakter inkluderet i købsprisen. BMW reklamerer med 2 års gratisservice, som er inkluderet i købsprisen for nye biler. For den nye BMW 7-serie erBMW Service Inclusive i fem år eller 100.000 kilometer indeholdt i prisen2.Digitale servicebøger.Mazda er ved at indføre digitale servicebøger. Mazdas digi-tale servicebog er et avanceret system med serviceoversigter for Mazda-biler. Hverenkelt bils servicedata lagres digitalt i en central database hos Mazda, og efter hvertservicebesøg udskrives der en opdateret oversigt over samtlige udførte servicepunk-ter3. Det kan være svært for de uafhængige værksteder at få adgang til de digitaleservicebøger.Kulancemæssig dækning efter udløb af garantiperioden.Det sker, at der ydes enkulancemæssig dækning af fejl efter udløb af garantiperioden fra de autoriseredeforhandleres side. Importøren afgør, hvornår den kulancemæssige dækning skalydes. Det varierer alt efter bilmærke4. Det er normalt en forudsætning for kulant be-handling, at service er foretaget hos autoriserede værksteder.

Note 1: Jf. KIAs garantiperioderNote 2: Jf. www.bmw.dkNote 3: jf. Mazdas hjemmeside www.mazda.dk.Note 4: Jf. FDMs medlemsblad ” Motor” og Autoindekset udarbejdet af FDM og Loyalty-Group.Kilde: Konkurrencestyrelsens egne oplysninger

GarantiordningerImportørernes garantiordninger er en væsentlig årsag til, at kunderne ikke brugerde uafhængige værksteder i bilernes første leveår. Importører kræver af autorise-rede reparatører, at der ved reparationer, der er omfattet af importørens garanti,skal anvendes originale reservedele købt hos importøren. Dette gælder også vedtilbagekaldelser. Disse ordninger knytter også kunderne til det autoriserede sy-stem. Garantiperioden for nye biler er generelt 2-3 år, men de er længere for en-kelte mærker40.

Garantiperioden er typisk forskellig for forskellige dele af og systemer i en bil. Nybilsgarantien er typisk 2-3 årog lakgarantien er 3 år. Garantiperioden mod rust og gennemtæring er typisk mellem 6-12 år.

130

Det er en misforståelse, hvis kunderne tror, at garantien på deres nye bil kun gæl-der, hvis de får bilen repareret/serviceret hos et autoriseret værksted. Dette er ikkedesto mindre opfattelsen hos mange kunder.Garantien gælder, hvis bilejeren følger importørens serviceanvisninger, uansethvilket værksted, der udfører arbejdet. Det betyder, at garantiordningerne ikketvinger forbrugerne til at bruge de autoriserede værksteder til at udføre service ibilens første leveår, men at kunderne også kan bruge de uafhængige værksteder tilat lave service.Når bilejeren skal have foretaget reparationer omfattet af garantien, er det nærlig-gende også at få foretaget service af det samme værksted. Bilejeren kan vælge atbruge det autoriserede værksted, for derved at undgå en diskussion af, om andreværksteder har levet op til importørens forskrifter for den service og for de repara-tioner, der måtte være foretaget i garantiperioden. Så er der større sikkerhed for, atgarantien gælder.Længden af garantiperioder er i stigende grad en konkurrenceparameter ved salgetaf nye biler. Selvom lange garantiperioder er en fordel for forbrugerne kan de væ-re dyrt betalte, fordi kunderne i længere tid betaler høje priser for reparationer ogservice hos de autoriserede værksteder.

131

BILAG 4.1: KONKURRENCESTYRELSENS PRISUNDER-SØGELSEKonsulentfirmaet Loyalty Group har udarbejdet en undersøgelse for Konkurrence-styrelsen i november og december 2008.Rapporten ”Prisundersøgelse udført af Loyalty Group for Konkurrencestyrelsen” i2008 indeholder resultaterne af prisundersøgelsen. Rapporten er lagt på Konkur-rencestyrelsens hjemmeside under Publikationer, Konkurrenceredegørelser, Do-kumentation - Konkurrenceredegørelse 2009.En række af resultaterne er vist i afsnit 4.3. Undersøgelsen er lagt til rette som detfremgår af bilagsboks 4.1.

