ERU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 246: Konkurrenceevneredegørelse 2009, fra økonomi- og erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2008-09
ERU Alm.del Bilag 246
Offentligt

Danmark i Den globale økonomikonkurrenceevneredegørelse 2009

Danmark i den globale økonomiKonkurrenceevneredegørelse 2009Udarbejdet af Økonomi- og Erhvervsministeriet i samarbejde medFinansministeriet, Undervisningsministeriet, Ministeriet for Videnskab,Teknologi og Udvikling samt BeskæftigelsesministerietPublikationen kan bestilles hos:Schultz DistributionHerstedvang 10DK-2620 AlbertslundTelefon: 43 63 23 00E-mail: [email protected]Publikationen kan hentes på www.oem.dk eller www.konkurrenceevne.dkOmslag:Oplag:Pris:ISSN:ISBN:ISBN:Datagraf1.000150,00 inkl. moms1901-7502Trykt udgave 978-87-7862-297-6Elektronisk udgave 978-87-7862-298-3

Redaktionen er afsluttet den4.juni 2009Trykt i Danmark, juni 2009 af: Schultz GraﬁskØkonomi- og ErhvervsministerietSlotsholmsgade 10-12DK-1216 København KTelefon: 33 92 33 50E-mail: [email protected]Hjemmeside: www.oem.dk

INDHOLD

Forord.................................................................................................................................................5Sammenfatning..................................................................................................................................71. Velstand........................................................................................................................................312. Klima og miljø..............................................................................................................................433. Sammenhængskraft.....................................................................................................................594. Effektivt arbejdsudbud................................................................................................................715. Fleksibelt arbejdsmarked............................................................................................................836. Folkeskolen...................................................................................................................................957. Ungdomsuddannelser................................................................................................................1118. Videregående uddannelser.......................................................................................................1279. Offentlig forskning og universiteter.........................................................................................14510. Virksomhedernes forskning, udvikling og innovation.........................................................15711. Konkurrence.............................................................................................................................16912. Åbenhed over for omverdenen................................................................................................18513. Iværksættere.............................................................................................................................20314. Velfungerende finansielle markeder......................................................................................21515. Effektiv offentlig service og regulering..................................................................................22916. Sund samfundsøkonomi..........................................................................................................243Appendiks 1 – Målemetode...........................................................................................................255Appendiks 2 – Nye initiativer........................................................................................................261Appendiks 3 – Status for regeringens mål...................................................................................279

FORORD

ForordDen finansielle krise har siden efteråret satsit alvorlige præg på verdensøkonomien.Aktiviteten og samhandlen falder verdenover, og ledigheden stiger.Vores velstand er baseret på et tæt samspilmed andre lande i form af handel, investe-ringer og samarbejde på tværs af landegræn-ser. Når den globale økonomi går i bakgear,og der opstår uro på de finansielle markeder,kan det ikke undgå at lægge en dæmper pådansk økonomi.Danmark har et bedre udgangspunkt end såmange andre lande. Der er ført en ansvarligøkonomisk politik, hvor vi bevidst har spa-ret op i de gode år og opbygget et manøvre-rum, der i den aktuelle krise kan bruges til atskabe fornyet tillid og tro på fremtiden.Regeringen har allerede sat ind med en ræk-ke initiativer, der afbøder konsekvenserne afden finansielle uro og tilbageslaget. Bank-pakken bidrager til større finansiel stabilitet,og kreditpakken medvirker til, at virksom-heder og borgere kan låne penge til sundeprojekter.Vi har givet aktiviteten et skub ved at frem-rykke offentlige investeringer i grøn trans-port og i kommunerne samt øget erhvervsli-vets likviditet ved at forlænge kredittidernefor moms og a-skat.Vi har herudover åbnet for muligheden forat hæve opsparede midler på SP-ordningen,og der er etableret en renoveringspulje tilboliger. Desuden kommer der massive skat-telettelser i 2010 og 2011, mens finansierin-gen ruller ind over en længere årrække. Detstimulerer efterspørgslen bredt i dansk øko-nomi.Ingen ved, hvor længe den økonomiske kri-se vil kaste sin skygge over dansk økonomi.Regeringen følger fortsat situationen nøje ogovervejer løbende, om der er behov for nyetiltag.

En ansvarlig håndtering af den økonomiskekrise indebærer, at vi bevarer fokus påDanmarks konkurrencekraft til gavn forfremtidig vækst og velstand.Reformer kan være med til at bane vejen forstørre dynamik, kreativitet og drivkraft. Detkan både få Danmark sikkert gennem krisen,og sørge for, at dansk økonomi er bedst mu-ligt rustet, når det atter går op ad på de glo-bale markeder.Med Globaliseringsstrategien fra 2006 erder sat fokus på områder med afgørendebetydning for dansk økonomis konkurrence-kraft, herunder uddannelse, forskning ogudvikling og innovation. En række reformerfølger op på bestræbelserne på at fremtids-sikre Danmark og skaber bedre rammer forvækst og fornyelse overalt i samfundet.Med skattereformen i 2009 har vi taget håndom en række af de udfordringer, som detdanske samfund står overfor. Vi sikrer størrevirkelyst og velstand samtidig med, at re-formen styrker grundlaget for finansiering afvelfærden på sigt. Samtidigt bliver det dyre-re at forbruge og producere varer, som er tilskade for miljø og klima.Med Konkurrenceevneredegørelse 2009 erdet fjerde gang, at regeringen gør status overDanmarks konkurrencekraft. Redegørelsenindeholder en vurdering af Danmarks præ-station og rammevilkår på de områder, derer af afgørende betydning for fremtidensvelstand og sammenhængskraft.Redegørelsen viser, at Danmark på en rækkeområder er på rette spor. På andre områderer der behov for, at vi forstærker indsatsen.

Regeringen

SAMMENFATNING

Danmark i den globale økonomiDanmarks konkurrencekraftKort om den seneste udviklingInitiativerHøj velstandEt bæredygtigt klima og miljøStærk sammenhængskraftEffektivt arbejdsudbudFleksibelt arbejdsmarkedVerdens bedste folkeskoleUngdomsuddannelse til alleFlere højtuddannedeStyrket offentlig forskningVirksomhedernes innovationStærkere konkurrenceÅbenhed over for omverdenenFlere vækstiværksættereVelfungerende finansielle markederEffektiv offentlig serviceSund samfundsøkonomi

910111215161718192021222324252627282930

1.SAMMENFATNING

Danmark i den globale økonomiVerdensøkonomien er i krise, og det har sattydelige spor i Danmark. Ledigheden stiger,og væksten er negativ. Krisen skal håndteresansvarligt og må ikke fjerne fokus fra deforhold, der afgør Danmarks velstand ogsammenhængskraft på længere sigt.Danmarks velstand er baseret på åbenhedover for omverdenen, og globaliseringenrummer fortsat et stort velstandspotentiale.I øjeblikket er det imidlertid vanskeligerefor de danske virksomheder at gøre sig gæl-dende på de internationale markeder. Dedanske virksomheder sidder i en dobbeltklemme mellem vigende efterspørgsel påeksportmarkederne og stigende omkostnin-ger, se figur 1.Figur 1 Danske virksomheder i dobbeltklemmeIndeks115International efterspørgsel115

set er Danmark et af de lande, som lemperfinanspolitikken mest. Det afbøder væksten iledigheden og understøtter beskæftigelsen ide virksomheder, som producerer til detdanske marked.Internationalt orienterede virksomheder harikke nødvendigvis glæde af initiativer, deralene stimulerer efterspørgslen på hjemme-markedet. Og hvis finanspolitikken bliverfor ekspansiv, kan det øge omkostningsni-veauet og skade konkurrenceevnen. For dis-se virksomheder er udfordringen at styrkekonkurrencekraften, så de kan bevare fodfæ-stet på de internationale markeder og tagebolden op, når det atter går fremad.Virksomhedernes langsigtede konkurrence-kraft afhænger af mange forskellige forhold,fx udbuddet af kvalificeret arbejdskraft, vel-fungerende markeder, innovation og omstil-lingsevne, se figur 2.Figur 2 Forhold med betydning forkonkurrencekraftStor og veluddannetarbejdsstyrkeBæredygtigtEt fleksibeltarbejdsmarkedklima og miljøDynamiskeiværksættereStærk forskningog innovationKonkurrencekraft

110

105

105Omkostningsniveau(i forhold til udlandets)

100200620062007200720082008

100

Åbenhedoverforomverdenen

Sund samfunds-økonomiVelfungerende produkt-og kapitalmarkeder

Anm.: Importefterspørgsel hos Danmarks samhan-delslande og relative enhedslønomkostninger.Kilde: OECD og egne beregninger.

Lønudviklingen har nu været højere endudlandets i mange år, og det modsvares ikkeaf en højere vækst i produktiviteten. Den ertværtimod væsentligt lavere end i andre lan-de. Omkostningerne ved at producere iDanmark er derfor øget.Regeringen har taget en lang række initiati-ver for at håndtere den finansielle krise ogstimulere efterspørgslen i Danmark. Samlet

Konkurrenceevneredegørelsen gør status foralle de forhold, der er afgørende for Dan-marks konkurrencekraft og dermed forvækst og velstand på længere sigt. Jo stær-kere udgangspunkt, desto lettere vil Dan-mark slippe gennem krisen, og desto letterevil det være at skabe fremgang igen.

SAMMENFATNING

Danmarks konkurrencekraftTabel 1 giver en status for Danmarks kon-kurrencekraft. Den er baseret på de nyesteinternationale statistikker og sammenfatterde detaljerede målinger i kapitlerne af sam-me navn. Det er regeringens ambition, atDanmark skal være et af de fem bedste lan-de på alle de områder, der har betydning forsamfundets velstand og sammenhængkraft.På nogle områder ligger Danmark alleredeblandt de bedste lande. For eksempel er ar-bejdsmarkedet mere fleksibelt og de offent-lige finanser sundere end i mange andrelande. Det styrker Danmarks mulighed for atkomme godt igennem krisen.Tabel 1 Danmarks konkurrencedygtighed 2009

På en række andre områder nærmer Dan-mark sig gradvist den internationale top. Detgælder for eksempel ungdomsuddannelserneog den offentlige forskning. Men der er flereområder, hvor Danmark har sværere ved atfølge med andre lande, og billedet er mereblandet end sidste år, hvor der næsten varfremgang over hele linien.De internationale statistikker foreligger ikkeså hurtigt som de danske. Derfor suppleresden internationale sammenligning med enpil, der viser det seneste års udvikling iDanmark. Denne udvikling er typisk kon-junkturafhængig og skal tolkes i det lys.

Placering blandt OECD-landeneDet seneste årsudvikling i DNKUndergennemsnitMellem gen-nemsnit ogtop 5Top 5

Mål1. Velstand2. Klima og miljø3. SammenhængskraftOmråder af betydning for konkurrencedygtighed4. Effektivt arbejdsudbud5. Fleksibelt arbejdsmarked6. Folkeskolen7. Ungdomsuddannelser8. Videregående uddannelser9. Offentlig forskning og universiteter10. Virksomhedernes forskning, udvikling og innovation11. Konkurrence12. Åbenhed over for omverdenen13. Iværksættere14. Velfungerende finansielle markeder15. Effektiv offentlig service og regulering16. Sund samfundsøkonomiSamlet vurdering

ÔÒÒÒÒ�ÒÒÒ��ÒÒÒÒÔÒ

��

Anm.:Ò,�ogÔangiver henholdsvis fremgang, status quo og tilbagegang i danske data siden Konkurrenceevnerede-gørelse 2008. Kasserne og de tilknyttede pile angiver hhv. Danmarks position og udvikling i forhold til andre OECD-lande. Der er for hvert område tale om en samlet vurdering af en række underliggende internationale indikatorer, setabel 2. Top 5 dækker over, at mere end halvdelen af de internationale indikatorer ligger i top 5. Under gennemsnitdækker over, at mere end halvdelen ligger under OECD-gennemsnittet. Se også appendiks 1 om målemetoden.

SAMMENFATNING

Kort om den seneste udviklingDen danskevelstander fortsat blandt ver-dens ti højeste. Hvis denne position skalfastholdes, skal produktiviteten styrkes.Produktivitetsvæksten har i mange år væretlavere end i andre lande, og siden 2006 harden endda været negativ.Påklima- og miljøområdeter både udled-ningen af drivhusgasser og energiintensite-ten faldet, og der produceres stadigt merevedvarende energi. Andre lande har ogsåstyrket klimaindsatsen, og Danmark er der-for rykket en smule tilbage i feltet.Danmark er fortsat kendetegnet ved en højsammenhængskraft,som understøttes af enhøj erhvervsdeltagelse, et højt uddannelses-niveau og små indkomstforskelle. Det erstadig en udfordring at øge integrationen påarbejdsmarkedet, men der er sket markantefremskridt.I de senere år erarbejdsudbuddetøget,hvilket især skyldes højere arbejdstid. Detskal ses i lyset af de gunstige konjunkturerog nedsættelser af skatten på den sidst tjentekrone.Selv om ledigheden i øjeblikket stiger, erDanmark bedre stillet end de fleste andrelande. Både fordi ledigheden som udgangs-punkt er lavere, og fordi Danmark har etmegetfleksibelt arbejdsmarked.I en peri-ode med vigende konjunkturer bidragerfleksibiliteten på arbejdsmarkedet til, at ar-bejdskraften hurtigere kommer i job igen.Påuddannelsesområdeter der fortsat ud-fordringer. Der er sket et fald i andelen af enungdomsårgang, som forventes at gennem-føre en ungdomsuddannelse eller videregå-ende uddannelse. Faldet afspejler dog aleneen ændret uddannelsesadfærd blandt de æl-dre aldersgrupper. Blandt de unge kan derspores klare positive tendenser. Flere får enuddannelse, og forsinkelserne i uddannel-sessystemet er faldet. På ungdomsuddannel-

sesområdet rykker Danmark frem i det in-ternationale felt.Denoffentlige forskninger fortsat af inter-national høj kvalitet, og Danmark nærmersig målet om at anvende 1 pct. af BNP påoffentlig forskning og udvikling. Samtidigter antallet af ph.d.-studerende stigende.Et fald i andelen afinnovative virksomhe-derpeger på, at der er plads til forbedringer.De virksomheder, der innoverer, gør det doggodt. Antallet af patentansøgninger er ste-get, og virksomhederne investerer mere iforskning og udvikling end tidligere.I de senere år er antallet afiværksætteresteget, og en stigende andel kommer ind isolide vækstforløb. Men succesraten er sta-dig lavere end i en række andre lande, ogden aktuelle krise begrænser vækstmulighe-derne og udbuddet af risikovillig kapital.Konkurrencenpå de danske markeder erfortsat moderat, men der er også her tegn påforbedringer. Danmark er desuden et af delande, der har den mest effektiveoffentligesektor,og de administrative byrder for virk-somhederne er reduceret yderligere.I de senere år har Danmark øget sinåben-hed over for udlandet.Frem til krisensstart var den internationale handel og degrænseoverskridende investeringer stigende.Der er imidlertid tegn på, at Danmark har etuudnyttet potentiale. Den aktuelle krise ogde relativt høje danske lønstigninger kandog gøre det vanskeligt at høste potentialet.De danskefinansielle markederer almin-deligvis velfungerende. Den internationalefinansielle krise har afdækket et behov forstramninger af reguleringen. Sigtet er atgenskabe tilliden til de finansielle markederog forebygge fremtidige kriser. Dansksam-fundsøkonomier sundere end de fleste an-dre lande. Danmark er dermed bedre rustettil at klare sig gennem krisen end mangeandre lande.

SAMMENFATNING

InitiativerMed Globaliseringsstrategien fra 2006 satteregeringen en række ambitiøse mål og togover 300 initiativer for at styrke Danmarksvelstand og konkurrencekraft. Strategiensigter blandt andet på at forbedre rammernefor uddannelse, forskning, iværksætteri oginnovation.Regeringen har fulgt op med en kæde afreformer, som fornyer det danske samfund.Velfærdsreformenfra 2006 bidrager til atfremtidssikre finansieringen af velfærdssam-fundet på sigt og finansierer en række afinitiativerne i Globaliseringsstrategien. Og2015-planenfastlægger de overordnederammer og sigtepunkter for en holdbar øko-nomisk politik frem mod 2015.Kommunalreformentegner det kommuna-le danmarkskort fra 2007 og videreudviklersammen medKvalitetsreformenden of-fentlige sektor med hensyn til nærhed, kvali-tet og effektivitet.Lavere skat på arbejdereducerer skattenpå den sidst tjente krone for mellemindkom-ster og motiverer ligesomJobplanenfra2008 flere til at arbejde frem for at modtageoverførselsindkomst.Figur 3 Reformkurs

Energiaftalensigter bl.a. på bedre vilkår forvedvarende energi og opstiller en rækkeambitiøse mål for energipolitikken. Med dengrønne transportvisionsatser regeringenpå et grønnere transportsystem.I 2009 er der gennemført enskattereform,der indebærer en markant reduktion i skattenpå den sidst tjente krone for brede grupperpå det danske arbejdsmarked. Samtidigthæves skatten på forurening og energifor-brug.Senest har regeringen lanceret etGrønVækstudspil, som skal sikre renere vand,færre drivhusgasser, mere og bedre tilgæn-gelig natur og et grønnere landbrugs- ogfødevareerhverv i vækst.Aktuelt befinder verdensøkonomien sig i enalvorlig krise, som også påvirker danskøkonomi. Ledigheden er stigende, og vækst-udsigterne på eksportmarkederne er dystre.Regeringen har taget en række initiativer,der sigter på atafbøde konsekvenserne afkrisenog følger nøje udviklingen.Krisen må imidlertid ikke bremse ambitio-ner om at forny det danske samfund. Refor-mer kan være med til at føre Danmark gen-nem krisen og sikre et stærkt udgangspunkt,når konjunkturerne vender.

2015-planGlobaliseringsstrategiVelfærdsreformKommunalreformKvalitetsreformLavere skat på arbejdeJobplan

SkattereformGrøn transportpolitikEnergiaftaleGrøn vækst

2006

2007

2008

2009

SAMMENFATNING

Tabel 2 Større initiativer siden Konkurrenceevneredegørelse 2008INITIATIVER MÅLRETTET DEN ØKONOMISKE KRISEI november 2008 blev der indgået aftale om Finansloven for 2009, der samlet set indebærer en lem-pelig finanspolitik. Målt ved de såkaldte direkte provenuer udgør lempelsen ca. 1 pct. af BNP, mensfinanseffekten er på 0,4 pct. af BNP i 2009, når der tages afsæt i finansloven for 2009. Det er bådevæksten i de offentlige udgifter og lavere skatter, der bidrager til at øge den økonomiske aktivitet.Som led iForårspakke 2.0blev der etableret en pulje til bygnings- og renoveringsarbejde, og det ermuligt at få udbetalt opsparede midler i SP-ordningen fra 1. juni 2009.Fristerne for indbetaling af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag blev udskudt med en måned fra februar2009. Ordningen løber i seks måneder. Herefter sker der en gradvis overgang til de normale kreditti-der henover 5 måneder – fra august til december. I praksis reduceres de forlængede betalingsfristermåned for måned med gennemsnitlig 6 dage. Indbetalingsfristerne vedr. moms blev lempet tilsvaren-de.For at understøtte danske virksomheders konkurrenceevne og for at gavne dansk eksport indgik det ikreditpakken fra den 18. januar 2009, at der inden for en ramme på 20 mia. kr. i en 3-årig periodeskulle etableres en eksportlåneordning i regi af Eksport Kredit Fonden (EKF). Hertil kommer, at EKFhar indgået genforsikringsaftaler på op til 10 mia. kr. med private kreditforsikringsselskaber.I oktober 2008 vedtog Folketinget lov om finansiel stabilitet (Bankpakken), som spændte et sikker-hedsnet i form af en statslig garantiordning ud under alle simple kreditorer i pengeinstitutter, der ermedlem af Det Private Beredskab.I februar 2009 vedtog Folketinget Kreditpakken, som sikrer, at penge- og realkreditinstitutter tilbydesstatslige kapitalindskud. Kapitalindskuddene skal bidrage til at normalisere udlånspolitikken hos pen-ge- og realkreditinstitutter.Regeringen og KL indgik den 16. marts 2009 en aftale, som giver kommunerne mulighed for atigangsætte yderligere investeringer for mindst 2 mia. kr. i 2009. Kommunerne er dermed ikke længe-re bundet af den aftalte anlægsramme for 2009.REFORMER OG FORNYELSERegeringen og Dansk Folkeparti indgik den 1. marts 2009 en aftale om en skattereform, som fortsæt-ter linjen fra forårspakken fra 2004 og aftalen om lavere skat på arbejde fra 2007 med markante ned-sættelser af skatten på arbejde. I alt reduceres den højeste marginalskat med 7,5 pct.point. Endvidereforhøjes indkomstgrænsen for topskat. Isoleret set reduceres indkomstskatten mv. med 29 mia. kr. Tilgengæld hæves skatten på forurening og energiforbrug. Skattereformen vurderes at styrke arbejdsud-buddet og bidrage til opfyldelse af kravene i 2015-planen.Aftale om en grøn transportpolitik fra januar 2009 omfatter bl.a. nye bæredygtige teknologier, mereog bedre kollektiv trafik, et øget hensyn til natur og miljø, mindre støj samt bedre trafiksikkerhed.Partierne bag Jobplanen godkendte i efteråret 2008 den trepartsaftale om nedbringelse af sygefravæ-ret, som regeringen indgik med arbejdsmarkedets parter i slutningen af september 2008. Der sættesind med 39 nye initiativer og arbejdsudbuddet forventes at øges svarende til 4.000 personer.Regeringen har i marts 2009 lanceret en afbureaukratiseringsplan (LET Administration) med 37 kon-krete initiativer, der vil lette de administrative byrder for erhvervslivet med ca. 4 mia. kr. årligt og be-tyde, at regeringens mål om at reducere de administrative byrder med op til 25 pct. i 2010 nås.Regeringen har lanceret et omfattende Grøn Vækst udspil på 13,5 mia. kr., som skal sikre renerevand, færre drivhusgasser, mere og bedre tilgængelig natur samt et grønnere landbrugs- og fødevare-erhverv i vækst. Målet er et samfund, hvor der satses massivt på grøn adfærd og grøn teknologi for atløse miljø-, klima- og naturudfordringerne og samtidig skabe en mere grøn vækstøkonomi.

Anm.: For en nærmere gennemgang af regeringens initiativer siden Konkurrenceevneredegørelse 2008, se appendiks 2.

SAMMENFATNING

Tabel 3 Danmarks konkurrencedygtighed – styrker og svaghederUnder OECD-gennemsnittetMål1.Velstand�Udledning af kvælstofoxider (NOx)Ò�Udvaskning af kvælstofÒ�ProduktivitetÔ�Samlet arbejdsudbudÒ�Udledning af CO2/BNPÒ�Andel af vedvarende energiÒ�Energiintensitet (BE-forbrug/BNP)Ò�Udledning af svovldioxidÒ�Lille lønforskel mellem udd.grup.Ò�Lille andel med relativ lav indkomstÔ�Lille risiko for længerevarende lavindkomst*Ô

Mellem OECD-gennemsnittetog top 5

Top 5

Klima og miljø

Sammenhængskraft

�Integration på arbejdsmarkedetÒ

�Lav merledighed for kortuddannedeÒ

Områder af betydning for konkurrencedygtighed4.Effektivt arbejdsud-bud�Arbejdstimer per beskæftigetÒ�Højtlønnedes incitament til enekstra indsatsÒ�Udenlandsk arbejdskraftÒ�Lavt sygefravær�Lavtlønnedes incitament til en ekstraindsatsÒ�ErhvervsfrekvensÒ�Lav ungdomsledighedÔ�Fleksibel regulering�Mobilitet*Ô�Voksen- og efteruddannelse*Ò�Ufaglærtes deltagelse i VEU*Ò�Holdning til samarbejde�Svage elevers færdigheder

Fleksibelt arbejds-marked

�Økonomisk incitament til arbejdeÒ

�Lav strukturledighedÒ

Folkeskolen

�Stor andel dygtige elever

�Fagligt niveau i læsning�Fagligt niveau i matematik�Fagligt niveau i naturfagene�Dygtige elevers færdigheder�Lille andel svage elever�Andel 25-34-årige med en ungdoms-uddannelseÒ

Ungdomsuddannel-serVideregåendeuddannelserOffentlig forskningog universiteterVirksomhedernesforskning, udviklingog innovation�Omsætning fra nye produkter*Ò�Samspil med universiteter mv.*Ô�Andel med uddannelse inden forteknik, natur eller sundhed�Lav gennemførelsesalderÒ

�Andel 25-34-årige med videregåendeuddannelseÒ�Andel internationale studerendeÒ�Nyttiggørelse af off. forskning�Offentlige bevillinger til FoUÒ�Andel af innovative virksomheder*Ô�Privat forskning og udvikling*Ò�Samspil med kunder*Ô�Patentering (EPO)Ò�Avancer*�EU-udbud af offentlige opgaver*�Markedsregulering�Håndhævelse�Frit valg på velfærdsområderne*�Videnskabelige publikationerÒ�Videnskabelige citationerÒ

10.

11.

Konkurrence

�Prisniveau*

12.

Åbenhed over foromverden

�EnhedslønomkostningerÔ

13.

Iværksættere

14.

Velfungerendefinansielle markederEffektiv offentligservice og reguleringSund samfundsøko-nomi

15.

�UdenrigshandelÒ�Danske direkte investeringer�Eksportens indhold af up-marketi udlandetÒprodukter*Ô�Udenlandske direkte investeringer iDanmarkÒ�Andelen af vækstiværksættereÒ�Etableringsrater*Ò�VenturekapitalÔ�Tidsforbrug og omkostninger vedetablering af virksomhed�Effektivt aktiemarked*Ò�Virksomhedernes bruttoinvesteringerÒ�Effektivt marked for boligfin.*�Effektivt bankmarked�Good GovernanceÒ�Lave administrative byrder*Ò�E-parathed�Rente (lang)�Afdæmpet og stabil inflationÔ�Offentlig saldoÔ

16.

Anm.:ÒogÔangiver hhv. fremgang og tilbagegang i Danmark siden Konkurrenceevneredegørelse 2008. Top 5 dækkerover, at Danmark placerer sig blandt de 5 bedste lande i OECD. * Data for europæiske lande. Status og udvikling ernærmere beskrevet i kapitel 1-16.

SAMMENFATNING

�Høj velstandDet er regeringens mål, at Danmark fortsatskal være et af verdens rigeste lande. Det erforudsætningen for en høj levestandard. Detgælder både i forhold til det forbrug, vi kanhave som private personer og kvaliteten afden service, vi modtager fra det offentlige.Udgangspunktet er godt. Danmark ligger idag blandt de ti lande, der har den højestevelstand per indbygger. Men det er ingenselvfølge, at vi fastholder den position ogfølger med de andre velstående lande, når detatter går opad på de internationale markeder.Et højt velstandsniveau forudsætter en højværdiskabelse per indbygger. Det kan bådeopnås ved at arbejde mange timer og ved atvære meget produktiv i de timer, der arbejdes.Når Danmark i de senere år har formået atfastholde sin placering blandt de 10 mest vel-stående lande i OECD, skyldes det en betyde-lig forøgelse af arbejdsudbuddet frem modkonjunkturtilbageslaget i andet halvår af2008. Væksten i produktiviteten har derimodværet moderat set over en årrække, og frem-adrettet vil demografien trække væksten ned.Det er afgørende at sikre produktivitetsvæk-sten fremover, hvis det nuværende høje vel-standsniveau skal fastholdes.Langt hovedparten af OECD-landene har haften højere produktivitetsvækst end Danmarkset over de sidste 10 år. Det gælder både lan-de, hvor det samlede velstandsniveau er høje-re og lavere end i Danmark, se figur 4.Tidligere er den svage danske produktivitets-vækst delvist blevet opvejet af, at danske eks-portvarer har kunnet sælges til relativt højepriser – og derved sikret Danmark byttefor-holdsgevinster. Det har imidlertid ikke værettilfældet i 2006 og 2007.

Figur 4 Produktivitetsvækst, 1997-2007SV KPOLK ORCZ EIR EHUNFINSW EGB RIS LG RCUS AJP NFRAAUTCA NPR TAUSNORME XDE UNL DNZ LBELCHEDNKESPITA0

2 6 (2 6 )

8Pc t.

Kilde: Stat OECD.

Den svage produktivitetsudvikling skyldesbl.a. fald i anvendelse af kapital per arbejds-time, se figur 5. Det kan desuden have spilleten vis rolle, at opsvinget har åbnet jobmarke-det for personer med svagere forudsætninger.Figur 5 Bidrag til produktivitetsvækstPct.point5432101970-1979Kapital1980-19961997-2007543210

Uddannelse

Totalfaktorproduktivitet

Kilde: Danmarks Statistik.

Læs mere i kapitel 1.15

SAMMENFATNING

�Et bæredygtigt klima og miljøEn ambitiøs energi- og klimapolitik er ikke enhindring for økonomisk vækst. I forhold tilden økonomiske aktivitet udleder Danmark idag en tredjedel mindre CO2og andre driv-husgasser end i første halvdel af 90’erne. Og-så den samlede udledning af drivhusgasser ernedbragt.Udviklingen skyldes dels den teknologiskeudvikling, dels energipolitikken, som bl.a. harunderstøttet udbygningen af vedvarendeenergi. Danmark er det OECD-land, der harøget andelen af vedvarende energi mest deseneste ti år, se figur 6.Figur 6 Ændring i andel af vedvarendeenergiPct.point61(1)420-2-4-6DN KISLHUNDEUCZ EBELNLDPOLITAUKIREESPGRCFINO ECDKORJPNUSAAUSCHEC ANPRTFRANZLMEXAUTSWET URNOR

Figur 7 Nyindregistrerede personbilersCO2- udledning, 2000-2008Gram CO2per kilometer20018016014012010020002002200420062008200180160140120100

Kilde: Færdselsstyrelsen.

6420-2-4-6

På miljøområdet er der også fremgang. Ud-ledningen af skadelige partikler til luften erfaldet igennem en årrække. Og landbrugetsudledning af næringsstoffer til vandmiljøet ermindsket siden 1985, hvor den første vand-miljøplan trådte i kraft, se figur 8.Figur 8 Overskud af kvælstof og fos-for, 1986-20071.000 tons8070Kvælstof >6050< Fosfor403002502002006/07400350500450

Anm.: Ændring i gennemsnitlige andel af vedvarendeenergi fra perioden 1997-2001til perioden 2002-2006.Kilde: OECD, IEA dataservices.

Inden for transportsektoren er CO2-udledningen steget. Stigningen dækker overto modsatrettede effekter. Transportomfangeter steget, mens personbilernes brændstoføko-nomi er forbedret, se figur 7.Det seneste års fald i nyindregistrerede per-sonbilers CO2-udledning skal blandt andet sesi sammenhæng med omlægningen af bilbe-skatningen i april 2007.

30201986/87

1991/92

1996/97

2001/02

Kilde: Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, ÅU.

Med Grøn Vækst har regeringen fremlagt enplan for mere og bedre natur, som skal skaberammerne for, at Danmark lever op til sinefremtidige internationale forpligtelser påvandmiljø- og naturområdet.Læs mere i kapitel 2.

SAMMENFATNING

�Stærk sammenhængskraftDet er regeringens mål, at Danmark skal haveen stærk sammenhængskraft, så vi fortsat haret trygt samfund uden store skel.Den danske sammenhængskraft understøttesgenerelt af en høj erhvervsdeltagelse og småindkomstforskelle. For den enkelte spiller enstærk tilknytning til arbejdsmarkedet en afgø-rende rolle for evnen til at forsørge sig selv ogtilhørsforholdet til samfundet.I den nuværende situation, hvor ledighedenstiger, er det afgørende at fastholde et ar-bejdsmarked, der er inkluderende over forgrupper, som tidligere har haft svært ved at fåfodfæste på arbejdsmarkedet.Gennem de seneste år har stadig flere fået fasttilknytning til arbejdsmarkedet. Antallet afpersoner på kanten af arbejdsmarkedet er fal-det betydeligt fra 2005 til 2008, se figur 9.Figur 9 Personer på kanten af ar-bejdsmarkedet, 2001-20081.000 personer20017515012510075502001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 20082001751501251007550

Figur 10 Reduktion af beskæftigelses-gabet for indvandrere, 2000-2006Pct.point151050-5-10FINDNKUKUSAIRESWEGRCESPHUNBELDEUAUSITANORPRTFRANLDAUT2 (-)151050-5-10

Kilde: International Migration Outlook, OECD Sopemi2008 og egne beregninger.

Danmark er et af de lande, hvor lønforskelle-ne mellem uddannelsesgrupper er mindst.Merledigheden for kortuddannede er fortsat imidterfeltet, men forskellen er indsnævret iløbet af det seneste år.De seneste OECD-tal viser, at Danmarksammen med Sverige er det OECD-land, hvorindkomstforskellene er mindst, se figur 11.Figur 11 Indkomstforskelle, 2005Gini-koefficient, pct.504030201050403020100

1 (1)

Anm.: Modtagere af midlertidige indkomsterstattendeydelser i mindst 80 pct. af tiden de seneste tre år.Kilde: Beskæftigelsesministeriets beregninger på for-løbsdatabasen dream-registeret.

Samtidig har indvandrere fra ikke-vestligelande fået en stadig stærkere tilknytning tilarbejdsmarkedet. Der er sket en markant ind-snævring af forskellen i beskæftigelsesfre-kvensen mellem personer af dansk og uden-landsk herkomst siden 2000, se figur 10.

Anm.: Hele befolkningen.Kilde: OECD, Growing Unequal?, 2008.

Danmark er desuden det OECD-land, hvorden mindste andel af befolkningen har enrelativt lav disponibel indkomst.Læs mere i kapitel 3.17

DNKSWEAU TCZ ESVKFI NNLDBELCHENORISLFRAHUNDEUAUSOECDKORCANESPJPNGR CIRLNZ LGBRITAPOLUSAPRTTURMEX

SAMMENFATNING

�Effektivt arbejdsudbudBefolkningens arbejdsudbud er afgørende forvækst og velstand. Jo flere, der deltager påarbejdsmarkedet – og jo mere de bidrager – jostørre velstand kan man skabe per indbygger.Danskerne er blandt de mest aktive på ar-bejdsmarkedet i OECD-landene. Til gengældarbejder de danske beskæftigede færre timerend de beskæftigede i de fleste andre OECD-lande, se figur 12.Figur 12 Årlig arbejdstid per beskæfti-get, Danmark og OECD, 1970-2007Timer per beskæftiget21002000Gns. top 519001800170016001500DNKOECD-191900180017001600150021002000

Figur 13 Gennemsnitlig marginalskatfor fuldtidsbeskæftigede, 1986-2011Pct.60565248444019931998200320072009200520062008201019862004201150

605652484440

Kilde: Finansministeriet (2004), Fordeling og Incita-menter (for årene 1986 og 1993) samt andre beregnin-ger fra Finansministeriet.

140014001970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005

Kilde: OECD.STAT.

Udenlandsk arbejdskraft kan levere et værdi-fuldt bidrag til den danske arbejdsstyrke iperioder, hvor der er mangel på arbejdskraft.Samtidig kan udenlandske specialister bidra-ge positivt til Danmarks produktivitet ogkonkurrencekraft. Danmark placerer sig om-kring midterfeltet blandt OECD-landene, nårdet kommer til at tiltrække udenlandsk ar-bejdskraft til beskæftigelse, se figur 14.Figur 14 Opholdstilladelser til beskæf-tigelse, 2006NZLAUSUKCANITAOECDPRTDNKNORBELUSAJPNCHENLDFRADEUAUTSWE010

Et stort og effektivt arbejdsudbud har afgø-rende betydning for konkurrencekraften efterkrisen. I de senere år er arbejdsudbuddet øget,hvilket både afspejler større erhvervsfrekvensog højere arbejdstid.Skatten på den sidst tjente krone har betyd-ning for den økonomiske gevinst ved at øgeantallet af arbejdstimer eller indsatsen i detimer, der arbejdes.Den gennemsnitlige marginalskat for fuld-tidsbeskæftigede er faldet meget siden startenaf 90’erne. MedForårspakke 2.0er der udsigttil en markant reduktion i skatten på den sidsttjente krone i 2010 og 2011, se figur 13.

7 (6)

Tilladelser per 10.000 15-64-årige i befolkningen

Kilde: OECD (2008),International Migration Outlook,OECD.STAT samt egne beregninger.

Læs mere i kapitel 4.18

SAMMENFATNING

�Fleksibelt arbejdsmarkedDansk og international økonomi er ramt af enmarkant svækkelse af konjunkturerne. Detslår ud i stigende ledighed, også i Danmark.Danmark er dog fortsat blandt de lande i ver-den, der har den laveste ledighed. Det skyldesbl.a. den danske arbejdsmarkedsmodel, sombygger på høj fleksibilitet, økonomisk sikker-hed i tilfælde af ledighed og en aktiv arbejds-markedspolitik med effektive rådighedsregler.Den strukturelle ledighed i Danmark lå i 2007tæt på top 5 blandt OECD-landene, se figur15.Figur 15 Strukturel ledighed, 2007Pct. af arbejdsstyrken121086420ISLNORNLDCHENZLJPNDNKIREUSAAUSAUTGBROECDITACANPRTSWEFINBELFRADEUESPGRE7 (7)121086420

Figur 16 Jobskifte blandt beskæftigede,2008Pct. af beskæftigede, der har skiftet job i 2008202 (1)151520

0TURDNKISLSWEFINESPNORFRAAUTGBRPOLDEUIREBELHUNPRTITASVKCHEGRCNLD

Kilde: Særudtræk fra Eurostats Labour Force Survey.

Løbende opkvalificering af arbejdsstyrkenkan sikre, at arbejdskraften matcher behovenepå arbejdsmarkedet og dermed understøttearbejdsstyrkens fleksibilitet.Danmark er det land i Europa, som har denstørste deltagelse i voksen- og efteruddannel-se (VEU). Området har været inde i en positivudvikling siden 2002. Samtidig er Danmarkdet land i EU, hvor flest blandt de ufaglærte –som erfaringsmæssigt er den gruppe, der harstørst gavn af VEU – deltager i uddannelses-aktiviteter, se figur 17.Figur 17 Ufaglærtes deltagelse i ud-dannelse, 30-64-årigePct. af ufaglærte3030

Kilde: OECD (2009), Economic Outlook No. 84.

Det strukturelle ledighedsniveau i Danmark erreduceret yderligere i 2008. Det vidner om, atDanmark generelt har et velfungerende ogfleksibelt arbejdsmarked, der sikrer et for-holdsvist lavt ledighedsniveau under bådehøj- og lavkonjunkturer.En høj mobilitet på arbejdsmarkedet øgerantallet af jobåbninger og gør det lettere forledige at finde ny beskæftigelse, eventuelt ien ny branche. Det danske arbejdsmarked erkendetegnet ved, at de beskæftigede ofte skif-ter job. Beskæftigede i Danmark er såledesblandt de mest mobile i Europa, kun overgåetaf Tyrkiet, se figur 16.Den høje mobilitet indikerer en fleksibel ogomstillingsparat arbejdsstyrke.

20Europa max10DNKEU-1502000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008

Kilde: Særudtræk fra Eurostats Labour Force Survey.

Læs mere i kapitel 5.19

SAMMENFATNING

�Verdens bedste folkeskoleGrundlæggende faglige færdigheder er afgø-rende for at få en uddannelse og begå sig påarbejdsmarkedet og i samfundet.De faglige færdigheder blandt 15-årige dan-ske elever er ikke på niveau med de bedstelande. I matematik er de faglige færdighederdog noget over gennemsnittet, men uden fortop fem, se figur 18.Figur 18 Faglige færdigheder blandt 15-årige, 2006PISA Score575550525500475450LæsningNr. 1Nr. 5MatematikOECDDanmark575550525500475450

Svage faglige færdigheder kan i mange til-fælde være en barriere i forhold til at gennem-føre videre uddannelse. 15-årige indvandrereog efterkommere af ikke-vestlig herkomst eroverrepræsenteret blandt elever med et lavtfagligt kompetenceniveau og har generelt enlavere PISA-score i både læsning og matema-tik end elever af dansk herkomst, se figur 20.Figur 20 PISA-score for elever meddansk og ikke-vestlig herkomst, 2005PISA Score550500450400350300LæsningDanskVestligMatematikIkke-vestlig550500450400350300

Kilde: Rockwool Fondens Forskningsenhed (2008),PISA Etnisk 2005.

Kilde: OECD, PISA 2006.

Danske elever i 4. klasse placerer sig bedre ilæsning end 15-årige, se figur 19. Det kan påsigt føre til et kompetenceløft længere frem-me i uddannelsessystemet.Figur 19 Læsefærdigheder i 4. klasse,2006PIRLS Score560550540530520510500490480470460ITAHUNSWEDEUNLDDNKUSAENGAUTNZLSVKFRAPOLESPISLNOR560550540530520510500490480470

De svageste elever i Danmark har dog et rela-tivt højt kompetenceniveau sammenlignetmed de svageste elever i andre lande.Til gengæld ligger de faglige færdighederblandt de stærkeste danske elever ikke påniveau med de stærkeste elever i de bedstplacerede OECD-lande. I 2006 placeredeDanmark sig nogenlunde på niveau med gen-nemsnittet i både læsning og matematik, menet stykke uden for top fem.Det er regeringens mål, at de stærke eleverskal være på niveau med de bedste i andrelande. Undervisningen af børn med særligetalenter og forudsætninger skal understøttes.Dette skal blandt andet ske ved, at der allere-de i læreruddannelsen er fokus på undervis-ningen af denne gruppe.Læs mere i kapitel 6.

6 (-)

Kilde: IEA, PIRLS 2006.

SAMMENFATNING

�Ungdomsuddannelse til alleEn ungdomsuddannelse giver et godt afsætfor et aktivt arbejdsliv og videre uddannelse.Andelen af danskere med mindst en ung-domsuddannelse er stigende. I 2006 havdeknap 78 pct. af de 25-34-årige en ungdoms-uddannelse eller højere uddannelse, se figur21.Figur 21 25-34-årige med mindst enungdomsuddannelse, 1990-2006Pct. af de 25-34-årige85807570656055501990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 20068580757065605550

Figur 22 Forventet gennemførelse 25år efter 9. klasse, 2000-2007Pct. af årgang959085807570656055502000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007Ungdomsuddannelse i altVidereg. uden ungdomsudd.Regeringens mål i 201595908580757065605550

Kilde: UNI¶C Statistik & Analyse.

Faldet afspejler alene en ændret uddannelses-adfærd blandt de lidt ældre aldersgrupper.Flere får således en ungdomsuddannelse in-den for fem år efter 9. klasse. Faldet for deældre skal ses i lyset af de gode beskæftigel-sesmuligheder i 2007, som kan have afholdtnogle fra at påbegynde en uddannelse.Det gennemsnitlige tidsforbrug frem mod enerhvervsrettet ungdomsuddannelse er faldetbetydeligt de seneste år. Det skyldes bl.a., atfærre unge tager en dobbelt ungdomsuddan-nelse, og at de har mindre forsinkelse under-vejs.Også i forbindelse med overgangen til vide-regående uddannelser er der mindre forsinkel-se. Flere studenter fra de gymnasiale uddan-nelser overgår til videregående uddannelse ognæsten to tredjedele af de almengymnasialestudenter påbegynder en videregående ud-dannelser inden for to år. Blandt de erhvervs-gymnasiale studenter er det omkring halvde-len.Samtidig går en stigende andel af studenternei gang med en videregående uddannelse indenfor natur, teknik og sundhed.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmark er nu et af de otte bedst placeredeOECD-lande.Næsten alle unge påbegynder før eller sidenen ungdomsuddannelse, men en del falder fraigen. Udfordringen er størst på de erhvervs-rettede ungdomsuddannelser.Det er regeringens mål, at mindst 95 pct. afalle unge skal gennemføre en ungdomsud-dannelse i 2015. Med den adfærd, der er iuddannelsessystemet i dag (2007), forventesknap 84 pct. af en ungdomsårgang at gennem-føre mindst en ungdomsuddannelse inden for25 år efter 9. klasse. Det er lidt mindre end i2006, se figur 22.

Læs mere i kapitel 7.

SAMMENFATNING

�Flere højtuddannedeEt højt uddannelsesniveau er en forudsætningfor, at danske virksomheder kan begå sig iden globale konkurrence, og for at den offent-lige sektor kan levere service af høj kvalitet.Stadig flere danskere har en videregåendeuddannelse, men i det seneste år har fremgan-gen været større i andre lande. Danmark erderfor rykket lidt ned i det internationale felt.Omkring 1 pct.point adskiller Danmark fra enplacering i top fem.Det er regeringens mål, at 50 pct. af en ung-domsårgang skal gennemføre en videregåen-de uddannelse i 2015. Med den adfærd, der eri uddannelsessystemet i dag (2007), forventesknap 45 pct. af en ungdomsårgang at gennem-føre en videregående uddannelse inden for 25år efter 9. klasse. Det er lidt mindre end i2006, se figur 23.Figur 23 Andel der vil gennemføre envideregående uddannelse, 1990-2007Pct. af årgang50Regeringens mål i 2015403010 år efter 9. klasse2010201025 år efter 9. klasse504030

Figur 24 Ekstra tidsforbrugÅr6KVU5432102006 20072006 20072006 2007AndetUddannelsespauseMVULVU5432106

Anm.: Baseret på profilmodellen. Andet dækker bl.a.over studieskift og forsinkelse ift. normering.Kilde: UNI¶C Statistik & Analyse.

Det globale uddannelsesmarked stiller kravom attraktive danske uddannelsesmiljøer, somkan tiltrække de bedste udenlandske stude-rende og undervisere. Internationale stude-rende udgjorde knap 5 pct. af de studerendepå videregående uddannelser i 2006. Det gi-ver Danmark en forholdsvis god placering isammenligningmedandreikke-engelsktalende OECD-lande, se figur 25.Figur 25 Internationale studerende,2006Pct. af de studerende2018161412108642020181614121086420

001990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006

11 (11)

Til gengæld forventes flere at gennemføre envideregående uddannelse inden for ti år efter9. klasse. Samtidig er det ekstra tidsforbrug iforhold til den direkte vej fra 9. klasse reduce-ret markant fra 2006 til 2007 for både korte,mellemlange og lange videregående uddan-nelser, se figur 24.

Kilde: OECD, Education at a Glance, 2008.

Læs mere i kapitel 8.

AUSNZLUKCHEAUTBELCANOECDIRECZESWEDNKNLDFINUSAJPNHUNNORESPSVKEngelsktalendeØvrige

Anm.: Baseret på profilmodellen. Før 2000 er der kunberegnet tal for 1990 og 1995. Mellemliggende år erberegnet vha. lineær interpolation.Kilde: UNI¶C Statistik & Analyse.

SAMMENFATNING

Styrket offentlig forskningOffentlig forskning og udvikling er en vigtigkilde til ny viden og nye idéer, som kan nyt-tiggøres i erhvervslivet og skabe vækst ogvelstand i samfundet. Universiteternes forsk-ning er desuden med til at øge kvaliteten af dedanske forskningsbaserede uddannelser.Med Globaliseringsaftalen er der afsat midlertil offentlig forskning og udvikling, så Dan-mark fra 2010 bruger 1 pct. af BNP på offent-ligt finansieret forskning og udvikling. Bevil-linger til forskning er således steget markantde seneste år og udgør 0,96 pct. af BNP i2009, se figur 26.Figur 26 Offentlige bevillinger til forsk-ning og udvikling, 1995-2009Pct. af BNP1,2Regeringens mål i 20101,00,80,60,40,20,01995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 20091,00,80,60,40,20,01,2

der nyttiggøres via patenter, licens- og salgs-aftaler mv., se figur 27.Figur 27 Nyttiggørelse af offentligforskning, 2000-2008Antal250200150Patentansøgninger100500200020012002200320042005200620072008100Licens-og salgsaftaler50Etablering af nye virksomheder0250200150

Anm.: For optionsaftaler se kapitel 9.Kilde: Forsknings og Innovationsstyrelsen 2008.Kommercialisering af forskningsresultater - statistik2008.

Udbuddet af kvalificerede forskere er en for-udsætning for forskning på et højt niveau.Regeringens mål er, at antallet af ph.d.-studerende skal øges til 2.400 i 2010. I 2007er antallet steget til over 1.800, se figur 28.Figur 28 Nyoptagne ph.d.-studerende,1996-2007Antal nyoptagne ph.d-studerende2.400Regeringens mål i 20102.2002.0001.8001.6001.4001.2001.00080060040020002.4002.2002.0001.8001.6001.4001.2001.0008006004002000

Anm.: Budgettal. Ændringer i opgørelsesmetodenforringer sammenligneligheden før og efter 1999.Kilde: Danmarks Statistik og Finansministeriet.

Regeringens mål er, at den offentlige forsk-ning skal være nyskabende, og kvaliteten skalkunne måle sig med den bedste i verden.Dansk forskning er fortsat af international højkvalitet. Danmark er et af de lande med flestvidenskabelige publikationer per indbygger,og hvor forskere citeres oftest af andre forske-re.Det er vigtigt, at den viden, der skabes i of-fentlige forskningsinstitutioner, også fører tilinnovation i den private sektor. Fra 2000 til2008 har Danmark oplevet en betydelig væksti antallet af offentlige forskningsresultater,

Kilde: Ph.d.er i tal – forskeruddannelsesstatistik 2005-2006. Data fra 2007 er fra Danmarks Statistik.

Læs mere i kapitel 9.

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

SAMMENFATNING

�Virksomhedernes innovationDanske virksomheders evne til at omsætteforskning, viden og ideer til nye produkter ogprocesser med kommerciel værdi er en væ-sentlig konkurrenceparameter på de globalemarkeder.Det er regeringens målsætning, at de danskevirksomheder skal være blandt de mest inno-vative i verden. Danmark ligger i midterfelteti OECD, idet knap 40 pct. af de danske virk-somheder introducerede én eller flere pro-dukt- eller procesinnovationer fra 2004-2006,se figur 29.Figur 29 Produkt- og/eller procesinno-vative virksomheder, 2004-2006Pct. af alle virksomheder6050403020100DEUAUTISLBELFINIRESWEPRTGRCDNKGNSUKNLDCZEITAFRANORESPTURSVKPOLHUN10 (7)6050403020100

stadig et stykke op til de lande, hvor virksom-hederne investerer mest, se figur 30.Figur 30 Private investeringer i forsk-ning og udvikling, 2007SWEJPNFINKORUSAAUTDEUDNKFRABELOECDAUSUKNLDCANCZEIRENORESPPRTITLHUNTURSVKPOLGRC0123Pct. af BNPRegeringensmål i 20108 (8)

Anm.: Andel virksomheder som er produkt- og/ellerprocesinnovative, ekskl. igangværende aktiviteter.Kilde: Eurostats innovationsundersøgelse.

I det seneste år er der sket et mindre fald iandelen af innovative virksomheder. For in-novative virksomheder er omsætningen franyudviklede produkter til gengæld steget,hvilket tyder på, at innovation får stadig stør-re kommerciel betydning for dansk erhvervs-liv.Forskning og udvikling har betydning forvirksomhedernes innovationsaktiviteter. Deter regeringens mål, at den private sektor skalbruge mindst 2 pct. af BNP på forskning ogudvikling i 2010.Andelen af private investeringer i forskningog udvikling er også steget i 2007. Der er dog24

Anm: Foreløbige oplysninger. For JPN, KOR, POL,ESP, TUR, UK og OECD er det seneste år 2006.Kilde: OECD Main Science and Technology Indica-tors, volume 2008/2.

Virksomheder kan anvende patenter til atbeskytte værdien af forskningsresultater ellernye produkter. Danske virksomheder indgiverstadig flere internationale patentansøgningertil den europæiske patentorganisation (EPO),og Danmark lå i 2007 nr. 6 i OECD.Regeringen har igangsat en række initiativer,der skal styrke innovation i danske virksom-heder. Danske virksomheder kan nu få støtteog rådgivning gennem en IP-intropakke. Pak-ken består bl.a. af rådgivning hos Væksthuse-ne.Læs mere i kapitel 10.

SAMMENFATNING

�Stærkere konkurrenceEn effektiv konkurrence er en vigtig drivkraftfor vækst. Hvis konkurrencen er stærk, flyttesressourcerne hurtigere hen til de mest effekti-ve virksomheder og kan samtidig stimulerevirksomhedernes innovation og fornyelse. Detskaber bedre produkter og lavere priser og erdermed godt for både samfundet og forbru-gerne.Konkurrencen i Danmark er ikke på højdemed de bedste OECD-landes. Danske forbru-gere betaler relativt høje priser for varer ogtjenester sammenlignet med forbrugerne iandre velstående lande, se figur 31.Figur 31 Velstandskorrigerede netto-priser i 9 EU-lande, 2007Indeks (EU9-gns.=100)12011010090807060SWEGBRNLDDEUFRABELDNKFINITA8 (8)12011010090807060

Figur 32 Brancher med tegn på kon-kurrenceproblemer, 2001-2009Antal brancher807060504030201002001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 200980706050Regeringens mål i 2010

403020100

Anm.: Faldet fra 2006 til 2007 kan delvist tilskrivesændret brancheafgrænsning, som påvirker vurderingenaf konkurrencen i fire brancher.Kilde: Konkurrenceredegørelse 2009.

Konkurrenceudsættelse af offentlige opgaverer et vigtigt redskab til at sikre fokus på kvali-tet og effektivitet i den offentlige sektor. Dan-ske kommuner og regioner integrerer ofteremarkedsmekanismer i opgaveløsningen endOECD-landene under et, se figur 33.Figur 33 Markedsorientering i kommu-ner og regioners opgaveløsning, 2007Indikator for markedsorientering108DanmarkOECD1086420GrundskoleUngdomsudd.RenovationOffentligtransportHospitalerPlejehjemDaginst.

Anm.: Priserne er korrigeret for moms, afgifter ogvelstand.Kilde: Konkurrencestyrelsen, Eurostat og OECD.

6420

Der er imidlertid tegn på, at konkurrencen erintensiveret i Danmark. Målt ved det danskekonkurrenceindeks er konkurrencen i Dan-mark forbedret fra 2000 til 2006 både bredt iøkonomien og i brancherne med de størstekonkurrenceproblemer.Desuden er antallet af brancher med tegn påvæsentlige konkurrenceproblemer faldet kraf-tigt fra 64 i 2001 til 34 i 2009, se figur 33.

Kilde: OECD (2008), Arbejdspapir nr. 626 mv.

For at fremme konkurrencen i den offentligesektor, har regeringen i 2008 nedsat et Ud-budsråd, som skal medvirke til at øge konkur-rencen om offentlige opgaver.Læs mere i kapitel 11.