Bilagsboks 4.1: Konkurrencestyrelsens prisundersøgelsePrisundersøgelsen omfatter følgende arbejder og reparationer på bilværksteder i Dan-mark, Sverige og Tyskland:•

Stort serviceeftersyn – 40.000 km. - Priser på de serviceeftersyn, der hidrører ”mel-lemklassebil” - Toyota, er baseret på ”lille” serviceeftersyn efter 45.000 km.En komplet højre forlygte/lygteenhed (inkl. fatning og pære).Den bageste lydpotte (inkl. alle monteringsdele) - Priser indhentet for ”lille bil” -VW er baseret på udskiftning af katalysator i stedet for lydpotte.Komplet udskiftning af bremser – for og bag, altså både skiver og bremseklodser(inkl. monteringssæt) - For ”minibil” - Peugeot er der kun indhentet priser på ud-skiftning af skiver og klodser foran, da der sidder tromlebremser bag på bilen.Kundetimeprisen på mekanisk arbejde.

•

Bilmodeller i undersøgelsen:••••

Minibil: Peugeot 107, årgang 2005, 1.0 l.Lille bil: VW Polo, årgang 2005, 1.4 l.Mellemklasse: Toyota Corolla, årgang 2005, 1.6 l.Firmabil: Ford Mondeo, årgang 2005, 2.0 l.

132

De undersøgte priser er indhentet både hos autoriserede værksteder og hos uafhængigeværksteder i Danmark. For bilværksteder i Danmark er der desuden foretaget regionalopdeling på:••••

Storkøbenhavn (Storby) – Postnummer 2000 - 2850Resterende Sjælland (Provins) – Postnummer 3000 - 4871Region Midtjylland, Århus (Storby) – Postnummer 8210 - 8520Region Midtjylland, Vestjylland (Provins) – Postnummer 6710 – 8960

I Sverige (Skåne) og Tyskland (Nordtyskland) er der indhentet priser fra autoriseredeværksteder.De svenske priser er omregnet til DKK, med kurs pr. medio december 2008 på 70,5, Detyske priser er omregnet til DKK med kurs pr. medio december 2008 på 7,45.Sammenligninger mellem Danmark, Sverige og Tyskland er sket på basis af priser eksl.moms fra autoriserede værksteder.Kilde:Rapporten ”Prisundersøgelse udført af Loyalty Group for Konkurrencestyrelsen”, 2008

Der er i alt lavet interviews med 209 værksteder i Danmark fordelt på 128 uaf-hængige og 81 autoriserede værksteder. Der er lavet interviews med 19 tyske og20 svenske værksteder – alle autoriserede værksteder for et af de fire udvalgtebilmærker.

133

BILAG 4.2: BEREGNING AF REGISTRERINGSAFGIFTRegistreringsafgiften beregnes af den afgiftspligtige værdi ud fra følgende satser,jf. bilagstabel 4.1.

Bilagstabel 4.1: Dansk registreringsafgift for personbiler (2008)Afgiftspligtig værdiIkke over 76.400 kr.PersonbilerOver 76.400 krNote:Anm.:

Afgiftssats105 pct. af værdien105 pct. af 76.400 kr.og 180 pct. af resten

Kilde:

Til den afgiftspligtige værdi medregnes værdien af alt udstyr, som leveres med bilen.Afgiftssatserne justeres normalt en gang årligt. Fra 1.1. 2009 er satsen forsat 105 pct., men af en forhøjetgrænse på 79.000 kr. og 180 pct. af resten af den afgiftspligtige værdi over 79.000. Momsen indgår i denafgiftspligtige værdi, som registreringsafgiften beregnes af.De Danske Bilimportører, Vejtransporten, 2007 og Skatteministeriets hjemmeside, Korrektioner af regi-streringsafgiftssatserne, 2009

Bilens afgiftspligtige værdi fremkommer ud fra bilens indkøbspris, hvortil læggesminimum 9 pct. i samlet avance til importør og forhandler, og derefter pålæggesmoms, jf. nedenfor.Tager man eksempelvis en typisk personbil i mellemklassen, fremkommer bilensendelige pris inklusiv fuld registreringsafgift, som angivet i bilagstabel 4.2.Hvis der tages udgangspunkt i forhandlerens pris inklusiv moms, dvs. den afgifts-pligtige værdi, jf. (1), sker der derefter diverse fradrag, hvis bilen fx er udstyretmed visse typer sikkerhedsudstyr41, inden afgiften beregnes ud fra den beskattedeværdi.Efter afgiften er beregnet, sker der visse fradrag/tillæg i selve afgiften for person-biler42, inden den samlede registreringsafgift kan opgøres, jf. (3), og bilens endeli-ge pris kan beregnes, jf. (4).

4142

”Diverse fradrag” dækker især over fradrag i den afgiftspligtige værdi, hvis bilen har sikkerhedsudstyr som fxairbags, blokeringsfri bremser (ABS) og elektronisk stabiliseringsprogram (ESP).Det drejer sig fx om et fradrag for selealarmer. Der er også et fradrag/tillæg ud fra bilens brændstofforbrug. Forbenzindrevne personbiler nedsættes afgiften med 4.000 kr. for hver km, bilen tilbagelægger ud over 16 km. pr. li-ter brændstof. For dieseldrevne personbiler nedsættes afgiften med 4.000 kr. for hver kilometer, bilen tilbagelæg-ger udover18 km. pr. liter brændstof. For benzindrevne personbiler forhøjes afgiften med 1.000 kr. for hver km,bilen tilbagelægger mindre end 16 km. pr. liter brændstof. For dieseldrevne personbiler forhøjes afgiften med1.000 kr. for hver kilometer, bilen tilbagelægger mindre end 18 km. pr. liter brændstof.

134

Bilagstabel 4.2: Registreringsafgift – eksempel (2008)MellemregningerKr.

Bilpris før registreringsafgiftForhandlerudsalgspris (excl. moms)Moms heraf (25 pct.)Bilpris inkl. moms(1)86.05121.513107.564

Fradrag i beskattet værdiDiverse fradag (jf. note nedenfor)Beskattet værdi(2)-14.37093.194

AfgiftAfgift af værdien under 76.400 kr.Afgift af værdien (2) udover 76.400 kr.(76.400 x 105 pct.)(93.194-76.400) =16.794 x 180 pct.80.22030.229

Fradrag i afgiftenLavt brændstofforbrug, fx 17 km pr. literbenzinSelealarmer (3 stk.)Samlet registreringsafgiftBilens pris på gaden (1) + (3)excl. LeveringsomkostningerNote:Anm.:Kilde:

-4.000-600(3)(4)105.849213.413

”Diverse fradag” dækker primært over fradrag i den afgiftspligtige værdi pga. sikkerhedsudstyr som fxAirbags, blokeringsfri bremser (ABS) og elektronisk stabiliseringsprogram (ESP).I den afgiftspligtige værdi af nye køretøjer indregnes altid mindst 9 pct. i samlet avance for importør ogforhandler, jf. lbg. nr.631 af 25. juni 2008 af lov om registreringsafgift for motorkøretøjer m.v.Skatteministeriets hjemmeside: www.skat.dk , registreringsafgift - beregningseksempel.

Bilens endelige pris bliver inklusiv registreringsafgift knap 214.000 kr. Registre-ringsafgiften udgør i eksemplet næsten halvdelen af bilens endelige pris.

135

BILAG 4.3: EU’S RAMMEVILKÅREU’s rammevilkår om tekniske oplysningerDe almindelige konkurrenceregler gælder for bilreparationer og salg af reservede-le. Der gælder forbud mod at indgå konkurrencebegrænsende aftaler og forbudmod at misbruge en dominerende stilling43.Kommissionen har hidtil været af den opfattelse, at dette ikke var tilstrækkeligt tilat sikre konkurrencen. Kommissionen har derfor vedtaget et særligt regelsæt – ensåkaldt gruppefritagelse – for aftaler om motorkøretøjer44. Gruppefritagelsen gæl-der vertikale aftaler om køb, salg eller videresalg af nye biler, reservedele eller re-parationer og service. De samme regler gælder i Danmark45.Hvis man som importør eller forhandler opfylder de betingelser, der er fastsat igruppefritagelsen, er man sikker på ikke at handle i strid med konkurrencelovensregler. Reglerne giver imidlertid ikke aktørerne i markedet nogle direkte rettighe-der.Reglerne i gruppefritagelsen gælder også salg af biler. I dette bilag bliver der kunredegjort for de regler, der vedrører hhv. salg af reparationsydelser og salg af re-servedele.Et af formålene bag den særlige EU-gruppefritagelse har været at sikre en effektivkonkurrence på reparationsmarkedet og på markedet for salg af reservedele. Detkræver, at uafhængige værksteder er sikret adgang til at udføre reparationer. For atde har adgang til det, er især to faktorer af afgørende betydning. For det første skalde have adgang til tekniske oplysninger om de enkelte biler. For det andet skal dehave adgang til de rigtige komponenter og reservedele.Gruppefritagelsen indeholder derfor bestemmelser, der skal sikre, at de uafhængi-ge værksteder får samme muligheder som de autoriserede gennem adgang til tek-niske informationer. Endvidere indeholder gruppefritagelsen bestemmelser, somskal sikre leverandører adgang til at afsætte deres reservedele til alle typer værk-steder – også de uafhængige værksteder.