SAMMENFATNING

�Åbenhed over for omverdenenDanske virksomheder tager stadig mere del iglobaliseringen. Den øgede åbenhed i form afstigende samhandel og flere internationaleinvesteringer har hidtil leveret markante bi-drag til velstandsfremgangen, og sådan vil detogså være fremover.I øjeblikket er situationen præget af finanskri-sen og den globale økonomiske afmatning.Den danske samhandel med udlandet er fal-det, men der er tegn på, at Danmark indtilvidere er mindre ramt end mange andre lande,Det kan bl.a. skyldes Danmarks forholdsvisstore eksport af mindre konjunkturfølsommevarer, som medicin, fødevarer og energi mv.De seneste mange års tab af lønkonkurren-ceevne kan gøre det vanskeligt at finde fod-fæste på de internationale markeder, når kri-sen løjer af. I de senere år er de danske en-hedslønomkostninger vokset hurtigere endenhedslønomkostningerne i Danmarks sam-handelslande, se figur 34.Figur 34 Udviklingen i enhedslønom-kostninger, 2000-2008Årlig vækst i pct.876543210UdlandetDNK87654321

Figur 35 Udnyttelse af eksportpotentia-let for varer, 2006Indeks (OECD=100)11511010510095908580AU SHU NNZ LNORSWEKORSVKJPNIR LISLMEXFINBELDNKCZECHEN LDD EUOECDITAPRTAUTPO LESPF RAUSAG BRCANGRC

11511015 (15)10510095908580

Anm.: En værdi større end 100 angiver, at landet ud-nytter sit eksportpotentiale bedre end gennemsnittet forOECD. Se i øvrigt Factbook.dk.Kilde: Økonomi- og Erhvervsministeriet.

For at understøtte danske virksomheders eks-port, har regeringen bl.a. etableret en eksport-låneordning i regi af Eksport Kredit Fonden.Stadig flere udenlandske virksomheder inve-sterer i Danmark. En ny statistik viser, at detegner sig for over 18 pct. af beskæftigelsen,og at deres værdiskabelse og eksport er højereend i andre virksomheder, se figur 36.Figur 36 Betydning af udenlandsk eje-de virksomhederPct.3020022520151020062520151050firmaerAnsatte Omsætning Eksport Værdittilvækst

02000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007

Anm.: Udviklingen i lønomkostninger korrigeret forudviklingen i produktivitet.Kilde: Finansministeriet.

Den stadige forværring af virksomhederneslønkonkurrenceevne kan også være en del afforklaringen på, at Danmark ikke er lige sågod til at udnytte sit eksportpotentiale somandre små åbne økonomier, se figur 35.

Anm.: Værditilvæksten er ekskl. landbrug, fiskeri,pengeinstitutter og forsikring.Kilde: Danmarks Statistik.

Læs mere i kapitel 12.

SAMMENFATNING

�Flere vækstiværksættereIværksættere bidrager til vækst og dynamik isamfundet. Nye virksomheder, der afprøvernye innovative måder at gøre tingene på, ermed til at udfordre eksisterende virksomhe-der. Iværksættere, der udvikler og markedsfø-rer nye serviceydelser, produkter og teknolo-gier, kan dermed styrke konkurrenceevnen.Danmark har i en årrække været blandt deEU-lande med den højeste etableringsrate. I2006 var 13½ pct. af virksomhederne i Dan-mark mindre end ét år gammel, hvilket svarertil næsten hver syvende virksomhed. Det be-tyder, at Danmark er rykket én placering fremi 2006, se figur 37.Figur 37 Etableringsrater, 2006Pct. af alle virksomheder162 (3)14121086420CZEAUTPRTUKESPGNSFRASVKNLDHUNFINITASWEDNK

Figur 38 VækstiværksættereIndeks (2003=100)160150140130120110100908070200320042005200620072008160150140130120110100908070

Anm.: 2007 og 2008 er skøn baseret på ATP-indberetninger.Kilde: Egne beregninger.

1614121086420

Det er regeringens mål, at Danmark skal væreblandt de lande, hvor der er flest vækst-iværksættere. Danmark er i øjeblikket place-ret som nr. fem ud af ti OECD-lande.Venturekapital kan være en vigtig kilde tiludvikling og vækst i nye virksomheder. I deseneste år har niveauet ligget relativt stabiltpå omkring 0,15 pct. af BNP, se figur 39. Denaktuelle krise begrænser dog udbuddet af risi-kovillig kapital.Figur 39 Investeringer fra danske ventu-reinvestorer, 1998-2007Pct. af BNP0,300,250,200,150,100,050,0019982001200420071999200020022003200520060,300,250,200,150,100,050,00

Anm.: Virksomheder, der har været aktive i under étår, i pct. af samtlige virksomheder. For CZE, FIN,NLD og SVK er tal fra 2005.Kilde: Eurostat og særkørsel hos Danmarks Statistik.

Der er imidlertid relativt få af de nye virk-somheder, der kommer ind i solide vækstfor-løb. Siden 2003 er der dog sket en markantfremgang i antallet af såkaldte vækstiværks-ættere. Antallet af vækstiværksættere er stegetmed mere end 30 pct. fra 2003 til 2006, ogforeløbige indikatorer tyder på, at der komflere til i 2007, se figur 38.Den økonomiske afmatning kan få betydningfor iværksætteres overlevelse og vækstmulig-heder. Foreløbige tal peger på, at antallet afvækstiværksættere stagnerede i 2008.

Anm.: Danske ventureinvestorers investeringer i dan-ske og udenlandske virksomheder.Kilde: Vækstfonden og Danmarks Statistik.

Læs mere i kapitel 13.27

SAMMENFATNING

�Velfungerende finansiellemarkederDe finansielle markeder er en nødvendig for-udsætning for, at samfundsøkonomien kanfungere. Manglende tillid og stabilitet på definansielle markeder kan hæmme investerin-gerne og mindske opsparingen og dermedhave store konsekvenser for vækst og vel-stand. Det er derfor vigtigt, at sektoren ereffektiv og tilstrækkelig robust til at kunnehåndtere vigende konjunkturer.En væsentlig forudsætning for økonomiskvækst og dermed arbejdspladser er, at produk-tionsapparatet opretholdes og udbygges. Overen årrække har de danske investeringer ud-gjort ca. 18 pct. af bruttoværditilvæksten. Iforhold til nr. 5 i OECD er forskellen ind-snævret, se figur 40.Figur 40 Investeringer i Danmark ogOECD, 1984-2007Pct. af BVT222120OECD nr. 5

stabilitet og for at sikre, at sunde virksomhe-der og husholdninger fortsat kunne få finan-sieret deres aktiviteter, herunder lov om fi-nansiel stabilitet og Kreditpakken.Indgrebene havde en stabiliserende virkningpå pengemarkedet i Danmark og rentespæn-det faldt, se figur 41.Figur 41 Effekten af lov om finansielstabilitet og KreditpakkenPct.point2,31,81,40,90,5Kreditpakken vedtages

2,3Lov om finansiel stabilitetvedtages i folketinget

1,81,40,90,5

0,00,001-01 01-05 01-09 01-01 01-05 01-09 01-01 01-052007 2007 2007 2008 2008 2008 2009 2009

22212019DNK

Anm.: Spændet mellem de usikrede og sikrede renterudtrykker markedets vurdering af den aktuelle kreditri-siko/risikopræmie.Kilde: Danmarks Nationalbank.

191817

181716

OECD gns.

161984 1987 1990 1993 1996 1999 2002 2005

Anm.: Investeringer (ekskl. boliger) i pct. af brutto-værditilvækst (BVT).Kilde: SourceOECD.

I løbet af 2008 iværksatte Nationalbankenogså forskellige tiltag rettet mod at fremmelikviditeten. Dette skete bl.a. ved at muliggøreen midlertidig lånefacilitet på basis af låneob-ligationer udstedt af danske kreditinstitutter,muliggøre midlertidig belåning af oversky-dende solvens, udvide sikkerhedsgrundlagetfor kreditinstitutters lån i Nationalbankenmidlertidigt, samt ved udstedelse af en ny 30-årig statsobligation.

De finansielle markeder i Danmark blev iefteråret 2008 ramt af den globale finansielleuro. Krisen bevirkede, at det blev dyrere og imange tilfælde helt umuligt for kreditinstitut-ter at finde kapital til at sikre deres kort- ogmellemfristede forpligtelser.Den danske regering var, på linje med rege-ringer verden over, nødt til at foretage for-skellige indgreb for at sikre den finansielle28

Læs mere i kapitel 14.

SAMMENFATNING

�Effektiv offentlig serviceEn effektiv offentlig service og regulering ervigtig for Danmarks konkurrenceevne.Danmark ligger igen i år højt i Verdensban-kens undersøgelse af Good Governance. I femud af seks kategorier opnår Danmark en pla-cering i top tre, se tabel 4.Tabel 4 Good Governance, 2007KategoriMedbestemmelsesret og ansvarlighedBureaukratisk effektivitetKvalitet i reguleringenRetssikkerhedKontrol med korruptionPolitisk stabilitet og fravær af voldPlacering2007 (06)1 (1)2 (1)1 (1)3 (1)2 (2)10 (12)

Figur 42 Administrative byrder, 2001-2008Indeks (2001=100)10095908580Regeringens mål i 2010

100959085807570

7570200220032004200520062007

2008

Anm.: Interpolation for år, hvor der ikke er data.Kilde: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (2008).

Anm.: Good Governance (god regeringsførelse) er etsamlet begreb for udøvelsen af politisk, økonomisk ogadministrativ autoritet gennem styring af et lands for-hold på alle niveauer.Kilde: Verdensbanken 2008.

Regeringen har lanceret en afbureaukratise-ringsplan, der vil betyde, at målet om at redu-cere de administrative byrder med op til 25pct. i 2010 nås.Danmark er et af de lande, der er længstfremme med digitalisering af den offentligeforvaltning. Danske borgeres og virksomhe-ders parathed til at tage informations- ogkommunikationsteknologi i brug er styrket i2008 og ligger højt internationalt. Andre lan-des fremgang betyder dog, at Danmark rykkeren smule tilbage, se figur 43.Figur 43 E-parathed, 2008Indeks104 (1)98765USASWEAUSDNKNLDUKCHEAUTNORCANFINDEUNZLJPNBELIREFRAITAESPPRTESTSVKGRCCZEHUN1098765

De fleste borgere anvender dagligt en ellerflere offentlige serviceydelser, som både harbetydning for den enkeltes velfærd og bidra-ger til, at Danmark har en fleksibel arbejds-styrke. Den offentlige service er således medtil at understøtte både en høj konkurrenceevneog en stærk sammenhængskraft. Brugerun-dersøgelser viser, at de fleste fortsat er tilfred-se med de offentlige serviceydelser.En effektiv offentlig regulering styrker betin-gelserne for vækst. Danmark indtager fortsaten tredjeplads for kvaliteten af erhvervsregu-leringen.Danske virksomheder oplever relativt få ad-ministrative byrder sammenlignet med virk-somheder i andre europæiske lande. Det erregeringens mål at reducere de administrativebyrder for virksomhederne med op til 25 pct. i2010. Siden 2001 er erhvervslivets admini-strative byrder reduceret med 15 pct., se figur42.

Anm.: Der måles på en skala fra 1-10.Kilde: The Economist/IBM.

Læs mere i kapitel 15.29

SAMMENFATNING

�Sund samfundsøkonomiMakroøkonomisk stabilitet og sund sam-fundsøkonomi er afgørende betingelser forholdbar økonomisk vækst.Dansk og international økonomi befinder sig iøjeblikket i en ekstraordinær situation. Fast-frysningen af de internationale finansiellemarkeder i efteråret 2008 og svækket tillidblandt virksomheder og husholdninger harført til en verdensomspændende økonomiskkrise. Opbremsningen i dansk økonomi erblevet hårdere og mere abrupt end forventetefter de senere års højkonjunktur.Danmark kan ikke kobles af den internationa-le lavkonjunktur. Men dansk økonomi er bed-re rustet til at klare sig gennem krisen endmange andre lande. Ledigheden er stadig me-get lav, og der er fortsat overskud på beta-lingsbalancen. De offentlige overskud harsamtidig i de senere år været højere end imange andre lande, se figur 44.Figur 44 Offentlig saldo, 1970-2007Pct. af BNP1086420-2-4-6-8-10DNKGns OECDGns top 51086420-2-4-6-8-10

De lande, som fører den sundeste finanspoli-tik, betaler en lavere rente på deres offentligegæld. Danmark har et forholdsvis lavt rente-spænd over for Tyskland modsat mange andrelande, som ikke konsoliderede økonomien i”gode tider”, se figur 45.Figur 45 Rentespænd til TysklandPct.-enheder987654321DNKSWEUKFRANLDESPITACZEIRE

9876543210GRCPOLHUNFINBELAUTPRTSVK

Anm.: Viser rentespændene på 10-årige statsobligatio-ner fra 1. februar til 31. marts 2009.Kilde: Ecowin.

Konsolideringen af de offentlige finanser hargjort det muligt at dæmpe nedgangen via denøkonomiske politik.Regeringen har taget en række initiativer, sombidrager til makroøkonomisk stabilitet. Skat-tereformen og andre stabiliseringspolitisketiltag bidrager til at skabe mere tillid, opti-misme og fremdrift i dansk økonomi på kortsigt – samtidig med at den øger mulighedernefor vækst i velstand og beskæftigelse og styr-ker de offentlige finanser på længere sigt.Danmark er et af de lande, som har lempetfinanspolitikken mest for at stabilisere denøkonomiske udvikling.

-12-121970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

Kilde: Danmarks Statistik og OECD, Eco. Outlook 84.

Det er fortsat et centralt hensyn at sikre tro-værdighed om finanspolitikken i Danmarkogså under den igangværende krise, herunderved at sigte efter mindst balance på den struk-turelle saldo i 2015.De offentlige finanser i Danmark er forbedretgennem de seneste ti år, og inflationen er rela-tivt lav og stabil.30

Læs mere i kapitel 16.

VELSTAND

VelstandProduktivitetsniveauVækst i BNPBytteforhold mv.ProduktivitetsvækstDekomponering af produktivitetsvæksteni Danmark

343738383940

1.VELSTAND

Det er regeringens mål, at�Danmark skal have en stærk konkurren-cekraft, så vi fortsat hører til blandt derigeste lande i verden.

En høj levestandard forudsætter et højt vel-standsniveau. Det gælder både i forhold tilde forbrugsmuligheder, vi har som privat-personer, og i forhold til kvaliteten af denservice, vi modtager fra det offentlige.Målt på bruttonationalprodukt (BNP) perindbygger lå Danmark i 2007 fortsat place-ret som det 10. mest velstående OECD-land.Velstanden i et land afhænger både af be-folkningens samlede arbejdsindsats i timerog værdiskabelsen per arbejdstime (produk-tiviteten). Når Danmark i de senere år harformået at fastholde sin placering blandt de10 mest velstående lande i OECD, skyldesdet en betydelig forøgelse af arbejdsudbud-det frem mod konjunkturtilbageslaget i an-det halvår af 2008.Væksten i produktiviteten har været moderatset over en årrække. Den forholdsvis laveproduktivitetsvækst betyder, at Danmarkikke længere er blandt de ti lande, der harden højeste værdiskabelse per arbejdstime.

Siden 2006 er produktiviteten direkte faldeti Danmark. I 2008 kan den negative udvik-ling i produktiviteten blandt andet tilskrivesden internationale økonomiske krise, der harbetydet et fald i produktionen samtidig med,at beskæftigelsen fortsat har været stigende.Tidligere er den svage danske produktivi-tetsvækst delvist blevet opvejet af, at Dan-mark har opnået bytteforholdsgevinster. Enbytteforholdsgevinst opstår, når priserne påeksporterede varer og tjenester stiger mereend priserne på importerede varer og tjene-ster.Det har imidlertid ikke været tilfældet i deseneste år, og Danmark har tværtimod ople-vet et bytteforholdstab i 2006 og 2007. I2008 er bytteforholdet blevet forbedret, menforbedringen er ikke tilstrækkelig til at op-veje den svage produktivitetsudvikling.Bytteforholdsudviklingen har i langt de fle-ste lande, herunder i Danmark, væsentligtmindre betydning for velstandsudviklingenend den underliggende vækst. For at sikrevækst og velstand på sigt i dansk økonomi,er det derfor afgørende, at produktivitetsud-viklingen styrkes.

Tabel 1.1 Hvordan ligger Danmark i forhold til andre lande?Placering blandt OECD-landeneUdviklingi DanmarkProduktivitet (BNP per arbejdstime)Præsterede timer (per indbygger)Samlede vurdering (BNP per indbygger)UndergennemsnitMellem gennem-snit og top 5Top 5

ÔÒÔ

Anm.:Ò,�ogÔangiver henholdsvis fremgang, status quo og tilbagegang i danske data siden Konkurrenceevnerede-gørelse 2008, mens kasserne angiver Danmarks position i forhold til andre OECD-landene. For den samlede vurderingopnås en placering i top fem, når Danmark ligger i top fem på mere end halvdelen af de viste områder. De opstilledemål refererer til figurerne 1.1 (BNP per indbygger) og, 1.7 (Produktivitet). Udviklingen i produktiviteten refererer tilfigur 1.10. Arbejdsudbudet og udviklingen i arbejdsudbudet er nærmere beskrevet i kapitel 4, mens pilen refererer tilfigur 1.4 (Timer per indbygger).

��

VELSTAND

VelstandLevestandarden i et land afhænger af, hvormeget landets indbyggere producerer. Etlands velstand opgøres normalt som værdienaf alle de varer og tjenester, der skabes perindbygger i landet. Dette måles ved BNP perindbygger korrigeret for forskelle i de enkel-te landes købekraft, se boks 1.1.Målt ved BNP per indbygger har Danmarkfastholdt sin placering blandt de 10 rigesteOECD-lande fra 2006 til 2007, se figur 1.1.Figur 1.1 BNP per indbygger, 2007NORUSAIRECHENLDCANAUSAUTSWEDNKISLGBRBELFINDEUJPNFRAOECDESPITAGRCNZLKORCZEPRTSVKHUNPOLMEXTUR0102030

Boks 1.1 Mål for velstandEt lands velstand kan måles ved hjælp af flereindikatorer. Bruttonationalproduktet (BNP)anvendes ofte som mål for velstand, da ind-komst i mange tilfælde er en forudsætningenfor, at individer og samfund kan få opfyldt deløbende behov.Et alternativt indkomstbegreb til BNP er brutto-nationalindkomsten (BNI). BNI adskiller sig fraBNP ved, at den er korrigeret for nettooverførs-ler til udlandet, herunder rente- og udbyttebeta-linger samt betalinger til EU mv. For de flestelande giver BNP og BNI stort set samme gen-nemsnitsindkomst. Rangordningen af landebliver derfor næsten den samme. Det gælderogså for Danmark, som ligger lidt uden for topfem for begge velstandsmål. For enkelte landehar valget af velstandsmål dog stor betydning.Det gælder fx Irland, idet en forholdsvis stor delaf den irske produktion er udenlandsk ejet.Kilde: OECD (2005), Alternative measures of well-being.

10 (10)

Når velstandsniveauerne i forskellige landeskal sammenlignes, er det nødvendigt atkorrigere for kortsigtede udsving i valuta-kurserne mv. Købekraftskorrigerede valuta-kurser er forbundet med en vis usikkerhed,da beregningsgrundlag og -metode ikkenødvendigvis er det samme i alle år, se boks1.2.Boks 1.2 KøbekraftskorrektionFor at kunne sammenligne købekraften af ind-komsten per indbygger i forskellige lande, er detnødvendigt at tage højde for, at de nationaleprisniveauer er forskellige, også selvom de op-gøres i samme valuta. På kort sigt kan priser påde samme varer variere på tværs af lande. Der-for er det nødvendigt at beregne en særlig om-regningskurs (PPP) på baggrund af priserne foret repræsentativt udvalg af varer og tjeneste-ydelser og den fælles valutaenhed. Metode ogberegningsgrundlag kan variere fra år til år.

BNP per indb., 1.000 PPP USD

Anm.: Købekraftskorrigeret BNP per indbygger iløbende priser opgjort i 1.000 USD, se i øvrigt boks1.2. Norges placering skyldes især stor olieprodukti-on.Kilde: Stat OECD.

Det er ikke en selvfølge, at et land bevarersin velstandsmæssige position over tid. Fra34

VELSTAND

1995 til 2007 er nogle lande faldet en deltilbage i international sammenhæng. Detgælder især Tyskland, Japan og Island. Dan-mark er også faldet lidt tilbage i løbet afperioden. Andre lande har i samme periodevundet terræn, hvilket særligt gælder Irlandog i mindre omfang Nederlandene og Au-stralien, se figur 1.2.Figur 1.2 Ændring i placering fra 1995-2007Placering-1-5-9-13-17-21-25NORUSAIRLCHENLDCANAUSAUTSWEDNKISLGBRBELFINDEUJPNFRAESPITAGRCNZLKORPRTMEXTUR-1-5-9-13-17-21-25

Figur 1.3 BNP per indbygger, 1970-2007Indeks, (DNK=100)130Gns. top 5120110Nr. 510090DNKOECD1009080Gns. top 5ekskl. Norge130120110

801970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005

Anm.: Købekraftskorrigeret BNP per indbygger iløbende priser. Rangordning og gennemsnit forOECD baserer sig på de 25 OECD-lande, hvor der eroplysninger for alle år.Kilde: Stat OECD.

Ændring i placering fra 1995 til 2007

I de seneste år er det danske BNP per ind-bygger steget som følge af en stigende ar-bejdsindsats, se figur 1.4.Figur 1.4 Timer per indbyggerTimer per indbygger10009509008508007507001970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 20051000950900850800750700

Anm.: De lodrette streger angiver ændrede placerin-ger for de enkelte OECD-lande i perioden 1995-2007, målt på købekraftskorrigeret BNP i løbendepriser per indbygger. Landene i midterfeltet har stør-re tilbøjelighed til at flytte placering, da spredningeni velstandsniveau landene imellem er lille.Kilde: Stat OECD.

Verdensøkonomien har været forholdsvisstabil i perioden fra 1995 til 2007. Det måformodes, at landene i højere grad vil ændreplacering i tider, hvor de økonomiske for-hold er mindre stabile.Danmark har siden 1970 hørt til blandt de11 rigeste OECD-lande. Men afstanden tiltop fem har varieret. Siden 1998 – hvorDanmark sidst lå nummer fem – er de mestvelstående lande i OECD trukket noget fraDanmark. Udviklingen er blevet forstærketaf Norges store indtægter fra olie, men selvnår der korrigeres for dette, tegner der sig etentydigt billede af, at afstanden til de mestvelstående lande vokser, og forspringet tilgennemsnittet bliver mindre, se figur 1.3.

Anm.: Indbyggertallet er målt primo året.Kilde: Danmarks Statistik.

Den stigende arbejdsindsats har dog ikkeværet nok til at opveje den svage udvikling iproduktiviteten.Velstanden i et land afhænger af værdiska-belsen per arbejdstime og antallet af arbejds-timer per indbygger. Når den danske vel-stand er højere end gennemsnittet for

VELSTAND

OECD, skyldes det hovedsageligt, at derskabes mere værdi per arbejdstime i Dan-mark end gennemsnittet for OECD. Antalletaf arbejdstimer per indbygger ligger kun ensmule over gennemsnittet, se figur 1.5.Figur 1.5 Velstand, arbejdstimer ogværdiskabelse per arbejdstime, 2007Indeks (Danmark = 100)1501251007550250Velstand per Arbejdstimer per Værdiskabelseindbyggerindbyggerper arbejdstimeGennemsnit top 5Nummer 5Gennemsnit OECD Danmark10 (10)11 (13)13 (10)1501251007550250

er mindre i Danmark.USA har i de seneste 35 år været et af de trerigeste OECD-lande. Derfor anvendes USAsom sammenligningsland i forhold til udvik-lingen i de øvrige OECD-lande.I 2007 var det danske BNP per indbyggerlidt over 20 pct. lavere end USAs. Det skyl-des hovedsageligt, at den danske værdiska-belse per arbejdstime er mindre.Antallet af arbejdstimer per indbygger erogså lidt lavere i Danmark, hvilket afspejler,at de beskæftigede i Danmark arbejder færretimer i gennemsnit end deres amerikanskekolleger. Derimod trækker erhvervsfrekven-sen antallet af arbejdstimer op i Danmarksammenlignet med USA, se også kapitel 4.For de fleste OECD-lande er såvel antalletaf arbejdstimer som værdiskabelsen per ar-bejdstime lavere end i USA. Det er hoved-sageligt forskelle i værdiskabelsen per ar-bejdstime, der har betydning for forskellenei BNP per indbygger, se figur 1.6.

Anm.: Henholdsvis købekraftskorrigeret BNP perindbygger i løbende priser, arbejdstimer per personog købekraftskorrigeret BNP per arbejdstime.Kilde: Stat OECD.

Afstanden til de mest velstående lande skyl-des især, at værdiskabelsen per arbejdstime

Figur 1.6 Forskel til BNP per indbygger i USA i 2007, pct.BNP per indbyggerNORIRECHENLDCANA USAUTS WEDNKIS LGBRBE LFINDEUJPNFRAE SPITAG RCNZLKORCZEP RTS VKHUNP OLMEX

=NORIRECHENLDCA NAUSAUTSW EDNKIS LGBRBE LFINDE UJP NFRAES PITAGRCNZLKORCZEPRTSV KHUNPO LME X

Arbejdstimer per indbygger

xNORIRECHENLDCANA USAUTS WEDNKISLGBRB ELFINDEUJPNFRAE SPITAGRCNZLKORCZEP RTS VKHUNP OLMEX

BNP per arbejdstime

10 (10)

11 (13)

13 (10)

-100 -75

-50

-25

-100 -75

-50

-25

-100 -75

-50

-25

Anm.: En negativ hhv. positiv værdi betyder, at niveau ligget under hhv. over det amerikanske niveau. BNP er købe-kraftskorrigeret og i løbende priser.Kilde: Stat OECD.

VELSTAND

ProduktivitetsniveauNormalt er der en tæt sammenhæng mellemværdiskabelsen per arbejdstime og lønnenper arbejdstime. Hvis Danmark skal fasthol-de en høj gennemsnitlig indkomst, er detderfor afgørende, at produktivitetsniveauetforbliver højt.I 2007 lå værdiskabelsen per arbejdstime iDanmark lidt over gennemsnittet for OECD-landene, men Danmark er fra 2006 til 2007faldet tilbage fra en tiendeplads til en tret-tendeplads, se figur 1.7.Figur 1.7 Værdiskabelse per arbejds-time, 2007NORIREBELNLDFRAUSADEUSWEAUTGBRAUSFINDNKCANCHEESPOECDITAJPNISLGRCNZLSVKPRTHUNCZEKORPOLMEX0255075

Det kan give nogle udsving i den danskeplacering fra år til år.Værdiskabelsen afhænger af mange forskel-lige forhold. Den kan fx øges gennem ud-dannelse, investering i kapital og ny tekno-logi og ved at sikre et fleksibelt arbejdsmar-ked, der kan omstille sig til nye produkti-onsmuligheder efterhånden, som de opstår.En effektiv offentlig sektor og velfungeren-de finansielle markeder er også forhold, somvil være med til at øge værdiskabelsen i etland. Disse forhold er beskrevet i flere af deefterfølgende kapitler.Danmark kom frem til slutningen af1990'erne stadigt tættere på de lande iOECD, der har den højeste produktivitet.Men siden er afstanden øget, og den er nustørre end i mange år, se figur 1.8.Figur 1.8 Udvikling i værdiskabelsenper arbejdstime, 1970-2007Indeks (DNK=100)140140Gns. top 5ekskl. Norge130120Nr. 5DNK100OECD901970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 200590100110

13 (10)

130Gns. top 5120110

100

125

150

Anm.: Udvikling i købekraftskorrigeret BNP perarbejdstime i løbende priser relativt til det danskeniveau. Gennemsnittet for OECD er uvejet og baserersig på de 19 lande, hvor der er oplysninger for alle år.Kilde: OECD National Accounts.

Indeks (USA=100)

Anm.: Købekraftskorrigeret BNP per arbejdstime iløbende priser relativt til det amerikanske niveau.Kilde: Stat OECD.

Der er kun en meget lille forskel på værdi-skabelsen i Danmark og i de lande, der lig-ger umiddelbart over og under Danmark.

Blandt de førende lande er produktivitets-væksten påvirket af den norske udvikling,hvor det hovedsageligt er olieproduktionen,der har gjort, at Norge har et højt produkti-vitetsniveau. Det overordnede billede afudviklingen er imidlertid det samme, uansetom Norge indgår i sammenligningen ellerej.37

VELSTAND

Vækst i BNPHvis Danmark skal fastholde sin placeringblandt de mest velstående OECD-lande, erdet nødvendigt, at væksten i den samledeproduktion fremover stiger mere, end dethar været tilfældet i de seneste år, hvorDanmark har tabt en del terræn.Danmark har set over en periode på ti år haftden sjette laveste vækst i BNP per indbyg-ger blandt OECD-landene. Det er en place-ring lavere end i Konkurrenceevneredegø-relse 2008, se figur 1.9.Figur 1.9 Gennemsnitlig årlig BNP-vækst per indbygger, 1997-2007IRESVKHUNPOLKORGRCCZEFINISLSWEOECDESPGBRCANMEXTURAUSAUTNLDNZLBELUSANORFRADNKDEUPRTCHEJPNITA02

mende har der været en stigning i antallet afarbejdede timer i Danmark. Denne stigninghar været den sjette højeste blandt alleOECD-landene, se Factbook.dk. Fremgan-gen i arbejdsudbud har ikke været tilstræk-kelig til at modvirke den svage danske pro-duktivitetsudvikling, som har ligget i bundsammenlignet med andre OECD-lande.Stigningen i arbejdsudbuddet skal desudenses i lyset af gunstige konjunkturer i perio-den frem mod konjunkturtilbageslaget i an-det halvår af 2008.Ændringer i prisudviklingen på internatio-nalt handlede varer kan også have stor be-tydning for udviklingen i de enkeltes landesvelstand. Nogle lande, bl.a. Danmark, harsåledes oplevet en gunstig udvikling i eks-portpriser og derved fået en velstandsfrem-gang i forhold til USA.

Bytteforhold mv.For et lands velstand er det ikke kun vigtigt,at virksomhederne i et land bliver bedre tilat skabe værdi per arbejdstime. Det er ogsåvigtigt, at landets produktion sælges til enhøj pris.Et lands købekraft afhænger af prisudviklin-gen for både landets eksport og landets im-port. Hvis priser på de varer og tjenester,som landet eksporterer, stiger kraftigere endpriser på importerede varer og tjenester,forbedres landets bytteforhold. Når bytte-forholdet forbedres, bliver det muligt at kø-be flere udenlandske varer og tjenester forden samme mængde af landets egen produk-tion. Derved stiger landets velstand.468Pct.

24 (23)

Anm: Tal for CAN, NZL og MEX dækker perioden1996 til 2006. Danmarks tidligere placering er bereg-net på baggrund af væksten i perioden 1996 til 2006.Kilde: Stat OECD.

Betragtes udviklingen i delkomponenterneaf væksten, fremstår en markant forskel påudviklingen. For arbejdskraftens vedkom-

For de fleste lande har bytteforholdsudvik-lingen væsentligt mindre betydning for vel-standen end den underliggende vækst. Detgælder også for Danmark. I otte ud af de niår fra 1997 til 2005 opnåede Danmark årligebytteforholdsgevinster, der har bidraget tilvelstandsudviklingen i Danmark. I de sene-ste par år har Danmark haft enkelte bytte-forholdstab, og derfor er væksten i Danmarkkun lidt højere (0,2 pct.point), når der korri-

VELSTAND

geres for udviklingen i bytteforholdet, sefigur 1.10.Figur 1.10 Gennemsnitlig årlig BNP-vækst per indbygger, 1997-2007SVKIREPOLHUNCZEGRCNORISLAUSCANFINGBRMEXESPSWETURKORNLDNZLAUTDNKUSAFRABELPRTDEUCHEITAJPN02

varer, har som følge heraf typisk oplevet enkraftig vækst i BNP per indbygger. Mensamtidigt har de haft et bytteforholdstab.Korrigeres væksten i BNP per indbygger forbytteforholdsgevinster, har disse lande haften lavere vækst. Det gælder fx Finland ogSydkorea. Derimod har importører af dissevarer fået gevinster, heriblandt Danmark.Danmarks bytteforholdsgevinster fra importaf elektronik har været vedvarende i de se-nere år, mens priserne på nogle af voresvigtige eksportvarer som svinekød og sø-transport traditionelt svinger op og ned. Debytteforholdsgevinster, der kommer indenfor disse områder i enkelte år, er normalt afmidlertidig karakter.For enkelte lande kan udviklingen i bytte-forholdet være så markant, at den dominerervelstandsudviklingen. Det gælder fx Sydko-rea der har haft betydelige bytteforholdstabog Norge, hvor kraftigt stigende oliepriserhar medført meget betydelige bytteforholds-gevinster.

21 (20)24 (23)

Bytteforholdskorrigeret vækstVækst468Pct.

ProduktivitetsvækstDen danske produktivitetsvækst har væretmoderat siden 1997 og ligger noget undergennemsnittet for OECD-landene. Siden2006 er produktiviteten direkte faldet iDanmark. Produktivitetsvæksten i 2007 pla-cerer Danmark på en 26. plads ud af 28 lan-de, hvilket er en uændret placering i forholdtil 2006, se figur 1.11.Danmark har som nævnt i perioden 1997-2007 haft bytteforholdsgevinster på handlenmed varer og tjenester. Når der korrigeresfor bytteforholdsgevinsterne øges den dan-ske produktivitetsvækst, således at Danmarkindtager en 24. plads blandt OECD-landene.Det er en uændret placering i forhold tilKonkurrenceevneredegørelse 2008.

Anm.: BNP-udviklingen er korrigeret for udviklingeni bytteforholdet ved at deflatere udviklingen i ekspor-ten med importpriserne. Tal for CAN, NZL og MEXdækker perioden 1996 til 2006.Kilde: OECD National Accounts.

For 2008 er der igen sket en forbedring afbytteforholdet for Danmark, se Factbook.dk.I nogle tilfælde er der en negativ sammen-hæng mellem prisudviklingen på en vare ogproduktivitetsudviklingen. Hvis der sker enmeget kraftig produktivitetsvækst inden foren særlig branche, falder prisen typisk på devarer, der produceres i denne branche. Detgælder fx inden for elektronik, it- og teleud-styr, hvor der har været en markant produk-tivitetsfremgang. De lande, der har væretspecialiseret inden for produktion af disse

VELSTAND

Figur 1.11 Produktivitetsvækst, 1997-2007Arbejdspr odukti-Arbejdsproduktivitetsvækst,vitetsvæ kstbytteforholdskorrigeretSVKSVKPOLPOLCZEKORHUNCZENORIRLIRLHUNKORFINGBRSWEISLGBRAUSISLGRCGRCCANUSAUSAJPNSWEFRAFRAAUTMEXCANFINPRTPRTAUSAUTNORJPNMEXNZLDEUNLDNLDDEUNZLDNK24 ( 24)BELBELCHE26 ( 26)DNKCHEESPESPITAITA6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6Pct.

delbart produktiviteten ned. Det kan dogikke forklare, hvorfor den danske produkti-vitetsvækst har været lavere end gennem-snittet for OECD gennem en længere årræk-ke.Dekomponering af produktivitets-væksten i DanmarkDer er mange ting, der er med til at forklareudviklingen i produktiviteten. De vigtigsteer investeringer i kapital og uddannelse.Dertil kommer den såkaldte totalfaktorpro-duktivitet.Udviklingen i totalfaktorproduktivitetendækker over, at der løbende kan produceresmere ved anvendelse af den samme mængdekapital og arbejdskraft. Væksten i totalfak-torproduktiviteten stammer blandt andet franye og mere effektive måder at organiserearbejdet på og fra ny teknologi indbygget iden anvendte kapital.I de seneste ti år har produktiviteten udvikletsig markant langsommere, end det var til-fældet tidligere. Nedgangen i produktivite-ten skyldes, at der i de seneste år har væretet lavere bidrag fra både kapital og arbejds-kraftens kvalitet i form af uddannelse ogtotalfaktorproduktivitet, se figur 1.12.Figur 1.12 Bidrag til væksten i produk-tiviteten i DanmarkPct.point54325432101970-1979It-kapitalintensitetArbejdskraftkvalitet1980-19961997-2007Anden kapitalintensitetTotalfaktorproduktivitet

Anm.: Gennemsnitlig årlig vækst i BNP per arbejds-time i faste priser. Valget af periode kan have betyd-ning for rangordningen. Tal for CAN, NZL og MEXdækker perioden 1996 til 2006.Kilde: Stat OECD.

Der kan ikke entydigt peges på en enkeltforklaring i forhold til den relativt svagedanske produktivitetsvækst. Derimod er detformentlig en række faktorer, der tilsammenhar bidraget til at mindske produktivitets-væksten i Danmark.En del af forklaringen kan være, at den kraf-tigt faldende ledighed har medført, at enrække personer med svagere forudsætningerhar fået fodfæste på arbejdsmarkedet. Dissepersoner er med til at øge den samledevækst og velstand i Danmark, men de kan,umiddelbart efter de kommer i beskæftigel-se, have en lavere produktivitet end de øvri-ge beskæftigede. Derved trækker de umid-

Kilde: Danmarks Statistik.

VELSTAND

Det beskedne bidrag fra kapital til produkti-vitetsvæksten hænger sammen med, at derhar været en kraftig stigning i beskæftigel-sen. Derved er der blevet mindre kapital tilrådighed per arbejdstime – på trods af mas-sive investeringer. Den store fremgang, derhar været i beskæftigelsen igennem en læn-gere periode, har altså været en medvirken-de årsag til den lavere produktivitetsvækstved at mindske væksten i den kapital, derrelativt set er til rådighed per arbejdstime.Bidraget fra udviklingen i totalfaktorproduk-tiviteten har været meget beskedent i deseneste ti år. Der er ikke umiddelbart muligtat pege på en enkelt årsag til dette. Det vilfremadrettet være en udfordring at sikre, atder er fremgang i totalfaktorproduktiviteten,hvis Danmark skal opretholde sin placeringblandt de mest velstående lande.Der er dog betydelige forskelle på, hvordanproduktiviteten har udviklet sig i forskelligebrancher. Der er en tendens til, at produkti-viteten har udviklet sig svagt inden for nogleaf de store betydningsfulde servicebrancher.Det gælder i særlig grad forretningsservice,der dækker over en lang række ydelser iform af rådgivning og advokatvirk-somheder, men også fx rengøring. Den laveproduktivitetsudvikling har også ramt byg-ge- og anlægsbranchen, se figur 1.13.

Figur 1.13 Produktivitetsvækst i enkel-te brancher, 1995-2005RåstofudvindingFinansiering og forsikringPost og teleKem isk industri og plastindustr iEngroshandel undtagen med bilerFiskeri mv.Landbr ug, gartneri og skovbrugSten- , ler- og glasindustr iDetailh. og reparationsvirks. undt. bilerTræ-, papir- og gr afisk industr iEnergi- og vandforsyningTransportTekstil- og læder industr iAutohandel, service og tankstationerJern- og metalindustr iFøde-, dr ikke-, tobaksvareindustr iBygge og anlægMøbelindustr i og anden industr iUdlejning og ejendomsformidlingForretningsservice

Totalfaktorproduktivite tArbe jdsproduktivite t

-2

8Pc t.

Kilde: Danmarks Statistik.

Det vil være afgørende for den samlede dan-ske produktivitetsudvikling, at der er pro-duktivitetsvækst inden for de store service-erhverv, da disse udgør en ganske stor del afden samlede økonomi.

KLIMA OG MILJØ

Klima

474950

Udledning uden for kvotesektoren

EnergiEnergiintensitetVedvarende energiMiljøVandmiljøLuft

5151

535456

KLIMA OG MILJØ

Økonomisk aktivitet skaber velstand, menkan samtidig have en række konsekvenserfor klima og miljø. Det er regeringens mål,at�Danmark på lang sigt skal være 100 pct.uafhængig af fossile brændsler. Måletbetyder, at Danmark bliver mindre af-hængig af fossile brændsler fremover, ogat vi reducerer det nuværende energifor-brug uden at lægge låg på den økonomi-ske vækst.Det danske samfund skal udvikles på enmiljømæssigt bæredygtig måde. Alledanskere skal have mulighed for at leve iet sundt miljø med adgang til naturople-velser.

og varme (kraftvarme) samt energibesparel-ser i både erhverv og husholdninger.Danmark er et af de OECD-lande, hvor derbruges mindst energi i forhold til den sam-lede produktion. Danmark placerer sig ogsåi den bedste halvdel, når det gælder udled-ningen af CO2i forhold til BNP.Danmark er desuden det OECD-land, derhar øget andelen af vedvarende energi mestfra 1996 til 2006. Fra 2006 til 2007 – som erdet seneste år med danske data – blev ande-len øget yderligere fra 15½ pct. til 17 pct. afbruttoenergiforbruget og nærmer sig nu dennationale målsætning i 2011 på 20 pct. An-delen skal fremover også beregnes i forholdtil det endelige energiforbrug som følge afEU-målsætningerne. I 2007 var andelen ca.19 pct.På miljøområdet er landbrugets udledning afnæringsstoffer til vandmiljøet reduceretmarkant siden 1985, hvor den første vand-miljøplan trådte i kraft. Fra 2006 til 2007faldt udledningen svagt.Luftforureningen er også nedbragt gennemflere år som følge af lavere udledninger afskadelige stoffer. Udledningen af luftforure-nende stoffer faldt yderligere fra 2006 til2007. Det gjaldt navnlig NOx.

�

De klima-, energi- og miljøpolitiske målskal nås på en omkostningseffektiv måde.Fra 1990 til 2007 er Danmarks udledning afdrivhusgasser faldet med knap 4 pct. Faldeter større, hvis der tages højde for, at impor-ten af el var ekstraordinær stor i 1990 ogCO2-udledningen fra den danske elsektortilsvarende lav.Der udledes i dag væsentlig mindre CO2ogandre drivhusgasser i forhold til den øko-nomiske aktivitet end tidligere. En væsentligårsag er udbredelsen af samproduktion af el

Tabel 2.1 Hvordan ligger Danmark i forhold til andre lande?Seneste årsudvikling i DNKPlacering blandt OECD-landeneMellem gen-Undernemsnit ogTop 5gennemsnittop 5

Udledning af CO2/ BNPÒ�Andel af vedvarende energiÒ�Energiintensitet (BE-forbrug/BNP)Ò�Udledning af kvælstofoxider (NOx)Ò�Udledning af svovldioxid (SO2)Ò�Udvaskning af kvælstofÒ�Samlet vurderingÒ�Anm.:Ò,�ogÔangiver henholdsvis fremgang, status quo og tilbagegang i danske data, mens kasserne angiver Dan-marks position i forhold til andre OECD-lande. For den samlede vurdering opnås en placering i top fem, når Danmarkligger i top fem på mere end halvdelen af de viste områder. De opstillede mål refererer til figur 2.1 og figur 2.3 (Udled-ning af CO2/ BNP), figur 2.10 og figur 2.11 (Andel af vedvarende energi), figur 2.8 og figur 2.9 (Energiintensitet),figur 2.17 og figur 2.18 (Udledning af SO2og NOx) samt figur 2.13 og figur 2.15 (Udvaskning af kvælstof).

KLIMA OG MILJØ

Siden Konkurrenceevneredegørelse 2008 erder taget flere nye energi- og klimapolitiskeinitiativer. Energi- og miljøafgifterne forhø-jes med knap 8 mia. kr. som led iForårs-pakke 2.0.Og med transportaftalen læggesder op til en grøn omlægning af bilbeskat-ningen. Initiativerne bidrager til, at Dan-mark kan nå energi- og klimamålsætninger-ne.

Regeringen har i april 2009 fremlagt en planforGrøn Vækst,som skal bidrage til at sikre,at et højt niveau af miljø-, klima- og natur-beskyttelse kan gå hånd i hånd med en mo-derne og konkurrencedygtig landbrugs- ogfødevareproduktion. Planen skal bl.a. sikre,at Danmark lever op til henholdsvis EU’sVandrammedirektiv og Natura 2000-direktiver.

Tabel 2.2 Nye initiativer – 2008/2009EU’s KLIMA- OG ENERGIPAKKEPakken udgør EU’s klima- og energimål for 2020 om 20 pct. reduktion af drivhusgasser i forhold til1990 og 20 pct. vedvarende energi.�Pakken indeholder fire hovedelementer: Revision af EU’s kvotesystem, beslutning om drivhusgasre-duktioner uden for kvotesektoren, nyt direktiv for vedvarende energi og direktiv for geologisk lag-ring af CO2.TRANSPORTAFTALEN (grøn transportpolitik)Med aftalen vil et bredt flertal i Folketinget arbejde for en grøn transportvision, som bl.a. omfattergrønne bilskatter, nye bæredygtige teknologier, mere og bedre kollektiv trafik, bedre vilkår for cyk-ler, et øget hensyn til natur og miljø, mindre støj samt bedre trafiksikkerhed, således at kurven fortransportsektorens CO2-udledning knækkes.�Regeringen vil fremsætte lovforslag i folketingssamling 2009-2010 med henblik på at indføre engrøn kørselsafgift.FORÅRSPAKKE 2.0Med skatteaftalen nedsættes skatten på arbejde markant, herunder skatten på den sidst tjente krone.Som en del af finansieringen hæves skatten på forurening og energiforbrug med knap 8 mia. kr.(inkl. salg af CO2-kvoter).�Skattereformen bidrager til at indfri de ambitiøse mål i den danske klima-, energi- og miljøpolitik.GRØN VÆKSTGrøn Vækst skal bidrage til en markant reduktion i udvaskningen af næringsstoffer samt udlednin-gen af pesticider og drivhusgasser, og der skal skabes mere natur af høj kvalitet, der er tilgængeligfor alle. Fra 2012 forventes en positiv klimaeffekt svarende til 700.000 tons CO2-reduktion.�Kvælstofreguleringen omlægges til et mere markedsbaseret system, og pesticidafgiften skærpes ogomlægges, så afgiften på de mest miljøbelastende pesticider bliver højest, og der etableres op til75.000 ha ny natur frem mod 2015, herunder dyrkningsfrie randzoner, vådområder og ny skov.�Regeringen vil skabe bedre rammer for et grønt landbrugs- og fødevareerhverv i vækst gennem bl.a.bedre rammer for landbrugets produktion af grøn energi, fremme af et mere markedsbaseret økolo-gisk landbrugserhverv, mere smidig og effektiv regulering samt en styrket og målrettet grøn forsk-nings- og innovationsindsats på miljø- og fødevareområdet.REN LUFT TIL ALLE – INDSATS OVER FOR LUFTFORURENING�Med strategien opsætter regeringen konkrete målsætninger og udpeger de fokusområder, hvor der erbehov for en særlig indsats. Det gælder bl.a. renere luft i byerne, renere brændefyring, renere skibs-fart, mere miljøeffektiv teknologi og mere viden om partikelforurening. Strategien følges op i 2009.��

Anm.: Større initiativer siden Konkurrenceevneredegørelse 2008. Se appendiks 2 for en nærmere beskrivelse.

KLIMA OG MILJØ

KlimaMenneskeskabte klimaforandringer er englobal udfordring, der kræver en fælles in-ternational indsats.I de seneste 10-20 år er udledningen af driv-husgasser stabiliseret i flere OECD-landeblandt andet som følge af, at virksomhederog husholdninger bruger energien mere ef-fektivt. Udviklingen skal ses på baggrund afet øget politisk fokus på klimaudfordringen,der har ført til udarbejdelse af Kyoto-protokollen1og de igangværende forhand-linger hen mod en ny og mere ambitiøs glo-bal klimaaftale.I lyset af Kyoto-protokollen og klima- ogenergiaftaler på EU-niveau har Danmarkforpligtet sig internationalt til to klimamål-sætninger, se boks 2.1.Boks 2.1 KlimamålsætningerDanmark har internationalt forpligtet sig til, at�Udledningen af CO2og andre drivhus-gasser reduceres med 21 pct. i gennem-snit i perioden 2008-2012 set i forholdtil 1990-niveauet.Udledningen af CO2og andre drivhus-gasser uden for kvotesektoren reduceresmed 20 pct. i 2020 set i forhold til ni-veauet i 2005, se næste afsnit.

CO2-udledningen fra den danske elsektortilsvarende lav. Korrigeret for udsving i net-toeksporten af el mv. har der været et grad-vist og stabilt fald i den samlede drivhus-gasudledning siden 1990, dog med en svagstigning fra 2005 til 2007, se figur 2.1.Figur 2.1 Danmarks udledning af driv-husgasser, 1990-2007Mio. tons CO2-ækvivalenter100Øvrige gasser CO2806040200199019931996199920022005Korrigeret udledning100806040200

Anm.: Drivhusgasudledningen er afgrænset som iKyoto-protokollen, dvs. ekskl. bunkring (internatio-nal skibs- og flytrafik). ”Øvrige gasser” omfattermetan, lattergas og en række industrigasser.Kilde: DMU og Energistyrelsen.

�

Faldet i drivhusgasudledningen er sket påtrods af den samtidige økonomiske vækst iperioden. Der udledes i dag væsentlig min-dre CO2og andre drivhusgasser i forhold tilden økonomiske aktivitet end tidligere, sefigur 2.2.

Fra 1990 til 2007 er Danmarks udledning afdrivhusgasser faldet med knap 4 pct.2Faldeter større, hvis der tages højde for, at impor-ten af el var ekstraordinær stor i 1990 og1

Protokollen, som er ratificeret af 39 industrilande,indebærer, at landene til sammen skal reducere ud-ledningen af drivhusgasser med 5 pct. i perioden2008-2012 i forhold til niveauet i 1990. De 39 landeomfatter de fleste OECD-lande samt en række østeu-ropæiske lande, herunder Rusland.2Udviklingen kan ikke sammenholdes med Dan-marks reduktionsforpligtelse, idet denne delvis kanopfyldes gennem køb af kvoter og kreditter m.m.med henblik på reduktion af drivhusgasser i andrelande.

KLIMA OG MILJØ

Figur 2.2 Danmarks udledning af driv-husgasser relativt til BNP, 1990-2007Indeks (1990=100)150BNP125Drivhusgasser100100125150

Figur 2.3 Udledning af CO2relativt tilBNP, 2002-2006CHESWENORFRAISLAUTITAIREUKDNKESPPRTJPNNLDDEUHUNOECDNZLGRCMEXBELTURFINKORUSACANAUSPOLCZE0204060

10 (9)

75Drivhusgasser relativt til BNP501990

5019931996199920022005

Kilde: DMU og Danmarks Statistik.

Udviklingen er delvist et resultat af den tek-nologiske udvikling, men Danmark har ogsågjort en aktiv indsats for at understøtte ud-viklingen. Energipolitikken har blandt andetfremmet samproduktion af el og varme(kraftvarme), udbygning af vedvarendeenergi og tilskyndet erhvervslivet til at an-vende og udvikle mere energibesparende ogklimavenlige produktionsmetoder og hus-holdningerne til at spare på energien. Enmindre del af udviklingen kan også forklaresaf et gradvist skift fra mere til mindre ener-giintensive sektorer.3Danmarks udledning af CO2relativt til BNPlå væsentligt under OECD-gennemsnittet iperioden 2002-2006. Danmark er dog etstykke fra de fem lande, som har den lavesteudledning, heriblandt Sverige og Norge. Detskyldes primært, at disse lande har adgangtil vandkraft. Flere af landene med lav CO2-intensitet har også en betydelig energipro-duktion baseret på atomkraft, fx Sverige ogFrankrig, se figur 2.3.

80 100 120 140 160 180Indeks (OECD=100)

Anm.: Udledning af CO2i forhold til købekraftskor-rigeret BNP i faste priser (USD). Landenes udledningaf CO2kan fluktuere betydeligt fra år til år blandtandet på grund af vejret, som påvirker energiforbru-get. Det er derfor valgt at sammenligne landene i en5-årig periode.Kilde: OECD (IEA), CO2Emissions from Fuel Com-bustion, 2008.

I næsten alle OECD-lande er udledningen afCO2i forhold til BNP reduceret fra perioden1997-2001 til perioden 2002-2006. I Dan-mark har reduktionen været større end gen-nemsnittet for OECD-landene, se figur 2.4.

Økonomi- og Erhvervsministeriet, Vækst, klima ogkonkurrenceevne, Økonomisk Tema nr. 7, 2008.

KLIMA OG MILJØ

Figur 2.4 Reduktion i udledning af CO2relativt til BNPIREHUNPOLSWEBELCZEISLUKDNKKORNORFRAUSAGRCCANOECDDEUNLDAUSTURMEXFINNZLCHEJPNPRTITAESPAUT-10-50510

9 (5)

Udledningen uden for kvotesektoren regule-res derimod af nationalt fastsatte mål ogmidler. De nationalt fastsatte mål afhængerblandt andet af velstandsniveauet i det en-kelte EU-land. Som et af de mest velståendeEU-lande har Danmark forpligtet sig til atreducere udledningen af drivhusgasser udenfor kvotesektoren med 20 pct. i 2020 i for-hold til niveauet i 20054.I 2007 udgjorde udledningen uden for kvo-tesektoren 56 pct. af den samlede udledningi Danmark. Drivhusgasudledningen uden forkvotesektoren har været stort set konstant iperioden 2005-2007. Derimod varierer denkvoteomfattede udledning meget fra år til årsom følge af store udsving i nettoeksportenaf el, se figur 2.5.Figur 2.5 Udledning af drivhusgasserinden og uden for kvotesektorenMio. tons CO2-ækvivalenter100Kvoteomfattet CO2Øvrige gasser80CO2 uden for kvote100

25Pct.

Anm.: Reduktion i den gennemsnitlige udledning afCO2relativt til BNP i faste priser fra perioden 1997til 2001 til perioden 2002 til 2006.Kilde: OECD (IEA), CO2Emissions from Fuel Com-bustion, 2008.

0200520062007

Siden Konkurrenceevneredegørelse 2008 erDanmark dog rykket fire pladser tilbage.Det skyldes navnlig, at 1996, hvor Danmarkhavde en stor CO2-udledning på grund af enekstraordinær stor nettoeksport af el, ikkelængere indgår i basisperioden.Udledning uden for kvotesektorenDrivhusgasudledningen i EU kan overordnetset deles i to grupper. Den udledning, som eromfattet af EU’s kvotesystem, og den, somikke er.Den kvoteomfattede udledning reguleres afet fælles loft over udledningen i alle EU-lande. Loftet er givet ved antallet af kvoter.

Anm.: EU’s kvotesystem trådte i kraft 1. januar 2005.”Øvrige gasser” omfatter metan, lattergas og en ræk-ke industrigasser.Kilde: DMU og Energistyrelsen.