4344

EF-Traktatens artikel 81 og artikel 82.Der har eksisteret særlige rammevilkår i EU for vertikale aftaler for biler siden 1985, og de nuværende reglerudløber den 31. maj 2010, jf. Kommissionens forordning (EF) Nr. 1400/2002 af 31. juli 2002 om anvendelse aftraktatens artikel 85, stk. 3, på kategorier af salgs- og serviceaftaler vedrørende motorkøretøjer.Bkg. nr. 769 af 10.9.2002 om gruppefritagelse for kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis inden formotorkøretøjsbranchen og bkg. nr. 484 af 15.6.2005 om ændring af bkg. nr. 769.

136

Bilproducenter skal således give uafhængige værksteder adgang til alle tekniskeoplysninger og andet udstyr, der kræves til reparation og vedligeholdelse af bi-ler46. Når producenter udleverer tekniske oplysninger, må de ikke forskelsbehand-le mellem autoriserede værksteder og uafhængige værksteder47. Producenten måfx ikke forsinke leverancer til uafhængige værksteder, men skal give dem adgangtil oplysningerne samtidig med de autoriserede værksteder. Producenten må ikkeforlange en højere pris for den tekniske oplysning end den, som et autoriseretværksted skal betale. Hertil kommer, at den pris, som de uafhængige værkstederskal betale for oplysningerne, skal ligge på et rimeligt niveau.For at være omfattet af gruppefritagelsen skal bilproducenter ikke bare give uaf-hængige værksteder men også andre uafhængige aktører48, herunder tekniske for-lag, adgang til alle tekniske oplysninger, diagnoseudstyr, specialværktøjer, rele-vant software og undervisning samt andet udstyr, der kræves til reparation og ved-ligeholdelse af de enkelte bilmærker og -typer.Kommissionen har udmøntet disse principper i fire afgørelser, jf. bilagsboks 4.2.

Kommissionens forordning (EF) Nr. 1400/2002 af 31. juli 2002 om anvendelse af traktatens artikel 85, stk. 3, påkategorier af salgs- og serviceaftaler vedrørende motorkøretøjer, jf. Artikel 4, stk. 2. Det gælder også diagnose-udstyr, specialværktøjer, relevant software og undervisning.Bilfabrikkerne har dog ifølge gruppefritagelsens regler ret til at undlade at give oplysninger om låsekoder oghastighedsbegrænsere til de uafhængige aktører. Det er præciseret, at det må de ikke gøre på en sådan måde, atdet begrænser de frie værksteders adgang til oplysninger der muliggør andre reparation end dem der direkte harforbindelse til disse funktioner.Det vil blandt andet sige værksteder, producenter af reparationsudstyr og værktøj, uafhængige reservedelsfor-handlere, teknisk e forlag, automobilklubber og vejservicevirksomheder, jf. Kommissionens forordning 1400/2002artikel 4. stk. 2 og Kommissionens vejledende bemærkninger til samme, herunder svar på spørgsmål 84 og 92.

137

Bilagsboks 4.2: Kommissionens afgørelser om adgang tilteknisk informationKommissionen har truffet afgørelse i fire sager, som på basis af tilsagn forpligter Daim-lerChrysler, Fiat, General Motors og Toyota til at stille teknisk information om bilrepa-ration til rådighed for alle uafhængige værksteder i EU.For det første skal al den tekniske information, der stilles til rådighed for fabrikkernesautoriserede reparatører, også stilles til rådighed for de uafhængige reparatører på ikkediskriminerende betingelser. Det betyder, at producenten fx ikke må forsinke leverancertil uafhængige værksteder, men skal give dem adgang til oplysningerne samtidig med deautoriserede værksteder. Den pris, som de uafhængige værksteder skal betale for oplys-ningerne, skal ligge på et rimeligt niveau.For det andet skal de uafhængige reparatører have adgang til ikke-bundlet information,der er prissat således, at der tages hensyn til den udstrækning, hvori de har brug for den.De fire bilfabrikker har gjort deres hjemmesider til den primære kilde til information.Der gives adgang dertil i en fastsat tidsperiode (af flere mulige længder) og således, atbetaling for adgang til tekniske oplysninger i én time sættes til samme beløb for uaf-hængige som for autoriserede reparatører. Den fastsatte struktur for taksterne skal gældeuændret, så længe tilsagnet gælder - indtil 31. maj 2010. Satserne må kun ændres sva-rende til stigningen i det gennemsnitlige forbruger-prisindeks i EU25.Kilde:Kommissionen: Comp/E-2/39.140 – DaimlerChrysler, Comp/E-2/39.141 – Fiat, Comp/E-2/39.142 – Toy-ota og Comp/E- 2/39.143 – Opel.