Udledningen uden for kvotesektoren er do-mineret af udledningen fra transportsektorenog landbruget. Øvrige sektorer står for ca.4

Målsætningen for 2020 skal opfyldes gradvist viabindende årlige delmål fra 2013, hvor udgangspunk-tet vil blive den gennemsnitlige udledning uden forkvote i perioden 2008 til 2010. Målet for EU somhelhed er en reduktion på 10 pct. uden for kvotesek-toren.

KLIMA OG MILJØ

en femtedel og husholdningerne for ca. entiendedel af udledningerne, se figur 2.6.Figur 2.6 Udledning uden for kvote-sektoren fordelt på sektorerMio. tons CO2-ækvivalenter50Transport40Husholdninger50LandbrugØvrige sektorer40

Figur 2.7 Nyindregistrerede personbi-lers CO2-udledning, 2000-2008Gram CO2per kilometer200Benzin180160140200Diesel18016014012010020002002200420062008

1202020

100

0200520062007

Kilde: Færdselsstyrelsen.

Anm.: ”Øvrige sektorer” består af handel og service,affaldssektoren samt den del af industrien og energi-forsyningen, som ikke er kvoteomfattet. Husholdnin-gerne er ekskl. transport.Kilde: DMU og Energistyrelsen.

EnergiEnergiforbruget og sammensætningen afenergikilder i energiforsyningen har storbetydning for Danmarks CO2-udledning.Vedvarende energi, som ikke bidrager tiludledningen af drivhusgasser, udgør en sta-dig større del af energiforbrug og -forsyning.Energiaftalen fra 2008 fastlægger en rækkemål for energiforbruget, herunder andelen afvedvarende energi. Danmark har endvidereforpligtet sig til et mål for andelen af vedva-rende energi som en del af EU’s klima- ogenergipakke fra december 2008, se boks 2.2.Boks 2.2 EnergimålsætningerHovedmålene i energiaftalen fra 2008 er, at��Andelen af vedvarende energi udgør 20pct. af bruttoenergiforbruget i 2011.Realisere årlige besparelser på 1,5 pct. afdet endelige energiforbrug i 2006.Bruttoenergiforbruget falder med 4 pct.frem til 2020 i forhold til 2006.

Landbrugets udledning, som er domineret aflattergas og metan, har over en årrække væ-ret faldende blandt andet på grund af vand-miljøplanernes begrænsning af udledningenaf kvælstof, se afsnit om miljø.Derimod er transportsektorens CO2-udledning steget i de seneste ti år. Stignin-gen dækker over to modsatrettede effekter.På den ene side er transportomfanget steget.På den anden side er personbilernes brænd-stoføkonomi blevet forbedret. I samme ret-ning har trukket, at andelen af dieselbiler ersteget. Alene fra 2007 til 2008 faldt dengennemsnitlige CO2-udledning per kilome-ter for nyindregistrerede benzindrevne per-sonbiler fra 163 gram til 150 gram. For ny-indregistrerede dieseldrevne personbilerfaldt CO2-udledningen fra 149 gram perkilometer til 139 gram, se figur 2.7.Det seneste års fald i nyindregistrerede per-sonbilers CO2-udledning skal blandt andetses i sammenhæng med omlægningen afbilbeskatningen i april 2007.

Danmark har endvidere internationalt forpligtetsig til, at�Andelen af vedvarende energi udgør 30pct. af det endelige energiforbrug i 2020.

KLIMA OG MILJØ

EnergiintensitetI løbet af de seneste godt 25 år har Dan-marks bruttoenergiforbrug været stort setkonstant. Samtidig er økonomien voksetmed mere end 75 pct. Dermed er energiin-tensiteten, dvs. den mængde energi, der bru-ges til at producere en given mængde varerog tjenester, faldet 40 pct. siden 1980. Fal-det fortsatte fra 2006 til 2007, se figur 2.8.Figur 2.8 Danmarks energiintensitet,1980-2007Indeks (1980=100)11010090807060501980110100908070605019851990199520002005

Figur 2.9 Energiintensitet, 2006CHEJPNIREDNKNORUKAUTITADEUSWEFRAGRCNLDESPUSAPRTBELOECDAUSFINMEXNZLCANKORTURISLHUNPOLCZE0

4 (3)

150

300

450

600

750

900

Anm: Energiintensiteten angiver bruttoenergiforbru-get i forhold til BNP i 2000-priser (kædede værdier).Kilde: Energistatistik 2007, Energistyrelsen og Dan-marks Statistik.

Energiintensitet (TOE/mio.USD)

En væsentlig årsag til det vedvarende fald ienergiintensiteten er udbredelsen af sampro-duktion af el og varme (kraftvarme). Der-med udnyttes den varme, der opstår som etbiprodukt af elproduktionen. Samtidig harenergieffektiviseringer i husholdninger ogvirksomheder reduceret det endelige energi-forbrug.Det fortsatte fald i energiintensiteten bety-der, at Danmark i dag har en af de lavesteenergiintensiteter i OECD, se figur 2.9.

Anm.: ”TOE” står for “Tonne of Oil Equivalents”.TOE er en omregningsenhed for energiindholdet iforskellige typer af energi, svarende til energiindhol-det i ét ton olie.Kilde: OECD (IEA), Energy Balances of OECDCountries, 2008.

Vedvarende energiBrugen af vedvarende energi i Danmark ermere end femdoblet siden 1980. Biomasse,herunder biologisk nedbrydeligt affald, ud-gør hovedparten af de vedvarende energikil-der. Vindkraft udgør en femtedel, mens øv-rige kilder som fx solenergi, geotermiskenergi og omgivelsesvarme (varmepumper)udgør knap en tiendedel, se figur 2.10.

KLIMA OG MILJØ

Figur 2.10 Vedvarende energi, 1980-2007Pct. af bruttoenergiforbruget20Biomasse inkl. bioaffaldVindkraftVarmepumper m.m.1520

Figur 2.11 Andel af vedvarende energii bruttoenergiforbruget, 2006IS LNORNZLSW EFINAUTPRTCANCHEDNKOE CDTURMEXITAE SPFRADEUGRCAUSP OLUSAHUNCZEJPNNLDIREBE LUKKOR0Bio masse

1 0 (8)

01980

019851990199520002005

Anm.: Vedvarende energi i forhold til korrigeretbruttoenergiforbrug.Kilde: Energistatistik 2007, Energistyrelsen.

I 2007 udgjorde vedvarende energi 17 pct.af det danske bruttoenergiforbrug. Andelenaf vedvarende energi steg med ca. 1½pct.point fra 2006 til 2007. Udviklingen fraår til år kan dog være påvirket af særligeforhold, herunder betingelserne for produk-tion af vindkraft.Andelen skal fremover også beregnes i for-hold til det endelige energiforbrug som følgeaf EU-målsætningerne. I 2007 udgjorde ved-varende energi ca. 19 pct. af det endeligeenergiforbrug.I 2006 var andelen af vedvarende energi iDanmark over gennemsnittet i OECD-landene. Placeringen skal ses i lyset af, atDanmark ikke er begunstiget med storevandkraftressourcer, se figur 2.11.

406080P ct. a f brutto energifor br ugVandkraft

B ølge, so l, affa ld m.v.

Kilde: OECD (IEA), Renewables Information, 2008.

Danmark er det OECD-land, hvor andelenaf vedvarende energi er steget mest i perio-den fra perioden 1997 til 2001 til perioden2002 til 2006, se figur 2.12. Fremgangenskyldes især en udbygning af energi frabiomasse og vindkraft.

KLIMA OG MILJØ

Figur 2.12 Ændring i andel af vedva-rende energiDNKISLHUNDEUCZEBELNLDPOLITAUKIREESPGRCFINOECDKORJPNUSAAUSCHECANPRTFRANZLMEXAUTSWETURNOR-6-4-2021 (1)

til naturressourcerne og til at opleve natu-rens rigdom, som de nutidige.Miljømæssig bæredygtighed er et komplekstbegreb, for hvilket der ikke findes nogenentydig metode til at sammenligne over tideller på tværs af lande.6Vurderingen af miljøtilstanden foretagesderfor typisk ved anvendelse af en bred vifteaf indikatorer for vandmiljø, luftforurening,naturbeskyttelse mv.7Overordnet set tegner der sig et positivt bil-lede for udviklingen i den danske miljøtil-stand. Der har de seneste ti år været en mar-kant reduktion i tilførslen af næringsstoffertil vandmiljøet. Luftforureningen er ogsåreduceret i takt med mindre udledning afskadelige stoffer.Der er også gennemført en betydelig indsatsi forhold til at genoprette og beskytte natu-ren i de seneste år. Det har medført, at tidli-gere tiders tilbagegang i naturarealerne nu ervendt til fremgang.

46Pct.point

Anm.: Ændring i den gennemsnitlige andel af vedva-rende energi fra perioden 1997-2001 til perioden2002-2006.Kilde: OECD (IEA), Renewables Information, 2008.

MiljøBæredygtig udvikling refererer til ”en ud-vikling, som opfylder de nuværende genera-tioners behov uden at bringe fremtidige ge-nerationers muligheder for at opfylde deresbehov i fare”.5Bæredygtig udvikling inde-bærer, at der skal tages hånd om de økono-miske, miljømæssige, sociale og sundheds-mæssige udfordringer samtidigt.Miljømæssig bæredygtighed er én dimensi-on af bæredygtighedsbegrebet. Heri ligger,at fremtidige generationer har lige så stor ret

Brundtland-definitionen, se WCED, 1987.

I Konkurrenceevneredegørelse 2008 indgik et sam-menvejet indeks for miljømæssig bæredygtighed(Environmental Sustainability Index - ESI) udvikletaf universiteterne Yale og Columbia i samarbejdemed EU-kommissionen og World Economic Forum.Indekset er ikke blevet opdateret, se Factbook.dk.7Se Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk for enoversigt over danske indikatorer for bæredygtig ud-vikling.

KLIMA OG MILJØ

Boks 2.3 Grøn VækstSom en del af udspillet Grøn Vækst har regerin-gen fremlagt en samlet Miljø- og Naturplan forDanmark frem mod 2020. I planen sættes nogleklare mål for udledningen af næringsstoffer,pesticider og andre forurenende stoffer til natu-ren. Målene skal indfries gennem en omkost-ningseffektiv indsats. Derfor prioriteres mar-kedsbaserede instrumenter, herunder en omlæg-ning af reguleringen af kvælstof samt en forhø-jelse og omlægning af pesticidafgiften. Planenskaber bl.a. rammerne for, at Danmark lever optil sine internationale forpligtelser i Vandram-medirektivet og Natura 2000-direktiverne.

Figur 2.13 Landbrugets overskud afkvælstof og fosfor, 1986/87-2006/071.000 tons8070Kvælstof (h. akse)6050Fosfor4030201986/873002502002006/07400350500450

1991/92

1996/97

2001/02

VandmiljøTilførslen af næringsstoffer til vandmiljøetmedfører iltsvind og påvirker blandt andetbiodiversiteten.Danmark har siden 1985 haft nationalehandlingsplaner for vandmiljøet. På trods afen stigning i landbrugets produktion siden1990, navnlig den animalske, er der sket enmarkant reduktion af landbrugets overskudaf fosfor og kvælstof og dermed i tilførslenaf næringsstoffer til vandmiljøet. Faldetfortsatte fra 2006 til 2007, især for fosfor.Faldet i kvælstof- og fosforudledningerneskyldes primært et markant fald i landbru-gets anvendelse af kunstgødning og bedreudnyttelse af husdyrgødning, se figur 2.13.

Anm.: Tre års glidende gennemsnit.Kilde: Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, ÅrhusUniversitet.

Derimod er brugen af pesticider (sprøjtegif-te) i dag på samme niveau som i slutningenaf 1990’erne, se figur 2.14.

KLIMA OG MILJØ

Figur 2.14 Brug af pesticider, 1997-2007Antal3,02,52,01,51,00,50,019973,02,52,01,51,00,50,02007

Figur 2.15 Brug af pesticider og kvæl-stofgødningPesticiderKvælstofgødningISL AUSAUS ISLNZL MEXNZLMEXPRTSWECANIREUSATURGRCCANAUTPOLTURFINESPUSACHENORITACZESVKCHESWEAUTHUN16 (16)DNKOECDGRCUKESPPOLHUNCZEDEUFINUKDNK21 (22)SVKFRAOECDIREFRAJPNNLDNORPRTDEUITABELBELNLDKORKORJPN-150 -100-50050100150

1999

2001

2003

2005

Belastningsomfang

Behandlingshyppighed

Anm.: Behandlingshyppighed angiver det antal gan-ge, man kan behandle det konventionelt dyrkedelandbrugsareal med den mængde pesticider, der ersolgt i året. Belastningsomfanget er en tilpasning afbehandlingshyppigheden. Det angiver det antal gan-ge, man kan behandle detsamledelandbrugsareal,hvis man forestiller sig, at pesticiderne udbringesjævnt over hele landbrugsarealet, inkl. braklagtearealer, arealer med vedvarende græs samt arealerdyrket økologisk. Den reduktion, der sker i miljøbe-lastningen, ved at de ekstensiverede og økologiskearealer øges, indgår dermed i måltallet.Kilde: Miljøstyrelsen, Bekæmpelsesmiddelstatistik.

Indeks (KOR=100)

Danmark er blandt de OECD-lande, der harnedbragt brugen af kvælstofgødning mest.Sammenlignet med andre lande har Dan-mark et relativt lavt kvælstofforbrug per km2intensivt dyrket landbrugsjord. Brugen afkvælstofgødning per km2landbrugsjord erdog stadig væsentlig højere end i mangeandre OECD-lande, fordi arealet, der dyrkesintensivt i Danmark, udgør en større del afdet samlede landbrugsareal. Det er derforisær i store lande som USA, Canada og Au-stralien, hvor jorden kan dyrkes mere eks-tensivt, at brugen af gødning er lav. Ogsåbrugen af pesticider er højere end i mangeandre OECD-lande, men afstanden til debedste lande er mindre, se figur 2.15.

Anm.: Brug af pesticider og kvælstofgødning angiver”tons per kvadratkilometer landbrugsareal”. Korea ervalgt som indeks 100. Tallene er angivet for det se-nest mulige år og inkluderer foreløbige tal samtOECD-estimater. Varierende definitioner kan be-grænse sammenligneligheden mellem lande.Kilde: OECD in Figures (2008).

Vandmiljøet har også betydning for dan-skernes adgang til naturoplevelser. Et ek-sempel er antallet af badesteder, hvor bad-ning frarådes på grund af badevandets kvali-tet. Antallet af badevandsforbud har væretstøt faldende og faldt særlig kraftigt i be-gyndelsen af 1990’erne. I 2008 var det såle-des blot 14 ud af 1.271 badesteder, hvorbadning var frarådet. Udviklingen afspejlerblandt andet en forbedret spildevandsrens-ning, se figur 2.16.

KLIMA OG MILJØ

Figur 2.16 Badesteder, hvor badningfrarådes, 1990-2008Ant al504030201001990504030201002008

Figur 2.17 Danmarks udledning af SO2,NOx, NMVOC og NH3, 1985-20071.000 tons400350300250NOx20015010050SO2NMVOCNH320015010050400350300250

1993

1996

1999

2002

2005

001985 1988 1991 1994 1997 2000 2003 2006

Anm.: Der var 1.271 badesteder i Danmark i 2008.Når badevandet er så forurenet, at der er risiko for, atbadende kan blive syge, frarådes badning. Indikato-ren belyser således indsatsen mod spredning af syg-domsfremkaldende mikroorganismer i miljøet.Kilde: Miljøministeriet.

Anm.: Danmark er fra og med 2010 forpligtet til atreducere den årlige udledning af SO2til 55.000 tons,NOxtil 127.000 tons, NMVOC til 85.000 tons ogNH3til 69.000 tons i følge UNECE (Convention onLong Transboundary Air Polution) og EU’s NEC-direktiv (National Emission Ceilings).Kilde: DMU.

Indsatsen for bedre og mere natur skal ses isammenhæng med vandmiljø- og pesticid-indsatsen. En reduktion i udvaskningen afnæringsstoffer, ammoniak og pesticider vilogså forbedre den biologiske mangfoldig-hed.LuftLuftforureningen omfatter en række sund-hedsskadelige komponenter som flygtigeorganiske forbindelser (NMVOC8), kvæl-stofoxider (NOx), svovldioxid (SO2) ogammoniak (NH3). De luftforurenende stoffergiver anledning til forsuring og overgødsk-ning af jord og vand samt til dannelse afpartikler og ozon, der har sundhedsskadeligeeffekter.Siden 1985 har der været en markant reduk-tion i udledningen af alle fire komponenter.Faldet fortsatte fra 2006 til 2007, især forNOx, se figur 2.17.8

Danmark har i henhold til en FN-konventionog et EU-direktiv forpligtet sig til at reduce-re udledningen af de luftforurenende stoffertil et bestemt niveau fra og med 2010. I2007 var målet nået for udledningen af SO2,og det er realistisk, at målene nås for de øv-rige stoffer i lyset af igangværende initiati-ver.Faldet i udledningen af SO2kan primærttilskrives afsvovling på kul- og oliefyredekraftværker samt introduktion af en afgift påSO2. Brugen af katalysatorer i personbilerog rensningsanlæg på kraftværker er blandtforklaringerne på faldet i udledningen afNOx.Udfasning af organiske opløsningsmidler iindustrien og brug af katalysatorer i person-biler har medført et fald i NMVOC. Reduk-tionen i udledningen af NH3kan tilskrivesbedre teknologi i landbruget, særligt medhensyn til opbevaring og spredning af gylle.Internationalt har Danmark fastholdt en 3.plads med hensyn til udledningen af SO2.Derimod ligger Danmark noget lavere med

NMVOC (non-methane volatile organic com-pounds) er fællesbetegnelsen for flygtige kulbrinterog omfatter en række organiske stoffer, hvor metaner undtaget.

KLIMA OG MILJØ

hensyn til udledningen af NOx, hvilketblandt andet skal ses i lyset af, at NOx-afgiften først træder i kraft d. 1. januar 2010,se figur 2.18.Figur 2.18 Udledning af SO2og NOxUdledning af SO2CHEAUT3 (3)DNKNLDSWENORJPNITADEUKORFRAUKHUNCZEFINSVKIRENZLPRTBELOECDMEXTURISLESPPOLUSAGRCCAN-500Udledning af NOxCHEMEXTURJPNDEUSVKITAHUNFRAPOLNLDSWEPRTCZEUKKORBELAUTIREGRCOECDDNK21 (20)ESPFINNZLNORUSACANAUSISL50100

AUS-150

-100

kg per indbygger

Anm. Tallene er angivet for det senest mulige år oginkluderer foreløbige tal samt OECD-estimater. Va-rierende definitioner kan begrænse sammenlignelig-heden mellem lande.Kilde: OECD in Figures (2008).

SAMMENHÆNGSKRAFT

På kanten af arbejdsmarkedetIntegration af indvandrereSpredning i løn, ledighed og indkomsterForskelle i ledighedForskelle i lønIndkomstforskellePersoner med relativt lav indkomst

63646666676869

1.2.3.

SAMMENHÆNGSKRAFT

Den danske sammenhængskraft understøttesaf en generelt høj levestandard, en høj er-hvervsdeltagelse, et højt uddannelsesniveauog små indkomstforskelle. En række andreforhold har også betydning for sammen-hængskraften, herunder tolerance, deltagel-sen i den demokratiske proces og respekt forandre mennesker og kulturer.Konkurrenceevneredegørelsen fokuserer påden sammenhængskraft, der skabes gennembefolkningens tilknytning til arbejdsmarke-det.Det er regeringens mål, at�Danmark skal have en stærk sammen-hængskraft, så vi fortsat har et trygt sam-fund uden store skel.

Gennem de seneste år har stadig flere fåetfast tilknytning til arbejdsmarkedet. Antalletaf personer på kanten af arbejdsmarkedet erfaldet betydeligt fra 2005 til 2008.Samtidig har indvandrere fra ikke-vestligelande fået en stadig stærkere tilknytning tilarbejdsmarkedet. Der er sket en markantindsnævring af forskellen i beskæftigelses-frekvensen mellem personer af dansk ogudenlandsk herkomst siden 2000. BlandtOECD-landene er det kun i Finland, at be-skæftigelsesgabet for indvandrere er reduce-ret mere end i Danmark.Danmark er sammen med Sverige detOECD-land, der har de mindste indkomst-forskelle. Og indkomstforskellene er betyde-ligt mindre end i de andre lande i top fem.Danmark er desuden det OECD-land, hvorden mindste andel af befolkningen har enrelativt lav disponibel indkomst. Samtidig erDanmark i international sammenligning etaf de lande, hvor risikoen for længerevaren-de lav indkomst er mindst.

I den nuværende situation, hvor ledighedenstiger, er det afgørende at fastholde et ar-bejdsmarked, der er inkluderende over forgrupper, som tidligere har haft svært ved atfå fodfæste på arbejdsmarkedet.

Tabel 3.1 Hvordan ligger Danmark i forhold til andre lande?Seneste årsudvikling i DNKIntegration på arbejdsmarkedetLav merledighed for kortuddannedeLille lønforskel mellem uddannelses-grupperLille andel med relativ lav indkomstLille risiko for længerevarende lavindkomst*Placering blandt OECD-landeneMellem gen-Undernemsnit ogTop 5gennemsnittop 5

ÒÒÒÔÔ

�

��

Samlet vurderingÒ�Anm.:Ò,�ogÔangiver henholdsvis fremgang, status quo og tilbagegang i danske data siden Konkurrenceevnerede-gørelse 2008, mens kasserne angiver Danmarks position i forhold til andre OECD-lande. For den samlede vurderingopnås en placering i top fem, når Danmark ligger i top fem på mere end halvdelen af de viste områder. * angiver, at derer tale om data for EU. De opstillede mål refererer til figur 3.5 og figur 3.6 (Integration på arbejdsmarkedet), figur 3.8og figur 3.9 (Lav merledighed for kortuddannede), figur 3.10 (Lille lønforskel mellem uddannelsesgrupper), figur 3.14og figur 3.15 (Lille andel med relativ lav indkomst) samt figur 3.15 og figur 3.16 (Lille risiko for længerevarende lavindkomst).

SAMMENHÆNGSKRAFT

Ledigheden er generelt højere for kortud-dannede. Gennem 1990’erne er ledigheds-gabet mellem kort- og langtuddannede iDanmark imidlertid snævret kraftigt ind. I2006 placerede Danmark sig blandt de 10OECD-lande, hvor spændet var mindst.I de senere år er den aktive arbejdsmarkeds-politik i Danmark styrket yderligere, se ka-pitel 5. Det har bidraget til, at flere er kom-met i job, også blandt grupper, der traditio-nelt har haft en svagere arbejdsmarkedstil-knytning.Samtidig er uddannelsesindsatsen uden fordet ordinære uddannelsessystem øget. Ande-len af ufaglærte 30-64-årige, der deltager iTabel 3.2 Nye initiativer – 2008/2009

uddannelsesaktiviteter, har været støt sti-gende siden 2002, og Danmark var i 2008det land i Europa, hvor den største andel afufaglærte 30-64-årige deltager i uddannel-sesaktiviteter, se kapitel 5.Hvis der ses på de yngre aldersgrupper, erder samtidig tegn på, at folkeskolen er ble-vet bedre til at bryde den negative socialearv. Elevernes sociale baggrund har såledesstadig mindre betydning for læsefærdighe-derne, se kapitel 6.

HANDLINGSPLAN TIL FREMME AF LIGEBEHANDLING�Der er iværksat en opdatering af handlingsplanen fra 2003 til fremme af ligebehandling og mangfol-dighed og til bekæmpelse af racisme fra 2003. Den nye handlingsplan skal både omfatte igangvæ-rende og nye initiativer for bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindel-se, fremme mangfoldighed og lige muligheder samt bevare Danmark som et åbent samfund med re-spekt for den enkelte og med plads til forskellighed. Handlingsplanen forventes at foreligge ved ud-gangen af 2009.Med puljen vedrørende særlig indsats for traumatiserede flygtninge og deres familier er der i 2009afsat 2,5 mio. kr. til initiativer, der kan få traumatiserede flygtninge og indvandrere i beskæftigelse,herunder at udvikle og afprøve metoder til udslusning og fastholdelse af traumatiserede flygtningeog indvandrere i ordinære eller støttede job på arbejdsmarkedet.En bolig er central for at få en fast tilknytning til arbejdsmarkedet, og det er vigtigt, at personer påvej til at blive sat ud af boligen modtager den fornødne støtte i tide for at forhindre udsættelsen. Derer iværksat en række initiativer med henblik på at undgå, at lejere udsættes som følge af manglendebetaling af husleje mv., herunder:Indførelse af pligt for almene boligorganisationer til at underrette kommunen samtidig med at en sagom lejerestance oversendes til fogedretten.Forlængelse af lejelovgivningens påkravsfrister, fremrykket vurderingspligt for kommuner ved ud-sættelsessager samt udvidet mulighed for at få flyttehjælp.

ØGET INDSATS FOR AT FÅ TRAUMATISEREDE FLYGTNINGE I BESKÆFTIGELSE�

INITIATIVER FOR AT FORHINDRE UDSÆTTELSE AF LEJERE�

��

Anm.: Større initiativer siden Konkurrenceevneredegørelse 2008. Se appendiks 2 for en nærmere beskrivelse.

SAMMENHÆNGSKRAFT

På kanten af arbejdsmarkedetTilknytningen til arbejdsmarkedet spiller enafgørende rolle for den enkeltes evne til atforsørge sig selv og for tilhørsforholdet tilsamfundet.Der vil altid være nogle, der i en kortereeller længere periode er uden tilknytning tilarbejdsmarkedet. Det gælder fx personer,der bliver ramt af ledighed eller sygdom.De fleste kommer hurtigt tilbage i job, menen mindre andel oplever svag arbejdsmar-kedstilknytning i en længere periode. Perso-ner, der har modtaget midlertidige ind-komsterstattende ydelser i mindst 80 pct. aftiden de seneste tre år, kan siges at befindesig på kanten af arbejdsmarkedet.Efter at have ligget relativt stabilt i en år-række er antallet af personer på kanten afarbejdsmarkedet faldet betydeligt fra 2005til 2008, se figur 3.1.Figur 3.1 Personer på kanten af ar-bejdsmarkedet, 2001-20081.000 personer20017515012510075502001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 20082001751501251007550

ten af arbejdsmarkedet i 2007, havde forladtgruppen i 2008. Det svarer nogenlunde tilmønsteret året før. I årene 2002 til 2005udgjorde afgangen omkring 25 pct., se Fact-book.dk.Der kan være en række forskellige årsagertil, at personer forlader kanten af arbejds-markedet, herunder overgang til efterløn,førtids- og folkepension. I 2006 kom overhalvdelen af de, der forlod kanten af ar-bejdsmarkedet, i beskæftigelse, se figur 3.2.Figur 3.2 Afgang fra kanten af ar-bejdsmarkedet, 2002-2008Pct.40Afgang i alt303040

20Afgang til beskæftigelse10

02002 2003 2004 2005 2006 2007 2008

Anm.: Afgang fordelt efter status i det år den enkeltehar forladt kanten af arbejdsmarkedet. De, der forla-der kanten af arbejdsmarkedet, er de, som er på kan-ten i eksempelvis 2007, men som ikke er det i 2008.Kilde: Beskæftigelsesministeriets beregninger påforløbsdatabasen DREAM og lovmodellen.

Anm.: Modtagere af midlertidige indkomsterstatten-de ydelser i mindst 80 pct. af tiden de seneste tre år.Kilde: Beskæftigelsesministeriets beregninger påforløbsdatabasen DREAM.

Andelen, der forlader kanten af arbejdsmar-kedet til fordel for beskæftigelse, har væretstigende siden 2004. Ligeledes er flere fuldtbeskæftigede det år, de forlader kanten,mens andelen, der kommer i fleksjob, harværet nogenlunde konstant i perioden, seFactbook.dk.Den øgede afgang fra kanten af arbejdsmar-kedet til beskæftigelse skal ses i lyset af denmeget gunstige udvikling på arbejdsmarke-det de seneste år.Der en række befolkningsgrupper, som eroverrepræsenterede på kanten af arbejds-

Der var omkring 109.000 personer på kan-ten af arbejdsmarkedet i 2008 mod 130.000personer året før.Faldet skal bl.a. ses i lyset af afgangen fragruppen. Knap 33 pct. af de, der var på kan-

SAMMENHÆNGSKRAFT

markedet, fx personer af ikke-vestlig her-komst. Op mod 13 pct. af de 18-64-årigeikke-vestlige indvandrere og efterkommerebefandt sig på kanten af arbejdsmarkedet i2008, mens det var tilfældet for knap 3 pct.af de 18-64-årige af dansk herkomst, sefigur 3.3.Figur 3.3 Herkomst og kanten af ar-bejdsmarkedet, 2001-2008Pct. af 18-64-årige3025Ikke-vestlig201510Vestlig5Dansk02001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 20080520151030

Figur 3.4 Reduktion af beskæftigel-sesgabet for indvandrere, 2000-2006Pct.point151050-5-10FINDNKUKUSAIRESWEGRCESPHUNBELDEUAUSITANORPRTFRANLDAUT2 (-)151050-5-10

Anm.: 15-64-årige. Beskæftigelsesgabet er opgjortsom forskellen i beskæftigelsesfrekvensen for perso-ner af hhv. dansk og udenlandsk herkomst (dvs. bådevestlig og ikke-vestlig herkomst).Kilde: International Migration Outlook, OECD So-pemi 2008 og egne beregninger.

Anm.: Antallet på kanten af arbejdsmarkedet forpersoner af hhv. dansk, ikke-vestlig og vestlig her-komst sat i forhold til det samlede antal 18-64-årige ide nævnte befolkningsgrupper.Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabaseDREAM og Danmarks Statistik.

Det er kun i Finland, at beskæftigelsesgabetfor indvandrere er reduceret mere end iDanmark i løbet af perioden.Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen forindvandrere i Danmark skal blandt andet sesi lyset af, at indvandringsmønsteret har ænd-ret sig i løbet af perioden, samt ændringer iintegrationsindsatsen. Samtidig har de gun-stige konjunkturer i store dele af periodenformentlig understøttet udviklingen.Med hensyn til arbejdsmarkedsdeltagelsenblandt indvandrere har Danmark ligeledesforbedret sin placering blandt OECD-landene. Danmark ligger dog fortsat underOECD-gennemsnittet, se figur 3.5.

For personer af ikke-vestlig herkomst eroverrepræsentationen dog mindsket betyde-ligt siden 2004.

Integration af indvandrereIndvandrere i Danmark har gradvist styrketderes fodfæste på arbejdsmarkedet. Der erbl.a. sket en markant reduktion af forskellenmellem beskæftigelsesfrekvensen for perso-ner af dansk og personer af udenlandsk her-komst siden 2000, se figur 3.4.

SAMMENHÆNGSKRAFT

Figur 3.5 Erhvervsfrekvens for ind-vandrere, 2006Pct.100806040200PRTCHEESPIREUSAGRCCANFINNORUKITASWEOECDAUSDEUAUTDNKCZEFRANLDHUNSVKBEL100806040

Figur 3.6 Beskæftigelsesfrekvens ogherkomst, 1996-2007Pct. af 16-64-årige10080604020

100Personer af dansk herkomst806040200

16 (20)

Efterkommere fra ikke-vestlige lande

Indvandrere fra ikke-vestlige lande

200

0199619982000200220042006

Anm.: Alle personer mellem 15 og 64 år af uden-landsk herkomst. For Canada er tal fra 2003.Kilde: International Migration Outlook, OECDSopemi 2008.

Anm.: 16-64-årige. Beskæftigelsesstatus er opgjort iuge 48 det pågældende år, mens alder er opgjort 1.januar året efter.Kilde: Danmarks Statistik.

Det afspejler bl.a., at indvandringen i varie-rende grad sker med henblik på beskæftigel-se, og at der er forskelle i indvandrernesuddannelsesmæssige baggrund landeneimellem. Fx ville Danmark formentlig pla-cere sig bedre internationalt, hvis der kunnekorrigeres for, at indvandrere med et lavtuddannelsesniveau udgør en relativt storandel af den danske indvandrerbefolkning.At mange indvandrere fra især ikke-vestligelande har et relativt lavt uddannelsesniveauslår også igennem på beskæftigelsesfrekven-sen. Således har personer af dansk herkomsti de erhvervsaktive aldre en beskæftigelses-frekvens på 79 pct., mens beskæftigelsesfre-kvensen for ikke-vestlige indvandrere er 23pct.point lavere, og knap 13 pct.point laverefor efterkommere af indvandrere fra ikke-vestlige lande, se figur 3.6.Forskellen mellem beskæftigelsesfrekvensenfor personer af dansk herkomst og personeraf ikke-vestlig herkomst skal dog også ses ilyset af forskelle i alderssammensætningeninden for de forskellige herkomstgrupper.

Siden midten af 1990’erne, herunder særligti de seneste år, er forskellen mellem beskæf-tigelsesfrekvensen for personer af danskherkomst og personer af ikke-vestlig her-komst, indsnævret betydeligt.Udviklingen skal blandt andet ses i lyset af,at nyindvandrede har en højere beskæftigel-sesfrekvens i dag. Andelen af beskæftigedeblandt de 30-64-årige ikke-vestlige indvan-drere med under tre års ophold i landet ersåledes steget til 45 pct. i 2008 mod 19 pct. i1999, se figur 3.7.

SAMMENHÆNGSKRAFT

Figur 3.7 Beskæftigelsesfrekvensen fornyindvandrede, 1999-2007Pct. af 30-64-årige100Personer af dansk herkomst80604020Indvandrere fra ikke-vestlige lande019982000200220042006080604020100

nede imidlertid snævret kraftigt ind. Detsamme gælder de seneste år, hvor udviklin-gen i et vist omfang formentlig skal tilskri-ves de gunstige konjunkturer i perioden, sefigur 3.8.Figur 3.8 Ledighed for kort- og langt-uddannede, 1980-2007Pct.16Kortuddannede14121086420198019851990199520002005Langtuddannede1412108642016

Indvandrere fra vestlige lande

Anm.: Indvandrere med en opholdstid under tre år.Beskæftigelsesstatus er opgjort i uge 48 det pågæl-dende år, mens alder er opgjort 1. januar året efter.Kilde: Integrationsministeriets Udlændingedatabaseog Danmarks Statistik.

Blandt vestlige nyindvandrede udgjordeandelen 66 pct. i 2008 mod 48 pct. i 1999.

Spredning i løn, ledighed ogindkomsterGlobaliseringen og den internationale sam-handel ændrer sammen med den teknologi-ske udvikling løbende virksomhedernes be-hov for arbejdskraft. Efterspørgslen eftervelkvalificerede og højtuddannede medar-bejdere er taget til.Denne udvikling har i nogle lande ført tilstigende forskelle i løn og ledighed mellemkort- og langtuddannede. Det er ikke sket iDanmark.Det skal ses i lyset af et fleksibelt danskarbejdsmarked, et højere uddannelsesniveau,en betydelig voksen- og efteruddannelses-indsats samt et styrket økonomisk incita-ment til at være i beskæftigelse, se kapitel 5,7 og 8.Forskelle i ledighedLedigheden er generelt højere for kortud-dannede. Siden midten af 1990’erne er le-dighedsgabet mellem kort- og langtuddan-

Anm.: Ledighedspct. for personer med hhv. grund-skole (inkl. uoplyst) og videregående uddannelse somhøjest fuldførte uddannelse. Arbejdsmarkedsstatus iuge 48. Alder opgjort per 1. januar året efter.Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriets ogegne beregninger.

Danmark var i 2006 blandt de ti OECD-lande med den laveste merledighed for kort-uddannede, se figur 3.9.

SAMMENHÆNGSKRAFT

Figur 3.9 Kortuddannedes merledig-hed, 2006MEXKORNZLGRCTURITAPRTDNKNLDNORSWEAUSUKIREESPCANCHEAUTUSAFRAOECDFINBELPOLHUNDEUCZE-50510152025Pct.point

Figur 3.10 Lønforskel mellem kort- oglangtuddannede, 2006Pct.220200180160140120100806040200220200180160140120100806040200

8 (10)

3 (2)

Anm.: 2006 eller seneste år for hvilket, der foreliggerdata. Danske tal er fra 2005. 25-64-årige. Lønforskel-len er opgjort som forskellen mellem kortuddannede(ingen uddannelse ud over grundskolen) og langtud-dannede (videregående uddannelse) i forhold til løn-niveauet for kortuddannede. Lønnen er opgjort førskat.Kilde: OECD, Education at a glance, 2008.

Lønforskellen er mindsket fra 2005 til 2006.Danmark er dog rykket en plads tilbage, dalønforskellene i New Zealand er reduceretmarkant.Samtidig har lønindkomsten for de lavestlønnede stort set været uændret i forhold tilden typiske lønindkomst i de senere år, sefigur 3.11.Lønindkomsten for de fem pct. af de be-skæftigede med den laveste årlige arbejds-indkomst har således ligget relativt stabiltomkring 55 pct. af medianindkomsten i enårrække.

Anm.: Forskellen i ledighedspct. for 25-64-årige medhhv. ingen uddannelse ud over grundskolen og envideregående uddannelse.Kilde: OECD, Education at a glance, 2008.

Danmark er samtidig rykket to pladser fremi det internationale felt fra 2005 til 2006.Forskelle i lønDanmark er blandt de OECD-lande, hvorlønforskelle mellem kort- og langtuddanne-de er mindst. I 2006 var det kun i Sverige ogNew Zealand, at lønforskellen var mindre,se figur 3.10.

SWENZLDNKESPFINAUSNORFRANLDCANDEUIREPOLITACHETURUKAUTCZEPRTUSASVNHUN

SAMMENHÆNGSKRAFT

Figur 3.11 Relativ årsindkomst for delaveste arbejdsindkomsterPct. af medianindkomst6060

Figur 3.12 Indkomstfordeling, 2005DNKSWEBELAUTSVKCZECHENLDFINFRANORISLDEUHUNKORAUSESPOECDGRCJ PNIRLCANNZLGBRITAUSAPRTPOLTURMEX010201 (1)

4094 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06

Anm.: Relativ årlig lønindkomst for de 5 pct. af de30-64-årige fuldtidsbeskæftigede med den lavesteårlige lønindkomst. Der er foretaget metodeændrin-ger i forhold til Konkurrenceevneredegørelse 2008,hvilket dog ikke ændrer mønsteret fra tidligere år, seFactbook.dk.Kilde: Lovmodellen.

Med hensyn til lønforskelle mellem mændog kvinder er Danmark ligeledes blandt delande, hvor forskellene er mindst, se Fact-book.dk.IndkomstforskelleDe seneste OECD-tal viser, at Danmarksammen med Sverige er det land, hvor for-skellen i disponibel indkomst er mindst. Ogindkomstforskellene er betydeligt mindreend i de andre lande i top fem, se figur 3.12.

Gini-koefficient, pct.

Anm.: 18-65-årige. Gini-koefficient for den årligedisponible indkomst. Gini-koefficienten opsummererde individuelle indkomstforskelle i ét tal mellem 0 og1, hvor 0 er udtryk for en helt lige indkomstfordeling.Tal fra omkring 2005.Kilde: OECD, Growing Unequal? Income Distribu-tion and Poverty in OECD Countries, 2008.

I perioden 2003 til 2006 er indkomstforskel-lene i gennemsnit steget med godt 0,5pct.pointårligt(måltvedGini-koefficienten). Det svarer til den gennem-snitlige årlige stigning i indkomstforskellenei perioden 1995-2000. Fra 2000 til 2003 varindkomstforskellene omtrent uændrede, sefigur 3.13.

SAMMENHÆNGSKRAFT

Figur 3.13 Fordelingen af disponibelindkomst i Danmark, 1983-2006Gini-koefficient, pct.3030

Figur 3.14 Andel med relativt lavdisponibel indkomst, 2005Pct. af befolkningen2020

25Hele befolkningen2030-64-årige1530-64-årige(ekskl. kapitalindkomst)

101 (2)5

1500

1083 85 87 89 91 93 95 97 99 01 03 05

Anm.: Gini-koefficienten er beregnet på baggrund afden disponible indkomst hhv. med og uden den sam-lede nettokapitalindkomst.Kilde: Lovmodellen.

Anm.: Personer med en disponibel indkomst under50 pct. af median-indkomsten. Tal fra omkring 2005.Kilde: OECD 2008 Growing Unequal? Income Dis-tribution and Poverty in OECD Countries.

Stigningen i indkomstforskellene i 2005 og2006 kan, ligesom i perioden 1995-2000,især henføres til udviklingen i kapitalind-komsterne, herunder navnlig aktieindkomstog stigende boligformuer.Personer med relativt lav indkomstUd over at indkomstforskellene er små, erDanmark også det land, hvor den mindsteandel af befolkningen har en relativt lavdisponibel indkomst, se figur 3.14.

Andelen af befolkningen med en relativt lavindkomst har ligget forholdsvist stabilt desidste 20 år. Hvis der fx ses på de 30-64-årige, er der tale om mellem 2 og 4 pct. afbefolkningen, se figur 3.15.Figur 3.15 Andel med relativt lav ind-komst i Danmark, 1983-2006Pct. af befolkningen88

6Hele befolkningen430-64-årige30-64-årige med længerevarende lav indkomst083 85 87 89 91 93 95 97 99 01 03 05

DNKSWECZEAUTNORFRAISLHUNFINNLDSVKUKCHEBELOECDNZLDEUI TACANAUSGRCPR TESPPO LKO RIREJPNUSATURMEX

Anm.: Lavindkomstgrænsen er 50 pct. af medianind-komsten. Risikoen for vedvarende at tilhøre lavind-komstgruppen måles ved sandsynligheden for attilhøre gruppen i et givet år og i to af de forudgåendetre år. Denne kan kun beregnes fra 1996.Kilde: Lovmodellen.

Hvis der i stedet ses på hele befolkningen, erandelen en anelse højere. Det skyldes blandtandet, at studerende, der udgør en stor del af69

SAMMENHÆNGSKRAFT

de yngre aldersgrupper, er overrepræsente-rede i lavindkomstgruppen.Mange personer, som i et givet år befindersig i lavindkomstgruppen, rykker hurtigt udaf gruppen igen. Fx fordi de færdiggør enuddannelse eller finder beskæftigelse. I løbetaf ét år forlader omkring halvdelen af perso-nerne med relativt lav indkomst gruppen, seFactbook.dkDet hører med andre ord til undtagelsen, atde samme personer befinder sig i gruppenover en længere årrække. Der har dog væreten svag tendens til, at en stigende andel harlav indkomst over en længevarende periode.I 2006 havde ca. 1 pct. af de 30-64-årige ilavindkomstgruppen også befundet sig igruppen i to ud af de tre foregående år.Danmark er i international sammenligninget af de lande, hvor risikoen for længereva-rende lav indkomst er absolut mindst, sefigur 3.16.

Figur 3.16 Risiko for længerevarendelav indkomst, 2001Pct. af befolkningen1086420DNKFRANLDBELAUTITADEUGBRPRTESPIREFINEU-15GRC

10864

1 (-)

Anm.: Hele befolkningen. For definition af risikoenfor længerevarende lav indkomst, se anmærkningentil figur 3.15. Tallene foreligger ikke opdateret sidenKonkurrenceevneredegørelse 2006.Kilde: Eurostat, Poverty and social exclusion in theEU, Statistics in focus, Population and social condi-tions 16/2004.

Blandt 13 EU-lande er Danmark sammenmed Finland og Nederlandene et af de lande,hvor færrest oplever risiko for længereva-rende lav indkomst.

EFFEKTIVT ARBEJDSUDBUD

Samlet arbejdsudbudErhvervsfrekvensArbejdstidSygefraværUdenlandsk arbejdskraftIndvandring af højt kvalificeret arbejdskraftRammevilkår for arbejdsudbudSkatte- og overførselssystem

7575767778798081

EFFEKTIVT ARBEJDSUDBUD

Jo flere, der deltager på arbejdsmarkedet –og jo mere de bidrager med – jo større vel-stand kan man skabe per indbygger. Samti-dig er en høj erhvervsfrekvens nødvendigfor at finansiere fremtidens velfærdsydelser.Danskerne er blandt de mest aktive på ar-bejdsmarkedet blandt OECD-landene. Er-hvervsfrekvensen blandt de 15-64-årigedanskere ligger således i top fem blandtOECD-landene.Til gengæld arbejder de danske beskæftige-de stadig færre timer end i de fleste andreOECD-lande på trods af, at arbejdstiden iDanmark er steget det seneste år.Samlet set betyder udviklingen i erhvervs-frekvens og arbejdstid, at det samlede ar-bejdsudbud i Danmark i 2007 ligger ligeover OECD-gennemsnittet.Udenlandske specialister kan bidrage posi-tivt til Danmarks produktivitet og konkur-rencekraft. Samtidig kan udenlandsk ar-bejdskraft levere et værdifuldt bidrag til dendanske arbejdsstyrke i perioder, hvor der ermangel på arbejdskraft.Danmark placerer sig i midterfeltet blandtOECD-landene, når det kommer til at til-trække udenlandsk arbejdskraft til beskæfti-

gelse. I de senere år har Danmark oplevet enmarkant stigning i antallet af opholdstilla-delser givet til beskæftigelse. Denne udvik-ling skal blandt andet ses i lyset af de gun-stige konjunkturer frem til slutningen af2008.Det er regeringens mål, at�Den ustøttede beskæftigelse varigt skaløges med 20.000 personer fra 2007 til2015.Den gennemsnitlige arbejdstid ikke måfalde fra 2007 til 2015.Sygefraværet skal reduceres med 20 pct.fra 2007 til 2015.Der skal være lettere adgang til at kom-me til Danmark for at arbejde.

��

Der er mange faktorer, der har betydningfor, hvor stor en arbejdsindsats den enkeltevælger at lægge på arbejdsmarkedet. Be-skatningen spiller en rolle for, hvor økono-misk attraktivt det er at yde en ekstra ind-sats. Det gælder både valg af arbejdstid ogkvaliteten af indsatsen. Samtidig har beskat-ningen betydning for, hvor let det er forDanmark at tiltrække højtkvalificeret uden-landsk arbejdskraft.

Tabel 4.1 Hvordan ligger Danmark i forhold til andre lande?Udviklingi DanmarkErhvervsfrekvensArbejdstimer per beskæftigetLavt sygefraværLavtlønnedes incitament til ekstra inds.Højtlønnedes incitament til ekstra inds.Placering blandt OECD-landeneMellem gen-Undernemsnit ogTop 5gennemsnittop 5

Udenlandsk arbejdskraft per indbyggerSamlet vurdering�Anm.:Ò,�ogÔangiver henholdsvis fremgang status quo og tilbagegang i danske data siden Konkurrenceevneredegø-relse 2008, mens kasserne angiver Danmarks position i forhold til andre OECD-lande. For den samlede vurdering opnåsen placering i top fem, når Danmark ligger i top fem på mere end halvdelen af de viste områder. De opstillede mål refe-rerer til figur 4.2 (Erhvervsfrekvens), figur 4.4 (Arbejdstimer per beskæftiget), figur 4.9 (Udenlandsk arbejdskraft perindbygger), figur 4.6 (Sygefravær) og figur 4.15 (Økonomisk incitament til at arbejde mere for lavt- og højtlønnede).

ÒÒ�ÒÒÒÒ

��

EFFEKTIVT ARBEJDSUDBUD

Målt i forhold til de øvrige OECD-lande erskatten på den sidst tjente krone relativt høj iDanmark; særligt for de højerelønnede. Re-geringen har i marts 2009 indgået aftale omen skattereform, der sænker skatten på ar-bejde med op til 22,5 pct.point.Den danske beskatning af højerelønnede vildog også efter implementeringen af skattere-formen placere sig i den høje ende af mid-terfeltet blandt OECD-landene.Tabel 4.2 Nye initiativer – 2008/2009

Skattereformen forventes at øge arbejdsud-buddet betydeligt i de kommende år. Derud-over er der i det seneste år gennemført enrække yderligere initiativer målrettet mod atøge arbejdsudbuddet i Danmark. Effekten afdisse initiativer har ikke nødvendigvis nåetat slå igennem i de data, der præsenteres ikapitlet. De vigtigste initiativer er nævnt itabel 4.2.

ØGET TILSKYNDELSE TIL AT ARBEJDE�Bundfradraget for mellemskatten er per 1. januar 2009 forhøjet, så det svarer til niveauet for bund-fradraget for topskatten. Samtidig er beskæftigelsesfradraget øget fra 4 pct. i 2008 til 4,25 pct. i2009. Begge dele følger afAftale om lavere skat på arbejdefra september 2007.�Der er i marts 2009 indgået aftale omForårspakke 2.0,der bl.a. indeholder en skattereform, dersænker skatten på arbejde markant. Per 1. januar 2010 afskaffes mellemskatten, og bundskattensænkes med 1½ pct.point. Skatteloftet nedsættes parallelt fra 59,0 pct. i dag til 51,5 pct. I alt reduce-res den højeste marginalskat med 7,5 pct.point. Endvidere forhøjes indkomstgrænsen for topskat.ØGET INDSATS FOR INTERNATIONAL REKRUTTERNIG�Der er i foråret 2009 etableret et officielt nationalt netværk for højtkvalificeret udenlandsk arbejds-kraft. Netværket skal imødekomme de fastholdelses- og integrationsudfordringer, som møder højt-uddannede udenlandske arbejdstagere, deres familie og de virksomheder, hvor de er ansat.SYGEFRAVÆR�Partierne bag Jobplanen fra februar 2008 er blevet enige om at styrke indsatsen mod sygefravær.Partierne godkendte i efteråret 2008 den trepartsaftale om nedbringelse af sygefraværet, som rege-ringen indgik med arbejdsmarkedets parter i slutningen af september 2008. Der sættes ind med 39nye initiativer til i alt 170 millioner kroner. Aftalen indgår som en del af finansloven for 2009 ogforventes at øge arbejdsudbuddet svarende til 4.000 ekstra personer. Initiativerne er nærmere be-skrevet i boks 4.1.

ØVRIGE INITIATIVER�Det er besluttet at udarbejde informationsmateriale om den fleksible efterløn, således at borgerne in-formeres om fordelene ved at blive på arbejdsmarkedet og udsætte overgangen til efterløn og ommulighederne for at arbejde ved siden af efterlønnen, mod fradrag i efterlønnen. Det vil fremadrettetvære muligt via nettet at beregne, hvor meget man får ud af en ekstra arbejdsindsats efter fradrag iefterlønnen.�Regeringen har nedsat en arbejdsmarkedskommission, der bl.a. skal analysere mulighederne for atøge beskæftigelsen og undgå fald i arbejdstiden frem mod 2015.Anm.: Større initiativer siden Konkurrenceevneredegørelse 2008. Se appendiks 2 for en nærmere beskrivelse.

EFFEKTIVT ARBEJDSUDBUD

Samlet arbejdsudbudBefolkningens arbejdsudbud er afgørendefor vækst og velstand. Et højt og effektivtarbejdsudbud er således en vigtig faktor,hvis Danmark skal fastholde sin positionsom et af verdens rigeste lande.Det samlede arbejdsudbud afhænger bådeaf, hvor mange, der deltager på arbejdsmar-kedet, og af hvor mange timer de beskæfti-gede arbejder.Det samlede arbejdsudbud i Danmark – måltved antal arbejdstimer per indbygger i denerhvervsaktive alder – lå i 2007 lige overOECD-gennemsnittet. Det afspejler en højerhvervsfrekvens, mens en lav arbejdstidtrækker det samlede niveau for arbejdsud-buddet ned, se figur 4.1.Arbejdstiden i Danmark er dog steget ensmule det seneste år, om end fra et lavt ni-veau. Det betyder, at Danmark samlet set errykket til op på en 15. plads med hensyn tilsamlet arbejdsudbud mod en 16. plads åretfør, se figur 4.1.

Stigningen i det samlede arbejdsudbud gen-findes, når man betragter danske data. Doger arbejdsudbuddet i 2008 fortsat lavere endi 1980’erne, se Factbook.dk. De senere årsudvikling skal endvidere ses i lyset af degunstige konjunkturer frem til medio 2008.ErhvervsfrekvensHistorisk har andelen af de 15-64-årige, derdeltager på arbejdsmarkedet, været relativthøj i Danmark. I løbet af de seneste årtierhar de øvrige OECD-lande imidlertid ind-hentet næsten halvdelen af Danmarks for-spring, se figur 4.2.Det afspejler bl.a., at Danmark ikke harsamme potentiale som andre OECD-landefor at forøge sin arbejdsstyrke ved at øgeerhvervsfrekvensen for kvinder.Sammenlignet med de øvrige OECD-landeer erhvervsfrekvensen for danske kvinderden fjerde højeste, og Danmark er blandt delande i OECD, hvor forskellene mellemmænds og kvinders erhvervsfrekvens ermindst, se Factbook.dk.

Figur 4.1 Samlet arbejdsudbud, arbejdstimer per beskæftiget og erhvervsfrekvens, 2007Arbejdsudbud per 15-64-årig, timerISLKORGRCNZLCZECANCHEAUSJPNSWEFINUSAPRTUKDNKOECDPOLHUNAUTSVKESPMEXIREITANORDEUNLDFRABEL0400800

Arbejdstimer per beskæftigetKORGRCHUNCZEPOLMEXITAISLJPNNZLSVKCANOECDAUSPRTFINUSAUKCHEESPIREAUTSWEDNKBELFRADEUNORNLD0

Erhvervsfrekvens 15-64-årige, pct.ISLCHESWEDNKNORCANNZLNLDUKAUSFINDEUUSAAUTPRTJPNOECDESPIRECZEFRASVKGRCBELKORMEXPOLITAHUN0204060

4 (4)

15 (16)

23(24)

1.200

1.600

500 1.000 1.500 2.000 2.500

100

Anm.: Ved beregning af det samlede arbejdsudbud antages det, at ledige udbyder samme gennemsnitlige antal arbejds-timer som beskæftigede. Kilden til arbejdstimer per beskæftiget er ændret i forhold til Konkurrenceevneredegørelse2007. Danmarks placering i 2005, der er angivet i parentes, er opgjort på baggrund af den nye kilde.Kilde: OECD.STAT og egne beregninger.

EFFEKTIVT ARBEJDSUDBUD

Figur 4.2 Erhvervsfrekvens, Danmarkog OECD, 1984-2007Pct. af 15-64-årige85DNKGns. top 5757585

onelt betydeligt lavere end gennemsnittetblandt OECD-landene, se figur 4.4.Figur 4.4 Årlig arbejdstid per beskæf-tiget, Danmark og OECD, 1970-2007Timer per beskæftiget2.1002.000Gns. top 51.900Nr. 51.9001.800OECD-191.7001.600DNK1.5002.1002.000

70OECD-19651984

1.8001.700

651989199419992004

1.6001.500

Anm.: OECD-19 angiver et uvægtet gennemsnit forde 19 lande, hvor der er oplysninger for alle år.Tallene repræsenterer derfor ikke alle lande vist ifigur 4.1.Kilde: OECD.STAT.

1.4001.4001970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005

Den samlede erhvervsfrekvens i Danmark eri dag relativt høj for så godt som alle alders-grupper. Kun blandt de 60-64-årige er del-tagelsen betydeligt lavere end for de øvrigealdersgrupper, se figur 4.3. Samtidig delta-ger de danske 60-64-årige – som den enestealdersgruppe – mindre på arbejdsmarkedetend OECD-gennemsnittet, se Factbook.dk.Figur 4.3 Erhvervsfrekvens i Danmark,1981-2008Pct. af aldersgruppe10090807060504030198160-64-årige30-59-årigeI alt, 16-64-årige19-29-årige706050403019861991199620012006100

Anm.: OECD-19 angiver et uvægtet gennemsnit forde 19 lande, hvor der er oplysninger for alle år.Kilde: OECD.STAT.

Siden midten af 90’erne har Danmark imid-lertid indhentet en del af efterslæbet. I deseneste år er arbejdstiden igen steget i Dan-mark. Det skal bl.a. ses i lyset af de gunstigekonjunkturer i Danmark i de seneste år, sefigur 4.5.Figur 4.5 Arbejdstid i Danmark formænd og kvinder, 1995-2007Timer per beskæftiget1.8001.700Mænd1.8001.7001.6001.5001.4001.300

90801.6001.5001.4001.300I alt

Kvinder

1.2001.2001995 1997 1999 2001 2003 2005 2007

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken.

ArbejdstidMens erhvervsfrekvensen i Danmark er re-lativt høj, er arbejdstiden i Danmark traditi-76

Mænds arbejdstid er generelt højere endkvinders. Spændet mellem mænds og kvin-ders arbejdstid genfindes for EU-landeneunder ét, mens forskellen er mindre i USA,

EFFEKTIVT ARBEJDSUDBUD

se Factbook.dk. Det kan bl.a. skyldes, athøjere beskatning af arbejdsindkomst i Eu-ropa tilskynder særligt kvinder til at nedpri-oritere indsatsen på arbejdsmarkedet til for-del for arbejde i hjemmet.1SygefraværSygefravær påvirker det effektive arbejds-udbud. Jo flere timer, der må bruges hjem-me på grund af sygdom, jo færre timer kander lægges på arbejdsmarkedet.Sygefraværet i Danmark ligger i midterfeltetblandt OECD-landene i den senest tilgænge-lige internationale sammenligning, se figur4.6.Figur 4.6 Sygefraværsdage per fuld-tidsansat, 2004Dage302520151050SWENORFRABELFINCANNLDGBRAUSESPDNKISLAUTUSAPRTDEUCHEITAPOLIREGRC011 (-)

Særligt fra begyndelsen af 2006 til 3. kvar-tal 2007 er antallet af helårsmodtagere afsygedagpenge øget betydeligt, se figur 4.7.Figur 4.7 Helårspersoner på sygedag-penge1.000 personer100Helårspersoner9590858075701kv 2kv 3kv 4kv 1kv 2kv 3kv 4kv 1kv 2kv 3kv 4kv 1kv 2kv 3kv 4kv

100959085807570

2005

2006

2007

2008

Anm.: 4-kvartalers rullende gennemsnit. Per 1. juni2008 er arbejdsgiverperioden øget fra 15 til 21 dage.Dette vil isoleret set medføre færre og kortere syge-dagpengeforløb. Se endvidere Factbook.dk.Kilde: Jobindsats.dk og KMD’s Kortperiodestatistiksamt beregninger fra Arbejdsdirektoratet.

Kilde: OECD (2005), OECD Economic Survey:Sweden.

Fra og med 2. juni 2008 modtager arbejds-giverne ikke refusion for de første 21 dagessygdom mod tidligere 15 dage. Dermedoptræder 16. til 21. sygedag ikke i sygedag-pengestatistikken i anden halvdel af 2008.Faldet i antal sygedagpengemodtagere fra 2.til 4. kvartal 2008 afspejler bl.a. denne re-gelændring.Væksten i antallet af sygedagpengemodta-gere kan henføres til en meget betydeligvækst i antallet af længere sygedagpenge-forløb på over et år, se figur 4.8.

Udviklingen i antallet af helårssygedagpen-gemodtagere peger imidlertid på en betyde-lig stigning i sygefraværet de senere år.21

Se OECD Observer (2008), Counting the Hours ogOECD (2008), Economic Policy Reforms: Going forGrowth.2Udviklingen i antallet af personer på sygedagpengeer kun en indikator for det samlede sygefravær, dader typisk først udbetales sygedagpenge efter 21dages sygdom (efter 15 dage før 2. juni 2008). Dogfår bl.a. forsikrede ledige og personer ansat i fleksjobsamt kronisk syge sygedagpenge fra første sygedag.Opgørelser af sygefraværet med sygedagpenge om-fatter dermed ikke det fulde sygefravær.

EFFEKTIVT ARBEJDSUDBUD

Figur 4.8 Ændring i antal sygedagpen-geforløb efter varighed, 2007-2008Pct.403020100-101-2 år9-13 uger14-26 uger27-39 uger40-52 ugerover 3 år5-8 uger2-3 år

Boks 4.1 Initiativer der skal mindskesygefraværetI efteråret 2008 blev der indgået aftale om re-duktion af sygefraværet. Blandt de centrale for-slag i aftalen er:�Arbejdsgiveren skal inden fire uger holdesamtale med medarbejdere, der er syge, ogefter behov udarbejde en fastholdelsesplan.Jobcentrene vurderer muligheden for grad-vis tilbagevenden efter 8 ugers sygdom.Jobcentrene kan give aktive tilbud til allesygemeldte.Statens refusion lægges om, så jobcentretfår større incitament til at give aktive tilbud.Et stort forsøg sættes i gang med forebyg-gende og afklarende tilbud til sygemeldte,så de hurtigt kan vende tilbage til arbejds-markedet.

403020100-10-20

��

-20

Anm.: Opgjort per 31. december i de respektive år.Bemærk, at faldet i antal sygefraværsperioder afunder 26 ugers varighed er overvurderet på grund afændringen i arbejdsgiverperioden fra og med juni2008. Beskæftigede modtager først sygedagpengeefter 3 ugers sygdom, mens ledige får fra første sy-gedag. Dermed vil udviklingen i antal helt korteforløb påvirkes forholdsvis meget af ændringer iledigheden. Udvikling i antal forløb af 0-4 ugersvarighed er derfor ikke medtaget i figuren. Se i øvrigtFactbook.dk.Kilde: Beskæftigelsesministeriet, træk på KMD’ssygedagpengeregister.

Udenlandsk arbejdskraftUdenlandsk arbejdskraft kan levere et vær-difuldt bidrag til den danske arbejdsstyrke.Målt i forhold til befolkningens størrelse låantallet af opholdstilladelser givet til be-skæftigelse i Danmark i 2006 væsentligtunder niveauet i engelsktalende lande somNew Zealand, Australien og United King-dom, men over niveauet i fx Norge, Sverigeog Nederlandene, se figur 4.9.

Stigningen i de langvarige sygedagpenge-forløb, og dermed antal helårspersoner påsygedagpenge, kan bl.a. afspejle, at mulig-hederne for at få forlænget sygedagpengepe-rioden ud over det ene år, der som hovedre-gel er grænsen for, hvor længe der kan mod-tages sygedagpenge, er udvidet i de senesteår.

EFFEKTIVT ARBEJDSUDBUD

Figur 4.9 Opholdstilladelser til beskæf-tigelse, 2006NZLAUSUKCANITAOECDPRTDNKNORBELUSAJPNCHENLDFRADEUAUTSWE0

Figur 4.10 Opholds- og arbejdstilladel-ser til beskæftigelse, 2003-20081.000 personer4040

307 (6)

01020304050

0200320042005200620072008EU/EØS til beskæftigelseØvrige til beskæftigelse

Tilladelser per 10.000 15-64-årige i befolkningen

Anm.: Langsigtede opholdstilladelser til beskæftigel-se. OECD har ændret opgørelsesmetode, hvorfortallene ikke er sammenlignelige med dem præsente-ret i Konkurrenceevneredegørelse 2008. Se endvide-re Factbook.dk.Kilde: OECD (2008),International Migration Out-look,OECD.STAT samt egne beregninger.

Anm.: EU/EØS omfatter statsborgere fra EU- ogEØS-landene samt schweiziske statsborgere. Opgø-relsen af øvrig beskæftigelse er eksklusiv au pairs ogpraktikanter.Kilde: Udlændingeservice (2009),Tal og fakta påudlændingeområdet 2008samthttp://www.nyidanmark.dk/da-dk.

Danmark har siden 2003 oplevet en markantstigning i antallet af opholds- og arbejdstil-ladelser givet til beskæftigelse, se figur4.10.Dog er der i 4. kvartal 2008 sket et mindrefald i antallet af opholdstilladelser, se Fact-book.dk. Det kan skyldes den generellesvækkelse af konjunkturerne.Skiftet i sammensætningen af tilladelser i2008 skyldes primært en regelændring. Per1. maj 2008 skal EU-borgere fra de nye EU-lande således ikke længere ansøge om enegentlig opholds- og arbejdstilladelse for atkomme til Danmark for at arbejde. De kan istedet nøjes med et EU/EØS opholdsbevis,hvis de har overenskomstdækket arbejde.

Det er ikke alle, der ender med at bruge enopholdstilladelse til beskæftigelse, selv omde får den tilkendt. Antallet af opholdstilla-delser til beskæftigelse angiver dermed etoverkantskøn for, hvor mange udlændinge,der rent faktisk kommer til Danmark for atarbejde.Indvandring af højt kvalificeret ar-bejdskraftHøjt kvalificeret arbejdskraft er en nødven-dig forudsætning, hvis danske virksomhederskal udvikle og producere varer og tjeneste-ydelser, der kan konkurrere på de internati-onale markeder. Indvandring af specialisterog andre med særlige kvalifikationer kandermed levere et væsentligt vækstbidrag,ligesom indvandring af fx sundhedspersona-le kan bidrage til opgaveløsningen i denoffentlige sektor.Ifølge den seneste internationalt sammen-lignelige opgørelse har Danmark mindresucces end gennemsnittet af OECD-landemed at tiltrække højtuddannede. Mens man-ge andre lande har overskud på vandrings-balancen, er der kun lige balance mellem

EFFEKTIVT ARBEJDSUDBUD

ind- og udvandring for Danmarks vedkom-mende, se Factbook.dk.Ser man på indkomstforholdene for de per-soner, der indvandrer til Danmark, er der ide seneste år sket en betydelig stigning iantallet af højerelønnede indvandrere, omend fra et lavt niveau, se figur 4.11.Figur 4.11 Nettoindvandring fordeltefter indkomst, 2001-20061.000 personer3,02,52,0> 400.0001,51,00,50,020011,51,00,50,020063,0

Figur 4.12 Opholdstilladelser til ord-ninger under JobplanenAntal opholdstilladelser3.0002.5002.0001.5001.00050003.0002.5002.0001.5001.0005000200320042005200620072008

2,52,0

Anm.: Før 1. juli 2008 opholdstilladelser underjobkortordningen og til specialister.Kilde: Udlændingeservice (2009), Tal og fakta påudlændingeområdet 2008.

Rammevilkår for arbejdsudbudDer er en række faktorer, der har afgørendebetydning for det samlede arbejdsudbudsstørrelse, se figur 4.13.Figur 4.13 Rammevilkår for effektivtarbejdsudbudSkatte- ogoverførselssystemerReglerog loveEffektivtarbejdsudbud

250.001-400.0002002200320042005

Anm.: Bruttoindkomst målt i 2000-priser for perso-ner, der er fyldt 17 år. For udvandrede (indvandrede)anvendes indkomsten året før udvandring (efter ind-vandring). Der er sket mindre korrektioner i forholdtil Konkurrenceevneredegørelse 2008.Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik og egneberegninger.

Tilsvarende er der siden 2003 sket en bety-delig stigning i antal opholdstilladelser, dergives via ordningerne under Jobplanen (tid-ligere Jobkortordningen), se figur 4.12.Den gunstige udvikling i 2008 afspejler bl.a.en række regelændringer per 1. juli i åretsom følge af Jobplanen. Regelændringernegør det lettere for velkvalificeret arbejds-kraft at opnå en opholdstilladelse, bl.a. erlønkravet reduceret fra 450.000 kr. til375.000 kr. per år.

Offentligservice

Sund samfundsøkonomi

Omdømme

Skatte- og overførselssystemerne har storbetydning både for den økonomiske tilskyn-delse til at deltage på arbejdsmarkedet ogfor, hvor mange timer man ønsker at arbej-de. Men også ting som fx niveauet for of-fentlige serviceydelser som børnepasning ogældrepleje har betydning for en høj er-hvervsfrekvens, ligesom det generelle vel-standsniveau i sig selv kan have betydning.

EFFEKTIVT ARBEJDSUDBUD

Beskatningen og niveauet af de offentligeserviceydelser, der stilles til rådighed forborgerne, er også med til at afgøre, hvorattraktivt Danmark er som arbejdsland. Forpersoner, der kommer til Danmark fra andrelande for at arbejde, har love og regler forindvandring også stor betydning.Skatte- og overførselssystemSkatte- og overførselssystemet spiller envæsentlig rolle i forhold til beslutningen omat deltage på arbejdsmarkedet, antallet afarbejdstimer og hvor effektiv indsatsen er.Langt hovedparten af danskere, der ikkedeltager på arbejdsmarkedet, modtager enform for offentlig overførsel. Kun omkring6 pct. af personerne uden for arbejdsstyrkenmodtager ikke offentlige forsørgelsesydel-ser, se tabel 4.3. Alternativet til beskæftigel-se er dermed som hovedregel offentlig for-sørgelse.Tabel 4.3 Personer uden for arbejds-styrken, 2007Pct.Antal

Sammenlignet med de øvrige OECD-landehar Danmark en høj erhvervsfrekvens. Derer imidlertid behov for at øge beskæftigel-sen i de kommende år for at finansiere of-fentlige serviceydelser og overførsler til etstigende antal ældre. Det kræver, at en min-dre del af befolkningen fremadrettet modta-ger offentlige overførsler.Skattesystemet spiller en rolle for den øko-nomiske tilskyndelse til at arbejde. Skattenpå den sidst tjente krone har betydning for,hvor stor økonomisk gevinst der er ved atøge antallet af arbejdstimer eller indsatsen ide timer, der arbejdes.Den gennemsnitlige marginalskat for fuld-tidsbeskæftigede er faldet betydeligt sidenstarten af 90’erne. Der er udsigt til, at dengennemsnitlige marginalskat reduceresyderligere til omkring 46½ pct. i 2010 ogknap 46 pct. i 2011, se figur 4.14.Figur 4.14 Gns. marginalskat for fuld-tidsbeskæftigede, udvalgte årPct.60565248605652484440199319982003200720092005200620082010198620042011

EfterlønFolkepensionFørtidspensionAktiveredeKontanthjælpsmodtagereuden for arbejdsstyrkenBarselsdagpengeSygedagpengeRevalideringUddannelsessøgende uden forarbejdsstyrkenØvrige uden for arbejdsstyr-kenI alt

949142432196

142.000757.000214.00034.00059.00053.00025.00017.000146.00096.0004044

Anm.: Opgjort inkl. AM-bidrag. Fremskrivninger forårene 2006-2012.Kilde: Finansministeriet (2004), Fordeling og Incita-menter (for årene 1986 og 1993) samt andreberegninger fra Finansministeriet.

100 1.543.000

Anm.: Personer fra og med 15 år. Opgørelsen medta-ger kun personer på overførsler, der ikke er i arbejds-styrken. ”Øvrige” indeholder ud over personer, derikke modtager overførsler bl.a. personer på ledig-hedsydelse, arb.markedsorlov og overgangsydelse.Kilde: Finansministeriet (2008), Økonomisk redegø-relse december 2008.

Faldet er en konsekvens af den politiskeaftale om en skattereform i Forårspakke 2.0,der bl.a. indebærer en reduktion af margi-nalskatten på op til 22,5 pct.point.

EFFEKTIVT ARBEJDSUDBUD

Som følge af skattereformen vil marginal-skatten for højerelønnede rykke fra at væreblandt de højeste i OECD-landene til enplacering i den høje ende af midterfeltet, sefigur 4.15.Skattereformen indebærer også en reduktionaf marginalbeskatningen for personer medindkomster svarende til en gennemsnitlig

arbejders løn. Her skifter marginalskatten iDanmark fra en placering en smule overOECD-gennemsnittet til en placering ensmule under, se figur 4.15.Marginalbeskatningen af laverelønnede iDanmark ligger både før og efter skattere-formen under OECD-gennemsnittet, se figur4.15.

Figur 4.15 Marginalbeskatning af lønindkomst for en enlig uden børn, 2008MEXKO RN ZLJP NIR EC HEUSAC ANIS LAUSUKD NK*D NKNO RO ECDS VKTURPO LESPPRTC ZESW EGRCIT AF INNLDHUNAUTDEUFR ABEL

L a v t lø n n e d e

G e n n e m s n it lig t lø n n e d eMEXKO RN ZLIR EJP NAUSC HEIS LUKC AND NK*USAS VKTURPO LO ECDPRTESPD NKNLDNO RFR AC ZEGRCIT AF INDEUAUTSW EHUNBEL

1 2 (1 2 )

1 7 (1 8 )

KO RESPMEXJP NC ANIS LN ZLAUTS VKC HEUSADEUAUSPO LUKO ECIR ETURNLDNO RPRTC ZED NK*F INFR AGRCIT AD NKHUNSWBEL

H ø jt lø n n e d e

2 6 (2 7 )

80P c t.

Anm.: Tallene i figuren angiver den marginale skattekile, dvs. marginalskatten på lønindkomst inkl. arbejdstager- ogarbejdsgiverbetalte sociale bidrag. Marginalskatten på lønindkomst er beregnet for en enlig fuldtidsbeskæftiget udenbørn, der tjener henholdsvis 67 pct., 100 pct. og 167 pct. af en gennemsnitlig arbejders løn i det pågældende land.DNK* angiver marginalskatterne i Danmark fra 2010 inkl. virkningerne af skattereformen, der er en del af Forårspakke2.0.Kilde: OECD (2009), Taxing Wages 2008.

FLEKSIBELT ARBEJDSMARKED

LedighedLedighed for særlige grupper påarbejdsmarkedetMobilitetRammevilkår for arbejdsmarkedetsfleksibilitetFleksibilitet, aktivering og incitamenttil at arbejdeVoksen- og efteruddannelse

8788

9194

1.2.3.4Ledigheden i Danmark nåede sidste år nedpå et rekordlavt niveau. På trods af afmat-ningen i dansk og international økonomi erDanmark fortsat blandt de lande i verdenmed lavest ledighed.Den strukturelle ledighed i Danmark liggerogså blandt de laveste i OECD. I 2007 varniveauet i Danmark det 7. laveste. Og denstrukturelle ledighed er faldet siden.Ledigheden for unge under 25 år ligger iinternational sammenhæng meget lavt. Dan-mark placerede sig i 2007 på en tredjeplads iOECD. Ledigheden blandt unge i Danmarker dog begyndt at stige i 2008 i takt med dengenerelle svækkelse af konjunkturerne.Danmark er i 2008 rykket op i top 5 over deOECD-lande med den mest fleksible regule-ring af arbejdsmarkedet. De relativt lempe-lige vilkår for ansættelser og afskedigelsergør det mindre risikofyldt for virksomhederat ansætte medarbejdere. Det bidrager til enhøj jobomsætning og en mobil arbejdsstyr-ke. Beskæftigede i Danmark er såledesblandt de mest mobile i EU.Samtidig bidrager en mindre restriktiv regu-lering til, at arbejdsmarkedet hurtigt kan

FLEKSIBELT ARBEJDSMARKED

tilpasse sig ændrede produktionsforhold. Iperioder med højt kapacitetspres kan detvære med til at afhjælpe mangel på arbejds-kraft. Og i perioder med vigende konjunktu-rer og stigende ledighed i visse brancher,bidrager det til, at arbejdskraften kan flytteover i andre sektorer.Den aktive arbejdsmarkedspolitik skal bi-drage til, at ledige hurtigt kommer i beskæf-tigelse igen ved at sikre, at de aktivt står tilrådighed for arbejdsmarkedet og ved at mo-tivere jobsøgning. Det gælder uanset kon-junktursituationen. Samtidig skal arbejds-markedspolitikken medvirke til at fastholdelediges kvalifikationer.Rådigheden blandt ledige er steget betyde-ligt gennem 2008, hvilket bl.a. skal ses isammenhæng med konjunkturerne.De danske udgifter til aktiv arbejdsmar-kedspolitik ligger blandt de højeste i OECD.Det afspejler den omfattende aktiveringsind-sats, og skal bl.a. ses i lyset af, at de danskedagpengeregler gør, at der er en høj og lang-varig økonomisk kompensation for ledigemed et lavere lønniveau. Det reducerer denøkonomiske tilskyndelse til at finde job.

Tabel 5.1 Hvordan ligger Danmark i forhold til andre lande?Placering blandt OECD-landeneSeneste årsudvikling i DNKLav strukturledighedLav ungdomsledighedMobilitet* (anciennitet)Fleksibel reguleringØkonomisk incitament til at arbejdeVoksen- og efteruddannelse (VEU)*Ufaglærtes deltagelse i VEU*Samlet vurderingUndergennemsnitMellem gns.og top 5Top 5

ÒÔÔ�ÒÒÒÒ

��

�

��

Anm.:Ò,�ogÔangiver henholdsvis fremgang, status quo og tilbagegang i danske data siden Konkurrenceevnerede-gørelse 2008, mens kasserne angiver Danmarks position i forhold til andre OECD-lande. I forhold til lav ungdomsle-dighed er angivet udviklingen fra april 2008 til april 2009, som er de seneste data.�angiver Danmarks placering iKonkurrenceevneredegørelse 2008. For den samlede vurdering opnås en placering i top fem, når Danmark ligger i topfem på mere end halvdelen af de viste områder. *data for europæiske lande. De opstillede mål refererer til figur 5.2(Lav strukturledighed), figur 5.7 (Lav ungdomsledighed), figur 5.9 (Mobilitet), figur 5.12 (Fleksibel regulering), figur5.12 og figur 5.13 (Økonomisk incitament til at arbejde), figur 5.16 (VEU) og figur 5.17 (Ufaglærtes deltagelse i VEU).

FLEKSIBELT ARBEJDSMARKED

Det er regeringens mål fortsat at forbedrestrukturerne på arbejdsmarkedet, bl.a. ved at�styrke arbejdsmarkedspolitikken, herun-der effektivisere aktiveringsindsatsenmed fokus på at sikre motivationen til atsøge arbejde og opkvalificering af dem,der har behov.

�

Alle skal uddanne sig hele livet, og vok-sen- og efteruddannelsesindsatsen skalvære effektiv og fleksibel samt under-støtte gode jobmuligheder for den enkel-te, en god konkurrenceevne i virksom-heden samt høj beskæftigelse og vel-stand i samfundet.

Voksen- og efteruddannelse (VEU) er cen-tral i forhold til at opkvalificere og udbyggede ansattes kompetencer i takt med ændredekrav på arbejdsmarkedet. I globaliserings-strategien har regeringen bl.a. opstillet føl-gende mål for VEU-indsatsen:

Danskernes deltagelse i VEU er den højestei Europa. Det gælder både for ufaglærte oghøjereuddannede. Danmark har samtidig destørste udgifter til VEU i OECD.Inden for det seneste år er der gennemført enrække nye initiativer på arbejdsmarkedsom-rådet, som endnu ikke kan ses i statistikker-ne. De vigtigste er præsenteret i tabel 5.2.

Tabel 5.2 Nye initiativer – 2008/2009AKTIVERING OG RÅDIGHED�Der er per 3. februar 2009 indført nye retningslinjer for de forsikrede lediges jobsøgning, som skalsikre en høj jobsøgningsaktivitet hos de ledige, en seriøs og realistisk jobsøgning samt en ensartetadministration i a-kasserne.�Regeringen har d. 24. februar 2009 indgået aftale om regelforenkling af ungeindsatsen mv. De for-enklede ungeregler skal bidrage til, at ledige under 30 år tager en kompetencegivende uddannelse el-ler hurtigt får et job. Sanktionsreglerne forenkles, så der bliver færre forskellige sanktionstyper og etmere direkte forhold til overtrædelsen. Endelig forbedres modtagelsen i jobcentrene.�Per 1. august 2009 sker der en stærkere målretning mod job i aktiveringsindsatsen med følgende 4forslag: 1. Forsøg med uddannelse i forbindelse med ansættelse i ordinært arbejde, 2. Målretning ogforenkling af opkvalificerings- og vejledningsindsatsen, 3. Målretning af jobplaner og 4. Fremryk-ning af det tidspunkt hvor den ledige skal have et godkendt CV i CV-banken.�Per 1. august 2009 overtager kommunerne de statslige dele af jobcentrene, som dermed bliver fuldtkommunalt drevet. Målet med den enstrengede beskæftigelsesindsats er at sikre den mest effektivehjælp til ledige, så de hurtigt kan komme i arbejde.VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE (VEU)�Regeringen har d. 11. december 2008 indgået aftale om en permanent voksenlærlingeordning. Til-skuddene til voksenlærlingeordningen gøres permanente og målrettes mod personer over 25 år, somikke har en erhvervsuddannelse, har en forældet uddannelse og/eller har været ledige i mere end 6/9måneder. Tilskuddet ydes til uddannelser inden for områder, hvor der er gode jobmuligheder.�Ny lov for almen voksenuddannelse, som målretter uddannelse mod unge voksne, der har svært vedat gennemføre en uddannelse. Reformen giver samtidig de modne voksne bedre mulighed for atstyrke de grundlæggende faglige forudsætninger. Loven træder i kraft per 1. august 2009.INDSATS FOR LEDIGE OG FASTHOLDELSE AF MEDARBEJDERE MV.�Finansloven for 2009 udmønter dele af trepartsaftalerne, herunder attraktive offentlige arbejdsplad-ser, kompetenceudvikling og bedre ledelse samt nye arbejds- og organisationsformer.�Den 19. marts 2009 offentliggjorde regeringen følgende fire ledighedsinitiativer, som skal hjælpeledighedstruede: Mere fleksible regler for arbejdsfordeling, flere penge i varslingspuljen, hurtigerehjælp når virksomhederne varsler fyringer og øget overvågning af udviklingen på arbejdsmarkedet.Anm.: Større initiativer siden Konkurrenceevneredegørelse 2008. Se appendiks 2 for en nærmere beskrivelse.

FLEKSIBELT ARBEJDSMARKED

LedighedDanmark har siden 1990’erne bevæget sigfra at have et ledighedsniveau omkring gen-nemsnittet i OECD til at være et af de landemed den laveste ledighed, se figur 5.1 Fra2007 til 2008 har Danmark styrket sin posi-tion yderligere, og ved udgangen af 2008havde Danmark den fjerde laveste ledighed iOECD.1Figur 5.1 Ledigheden i udvalgte lande,1994-2008Pct. af arbejdsstyrken12108OECD6DNK4201994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008OECD nr. 5OECD nr. 1420612108

Figur 5.2 Strukturel ledighed, 2007Pct. af arbejdsstyrken1210867 (7)

121086420ISLNORNLDCHENZLJPNDNKIREUSAAUSAUTGBROECDITACANPRTSWEFINBELFRADEUESPGRE

420

Kilde: OECD (2009), Economic Outlook No. 84.EU-12

Ledigheden i Danmark nåede i 2008 ned pået historisk lavt niveau. Udviklingen vendteimidlertid medio 2008, og ledigheden er nustigende, se figur 5.3.Figur 5.3 Ledige og aktiverede, 2000-20091.000 personer250Ledige og aktiverede200150Ledige10050020001005002002200420062008200150250

Anm.: Harmoniseret ledighedsprocent opgjort påbasis af interviewundersøgelser. Da der er tale om etårsniveau, er det ikke muligt at se vendingen i ledig-hedsudviklingen medio 2008, som i figur 5.3. I 2008har Norge den laveste ledighed i OECD og Schweizden 5. laveste ledighed.Kilde: OECD.STAT.

Ser man bort fra den del af ledighedsudvik-lingen, som kan tilskrives konjunkturerne,placerer Danmark sig også pænt internatio-nalt set. I 2007 var den strukturelle ledighedi Danmark således den syvende lavesteblandt OECD-landene, se figur 5.2 .

Anm.: Aktiverede omfatter alene statslig aktiverede.Sæsonkorrigerede tal.Kilde: Danmarks Statistik.

OECD’s opgørelser af ledigheden baserer sig påinterviewundersøgelser, hvor personer angiver, omde ønsker, søger og kan tiltræde arbejde. Derfor kanOECD’s opgørelser afvige fra den danske statistik,der angiver modtagere af arbejdsløshedsdagpengeeller kontanthjælp pga. ledighed.

Trods den stigende ledighed ligger niveauetstadig en smule under den strukturelle le-dighed – dvs. det ledighedsniveau, som vur-deres at være foreneligt med en stabil løn-og prisudvikling, se figur 5.4. Den struktu-relle ledighed er beregnet til 3,9 pct. i 2008og forventes reduceret til ca. 3,6 pct. i 2009og 2010 som følge af initiativer i Velfærds-

FLEKSIBELT ARBEJDSMARKED

aftalen og Jobplanen mv.2Den faktiske le-dighed i Danmark lå i april 2009 på 3,3 pct.Figur 5.4 Faktisk og strukturel ledig-hed, 1990-2008Pct. af arbejdsstyrken141210864201990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008Strukturel ledighedFaktisk ledighed14121086420

Figur 5.5 Udvikling i løn og andre ar-bejdsomkostninger, 2003-2008Pct.6543210200320042005Danmark200620072008Udlandet6543210

Anm.: Da der er tale om et årsniveau, er det ikkemuligt at se vendingen i ledighedsudviklingen medio2008. Niveauet for den strukturelle ledighed er be-hæftet med usikkerhed. Der er metodeforskel i for-hold til OECD’s ledighedsbegreb, se fodnote 1.Kilde: Finansministeriet (2009): Økonomisk Redegø-relse maj 2009.

Anm.: Der er anvendt effektive kronekursvægte tilsammenvejning af lønudviklingen i udlandet, derudgøres af de 21 OECD-lande, Danmark handlermest med.Kilde: Finansministeriet (2009): Økonomisk Redegø-relse maj 2009.

I takt med, at ledigheden igen er begyndt atstige, er presset på arbejdsmarkedet aftaget.De danske lønninger stiger dog fortsat bety-deligt kraftigere end i udlandet, hvilket kangøre det sværere for danske virksomheder atkonkurrere på eksportmarkederne. Den årli-ge lønstigningstakt i Danmark lå i 2008 påca. 4,7 pct. mod 3,1 pct. i udlandet, se figur5.5.Lønudviklingen skal ses i sammenhængmed udviklingen i produktiviteten. Stigerproduktiviteten samtidig med lønomkost-ningerne, er virksomhedernes såkaldte en-hedslønomkostninger upåvirket. Det erimidlertid ikke tilfældet i Danmark, se kapi-tel 12 Åbenhed over for omverdenen.

Ledighed for særlige grupper på ar-bejdsmarkedetNogle ledige kan have sværere ved at findebeskæftigelse end andre. Det gælder bl.a.unge, ældre og de, der har været ledige i enlængere periode. Indvandrere har traditioneltogså haft en svagere tilknytning til arbejds-markedet. Der er dog sket væsentlige frem-skridt de seneste år, se kapitel 3 Sammen-hængskraft, der bl.a. beskriver indvandrerestilknytning til arbejdsmarkedet.Ledigheden blandt unge og lidt ældre påarbejdsmarkedet i Danmark er faldet betyde-ligt under det seneste opsving, se figur 5.6.Disse grupper er dog også - som resten afarbejdsstyrken - ramt af stigende ledighed.

Finansministeriet (2009): Økonomisk Redegørelse,maj 2009.

FLEKSIBELT ARBEJDSMARKED

Figur 5.6 Ledighed blandt unge og æl-dre, 2000-2009Pct. af arbejdsstyrken1025-29-årige86Over 60-årige420200016-24-årige42020022004200620088610

Figur 5.7 Ledighed blandt 15-24-årige,2007MEXCHEISLDNKNLDNORJPNIREAUTKORAUSNZLUSACZECANDEUOECDUKFINPRTHUNESPFRASWEBELTURSVKITAPOLGRC05

3-4 (2)

50-59-årige

Kilde: Danmarks Statistik.

Det er bl.a. de unge, som er relativt hårdtramt af de nuværende ledighedsstigninger.Boks 5.1. Analysearbejde vedrørendeungeledighedStigende ungeledighed kan være særlig proble-matisk, hvis det medfører, at de unge varigtfortrænges fra arbejdsmarkedet. Der er derforigangsat et analysearbejde i Beskæftigelsesmi-nisteriet med henblik på at kortlægge gruppen afunge ledige, identificere mulige barrierer for deunges arbejdsmarkedsdeltagelse og afdækkegode eksempler på ungeindsatser.

25Pct.

Anm.: Ledighedsprocenten er opgjort på basis afinterviewundersøgelser, se fodnote 1.Kilde: OECD.STAT.

Ledigheden blandt unge i Danmark ligger pået lavt niveau internationalt set. I 2007 hav-de Danmark således sammen med Islandden tredje laveste ledighed for unge under25 år blandt OECD-landene, se figur 5.7.

Betragtes ledigheden blandt de lidt ældre, låDanmark i 2007 en smule under OECD-gennemsnittet, se figur 5.8. Det er på sammeniveau som i 2005. I 2006 var det danskeledighedsniveau ekstraordinært lavt iOECD’s opgørelse, som baserer sig på in-terviewundersøgelser.Ser man på danske data, har der været etfald i ledigheden blandt 55-66-årige fra2006 til 2007 og igen et betydeligt fald fra2007 til 2008, se Factbook.dk. OECD’s op-gørelse vedrører alene udviklingen i 2. kvar-tal 2007, og her steg ledigheden i Danmark.

FLEKSIBELT ARBEJDSMARKED

Figur 5.8 Ledighed blandt 55-64-årige,2007ISLNORNZLMEXKORITAIREAUSAUTUSACHEGBRGRCJPNTURBELSWEOECDNLDHUNDNKCZECANFRAESPFINPRTPOLSVKDEU024

tværs af delarbejdsmarkeder, og beskæfti-gelsen bliver samlet set højere.Danmark er blandt de lande i Europa, hvorde beskæftigede oftest finder nyt job, sefigur 5.9. Danmark var således kun overgåetaf Tyrkiet i 2008. Mobiliteten blandt de be-skæftigede i Danmark har været stigendegennem de seneste år. Dog er mobilitetenfaldet fra 2007 til 2008, se Factbook.dk.Figur 5.9 Jobskifte blandt beskæftige-de, 2008Pct. af beskæftigede, der har skiftet job i 2008202 (1)20

1521 (14)

14Pct.

Anm.: Se anmærkning til figur 5.7. Data vedrører 2.kvartal 2007.Kilde: OECD.STAT og egne beregninger.

Anm.: Beregnet som andel af beskæftigede, der harpåbegyndt beskæftigelse hos deres nuværende ar-bejdsgiver inden for det seneste år. Der foreliggerikke 2008-data for ISL, hvorfor data vedrører 2007.Som noget nyt foreligger data for TUR.Kilde: Særudtræk fra Eurostats Labour Force Survey.

Andelen af de danske ledige, der er karakte-riseret som langtidsledige, er faldet fra godt20 pct. i 2006 til ca. 18 pct. i 2007. Lang-tidsledigheden er imidlertid også faldet i enrække andre OECD-lande, og Danmark harderfor fortsat den 10. laveste andel ledigemed mere end ét års ledighed bag sig, seFactbook.dk.

I Danmark er der årligt ca. 700.000-800.000nyansættelser – uanset konjunkturerne.3Demange jobåbninger afspejler et dynamisk ogvelfungerende arbejdsmarked.En høj mobilitet kan ligeledes være med tilat udligne forskelle i ledighed geografisk.I Danmark er ledighedsspændet mellemregionerne reduceret over de seneste år.Selvom ledigheden nu er stigende, er spred-ningen i ledighedsprocenterne fortsat relativlav, se figur 5.10.3

MobilitetEn høj mobilitet på arbejdsmarkedet øgerantallet af jobåbninger og gør det lettere forledige at finde ny beskæftigelse. Et velfun-gerende arbejdsmarked skal kunne omallo-kere arbejdskraft fra sektorer med lav efter-spørgsel til sektorer, hvor der efterspørgesarbejdskraft. På den måde opnår man enhøjere grad af udligning i ledigheden på90

Arbejdsmarkedsstyrelsen, Samspil.info: Mange ny-ansættelser uanset konjunkturerne, 4. februar 2009.

TURDNKISLSWEFINESPNORFRAAUTGBRPOLDEUIREBELHUNPRTITASVKCHENLDGRC

FLEKSIBELT ARBEJDSMARKED

Figur 5.10 Ledighedsspænd, regioner,2000-2009Pct. af arbejdsstyrken12Højeste regionaleledighed9912

står til rådighed for arbejdsmarkedet og bi-drager endvidere til at opkvalificere arbejds-styrken.Figur 5.11 Rammevilkår for arbejds-markedet

Aktivering ogrådighed

Arbejdsmarkeds-regulering

Laveste regionaleledighed2002200420062008

3OffentligserviceFleksibelt arbejdsmarked

02000

0UddannelseIncitament til atarbejde

Anm.: Forskellen i ledighedsprocenten for de lands-dele med den laveste og højeste ledighed.Kilde: Danmarks Statistik.

Rammevilkår for arbejdsmarke-dets fleksibilitetDen danske arbejdsmarkedsmodel bygger påtre hovedelementer: Fleksible regler for an-sættelse og afskedigelse, høj grad af øko-nomisk sikkerhed og aktiv arbejdsmarkeds-politik, herunder effektive rådighedsregler.En høj grad af fleksibilitet i jobreguleringengør, at ansættelse og afskedigelse af medar-bejdere er relativt omkostningsfrit, og der-ved bliver det nemmere for virksomhederløbende at tilpasse produktionen til efter-spørgslen. Samtidig kan virksomhedernebedre regulere og tilpasse arbejdsudbuddettil skiftende produktionsbehov.De relativt lempelige jobbeskyttelsesreglerskal ses i sammenhæng med den høje gradaf økonomisk sikkerhed, som også kende-tegner det danske system.Det er særligt ledige med et lavere lønni-veau, som har høje kompensationsgrader.Det betyder dog også, at denne gruppe haren mindre økonomisk tilskyndelse til at ar-bejde end i mange andre lande. Den aktivearbejdsmarkedspolitik spiller derfor en vig-tig rolle i Danmark. Den er bl.a. med til atmotivere lediges jobsøgning, sikre at ledige

Fleksibilitet, aktivering og incitamenttil at arbejdeArbejdsmarkedsregulering, kompensations-grader og udgifter til aktiv arbejdsmarkeds-politik er tre vigtige elementer i den danskearbejdsmarkedsmodel, se figur 5.12.Med hensyn til fleksibilitet i reguleringen afarbejdsmarkedet ligger indekset for Dan-mark i 2008 på sammen niveau som i 2007.Danmarks placering i forhold til andreOECD-lande er dog forbedret, og Danmarkligger nu i top 5, som et af de OECD-lande,der har den mindst restriktive regulering afarbejdsmarkedet. Danmark ligger i toppenbåde hvad angår fleksibilitet i ansættelser ogafskedigelser, se Factbook.dk.Danmark har de højeste udgifter til aktivarbejdsmarkedspolitik målt i forhold til BNPblandt OECD-landene, og de danske kom-pensationsgrader er stadig blandt de højestei OECD, se figur 5.12. Den gennemsnitligekompensationsgrad for nyledige danskerevar på ca. 64 pct. i 2007.

FLEKSIBELT ARBEJDSMARKED

Figur 5.12 Tre kendetegn ved den danske arbejdsmarkedsmodela. Samlet jobregulering, 2008USAAUSCANNZLDNKUKJPNIRECHEBELISLAUTITANLDDEUSW EKORNORFINPRTGRCFRAESP020406080Indeks5 (6)b. Kompensationsgrad for nyledige, 2007AUSIREGRCNZLGBRKORPOLAUTUSAFINJPNBELCANSWEITADEUNORCZEHUNESPSVKDNK22 (22)NLDFRACHEPRT020406080100Pct.c. Udg. til aktiv arbejdsmarkedspolitik 2006DNK1 (1)SWEBELNLDFINFRAESPDEUCHEAUTIRENORPRTITAPOLNZLHUNCANAUSSVKCZEUSAKORGRCGBRJPNMEX0,00,51,01,5Pct. af BNP

Anm.: (a) Indekset er baseret på lovgivning og aftaler i lande, hvor over 50 pct. af arbejderne i fremstilling er dækket afoverenskomster. Indekset er sammensat af ansættelses- og afskedigelsesregler samt regler om arbejdstid, herunder nat-og weekendarbejde, arbejdsugens længde og antal betalte feriedage. Lavere indekstal betyder mere fleksible regler. (b)Gennemsnit af kompensationsgraderne for enlige nyledige uden børn, der tjener henholdsvis 67 pct., 100 pct. og 150pct. af en gennemsnitlig arbejders løn. (c) Data for Danmark afspejler de udgiftsdata, som Danmarks Statistik har indbe-rettet til Eurostat, og som fortsat er under validering. Der er derfor en vis usikkerhed knyttet til udgiften.Kilde: World Bank, Doing Business 2008; OECD.STAT samt OECD, Tax-Benefit Models.

Nyledige danskere med en potentiel lav løn-indkomst har de højeste kompensationsgra-der i OECD. Det gælder for stort set allefamilietyper blandt de nyledige, se Fact-book.dk.Generelt har Danmark også en høj kompen-sationsgrad for langtidsledige, se Fact-book.dk. Det skal ses i sammenhæng med,at den danske dagpengeperiode er blandt delængste i OECD.De danske kompensationsgrader er dog re-duceret betydeligt gennem de senere år. I2004 havde ca. 35 pct. af danske ledige enkompensationsgrad på over 80 pct. Denne92

andel er faldet til ca. 31 pct. i 2005 og for-ventes at falde yderligere frem imod 2010.For ledige med en kompensationsgrad på 90pct. ses en tilsvarende udvikling, se figur5.13. Faldet i andelen af fuldt ledige medhøje kompensationsgrader i 2010 skal bl.a.ses i lyset af de senere års ændringer påskatteområdet, der bl.a. har øget beskæfti-gelsesfradraget og dermed gevinsten ved atarbejde.

FLEKSIBELT ARBEJDSMARKED

Figur 5.13 Fuldt ledige med høj netto-kompensationsgradPct. af fuldt ledige5040302010050403020100200420052010Nettokomp.grad > 90 pct.Nettokomp.grad > 80 pct.

Figur 5.14 Aktiveringsgrader fordeltefter varighed i dagpengesystemetPct. af dagpengemodtagere i aktivering602008504030201000-½½-1 1- 1½ 1½-2 2-2½ 2½-3 3-3½ 3½-4 årLedighedsanciennitet

6050403020100

20062007

Anm.: Ved beregning af nettokompensationsgradener der taget højde for ændringer i indkomst, skattebe-taling samt sociale ydelser og tilskud ved overgangmellem ledighed og beskæftigelse. 2010 er beregnetpå baggrund af data for 2005 og inkluderer ændringerpå skatteområdet, der træder i kraft til og med 2010.Kilde: Finansministeriet.

Anm.: Aktiveringsgraden angiver den andel af ledigedagpengemodtagere, der er i aktivering. Ugentligedata fra uge 1 til uge 208.Kilde: Beskæftigelsesministeriet på baggrund afberegninger på forløbsregister DREAM.

De relative høje danske kompensationsgra-der betyder, at lediges økonomiske tilskyn-delse til at søge og fastholde beskæftigelseer lavere end i andre lande. Derfor spillerden aktive arbejdsmarkedspolitik en særligvigtig rolle i Danmark. Effektive rådigheds-regler supplerer den økonomiske tilskyndel-se til at finde job.De danske aktiveringsgrader er højere i2008 end i tidligere år, se figur 5.14. Detskyldes, at der er sket en fremrykning aftidspunktet for ret og pligt til aktivering for30-59-årige dagpengemodtagere, ligesomdagpengemodtagere fra og med 2008 skalfuldtidsaktiveres efter 2½ års ledighed. Dis-se tiltag blev implementeret i 2. halvår 2007.Ud over aktiveringsforløbene har rådigheds-reglerne og administrationen heraf også storbetydning for de lediges tilknytning til ar-bejdsmarkedet og for, hvor hurtigt de ledigefinder ny beskæftigelse.

Andelen af ledige, der reelt står til rådighedfor arbejdsmarkedet, er steget betydeligtgennem det seneste år. Ved udgangen af2008 var der imidlertid fortsat ca. 20 pct. afde ledige, der ikke stod til rådighed for ar-bejdsmarkedet, se figur 5.15.Figur 5.15 Ledige, der reelt står til rå-dighed for arbejdsmarkedetPct. af alle ledige8080

602001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008

Anm.: Ledige dagpenge- eller kontanthjælpsmodta-gere, der ifølge eget udsagn ønsker et job, er aktivtjobsøgende og kan tiltræde et job inden for 14 dage.Firekvartalers rullende gennemsnit.Kilde: Specialkørsel fra Danmarks Statistik (AKU).

FLEKSIBELT ARBEJDSMARKED

Den stigende rådighed blandt ledige kanbl.a. hænge sammen med de svækkede kon-junkturer i andet halvår af 2008. Stigendeledighed kan være med til at øge andelen afmere ressourcestærke ledige, der i højeregrad ønsker og søger job.Voksen- og efteruddannelseDen høje mobilitet på det danske arbejds-marked er et tegn på, at beskæftigede eromstillingsparate og fleksible. Det er vigtigtmed en løbende opkvalificering af arbejds-styrken, så arbejdsudbuddets kvalifikationerhele tiden tilpasser sig de skiftende forhold.En effektiv voksen- og efteruddannelsesind-sats kan bidrage hertil og derigennem væremed til at forebygge flaskehalsproblemer påarbejdsmarkedet og reducere ledigheden.Danmark har i international sammenhængen høj deltagelse i voksen- og efteruddan-nelse (VEU). Ser man på deltagelsen i ud-dannelsesaktiviteter blandt de 30-64-årige,har Danmark de sidste tre år ligget helt itoppen i Europa, se figur 5.16.Figur 5.16 Har deltaget i uddannelsede seneste fire uger, 2000-2008Pct. af 30-64-årige40Europa max30DNK40

5.17. Og andelen har været stødt stigendesiden 2002. Dog deltager ufaglærte mindre iVEU end personer med en uddannelse overfolkeskoleniveau.Figur 5.17 Ufaglærtes deltagelse i ud-dannelse, 2000-2008Pct. af 30-64-årige ufaglærte3030

20Europa max10DNKEU-1502000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008

Anm.: Se i øvrigt anmærkning til figur 5.16.Kilde: Særudtræk fra Eurostats Labour Force Survey.

Den relativt høje deltagelse i VEU skal ses ilyset af, at de offentlige udgifter til voksen-og efteruddannelse i Danmark ligger på dethøjeste niveau i OECD, se figur 5.18. Det erdog ikke omkostningsniveauet, men effek-ten af indsatsen, der er afgørende.Figur 5.18 Offentlige udgifter til VEU,2006Pct. af BNP0,51 (1)0,50,40,30,20,10,0FRANORPRTIRECHEITABELNZLESPNLDPOLCANHUNUSAKORJPNGRCGBRAUSSVKCZEMEXSWE

0,40,3

EU-15

100,2

02000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008

0,10,0

Anm.: Alle typer uddannelse er medtaget. Det kanpåvirke Danmarks placering, at der er relativt mangeældre studerende.Kilde: Særudtræk fra Eurostats Labour Force Survey.

Danmark er også det land i Europa, hvorden største andel af ufaglærte 30-64-årigedeltager i uddannelsesaktiviteter, se figur94

Anm.: Data for Danmark baserer sig på de udgiftsda-ta, som Danmarks Statistik har indberettet til Euro-stat, og som fortsat er under validering. Der er derforen vis usikkerhed knyttet til udgiften.Kilde: OECD.STAT.

AUTFINDEU

DNK

FOLKESKOLEN

Faglige færdighederDe yngre eleverDe 15-årige eleverElever af udenlandsk herkomstDe stærkeste eleverDe svageste elever10. klasse

9999100101102103103

Andre færdighederHoldning til samarbejdeProblemløsningOvergang fra folkeskolenMønsterbrudRammevilkår for folkeskolenEleverneLærerneUdgifter

104104104105106107107108110

1.2.3.4.5.6.

FOLKESKOLEN

Folkeskolen1skal give alle børn de grund-læggende faglige færdigheder, som er afgø-rende for at få en uddannelse og begå sig påarbejdsmarkedet og i samfundet. Skolen skalligeledes medvirke til, at børnene udviklersig som kreative, selvstændige og ansvarligeborgere.Det er regeringens mål, at�Danmark skal have verdens bedste fol-keskole. Folkeskolen skal give elevernefaglige kundskaber og færdigheder,fremme kreativitet og selvstændighedsamt forberede til videre uddannelse.Eleverne i folkeskolen skal være blandtverdens bedste inden for de fire grund-læggende fagområder: Læsning, mate-matik, naturfag og engelsk.Alle elever skal have gode faglige fær-digheder. De stærkeste elever skal værepå niveau med de bedste i andre lande.Og niveauet hos de svageste elever skalhæves.

�

Folkeskolen skal sikre, at alle unge fårkundskaber og færdigheder, der kvalifi-cerer dem til at deltage aktivt i en globa-liseret verden.

Danske elever i 4. klasse klarer sig for-holdsvist godt, når det gælder de fagligefærdigheder i læsning og matematik. Fjer-deklasseeleverne ligger i begge fag relativthøjt placeret sammenlignet med en rækkeandre OECD-lande.Der kan samtidig konstateres væsentligefremskridt for de yngre elevers læsefærdig-heder. I løbet af 15 år har danske elever i 3.klasse forbedret deres læsefærdigheder sva-rende til et helt klassetrin.For de 15-årige danske folkeskoleeleverligger færdighederne i læsning på niveaumed gennemsnittet for OECD-landene. Detsamme gælder naturfagene.

�

Tabel 6.1 Hvordan ligger Danmark i forhold til andre lande?Seneste årsudvikling i DNKFaglige færdigheder (15-årige)LæsningMatematikNaturfageneStor andel dygtige eleverStærke elevers færdighederLille andel svage eleverSvage elevers færdighederHoldning til samarbejdeSamlet vurderingPlacering blandt OECD-landeneMellem gen-Undernemsnit ogTop 5gennemsnittop 5

��

Anm.:Ò,�ogÔangiver henholdsvis fremgang status quo og tilbagegang i danske data siden Konkurrenceevneredegø-relse 2008, mens kasserne angiver Danmarks position i forhold til andre OECD-lande. For den samlede vurdering opnåsen placering i top fem, når Danmark ligger i top fem på mere end halvdelen af de viste områder. De opstillede mål refe-rerer til figur 6.4 (Faglige færdigheder blandt 15-årige), Factbook.dk (Stor andel stærke elever), figur 6.7 (Stærke ele-vers færdigheder), Factbook.dk (Lille andel svage elever), figur 6.8 (Svage elevers færdigheder) og figur 6.10 (Hold-ning til samarbejde). Der er ikke kommet nye tal for de 15-åriges færdigheder siden Konkurrenceevneredegørelse 2008.Folkeskolen er i kapitlet anvendt synonymt med grundskole, dvs. indikatorerne omfatter folkeskoler, frie grundskolerog efterskoler med mindre andet er nævnt.1)

��

�

��

FOLKESKOLEN

Færdighederne i matematik ligger nogetover gennemsnittet, men de rækker ikke tilen placering i top fem. Der er ikke kommetnye tal for de 15-åriges færdigheder sidenKonkurrenceevneredegørelse 2008.Sammenlignet med elever af dansk her-komst scorer indvandrere og efterkommeregenerelt lavere i de forskellige test, der ergennemført af folkeskoleelevernes færdig-heder. Det gælder især elever fra ikke-vestlige lande. Fx vurderes mere end halv-delen af eleverne af ikke-vestlig herkomst atvære uden funktionelle læsekompetencerved afslutningen af folkeskolen.Svage læsefærdigheder vil i mange tilfældevære en barriere i forhold til at gennemførevidere uddannelse. Samlet set er det knaphver sjette elev, der er uden funktionelleTabel 6.2 Nye initiativer - 2008/2009

læsekompetencer ved afslutningen af folke-skolen. Det svarer nogenlunde til gennem-snittet for OECD-landene.De svageste elever i Danmark har dog etrelativt højt kompetenceniveau sammenlig-net med de svageste elever i andre lande. Ibåde læsning og matematik ligger de svage-ste danske elevers resultater over gennem-snittet for OECD-landene.Der er tegn på, at den danske folkeskole istigende grad er blevet i stand til at brydenegativ social arv vurderet på baggrund afelevernes færdigheder i læsning. Elevernessociale baggrund har således stadig mindrebetydning for læsefærdighederne.

PRÆCISERING AF ANSVARSFORHOLDENE I FOLKESKOLENDer er i maj 2009 vedtaget en lovændring, der med virkning fra 1. august 2009:�Præciserer ansvarsforholdene i folkeskolen, herunder tydeliggør kompetencefordelingen mellemkommunalbestyrelsen, skolebestyrelsen, skolelederen og lærerne. Lovændringen indebærer bl.a., aten række væsentlige beslutninger om det kommunale skolevæsen skal træffes på møde i kommunal-bestyrelsen.Udvider skolelederens ledelsesrum, så lederens konkrete beslutninger vedrørende skolens elever ikkekan behandles af kommunalbestyrelsen. Samtidig udvides muligheder for, at en skoleleder til frem-me af god orden i skolen kan overflytte en elev til en anden skole uden inddragelse af kommunalbe-styrelsen, når det kan ske med tilslutning fra skolelederen ved den modtagende skole. Endvidere kanskolelederen beslutte, at en elev springer et klassetrin over eller undervises på samme klassetrin i toår, hvis det er til elevens bedste.Pålægger alle skolebestyrelser at udarbejde et værdiregelsæt for skolen med retningslinjer for godadfærd på skolen samt pejlemærker for, hvordan der sikres god trivsel og et godt undervisningsmiljøbåde psykisk og fysisk. Værdiregelsættet skal fremme fælles værdier, engagement og ansvarlighed.