Med virkning fra 1. september 2009 træder en ny EU-forordning i kraft49. Denfastsætter regler for typegodkendelse af nye biler, herunder grænser for indhold afskadelige partikler i bilers udstødning. Den kræver, at der stilles den nødvendigetekniske information til rådighed til alle reparatører. Fabrikanten skal sikre, at uaf-hængige aktører har ubegrænset og standardiseret adgang til informationer om re-paration og vedligeholdelse af køretøjer via umiddelbart tilgængelige webstedermed en ensartet søgefunktion. Det skal sikre, at uafhængige aktører ikke forskels-behandles i forhold til de muligheder for adgang til tekniske oplysninger, som au-toriserede reparatører har.50Fabrikanterne skal endvidere stille undervisningsma-teriale til rådighed for uafhængige aktører og autoriserede forhandlere og reparatø-rer. Reglerne gælder dog kun for nye biler, der typegodkendes efter 1. september49

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om typegodkendelse af motorkøre-tøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om adgang tilreparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer.For at opfylde denne målsætning skal informationerne fremlægges på en måde, der er i overensstemmelse med detekniske specifikationer for OASIS-formatet. ”OASIS-formatet" refererer til de tekniske specifikationer i OASIS-dokument SC2-D5 med titlen "Format of Automotive Repair Information", version 1.0 af 28. maj 2003.

138

2009. Det medfører, at alle de biler, der er typegodkendt før dette tidspunkt, ikkeer omfattet af disse regler.

EU’s rammevilkår om reservedeleSom nævnt skal reglerne i EU’s gruppefritagelse om motorkøretøjer også sikre deuafhængige værksteders adgang til de nødvendige komponenter og reservedele, jf.bilagsboks 4.3.

Bilagsboks 4.3:

Uafhængige værksteders muligheder for atkonkurrere med autoriserede værksteder

Gruppefritagelsen indeholder bestemmelser, der sikrer, at uafhængige værksteder kan få le-veret de reservedele, som er nødvendige for at kunne udføre reparation og -service.Der er også i gruppefritagelsen taget højde for, at uafhængige værksteder skal have adgangtil reservedele fra både producenterne af biler og til grossister udenfor producenternes sy-stemer, så de effektivt kan konkurrere mod autoriserede værksteder. Gruppefritagelsen inde-holder derfor en bestemmelse om, at en bilproducent ikke må indgå aftaler med sine autori-serede værksteder eller sin leverandør af reservedele, der forhindrer dem i at sælge både ori-51ginale reservedele og reservedele af tilsvarende kvalitet til uafhængige værksteder .Kilde:Kommissionens forordning (EF) Nr. 1400/2002 af 31. juli 2002 om anvendelse af traktatens artikel 85, stk. 3,på kategorier af salgs- og serviceaftaler vedrørende motorkøretøjer.

EU’s rammevilkår har også som mål at gøre det lettere for leverandører af reser-vedele at få adgang til markedet for reparation og service, jf. bilagsboks 4.4.51

Gruppefritagelsens artikel 4, stk. 1, litra i) og j).

139

Bilagsboks 4.4: Lettere adgang til markedet for producenter afreservedeleGruppefritagelsen sondrer mellem to kategorier af reservedele: De "originale reservede-52le" og "reservedele af tilsvarende kvalitet" .Gruppefritagelsen fastslår, at leverandører af reservedele uhindret skal have adgang til atmarkedsføre og sælge deres produkter både inden for de lukkede netværk af autoriseredeværksteder og til uafhængige værksteder. Reglerne udelukker således aftaler mellemproducenter af biler og leverandører af reservedele, der begrænser muligheder for atsælge direkte til andre aktører på markedet for reparation og service.Reglerne udelukker også aftaler, der forhindrer de autoriserede værksteder i selv at væl-ge de salgskanaler, hvorfra de vil købe reservedele.Det skal være muligt for både leverandører af originale reservedele og leverandører afreservedele af tilsvarende kvalitet at kunne sælge deres produkter direkte til både uaf-hængige og autoriserede værksteder. Som følge heraf kan værkstederne typisk tilbydeforbrugerne et valg inden for alternative, men egnede reservedele af samme kvalitet.Kilde:Kommissionens forordning (EF) Nr. 1400/2002 af 31. juli 2002 om anvendelse af traktatens artikel85, stk. 3, på kategorier af salgs- og serviceaftaler vedrørende motorkøretøjer.