�

Anm.: Større initiativer siden Konkurrenceevneredegørelse 2008. Se appendiks 2 for en nærmere beskrivelse.

FOLKESKOLEN

Faglige færdighederDe faglige færdigheder, som eleverne tileg-ner sig i folkeskolen, spiller en afgørenderolle for befolkningens generelle kompeten-ceniveau. De grundlæggende færdighederinden for læsning, matematik, naturfag ogengelsk udgør afsættet for videre uddannelseog for at klare sig på arbejdsmarkedet.De yngre eleverLæsefærdighederne blandt danske elever i 4.klasse ligger på et forholdsvist højt niveausammenlignet med fjerdeklasseelever i enrække andre OECD-lande. Det viser PIRLS-undersøgelsen fra 2006, se figur 6.1.Figur 6.1 Læsefærdigheder i 4. klasse,2006PIRLS Score560550540530520510500490480470460ITAHUNSWEDEUNLDDNKUSAUKAUTNZLSVKFRAPOLESPISLNOR6 (-)560550540530520510500490480470460

digheder svarende til et helt klassetrin, seFactbook.dk.Boks 6.1 PIRLS og TIMSSPIRLS (Progress in International Reading Lite-racy Study) er en international undersøgelse aflæsefærdigheder i 4. klasse. Danmark deltogførste gang i 2006.TIMSS (Trends in International Matematics andScience Study) undersøger tilsvarende færdig-hederne i matematik og naturfagene blandt ele-ver i 4. og 8. klasse. Danmark deltog udeluk-kende med fjerdeklasseelever i 2007.IEA (The International Association for the Eva-luation of Educational Achievement) koordine-rer PIRLS og TIMSS, og de næste undersøgel-ser planlægges gennemført i 2011.I 2006 deltog 57 lande i PIRLS, mens 37 landedeltog med fjerdeklasseelever i TIMSS i 2007.Ved opgørelsen af testresultaterne anvendes etpointsystem, hvor det internationale gennemsnitfor de deltagende lande er sat til 500 point.Konkurrenceevneredegørelsen medtager kunresultaterne for de deltagende OECD-lande.Undersøgelsernes metode og øvrige resultater ernærmere beskrevet i Factbook.dk.

Anm.: Se boks 6.1. UK dækker kun England. 1. klas-se i Norge og Island svarer til en dansk børnehave-klasse, og de norske og islandske fjerdeklasseeleverer derfor et år yngre end de danske. Norge og Islandhar også undersøgt elever i 5. klasse, og disse liggerpå niveau med danske fjerdeklasseelever.Kilde: IEA, PIRLS 2006.

I matematik klarer danske fjerdeklasseeleversig også forholdsvist godt sammenlignetmed elever på samme klassetrin i en rækkeandre OECD-lande. Det fremgår af TIMSS-undersøgelsen fra 2007, se figur 6.2.

Det er første gang PIRLS er gennemført iDanmark. Undersøgelsen giver derfor ikkemulighed for at vurdere, om de forholdsvisgode læsefærdigheder blandt danske fjerde-klasseelever er noget, der også har gjort siggældende tidligere. En dansk undersøgelseaf læsefærdighederne blandt elever i 3. klas-se gennemført i 1991, 2000 og 2006 indike-rer imidlertid, at der er sket væsentlige frem-skridt. Fra 1991 til 2006 har eleverne i 3.klasse samlet set forbedret deres læsefær-99

FOLKESKOLEN

Figur 6.2 Matematiske færdigheder i 4.klasse, 2007TIMSS Score570560550540530520510500490480470460JPNENGNLDUSADEU570560550540530520510500490480470460

6 (-)

De 15-årige eleverFærdighederne i læsning og naturfageneblandt 15-årige danske elever er på niveaumed gennemsnittet for OECD-landene. Imatematik ligger færdighederne et stykkeover gennemsnittet, men uden for top fem,se figur 6.4.Figur 6.4 Faglige færdigheder blandt15-årige, 2006PISA Score575550525500475450LæsningNr. 1MatematikNr. 5OECDNaturfageneDanmark575550525500475450

Anm.: Se boks 6.1. 1. klasse i Norge svarer til endansk børnehaveklasse, og de norske fjerdeklasseele-ver er derfor et år yngre end de danske.Kilde: IEA, TIMSS 2007.

I naturfagene ligger danske fjerdeklasseele-ver i midterfeltet blandt de deltagendeOECD-lande, da en score svarende til fxsvenske elevers statistisk set ikke kan ude-lukkes, se figur 6.3.Figur 6.3 Naturfaglige færdigheder i 4.klasse, 2007TIMSS Score550540530520510500490480470460JPNENGUSAHUNITADEUAUSSVKAUTSWENLDDNKCZENZLNOR12 (-)550540530520510500490480470460

DNKAUSHUNITAAUTSWESVKNZLCZENOR

Anm.: Se boks 6.2. Landene er rangordnet efter dengennemsnitlige score inden for de forskellige fagom-råder i PISA-undersøgelsen.Kilde: OECD, PISA 2006.

Sammenlignet med PISA-undersøgelsen fra2003 er de 15-årige danske elevers fagligefærdigheder inden for naturfagene forbedretfra en plads helt i bunden til en placering imidterfeltet. I læsning og matematik adskil-ler resultaterne sig ikke signifikant fra un-dersøgelsen i 2003, se Factbook.dk.Danmark ligger relativt godt internationalt,når det gælder læsefærdighederne blandtfjerdeklasseelever. Samtidig er læsefærdig-hederne for elever i 3. klasse forbedret i deseneste år. Det kan pege i retning af, at derom nogle år vil kunne ske en forbedring afresultaterne i PISA-undersøgelsen for de 15-årige elevers vedkommende forudsat, at debedre læsefærdigheder videreføres op gen-nem klassetrinnene.

Anm.: Se boks 6.1. 1. klasse i Norge svarer til endansk børnehaveklasse, og de norske fjerdeklasseele-ver er derfor et år yngre end de danske.Kilde: IEA, TIMSS 2007.

Danmark har ikke tidligere deltaget medfjerdeklasseelever i TIMSS. Det er derforikke muligt at belyse udviklingen over tid.

100

FOLKESKOLEN

Boks 6.2 PISA-undersøgelsenPISA-undersøgelsen sammenligner de fagligefærdigheder blandt 15-årige elever i alle OECD-lande inden for en række fagområder. Undersø-gelsen gennemføres hvert tredje år og er senestgennemført i foråret 2009, hvor resultaterneforventes offentliggjort i december 2010.Undersøgelsen anvender samme test og pointsy-stem på tværs af landene. Testen modsvarerderfor ikke nødvendigvis nationale mål for fol-keskolen. Ved opgørelsen af testresultaterneanvendes et pointsystem, hvor det internationalegennemsnit for de deltagende lande er sat til 500point.I 2006 deltog i alt 57 lande i undersøgelsen.Konkurrenceevneredegørelse medtager kun talfra OECD-landene. Undersøgelsens metode ogøvrige resultater er nærmere beskrevet i Fact-book.dk.

med en højere andel elever af udenlandskherkomst.Undersøgelsen viser, at det især er de 15-årige elever fra ikke-vestlige lande, der sco-rer markant lavere end elever af dansk her-komst. Samtidig fremgår det, at efterkom-mere klarer sig lidt bedre end indvandrere ilæsning og matematik, mens niveauet stortset er det samme i naturfagene, se figur 6.5.Figur 6.5 PISA-score for elever afdansk og ikke-vestlig herkomst, 2005PISA Score550500450400350550500450400350300LæsningDanskMatematikIndvandrereNaturfageneEfterkommere

Fremadrettet vil det blive muligt at følgeudviklingen i elevernes faglige færdighederfra år til år ved hjælp af nye nationale test ifolkeskolen. De nationale test lanceres i enpilotfase i foråret 2009, og fra og med for-året 2010 planlægges testene gennemført påalle folkeskoler.2Elever af udenlandsk herkomstIndvandrere og efterkommere scorer gene-relt lavere end elever af dansk herkomst iPISA-undersøgelserne. Det gælder både ilæsning, matematik og naturfagene. Det erkun få lande i undersøgelsen, hvor scorenkan fordeles efter elevernes herkomst, mensamme billede tegner sig i lande som fxSverige og Tyskland, se Factbook.dk.PISA-scoren blandt danske elever fordelt påherkomst er dog forbundet med stor stati-stisk usikkerhed, da der kun er få indvandre-re og efterkommere med i undersøgelsen. I2005 blev der gennemført en undersøgelse2

300

Anm.: Dansk og ikke-vestlig herkomst. Score i PISAEtnisk 2005. Undersøgelsens metode og resultater ernærmere beskrevet i Factbook.dk.Kilde: Rockwool Fondens Forskningsenhed (2008),PISA Etnisk 2005.

Forskellene mellem elever af dansk ogudenlandsk herkomst slår også igennem påkarakterfordelingen ved folkeskolens af-gangsprøve. Fx lå andelen af elever, der fikenten -3 eller 0 i skriftlig dansk ved folke-skolens afgangsprøve i 2008, på 4,6 pct. forindvandrere og efterkommere mod 1,2 pct.for elever af dansk herkomst, se figur 6.6.

Det er frivilligt for de frie grundskoler og eftersko-lerne, om de vil anvende de nationale test.

101

FOLKESKOLEN

Figur 6.6 Karakterer ved folkeskolensafgangsprøve og herkomst, 2008Pct.100806040200D IESkrifligdanskD IESkrifligmatematikD IEMundtligfysik/kemiD IEMundtligengelsk-3 og 02, 4 og 710 og 12100806040200

De stærkeste eleverPISA-undersøgelsen definerer fem kompe-tenceniveauer i læsning og seks i matematikog naturfagene. Elever på de to højestekompetenceniveauer i læsning vil fx være istand til at løse svære læseopgaver, herunder”at forholde sig kritisk til en tekst”.Der er relativt få danske 15-årige elever medet højt kompetenceniveau3i læsning og na-turfagene. Danmark indtager i begge fag enplacering under gennemsnittet for OECD-landene. I matematik svarer andelen af ele-ver med et højt kompetenceniveau dog no-genlunde til OECD-gennemsnittet, se Fact-book.dk.De faglige færdigheder blandt de stærkestedanske elever er ikke på niveau med destærkeste elever i de bedst placerede OECD-lande. I 2006 placerede Danmark sig nogen-lunde på niveau med OECD-gennemsnittet ialle tre fag, men et stykke under top fem, sefigur 6.7.Figur 6.7 De stærkeste elevers færdig-heder, 2006PISA score7507257006756506256005752006LæsningNr. 12006MatematikNr. 5OECD2006NaturfageneDanmark750725700675650625600575

Anm.: Prøvekarakterer ved folkeskolens afgangsprø-ve maj/juni 2008 (9. klasse). D og IE er hhv. danskherkomst og indvandrere og efterkommere.Kilde: UNI¶C Statistik & Analyse.

Boks 6.3 Ny karakterskalaDen 1. august 2007 blev der indført en ny 7-trins karakterskala (fra -3 til 12) i folkeskolen.Sammen med et større fokus på dokumentationog måling af elevernes færdigheder og kund-skaber samt øget opmærksomhed på fagenesmål med indførelsen af Fælles Mål i 2003, erder skabt grundlag for, at den nye karakterskalakan give et retvisende og gennemsigtigt billedeaf den individuelle bedømmelse. Karaktererneskal således på en mere entydig og eksakt mådekunne udtrykke graden af eksaminandens mål-opfyldelse og skal anvendes til absolutte vurde-ringer i forhold til temmelig præcist opstilledemål.Denne skala vil fremover gøre det muligt ogsåat bedømme udviklingen i de danske folkesko-leelevers præstationer, så snart der foreligger talfor mere end ét år. Hidtil har det kun været mu-ligt at anvende afgangskarakterer til at bedøm-me forskellen på tværs af grupper inden forsamme år.For yderligere informationer om den nye karak-terskala henvises til Undervisningsministerietshjemmeside på www.uvm.dk.

Anm.: Laveste score for de 5 pct. højest scorendeelever.Kilde: OECD, PISA 2006.

Elever med et højt kompetenceniveau omfatter deelever, som i testene opnår en score svarende til de tohøjeste kompetenceniveauer i undersøgelsen.

102

FOLKESKOLEN

De svageste eleverAndelen af 15-årige danske elever med sva-ge læsefærdigheder udgjorde omkring 16pct. i 2006. Det svarer til, at knap hver sjetteelev er uden funktionelle læsekompetencerved afslutningen af folkeskolen. Blandt ele-ver af ikke-vestlig herkomst er der tale ommere end halvdelen.4Svage læsefærdighe-der vil i mange tilfælde være en barriere iforhold til at gennemføre videre uddannelseefter folkeskolen.Både i læsning og naturfagene ligger ande-len med svage faglige færdigheder på niveaumed gennemsnittet for OECD-landene. Tilgengæld har Danmark relativt få elever medet lavt kompetenceniveau i matematik, seFactbook.dk.De svageste danske elever har imidlertid etrelativt højt kompetenceniveau sammenlig-net med de svageste elever i andre OECD-lande. I læsning og matematik ligger scorenfor de svageste danske elever over gennem-snittet for OECD-landene, og den statistiskusikkerhed indebærer, at en placering i topfem ikke kan udelukkes, se figur 6.8.

Figur 6.8 De svageste elevers færdig-heder, 2006PISA score4504254003753503253002006LæsningNr. 12006MatematikNr. 5OECD2006NaturfageneDanmark450425400375350325300

Anm.: Højeste score for de 5 pct. lavest scorendeelever.Kilde: OECD, PISA 2006.

De svageste elevers læsefærdigheder harstort set været uændret fra 2003 til 2006. Tilgengæld er der sket væsentlige fremskridt ibåde matematik og naturfagene, se Fact-book.dk.10. klasse10. klasse er et tilbud, der særligt retter sigmod elever, som efter ni års skolegang ikkehar opnået tilstrækkelige kompetencer til atgennemføre en ungdomsuddannelse.Andelen af elever i 9. klasse, der vælger atfortsætte i 10. klasse, har været faldende,men er stagneret det seneste år. I 2007 varandelen godt 53 pct. mod over 60 pct. i2001. De seneste tilmeldingstal indikererdog, at der kan ske et yderligere fald i 2008og 2009, se figur 6.9.

Andelen uden funktionelle læsekompetencer blandtelever med ikke-vestlig herkomst er opgjort på bag-grund af PISA Etnisk 2005.

103

FOLKESKOLEN

Figur 6.9 Andel af årgang i 10. klassePct. af eleverne7060504030201002001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009Andel af årgang i 10.klasseTilmelding til 10. kl.706050403020100

Figur 6.10 Holdning til samarbejde,2000Indeks0,80,60,40,20,0-0,2-0,4-0,6-0,8-1,0PRTDNKUSANZLIREMEXITANORAUSFINOECDCHECZEAUTBELDEUSWEISLHUNKOR2 (-)0,80,60,40,20,0-0,2-0,4-0,6-0,8-1,0

Anm.: Antallet af elever i 10. klasse i forhold tilantallet af elever i 9. klasse året før (opgjort per 1.oktober). Tilmeldingstal opgjort på baggrund af ele-vernes valg per 15. marts. Tal for 2009 er foreløbige.Kilde: UNI¶C Statistik & Analyse.

Andre færdighederFolkeskolen skal ud over de faglige færdig-heder være med til at fremme værdier somkreativitet, selvstændighed og ansvarlighed.Der er kun få statistiske indikatorer, der må-ler elevernes præstationer på disse områder,men PISA-undersøgelserne indikerer, at dedanske elever klarer sig godt i internationalsammenligning.Holdning til samarbejdeDanske elever har en positiv indstilling tilsamarbejde. Danmark var det næstbedstplacerede land på indekset for indlæringgennem samarbejde i PISA-undersøgelsenfra 2000, og danske elever lå markant overniveauet for de andre nordiske lande, sefigur 6.10.

Anm.: Indekset er baseret på elevernes svar på, omde fx kan lide at arbejde sammen med andre og hjæl-pe andre, og om de lærer mest, når de arbejder sam-men med andre.Kilde: OECD, PISA 2000.

Danske elever er ligeledes kendetegnet veden høj grad af fællesskabsfølelse og etstærkt tilhørsforhold til skolen, se Fact-book.dk.ProblemløsningI PISA-undersøgelsen fra 2003 indgik pro-blemløsning som et selvstændigt fokusom-råde. Problemløsning blev defineret som ”etindivids færdighed i at benytte kognitiveprocesser til at opfatte og løse virkelige,tværfaglige problemstillinger, hvor vejen tilløsningen ikke er umiddelbart tilgængelig,og hvor de færdigheds- eller kundskabsom-råder, som kan inddrages i løsningen af pro-blemet, ikke indeholdes i et enkelt fagområ-de inden for matematik, naturfag eller læs-ning”.Danske elever indtog i denne sammenhængen placering over gennemsnittet, mens seksOECD-lande lå signifikant bedre placeretend Danmark, se figur 6.11.

104

FOLKESKOLEN

Figur 6.11 Problemløsning, 2003KORFINJPNNZLAUSCANBELCHENLDFRADNKCZEDEUSWEAUTISLHUNOECDIRESVKNORPOLESPUSAPRTITAGRCTURMEX

Figur 6.12 Tilmelding til videre uddan-nelse, 2007 og 2008Pct. af eleverne1008060401008060402002007Gymnasial10. klasseEj tilmeldt2008ErhvervsfagligUddannelser i øvrigt

11 (-)

200

Anm.: Status per 15. marts for den samlede tilmel-ding til videre uddannelse blandt elever i 9. og 10.klasse. Uddannelser i øvrigt omfatter også særligttilrettelagte ungdomsuddannelser. Ej tilmeldt uddan-nelse omfatter erhvervsarbejde og udlandsopholdsamt manglende udfyldt tilmelding.Kilde: UNI¶C Statistik & Analyse.

360 380 400 420 440 460 480 500 520 540 560PISA Score

Kilde: OECD, PISA 2003.

Det er ikke alle elever, som tilmelder sig enuddannelse i marts, der går i gang eftersommerferien. I 2007 påbegyndte ca. 78 pct.af eleverne i 9. og 10. klasse en uddannelse iumiddelbar forlængelse af folkeskolen, sefigur 6.13.Figur 6.13 Direkte overgang fra folke-skolen, 2002-2007Pct. af elever100806040Erhvervsfaglige ungdomsudd.20Anden uddannelse0200220032004200520060200720100806040

Overgang fra folkeskolenFolkeskolen skal sikre, at eleverne tilegnersig de nødvendige kundskaber og færdighe-der til at påbegynde og fuldføre videre ud-dannelse.Næsten alle elever tilmelder sig en uddan-nelse i umiddelbar forlængelse af folkesko-len. Af eleverne i 9. og 10. klasse i skoleåret2007/08 havde ca. 95 pct. tilmeldt sig enungdomsuddannelse eller anden uddannelseper 15. marts 2008. Det svarer til niveauetåret før, se figur 6.12.

I altGymnasiale udd.

Anm.: Status per 1. oktober for den samlede over-gang fra 9. og 10. klasse. Anden uddannelse omfatterikke-kompetencegivende uddannelser og elever, derpåbegynder 10. klasse to år i træk.Kilde: Egne beregninger på baggrund af tal fraUNI¶C Statistik & Analyse.

105

FOLKESKOLEN

Andelen har ligget relativt stabilt siden2001, men der er væsentlige forskelle blandteleverne i forhold til køn og herkomst. Pigergår i højere grad i gang med en uddannelse iumiddelbar forlængelse af folkeskolen enddrenge. Det samme gælder elever af danskherkomst sammenlignet med indvandrere ogefterkommere. Andelen af piger, der påbe-gynder en gymnasial ungdomsuddannelse,er også højere end andelen af drenge. Dettegælder i særlig høj grad for indvandrere ogefterkommere, se Factbook.dk.Selv om nogle elever går i gang med en ud-dannelse senere, var der knap 9 pct. i 2007,som fem år efter afslutning af folkeskolenikke havde påbegyndt en ungdomsuddannel-se. Lidt over 22 pct. havde afbrudt en ung-domsuddannelse uden at påbegynde en ny,se figur 6.14.Figur 6.14 Fem år efter folkeskolen,1993-2007Pct. af eleverne100Ej påbegyndt ungdomsuddannelse90Har afbrudt ungdomsuddannelse8070605040302010Har fuldført ungdomsuddannelseI gang med ungdomsuddannelse100908070605040302010

MønsterbrudFolkeskolen har en vigtig opgave i forholdtil at bryde negativ social arv. Det er af storbetydning for både den enkelte og samfun-det, at skolen giver eleverne de bedste for-udsætninger for at realisere deres potentialeuanset økonomisk, social eller kulturel bag-grund.Vurderet på baggrund af elevernes PISA-score i læsning i 2006, er den danske folke-skole bedre til at bryde negativ social arvend OECD-gennemsnittet. Men Danmark erendnu ikke på niveau med de andre nordiskelande, se figur 6.15.Figur 6.15 Evne til at bryde negativsocial arv, 2006Pct. af forklaret varians i læsning14121086420ISLFINNORSWEDNKOECD14121086420

001993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007

Anm.: Fem år efter året for afslutning af folkeskolen.Unge, der har afbrudt eller ej er påbegyndt en ung-domsuddannelse, kan have fuldført en forberedendeuddannelse eller et erhvervsfagligt grundforløb.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Anm.: Andel af varians i scoren i læsning, der kanforklares ved det såkaldte ESCS-indeks for socialbaggrund, som kombinerer aspekter af økonomiskeog sociale forhold i elevens hjem. Indekset tager ikkehøjde for konjunkturforhold.Kilde: OECD, PISA 2006.

Andelen, der har afbrudt eller ikke er påbe-gyndt en ungdomsuddannelse fem år efterafslutning af folkeskolen, er særligt storblandt indvandrere og efterkommere, seFactbook.dk.

Folkeskolen er dog i stigende grad i stand tilat bryde negativ social arv, idet indikatorener faldet med omkring 30 pct. i forhold tilPISA-undersøgelsen fra 2003, se Fact-book.dk.

106

FOLKESKOLEN

Rammevilkår for folkeskolenDanske elevers færdigheder skal ses på bag-grund af de rammer, der er for læring i sko-len. Det gælder indsatsen fra elever, lærere,ledelse og forældre samt de fysiske og øko-nomiske rammer for undervisningen. Her-udover er der en række overordnede love ogaftaler, som regulerer denne indsats, fx fol-keskoleloven, se figur 6.16.Figur 6.16 RammevilkårLove ogbekendtgørelser mv.

Figur 6.17 Obligatorisk undervisning,7-14-årige, 2006AUSMEXITAFRAIREGRCENGBELPRTESPOECDISLDNKAUTJPNCZEDEUKORSWENORSVKTURFINPOLHUN07-8-årige249-11-årige613 (16)

Økonomi

Ledelse

Folkeskolen

EleverLærereForældreDet øvrige samfund

8101.000 timer12-14-årige

Rammevilkårene belyses nedenfor på deområder, hvor der findes statistiske indikato-rer.EleverneElevernes muligheder for at opnå gode re-sultater i folkeskolen afhænger bl.a. af, hvormange undervisningstimer, de modtager,kvaliteten af undervisningen og elevernesforudsætninger.TimetalletAntallet af obligatoriske undervisningstimeri den danske folkeskole ligger lidt undergennemsnittet for OECD-landene. Danmarker imidlertid rykket tre pladser frem i detinternationale felt i forhold til 2005. Detskyldes, at det samlede antal obligatoriskeundervisningstimer, de 7-14-årige vil mod-tage i løbet af et skoleforløb, er øget medomkring 150 timer fra 2005 til 2006, sefigur 6.17.

Anm.: Antal obligatoriske undervisningstimer forhhv. 7-8-årige, 9-11-årige og 12-14-årige. Offentligeinstitutioner. Klokketimer (60 minutter). Tallenedækker over minimumsantallet. Det faktiske antalkan være højere. Tal for Polen og Slovakiet er frahhv. 2004 og 2003. Tal for Belgien dækker udeluk-kende den fransktalende del, og 12-14-årige inklude-rer kun 12-13-årige.Kilde: OECD, Education at a Glance, 2008.

Langt de fleste elever modtager i løbet afderes skoletid et antal undervisningstimer,der svarer til eller er højere end det obligato-riske timetal. Samlet set var det gennemsnit-lige planlagte antal undervisningstimer om-kring 7.600 fra 1. til 9. klasse i årene 2004-2006. Ifølge bekendtgørelsen skulle en elevmindst have 6.810 undervisningstimer i

107

FOLKESKOLEN

2006/07.5Således lå det gennemsnitligeantal planlagte timetal for en elev knap 800timer over minimumstimetallet i løbet af etskoleforløb. Især de humanistiske og prakti-ske fag trak timetallet op, se figur 6.18.Figur 6.18 Det gennemsnitlige antalplanlagte undervisningstimer per elev1.000 timer876543210Humanistiske NaturfagfagMinimumstimetalPraktisk (inkl.klassenstid)I altGns. 2004-2006876543210

Elevernes forudsætningerElevernes danske sprogkundskaber ved sko-lestart udgør en væsentlig forudsætning forundervisningen. Særligt for tosprogede ele-ver kan svage danske sprogkundskaber gøredet svært at følge med i skolen. Fra 1. au-gust 2004 har sprogstimulering været obli-gatorisk for tosprogede børn, der efter sag-kyndig vurdering har behov herfor.I skoleåret 2008/09 modtog knap 65 pct. afde tosprogede småbørn sprogstimuleringinden skolestart. Andelen er således steget iforhold til året før, se figur 6.19.Figur 6.19 SprogstimuleringPct. af tosprogede småbørn7060504030201002005/062006/072007/082008/09706050403020100

Gns 2003-2005

Anm.: Alle klassetrin. Tal baserer sig på skolernes ogkommunernes indberetninger af det planlagte under-visningstimetal 5. september i skoleåret for årene2003-05 og 2004-06 (foreløbige tal). Tallene er ikkesammenlignelige med de faktiske afholdte undervis-ningstimer.Kilde: UNI¶C Statistik & Analyse.

For nogle elever ligger det planlagte antalundervisningstimer dog under minimums-timetallet i et eller flere fag. I perioden2004-2006 var det tilfældet for 16 pct. afalle elever i 1.-9. klasse. Det var særligtblandt de yngre elever, skolerne ikke levedeop til bekendtgørelsens mindstekrav, seFactbook.dk.Antallet af obligatoriske undervisningstimeri løbet af 1.-9. klasse er fra og med skoleåret2008/09 hævet med 90 timer til i alt 6.900timer. Forøgelsen af det samlede antal obli-gatoriske undervisningstimer skyldes fleretimer i dansk på 1.-3. klassetrin.

Anm.: Tosprogede småbørn er børn fra tre år til sko-lealderen, der har et andet modersmål end dansk, ogsom først ved kontakt med det omgivende samfund,eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk.Kilde: UNI¶C Statistik & Analyse.

Der er betydelige variationer på tværs aflandet, når det gælder tosprogede småbørn,der modtager sprogstimulering, se Fact-book.dk.LærerneLærerindsatsens omfang såvel som fagligeog pædagogiske kvalitet har afgørende be-tydning for elevernes udbytte af undervis-ningen.ArbejdstidDanske lærere anvender en forholdsvis lilleandel af deres samlede arbejdstid på under-

Det obligatoriske antal i henhold til bekendtgørel-sen afviger fra tallet i figur 6.17, da aldersafgræns-ningen i de to opgørelsesmetoder ikke er ens.

108

FOLKESKOLEN

visning sammenlignet med lærerne i enrække andre OECD-lande, se figur 6.20.Figur 6.20 Lærernes årlige arbejdstid,20061.000 timer2,5AndetUndervisning2,010 (9)1,51,00,50,0JPNHUNTURAUSISLAUTDEUGRCNORDNKOECDNLDCZEKORPOLPRTESP1,51,00,50,02,02,5

dannelse eller lignende kompetencer i 87pct. af skoleklasserne. I matematik var dertale om 79 pct. af skoleklasserne. Og i fy-sik/kemi, som der kun undervises i på deøverste klassetrin, var der tale om 95 pct. afskoleklasserne. I natur/teknik, som der kunundervises i på de lavere klassetrin, var dettil gengæld under halvdelen af skoleklasser-ne, der blev undervist af en lærer med linje-fagsuddannelse eller lignende kompetencer,se Factbook.dk.Elever per lærerDer er relativt få elever per lærer i den dan-ske folkeskole sammenlignet med de flesteandre OECD-lande, se figur 6.21.Figur 6.21 Elever per lærer, 2006HUNPRTISLGRCITANORDNKPOLSWEBELAUTESPUSAFINCHENLDAUSOECDCZENZLSVKDEUJPNFRAIREUKTURKORMEX0510

Anm.: 1.-6. klasse. For Australien og Polen er an-vendt tal fra 2004. Der mangler data for en lang ræk-ke lande.Kilde: OECD, Education at a Glance, 2008.

Selv om lærernes årlige arbejdstid har væretuændret fra 2004/05 til 2005/06, er Dan-mark rykket en plads tilbage i forhold tilKonkurrenceevneredegørelse 2008. Denandel af arbejdstiden, lærerne anvender påundervisning, er dog steget i perioden, seFactbook.dk.I 2008/09 blev ca. 36 pct. af lærernes tid ifolkeskolen anvendt til undervisning, hvilketnogenlunde svarer til niveauet de foregåen-de år.6Der er imidlertid betydelige variatio-ner i andelen på tværs af landet. Således harde kommuner, hvor lærerne i gennemsnitbenytter mest tid på undervisning, en under-visningsandel på ca. 37 pct. og derover,mens kommunerne med den laveste under-visningsandel ligger mellem 31 og 33,5 pct.,se Factbook.dk.LinjefagskompetencerI skoleåret 2005/06 blev danskundervisnin-gen varetaget af lærere med en linjefagsud-6

7 (7)

202530Elever per lærer

Tallet dækker ikke de frie grundskoler og eftersko-ler.

Anm.: 1.-6. klasse. 2006-tal vedrører skoleåret2005/06. For Danmark og Island findes kun et samlettal for 1.-10. klasse. For Norge og Schweiz dækkertallene kun offentlige institutioner. Tal for Frankrigekskluderer uafhængige private institutioner.Kilde: OECD, Education at a Glance, 2008.

109

FOLKESKOLEN

I skoleåret 2008/09 var der ca. 11 elever perlærer i den danske folkeskole. Dette svarertil niveauet de tre foregående år, se figur6.22.Figur 6.22 Udvikling i elever per lærerElever per lærer1212

Figur 6.23 Udgifter per elev, 20051.000 dollar10987654321USANORISLCHEAUTDNKESPSWEJPNNLDITAFINFRAIREDEUPRTHUNCZEPOLSVKTUR

6 (6)

109876543210

01010

82003/04 2004/052005/06 2006/072007/08 2008/09

Anm.: 1.-10. klasse. Der er i beregningen set bort fraelever i specialklasser og på specialskoler samtkommunale behandlingshjem. I 2005/06 har derværet en revision af beregningsmetoden, og tallene erdermed ikke sammenlignelige med tidligere opgjortetal. Tal er ekskl. efterskoler og de frie grundskoler.Kilde: UNI¶C Statistik & Analyse.

Anm.: 1.-10. klasse. Udgifter per elev er beregnet påbaggrund af OECD's tal for private og offentligeudgifter til folkeskolen i pct. af BNP og BNP i dol-lars (købekraftskorrigeret) samt Eurostats tal for detsamlede antal elever i folkeskolen. For Spanien ogTyrkiet er beregningen foretaget på grundlag af2004-tal, når det gælder udgifter til folkeskolen i pct.af BNP. Belgien, Grækenland og UK har kun et sam-let tal for folkeskole og ungdomsuddannelser og erderfor udeladt af figuren.Kilde: OECD, Education at a Glance, 2008, og Euro-stat.

I skoleåret 2005/06 var der i gennemsnit 20elever per klasse på 1.-6. klassetrin. Dettesvarer stort set til niveauet året før. Samtidigvar der knap 21 elever per klasse på 7.-10.klassetrin, hvilket er en anelse højere endåret før. For OECD-landene ligger gennem-snittet omkring 22 elever per klasse, mender er stor spredning landene imellem, seFactbook.dk.UdgifterDanmark ligger i den høje ende, hvad angårudgifter til folkeskolen. Selv om der harværet en stigning i udgifterne per elev fra2004 til 2005, har Danmark ikke ændret sinplacering, da andre lande i toppen også harøget udgifterne, se figur 6.23.

110

UNGDOMSUDDANNELSER

Andel med ungdomsuddannelseAlder ved tilgangErhvervsrettede ungdomsuddannelserGennemførelseOvergang til videre uddannelseOvergang til beskæftigelseGymnasiale uddannelserGennemførelseOvergang til videre uddannelse

115117118118119120120121122

Rammevilkår for ungdomsuddannelserne 123PraktikpladserRealistiske uddannelsestilbudUnderviserneUdgifter til ungdomsuddannelserne123124125126

UNGDOMSUDDANNELSER6.7.

En ungdomsuddannelse giver et godt afsætfor et aktivt arbejdsliv og videre uddannelse.De gymnasiale ungdomsuddannelser sigtermod at være studieforberedende og almen-dannende. De erhvervsrettede ungdomsud-dannelser forbereder direkte de unge til etjob, men kan også give adgang til videregå-ende uddannelser.Det er regeringens mål, at��Mindst 85 pct. af alle unge skal gennem-føre en ungdomsuddannelse i 2010 ogmindst 95 pct. i 2015.Ungdomsuddannelserne skal være at-traktive, og kvaliteten skal være i top.De erhvervsrettede uddannelser skaludfordre de dygtigste elever og give demmuligheder for videre uddannelse. Sam-tidigt skal erhvervsuddannelserne rum-me realistiske uddannelsestilbud til ele-ver med svage faglige forudsætninger.De gymnasiale uddannelser skal giveeleverne gode faglige og almene kompe-tencer, så flere kan gennemføre en vide-regående uddannelse.Der skal være god sammenhæng i ud-dannelserne fra folkeskole til ungdoms-uddannelser og fra ungdomsuddannelsertil videregående uddannelser.

Af en ungdomsårgang i 2007 forventes knap80 pct. at gennemføre en ungdomsuddannel-se. Herudover kommer de, der forventes atfuldføre en videregående uddannelse udenførst at have taget en ungdomsuddannelse.Samlet set forventes knap 84 pct. af en ung-domsårgang at gennemføre mindst en ung-domsuddannelse. Det er et mindre fald iforhold til 2006.Der er imidlertid positive tendenser at sporei forhold til de helt unge. Flere forventessåledes at gennemføre en ungdomsuddan-nelse inden for fem år efter 9. klasse. Ande-len er især steget blandt indvandrere og ef-terkommere.Næsten alle unge påbegynder før eller sidenen ungdomsuddannelse. Men en del falderfra den uddannelse, de er gået i gang med.Frafaldet er størst på de erhvervsrettede ung-domsuddannelser, hvor kun omkring halv-delen gennemfører. På de gymnasiale ud-dannelser er det mellem 70 og 85 pct., derbliver færdige. Det er afgørende, at frafaldetbliver reduceret, hvis flere unge skal opnåen ungdomsuddannelse.Der er tegn på, at frafaldet på de erhvervs-rettede ungdomsuddannelser kan være fal-dende. Af de elever, der påbegyndte etgrundforløb i 3. kvartal 2008, havde kun 16pct. afbrudt efter et halvt år uden at vælge enanden erhvervsuddannelse. Blandt de elever,der påbegyndte et grundforløb i 3. kvartalåret før, var andelen 21 pct.

�

Andelen af 25-34-årige med mindst en ung-domsuddannelse er stigende, og Danmarkligger nu blandt de otte bedst placeredeOECD-lande.

Tabel 7.1 Hvordan ligger Danmark i forhold til andre lande?Placering blandt OECD-landeneMellemSeneste årsUndergennemsnitTop 5udvikling i DNK gennemsnitog top 5Andel 25-34-årige med en ungdomsudd.Samlet vurderingAnm.:Ò,�ogÔangiver henholdsvis fremgang, status quo og tilbagegang i danske data siden Konkurrenceevnerede-gørelse 2008, mens kasserne angiver Danmarks position i forhold til andre OECD-lande. For den samlede vurderingopnås en placering i top fem, når Danmark ligger i top fem på mere end halvdelen af de viste områder. Det opstilledemål refererer til figur 7.1 og figur 7.2 (Andel 25-34-årige med mindst en ungdomsuddannelse).

ÒÒ

��

113

UNGDOMSUDDANNELSER

Unge med en erhvervsrettet ungdomsuddan-nelse har væsentligt bedre beskæftigelses-muligheder end den tilsvarende aldersgrup-pe uden kompetencegivende uddannelse. I2006 var 98 pct. af de 30-34-årige i arbejds-styrken med en erhvervsrettet ungdomsud-dannelse i beskæftigelse mod 92 pct. af deufaglærte.De erhvervsrettede ungdomsuddannelserkan også give adgang til en række korte ogmellemlange videregående uddannelser.Knap 5 pct. af de unge, der afslutter en er-Tabel 7.2 Nye initiativer – 2008/2009PRAKTIKPLADSPAKKE�

hvervsrettet ungdomsuddannelse, påbegyn-der inden for godt to år en videregåendeuddannelse.Stadig flere studenter fra de gymnasiale ud-dannelser overgår til videregående uddan-nelse. Næsten to tredjedele af de almen-gymnasiale studenter påbegynder en videre-gående uddannelse inden for godt to år.Blandt de erhvervsgymnasiale studenter erdet omkring halvdelen. Samtidig er det enstigende andel af studenterne, der efterføl-gende går i gang med en videregående ud-dannelse inden for natur, teknik og sundhed.

Der er i maj 2009 vedtaget en praktikpladspakke, der skal sikre et fremtidigt udbud af praktikpladseri erhvervsuddannelserne. Praktikpladspakken indebærer bl.a. en omlægning af præmierings-ordningen inden for AER (Arbejdsgivernes Elevrefusion), så den nuværende præmieringsordning af-skaffes, og der i stedet indføres en præmie til arbejdsgiverne i elevernes prøvetid og en bonus, nårprøvetiden afsluttes med fastansættelse (ordningen er tidsbegrænset til og med 2010 og evalueres iefteråret 2010).Der afsættes desuden penge til skolernes praktikpladsopsøgende arbejde samt til en kampagne medsærligt fokus på skolernes og de faglige udvalgs praktikpladsopsøgende indsats, bl.a. i form af prak-tikpladsstartpakker til virksomhederne og etablering af en hotline mv.Der indføres endvidere et løntilskud i prøveperioder til virksomheder, der opretter nye praktikpladseri erhvervsgrunduddannelsen (egu). Derudover gennemføres en omlægning af finansieringsmodellenfor egu, hvorefter kommunerne modtager en delvis statslig refusion per elev i stedet for under ét atblive fuldt kompenseret over bloktilskuddet. Kommunerne og virksomheder får med disse initiativerstyrket de økonomiske incitamenter til at igangsætte egu-forløb.Med aftale om udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007 igangsættes forsøgmed henblik på at styrke overgangen til ungdomsuddannelse. Forsøgene løber i perioden 2009-2011og omhandler forsøg med intensive og motiverende læseforløb i grundskolen, herunder turbodansk,forsøg med lektiehjælp og undervisningsassistenter samt forsøg med erhvervsklasser.Der igangsættes samtidig forsøg med pædagogisk udvikling i erhvervsuddannelserne og en yderlige-re styrkelse af erhvervsskolernes uddannelsesmiljøer. Det vil bl.a. ske i form af projekter med idræts-tilbud og samarbejder mellem flere ungdomsuddannelsesinstitutioner, især i udkantsområderne, omat udvikle nye attraktive uddannelsestilbud.Vejledningsindsatsen over for unge om valg af uddannelse og erhverv er styrket gennem ny lovgiv-ning der – med virkning fra 1. august 2008 – sikrer sammenhæng og progression i vejledningsindsat-sen og etablerer foranstaltninger rettet mod unge, der er truet af frafald. Endvidere er målgruppen afunge med særlige behov for vejledning præciseret.

�

UDMØNTNING AF UFORBRUGTE MIDLER FRA GLOBALISERINGSPULJEN I 2007�

�

STYRKET VEJLEDNINGSINDSATS�

Anm.: Større initiativer siden Konkurrenceevneredegørelse 2008. Se appendiks 2 for en nærmere beskrivelse.

114

UNGDOMSUDDANNELSER

Andel med ungdomsuddannelseDanmark ligger i den øverste del af det in-ternationale midterfelt med hensyn til ande-len af 25-34-årige, der mindst har en ung-domsuddannelse. Fra 2005 til 2006 er Dan-mark rykket to pladser frem og indtager en8. plads blandt OECD-landene, se figur 7.1.Figur 7.1 25-34-årige med mindst enungdomsuddannelse, 2006KORCZESVKJPNCANSWEFINDNKCHEAUTUSAHUNDEUNORIREFRABELNLDAUSOECDNZLENGGRCISLITAESPPOLPRTMEXTUR02040

tale om en stigning på 0,7 pct.point i forholdtil året før, se figur 7.2.1Figur 7.2 25-34-årige med mindst enungdomsuddannelse, 1990-2006Pct. af de 25-34-årige8580757065605585807570656055501990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006

8 (10)

Anm.: Højeste fuldførte uddannelse er opgjort per 1.oktober i året, mens alder er opgjort 1. januar åretefter. De danske tal er ikke direkte sammenligneligemed de internationale tal i figur 7.1, se boks 7.1.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Andelen af 25-34-årige med mindst en ung-domsuddannelse er generelt lavere blandtindvandrere og efterkommere. For indvan-drere er andelen dog steget betydeligt, mensder sket et fald for efterkommernes ved-kommende det seneste år, se Factbook.dk.Boks 7.1 International sammenligningDe internationale sammenligninger af uddannel-sesniveauet er baseret på OECD’s Labour ForceSurvey (Arbejdskraftundersøgelsen). Da dennestatistik er baseret på interview, kan tallene ikkedirekte sammenlignes med de danske register-baserede oplysninger. Der er en tendens til, atinterviewbaserede undersøgelser overvurdererbefolkningens uddannelsesniveau.

6080100Pct. af de 25-34-årige

Anm.: Se boks 7.1. For Japan er tallet fra 2003.Kilde: OECD, Education at a Glance 2008.

Danske tal viser, at knap 78 pct. af de 25-34-årige havde mindst en ungdomsuddan-nelse i 2006. Det vil sige, at de enten hargennemført en ungdomsuddannelse eller harfuldført en videregående uddannelse udenførst at tage en ungdomsuddannelse. Der er

Der er offentliggjort foreløbige tal for 2007 medhensyn til andelen af 25-34-årige med mindst enungdomsuddannelse. De foreløbige tal er forbundetmed et registreringsefterslæb, der betyder, at de ikkekan sammenholdes med endelige tal for foregåendeår.

115

UNGDOMSUDDANNELSER

Hvis der ses på den adfærd, der er i uddan-nelsessystemet i dag (2007), og det antages,at denne vil være uændret fremover, vilknap 80 pct. af en ungdomsårgang gennem-føre en ungdomsuddannelse inden for 25 årefter 9. klasse. Herudover kommer de, derfuldfører en videregående uddannelse, udenførst at have taget en ungdomsuddannelse2,se figur 7.3.Figur 7.3 Forventet gennemførelse 25år efter 9. klassePct. af årgang100806040200100806040200

Boks 7.2 Profilmodellen

Profilmodellen beregner, hvordan en ung-domsårgang forventes at uddanne sig i løbetaf 25 år efter afslutningen af 9. klasse. Vedberegningen antages det, at en årgangs uddan-nelsesadfærd gennem perioden svarer til ad-færden i uddannelsessystemet det år, den på-gældende årgang afsluttede 9. klasse.Tallene er revideret for alle historiske år og vilderfor afvige fra sidste års opgørelse. Se Fact-book.dk for en nærmere beskrivelse af metoden.

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007Ungdomsudd. i altVideregående uden ungdomsudd.

Udviklingen skal ses i lyset af en ændretuddannelsesadfærd blandt de lidt ældre al-dersgrupper, særligt når det gælder til degymnasiale ungdomsuddannelser. Andelen,der forventes at gennemføre en gymnasialungdomsuddannelse er således faldet medgodt 1 pct.point fra 2006 til 2007. Andelen,der forventes at gennemføre en erhvervsret-tet ungdomsuddannelse, har ligeledes udvistet svagt fald.Til gengæld forventes flere at gennemføreen ungdomsuddannelse inden for fem årefter 9. klasse, da andelen er steget medknap 1 pct.point for de erhvervsrettede ung-domsuddannelser, mens den er faldet svagtfor de gymnasiale ungdomsuddannelser, sefigur 7.4.

Anm.: Baseret på profilmodellen, se boks 7.2.Kilde: UNI¶C Statistik & Analyse.

Samlet set forventes knap 84 pct. af en ung-domsårgang i 2007 at gennemføre mindst enungdomsuddannelse. Det er et fald på godt 1pct.point i forhold til 2006.

Det gælder bl.a. optag til videregående uddannelsevia erhvervskompetence sammen med en rækkeenkeltfag fra en gymnasial uddannelse (fx optag tilpædagog eller sygeplejerske) og uddannelser, hvor enungdomsuddannelse ikke er et adgangskrav (fxkunstneriske og musiske uddannelser), samt uddan-nelser inden for militær og politi.

116

UNGDOMSUDDANNELSER

Figur 7.4 Gymnasial og erhvervsrettetungdomsuddannelse, 2006 og 2007Pct. af årgang7025 år efter 9. klasse6050403020100Gym-nasialErhvervs-rettetGym-nasialErhvervs-rettet200620077060504030201005 år efter 9. klasse

Alder ved tilgangNæsten alle unge påbegynder før eller sidenen ungdomsuddannelse. De fleste går i gangumiddelbart efter, de har færdiggjort folke-skolen, men der er en del, som først påbe-gynder en uddannelse efter nogle år uden foruddannelsessystemet.I 2007 påbegyndte godt 57.000 elever enerhvervsrettet ungdomsuddannelse. Herafvar ca. 47 pct. 18 år eller derunder. Det er enstigning på knap 3 pct.point i forhold til2006. Mere end hver fjerde af de, der påbe-gyndte en erhvervsrettet ungdomsuddannel-se i 2007, var over 24 år. Til gengæld varhovedparten af de knap 42.000 elever, dergik i gang med en gymnasial uddannelse, 18år eller derunder, se figur 7.5.Figur 7.5 Alder ved tilgang, 2007Kumuleret pct. af tilgang10090Gymnasial80706050403020100141822 26 30 34 38 42 46Alder, år50 54Erhvervsrettet1009080706050403020100

Ungdomsuddannelse

Anm.: Baseret på profilmodellen, se boks 7.2. Gym-nasial og erhvervsrettet ungdomsuddannelse summe-rer ikke til ungdomsuddannelse i alt, da nogle bådevil gennemføre en gymnasial og en erhvervsrettetungdomsuddannelse.Kilde: UNI¶C Statistik & Analyse.

Den ændrede adfærd blandt de lidt ældrealdersgrupper kan bl.a. afspejle, at de særligtgode beskæftigelsesmuligheder for ufaglær-te i 2007 kan have afholdt nogle fra at gå igang med en uddannelse. Flere ufaglærte318-30-årige, som ikke var i gang med enkompetencegivende uddannelse, var såledesi beskæftigelse i 2007 sammenlignet med deforegående år, se Fatcbook.dk. Ligeledes vilmindre gode beskæftigelsesmuligheder kun-ne medføre øget tilgang til ungdomsuddan-nelserne.De seneste års fald i andelen, der forventesat gennemføre mindst en ungdomsuddannel-se, genfindes for begge køn, men er særligudtalt for piger vedkommende. Til gengældhar der været en positiv udvikling for pigeraf udenlandsk herkomst, mens drenge afudenlandsk herkomst stort set har fastholdtniveauet i forhold til 2006, hvor andelensteg betydeligt. Andelen er dog fortsat væ-sentligt lavere for indvandrere og efter-kommere end for unge af dansk herkomst,se Factbook.dk.3

Anm.: Den kumulerede procentvise tilgang ved fx18-årsalderen viser, hvor stor en andel af de elever,der gik i gang med en ungdomsuddannelse i 2007,som var 18 år eller derunder (stiplede linjer viserfordelingen i 2006). Elever, der tilgår en uddannelse,tæller kun med én gang, såfremt de afbryder og på-begynder uddannelsen igen inden for en periode på15 måneder.Kilde: UNI¶C Statistik & Analyse.

Personer uden kompetencegivende uddannelse.

De unges alder ved påbegyndelse af en ung-domsuddannelse afspejler, at mange holderuddannelsespauser efter at have færdiggjortfolkeskolen. Blandt de 22-24-årige i 2007havde omkring hver fjerde ikke gennemførtuddannelse ud over folkeskolen, se figur7.6.

117

UNGDOMSUDDANNELSER

Figur 7.6 Uddannelse og beskæftigel-se efter folkeskolen, 2007Pct. af aldersgruppe10080604020016-18 år19-21 år22-24 årAfsluttet med folkeskole og ikke i beskæftigelseAfsluttet med folkeskole og i beskæftigelseUnder uddannelse eller har fuldført100806040200

Figur 7.7 Elever på erhvervsrettedeungdomsuddannelser, 2007MerkantileBygge og anlægSocial- og sundhedsudd.Teknologi og kommunikationFra jord til bordMekanik, transport og logistikServiceHåndværk og teknikErhvervsgrunduddannelsenErhvervsfaglige udd., øvrigeLandbrugsuddannelser0510 15 20 25 30Pct. af alle elever

Anm.: Gennemført uddannelse inkluderer ungdoms-uddannelse eller videregående uddannelse.Kilde: Specialkørsel fra Danmarks Statistik.

Anm.: Social- og sundhedsuddannelserne omfatterogså pædagogisk grunduddannelse og fodterapeut.Erhvervsfaglige udd., øvrige dækker bl.a. søfart.Kilde: UNI¶C Statistik & Analyse.

Erhvervsrettede ungdomsud-dannelserDe erhvervsrettede ungdomsuddannelseromfatter erhvervsuddannelser inden for detmerkantile og tekniske område, social- ogsundhedsområdet (sosu), erhvervsgrundud-dannelsen (egu) samt uddannelser inden forlandbrug og søfart mv. Alle erhvervsrettedeungdomsuddannelser er erhvervskompeten-cegivende.I 2007 var godt 126.000 elever i gang meden erhvervsrettet ungdomsuddannelse. Demest udbredte uddannelser var de merkanti-le uddannelser samt bygge- og anlægsud-dannelserne, se figur 7.7.

GennemførelseKun omkring halvdelen af de elever, derpåbegynder en erhvervsrettet ungdomsud-dannelse, gennemfører, se figur 7.8.Figur 7.8 Gennemførelse af erhvervs-rettet ungdomsuddannelse, 2000-2007Pct. af eleverne706560555045706560555045

40402000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007

Anm.: Andel af elever, der er påbegyndt en uddan-nelse et givent år, og som forventes at gennemføre.Afbrud med efterfølgende start inden for 15 mdr. påsamme uddannelsesgruppe regnes ikke som afbrud.De seneste år er gennemførelsesprocenterne estime-rede og derfor usikre.Kilde: UNI¶C Statistik & Analyse.

118

UNGDOMSUDDANNELSER

Blandt elever af dansk herkomst lå gennem-førelsesprocenten på 52 pct. mod 40 pct. forindvandrere og efterkommere i 2007, seFactbook.dk.Af de elever, der afbryder en erhvervsrettetungdomsuddannelse, er det omkring en fjer-dedel, der påbegynder en ny ungdomsud-dannelse eller en videregående uddannelseinden for en periode på godt to år. Blandtde, der ikke går i gang med en ny uddannel-se, er der en andel på omkring 20 pct., somallerede har taget enten en studieforbere-dende eller en erhvervskompetencegivendeuddannelse, se Factbook.dk.De fleste erhvervsrettede ungdomsuddan-nelser består af et indledende grundforløb oget efterfølgende hovedforløb. Grundforløbetforegår som hovedregel på skole. Hovedfor-løbet veksler mellem praktikophold og un-dervisning på skole. På grundforløbet låfrafaldet på 34 pct. i 2007, mens 22 pct. afde, der påbegyndte hovedforløbet, faldt fra,se Factbook.dk.De nyeste indikatorer for frafaldet seks må-neder efter eleverne er påbegyndt et grund-forløb, viser en positiv udvikling. Af de ele-ver, der gik i gang med et grundforløb i 3.kvartal 2008, havde 16 pct. afbrudt uden atvælge en anden erhvervsuddannelse efter ethalvt år. Blandt de elever, der påbegyndte etgrundforløb i 3. kvartal 2007, var andelen21 pct., se Factbook.dk.For unge, der går den direkte vej gennemuddannelsessystemet, vil det gennemsnitligttage 3,7 år at fuldføre en erhvervsrettet ung-domsuddannelse efter afslutningen af 9.klasse. Der går imidlertid 7,4 år i gennem-snit fra de unge afslutter 9. klasse, til de harfærdiggjort en erhvervsrettet ungdomsud-dannelse. Det gennemsnitlige ekstra tids-forbrug udgør således godt 3½ år, se figur7.9.

Figur 7.9 Ekstra tidsforbrug for er-hvervsrettede ungdomsuddannelserÅr5432102001-1UddannelsespauseDobbelt ung.udd.Forsinkelse ift. norm.Studieskift10. klasseSamlet mertidsforbrug200220032004200520062007-1543210

Anm.: Baseret på profilmodellen, se boks 7.2. Ud-dannelsespause er fx arbejde og rejseaktivitet. Dob-belt ungdomsuddannelse er tid anvendt på nye ung-domsuddannelsesforløb efter gennemførelse af énungdomsuddannelse. Forsinkelse ift. norm. er mer-tidsforbrug ift. den endelige uddannelses normeredestudietid (kan være negativ ved merit).Kilde: UNI¶C Statistik & Analyse.

Det ekstra tidsforbrug er faldet betydeligt deseneste år. Det skyldes blandt andet, at færreunge tager en dobbelt ungdomsuddannelse,og at de har mindre forsinkelse undervejs.Overgang til videre uddannelseMed den rette fagsammensætning kan deerhvervsrettede ungdomsuddannelser kvali-ficere til at påbegynde en række korte ogmellemlange videregående uddannelser.Blandt unge, der afslutter en erhvervsud-dannelse uden tidligere at have gennemførten studiekompetencegivende ungdomsud-dannelse, går knap 5 pct. i gang med en vi-deregående uddannelse inden for de efter-følgende godt to år. Andelen har været no-genlunde uændret de seneste år, se figur7.10.

119

UNGDOMSUDDANNELSER

Figur 7.10 Overgang til videregåendeuddannelse, 2001-2005Pct. af eleverne6KVU54321020012002200320042005MVU5432106

Figur 7.11 Beskæftigede 30-34-årige,1997-2006Pct. af de 30-34-årige i arbejdsstyrken100Erhvervsrettede ungdomsuddannelser9595100

90Folkeskolen85

801997

801999200120032005

Anm.: Pct. af eleverne, der overgår til videregåendeuddannelse inden for 27 måneder efter gennemførel-se af erhvervsfaglige hovedforløb. Årstal angiver detår, hovedforløbet er afsluttet.Kilde: UNI¶C Statistik & Analyse.

Overgang til beskæftigelseBeskæftigelsen blandt unge med en er-hvervsrettet ungdomsuddannelse er generelthøj. I 2006 var 98 pct. af de 30-34-årige iarbejdsstyrken med en erhvervsrettet ung-domsuddannelse i beskæftigelse. Til sam-menligning var dette tilfældet for 92 pct. afden tilsvarende aldersgruppe blandt ufaglær-te, se figur 7.11.

Anm.: Beskæftigede i pct. af arbejdsstyrken opgjortpå højeste fuldførte uddannelse per 1. oktober. Ar-bejdsmarkedsstatus i uge 48. Ekskl. aktiverede. Alderopgjort per 1. januar året efter. Der er foretaget æn-dringer i metoden i forhold til Konkurrenceevnerede-gørelse 2008. Fx talte studerende på deltid (under 28timer om ugen) ikke med i opgørelsen tidligere.Kilde: UNI¶C Statistik & Analyse og egne beregnin-ger.

Af de nyuddannede med en erhvervsuddan-nelse var 94 pct. i beskæftigelse i 2006. Derer imidlertid betydelige forskelle mellemuddannelserne. Fra en beskæftigelsesgrad på100 pct. blandt nyuddannede reddere til un-der 80 pct. for nyuddannede beklædnings-håndværkere, se Factbook.dk.

Gymnasiale uddannelserDe gymnasiale uddannelser består af de al-mengymnasiale og de erhvervsgymnasialeuddannelser. De almengymnasiale uddan-nelser omfatter studentereksamen (stx) oghøjere forberedelseseksamen (hf). De er-hvervsgymnasiale uddannelser omfatterhøjere handelseksamen (hhx) og højere tek-nisk eksamen (htx).De gymnasiale uddannelser er almendan-nende og studieforberedende og giver for-melt set ikke erhvervskompetence. Derforpåbegynder de fleste studenter efterfølgendeen videregående uddannelse.

120

UNGDOMSUDDANNELSER

I 2007 gik knap 42.000 elever i gang med engymnasial uddannelse. De fleste valgte stx,og andelen har været uændret det seneste år.Til gengæld er andelen, der vælger hf, fal-dende, se figur 7.12.Figur 7.12 Tilgang til gymnasiale ud-dannelser fordelt på retning, 2000-07Pct. af samlet tilgang10090807060504030201002000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007stxhhxhtxhf1009080706050403020100

Figur 7.13 Gennemførelse af gymnasi-al ungdomsuddannelsePct. af eleverne90858075Htx7065Hf7065StxHhx90858075

60602000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007

Anm.: Andel af elever, som er påbegyndt en uddan-nelse et givent år, der forventes at gennemføre. Af-brud med efterfølgende start inden for 15 mdr. påsamme uddannelsesgruppe regnes ikke som afbrud.De seneste år er gennemførelsesprocenterne estime-rede og derfor usikre.Kilde: UNI¶C Statistik & Analyse.

Kilde: UNI¶C Statistik & Analyse.

GennemførelseGennemførelsesprocenten er højest på stxmed ca. 83 pct. og lavere på de erhvervs-gymnasiale uddannelser og hf. For de er-hvervsgymnasiale uddannelser ligger gen-nemførelsesprocenten i 2007 på niveau medtidligere år efter et midlertidigt dyk i perio-den 2004-2006, se figur 7.13.

Nogle studenter påbegynder en anden ung-domsuddannelse umiddelbart efter studen-tereksamen. I 2007 var det tilfældet for ca. 3pct. af de almengymnasiale studenter, mensandelen var faldet til ca. 14 pct. for studenterfra de erhvervsgymnasiale uddannelser, sefigur 7.14.

121

UNGDOMSUDDANNELSER

Figur 7.14 Studenters overgang til an-den ungdomsuddannelse, 1995-2007

Figur 7.15 Overgang til videregåendeuddannelse, 2001-2005Pct. af studenterne75Overgang fra almengymnasium75

Pct. af studenterne3530Overgang fra erhvervsgymnasium252015105Overgang fra almengymnasium0199519971999200120032005

3530502520151050200702001020052525Overgang fra erhvervsgymnasium50

2002

2003

2004

Anm.: Andelen af studenterne, der påbegynder en nyungdomsuddannelse inden for tre måneder efter ek-samen. Årstal angiver fuldførelsesåret for den gym-nasiale uddannelse. Faldet fra 2004 til 2005 afspejlerafskaffelsen af 1-årig hhx.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Anm.: Andel af studenterne, der påbegynder en vide-regående uddannelse inden for 27 måneder eftereksamen. Årstal angiver fuldførelsesåret for dengymnasiale uddannelse.Kilde: UNI¶C Statistik & Analyse.

Overgang til videre uddannelseDer er flere almengymnasiale end erhvervs-gymnasiale studenter, der overgår til videre-gående uddannelse. Næsten to tredjedele afde almengymnasiale studenter fra årgang2005 påbegyndte en videregående uddannel-se inden for godt to år efter studentereksa-men. Blandt de erhvervsgymnasiale studen-ter var det tilfældet for lidt over halvdelen.Andelen er stigende for både almengymna-siale og erhvervsgymnasiale studenter, sefigur 7.15.

En stigende andel af studenterne er de sene-ste år overgået til en videregående uddan-nelse inden for natur, teknik eller sundhed.Udviklingen skyldes især en øget overgangtil uddannelser inden for sundhed, se Fact-book.dk.Ti år efter eksamen er mellem 9 og 16 pct.af studenterne enten ikke påbegyndt en er-hvervskompetencegivende uddannelse, ellerde er faldet fra uden at gå i gang med en ny.Andelen er højest for hf, hvor den har liggetrelativt stabilt over en årrække. Til gengælder den faldet markant for hhx de seneste år,se figur 7.16.

122

UNGDOMSUDDANNELSER

Figur 7.16 Restgruppen 10 år efter ek-samen, 2003-2007Pct. af studenterne3025Hhx20Hf1510Stx502003502007Htx1510203025

Figur 7.17 RammevilkårLove ogbekendtgørelser mv.

UndervisereUddannelsestilbudØkonomiUngdoms-uddannelser

PraktikElevernesforudsætningerDet øvrige samfund

Vejledning

2004

2005

2006

Anm.: Tal fra fx 2007 angiver studenterårgangen fra1997, der 10 år senere ikke har påbegyndt en er-hvervskompetencegivende uddannelse eller har af-brudt en uddannelse uden at påbegynde en ny.Kilde Danmarks Statistik og egne beregninger.

Rammevilkårene belyses nedenfor på deområder, hvor der findes statistiske indikato-rer.PraktikpladserGennemførelsen af en erhvervsrettet ung-domsuddannelse kan hænge sammen medmulighederne for at indgå en praktikaftale.Ved udgangen af 2008 var der ca. 3.900praktikpladssøgende elever. Det er en stig-ning på 700 elever i forhold til året før, hvil-ket formentlig skyldes konjunkturtilbagesla-get i anden halvdel af 2008, se figur 7.18.

Rammevilkår for ungdomsud-dannelserneAndelen af unge, der gennemfører en ung-domsuddannelse, afhænger af en række for-skellige rammevilkår. Et meget vigtig ram-mevilkår er de forudsætninger, eleverne harmed sig fra folkeskolen. Knap hver sjetteelev er uden funktionelle læsekompetencerved afslutningen af folkeskolen. Det er imange tilfælde en barriere i forhold til atgennemføre en ungdomsuddannelse, se ka-pitel 6.Indsatsen fra elever, lærere og ledelse samtden vejledning, de unge får, udgør ligeledesvigtige rammevilkår for ungdomsuddannel-serne. Herudover kommer de love og aftaler,der regulerer denne indsats, samt de fysiskeog økonomiske rammer for undervisningen.For de erhvervsrettede ungdomsuddannelservil de unges muligheder for at få en praktik-plads også have betydning for gennemførel-sen.

123

UNGDOMSUDDANNELSER

Figur 7.18 Praktikpladssøgende, 2003-20081.000 elever121086420200312108

Figur 7.19 Andel af igangværende medpraktikpladsaftale, 2003-2008Pct. af elever1008060Dansk herkomstIndvandrere og efterkommere6040200200810080

64042020082002003

2004

2005

2006

2007

2004

2005

2006

2007

Anm.: Søgende i alt inkluderer elever i skolepraktikopgjort ultimo året. Grundet ændringer i opgørelsenaf praktikpladssøgende per 1. april 2005 er en del affaldet fra 2004 til 2005 teknisk begrundet. Ekskl.sosu og pædagogisk grunduddannelse (pgu). Inkl.landbrugsuddannelser fra og med juli 2008.Kilde: UNI¶C Statistik & Analyse.

Anm.: Andel elever med praktikaftaler ud af summenaf elever med praktikaftaler og elever i skolepraktikopgjort ultimo året. Ekskl. sosu og pædagogiskgrunduddannelse (pgu). Inkl. landbrugsuddannelserfra og med juli 2008.Kilde: UNI¶C Statistik & Analyse.

Der var ca. 1.600 elever i skolepraktik vedudgangen af 2008. Det svarer stort set tilniveauet året før, se Factbook.dk.Udviklingen på praktikpladsområdet i peri-oden 2003 til 2007, hvor antallet af praktik-pladssøgende er faldet kraftigt, har ikkemindst været til gavn for unge af udenlandskherkomst. Andelen af indvandrere og efter-kommere med en praktikpladsaftale har iperioden nærmet sig niveauet for elever afdansk herkomst, og stigningen er fortsat i2008, se figur 7.19.

Realistiske uddannelsestilbudFor at alle unge kan få en ungdomsuddan-nelse, skal erhvervsuddannelserne udbydeuddannelser til elever med meget forskelligeforudsætninger. Uddannelserne skal afspejleen job- og kompetenceprofil på arbejdsmar-kedet og skal for de svage elever ikke inde-holde krav om bestemte fag og niveauer, derudelukkende har betydning for adgangen tilvideregående uddannelse.Erhvervsgrunduddannelsen (egu) er et tilbudtil unge under 30 år med svagere uddannel-sesmæssige forudsætninger. Uddannelsenbestår af perioder på skole og perioder ipraktik og varer normalt to år. Skoleforløbeter sammensat af elementer fra en rækkeforskellige uddannelsesområder. Tilgangentil egu har ligget på omkring 800 elever deseneste år, se figur 7.20.

124

UNGDOMSUDDANNELSER

Figur 7.20 Tilgang til egu, 2001-2007Antal elever9008007006005004002001 2002 2003 2004 2005 2006 2007900800700

Figur 7.21 Ny mesterlære, 2006-2008Antal aftaler2.4002.0001.6001.200600500400

2.4002.0001.6001.2008004000200720-24 år200825 år eller ældre

80040002006Under 20 år

Anm.: Tilgangen er opgjort i kalenderåret.Kilde: UNI¶C Statistik & Analyse.

Anm.: 2006 vedrører kun perioden august-december.Kilde: UNI¶C Statistik & Analyse.

Eleverne er dog blevet ældre, når de starterpå egu. I 2007 var ca. 60 pct. af eleverneover 18 år ved uddannelsens start mod ca.35 pct. året før, se Factbook.dk.I august 2006 indførtes en ny mesterlære-ordning på erhvervsuddannelsesområdet.Ordningen indebærer, at eleverne først er etår i en virksomhed med mulighed for atsupplere med nødvendig skoleundervisningfra grundforløbet undervejs. Resten af ud-dannelsen forløber ligesom på den alminde-lige erhvervsuddannelse, hvor der vekslesmellem praktik og skoleundervisning.Der blev indgået ca. 2.100 aftaler om nymesterlære i 2008. Det er en stigning påomkring 500 aftaler i forhold 2007. Mereend halvdelen af aftalerne blev indgået afunge under 20 år, se figur 7.21.

I august 2007 trådte en ny lov i kraft omuddannelse for unge med særlige behov.Loven retter sig mod unge udviklingshæm-mede og andre unge med særlige behov, derikke har mulighed for at gennemføre en an-den ungdomsuddannelse, og indebærer, atkommunerne skal tilbyde de unge en 3-årigungdomsuddannelse. 790 unge var i gangmed uddannelsen per 31. maj 2008.UnderviserneUndervisningsindsatsens omfang såvel somfaglige og pædagogiske kvalitet har afgø-rende betydning for elever og studerendesudbytte af undervisningen.En kortlægning af lærernes arbejdstid på deforskellige ungdomsuddannelser i 2006 vi-ste, at lærerne ved de gymnasiale uddannel-ser i gennemsnit underviste mindre end 25pct. af nettoarbejdstimerne (bruttoarbejdstidekskl. ferier og fridage). På det merkantileog tekniske område (eud) underviste lærerneknap 33 pct. af nettoarbejdstimerne, menslærerne ved sosu-uddannelserne i gennem-snit underviste 25 pct. af nettoarbejdstimer-ne, se figur 7.22.

125

UNGDOMSUDDANNELSER

Figur 7.22 Lærernes arbejdstid, 2006Pct. af nettoarbejdstiden100806040200stxUndervisninghhxhtxeudPausersosuØvrige opgaverForberedelse100806040200

Figur 7.23 Udgifter til ungdomsuddan-nelserne, 2005NZLCHEFINFRADNKKORSWEITAAUTOECDNORDEUCZESVKPOLHUNPRTUSATURAUSJPNMEXNLDIRE0,00,51,01,52,0Pct. af BNP5 (10)

Anm.: Nettoarbejdstid (dvs. ekskl. ferie og fridage).”Øvrige opgaver” omfatter en række forskelligeadministrative opgaver, mødevirksomhed mellemlærerne indbyrdes og andre faggrupper i og uden forinstitutionen, og i denne opgørelse rette- og eksa-menstid mv.Kilde: Rambøll Management A/S for Undervis-ningsministeriet (2007), Kortlægning af lærernesarbejdstid på de almene gymnasier samt på erhvervs-skolerne.

Udgifter til ungdomsuddannelserneI 2005 brugte Danmark, hvad der svarer tilknap 1,4 pct. af BNP på ungdomsuddannel-ser. Andelen er steget i forhold til 2004,hvilket betyder, at Danmark er rykket fremfra en placering i midterfeltet til en place-ring i top fem blandt OECD-landene, sefigur 7.23.

Anm.: Summen af private og offentlige udgifter tiluddannelse i pct. af BNP (ekskl. studiestøtte). Belgi-en, Grækenland og UK har kun et samlet tal for fol-keskole og ungdomsuddannelser og er derfor ikkevist i figuren. Tal for Tyrkiet er fra 2004.Kilde: OECD, Education at a Glance, 2008.

Stigningen fra 2004 til 2005 skyldes primærtet øget elevtal og relativt flere elever på delidt dyrere erhvervsfaglige uddannelser.Den internationale sammenligning skal dogtolkes med stor forsigtighed, da indhold ogopbygning i ungdomsuddannelserne varierermeget på tværs af landene. Fx er der ikke enensartet praksis med hensyn til, hvordanvirksomhedernes lønudgifter i praktikperio-derne indregnes i udgifterne til ungdomsud-dannelserne.

126

VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

Andel med videregående uddannelseTilgang til videregående uddannelseGennemførelseGennemførelsesalderFordeling på fagområderInternational studentermobilitetBeskæftigelse efter uddannelseRammevilkår for de videregåendeuddannelserØkonomisk tilskyndelseUddannelsesinstitutionerneUdgifter til videregående uddannelse

131133133134136138140

140141142142

VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

Et højt uddannelsesniveau er en forudsæt-ning for, at danske virksomheder kan begåsig i den globale konkurrence, og for at denoffentlige sektor kan levere service af højkvalitet.Det er regeringens mål, at��Mindst 50 pct. af en ungdomsårgangskal gennemføre en videregående ud-dannelse i 2015.Flere unge skal tage en uddannelse indenfor teknik, natur og sundhed.Unge, der tager en videregående uddan-nelse, skal på længere sigt som hovedre-gel være færdige, når de er omkring 25år.Kvaliteten af de videregående uddannel-ser skal kunne måle sig med de bedste iverden og have et indhold, som dækkersamfundets behov for arbejdskraft.

Andelen af studerende, der tager en uddan-nelse inden for natur, teknik og sundhed ersamlet set lavere end i de fleste andreOECD-lande. Men en stigende andel af stu-denterne vælger en fagkombination, dergiver dem mulighed for at fortsætte på enuddannelse inden for natur, teknik og sund-hed.Knap 45 pct. af en ungdomsårgang i 2007forventes at gennemføre en videregåendeuddannelse inden for 25 år efter 9. klasse.Det er lidt mindre end året før. Udviklingendækker over, at flere forventes at tage enlang videregående uddannelse, mens færreforventes at gennemføre en kort eller mel-lemlang videregående uddannelse.Til gengæld forventes flere at gennemføreen videregående uddannelse inden for ti årefter 9. klasse. Det ekstra tidsforbrug i for-hold til den direkte vej fra 9. klasse er sam-tidig reduceret markant det seneste år foralle typer af videregående uddannelser. Re-duktionen i det ekstra tidsforbrug skyldesisær mindre tid brugt på uddannelsespauserog studieskift.

�

Andelen af danskere med en videregåendeuddannelse er stigende. I 2006 havde lidtover 33 pct. af de 25-34-årige en videregå-ende uddannelse. Danmark er dog rykkettilbage i det internationale felt, da andelen ersteget mere i en række andre lande. Om-kring 1 pct.point adskiller Danmark fra enplacering i top fem.

Tabel 8.1 Hvordan ligger Danmark i forhold til andre lande?Seneste årsudvikling i DNKPlacering blandt OECD-landeneMellem gen-Undernemsnit ogTop 5gennemsnittop 5

Andel 25-34-årige med en videregå-Ò�ende uddannelseAndel med en uddannelse inden for��teknik, natur eller sundhedLav gennemførelsesalder*Ò�Andel internationale studerendeÒ�Samlet vurderingÒ�Anm.:Ò,�ogÔangiver henholdsvis fremgang, status quo og tilbagegang i danske data siden Konkurrenceevnerede-gørelse 2008, mens kasserne angiver Danmarks position i forhold til andre OECD-lande. For den samlede vurderingopnås en placering i top fem, når Danmark ligger i top fem på mere end halvdelen af de viste områder. * angiver, at derer tale om data for EU (inkl. Norge og Island). De opstillede mål refererer til figur 8.1 og figur 8.2 (Andel 25-35-årigemed en videregående uddannelse), figur 8.13 og figur 8.14 (Andel med en uddannelse inden for teknik, natur og sund-hed), figur 8.7 og figur 8.8 (Lav gennemførelsesalder) samt figur 8.16 og figur 8.17 (Andel internationale studerende).

129

VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

De videregående uddannelser skal ruste destuderende til et arbejdsliv i en global ver-den. Uddannelsesinstitutioner skal tiltrækkeog fastholde de bedste studerende og under-visere med afsæt i stærke faglige uddannel-sesmiljøer.Det er regeringens mål, at��Alle unge skal have en uddannelse medglobalt perspektiv.Det skal være mere attraktivt for højt-kvalificerede udenlandske studerende ogundervisere at komme til Danmark.Tabel 8.2 Nye initiativer – 2008/2009

�

Uddannelsesinstitutionerne og universi-teterne skal fortsat udvikle og videreud-vikle attraktive faglige miljøer, så de kanbidrage til at tiltrække og fastholde højt-kvalificeret arbejdskraft og virksomhe-der i Danmark.

Internationale studerende udgjorde knap 5pct. af samtlige studerende på de videregå-ende uddannelser i 2006. Det giver Dan-mark en relativt god placering i sammenlig-ning med andre ikke-engelsktalende OECD-lande.

ÆNDREDE ADGANGSKRAV�Med adgangsbekendtgørelsen for 2009 er der skabt direkte adgang for ansøgere med en erhvervsud-dannelse på tre år eller derover til relevante erhvervsakademiuddannelser. Initiativet sigter på at øgeovergangen fra erhvervsuddannelserne til de videregående uddannelser.NYE UDDANNELSER�I december 2008 og januar 2009 er der i alt blevet godkendt 21 nye erhvervsakademi- og professi-onsbacheloruddannelser. Godkendelsen skete på baggrund af en positiv indstilling fra Akkredite-ringsrådet. Uddannelserne dækker et bredt spektrum af fagområder som fx bio-lab, energiteknik,webudvikling, kunstformidling, design og handel. Uddannelserne udbydes fra august 2009. Samti-dig udvides antallet af godkendte uddannelsessteder.ELITEUDDANNELSER�I globaliseringsstrategien var et af initiativerne, at der skulle etableres eliteuddannelser. Fase 1 i ini-tiativet er etablering af elitekandidatuddannelser. Denne fase er iværksat, og 12 eliteuddannelser ergodkendt. Af disse er fire uddannelser i gang, mens de resterende starter i september 2009. Fase 2 eretablering af elitemoduler. Elitemodulerne vil blive udbudt fra september 2009.FÆRDIGGØRELSESBONUS�I 2009 indføres en ny færdiggørelsesbonusordning for universiteterne, som erstatter den hidtidigeordning. Fremover vil der blive udløst bachelorbonus til universiteterne, når en studerende gennem-fører en bacheloruddannnelse inden for normeret tid plus et år, og der vil blive udløst kandidatbo-nus, når studerende gennemfører en kandidatuddannelse på normeret tid.Anm.: Større initiativer siden Konkurrenceevneredegørelse 2008. Se appendiks 2 for en nærmere beskrivelse.

130

VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

Andel med videregående ud-dannelseAndelen af danskere med en videregåendeuddannelse er stigende. I 2006 havde lidtover hver tredje af de 25-34-årige en videre-gående uddannelse. Heraf havde op mod 7pct. en kort videregående uddannelse, 18pct. en mellemlang videregående uddannel-se og knap 9 pct. en lang videregående ud-dannelse, se figur 8.1.1Figur 8.1 Andel af 25-34-årige med envideregående uddannelse, 1990-2006Pct. af de 25-34-årige3530252015105LVUKVUMVUVU i alt3530252015105

Figur 8.2 Andel af 25-34-årige med envideregående uddannelse, 2006Pct. af de 25-34-årige i befolkningen60509 (7)40302010CANJPNKORNZLIREBELNORFRADNKUSAESPSWEAUSFINUKNLDOECDCHEISLPOLGRCDEUHUNPRTAUTMEXITASVKCZETUR

6050403020100

Anm.: De internationale tal er ikke direkte sammen-lignelige med de danske tal i figur 8.1, se boks 8.1.Kilde: OECD, Education at a Glance, 2008.

Boks 8.1 International sammenligningDe internationale sammenligninger af uddannel-sesniveauet er baseret på OECD’s Labour ForceSurvey (Arbejdskraftundersøgelsen). Da dennestatistik er baseret på interview, kan tallene ikkedirekte sammenlignes med de danske register-baserede oplysninger. Der er en tendens til, atinterviewbaserede undersøgelser overvurdererbefolkningens uddannelsesniveau.

001990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006

Anm.: Højeste fuldførte uddannelse er opgjort per 1.oktober i året, mens alder er opgjort 1. januar åretefter. MVU omfatter universitetsbachelorer, profes-sionsbachelorer, diplomuddannelser og øvrige MVU.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Andelen med en videregående uddannelse ersteget i forhold til året før, hvormed denhistoriske tendens fortsætter. Uddannelses-niveauet er imidlertid øget mere i en rækkeandre lande. Danmark er derfor rykket topladser tilbage i det internationale felt i for-hold til sidste års redegørelse. Det er dogkun omkring 1 pct.point, der adskiller Dan-mark fra en placering i top fem, se figur 8.2.

Hvis der ses på den adfærd, der er i uddan-nelsessystemet i dag (2007), og det antages,at denne vil være uændret fremover, vilknap 45 pct. af en ungdomsårgang fuldføreen videregående uddannelse inden for 25 årefter 9. klasse. Det er et fald på 1 pct.point iforhold til året før.Udviklingen dækker over, at flere forventesat tage en lang videregående uddannelse,mens færre forventes at gennemføre en korteller mellemlang videregående uddannelse,se figur 8.3.

Der er offentliggjort foreløbige tal for 2007 medhensyn til andelen af 25-34-årige med en videregåen-de uddannelse. De foreløbige tal er forbundet med etregistreringsefterslæb, hvilket betyder, at tallene ikkekan sammenholdes med de endelige tal.

131

VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

Figur 8.3 Forventet gennemførelse 25år efter 9. klasse, 1990-2007Pct. af årgang504030MVU20LVU10KVU001990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 20061020VU i alt504030

videregående uddannelse inden for ti år efter9. klasse, er der således sket en stigning fra2006 til 2007 på godt 1 pct.point. Andelen,der forventes at gennemføre en videregåen-de uddannelse inden for ti år efter 9. klasse,udgør omkring 30 pct. i 2007, se figur 8.4.Figur 8.4 Forventet gennemførelse 10år efter 9. klasse, 2006 og 2007Pct. af årgang50403020100AlleKvinderMænd2006200750403020100

Anm.: Baseret på profilmodellen, se boks 8.2.Profiltal fra før 2000 er kun beregnet for 1990 og1995. Mellemliggende år er beregnet vha. lineærinterpolation. MVU er inkl. universitetsbachelorer.Kilde: UNI¶C Statistik & Analyse.

Når færre forventes at gennemføre en korteller mellemlang videregående uddannelse,kan det blandt andet afspejle de særligt godebeskæftigelsesmuligheder i 2007. Det kanhave afholdt nogle fra at gå i gang med enuddannelse, mens andre kan have afbrudt etuddannelsesforløb til fordel for fuldtidsbe-skæftigelse.Boks 8.2 Profilmodellen

Anm.: Baseret på profilmodellen, se boks 8.2.Kilde: UNI¶C Statistik & Analyse.

Flere kvinder end mænd ventes at gennem-føre en videregående uddannelse. Det sam-me gør sig gældende for personer af danskherkomst sammenlignet med indvandrere ogefterkommere, men forskellen er indsnævretde seneste to år, se Factbook.dk.

Profilmodellen beregner, hvordan en ung-domsårgang forventes at uddanne sig i løbetaf 25 år efter afslutningen af 9. klasse. Vedberegningen antages det, at en årgangs uddan-nelsesadfærd gennem perioden svarer til ad-færden i uddannelsessystemet det år, den på-gældende årgang afsluttede 9. klasse.Tallene er genberegnet for alle historiske år ogvil derfor afvige fra sidste års opgørelse. SeFactbook.dk for en nærmere beskrivelse af me-toden.

Faldet i andelen, der forventes at gennemfø-re en videregående uddannelse, skyldes enændret uddannelsesadfærd blandt de lidtældre aldersgrupper. Hvis der alene ses påandelen, der forventes at gennemføre en132

VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

825

Boks 8.3 Videregående uddannelserDekorte videregående uddannelser(erhvervs-akademiuddannelser) varer 1½-2½ år og inde-holder mindst tre måneders praktik. Adgangs-kravet er enten en gymnasial uddannelse eller enerhvervsuddannelse. Uddannelserne skal kvali-ficere de uddannede til at varetage praksisnæreerhvervsfunktioner, fx installatør, datamatiker,og designteknolog. Derudover findes korte vide-regående uddannelser inden for bl.a. politi, for-svar og det kunstneriske område.Demellemlange videregående uddannelser(professionsbacheloruddannelser) varer 3-4 årog indeholder mindst seks måneders praktik.Adgangskravet er typisk en gymnasial uddan-nelse. Uddannelserne skal kvalificere de uddan-nede til at varetage praksisnære, komplekse ogudviklingsorienterede erhvervsfunktioner, fxfolkeskolelærer, sygeplejerske, diplomingeniørog journalist. Derudover findes mellemlangevideregående uddannelser inden for bl.a. søfart,forsvar og det kunstneriske område.Delange videregående uddannelserudbydes påuniversiteterne og er delt op i en treårig bache-loruddannelse og en toårig kandidatuddannelse.Bacheloruddannelsen er en selvstændig afsluttetuddannelse, som giver både erhvervskompeten-ce og adgang til en kandidatuddannelse, fx civil-ingeniør, jura og lægevidenskab. Ud over uni-versitetsuddannelser findes lange videregåendeuddannelser inden for forsvaret og det kunstne-riske område.

Figur 8.5 Tilgang, 2000-20071.000 personer25201510KVU55LVUMVU1510

002000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007

Anm.: LVU inkluderer tilgang til universitetsbache-loruddannelser og de udelte kandidatuddannelser(tilgang til de delte kandidatuddannelser forudsætterbegyndelse på en bacheloruddannelse og er derforikke medtaget). MVU inkluderer professionsbachelo-rer og de øvrige mellemlange videregående uddan-nelser.Kilde: UNI¶C Statistik & Analyse.

GennemførelseDet er ikke alle, der gennemfører den ud-dannelse, de går i gang med. Nogle ombe-stemmer sig og påbegynder en anden ud-dannelse, mens andre dropper helt ud afuddannelsessystemet.Af de studerende, som påbegynder en uni-versitetsbachelor, gennemfører ca. 74 pct.Langt de fleste af disse fortsætter på en 2-årig kandidatuddannelse. På denne del afuddannelsen ligger gennemførelsesprocen-ten på ca. 83 pct.Gennemførelsesprocenten er det seneste årsteget på alle videregående uddannelser. Iløbet af perioden 2000-2007 er det først ogfremmest gennemførelsesprocenten for uni-versitetsbachelorer, der har været stigende,se figur 8.6.

Tilgang til videregående uddannelseI 2007 påbegyndte godt 46.000 personer envideregående uddannelse. Det svarer stortset til niveauet året før. Tilgangen til de lan-ge videregående uddannelser har været sti-gende fra 2002 til 2007. Omvendt har til-gangen til de mellemlange videregåendeuddannelser været faldende over perioden,hvilket særligt gælder de seneste år. Tilgan-gen til de korte videregående uddannelserhar ligget relativt stabilt siden 2005, se figur8.5.

133

VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

Figur 8.6 Gennemførelsesprocenter,2000-2007Pct. af de studerende85LVU (2-årig kandidatuddannelse)80MVU7570KVU6565Universitetsbachelorer75708580

teindtægter og lavere offentlige udgifter. Forden enkelte er der også betydelige økonomi-ske gevinster ved at komme tidligere ud påarbejdsmarkedet.I de fleste europæiske lande er hovedpartenaf de studerende færdige med deres videre-gående uddannelse, når de fylder 25 år. Deter ikke tilfældet i Danmark, se figur 8.7.Figur 8.7 25 år eller yngre ved gen-nemførelse, 2006Pct. af de studerende9080706050403020100BELGRCESPTURNLDGNSUKSVKCZEPRTITANORPOLAUTHUNDNKCHEDEUFINISLSWE15 (15)9080706050403020100

60602000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007

Anm.: Andel af de studerende, som er påbegyndt enKVU, der ender med at gennemføre en KVU. Tilsva-rende for de øvrige uddannelsesniveauer. Afbrudmed efterfølgende start inden for 15 mdr. på sammeuddannelsesgruppe regnes ikke som afbrud. De sene-ste år er gennemførelsesprocenterne estimerede ogderfor usikre.Kilde: UNI¶C Statistik & Analyse.

Sandsynligheden for at gennemføre en ud-dannelse afhænger blandt andet af de stude-rendes forudsætninger fra ungdomsuddan-nelsen. Jo højere adgangsgivende eksa-menskarakter, desto større er sandsynlighe-den for at gennemføre uddannelsen.Således viser tal for 2005, at gennemførel-sesprocenten på universitetsbacheloruddan-nelsen er under 50 for studerende med under7,5 i gennemsnit, mens den er op mod 80 forstuderende, der havde et gennemsnit over8,5.2I forhold til professionsbachelor-uddannelserne er der i mindre grad en sam-menhæng mellem gennemførelsesprocenterog karaktergennemsnit, se Factbook.dk.GennemførelsesalderAt unge kommer hurtigt gennem uddannel-sessystemet, er forbundet med betydeligesamfundsøkonomiske gevinster. Hurtigeregennemførelse indebærer både en øget ogmere kompetent arbejdsstyrke, højere skat-2

Anm.: Vedrører første gennemførte videregåendeuddannelse (inkl. universitetsbacheloruddannelser)og kan derfor ikke sammenlignes med figur 8.8.Ekskl. visse korte videregående uddannelser. Perso-ner med uoplyst alder ved gennemførelse er udeladt iberegningerne.Kilde: Eurostat og egne beregninger.

Andelen af de studerende, der er 25 år elleryngre ved gennemførelsen af en videregå-ende uddannelse, har ligget relativt stabiltsiden 2004. I 2007 udgjorde andelen knap30 pct., se figur 8.8.

Da tallene henviser til 2005, er der i denne forbin-delse tale om den gamle karakterskala.

134

VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

Figur 8.8 Alder ved gennemførelse afvideregående uddannelse, 2000-2007Pct. af de studerende504540353025 år eller yngre252020002520200726 år eller yngre5045403530

Den relativt høje gennemførelsesalder iDanmark afspejler, at kun en mindre andelgår den direkte vej gennem uddannelsessy-stemet efter afslutningen af 9. klasse.Unge, der tager en videregående uddannel-se, bruger typisk fra 3½ til op mod 5 år eks-tra på at komme gennem uddannelsessyste-met i forhold til den direkte vej fra 9. klasse.Den største del af det ekstra tidsforbrug lig-ger uden for uddannelsessystemet. På delange videregående uddannelser udgør for-sinkelse dog også en væsentlig del af detekstra tidsforbrug.Det gennemsnitlige ekstra tidsforbrug erreduceret markant det seneste år for alletyper af videregående uddannelser. For gen-nemførelsen af en kort og mellemlang vide-regående uddannelse er det ekstra tidsfor-brug faldet med henholdsvis 5,3 måneder og2,8 måneder fra 2006 til 2007. For de langevideregående uddannelser er det ekstra tids-forbrug reduceret med 5 måneder, se figur8.10.Figur 8.10 Ekstra tidsforbrug, 2006 og2007År6KVUMVULVU5432102006 20072006 20072006 2007UddannelsespauseStudieskiftDobbelt ungd.udd.10. klasseForsinkelse ift. norm.546

2001

2002

2003

2004

2005

2006

Anm.: Ekskl. personer med en universitetsbachelorsom højeste fuldførte uddannelse.Kilde: UNI¶C Statistik & Analyse.

Til gengæld er den typiske alder ved gen-nemførelse af en videregående uddannelsefaldet det seneste år. Det gælder alle typer afvideregående uddannelser, men faldet harværet særlig udtalt for universitetsbachelo-rer, se figur 8.9.Figur 8.9 Medianalder ved gennemfø-relse, 2000-2007År29LVU28272625MVU2827262529

321

KVUUniversitetsbachelor

24242000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007

Anm.: Medianen er den midterste værdi i fordelingen(halvdelen er yngre, og halvdelen er ældre). MVUindeholder professionsbachelorer og øvrige mellem-lange videregående uddannelser.Kilde: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Ud-vikling.

Anm.: Baseret på profilmodellen, se boks 8.2. Ud-dannelsespause er fx arbejde og rejseaktivitet. Dob-belt ungdomsuddannelse er tid anvendt på nye ung-domsuddannelsesforløb efter gennemførelse af énungdomsuddannelse. Forsinkelse ift. norm. er mer-tidsforbrug ift. den endelige uddannelses normeredestudietid. MVU er professionsbachelor.Kilde: UNI¶C Statistik & Analyse.

135

VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

Reduktionen i det ekstra tidsforbrug skyldesisær mindre tid brugt på uddannelsespauserog studieskift.I international sammenligning er det kunislandske studerende, der er ældre end dan-ske, når de påbegynder deres første videre-gående uddannelse, se figur 8.11.Figur 8.11 Medianalder ved tilgang tilførste videregående uddannelse, 2006År2424

Figur 8.12 Medianalder ved tilgang,2000-2007År252423KVU22LVU212122MVU252423

23 (23)

20202000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007

Anm.: LVU er tilgang til universitetsbacheloruddan-nelser og udelte kandidatuddannelser.Kilde: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Ud-vikling.

16GRCESPIREBELMEXUSAUKNLDTURITANORPOLCZEOECDSVKNZLAUTAUSHUNDEUFINCHESWEDNKISL

Anm.: Medianalder ved påbegyndelse af første MVUeller LVU.Kilde: OECD, Education at a Glance, 2008.

Fordeling på fagområderKnap 28 pct. af de færdiguddannede fik i2006 en uddannelse inden for natur, teknikeller sundhed. Det placerer Danmark lidtunder gennemsnittet for OECD-landene.Andelen er særlig lav for natur, mens Dan-mark ligger over gennemsnittet inden forsundhed, se figur 8.13.Danmark er det seneste år rykket tilbageinden for både natur og sundhed, mens pla-ceringen er fastholdt, når det gælder teknik.Med hensyn til natur er Danmark faldet syvpladser tilbage i forhold til Konkurrenceev-ne redegørelse 2008. Udviklingen dækkerover, at andelen også er faldet i en rækkeandre lande fra 2005 til 2006, men faldet harværet mindre end i Danmark.

Den typiske alder ved påbegyndelse af envideregående uddannelse er faldet i Dan-mark. Det gælder for alle typer af videregå-ende uddannelser, men har været særlig ud-talt for de mellemlange videregående ud-dannelser, se figur 8.12.

136

VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

Figur 8.13 De færdiguddannedes fordeling på fagområder, 2006Natur, teknik og sundhedSWPRTFINAUTDEUKORESPUKNORGRCITAFRASVKAUSOECDMEXBELCZEDNKNZLUSACHECANNLDISLTURPOLHUNIREJPN010GRIREUKAUSAUTNZLMEDEUFRAPRTCANESPCHEOECDUSASVKPOLFINISLTURNORKORSWBELCZEDNKNLDITAHUNJPN05

NaturKORFINAUTSWEESPPRTITASVKDEUCZEFRACHETURGRCOECDMEXDNKBELCANNLDUKNORAUSPOLISLUSAHUNNZLJPNIRE0

TeknikPRTSWENORUKDEUFINITABELESPUSANLDDNKFRANZLOECDAUSJPNSVKISLAUTCANGRCMEXCZEPOLKORCHEHUNTURIRE0

Sundhed

12 (9)

16 (16)

18 (17)

25 (18)

20 30 40 50 60Pct. af de færdiguddannede

10152025Pct. af de færdiguddannede

510 15 20 25Pct. af de færdiguddannedefærdiguddannede

5 10 15 20 25Pct. af de færdiguddannedefærdiguddannede

Anm.: Uddannelser kategoriseres ikke helt ens i nationale og internationale opgørelser. De internationale tal kan derforafvige fra de danske tal. Tal for Grækenland er fra 2005.Kilde: OECD, Education database.

Andelen af færdiguddannede inden for detre fagområder har været uændret fra 2006til 2007. Der er imidlertid sket en stigninginden for teknik og et fald inden for sund-hed, se figur 8.14.Figur 8.14 Færdiguddannede inden forteknik, natur og sundhed, 2000-2007Pct. af de færdiguddannede40I alt303040

Den adgangsgivende ungdomsuddannelsekan have betydning for valg af uddannelseog forudsætningerne for at gennemføre den.Andelen af studenter fra stx og htx med ma-tematik på A-niveau i kombination medfysik og kemi på mindst B-niveau er stegetmarkant siden indførelsen af gymnasiere-formen, se figur 8.15.

20TeknikSundhed10Natur02000 2001 2002 2003

02004 2005 2006 2007

Anm.: Andelen af de færdiguddannede, der gennem-fører en uddannelse inden for teknik, natur ellersundhed. Grupperingen af uddannelser er ændret iforhold til Konkurrenceevneredegørelse 2008.Kilde: UNI¶C Statistik & Analyse.

137

VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

Figur 8.15 Andel med matematik på A-og fysik/kemi på mindst B-niveauPct. af studenterne10090807060504030201002006200720082009stxGymnasiereformhtx1009080706050403020100

Figur 8.16 Studerende til og fra Dan-mark, 2006/07 og 2007/081.000 studerende16141210864202006/07 2007/08Danske studerendei udlandet2006/07 2007/08Internationalestuderende i DanmarkHele uddannelserUdvekslingsophold1614121086420

Anm.:. Andel af årets studenter med fagkombinatio-nen matematik på A-niveau samt fysik og kemi påmindst B-niveau. Stiplet linje angiver den forventedeandel ved studentereksamen maj/juni 2009.Kilde: UNI¶C Statistik & Analyse.

Fagkombinationen matematik på A-niveausamt fysik og kemi på mindst B-niveau erfra og med 2008 adgangsgivende til stort setalle videregående uddannelser inden fornatur, sundhed og teknik. I 2009 forventes25 pct. af stx-studenterne og op mod 80 pct.af htx-studenterne at have denne fagkombi-nation.

Anm.: Internationale studerende på en hel uddannelsei Danmark omfatter personer, der er i gang med envideregående uddannelse per 1. oktober det pågæl-dende år. Danske studerende på en hel uddannelse iudlandet er personer, der har modtaget SU-stipendium i løbet af kalenderåret. Udvekslingsop-hold er antal studerende, der har modtaget internatio-naliseringstaxametertilskud.Kilde: CIRIUS.

Udlandsstipendieordningen, der trådte ikraft efteråret 2008, forventes at øge antalletaf danske studerende på udveksling i udlan-det.I 2006 udgjorde internationale studerendeknap 5 pct. af samtlige studerende på devideregående uddannelser. Det giver Dan-mark en forholdsvis god placering i sam-menligning med andre ikke-engelsktalendeOECD-lande. Blandt de nordiske lande erdet kun Sverige, der har en højere andel afinternationale studerende, se figur 8.17.

International studentermobilitetUnge, der uddanner sig i udlandet, er enkilde til ny viden og til at skabe større for-ståelse for andre kulturer. Tilgang af inter-nationale studerende kan samtidig medvirketil et mere internationaliseret studie- og for-skermiljø og bidrage til at tiltrække højtspecialiseret arbejdskraft.De studerende kan vælge enten at tage helederes uddannelse i udlandet eller gennemfø-re en del af uddannelsen via udvekslingsop-hold. Knap 8.300 danskere studerede i ud-landet i 2007/08, mens der var omkring15.300 internationale studerende i Danmark.Det er en stigning fra 2006/07 til 2007/08 påhenholdsvis 70 studerende og 300 studeren-de i forhold til året før, se figur 8.16.

138

VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

Figur 8.17 Internationale studerende,2006Pct. af de studerende2018161412108642020181614121086420

på udvekslingsophold. Det gælder både fordanske studerende og for internationale stu-derende i Danmark, se figur 8.19.Figur 8.19 Studerende på udvekslings-ophold, 2003/04-2007/081.000 studerende87654321LVUMVUKVUKI8765432102003/04 2005/06 2007/08 2003/04 2005/06 2007/08Danske studerende påInternationale studerendeudveksling i udlandetpå udveksling i Danmark

11 (11)

Anm.: Udenlandske studerende i pct. af det samledeantal studerende på videregående uddannelser. ForCAN er tal fra 2005. Der mangler data for en dellande.Kilde: OECD, Education at a Glance, 2008.

AUSNZLUKCHEAUTBELCANOECDIRECZESWEDNKNLDFINUSAJPNHUNNORESPSVK

Antallet af udvekslingsstuderende, derkommer til Danmark, er steget det senesteår. I 2007/08 var der ca. 7.200 udvekslings-studerende i Danmark. Samme år var der ca.5.100 danskere, der tog på udveksling i ud-landet, se figur 8.18.Figur 8.18 Udvekslingsstuderende tilog fra Danmark, 1996/97-2007/081.000 studerende8Indrejsende8

Anm.: KI er uddannelser under Kulturministerietsinstitutioner. MVU indeholder kun professionsbache-lorer. KVU er kun opgjort fra og med 2005/06. Op-gørelsen følger studieåret, KI dog kalenderår (2003-2007).Kilde: CIRIUS.

Udrejsende

Antallet af internationale studerende på enhel videregående uddannelse i Danmark erstagneret i 2007 efter en årrække med kraf-tig vækst. Denne udvikling skal blandt andetses i lyset af studieafgiften, som er indførtfor studerende fra lande uden for EU/EØSfra august 2006. I 2007 var der ca. 8.100internationale studerende på en hel uddan-nelse i Danmark. Heraf udgjorde studerendepå samfundsvidenskabelige uddannelser 31pct. Natur- og sundhedsvidenskabelige ud-dannelser samt tekniske uddannelser tegne-de sig sammenlagt for 55 pct. af de interna-tionale studerende, mens humaniora tegnedesig for 13 pct., se figur 8.20.

01996/97 1998/99 2000/01 2002/03 2004/05 2006/07

Anm.: Der er databrud i serien, da de korte videregå-ende uddannelser først er opgjort fra og med2005/06.Kilde: CIRIUS.

Det er først og fremmest studerende ved delange videregående uddannelser, der tager

139

VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

Figur 8.20 Internationale studerendepå hel uddannelse i Danmark, 2000-071.000 studerende10864202000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007NaturTeknikSundhedSamfundHumaniora108642

Figur 8.21 Beskæftigelsesfrekvens fornyuddannede, 1997-2006Pct. af nyuddannede100MVU90KVULVU80706080706050199920012003200590100

0501997

Kilde: CIRIUS.

Beskæftigelse efter uddannelseNyuddannedesbeskæftigelsesmulighedersvinger med konjunkturerne, men både un-der høj- og lavkonjunkturer vil relativt flereaf de nyuddannede opleve ledighed i en kor-tere eller længere periode.Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannedemed en videregående uddannelse er stegetde seneste år. Det gælder især for nyuddan-nede med en kort eller en lang videregåendeuddannelse, se figur 8.21.

Anm.: Beskæftiget, udvandret eller under højereuddannelse 4-19 måneder efter fuldførelse for stude-rende, der afsluttede uddannelsen i perioden 1/6 åretfør til 31/5 det pågældende år.Kilde: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Ud-vikling.

Beskæftigelsen blandt nyuddannede kangive en indikation af, om uddannelsessyste-met producerer de typer uddannelser, ar-bejdsmarkedet umiddelbart efterspørger.Der er blandt andet høj beskæftigelse blandtnyuddannede revisorer (cand.merc.aud.),læger, maskinmestre og polititjenestemænd.Til gengæld er beskæftigelsen fx relativt lavfor kandidater med en uddannelse i design,se Factbook.dk.

Rammevilkår for de videregå-ende uddannelserAndelen af unge, der fuldfører en videregå-ende uddannelse, afhænger af en række for-skellige rammevilkår, herunder de forud-sætninger, de studerende har med sig fraungdomsuddannelserne. Det gælder ogsåindsatsen fra undervisere og de fysiske ogøkonomiske rammer for undervisningensamt de studerendes egen indsats. Herud-over kommer regulering gennem love ogaftaler mv., se figur 8.22.

140

VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

Figur 8.22 RammevilkårLove ogbekendtgørelser mv.

dog også, at de danske udgifter til uddannel-sesstøtte er de højeste i OECD, se figur8.23.Figur 8.23 Uddannelsesstøtte og stu-dielån, 2005

ØkonomiLedelseVideregåendeuddannelser

Indkomst underuddannelse

Uddannelses-institutionerne

Det øvrige samfund

Rammevilkårene belyses nedenfor på deområder, hvor der findes statistiske indikato-rer.Økonomisk tilskyndelseDen enkeltes uddannelsesvalg afhænger afen række forhold. Social baggrund, forud-sætninger, motivation og interesse spiller envigtig rolle, ligesom den vejledning, de ungefår i forbindelse med uddannelsesvalget, harbetydning.Valget af uddannelse skal også ses i lyset afdet økonomiske incitament til at uddannesig. Jo større økonomisk afkast i form afhøjere indkomst og bedre beskæftigelsesmu-ligheder, desto flere vælger at tage en ud-dannelse.At tage en uddannelse er på kort sigt for-bundet med omkostninger i form af tabtarbejdsindkomst og eventuelle studieafgif-ter. I Danmark er videregående uddannelsedog som hovedregel gratis. Samtidig er dendanske uddannelsesstøtte forholdsvis gene-røs. Det betyder, at omkostningerne ved attage en videregående uddannelse i Danmarker blandt de laveste i OECD.3Det betyder3

DNKFINAUTNORCANSWEUSABELNZLNLDAUSIREHUNDEUOECDITASVKFRAPRTUKESPCHECZEMEXTURPOLGRCKORJPNISL0,00,20,40,6

1 (1)

0,81,0Pct. af BNPStudielån

Uddannels es støtte

Anm.: For Canada og Tyrkiet er tal fra 2004.Kilde: OECD, Education at a Glance, 2008.

Det privatøkonomiske afkast af at tage envideregående uddannelse svarer i Danmarkumiddelbart til niveauet i andre OECD-lande. Det skyldes først og fremmest, at denoffentlige støtte under uddannelse er højere iDanmark end i andre lande. Hvis der sesbort fra uddannelsesstøtte, er det privatøko-nomiske afkast i Danmark på niveau medSverige, men lavere end i lande som USA,Storbritannien, Finland og Norge, se Fact-book.dk.OECD Economic Department Working Papers,No.576.

Se Oliveira Martins, J. et al. (2007), ”The PolicyDeterminants of Investment in Tertiary Education”,

141

VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

UddannelsesinstitutionerneUddannelsesinstitutionerne skal sikre attrak-tive uddannelser af høj kvalitet.Undervisernes arbejdstidEn kortlægning af lærernes arbejdstid på dekorte og mellemlange videregående uddan-nelser i 2006 viste, at lærerne i gennemsnitunderviste omkring 20 pct. af nettoarbejds-timerne (bruttoarbejdstid eksklusiv ferier ogfridage). Andelen af den samlede nettoar-bejdstid, der gik til undervisning, var højestved uddannelserne til pædagog og lærer oglavest ved de social- og sundhedsrettedeuddannelser.På alle uddannelsesområder er forberedel-sestiden reguleret i forhold til antallet afundervisningstimer. I 2006 anvendtes fra ca.29 pct. til ca. 45 pct. af nettoarbejdstiden tilforberedelse, se figur 8.24.Figur 8.24 Lærernes arbejdstid, 2006Pct.100806040200KVU100806040200MVUMVUMVU(Ingeniør)(Lærer/(Social ogpædagog)sundhed)ForberedelsePauser Øvrige opgaver

Kvalitet i uddannelserneRegeringen har nedsat et uafhængigt akkre-diteringsorgan, der skal vurdere alle videre-gående uddannelser, se boks 8.4.Boks 8.4 AkkrediteringssystemI maj 2007 blev der etableret et dansk akkredite-ringssystem, som indebærer, at akkrediteringbliver en forudsætning for godkendelse af nyeog eksisterende uddannelsesudbud. Akkredite-ringssystemet gjaldt i første omgang kun delange videregående uddannelser, men blev fra 1.april 2008 også indført på alle korte og mellem-lange videregående uddannelser.

Udgifter til videregående uddannelseUdgifterne til videregående uddannelse(ekskl. SU) udgjorde 1,4 pct. af BNP i 2005.Det er en lille stigning i forhold til året før,se Factbook.dk.Målt per studerende bruger Danmark ogsårelativt mange ressourcer på de videregåen-de uddannelser. I 2005 brugte Danmark lidtover 11.000 dollar per studerende og indtogen placering i top fem blandt OECD-landene, se figur 8.25.

Undervisning

Anm.: Nettoarbejdstid (dvs. eksklusiv ferie og frida-ge). ”Øvrige opgaver” omfatter en række forskelligeadministrative opgaver, mødevirksomhed mellemlærerne indbyrdes og andre faggrupper i og uden forinstitutionen mv.Kilde: Rambøll Management A/S for Undervis-ningsministeriet (2007).

Kortlægningen viste samtidig, at der er be-tydelige forskelle på den gennemsnitligeundervisningstid mellem uddannelsesinstitu-tionerne, se Factbook.dk.

142

VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

Figur 8.25 Udgifter til videregåendeuddannelse per studerende, 2005USACANCHEDNKAUSAUTNORNZLUKNLDSWEOECDBELDEUFRAFINIREESPPRTKORISLCZEMEXITASVKGRCPOLHUNTUR0510

4 (4)

20251.000 dollar

Anm.: Offentlige og private udgifter til videregåendeuddannelse (ekskl. studiestøtte og udgifter til forsk-ning). Tallene er angivet i US dollar og købekrafts-korrigeret. Tal for Danmark og Tyrkiet er fra 2004.Tal for Canada og Island er fra 2003.Kilde: OECD, Education at a Glance, 2008.

Danmarks udgifter til studiestøtte er samti-dig høje i forhold til de andre OECD-lande.Hvis studiestøtten blev medregnet i udgif-terne til videregående uddannelse, villeDanmark antageligt ligge endnu højere.

143

OFFENTLIG FORSKNING OG UNIVERSITETER

Kvalitet af offentlig forskningRelevans og nyttiggørelse afoffentlig forskningRammevilkår for offentlig forskningOffentlige bevillinger til forskningog udviklingTilgang af kvalificerede forskereFordeling af forskningsmidlerne

149

150152

153154155

1.2.3.4.5.6.7.8.9.

OFFENTLIG FORSKNING OG UNIVERSITETER

Kvaliteten af den offentlige forskning skalvære på internationalt topniveau. Offentligforskning er med til at udvikle nye idéer ogny viden og har dermed stor betydning forsamfundets velstand og udvikling.Et stærkt samarbejde med erhvervslivet øgerafkastet af den offentlige forskning og ska-ber mere velstand og velfærd.Det er regeringens mål, at�De offentligt finansierede udgifter tilforskning og udvikling i 2010 skal nå oppå 1 pct. af bruttonationalproduktet. Detoffentlige og de private virksomhederskal tilsammen bruge mindst 3 pct. afBNP til forskning og udvikling i 2010.Den offentlige forskning skal være ny-skabende, og kvaliteten skal kunne målesig med den bedste i verden.Den offentlige forskning skal være rele-vant og understøtte høj velstand og vel-færd.Danske universiteter skal skabe forsk-ning i verdensklasse og være blandt debedste i verden til at omsætte forsk-ningsresultater til nye teknologier, pro-cesser, varer og tjenester.Antallet af ph.d.-stipendier skal øges til2.400 i 2010.