140

BILAG 4.4: ADGANG TIL TEKNISK INFORMATION MV.Importørernes salg af teknisk informationBilimportørerne er fabrikkernes repræsentanter i Danmark. De sælger tekniske op-lysninger m.v., der kræves til reparation og vedligeholdelse af det enkelte bilmær-ke.De fleste importører har på deres hjemmesider eller på link herfra oplysninger ombilfabrikkernes/importørernes salgsbetingelser og priser for adgang til tekniskeoplysninger. Det er dels i form af trykte vejledninger og manualer dels i form afon-line adgang til tekniske oplysninger53.Bilagstabel 4.3 viser eksempler på de beløb, som de uafhængige værksteder skalbetale for at få de nødvendige tekniske oplysninger for at kunne reparere biler afde nævnte mærker.Til de i tabellen anførte tariffer skal lægges forskellige former for minimums beta-ling. Det fører til, at prisen pr. gang for sjælden brug af disse informationer, bliverhøjere end prisen pr. gang ved hyppig brug heraf.Prisen for ét år svarer til prisen, som en autoriseret reparatør betaler for at væreopkoblet ét år direkte hos importøren.Konkurrencestyrelsen har spurgt importørerne, hvor hyppigt de uafhængige værk-steder gør brug af denne mulighed. Nogle importører svarer, at de ikke har fåethenvendelser om køb af teknisk information. Andre importører, især af de mestudbredte bilmærker, oplyser, at der sker et vist salg af teknisk information til uaf-hængige værksteder og tekniske forlag.

On-line adgang kan købes på basis af den tid, oplysningerne skal være til stede. Mindste periode er én time hosde fleste (typisk på 3-4 EUR). Herudover er det fx muligt at købe for én dag (typisk omkring 20 EUR), én uge (ty-pisk mellem 70 og 100 EUR), én måned (omkring 300 EUR), og ét år (mellem 1.300 EUR og 3.650 EUR).

141

Bilagstabel 4.3: Adgangsbetaling til tekniske oplysninger i detautoriserede system – udvalgte importørerBilmærkeFiat1

Én time

Én dag

Én uge

Én måned

Ét år1300 EUR for ét mærke2100 EUR for to mærker3100 EUR for tre mærker2600 EUR

3 EUR15 EUR

22 EUR

350 EUR

Ford2HondaNissanOpel3PeugeotSuzuki4ToyotaNote 1:Note 2:

90 DKK15 EUR4 EUR4 EUR2 EUR3 EUR30 EUR20 EUR6 EUR16 EUR100 EUR90 EUR19 EUR72 EUR

670 DKK350 EUR300 EUR290 EUR51 EUR240 EUR

7.599 DKK2.850 EUR3650 EUR2192 EUR720 EUR2400 EUR

Note 3:Note 4:Anm.:Kilde:

Prisen er for dokumentation, reservedelskatalog og servicetidsplan for alle mærker inden for Fiat-koncernen (Fiat, Alfa Romeo og Lancia).Prisen for én informationspakke (mekaniske reparationer, ledningsdiagrammer og karosseri og lak)dergælder til en bestemt bil. Adgang til teknisk information er "tidsbegrænset" til 72 timer (3 dage) for devalgte informationspakker. De valgte informationspakker gælder for et angivet VIN-nummer (stelnum-mer). Informationen passer ikke nødvendigvis til andre biler. Betaling for et helt år dækker al informati-on i alle pakker. Der skal betales et startgebyr på 50 EUR plus moms for at få adgang.For den første adgang vil et engangs registreringsgebyr på 15,00 EUR vil blive anvendt for evt. registre-ring af ny bruger. Et ekspeditionsgebyr på 3,90 pct. vil blive tillagt for eventuelle købte abonnementer.Suzuki giver adgang til ét bestemt VIN-nr. dvs en bestemt bil, derfor er priserne for længere perioderlavere end de øvrige.Efter at Daimler og Chrysler ikke længere er i samme koncern er moderselskabet for Mercedes, Smart ogMaybacch nu Daimler AGDaimlerChrysler fra Kommissionens afgørelse Comp/E-2/39.140 – DaimlerChrysler. Fiat fra hjemmesi-den www.technicalinforamtion.fiat.com, Peugeot fra hjemmesiden (public.servicebox.peugeot.com/tarifset paiements/tarifs� et paiements.DK.htm). Ford fra hjemmesiden www.etis.ford.com, Opel fra hjemme-siden www.gme-infotech.com og Toyota fra hjemmesiden www.toyota.com.