Dansk offentlig forskning er fortsat af inter-national høj kvalitet. Danmark er blandt detre OECD-lande, hvor antallet af videnska-belige publikationer per indbygger er højest,og hvor forskernes publikationer oftest cite-res af andre forskere. Udviklingen i Dan-mark er på begge områder gået frem.Niveauet for nyttiggørelse af den offentligeforskning er hævet markant siden 2002. Fra2007 til 2008 er det samlede billede doguændret. Danmark ligger fortsat i det inter-nationale midterfelt, hvad angår nyttiggørel-se af den offentlige forskning.De samlede indtægter fra kommercialiserin-gen af offentlige forskningsresultater er si-den 2004 steget støt, og fra 2007 til 2008 erde mere end fordoblet.Danmark har gode rammevilkår for den of-fentlige forskning. De offentlige bevillingertil forskning forventes i 2009 at udgøre ca.0,96 pct. af BNP mod 0,90 pct. i 2008. Der-med er regeringens målsætning om, at of-fentlige bevillinger til forskning skal udgøreén procent af BNP tæt på at være opfyldt.

��

�

Tabel 9.1 Hvordan ligger DK i forhold til andre lande?Seneste årsudvikling i DNKVidenskabelige publikationerVidenskabelige citationerNyttiggørelse af offentlig forskningOffentlige bevillinger til FoU, pct. af BNPPlacering blandt OECD-landeneMellemUndergennemsnitTop 5Gennemsnitog top 5

Samlet vurderingAnm.:Ò,�ogÔangiver henholdsvis fremgang status quo og tilbagegang i danske data siden Konkurrenceevneredegø-relse 2008. Kasserne angiver Danmarks position i forhold til andre OECD-lande. For den samlede vurdering opnås enplacering i top fem, når Danmark ligger i top fem på mere end halvdelen af de viste områder. De opstillede mål refere-rer til figur 9.1 (Videnskabelige publikationer), figur 9.2 (Videnskabelige citationer), figur 9.4 (nyttiggørelse af offentligforskning), figur 9.3 (Nyttiggørelse af offentlig forskning), figur 9.9 (Offentlige bevillinger til forskning og udvikling)og figur 9.10 (Statslige bevillinger til forskning og udvikling, pct. af BNP).

ÒÒ�ÒÒ

��

147

OFFENTLIG FORSKNING OG UNIVERSITETER

Fra 2006 til 2007 er antallet af nyoptagneph.d.-studerende øget med 22 pct. Antalletaf erhvervsPh.D.-projekter er ligeledes ste-get.Tabel 9.2 Nye initiativer – 2008/2009STYRKELSE AF FORSKNINGSSYSTEMET��

Regeringens vigtigste initiativer siden Kon-kurrenceevneredegørelse 2008 fremgår aftabel 9.2.

Der er i efteråret 2008 indgået en politisk aftale om udmøntning af yderligere 4,2 mia. kr. til forsk-ning og udvikling for perioden 2009 til 2012.Gennem UNIK-initiativet (UNiversitetsforskningens InvesteringsKapital) er der tildelt 480 mio. kr.til fire store forskningssatsninger med international gennemslagskraft inden for hjerneforståelse, de-sign af kunstige biologiske systemer, lagring af solenergi samt forebyggelse af livsstilssygdomme.Det er i efteråret 2008 besluttet at øge de frie basismidler til universiteterne fra 5,9 mia. kr. i 2008 til6,7 mia. kr. i 2009 samt at fastholde det nye investeringsniveau som minimum frem til 2012.Fra Globaliseringspuljens midler til forskningsinfrastruktur er der i februar 2009 givet støtte på 200millioner kroner til i alt 9 nationale projekter.Det er i 2008 besluttet at gennemføre en uafhængig evaluering af forskningsrådssystemet, som kandanne et solidt grundlag for politiske drøftelser og forslag til en lovrevision.Videnskabsministeriet har på baggrund af Globaliseringsaftalen udviklet en model og retningslinjerfor forskningsevaluering og har i 2009 igangsat de første af en række evalueringer af større forsk-ningsprogrammer og -initiativer.Arbejdet med at sikre danske forskere adgang til de bedste forsknings- og innovationsmiljøer i ver-den har ind til videre ført til oprettelse af tre danske innovationscentre i Silicon Valley (2006), Shan-ghai (2007) og München (2008). Centrene i Silicon Valley og München er midtvejsevalueret i 2008.Videnskabsministeriet og Udenrigsministeriet har indgået en række bilaterale aftaler om samarbejdemed førende forskningsnationer samt taget initiativ til oprettelse af et dansk universitetscenter i Bei-jing.Sverige og Danmark har i 2009 underskrevet en aftale om et omfattende forskningssamarbejde, derindebærer, at landene i fællesskab søger værtskabet for det kommende store europæiske forsknings-anlæg European Spallation Source (ESS).Det af Videnskabsministeriet nedsatte Johan Schlüter-udvalg har i efteråret 2008 lance-ret en internetbaseret værktøjskasse, der skal styrke samarbejdet mellem den offentlige forskning ogprivate virksomheder ved at gøre det lettere at indgå aftaler om patentrettigheder. Værktøjskassenrummer blandt andet en række vejledende modelaftaler skræddersyet til forskellige typeraf forskningssamarbejder.Rådet for Teknologi og Innovation har i 2008 og 2009 igangsat uddelingen af midler under ordnin-gen Forskningskupon, hvis formål er at fremme samarbejdet mellem mindre virksomheder og viden-institutionerne.

��

KLARHED OM EFFEKTERNE AF ØGEDE FORSKNINGSINVESTERINGER�

STYRKELSE AF INTERNATIONALT VIDENSAMARBEJDE�

�

MERE KOMMERCIALISERING OG ERHVERVSSAMARBEJDE�

�

Anm.: Større initiativer siden Konkurrenceevneredegørelse 2008. Se appendiks 2 for en nærmere beskrivelse.

148

OFFENTLIG FORSKNING OG UNIVERSITETER

Kvalitet af offentlig forskningOfte anvendes antallet af publicerede viden-skabelige publikationer og antallet af viden-skabelige artikler, der citeres i andre viden-skabelige artikler, som mål for forsknings-kvalitet. Der findes dog ikke én entydig in-ternationalt accepteret standard.Danmark ligger på en tredjeplads blandtOECD-landene, hvad angår antallet af vi-denskabelige publikationer per indbygger iinternationale anerkendte tidsskrifter. KunSchweiz og Sverige ligger foran, se figur9.1.Figur 9.1 Videnskabelige publikationer2003-2007 per mio. indbyggereCHESWEDNKFINISLNLDNORCANUKAUSNZLBELAUTUSAIREDEUFRAGRCITAESPJPNCZEPORKORHUNSVKPOLTURMEX20005000700001000300040006000

Antallet af citationer i andre videnskabeligeartikler siger både noget om forskningenskvalitet og dens relevans for andre forskere.Danske forskeres publikationer citeres sta-dig oftere af andre forskere. Danske publi-kationer blev i perioden 2003 til 2007 i gen-nemsnit citeret 7 gange, hvilket bringer dan-ske publikationer op på en andenplads iOECD, kun overgået af Schweiz, se figur9.2.Figur 9.2 Videnskabelige citationer2003-2007 per publikationCHEDNKNLDISLUSASWEUKBELDEUAUTFINNORCANFRAITAAUSIREESPJPNHUNNZLPORCZEGRCKORPOLMEXSVKTUR01232 (3)

3 (3)

45678Citationer per publikation

10000

Publikationer per mio. indbygger

11000

Anm.: Se anmærkning til figur 9.1.Kilde: National Science Indicators (NSI), StandardVersion 2007.

8000

9000

Anm: Data omfatter alle fagområder ekskl. humanio-ra og jura, se Factbook.dk.Kilde: National Science Indicators (NSI), StandardVersion 2007 og OECD 2007 (indbyggerantal).

Der har været en støt stigning i både antalpublikationer per indbygger og citationerper publikation siden 1991. Særligt antalletaf citationer er steget inden for de seneste år,se figur 9.3.

149

OFFENTLIG FORSKNING OG UNIVERSITETER

Figur 9.3 Antal af citationer og publi-kationer, 1991-2007Antal i 1.0009Publikationer per mio.indbyggere (venstre akse)8Citationer (højre akse)765432102 000-20 042 001-20 0519 93-199 719 94-199 81999- 2003199 5-1999199 6-2000199 7-2001200 2-200620 03-20071991-1 9951992-1 9961998-2 002

9876543210

Relevans og nyttiggørelse af offentligforskningKommercialiseringen af offentlige forsk-ningsresultater siger noget om relevansen ogi hvilket omfang de nyttiggøres i samfundet.Kommercialisering af offentlige forsknings-resultater kan måles ved antallet af licens-,salgs- og optionsaftaler, der er indgået afoffentlige forskningsinstitutioner, på patent-ansøgninger samt på antallet af nye virk-somheder, som udspringer på baggrund afoffentlig forskning.Samlet ligger Danmark fortsat i det interna-tionale midterfelt, hvad angår kommerciali-seringen af forskningsresultater, se figur 9.4.Figur 9.4 Nyttiggørelse af offentligforskning, 2007Antal per mia. PPP $ i offentlige FoU udgifter400Nye virksomhederLicens- salgs- og optionsaftaler350Patentansøgninger300250200150100500CHEESPITACANAUSUSADNKFRAUK7 (6)400350300250200150100500

Anm.: Publikationer i antal tusind per mio. indbygge-re summeret over et fem-årigt interval (venstre akse)og antal citationer per publikation i samme tidsinter-val. Alle fagområder ekskl. humaniora og jura.Kilde: National Science Indicators, Standard Version2007.

I forbindelse med globaliseringsaftalen blevdet besluttet, at der fremover skal ske ensystematisk måling og evaluering af danskforskning i sammenligning med udlandet, seboks 9.1.Boks 9.1 Måling af forskningskvalitetForskningskvalitetsbarometerMinisteriet for Videnskab, Teknologi og Udvik-ling arbejder på at udvikle et forskningskvali-tetsbarometer, der løbende kan følge og måleudviklingen i kvaliteten af dansk forskningsammenlignet med udlandet. Forskningskvali-tetsbarometeret skal give en årlig status for enrække sammenlignelige variable, der beskriverforskellige aspekter af forskningskvalitet såsompublikationer, citationer og patenter, tildeling afforskningsmidler i international konkurrence o.l.Den bibliometriske forskningsindikatorMinisteriet for Videnskab, Teknologi og Udvik-ling har taget initiativ til at udvikle en bibliome-trisk forskningsindikator, der skal styrke kvali-teten af dansk forskning og fremme publiceringi de mest anerkendte udgivelseskanaler. Indika-toren vil kunne indgå i en samlet finansierings-model som grundlag for fordeling af en del afuniversiteternes basismidler.

Anm.: Der foreligger alene data for udvalgte lande.Data fra CHE, UK, USA, CAN og ITA er fra 2006.Data fra AUS og FRA er fra 2004. Landende er ran-geret ved at sammenlægge indikatorerne.Kilde: Forsknings- og Innovationsstyrelsen 2008, se iøvrigt Factbook.dk.

Særligt United Kingdom skiller sig ud medmere end tre gange så mange licens-, salgs-og optionsaftaler som de lande, der følgerumiddelbart efter.Siden 2000 har Danmark oplevet en betyde-lig vækst i nyttiggørelse af offentlige forsk-ningsresultater. Fra 2007 til 2008 er der taleom status quo i det samlede antal af offent-

150

OFFENTLIG FORSKNING OG UNIVERSITETER

lige forskningsresultater, der anvendes ikommercielt øjemed, se figur 9.5.Figur 9.5 Nyttiggørelse af forsknings-resultater, 2000-2008Antal140120100806040200200020012002200320042005200620072008Licens- og salgsaftalerPatentansøgninger140120100806040Optionsaftaler200

Figur 9.6 Indtægter fra kommercielleforskningsresultater, 2004-2008Mio. kr.9080706050403020100200420052006200720089080706050403020100

Nye virksomheder

Anm.: Der foreligger ikke data for optionsaftaler før2006. For optionsaftaler er antallet af observationerså lavt, at variation fra år til år slår tydeligt ud i data.Se også Factbook.dk.Kilde: Forsknings- og Innovationsstyrelsen 2008,Kommercialisering af forskningsresultater - statistik2008.

Anm.: Som indtægter medregnes indtægter fra li-censaftaler, salg af patenter, realisering af ejerandele,samt vederlag til forskere. Se også Factbook.dk.Kilde: Forsknings- og Innovationsstyrelsen 2008,Kommercialisering af Forskningsresultater - statistik2008.

Det samlede billede dækker over store for-skelle i udviklingen blandt de enkelte forsk-ningsinstitutioner.Med til billedet hører, at de samlede indtæg-ter fra kommercialiseringen af forskningsre-sultaterne er mere end fordoblet fra 2007 til2008, se figur 9.6. Den meget store stigningkan især tilskrives en enkelt succeshistorie.

Erhvervslivets medfinansiering af den of-fentlige forskning og udvikling er en andenindikator, der siger noget om den offentligeforsknings relevans for erhvervslivet. IDanmark er erhvervslivets medfinansieringaf den offentlige forskning og udviklingrelativt lav.Danmarks forholdsvis lave placering inter-nationalt indikerer, at der kan være potentia-le for at forbedre samarbejdet mellem of-fentlige forskningsinstitutioner og erhvervs-livet, se figur 9.7.

151

OFFENTLIG FORSKNING OG UNIVERSITETER

Figur 9.7 Erhvervslivets medfinansie-ring af offentlig FoU, 2007HUNNZLGERPOLSVKBELNLDKORFINAUSISLCANESPGRCUKNORAUTFRAJPNSWECZEUSAIREITADNKPRTMEX022 5 (21 )

Danmark ligger nr. 4 blandt de 20 landemed størst EU-tilskud fra EU’s 7. ramme-program målt per indbygger, se figur 9.8.Figur 9.8 Bevillinger fra EU’s 7.rammeprogram, 2007-2013Euro per indbygger605040302010CHEFINSWEDNKBELNDLNOAUSGRUKIREDEUISRFRAITAESPPRTCZEHUPOL04 (2)6050403020100

68101214Pct. af offentlige udgifter til FoU

Anm.: Bevillingerne opgøres over perioden for 2007-2013. Der er medtaget de 20 lande, der modtager destørste EU-bevillinger under EU’s 7. rammeprogram,herunder associerede lande. Angivelsen af Danmarksplacering sidste år gælder 6. rammeprogram. Ram-meprogrammerne er forskellige af størrelse og om-fang, se Factbook.dk.Kilder: Europa Kommissionen og Forsknings- ogInnovationsstyrelsen 2009.

Anm: Data er angivet for senest tilgængelige år,primært 2006 og 2007, se Factbook.dk.Kilde: OECD Research and Development Statistics2008/2.

Nyttiggørelse af offentlig forskning kanogså på anden vis ske gennem bl.a. samspilmellem videninstitutioner og erhvervslivet,se kapitel 10.

Danske forskeres og erhvervslivets evne tilat tiltrække forskningsbevillinger fra EU’srammeprogrammer for forskning kan væremed til at sige noget om forskningens kvali-tet og relevans i international sammenhæng.Danmark har formået at tiltrække en for-holdsvis stor andel af EU’s forskningsbevil-linger i 7. rammeprogram, hvilket ogsågjorde sig gældende for EU’s 6. rammepro-gram, som nu er ved at blive udfaset.

Rammevilkår for offentligforskningForskningens kvalitet og nyttiggørelse i er-hvervslivet afhænger af rammevilkåreneherfor, se figur 9.9. Nedenfor belyses om-fanget af midler til forskning og udvikling,tilgangen af kvalificerede forskere samt for-delingen af forskningsmidlerne.

152

OFFENTLIG FORSKNING OG UNIVERSITETER

Figur 9.9 Rammevilkår for kvalitet ognyttiggørelse af offentlig forskning

Boks 9.2 Globaliseringspuljens midlertil forskning og udviklingSom opfølgning på Globaliseringsaftalen fra2006 er der i november 2008 indgået en poli-tisk aftale om udmøntning af yderligere 4,2mia. kr. til forskning og udvikling for perioden2009 til 2012. Sammen med de tidligere ud-møntede midler bidrager aftalen til, at Danmarkkommer til at bruge 1 pct. af BNP på offentligtfinansieret forskning i 2010 og frem. Hoved-punkterne i aftalen omfatter bl.a. ca. 2,2 mia.kr. til basisbevillinger og godt 1 mia. kr. tilstrategisk forskning inden for en række af deområder, som er identificeret i prioriterings-grundlagetforstrategiskforskning,FORSK2015, herunder særligt midler til temaet”fremtidens energisystemer”, som er en del afenergiaftalen.

Bevillinger til forskning ogudvikling

Konkurrence-udsættelse

Kvalitet ognyttiggørelse

Kompetenteforskere

Internationaltforskningssamarbejde

Forskningssamarbejdemed erhvervslivet

Offentlige bevillinger til forskning ogudviklingDe offentlige bevillinger til forskning ogudvikling har siden 2004 været stigende ogforventes i 2009 at udgøre ca. 0,96 pct. afBNP. Det er en stigning på 0,06 pct.point iforhold til 2008, se figur 9.10.Figur 9.10 Offentlige bevillinger tilforskning og udvikling, 1995-2009Pct. af BNP1,00,80,60,40,20,01995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 20091,00,80,60,40,20,0

Udviklingen betyder, at Danmark i 2007 errykket tre pladser frem og nu placerer sig påen 6. plads i international sammenligning afstatslige bevillinger til forskning og udvik-ling, se figur 9.11.Figur 9.11 Statslige bevillinger tilforskning og udvikling, 2007Indeks (ESP = 100)1009080706050403020100E SPUSAFINISLS WEDNKP RTFRADEUUKNORJP NNL DCHEAUTITACZEBE LIREHUNPO LGRCSV K

6 (9)

1009080706050403020100

Anm.: Budgettal. Ændringer i opgørelsesmetodenforringer sammenlignelighed før og efter 1999, seFactbook.dk.Kilde: Danmarks Statistik og Finansministeriet.

Fra regeringens globaliseringspulje vil der iperioden 2009 til 2012 blive udmøntet yder-ligere midler til forskning og udvikling, seboks 9.2.

Anm.: Data er opgjort som pct. af BNP. Data er fra2007, med undtagelse af UK, JPN, CHE og ITA, somer fra 2006. Data fra HUN er fra 2005. Se Fact-book.dk.Kilde: Eurostat.

De samlede offentlige og private udgifter tilforskning og udvikling som pct. af BNP ersteget fra 2,43 pct. af BNP i 2006 til 2,54153

OFFENTLIG FORSKNING OG UNIVERSITETER

pct. af BNP i 2007. Danmark placerer sig i2007 som nr. 9 og ligger over OECD gen-nemsnittet, se figur 9.12.Figur 9.12 Offentlige og private udgif-ter til forskning og udvikling, 2007SWEFINJPNKORCHEISLUSAAUTDNKDEUOECDFRAAUSCANBELUKNLDNORCZEIREESPPRTNZLITAHUNTURGRCPOLSVKMEX012

I Danmark sker uddannelsen som forskertypisk ved erhvervelsen af en ph.d.-grad.Antallet af nyoptagne ph.d.-studerende ersteget støt siden 2002, og i 2007 var dermere end 1.800 nyoptagne ph.d.-studerende.Det er en stigning på over 300 ph.d.-studerende i forhold til året før, se figur9.13.Figur 9.13 Nyoptagne ph.d.-studerende, 1996-2007

9 (10)

Antal nyoptagne ph.d-studerende2.0001.8001.6001.4001.2001.0008006004002000199619971998199920002001200220032004200520062007

2.0001.8001.6001.4001.2001.0008006004002000

Kilde: Center for Forskningsanalyse, Ph.d.er i tal –forskeruddannelsesstatistik 2005-2006 og DanmarksStatistik 2007.

4Pct. af BNP

Anm.: Data fra AUS, ITA, JPN, KOR, POL, ESP,TUR, UK og OECD er fra 2006. Data fra ISL, MEXog NZL er fra 2005, mens data fra CHE er fra 2004.Figuren kan ikke sammenlignes med figur 9.10, derer opgjort efter finansieringskilde, mens tallene ifigur 9.12 er opgjort efter sektor. Visse data er base-ret på estimerede og midlertidige data, og der er ienkelte tilfælde tale om forskellige opgørelsesmeto-der, se Factbook.dk.Kilde: OECD, Main Science and Technology Indica-tors 2008/2.

En del ph.d.-studerende optages på er-hvervsPh.D.-ordningen, som er treårigevirksomhedsrettede forskningsprojekter isamarbejde mellem den studerende, en pri-vat virksomhed og et universitet. Ordningenskal fremme forskning og udvikling i danskerhvervsliv.De seneste år er der kommet stadig flereerhvervsPh.D.ere, og udviklingen fortsætterfra 2007 til 2008. I alt blev 119 er-hvervsPh.D.-projekter godkendt i 2008, sefigur 9.14.

Tilgang af kvalificerede forskereFor at skabe forskningsresultater på et inter-nationalt højt niveau er det nødvendigt atsikre et tilstrækkeligt stort udbud af kvalifi-cerede forskere.

154

OFFENTLIG FORSKNING OG UNIVERSITETER

Figur 9.14 ErhvervsPh.D.-projekter,2002-2008Antal godkendte erhvervsPhD´er12011010090807060504030201002002 2003 2004 2005 2006 2007 20081201101009080706050403020100

gerne i et vist omfang er udsat for konkur-rence. Konkurrenceudsættelse af forsk-ningsmidler spænder bredt, lige fra direktekonkurrenceudsættelse gennem åbne opslagtil resultatbaseret fordeling af midler. Bådeden frie og den strategiske forskning kankonkurrenceudsættes.

Kilde: Forsknings- og Innovationsstyrelsen 2008.

Fordeling af forskningsmidlerneBevillinger til forskning kan opdeles i hen-holdsvis frie forskningsmidler og strategiskeforskningsmidler. Der sondres i den forbin-delse mellem bevillinger til hhv. Det FrieForskningsråd og Det Strategiske Forsk-ningsråd, se figur 9.15. Bevillingerne til detFrie og Strategiske Forskningsråd udgør i alt13,3 pct. af de samlede forskningsbevillin-ger.Figur 9.15 Forskningsbevillinger,2005-2007Mio. kr. (løbende priser)1.8001.5001.2009006003000200520062007Det Frie ForskningsrådDet Strategiske Forskningsråd1.8001.5001.2009006003000

Anm.: Offentlige bevillinger til hhv. Det Frie og DetStrategiske Forskningsråd.Kilde: Videnskabsministeriet 2008.

Et væsentligt element for at sikre kvalitetenaf den offentlige forskning er, at bevillin-

155

VIRKSOMHEDERNES FORSKNING, UDVIKLING OG INNOVATION

Innovation i virksomhederneProdukt- og procesinnovationOmsætning fra nye produkterPrivate investeringer i forskning og udviklingPatenter og varemærkerRammevilkår for innovation ivirksomhederneHøjtuddannede medarbejdereSamspil med kunder og brugereSamspil med videninstitutionerSamspil med rådgivere

161161162163163

165165165166167

Samarbejde med leverandører og konkurrenter 168

1.2.3.4.5.6.7.8.9.10.

VIRKSOMHEDERNES FORSKNING, UDVIKLING OG INNOVATION

Danske virksomheders evne til at omsætteforskning, viden og ideer til nye produkterog processer med kommerciel værdi er envæsentlig konkurrenceparameter på de glo-bale markeder.Det er regeringens mål, at��Danske virksomheder skal væreblandt de mest innovative i verden.Danmark fortsat er et af de lande iverden, hvor private virksomhederforsker og udvikler mest. Den priva-te sektor skal bruge mindst 2 pct. afbruttonationalproduktet på forskningog udvikling i 2010.Danmark skal være blandt de bedstelande til at omsætte nye forsknings-resultater og viden fra forsknings- oguddannelsesinstitutioner til nye tek-nologier, processer, varer og tjene-steydelser.

Danmark ligger fortsat placeret i det interna-tionale midterfelt med hensyn til andelen afinnovative virksomheder, selv om udviklin-gen i Danmark har været vigende.For innovative virksomheder er omsætnin-gen fra nyudviklede produkter til gengældsteget gennem en årrække, hvilket tyder på,at innovation får stadig større kommercielbetydning for dansk erhvervsliv. Samlet seter Danmark dog fortsat placeret under gen-nemsnittet i OECD.Danske virksomheders investeringer i forsk-ning og udvikling er steget de seneste år.Der er dog fortsat et stykke op til de lande,hvor virksomhederne investerer mest iforskning og udvikling.Patentansøgninger er en anden indikator forvirksomhedernes innovation. Fra 2006 til2007 steg antallet af danske nationale ogeuropæiske patentansøgninger. Danmark erfortsat placeret som nr. 6 blandt OECD-landene, når det handler om at ansøge ompatentbeskyttelse hos den europæiske pa-tentmyndighed (EPO).

�

Der findes ikke ét anerkendt mål for et landsinnovative præstationer. Dette kapitel an-vender derfor en række indikatorer, der til-sammen giver et billede af virksomhedernesinnovationsaktiviteter.

Tabel 10.1 Hvordan ligger Danmark i forhold til andre lande?Udviklingi DanmarkInternational placeringMellem gen-Undernemsnit oggennemsnittop 5

Top 5

Andel af innovative virksomheder*Ô�Omsætning fra nye produkter*Ò�Privat forskning og udviklingÒ�Patentering (EPO)Ò�Samspil med kunder*Ô�Samspil med universiteter mv.*Ô�Samlet vurdering��Anm.:Ò,�ogÔangiver henholdsvis fremgang status quo og tilbagegang i danske data siden Konkurrenceevneredegø-relse 2008, mens kasserne angiver Danmarks position i forhold til andre OECD-lande. For den samlede vurdering opnåsen placering i top fem, når Danmark ligger i top fem på mere end halvdelen af de viste områder.�angiver Danmarksplacering i Konkurrenceevneredegørelse 2008. *angiver at data kun findes for europæiske lande. De opstillede målrefererer til figur 10.1 og figur 10.2 (andel af innovative virksomheder), figur 10.3 og figur 10.4 (omsætning fra nyeprodukter), figur 10.5 og figur 10.6 (privat forskning og udvikling), figur 10.8 (EPO-patentansøgninger), figur 10.12(samspil med kunder) og figur 10.14 (samspil med universiteter mv.).

159

VIRKSOMHEDERNES FORSKNING, UDVIKLING OG INNOVATION

Færre danske virksomheder angiver sam-spillet med henholdsvis kunder og universi-teter som en kilde til innovation, og Dan-mark er rykket ned i det internationale felt.Tabel 10.2 Nye initiativer

De nye initiativer på innovationsområdetsiden Konkurrenceevneredegørelse 2008fremgår af tabel 10.2.

SAMSPIL MELLEM VIDENINSTITUTIONER OG VIRKSOMHEDER�Rådet for Teknologi og Innovation har besluttet at medfinansiere 11 nye innovationsnetværk med ialt 130 mio. kr. i de næste fire år.�Rådet for Teknologi og Innovation har i 2008 og 2009 igangsat uddelingen af midler under ordnin-gen Forskningskupon, hvis formål er at fremme samarbejdet mellem mindre virksomheder og vide-ninstitutionerne.�DetafVidenskabsministerietnedsatteJohanSchlüter-udvalghariefteråret2008 lanceret en internetbaseret værktøjskasse, der skal styrke samarbejdet mellem den offentligeforskning og private virksomheder ved at gøre det lettere at indgå aftaler om patentrettigheder.�Arbejdet med at sikre danske forskere adgang til de bedste forsknings- og innovationsmiljøer i ver-den har indtil videre ført til oprettelse af tre danske innovationscentre i Silicon Valley (2006), Shan-ghai (2007) og München (2008). Centrene i Silicon Valley og Shanghai er midtvejsevalueret i 2008.INNOVATION I VIRKSOMHEDER�Regeringen har som led i Grøn Vækst foreslået, at der bl.a. oprettes et strategisk innovationspartner-skab for Agro Food samt et Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP), der skal styrkeDanmarks rolle som Grønt Teknologilaboratorium og leverandør af ny, grøn viden og teknologi.�Der er i 2009 indgået et partnerskab imellem regeringen og Rederiforeningen, som har resulteret i enhandlingsplan, der skal styrke udviklingen af miljøteknologi til at nedbringe luftforurening fra skibe.�Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi blev etableret den 1. marts 2009. Centret skal styrke vilkå-rene for økonomisk vækst ved at fremme samspillet mellem erhvervsliv og kulturliv, herunder styr-kelse af kulturlivets erhvervsmæssige kompetencer.NY VIDEN OM KUNDER OG MARKEDER�Fødevareministeriet har taget initiativ til projektet Smag Danmark, som sætter fokus på at få gang iproduktionen af flere kvalitetsfødevarer. Det er målet at evaluere det danske markedspotentiale forlokale fødevarer og at give anbefalinger for udviklingen af markedet for lokale fødevarer.BYGGERI�Regeringen og Realdania gennemfører i samarbejde et projekt, der har til hensigt at fremme innova-tion i byggesektoren. Det skal bl.a. give konkrete bud på, hvordan bygninger til offentlige institutio-ner på børne-, ældre- og folkeskoleområdet kan udformes i fremtiden.IP RETTIGHEDER�Virksomhederne kan nu få støtte og rådgivning om IP via IP Intropakken. Pakken består af vejled-ning hos Væksthusene, tilskud til en IP-relateret undersøgelse samt en times gratis rådgivning hos enprivat rådgiver.�Det er blevet muligt for virksomhederne at handle med varemærker, design og brugsmodeller via IPMarketplace (IP-marketplace.dk).PIRATKOPIERING�Der er nedsat et tværministerielt myndighedsnetværk, som driver hjemmesidenwww.stoppiraterne.dk med information om piratkopiering, og hvordan omfanget heraf minimeres.Anm.: Større initiativer siden Konkurrenceevneredegørelse 2008. Se appendiks 2 for en nærmere beskrivelse.

160

VIRKSOMHEDERNES FORSKNING, UDVIKLING OG INNOVATION

Innovation i virksomhederneDanske virksomheders evne til at omsætteforskning, viden og ideer til nye og forbed-rede produkter med kommerciel værdi ogimplementere nye processer er en væsentligkonkurrenceparameter på de globale marke-der.Der findes ikke ét anerkendt mål for er-hvervslivet forsknings- og innovationsakti-viteterne. Dette kapitel anvender derfor enrække indikatorer, der tilsammen kan give etbillede af virksomhedernes innovative præ-stationer.Produkt- og procesinnovationFra perioden 2002 til 2004 til perioden 2004til 2006 er der sket et mindre fald i andelenaf produkt- og procesinnovative virksomhe-der. Andelen af innovative virksomheder harmed udsving ligget omkring 35 pct. fra 1998til 2006, se figur 10.1.Figur 10.1 Produkt- og/eller procesin-novative virksomheder, 1998-2007Pct. af alle virksomheder504030201001998-20002000-20022002-20042004-20062005-200750403020100

Den seneste undersøgelse viser, at 28 pct. afde danske virksomheder introducerede éneller flere produkt- og/eller procesinnovati-oner i perioden 2005 til 2007. Undersøgel-sen er mere præcis og fyldestgørende, ogresultaterne kan derfor ikke direkte sam-menlignes med tidligere opgørelser, se boks10.1.Boks 10.1 Den europæiske innovati-onsundersøgelseInnovationsundersøgelsen ”Community Innova-tion Survey” (CIS) er den mest omfattende in-ternationale spørgeskemaundersøgelse af virk-somheders forsknings- og innovationsaktivitet.Undersøgelsen gennemføres hvert andet år i EUsamt en række europæiske OECD lande.Den danske undersøgelse er hidtil blevet vareta-get af Center for Forskningsanalyse ved ÅrhusUniversitet (CFA) på vegne af Ministeriet forVidenskab, Teknologi og Udvikling, men opga-ven overgik i 2008 til Danmarks Statistik. Un-dersøgelsen blev i den forbindelse udvidet, gjortlovpligtig og vil fremover blive gennemførtårligt i Danmark, hvormed den bliver mere ak-tuel, præcis og fyldestgørende. Forbedringernebetyder dog, at den nyeste danske undersøgelse(2005-2007) ikke direkte kan sammenlignesmed tidligere undersøgelser. I årets Konkurren-ceevneredegørelse bliver niveauet for den dan-ske innovationsaktivitet i perioden 2004 til 2006derfor sammenlignet med perioden 2002 til2004.

Anm.: Den røde linie markerer et databrud, idet detikke er muligt at sammenligne perioden 2005-2007med tidligere opgørelser, se boks 10.1.Kilde: CFA: "Innovation i dansk erhvervsliv - Inno-vationsstatistikken 2004-2006", Danmarks Statistik:Innovationsstatistik for Erhvervslivet, 2007.

Danmark er placeret i midterfeltet i en inter-national sammenligning med hensyn til an-delen af produkt- og procesinnovative virk-somheder, se figur 10.2.

161

VIRKSOMHEDERNES FORSKNING, UDVIKLING OG INNOVATION

Figur 10.2 Produkt- og/eller procesin-novative virksomheder, 2004-2006Pct. af alle virksomheder6050403020100DEUAUTISLBELFINIRESWEPRTGRCDNKGNSUKNLDCZEITAFRANORESPTURSVKPOLHUN10 (7)6050403020100

Figur 10.3 Omsætning fra nyudvikledeprodukter, 2000-2007Pct. af omsætning201816141210864202000-2002 2002-2004 2004-2006 2005-200720181614121086420

Anm.: Virksomheder, der har afsluttet produkt-og/eller procesinnovation i perioden 2004 til 2006.For FRA, UK og ISL dog 2002 til 2004. Opgørelsentager højde for forskelle i landenes erhvervsstrukturog kan derfor ikke sammenlignes med figur 10.1.GNS er simpelt gennemsnit af alle lande.Kilde: Eurostats innovationsundersøgelse.

Anm.: Omsætning fra produkter, der er nye for mar-kedet, som andel af samlet omsætning for innovativevirksomheder. Tidligere har omsætningen fra nyud-viklede produkter været opdelt på hhv. varer og ser-viceydelser, se i øvrigt Factbook.dk. Den røde liniemarkerer databrud, se boks 10.1.Kilde: CFA (2000-2006) og Danmarks Statistik(2005-2007).

Billedet er omtrent det samme for små ogmellemstore virksomheder, se Factbook.dk.Omsætning fra nye produkterOmsætningen fra produkter, der er nye påmarkedet, siger noget om den kommerciellebetydning af innovation i virksomhederne.Omsætningen fra nyudviklede produkter harværet støt stigende siden 2000 og udgør 11pct. af innovative virksomheders samledeomsætning i perioden 2004 til 2006. Der ertegn på, at omsætningen fra nye produkter ersteget yderligere frem mod 2007. De senesteoplysninger kan dog ikke direkte sammen-lignes med oplysningerne fra foregåendeperioder, se figur 10.3.

Sammenlignet med andre lande indtagerDanmark en 16. plads, hvad angår den del afomsætningen, der stammer fra nyudvikledeprodukter, se figur 10.4.Figur 10.4 Omsætningen fra nyudvik-lede produkter, 2004-2006Pct. af samlet omsætning2520151050GRCCZESVKFINHUNPRTSWEUKESPGNSDEUNLDIREFRAAUTPOLDNKITAISLTURBELNOR16 (15)2520151050

Anm.: Omsætning fra produkter, der er nye for mar-kedet, som andel af samlet omsætning for alle virk-somheder med 10 eller flere ansatte. Niveauet er ikkesammenligneligt med figur 10.3. For FRA, UK ogISL er data fra 2002 til 2004. I tidligere redegørelserhar omsætningen fra nyudviklede produkter væretopdelt på varer og serviceydelser, se Factbook.dk.Kilde: Eurostats innovationsundersøgelse.

162

VIRKSOMHEDERNES FORSKNING, UDVIKLING OG INNOVATION

Private investeringer i forskning ogudviklingErhvervslivets investeringer i innovations-aktiviteter, herunder forskning og udvikling,er en vigtig kilde for innovationen. I 2007udgjorde de private investeringer i forskningog udvikling 1,91 pct. af BNP i Danmark, sefigur 10.5.Figur 10.5 Private investeringer iforskning og udvikling, 1981-2007Pct. af BNP2,02,0

Figur 10.6 Private investeringer iforskning og udvikling, 2007SWEJPNFINKORUSAAUTDEUDNKFRABELOECDAUSUKNLDCANCZEIRENORESPPRTITLHUNTURSVKPOLGRC0123Pc t. af BNP8 (8)

1,5

1,0

0,5

0,0198119861991199620012006

0,0

Anm.: Private virksomheders investeringer omfatterudelukkende udgifter til egen forskning og udviklingi Danmark. Den røde linie markerer databrud. Se iøvrigt Factbook.dk.Kilde: OECD Main Science and Technology Indica-tors, volume 2008/2, (1981-1997), Danmarks Sta-tistik, Statistikbanken (1998-2007).

De seneste internationale sammenligneligeoplysninger af de private investeringer iforskning og udvikling er baseret på forelø-bige tal for 2007. Danmark er placeret i top10 blandt OECD-landene. Der er dog fortsatet stykke vej op til de førende lande somSverige, Japan, Finland og Korea, hvor denprivate sektor investerer omkring 2½ pct. afBNP i forskning og udvikling, se figur 10.6.

Anm.: Foreløbige data, hvorfor oplysningerne forDanmark ikke kan sammenlignes med figur 10.5, derer endelige data. Oplysninger fra 2006 for JPN,KOR, POL, ESP, TUR og UK.Kilde: OECD Main Science and Technology Indica-tors, volume 2008/2.

Patenter og varemærkerVirksomheder kan anvende patenter til atbeskytte værdien af teknologiske innovatio-ner.For nogle virksomheder kan det være til-strækkeligt at beskytte innovationer med etnationalt patent, mens eksportorienteredevirksomheder kan videreføre den nationalepatentansøgning i det internationale systemog dermed få patentet gjort gyldigt i andrelande.Antallet af nationale patentansøgninger stegi Danmark fra 2006 til 2007, og dermed blev

163

VIRKSOMHEDERNES FORSKNING, UDVIKLING OG INNOVATION

den faldende tendens fra foregående årvendt. Der er dog stadig et stykke op tilgennemsnittet for OECD-landene, se figur10.7.Figur 10.7 Nationale patentansøgnin-ger, 1999-2007Per mio. indb.

Figur 10.8 EPO-patentansøgninger,1999-2007Per mio. indb.800Nr. 1 i OECD700600500400Nr. 5 i OECDDNK, nr. 6OECD gns70060050040030020010001999 200020012002 2003 200420052006 2007800

600Nr. 5 i OECD500

600

300200

5001000

400

OECD gns.

400

300DNK, nr. 7 i OECD200199920002001200220032004200520062007

300

200

Anm.: Opgørelsen er omlagt i forhold til tidligere,idet der nu udelukkende medtages patentaktiviteterfra virksomheder med adresse i det pågældende land.Omlægningen indebærer et lidt lavere niveau, mentrenden er uændret. Korea og Japan har et markanthøjere antal nationale patentansøgninger end alleandre lande, hvorfor nr. 1 ikke fremgår af figuren, sei øvrigt Factbook.dk.Kilde: World Intellectual Property Organisation ogDanmarks Statistik, Statistisk Årbog 2000-2007.

Anm.: Nr. 1 og nr. 5 angiver det højeste hhv. femte-højeste antal ansøgninger per indbygger blandtOECD-lande. I Konkurrenceredegørelse 2008 indgikalene EU15-lande, mens dette års redegørelse erbaseret på alle OECD-lande. Schweiz er nr. 1 i heleperioden og har et markant højere antal patentansøg-ninger end andre lande, hvilket bl.a. kan skyldes, atdet er attraktivt for virksomheder at placere ejerskabaf patenter i Schweiz.Kilde: EPO Annual Report 1999-2007 og DanmarksStatistik, Statistisk Årbog 2000-2007.

Virksomheder, der opererer på det europæi-ske marked, vil typisk beskytte teknologiskeinnovationer gennem den europæiske pa-tentmyndighed, EPO.Siden 1999 har antallet af danske patentan-søgninger i EPO-regi været stigende, ogudviklingen er fortsat i 2007. Danmark ind-tager en 6. plads blandt OECD-landene, ognærmer sig top-5, se figur 10.8. Schweizindtager førstepladsen og ligger markantforan de resterende lande.

Man kan kun få patent på teknologiske in-novationer. I stedet kan virksomheder be-skytte ikke-teknologiske innovationer vedhjælp af varemærker, som samtidig kan sen-de et signal til kunderne om, at en vare ellerserviceydelse har en bestemt kvalitet, imageeller oprindelse.Danmark er placeret som nr. 4 i en interna-tional sammenligning af EU-varemærker i2008, hvilket er på niveau med forrige år, sefigur 10.9.

164

VIRKSOMHEDERNES FORSKNING, UDVIKLING OG INNOVATION

Figur 10.9 EU-varemærker, 2008Per mio. indb.450375300225150750ISLCHEAUTDNKNLDDEUOECDSWEIREESPFINUKBELITAPRTFRAGRC4 (4)450375300225150750

Højtuddannede medarbejdereHøjtuddannede medarbejdere bidrager tilvidenopbygning gennem forsknings- ogudviklingsaktiviteter samt inddragelse oganvendelse af ekstern viden.Omkring 40.000 ansatte var i 2007 beskæf-tiget med forskning og udvikling i privatevirksomheder, hvilket er på niveau med deforegående år, se figur 10.11.Figur 10.11 Personer beskæftiget medforskning og udvikling, 1997-2007Antal 1.000 personer50ForskereTeknikere og andet FoU-personale403020100199720052006200720012002200320041998199950403020100

Anm.: ISL og CHE var ikke med opgørelsen for2007, hvor Danmark var placeret som nr. 2. Underforudsætning af, at ISL og CHE havde omtrent sam-me niveau i 2007, havde Danmarks placering væretnr. 4 i Konkurrenceevneredegørelse 2008.Kilde: OHIM, Office for Harmonization in the Inter-nal Market og Patent og varemærkestyrelsen.

Rammevilkår for innovation ivirksomhederneEn række rammevilkår spiller en betydeligrolle for virksomhedernes innovationsaktivi-teter, fx adgangen til højtuddannet arbejds-kraft, samspillet med videninstitutioner,kunder, leverandører mv.Herudover kan bl.a. offentlig forskning væremed til at skabe grundlaget for innovation ivirksomhederne, se kapitel 9.Figur 10.10 Rammevilkår for virksom-hedernes innovationPrivat forskningog udviklingOffentlig forskningog udviklingSamspil medrådgivere

Anm.: Figuren viser antal personer, der er beskæfti-get med forskning og udvikling i den private sektor.Der findes ikke data for 2000. Den røde linie marke-rer databrud.Kilde: Center for Forskningsanalyse, Danmarks Sta-tistik (2007).

Antallet af ph.d.-studerende, herunder påErhvervsPh.D.-ordningen, er forøget betyde-ligt i de senere år, se kapitel 9.Samspil med kunder og brugereKunder og brugere kan være en vigtig kildetil innovation. Ved at målrette produkterneefter kundernes behov kan virksomhedernedesuden øge chancerne for at få succes mednye produkter.Fra perioden 2002 til 2004 til perioden 2004til 2006 er andelen af innovative danskevirksomheder, der angiver kunder som kildetil innovation, faldet fra godt 32 pct. til ca.25 pct., se Factbook.dk.

Innovation iInnovative ogvirksomhederhøjtuddannedemedarbejdereSamspil medvideninstitutionerMakroøkonomiskerammevilkår

Samspil medkunder ogbrugere

Samspil medleverandører

165

VIRKSOMHEDERNES FORSKNING, UDVIKLING OG INNOVATION

Danmark er placeret på en 14. plads i eninternational sammenligning, se figur 10.12.Figur 10.12 Kunder som kilde til inno-vation, 2004-2006Pct. af innovative virksomheder50403020100IREAUTFINTURDEUNOHUNCZEPRTGNSPOLSVKNLDFRADNKBELESPGRITA50

Figur 10.13 Betydningen af brugerdre-ven innovation, 2005-2007Pct. af alle virksomheder1008060NejJa100806040200Ikke-erkendte behovErkendte behov

404014 (11)3020201000

Anm.: Andelen af innovative virksomheder, derangiver kunder som en meget vigtig kilde til innova-tion. Tal DEU, FIN, FRA, IRE, ITA og NOR er fra2002 til 2004. Spørgsmålet er ikke obligatorisk i deneuropæiske innovationsundersøgelse. Det er såledesalene de lande, der har valgt at levere data, der indgåri figuren. CFA har beregnet data for Danmark, seFactbook.dk.Kilde: CFA og Den Europæiske Innovationsundersø-gelse 2002-2004 og 2004-2006.

Anm: Kategorierne dækker over virksomheder, derhar svaret, at viden om kunders hhv. erkendte ogikke-erkendte behov bidrog til ideskabelse og/ellergennemførsel af produktudvikling, se Factbook.dk.Kilde: Danmarks Statistik.

Samspil med videninstitutionerVirksomhedens samspil med videninstitu-tioner kan gennem videnoverførsel ogkommercialisering af offentlige forsknings-resultater være en vigtig kilde til innovation.Danmark ligger nr. 15 ud af i alt 18 OECDlande, hvor der foreligger oplysninger omuniversiteter og højere læreanstalter somkilde til innovation i private virksomheder,se figur 10.14.

Innovationsprocessen betegnes som bruger-dreven, når virksomhederne inddrager videnom brugernes behov i innovationsprocessen.Det kan både dreje sig om erkendte og ikke-erkendte behov, som brugerne ikke selv erbevidste om, men som alligevel påvirkerderes præferencer.I perioden 2005 til 2007 bidrog viden ombrugeres erkendte behov til produktudvik-lingen i 31 pct. af alle danske virksomheder,mens viden om ikke-erkendte behov spilledeen rolle i 16 pct. af virksomhederne, se figur10.13.

166

VIRKSOMHEDERNES FORSKNING, UDVIKLING OG INNOVATION

Figur 10.14 Universiteter mv. som kil-de til innovation, 2004-2006Pct. af innovative virksomheder1086415 (11)20GRCAUTHUNTURFINPRTPOLGNSBELDEUESPNORCZEIRENLDDNKFRAITASVK2010864

Se i øvrigt kapitel 9 om offentlig forskningog universiteter, herunder nyttiggørelse afoffentlige forskningsresultater.Samspil med rådgivereEn række private og offentlige institutionertilbyder rådgivning i forbindelse med inno-vationsprocessen i danske virksomheder.De Godkendte Teknologiske Serviceinstitut-ter (GTS) er delvist offentligt finansierederådgivningsvirksomheder, som har en storkontaktflade med erhvervslivet.Antallet af virksomhedskunder i GTS harværet stigende fra 2004 til 2007. I 2008 erder imidlertid sket et fald, hvilket primærthænger sammen med færre små virksom-hedskunder, se figur 10.16.Figur 10.16 GTS virksomhedskunder iDanmark, 2002-20081.000 virksomheder40Store3040MellemstoreSmå30

Anm.: Andelen af innovative danske virksomheder,som angiver universiteter som meget vigtig kilde tilinnovation, 2004 til 2006. Tal for DEU, FIN, FRA,IRE, ITA og NOR er fra 2002 til 2004. Spørgsmåleter ikke obligatorisk i den europæiske innovationsun-dersøgelse. Det er således alene de lande, der harvalgt at levere data, der indgår i figuren. CFA harberegnet data for Danmark, se Factbook.dk.Kilde: CFA og Den Europæiske Innovationsundersø-gelse 2002-2004 og 2004-2006.

Andelen af innovative virksomheder i Dan-mark, der angiver samarbejde med universi-teter som kilde til innovation, har været fal-dende siden 1998, se figur 10.15.Figur 10.15 Universiteter som kilde tilinnovation, 1998-2006Pct. af innovative virksomheder10864201998-20002002-20042004-20061086420

02002 2003 2004 2005 2006 2007 2008

Anm.: Små virksomheder (0-49 ansatte), mellemstorevirksomheder (50-249 ansatte) og store virksomheder(250+ ansatte), se endvidere Factbook.dk.Kilde: GTS Performance-regnskab.

Til gengæld deltager GTS’erne i flere forsk-nings- og udviklingsprojekter i 2008. Frem-gangen er især sket i nationale samarbejds-projekter, se figur 10.17.

Anm.: Figuren viser andelen af innovative danskevirksomheder, som angiver, at universiteter har ’storbetydning’ som kilde til innovation. Der er ikke datafor perioden 2000 til 2002.Kilde: Center for Forskningsanalyse.

167

VIRKSOMHEDERNES FORSKNING, UDVIKLING OG INNOVATION

Figur 10.17 GTS forsknings- og udvik-lingssamarbejde, 2002-2008Antal FoU-samarbejdsprojekter800Internationale projekter600800Nationale projekter600

Med hensyn til danske virksomheders sam-arbejde med konkurrenter angiver ca. 10pct., at de i perioden 2004 til 2006 har haftsamarbejde med deres konkurrenter. Der-med ligger Danmark lige uden for top 10blandt EU-landene, se figur 10.19.Figur 10.19 Virksomhedernes samar-bejde med konkurrenter, 2004-2006Pct. af alle virksomheder4040

400

200

02002 2003 2004 2005 2006 2007 2008

Kilde: GTS Performance-regnskab.

2011 (5)10

Samarbejde med leverandører ogkonkurrenterVirksomheders samarbejde med andre virk-somheder om innovationsaktiviteter kanligeledes være en vigtig rammebetingelsefor virksomhedernes innovationsaktiviteter.I perioden 2004 til 2006 samarbejdede ca.21 pct. af de danske innovative virksomhe-der med leverandører, hvilket placererDanmark som nr. 12 i international sam-menligning, se figur 10.18.Figur 10.18 Virksomhedernes samar-bejde med leverandører, 2004-2006Pct. af alle virksomheder6050403012 (8)201002010060504030

0FINSVKFRAAUTISLPOLHUNGRCGNSSWENLDDNKUKBELNORPRTITAIREDEUESP

Anm.: Andelen af innovative virksomheder, somangiver konkurrenter som samarbejdspartnere. Talfor FRA, ISL, ITA og DEU er for perioden 2002 til2004. Se i øvrigt Factbook.dk.Kilde: Eurostats innovationsundersøgelse.

Anm.: Andelen af innovative virksomheder, somangiver leverandører som samarbejdspartnere. Tal forFRA, ITA og ISL er for perioden 2002 til 2004. Se iøvrigt Factbook.dk.Kilde: Eurostats innovationsundersøgelse.

168

FINPOLSVKNLDCZESWEBELFRAHUNGR CGNSAUTDN KUKISLNORIREPRTESPITA

KONKURRENCE

Konkurrencen i den private sektorKonkurrenceindeksetPrisniveauBrancher med tegn på konkurrenceproblemerAvancerKonkurrenceudsættelse af offentligeopgaverEU-udbud og udliciteringFrit valgRammevilkår for konkurrencenRegulering og håndhævelse af konkurrencenpå de private markederRegulering og håndhævelse af konkurrencenpå de offentlige markeder

173173173175176

177177179182

182

183

11KONKURRENCE1.2.3.4.5.6.7.8.9.10.11.

Konkurrence fremmer velstand og fornyelseog bidrager til, at samfundets ressourcerudnyttes bedst muligt. Det er derfor vigtigt,at der er effektiv konkurrence i både denprivate og offentlige sektor.Det er regeringens mål, at�Konkurrencen i Danmark i 2010 skalvære på højde med de bedste OECD-lande, og antallet af brancher med kon-kurrenceproblemer skal være halveret iforhold til antallet i 2001.Kommunerne skal konkurrenceudsættemindst 26,5 pct. af sine opgaver i 2010.

De høje priser kan delvist forklares ved dendanske moms, de danske afgifter og vedDanmarks høje velstand. Korrigeret for dis-se forhold lå de danske priser i 2007 knap 7pct. højere end gennemsnittet i 9 sammen-lignelige EU-lande.Fra 2000 til 2006 peger det danske konkur-renceindeks på, at konkurrencen er forbedretbåde bredt i økonomien og i brancherne medde største konkurrenceproblemer. Fra 2005til 2006 er konkurrencen i Danmark bleveten anelse svagere. Konkurrencen er dogstyrket fra 2005 til 2006 i brancherne medde største konkurrenceproblemer.Antallet af brancher med tegn på væsentligekonkurrenceproblemer er faldet de seneste 7år. I 2009 er der konkurrenceproblemer i 34brancher mod 35 i 2008. I 2001 var der 64brancher med tegn på væsentlige konkur-renceproblemer.Permanent højere avancer end i andre landekan ligeledes afspejle svag konkurrence.Den gennemsnitlige overskudsgrad i danskevirksomheder ligger i midterfeltet blandt 19EU-lande.

�

Der findes ikke et samlet mål for konkur-rencesituationen, der kan anvendes på tværsaf lande. Kapitlet gennemgår en række for-skellige indikatorer, der kan give et billedeaf konkurrencesituationen i Danmark i for-hold til andre lande. Samlet set er der endnuet stykke vej, før konkurrencen i Danmarker på højde med de bedste OECD-lande.Et tegn på at konkurrencen i Danmark ersvagere end i udlandet er, at danske forbru-gere betaler en for høj pris for varer og tje-nester. Forbrugerpriserne i Danmark er fort-sat blandt de højeste i OECD-landene.

Tabel 11.1 Hvordan ligger Danmark i forhold til andre lande?Udviklingi DanmarkPrisniveau*Avancer*EU-udbud af offentlige opgaver*Frit leverandørvalg på velfærds-områderne*Placering blandt OECD-landeneMellemUndergennemsnitTop 5gennemsnitog top 5

��

�

��

Markedsregulering��Håndhævelse��Samlet vurdering��Anm.:Ò,�ogÔangiver henholdsvis fremgang status quo og tilbagegang i danske data siden Konkurrenceevneredegø-relse 2008, mens kasserne angiver Danmarks position i forhold til andre OECD-lande For den samlede vurdering opnåsen placering i top fem, når Danmark ligger i top fem på mere end halvdelen af de viste områder. * angiver at sammen-ligningen alene omfatter lande i EU. De opstillede mål refererer til figur 11.3 (Prisniveau), figur 11.7 (Avancer), figur11.9 (EU-udbud af offentlige opgaver), figur 11.12 (frit leverandørvalg på velfærdsområderne), figur 11.19 (markedsre-gulering) og afsnittet om regulering og håndhævelse på de private markeder (håndhævelse).