De enkelte bilfabrikanter/bilimportører, der sælger disse oplysninger, er ikke ikonkurrence med hinanden på markedet for tekniske oplysninger om hver deresbilmodeller.

De tekniske forlags salg af teknisk informationEn væsentlig kilde for de uafhængige værksteder til viden om tekniske emner erde oplysninger, som de kan få via de tekniske forlag.

142

På det danske marked findes to tekniske forlag – Tolerance A/S54og AutodataSkandinavien ApS55. De er begge medlemmer af brancheforeningen Autig56.De tekniske forlag køber de tekniske oplysninger af bilimportørerne på tilsvarendemåde som de uafhængige værksteder, jf. beskrivelsen oven for.Bilfabrikkerne præsenterer deres tekniske oplysninger på forskellige måder. Detekniske forlag indarbejder teknisk information fra bilfabrikkerne i deres publika-tioner på en systematisk og ensartet måde og sælger disse til værksteder og andreinteresserede i abonnement.De tekniske forlag laver tegninger af ledningsdiagrammer. De giver anvisning påfejlfinding og på, hvordan reparation udføres. De fotograferer detaljer i biler,blandt andet for at kunne illustrere, hvor værkstederne finder de forskellige kom-ponenter og dele af bilenDe tekniske forlag kan få de tekniske oplysninger fra bilfabrikkerne lige så snarten ny model lanceres. De må holde sig ajour med ændringer i modeller og nyebilmodeller hos importørerne.De tekniske forlag sælger disse oplysninger i forskellige pakker med et eller flereaf elementerne, tekniske data, serviceskemaer, reparationstider, ABS-bremser,motorstyring, diagnose, aircondition, airbag og ledningsdiagrammer– i modulerfor person/varebiler og for last/varebiler - og enten på DVD eller som Web-baserede løsninger. DVD’en købes til eje og vedligeholdes ved årlige opdaterin-ger. Netudgaverne købes i årsabonnement. Priserne afhænger af, hvor mange delekunden aftager, men ligger typisk i størrelsesorden omkring 6.000 kr. plus momsom året.De tekniske forlags publikationer indeholder efter deres egne oplysninger de flesteaf de informationer et værksted har brug for til service og reparation af de gængsebilmærker på det danske marked. De dækker de almindeligt forekommende bil-mærker og bilmodeller typisk i årgange fra 1990’erne og fremefter.

CAD og Autigs undersøgelse om teknisk informationDe to organisationer har foretaget en undersøgelse blandt udvalgte medlemmer omadgangen til teknisk information.57

5455

Tolerance A/S er et selskab i Hella-koncernen.Autodata Skandinavien. Det er britiske Autodatas skandinaviske partner og markedsfører Autodata’s produkter iDanmark og Norge. På sin hjemmeside oplyser Autodata Skandinavien, at firmaet har mere end 3.000 bilværk-steder i Norden som faste kunder.Autobranchens Handels- og Industriforening i Danmark.

143

Formålet med undersøgelsen har været at belyse og beskrive de aktuelle forholdhos CAD værksteder og AUTIG medlemmer i forbindelse med det daglige arbejdemed reparation af biler, samt udarbejdelse af redskaber og dokumentation for deuafhængige værksteder, så disse har mulighed for at gennemføre servicering, repa-ration og montering af ekstratilbehør. Undersøgelsen tager sit udgangspunkt i føl-gende temaer, jf. bilagsboks 4.5.

Bilagsboks 4.5: Undersøgelsestemaer•

•

adgang til servicedokumentation, reparationsvejledninger og serviceskemaer fra bil-producentenadgang til, af bilproducenterne udsendte service bulletiner om krævede opdateringerog servicering af bileradgang til fejlkodeoplysninger i bilens computerstyring, her i blandt udlæsning ogsletning af fejl, oversættelse af fejlkoder i fejlbeskrivelser, samt programmering ogkodning af udskiftede reservedele og eftermonteret tilbehøradgang til teknisk udstyr til datatransmission og scanning af bilens computersystemindeholdende originale data fra bilproducenterneadgang til af bilproducenterne genererede softwareopdateringer fra bilfabrikanternesinterne netværker, her i blandt kommunikationsstandarder og adgangskoderCAD og Autigs undersøgelse ”Konkurrencemæssige forhold i forbindelse medadgang til af bilfabrikkenudarbejdet bilrelateret dokumentation, bilens datakommunikation, softwaredata, reparationsvejledningerog specialværktøjer”, december 2008

Kilde:

Konklusionen er, at de uafhængige værksteder og leverandører til de uafhængigeværksteder har svært ved at:••

•••

skabe sig den fornødne adgang til og indsigt i bilens operativsystem,få mulighed for at afslutte en gennemført udskiftning af dele gennem korrektregistrering af delens identifikationskode i bilens computerenhed. (Dele kanvære originalt tilbehør og udstyr, parallelt produceret tilbehør, eller en tredjeparts eftermarkedsdel),definere, lokalisere og slette en registreret fejl i bilens computerenhedfå adgang til nødvendig dokumentation til værkstedshåndbøger, data og ser-viceinformationer fra bilfabrikkerne ogfå adgang til nødvendigt specialværktøj for at løse opgaven

Eksemplerne i rapporten viser også, at det generelt er svært for et uafhængigtværksted at finansiere relevant udstyr og de dertil krævede årlige softwareopdate-ringer, samt permanente opkoblinger til bilfabrikkernes interne netværker.57

CAD og Autigs undersøgelse ”Konkurrencemæssige forhold i forbindelse med adgang til af bilfabrikken udarbej-det bilrelateret dokumentation, bilens datakommunikation, softwaredata, reparationsvejledninger og specialværk-tøjer”, december 2008.

144

Det fremgår endvidere af undersøgelsen, at selvom et uafhængigt værksted harden nødvendige opkobling til en bilproducents interne netværk, er det ikke detsamme som, at det uafhængige værksted problemfrit kan anvende og downloadealle nødvendige oplysninger og software programmel. Der kræves forskelligegodkendelsesrutiner og forretningsgange, for at få registreret reservedele i bilenscomputerenhed. Desuden kan der ikke frit downloades nødvendige opdateringer tilbilens hukommelse, uden at en autoriseret forhandler skal fungere som mellem-mand, mellem det uafhængige værksted og bilproducenten.

CAD’s medlemsundersøgelseCAD repræsenterer mere end 1.600 værksteder i den uafhængige del af branchen.De har foretaget en undersøgelse blandt sine medlemmer58. Den siger blandt andetnoget om, hvor gamle de biler er, som medlemmerne får ind på deres værksteder.Aldersfordelingen for bilerne hos CAD’s medlemmer sammenlignes med bilernesfordeling efter alder generelt for den danske bilpark. Billedet fremgår af bilagsta-bel 4.4.Hvor 27 pct. af alle personbiler er mindre end fire år gamle, er andelen af de nye-ste biler hos CAD’s medlemmer kun 17 pct. For CAD’s medlemmer udgør repara-tioner af biler, der er mellem 4-6 år gamle, en særlig stor andel (40 pct.), hvorimodde mellem 4-6 år gamle biler kun udgør 14 pct. af den samlede bilpark. Biler, derer mere end 6 år gamle, udgør 59 pct. af alle personbiler. CAD’s medlemmer harca. 46 pct. af deres biler i den aldersgruppe. Når CAD’s medlemmer har særliggodt fat i bilerne allerede fra de er 4 år gamle, kan det skyldes, at omkring halvde-len af CAD’s medlemmer indgår i værkstedskæder59.

5859

CAD’s (Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark) medlemsundersøgelse, 2008.CAD og Håndværksrådet, CAD’s medlemsundersøgelse 2008, side 3.

145

Bilagstabel 4.4: Aldersfordelingen på biler for CAD’s medlem-mer og for hele bilparken2008Kundebilers alder0-3 år4-6 årOver 6 årNote:Anm.:

2006Hele bilparken20 pct.14 pct.66 pct.

2008Hele bilparken27 pct.14 pct.59 pct.

CAD’s medlemmer17 pct.40 pct.46 pct.

Kilde:

CAD’s undersøgelse er baseret på 448 besvarelser. Næsten halvdelen af CAD’s medlemmer er med i enværkstedkæde. Bilparken består af alle indregistrerede personbilerProcenterne summer ikke til 100 pct. for CAD’s medlemmer, da virksomhederne har angivet en procent-sats for hver alderskategori, og de i visse tilfælde har angivet 3 satser, der ikke summer til 100 pct. Talle-ne fra 2008 er ikke fra CAD’s undersøgelse men fra Danmarks Statistik, Tabel Bil 8.CAD og Håndværksrådet, CAD’s medlemsundersøgelse 2008, side 10 og Danmarks Statistik - 2008.

146

KonkurrencestyrelsenNyropsgade 301780 København VTlf.:72 26 80 00Fax:33 32 61 44e-mail: [email protected]www.ks.dkØkonomi- ogErhvervsministeriet