171

KONKURRENCE

Konkurrenceudsættelse af offentlige opga-ver er et vigtigt redskab til at sikre løbendefokus på kvalitet og effektivitet i den offent-lige sektor.Konkurrencen om offentlige opgaver harværet stigende de seneste år. Kommunernekonkurrenceudsætter stadigt flere opgaver. I2007 konkurrenceudsatte kommunerne 23,7pct. af alle de driftsopgaver, som kan kon-kurrenceudsættes. I staten er konkurrence-udsættelsen derimod nogenlunde uændret.Kommuner og regioner i Danmark er gene-relt bedre end OECD-gennemsnittet til atintegrere markedsmekanismer i opgaveløs-ningen, fx ved at give borgerne ret til fritvalg mellem offentlige og private leverandø-rer af velfærdsydelser.Tabel 11.2 Nye initiativer

Andelen af potentielle fritvalgsbrugere iDanmark, der benytter frit valg, er stegetgennem de seneste år. Omkring en fjerdedelaf de potentielle brugere af praktisk hjælpbruger frit valg.I 2007 benyttede ca. 50.000 patienter detudvidede frie sygehusvalg, mens foreløbigetal viser, at dette antal er steget til ca. 83.000patienter i de tre første kvartaler af 2008.Offentlig regulering er ikke konkurrencebe-grænsende i samme omfang i Danmark somi de fleste andre OECD-lande. Danmark vari 2008 således nummer 6 ud af 26 OECD-lande.

KONKURRENCEN I DEN PRIVATE SEKTOR�Regeringens ’fusionsudvalg’ anbefalede i december 2008 at styrke fusionskontrolreglerne, så Kon-kurrencerådet vil skulle undersøge og godkende flere fusioner. Udvalget anbefalede konkret ensænkning af de såkaldte tærskelværdier for virksomhedernes omsætning for at sikre, at fusionskon-trollen i Danmark bliver lige så effektiv som i de lande, som Danmark normalt sammenligner sigmed.KONKURRENCEN I DEN OFFENTLIGE SEKTOR�Som led i udmøntningen af kvalitetsreformen blev der i december 2008 nedsat et Udbudsråd, somskal fremme konkurrencen om offentlige opgaver og sikre debat og dialog mellem offentlige og pri-vate myndigheder om rammerne for konkurrence.�Ligeledes som led i udmøntningen af kvalitetsreformen er sagsbehandlingstiden for klager på ud-budsområdet blevet nedbragt betragteligt siden 2007. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid var iførste halvår af 2008 næsten halveret i forhold til 2007 fra knap 8 måneder til 4 måneder.�Som led i udmøntningen af globaliseringsstrategien vil Konkurrencestyrelsen hvert år frem til 2010udtage en stikprøve på 5 kommuner for at undersøge kommunernes afregningspris til private leve-randører.Anm.: Større initiativer vedtaget siden Konkurrenceevneredegørelse 2008. Se appendiks 2 for en nærmere beskrivelse.

172

KONKURRENCE

Konkurrencen i den private sek-torKonkurrence fremmer velstand og fornyel-se. Det er derfor vigtigt, at der er effektivkonkurrence i Danmark. Konkurrencen må-les ved en række indikatorer, der til sammenkan give et billede af konkurrencesituatio-nen i Danmark.KonkurrenceindeksetKonkurrenceindekset måler intensiteten afkonkurrencen på brancheniveau ved hjælpaf 8 indikatorer. Et fald i konkurrenceindek-set svarer til en forbedring af konkurrencein-tensiteten, se boks 11.1.Konkurrenceindekset indikerer, at konkur-rencen er svækket en anelse fra 2005 til2006. Konkurrencen er dog forbedret i bran-cherne med de største konkurrenceproble-mer, se figur 11.1.Figur 11.1 Konkurrenceindekset, 2000-2006LavtkonkurrencepresIndeks1,81,61,41,21,00,80,60,40,22000 2001 2002 2003 2004 2005 2006KonkurrenceindeksetBrancher med størstkonkurrenceproblemer1,81,61,41,21,00,80,60,40,2

Fra 2000 til 2006 er konkurrencen forbedretbåde målt bredt i økonomien, og i de bran-cher med de største konkurrenceproblemer.Boks 11.1 Beregning af Konkurrence-indeksetIndekset er beregnet på baggrund af følgende 8objektive indikatorer: Eksistensen af konkurren-cebegrænsende offentlig regulering, koncentra-tion, importkorrigeret koncentration, tilgangsra-te, mobilitet af markedsandele, spredning i pro-duktivitet, lønpræmie og afkastningsgrad. Forhver indikator tildeles branchen en værdi mel-lem 0 og 2, hvor 0 svarer til ingen konkurrence-problemer, mens 2 udtrykker alvorlige konkur-renceproblemer.For hver branche beregnes et simpelt gennem-snit over indikatorerne, og konkurrenceindekseter et vægtet gennemsnit af den halvdel af dedanske brancher med det højeste indeks. Sedesuden Konkurrenceredegørelse 2009.

Konkurrenceindekset kan ikke laves på in-ternationalt niveau. Derfor introduceres enrække selvstændige mål.PrisniveauHvis konkurrencen i Danmark er svagereend i udlandet, kan det medføre, at danskeforbrugere betaler en for høj pris for varerog tjenester.De danske forbrugerpriser er relativt høje.Sammenlignet med 29 OECD-lande havdeDanmark i 2007 de næsthøjeste priser, sefigur 11.2.

Anm.: Indekset for brancher med største konkurren-ceproblemer angiver de 10 pct. af brancherne, der hardet højeste konkurrenceindeks. Konkurrenceindekset(den blå kurve) viser indekset for den halvdel af dedanske brancher med det højeste indeks. Kilde: Kon-kurrenceredegørelse 2009, kapitel 2, Konkurrence-styrelsen.

Stigningen i konkurrenceindekset fra 2005til 2006 følger efter en længere periode medfald.

Højtkonkurrencepres

173

KONKURRENCE

Figur 11.2 Forbrugerpriser i 29 OECD-lande, 2007TURSVKPOLMEXCZEHUNKORPRTGRCUSAESPJPNCANNZLITADEUAUSAUTNLDBELFRAUKIREFINSWECHENORDNKISL0255075100125

Danmark havde således de næsthøjeste pri-ser i EU-9 i 2007, og kun Finland havdehøjere priser.Figur 11.3 Velstandskorrigerede net-topriser i 9 EU-lande, 2007Indeks (EU-9 gns.=100)12011010090807060DNKSWEGBRDEUFRANLDBELFINITA8 (8)12011010090807060

28 (29)150

Indeks (OECD gns.=100)

Anm.: Forbrugerpriser korrigeret for moms og afgif-ter samt for forskelle i velstandsniveau. I Konkurren-ceevneredegørelse 2008 havde Danmark de højestepriser blandt EU-9. Eurostat har imidlertid siden2008 revideret priserne, og ifølge den seneste opgø-relse fra Eurostat havde Danmark også i 2006 denæsthøjeste priser, deraf placeringen 8(8), se Fact-book.dk.Kilde: Konkurrencestyrelsen, Eurostat og OECD.

Kilde: OECD, Main Economic Indicators, November2008.

De højere danske forbrugerpriser kan delvistforklares ved den danske moms, de danskeafgifter og ved en relativ høj velstand. Lan-de med høj velstand vil også have et højereprisniveau bl.a. fordi lønningerne er højereog forbrugernes betalingsvillighed større.Yderligere kan forskelle i forbrugerpræfe-rencer og kvalitet påvirke prisforskellene.Korrigeret for moms, afgifter og de vel-standsmæssige forhold ligger de danskevelstandskorrigerede nettopriser knap 7 pct.over gennemsnittet for 9 sammenligneligeEU-lande, se figur 11.3. De lande der sam-menlignes med er valgt, fordi deres vel-standsniveau er sammenligneligt med detdanske.

De velstandskorrigerede nettopriser er faldetsvagt fra 2003 til 2006 i forhold til EU-9,men er atter steget en smule fra 2006 til2007, se figur 11.4.

174

KONKURRENCE

Figur 11.4 Velstandskorrigerede net-topriser i Danmark, 2002-2007Indeks (EU-9 gns.=100)1201151101051009590200220032004200520062007Dyreste EU-9-land1201151101051009590

Figur 11.5 Velstandskorrigerede net-topriser i Danmark, 2002-2007Indeks (EU-9 gns.=100)1201151101051009590200220032004200520062007VarerTjenester1201151101051009590

Danmark

Anm.: Forbrugerpriser korrigeret for moms og afgif-ter samt for forskelle i velstandsniveau. EU-9 frem-går af figur 11.3. En stor del af stigningen fra 2002 til2003 skyldes en depreciering af det britiske pund.Kilde: Konkurrencestyrelsen, Eurostat og OECD.

Anm.: Forbrugerpriser korrigeret for moms og afgif-ter samt for forskelle i velstandsniveau. En stor del afstigningen fra 2002 til 2003 skyldes en deprecieringaf det britiske pund.Kilde: Konkurrencestyrelsen, Eurostat og OECD.

Det er især priserne på tjenester, der er rela-tivt høje i Danmark, mens prisforskellenemellem Danmark og EU-9 på varer er min-dre. Fra 2006 til 2007 er prisforskellen påvarer tilnærmelsesvis uændret, mens prisfor-skellen på tjenester er steget en smule, sefigur 11.5. Væksten i det generelle prisni-veau fra 2006 til 2007 skyldes således, atprisen på tjenester er steget.De højere priser på tjenesteydelser i forholdtil varer kan skyldes, at konkurrencepressetfra udlandet er større for varer end for tjene-steydelser. Størstedelen af de tjenester, derindgår i beregningen af nettoprisindekset fortjenester, er således ikke udsat for internati-onal konkurrence.

Brancher med tegn på konkurrence-problemerKonkurrencestyrelsen udpeger hvert årbrancher, der viser tegn på væsentlige kon-kurrenceproblemer. Udpegningen sker påbasis af de 8 objektive konkurrenceindikato-rer, som indgår i konkurrenceindekset samtpriser. Desuden kan brancher udvælges efteren konkret vurdering af konkurrenceintensi-teten i den pågældende branche.Siden 2001 er der sket et betydeligt fald iantallet af brancher med konkurrencepro-blemer. I 2009 er 34 brancher udpeget. Deter én branche mindre end i sidste års opgø-relse, se figur 11.6.

175

KONKURRENCE

Figur 11.6 Brancher med tegn på kon-kurrenceproblemer, 2001-2009Antal brancher807060504030201002001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 200980706050403020

Figur 11.7 Avancer i 19 EU-lande, 2006Indeks (EU gns.=100)200200

15012 (12)100

150

100

Anm.: Faldet fra 2006 til 2007 i antallet af branchermed konkurrenceproblemer kan delvist tilskrives enændret vurdering af konkurrencen i fire brancher, seKonkurrenceredegørelse 2007.Kilde: Konkurrenceredegørelse 2009, kapitel 2, Kon-kurrencestyrelsen.

AvancerAvancer kan være en indikator for konkur-rencens intensitet. På markeder med hårdkonkurrence vil priserne nærme sig et ni-veau, hvor virksomhedernes avancer er for-holdsvis lave. Omvendt er det muligt forvirksomheder at have høje avancer på mar-keder med svag konkurrence.Et mål for virksomhedernes avancer er over-skuddets andel af omsætningen før afskriv-ninger, fradrag og skat samt før udbetalingaf afkast til ejerne.Den gennemsnitlige avance i danske virk-somheder ligger i midterfeltet blandt 19 EU-lande, se figur 11.7.

Anm.: Indekset er beregnet som et vægtet gennem-snit af overskudsgraden i 6 brancher. Endvidere ind-går brancherne råstofudvinding samt elektricitet, gasog vandforsyning ikke i beregningen. I Konkurrence-evneredegørelse 2008 blev det beregnet som et sim-pelt gennemsnit. Sidste års placering er opdateretmed vægtet gennemsnit. Avancerne er beregnet somet gennemsnit i perioden 2001 til 2006.Kilde: Eurostat og egne beregninger.

Avancen er en relativt upræcis indikator forkonkurrencen, og lave eller høje avancerkan også skyldes andre forhold end konkur-renceintensiteten, se boks 11.2.Boks 11.2 Avancen som indikatorEn høj avance i en branche er ikke nødvendigvisudtryk for svag konkurrence. Det kan også væreudtryk for, at virksomhederne har afholdt storeudviklingsomkostninger, som tjenes hjem.En lav avance er tilsvarende ikke altid ensbety-dende med, at konkurrencen er intensiv. Ek-sempelvis kan en svag konkurrence føre til inef-fektivitet i produktionen eller til høje lønninger.Det kan i sig selv føre til en lav overskudsgrad.Endelig kan avancen variere mellem lande pga.konjunkturforløb. Bl.a. af denne årsag er avan-cen beregnet som et gennemsnit fra 2001 til2006.

176

FRASWBELHUNSVKNORPRTCZEFINNLDAUTDNKDEUESPITAGBRGRCPOLIRE

KONKURRENCE

Konkurrenceudsættelse af of-fentlige opgaverDen offentlige sektor dækker en stor del afdansk økonomi. Konkurrence og offentlig-privat samarbejde om offentlige opgaverkan øge effektiviteten og innovationen ibåde den offentlige og den private sektor.Derfor er det væsentligt, at de offentligeopgaver udsættes for konkurrence.En undersøgelse fra OECD viser, at danskekommuner og regioner indenfor seks af syvundersøgte serviceområder er bedre endOECD-gennemsnittet til at integrere mar-kedsmekanismer i opgaveløsningen, se figur11.8. Kun på sundhedsområdet (hospitaler)viser danske besvarelser en lavere grad afmarkedsorientering end OECD-gennemsnit-tet.Figur 11.8 Markedsorientering i kom-muner og regioners opgaveløsning i2007Indikator for markedsorientering1086420HospitalerOffentligtransportGrundskoleUngdomsudd.RenovationPlejehjemDagtilbudDanmarkOECD1086420

Boks 11.3 Indikator for brug af mar-kedsmekanismerGraden af markedsorientering i den kommunaleopgaveløsning rummer mange dimensioner oger derfor vanskelig at måle med veldefineredeog entydige statistiske indikatorer på tværs afsektorer, myndighedsområder og lande.OECD’s undersøgelse er baseret på spørgeske-maer, besvaret af de deltagende landes statsligeeller kommunale administrationer i 2007. Un-dersøgelsen omfatter 18 lande og 8 serviceom-råder. Besvarelsen vedr. Danmark omfatter ikkeområdet; tertiær uddannelse. Der opstilles 15detaljerede indikatorer for konkurrenceudsættel-sen på hvert område. Indikatorerne omfatterbl.a. anvendelse af udbud og udlicitering, mu-ligheder for ”frit valg” blandt brugere, markeds-adgang for private udbydere, private udbyderesmulighed for offentlig medfinansiering, bruger-betaling mm.

EU-udbud og udliciteringBrugen af EU-udbud er en anden indikatorfor graden af konkurrence i den offentligesektor.Den offentlige sektor sendte i perioden 2005til 2006 18 pct. af sine indkøb af varer ogtjenesteydelser i EU-udbud mod 16 pct. i2003 til 2004. Dermed ligger Danmark nupå en 8. plads blandt EU-15, se figur 11.9.

Anm.: Indekset går fra 0 til 10. En høj værdi indike-rer en høj grad af markedsorientering i opgaveløsnin-gen. Se også boks 11.3.Kilde: OECD (2008), ”Market mechanisms in publicservice provision”, Arbejdspapir nr. 626 suppleretmed detaljeret data stillet til rådighed af OECD.

177

KONKURRENCE

Figur 11.9 Offentlige indkøb i EU-udbud, 2005-2006Pct. af offentlige opgaver6050403020100ITAPRTAUTESPBELDEUDNKEU-15SWEGRCGBRNLDFRAFINIRL8 (8)6050403020100

Staten udliciterede ca. 25 pct. af sine drifts-opgaver i 2008. De seneste fire år er der sketændringer i beregningen af statens udlicite-ringsgrad, hvilket vanskeliggør en sammen-ligning med de foregående år, se boks 11.4.På den baggrund anses statens konkurrence-udsættelse for at have ligget nogenlundekonstant de sidste 10 år, se figur 11.10.Figur 11.10 Statens udliciteringsgradfor driftsopgaver, 1999-2007Pct. af driftsopgaver302530252015105019992001200320052007

Anm.: Store anlægsinvesteringer kan give udsving ide enkelte landes offentlige indkøb i EU-udbud.Derfor betragtes et gennemsnit for 2005 til 2006.Kilde: EU-kommissionen, generaldirektoratet for detindre marked. Se også Konkurrenceredegørelse 2009,kapitel 3, Konkurrencestyrelsen.

2015105

I staten bruges udliciteringsgraden som in-dikator for omfanget og udviklingen af destatslige myndigheders køb af ydelser hosprivate leverandører, se boks 11.4.Boks 11.4 Den statslige udliciterings-gradDen statslige udliciteringsgrad opgøres af Øko-nomistyrelsen én gang årligt på baggrund afstatsregnskabet. Den statslige udliciteringsgradangiver forholdet mellem indkøbte tjenesteydel-ser og driftsomkostninger.Den statslige udliciteringsgrad medtager ikketilfælde, hvor en ydelse har været konkurrence-udsat, men er vundet af et internt statsligt bud.Udliciteringsgraden tager desuden ikke højdefor, at visse opgaver ikke egner sig til konkur-renceudsættelse. Udliciteringsgraden undervur-derer dermed i et vist omfang, hvor stor andel afde opgaver, som det er muligt at konkurrence-udsætte, der er konkurrenceudsat.De seneste fire år er der sket ændringer i bereg-ningen. Især i 2005 hvor omlægningen isoleretset har hævet udliciteringsgraden permanentmed ca. 3 pct.point, se Factbook.dk.

Anm.: De seneste tre år er der sket ændringer i be-regningen af statens udliciteringsgrad. Specielt stig-ningen i 2005, hvor regnskabspraksis i Banedanmarkblev ændret og universiteterne udgik af statens drifts-budgetter, har hævet udliciteringsgraden permanentmed ca. 3 pct. point, se Factbook.dk.Kilde: Finansministeriet. Se også Konkurrencerede-gørelse 2009 kapitel 3.

Kommunerne konkurrenceudsætter stadigtflere opgaver og i 2008 konkurrenceudsattekommunerne 24,8 pct. af alle driftsopgaver,som er mulige at konkurrenceudsætte, sefigur 11.11.

178

KONKURRENCE

Figur 11.11 Konkurrenceudsættelse afdriftsopgaver i kommuner, 1999-2008Pct. af driftsopgaver2525

Fra 2006 til 2007 steg IKU med 3,5pct.point. I forbindelse med kommunalre-formen i 2007 overtog kommunerne flereopgaver som fx de tidligere amtslige opga-ver vedr. vejvæsen, hvilket i sig selv harforøget IKU med 1,5 pct.point. Den reellestigning i konkurrenceudsættelsen fra 2006til 2007 har dermed været på 2 pct.point.Frit valgKonkurrenceudsættelsen af offentlige opga-ver kan også ske gennem borgernes ret tilfrit valg mellem forskellige offentlige ogprivate leverandører af velfærdsydelser. Nårborgerne har mulighed for at ”stemme medfødderne”, opnås et øget fokus på kvalitet.Borgerne i Danmark har på mange områdergode muligheder for frit valg sammenlignetmed andre OECD-lande, se figur 11.12.Figur 11.12 Mulighed for frit valg, 2007Indikator for frit valg109876543210DNKAUSBELNLDITAPRTESPIREFINSWEMEXJPNFRACHEAUTNORTUR109876543210

1019992001200320052007

Anm.: Fra 1999 til 2005 er den private leverandørin-dikator (PLI) angivet. I 2006 til 2008 er indikatorenfor konkurrenceudsættelse (IKU) angivet, se boks11.5. PLI og IKU er opgjort for kommunerne underét. Begge indikatorer er beregnet som et gennemsnitover alle kommuner.Kilde: www.noegletal.dk. Se også Konkurrencerede-gørelse 2009, kapitel 3.

I kommunerne måles omfanget af konkur-renceudsættelse med indikatoren for konkur-renceudsættelse (IKU), se boks 11.5.Boks 11.5 Indikatoren for kommuner-nes konkurrenceudsættelse (IKU)Indikatoren for konkurrenceudsættelse angiverhvor stor en andel af de konkurrenceudsættel-sesegnede opgaver, der er konkurrenceudsat.Indikatoren tager højde for, at visse opgaverikke egner sig til konkurrenceudsættelse. End-videre medtages udbud, som kommunerne selvvinder.IKU’en blev første gang udviklet og beregnet påoverordnet niveau i 2006. Den gamle opgørel-sesmetode; Privat Leverandør Indikatoren (PLI)kan derimod beregnes tilbage til 1993. PLI’enmedtager i modsætning til IKU’en ikke de ud-bud, som kommunerne selv har vundet.Det er i økonomiaftalen med kommunerne for2009 aftalt, at kommunerne i gennemsnit skalkonkurrenceudsætte 26,5 pct. af konkurrence-egnede opgaver i 2010.

Anm.: Indekset går fra 0 til 10. En høj værdi indike-rer, at muligheden for frit valg er stor. Se boks 11.3.Kilde: OECD (2008),”Market mechanisms in publicservice provision”, Arbejdspapir nr. 626.

På områder som uddannelse, offentlig trans-port, plejehjem og daginstitutioner var mu-ligheden for frit valg således større i Dan-mark end i OECD-landene som helhed, sefigur 11.13. Omvendt ligger Danmark underOECD-gennemsnittet inden for hospitalerog renovation.

179

KONKURRENCE

Figur 11.13 Mulighed for frit valgIndikator for frit valg14121086420DagtilbudGrundskoleUngdomsudd.RenovationHospitalerPlejehjemOffentligtransportDanmarkOECD14121086420

Figur 11.14 Kommuner med mindst énprivat leverandør af fritvalgsydelserPct. af kommunerne1008020056040200Personlig plejePraktisk hjælp20062007604020010080

Anm.: Indekset går fra 0 til 10. En høj værdi indike-rer, at muligheden for frit valg er stor. Se boks 11.3.Kilde: OECD (2008), ”Market mechanisms in publicservice provision”, Arbejdspapir nr. 626 suppleretmed detaljeret data stillet til rådighed af OECD.

Anm.: Andel kommuner hvor mindst en borger harmodtaget fritvalgsydelser fra en privat leverandør.Kilde: Danmark Statistik og egne beregninger.

Kendskab til frit valgManglende kendskab til frit valg kan væreen barriere for borgernes anvendelse af detfrie valg.En undersøgelse af brugertilfredsheden påældreområdet foretaget for Velfærdsministe-riet og KL viste, at 68 pct. af hjemme-hjælpsmodtagerne i 2008 kendte til frit-valgsordningen. I 2007 kendte 66 pct. tilordningen.Familie- og Forbrugerministeriet undersøgtei 2007 kendskabet til fritvalgsordningernepå dagtilbudsområdet. Undersøgelsen viste,at 84 pct. af de adspurgte med børn i 0-6 årsalderen kendte til mindst en af fritvalgsord-ningerne.Frit valg på ældreområdetStadigt flere kommuner tilbyder frit valgmellem en offentlig og privat leverandør afydelser på ældreområdet.Der er mindst én privat leverandør affritvalgsydelser til personlig pleje i 60 pct.af kommunerne og til praktisk hjælp i ca. 85pct. af kommunerne i 2007, se figur 11.14.

En del af stigningen fra 2006 til 2007 kandog formentlig henføres til kommunalre-formen, der trådte i kraft i 2007. Sammen-lægninger af kommuner kan i sig selv med-føre en stigning i andelen af kommuner medmindst én privat leverandør, fx når to kom-muner, hvor kun en af kommunerne har pri-vat leverandør, lægges sammen.Andelen af borgere, der har mulighed for atbenytte sig af frit valg inden for det socialeområde, og som benytter sig af det, er sti-gende. Det er specielt inden for praktiskhjælp, at udviklingen har taget fart. I 2007benyttede knap 28 pct. af de, der havde mu-lighed for det, sig af en privat leverandørinden for praktisk hjælp mod ca. 21 pct. i2006, se figur 11.15.

180

KONKURRENCE

Figur 11.15 Potentielle brugere der harvalgt private leverandørerPct. af potentielle brugere3020052520151050Personlig plejePraktisk hjælp20062007252015105030

Overenskomstkonflikten på sundhedsområ-det i foråret 2008 medførte mange aflysteoperationer og dermed en stor ventetidspuk-kel. I den situation ville det være en storudfordring at fastholde patienters 1 månedsbehandlingsret. Det blev derfor aftalt mid-lertidigt at suspendere det udvidede frie sy-gehusvalg frem til 1. juli 2009, hvorefter detautomatisk genindføres. Suspensionen sketemed virkning fra den 7. november 2008.Foreløbige tal viser, at ca. 71.000 patienter i1. til 3. kvartal 2008 benyttede sig af detudvidede frie sygehusvalg. Dette tal skaldog ses i lyset af den nævnte overenskomst-konflikt på sundhedsområdet i foråret 2008,se desuden Factbook.dk.Frit valg på dagtilbudsområdetPå dagtilbudsområdet har forældrene siden2002 haft mulighed for at få tilskud til pas-ning af egne børn, til en privat børnepassereller til en privat pasningsordning. Fra 2004hhv. 2005 har forældre endvidere haft fritvalg over kommunegrænserne mht. dagtil-bud, fritidshjem og klubtilbud mv.Endvidere har private leverandører siden 1.oktober 2005 fået mulighed for at etablereprivate daginstitutioner. De private leveran-dører skal opfylde de krav til kvaliteten, derstilles til dagtilbud på centralt og kommunaltplan.I 2008 var der 92 private daginstitutionermod 56 i 2007. Umiddelbart efter lovensikrafttræden i 2005 var der 2 private dagin-stitutioner. Se figur 11.17.

Anm.: Potentielle brugere er personer, der er omfattetaf frit valg indenfor hhv. personlig pleje og praktiskhjælp.Kilde: Danmark Statistik og egne beregninger.

Frit valg på sygehuseDet udvidede frie sygehusvalg betyder, atpatienter med udsigt til mere end en månedsventetid på offentlige sygehuse i stedet kanvælge at blive behandlet på de private syge-huse/klinikker i Danmark og de sygehuse iudlandet, som regionerne har indgået enaftale med. I 2007 benyttede ca. 50.000 pa-tienter sig af det udvidede frie sygehusud-valg, se figur 11.16.Figur 11.16 Patienter, der har benyttetdet udvidede frie sygehusvalg1.0 00 patien ter605040302010020 022003200 42005200620 076050403020100

Kilde: Regionernes regnskabstal og Landspatient-registret.

181

KONKURRENCE

Figur 11.17 Private daginstitutioner2005-2008Antal daginstitutioner1008060402002005200620072008100806040200

Regulering og håndhævelse af kon-kurrencen på private markederKonkurrenceloven opstiller de fælles kon-kurrenceregler for alle virksomheder i Dan-mark. Formålet med loven er at hindre virk-somheder i at misbruge markedsmagt, fxved at holde konkurrenter ude af markedet.Endvidere skal konkurrenceloven forhindre,at virksomheder indgår kartelaftaler og fxdeler markedet mellem sig eller aftaler højepriser. Endelig betyder loven, at der kanstilles betingelser for fusioner, eller at fusio-ner helt kan forbydes.Myndighederne påvirker dog ikke alenekonkurrencen positivt gennem konkurrence-loven. Der er også en del af den offentligeregulering, der begrænser konkurrencen vedat skabe adgangsbarrierer for nye virksom-heder, fx i form af eneretsbevillinger, an-talsbegrænsninger og autorisationsordnin-ger.Hensynet bag denne regulering kan eksem-pelvis være forsyningssikkerhed, nationaleinteresser, forbruger- og miljøbeskyttelsemv. Men det er vigtigt, at den offentligeregulering begrænser konkurrencen mindstmuligt.Offentlig regulering er ikke konkurrencebe-grænsende i samme omfang i Danmark somi de fleste andre OECD-lande. Kun i femOECD-lande er reguleringen mindre kon-kurrencebegrænsende end i Danmark, sefigur 11.19.

Kilde: Danmark Statistik.

Rammevilkår for konkurrencenKonkurrenceloven og håndhævelsen heraf erafgørende for at sikre en effektiv konkurren-ce. Endvidere spiller også sektorlovgivningog graden af liberalisering på infrastruktur-områderne en stor rolle.Når det gælder konkurrenceudsættelsen afoffentlige opgaver findes særlige rammevil-kår, fx i form af EU’s udbudsregler ogfritvalgsregler på de enkelte sektorområder.Derudover har åbenhed over for udlandet ogvilkårene for opstart af virksomheder betyd-ning for konkurrencen. Disse forhold er be-handlet i hhv. kapitel 12 og 13.Figur 11.18 Rammebetingelser forkonkurrencenRegulering og håndhævelseaf konkurrencen påprivate markeder

Liberalisering afLiberalisering afinfrastrukturerinfrastrukturer

SektorlovgivningSektorlovgivning

EffektivEffektivkonkurrenceKonkurrenceNye virksomhederNye virksomhederRegulering og håndhævelseæaf konkurrencen om offentlige opgaverNye virksomhederInternationalInternationalkonkurrenceoverÅbenhed

konkurrencefor udlandet

182

KONKURRENCE

Figur 11.19 Markedsregulering, 2008Indeks33

lande.1Et udvalg, nedsat af regeringen, præ-senterede i december 2008 anbefalinger til,hvordan fusionskontrollen kan fremme enmere effektiv konkurrence, bl.a. ved at flerevirksomheder skal anmelde en fusion tilkonkurrencemyndighederne, se boks 11.6.Boks 11.6 Fusionsudvalget

6 (6)

0GBRUSACANISLNLDDNKESPJPNNORFINAUSNZLCHESWEDEUITAHUNAUTBELKORFRAPRTCZEMEXTURPOL

Anm.: Indekset går fra 0 til 6. En lille værdi indike-rer, at reguleringen begrænser konkurrencen mindstmuligt. OECD har revideret opgørelsesmetoden tilindikatoren siden 2003, hvor den sidst blev opgjort.Metodeændringen påvirker ikke Danmarks placeringi forhold til OECD-landene i 2003.Kilde: OECD, Product Market Regulation database,www.oecd/eco/pmr.

I dag skal fusioner af en vis størrelse anmeldestil Konkurrencestyrelsen og godkendes af Kon-kurrencestyrelsen/Konkurrencerådet, inden demå gennemføres. Beløbsgrænserne for, hvornåren fusion skal anmeldes (de såkaldte tærskel-værdier), er imidlertid højere i Danmark end iandre lande. Regeringens ”Fusionsudvalg” har i2008 derfor set på, om grænserne skal nedsæt-tes. Udvalget har også set på mulighederne forat indføre en forenklet procedure for anmeldelseog behandling af uproblematiske fusioner.Udvalget har i enighed fremsat anbefalinger tilændring af reglerne om fusionskontrol, og harbl.a. anbefalet, at grænserne for, hvornår fusio-ner skal anmeldes, sænkes betydeligt og at derindføres en forenklet procedure for anmeldelseog behandling af fusioner, som er uproblema-tiske.

Den danske offentlige regulering er blevetmindre konkurrencebegrænsende fra 2003til 2008. Forbedringen har dog ikke ført tilen forbedring af Danmarks placering i for-hold til OECD-landene. Det skyldes, at delande vi sammenligner os med, også har fåeten mindre konkurrencebegrænsende regule-ring over perioden.En effektiv konkurrencelov har også betyd-ning for konkurrencen. EU og EU's med-lemslande er generelt opmærksomme herpåog justerer derfor løbende reglerne for atsikre en effektiv konkurrencelovgivning.Den danske konkurrencelov er på mangeområder på højde med EU's konkurrence-lovgivning og de lande, vi normalt sammen-ligner os med, fx Nederlandene, Sverige ogNorge. Bødeniveauerne i Danmark liggerimidlertid lavt i sammenligning med bl.a.Island, Norge, Sverige, Finland og Neder-landene. De hidtidige lave bøder er også enkonsekvens af, at det i forbindelse med tid-ligere lovændringer har været hensigten, atbødeniveauet i Danmark skulle følge danskeretstraditioner. Fusionskontrollen er desudensvagere i Danmark end i en række andre

Regulering og håndhævelse af kon-kurrencen om offentlige opgaverEU-udbudsregler, tilbudsloven, det statsligeudbudscirkulære og konkurrenceloven ud-gør de væsentligste lovgivningsmæssigerammer for konkurrencen om offentligeopgaver.I forhold til håndhævelse af lovgivningen,som skal sikre konkurrencen om offentligeopgaver, spiller konkurrencemyndighederne,Klagenævnet for Udbud og det kommunaletilsyn de væsentligste roller.Der blev i slutningen af 2008 nedsat et Ud-budsråd. Det er rådets opgave at kaste lys1

Konkurrencestyrelsen (2008), Rapport fra udvalgetom ændring af fusionskontrolreglerne.

183

KONKURRENCE

over og komme med forslag til, hvordan derpå både kommunalt, regionalt og statsligtniveau kan sættes ind for at øge konkurren-cen om offentlige opgaver. Rådet skal udar-bejde analyser og vejledninger med bag-grund i nationale og internationale erfarin-ger med konkurrenceudsættelse og offentlig-privat samarbejde, og på baggrund herafløbende fremkomme med anbefalinger tilnye initiativer. Rådet skal også evaluere deinitiativer, der allerede er gennemført påområdet, hvilket sætter fokus på hvilke til-tag, der virker, og hvilke der ikke virker.Rådet holdt sit første møde i januar 2009 ogtraf beslutning om at iværksætte en analyseaf tilbudslovens annonceringspligt, en ana-lyse af barrierer for konkurrenceudsættelseaf offentlige opgaver og en effektanalyse afkonkurrenceudsættelse af sociale opgavermed fokus på pleje og omsorg m.v. af ældreog handicappede.På baggrund af anbefalingerne fra regerin-gens arbejdsgruppe om effektiv håndhævel-se af udbudsreglerne er der med finanslovenfor 2008 til 2011 afsat midler til at nedbrin-ge sagsbehandlingstiden for klager på ud-budsområdet. Den gennemsnitlige sagsbe-handlingstid er næsten halveret fra knap 8måneder i 2007 til 4 måneder i første halv-del af 2008.

184

ÅBENHED OVER FOR OMVERDENEN

International handelUdvikling i markedsandeleDanmarks handelspotentialeGeografisk fordelingBytteforhold og up-market produkterInternationale investeringerUdenlandsk ejede virksomhederRammevilkår for international handelog investeringLønudviklingØvrige rammer for handlen med varerog tjenesterØvrige rammer for investeringer

189190191192192194195

196196198

200

Kendskab til Danmarks styrker og kompetencer 201

1.2.ÅBENHED OVER FOR OMVERDENEN6Åbenhed over for udlandet gennem handel,investeringer, arbejdskraftens bevægelighedog udveksling af viden og idéer er en af devæsentligste kilder til det høje danske vel-standsniveau.Åbenhed giver klare langsigtede velstands-gevinster. Men åbenhed betyder også størreafhængighed af udviklingen omkring os. Dethar derfor stor betydning, at danske virk-somheder er konkurrencedygtige.Den globale økonomiske krise sætter i øje-blikket danske virksomheder i en dobbeltklemme. På den ene side presses de af etkraftigt fald i efterspørgslen på eksportmar-kederne. På den anden side presses de afstigende omkostninger som følge af relativthøje danske lønstigninger og svag produkti-vitetsudvikling. Faldet i valutakurserne påen række vigtige eksportmarkeder læggeryderligere pres på de danske virksomheder.Der er stor usikkerhed om, hvornår den glo-bale økonomi retter sig op, og der igenkommer gang i verdenshandlen og de inter-nationale investeringer.Det står til gengæld fast, at åbenhed over forudlandet også fremadrettet vil være en af deprimære kilder til den danske velstand. Li-gesom det står fast, at Danmark allerede harvundet stort på globaliseringen.Siden 1995 har Danmark opnået en akkumu-leret bytteforholdsgevinst svarende til 3 pct.af BNP. Gevinsten opstår, når prisen på vo-res eksportvarer stiger hurtigere end på devarer, vi importerer. Resultatet er øget real-indkomst og øgede forbrugsmuligheder.Danmark er yderligere det land i EU, der harden næststørste andel af up-market produk-ter. Denne type kvalitetsprodukter kan af-sættes til en højere pris på verdensmarkedetend konkurrerende produkter fra andre lan-de. I 2007 udgjorde up-market produkter 42pct. af Danmarks vareeksport.Også på investeringssiden er der gevinster athente. Nye statistikker viser, at antallet afvirksomheder med udenlandsk ejerskab ersteget i de seneste år, og at de generelt ermere produktive end danske virksomheder.Det tyder på, at Danmark er et attraktivtlokaliseringsvalg for mange internationalevirksomheder, og at disse virksomheder, setfra et dansk synspunkt, også er attraktive, dade er med til at øge det samlede velstandsni-veau.

Tabel 12.1 Hvordan ligger Danmark i forhold til andre lande?Seneste årsudvikling i DNKUdenrigshandelEksportens indhold af up-market produkter*Placering blandt OECD-landeneMellem gen-Undernemsnit ogTop 5gennemsnittop 5

Danske direkte investeringer i udlandet�Udenlandske direkte investeringer i DNK�Enhedslønomk. (Lønkonkurrenceevne)�Samlet vurdering�Anm.:Ò,�ogÔangiver henholdsvis fremgang, status quo og tilbagegang i danske data siden Konkurrenceevnerede-gørelse 2008, mens kasserne angiver Danmarks position i forhold til andre OECD-lande. For den samlede vurderingopnås en placering i top fem, når Danmark ligger i top fem på mere end halvdelen af de viste områder. *Data vedrørerEU-lande. De opstillede mål refererer til figur 12.1 og figur 12.2 (Udenrigshandel), figur 12.10 og figur 12.11 (Ekspor-tens andel af up-market produkter), figur 12.12 og figur 12.13 (Danske direkte investeringer i udlandet og udenlandskedirekte investeringer i DK), figur 12.18 og figur 12.19 (Lønudvikling).

ÒÔÒÒÔÒ

�

187

ÅBENHED OVER FOR OMVERDENEN

Målet med globaliseringsstrategien er at fast-holde de betydelige gevinster, der ligger i atvære en åben økonomi. Derudover er det påden korte bane også vigtigt at sikre, at danskeeksportvirksomheder kommer styrket ud afden globale recession.På den baggrund har regeringen som en del afkreditpakken af 18. januar 2009 indgået enaftale om eksportkreditter. Inden for en ram-me på 20 mia. kr. i en 3-årig periode er dersåledes etableret en eksportlåneordning i regiaf Eksport Kredit Fonden.Som led i regeringens handelspolitiske strate-gi lancerede regeringen i maj 2008 en hand-lingsplan for virksomhedernes samfundsan-svar. Et af målene for handlingsplanen erbl.a., at Danmark og danske virksomhederbliver internationalt kendt for ansvarlig vækst.Handlingsplanen for offensiv global markeds-føring af Danmark blev iværksat i 2007, og deførste projekter er nu realiseret.Tabel 12.2 Nye initiativer – 2008/2009EKSPORT KREDIT FONDEN�

Det drejer sig blandt andet om Fonden tilMarkedsføring af Danmark, Klimakonsortietog Presseinitiativet. Gennem en vedvarendeindsats er målsætningen at forbedre kendska-bet til Danmarks styrker og kompetencer.Arbejdet med at øge kendskabet til de danskestyrker og kompetencer er dog en langsigtetproces, og Danmark har i de sidste år liggetstabilt i internationale målinger.Det er regeringens mål, at�Danske interesser skal varetages effektivtpå den globale scene - politisk, økono-misk, kulturelt og konkret for danske bor-gere og virksomheder.Det danske samfund skal have god indsigti og forståelse af andre lande og kulturer -også kulturer, der er meget forskellige fravores.Udlandet skal have kvalificeret viden omDanmark og Danmarks særlige kompeten-cer.

�

For at understøtte danske virksomheders konkurrenceevne og for at gavne dansk eksport indgik det ikreditpakken fra 18. januar 2009, at der inden for en ramme på 20 mia. kr. i en 3-årig periode skulleetableres en eksportlåneordning i regi af EKF. Hertil kommer, at EKF indgår genforsikringsaftalermed private kreditforsikringsselskaber for at understøtte eksportforretninger med korte kredittider.For at styrke danske virksomheders konkurrenceevne har Folketinget i maj 2009 vedtaget regerin-gens forslag til ny lov om aktie- og anpartsselskaber, hvor det bl.a. vil blive mere attraktivt for uden-landske selskaber at etablere sig i Danmark.EU indledte forhandlinger om såkaldte Free Trade Agreements (FTA’er) med Sydkorea i 2007. For-handlingerne med Sydkorea er fremskredne og ser ud til at kunne afsluttes snarest. Hvis aftalen fal-der på plads, vil det være den mest ambitiøse aftale indgået af EU til dato.Regeringen lancerede i maj 2008 en handlingsplan for virksomhedernes samfundsansvar (CSR).Handlingsplanen skal bidrage til, at danske virksomheder i højere grad drager fordel af at være i englobal førerposition, når det gælder erhvervslivets samfundsansvar. Samtidig er det et mål for hand-lingsplanen, at Danmark og danske virksomheder bliver internationalt kendt for ansvarlig vækst.Handlingsplanen er en udmøntning af regeringens handelspolitiske strategi fra 2007.

NY SELSKABSLOV�

FRIHANDELSAFTALE MELLEM EU OG SYDKOREA�

IMPLEMENTERING AF EN OFFENSIV HANDELSPOLITISK STRATEGI – CSR HANDLINGSPLAN�

Anm.: Større initiativer siden Konkurrenceevneredegørelse 2008. Se appendiks 2 for en nærmere beskrivelse.

188

ÅBENHED OVER FOR OMVERDENEN

International handelLandenes handelskvoter er en indikator forlandenes integration i verdensøkonomien.Små åbne økonomier vil typisk have en højgrad af integration på grund af den begræn-sede størrelse af hjemmemarkedet og spe-cialisering af produktionen.Danmarks handelskvote ligger over gen-nemsnittet for OECD, men stadig efter enrække små og velstående lande, som vinormalt sammenligner os med, fx Nederlan-dene, Belgien eller Irland. I forhold til 2006er Danmark rykket en plads tilbage som det9. mest åbne land i OECD, se figur 12.1.Figur 12.1 International handel, 2007BELSVKHUNCZEIRENLDAUTCHEDNKSWEOECDKORDEUFINPOLISLNORPRTCANESPITAMEXNZLGRCUKFRATURAUSJ PNUSA02040

de i de fleste lande i verden. Indtil nu harden danske handelskvote udviklet sig no-genlunde i takt med handelskvoterne i deøvrige OECD-lande. På trods af stigendedansk handel var der i 2007 derfor en uænd-ret afstand op til landene med de højestehandelskvoter, se figur 12.2.Figur 12.2 Udvikling i internationalhandel, 1993-2007Pct. af BNP10090807060504030201001993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007JPNUSADNKOECDNr. 1Nr. 51009080706050403020100

9 (8)

Anm.: Gennemsnit af eksport og import i pct. af BNPfor udvalgte lande. Løbende priser. Nr. 1 er i 2007Belgien, og nr. 5 er i 2007 Irland. OECD er inkl.Luxembourg.Kilde: OECD Factbook 2009.

Finanskrisen og den efterfølgende globaleøkonomiske afmatning har siden midten af2008 medført en markant tilbagegang i ver-denshandlen. Danmarks eksport er imidler-tid faldet mindre kraftigt i løbet af andethalvår 2008 sammenlignet med mange an-dre lande, se figur 12.3. Dette kan hængesammen med Danmarks forholdsvis storeeksport af mindre konjunkturfølsomme va-rer, som fx medicin, fødevarer og energi.

80100Pct. af BNP

Anm.: Gennemsnit af vare- og tjenesteeksport ogimport i pct. af BNP. OECD er inkl. Luxembourg.Kilde: OECD Factbook 2009.

Danmarks handelskvote er steget betydeligtover tid. Udenrigshandlens stigende betyd-ning er dog en tendens, som gør sig gælden-189

ÅBENHED OVER FOR OMVERDENEN

Figur 12.3 Ændring i eksporten i andethalvår 2008Pct. af samlet eksport0-2-4-6-8-10-12-14DNKUKDEUUSAEUROSWENLDJPN0-2-4-6-8-10

handelsoverskuddet, hvilket bl.a. følger afen meget stor stigning i tjenesteeksporten, sefigur 12.4.Figur 12.4 Eksport- og importkvoterfor på varer og tjenester, 1990-2008Pct. af BNP40Vareeksport3030Vareimport40

-12-1420TjenesteeksportTjenesteimport20

Anm.: Eksporten af varer og tjenester. Sæsonjustere-de, faste priser, kædede værdier.Kilde: Eurostat.

01990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008

Det aktuelle fald i verdenshandlen er blandthistoriens største. Som en lille åben økono-mi med et begrænset hjemmemarked er detfor Danmark af særlig stor betydning, at derigen kommer gang i den internationale han-del. Danmark skal derfor fortsat arbejde forat fjerne protektionisme og barrierer for denfrie handel. Dette sker bedst gennem etstærkt internationalt samarbejde, herunderved at fortsætte arbejdet mod bindende han-delsaftaler i WTO.Samhandlen med udlandet har haft en vok-sende betydning for dansk økonomi. Detgælder for handlen med såvel varer somtjenester. Udviklingen viser, at især tjene-stehandlen, herunder søtransport, har spilleten større og større rolle for den samlededanske udenrigshandel. Opgangen i vare- ogtjenestehandlen i pct. af BNP i 2008 afspej-ler en pæn vækst i handlen, før den finan-sielle krise ramte i efteråret, se figur 12.4.I de seneste år er importen af varer stegetmere end eksporten, hvilket har resulteret iet pres på varebalancen, der gik i underskudi 2007. Underskuddet fortsatte ind i 2008.Udviklingen skal især ses i lyset af kapaci-tetspresset i dansk økonomi i perioden. Tilgengæld har der været en stigning i tjeneste-

Anm.: Løbende priser.Kilde: Danmarks Statistik.

Udvikling i markedsandeleGlobaliseringen og den stigende integrationi verdenshandlen af de asiatiske lande, Øst-europa og andre vækstøkonomier betyder, atverdenshandlen er steget markant. Dan-marks andel af verdens samlede eksport er igennemsnit faldet med ca. 1 pct. om året iperioden fra 1995 til 2007. Dog har Dan-marks tab af markedsdele været relativt lillei forhold til en række andre europæiske lan-de, Danmark normalt sammenlignes med, fxSverige, Finland og Nederlandene, se figur12.5.Danmarks tab af markedsandele er de sene-ste år blevet forstærket af relativt høje dan-ske lønstigninger og lav produktivitets-vækst, der har medført en forværring afkonkurrenceevnen.

190

ÅBENHED OVER FOR OMVERDENEN

Figur 12.5 Gns. årlig ændring ieksportmarkedsandele, 1995-2007SVKHUNPOLCZEIRLTURMEXNORGRCKORESPISLAUTAUSDEUDNKFINSWEOECDNLDGBRCANPRTBELCHEITAUSANZLFRAJPN

Figur 12.6 Udviklingen i udvalgte lan-des markedsandele, 1995-2007Indeks (1995=100)140Ikke-OECD lande130120110100DNK9080OECD-landene1995199719992001 2003200520079080130120110100140

16 (-)

Anm.: Udviklingen i udvalgte landes markedsandele.Opgjort som landenes vare- og tjenesteeksport i for-hold til den samlede verdenshandel.Kilde: OECD Economic Outlook no. 84.

-5 -4 -3 -2 -1

7Pct.

Danmarks handelspotentialeHvis Danmark skal høste alle fordelene vedglobaliseringen, kræver det, at virksomhe-dernes handelsmuligheder udnyttes. Han-delspotentialet er en indikator for den poten-tielle samhandel givet en række strukturelleforhold som fx landets størrelse og geografi-ske karakteristika.Danmarks udnyttelse af eksportpotentialetfor varer ligger over gennemsnittet forOECD-landene, men mange lande gør detbedre – herunder de øvrige nordiske lande.Dermed tyder meget på, at Danmark har etuudnyttet vækstpotentiale. I forhold til forri-ge år er Danmark rykket en plads frem til en14. plads, se figur 12.7.Danmark har en særlig lav udnyttelse afeksportpotentialet for varer på fjernmarke-derne i Asien og Mellem- og Sydamerika, seFactbook.dk.

Anm.: Gns. årlig procentvis ændring for varer ogtjenester i perioden 1995-2007. Eksportmarkedsande-le er defineret som landenes eksport i forhold tilverdens samlede eksport.Kilde: OECD Economic Outlook no. 84.

Tabet af markedsandele blandt de traditio-nelle industriøkonomier er en naturlig følgeaf, at en række vækstøkonomier i stigendegrad er blevet integreret i verdenshandlen oghar vundet betydelige markedsandele. Dan-mark har dog ikke tabt større markedsandeleend gennemsnittet for OECD-landene setover en længere periode, se figur 12.6.

191

ÅBENHED OVER FOR OMVERDENEN

Figur 12.7 Udnyttelse af eksportpoten-tialet for varer, 2006AUSHUNNZLNORSWEKORSVKJPNIRLISLMEXFINBELDNKCZECHENLDDEUOECDITAPRTAUTPOLESPFRAUSAGBRCANGRC80859095

Figur 12.8 Vare- og tjenesteeksportenfordelt efter regioner, 2008Pct.70Varer605040302010USAEU-15EU-12JapanKinaØvrigeIndien

70Tjenester6050403020100

14 (15)

Anm.: Øvrige dækker især over Norge, der udgørhhv. godt 30 pct. af kategorien for varer og 21 pct. afkategorien for tjenester.Kilde: Danmarks Statistik.

100 105 110 115Indeks (OECD=100)

For tjenestehandlen er USA Danmarks suve-rænt største handelspartner – både på im-port- og eksportsiden, hvilket kan henførestil søtransporterhvervet. Korrigeres for sø-transport, svarer den regionale fordelingstort set til varehandlen, se Factbook.dk.Både med hensyn til vare- og tjenesteeks-port og import gælder, at den regionale for-deling næsten ikke har ændret sig igennemde sidste mange år. I de senere år er andelen,der handles med både EU og USA dog afta-get en smule, hvilket primært skyldes enstigning i eksporten til de nye EU-landesamt Kina og Hongkong, se Factbook.dk.Bytteforhold og up-market produkterDanmark har i de seneste 10 år opnået klarebytteforholdsgevinster på handel med ud-landet. Det skyldes, at prisen på de importe-rede varer under ét er steget mindre end pri-sen på eksportvarerne. Herved er der opnåeten øget købekraft, der har styrket dansker-nes forbrugsmuligheder. Siden 1995 harDanmark opnået en akkumuleret byttefor-holdsgevinst på ca. 3 pct. af BNP. Dermedindtager Danmark en femteplads på listenover OECD-lande med de største byttefor-holdsgevinster, se figur 12.9.

Anm.: En værdi større end 100 angiver, at landetoverudnytter sit eksportpotentiale i forhold til gen-nemsnittet for OECD-landene. Se i øvrigt Fact-book.dk.Kilde: Økonomi- og Erhvervsministeriets handels-model.

Geografisk fordelingDanmarks vareeksport går hovedsageligt tilde europæiske nærmarkeder, mens ekspor-ten af tjenesteydelser er noget mere globaltfordelt, se figur 12.8.

192

ÅBENHED OVER FOR OMVERDENEN

For Norges vedkommende kan den storebytteforholdsgevinst især tilskrives en storeksport af olie. Olieeksporten forklarer ogsåen del af Danmarks bytteforholdsgevinst,men størstedelen af gevinsten skal dog til-skrives faldende priser på en stor del af dendanske import. Det drejer sig bl.a. om denstore danske import af computere, forbru-gerelektronik og andet elektronisk udstyr.Figur 12.9 Bytteforholdsgevinster,1995-2007NORAUSCANCZEDNKNZLNLDMEXESPGBRGRCPRTISLFRAPOLUSATURITAHUNDEUAUTCHEBELSVKSWEJPNFINIRLKOR-20 -15 -10-505

andre lande. Et eksempel herpå kunne væredesignermøbler af høj kvalitet, som kansælges til en højere pris sammenlignet medmøbler fra andre lande. Forklaringen erblandt andet, at produkterne fremstilles afhøjtuddannede medarbejdere, og i højeregrad er baseret på forskning, innovation ogkvalitet.I 2007 udgjorde up-market produkter knap42 pct. af Danmarks vareeksport. Dermed erDanmark rykket frem som det EU-15-landmed den andenstørste andel af up-marketprodukter. Danmarks eksportsammensæt-ning bidrager derfor relativt mere til vel-standen i Danmark, end det er tilfældet i defleste øvrige EU-15 lande, se figur 12.10.Figur 12.10 Up-market produkters an-del af den samlede eksport, 2007Pct. af samlet eksport80706050403020100DNKIREFINEU-15FRAESPBELITASWEGRCDEUGBRNLDPRTAUT

5 (-)

807060

2 (3)

50403020100

25Pct.

Anm.: Akkumulerede bytteforholdsgevinst i pct. afBNP. Bytteforholdsgevinst opgøres ved at antage, ateksporten oplever samme prisudvikling som impor-ten. Dette fratrækkes den faktiske udvikling i ekspor-ten i faste priser. Forskellen er bytteforholdseffekten.MEX og NLD er 1995-2006.Kilde: Danmarks Statistik.

Anm.: EU-15 landenes andel af up-market produkter(kun varer) i pct. af landenes samlede eksport. Belgi-en er inkl. Luxembourg. Up-market produkter define-res som produkter, hvor prisen ligger 15 pct. over dengennemsnitlige eksportpris for samme produkttype iandre EU-lande.Kilde: Eurostats comext-database og egne beregnin-ger.

Et land kan også opnå gevinster ved at sælgedets eksportvarer til en høj pris. Up-marketprodukter er produkter, der sælges til enhøjere pris end tilsvarende produkter fra

Danmarks andel af up-market produkter harsiden 1995 ligget omkring 40 pct. af densamlede eksport, men i de seneste år er an-delen faldet fra ca. 44 pct. til ca. 42 pct., sefigur 12.11.

193

ÅBENHED OVER FOR OMVERDENEN

Figur 12.11 Udviklingen i andel af up-market produkter, 1995-2007Pct. af samlet eksport80Nr. 1 i EU-15706050403020102000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007Nr. 5 i EU-15DNKEU-157060504030201080

og dermed have en positiv afsmitning påpræstationen blandt de øvrige virksomheder.Som i de fleste små velhavende lande liggerDanmarks beholdning af udenlandske inve-steringer (FDI) over gennemsnittet forOECD.Danmark ligger imidlertid efter flere af deandre små velhavende lande, Danmark nor-malt sammenlignes med, se figur 12.12.Figur 12.12 Beholdning af ind- og ud-adgående investeringer, 2007IndadgåendeUdadgåendeNORCHEBELNLDISLSWEGBRIREDNKFRAFINESPOECDNORCANDEUA USPRTA UTITAUSANZLHUNJPNGRCKORCZEPOLSVKTUR50BELNLDIREHUNCHEISLCZESWENZLSVKPRTGBRDNKFRAESPCANFRAAUTPOLAUSTURMEXOECDNORDEUITAUSAGRCKORJPN50-50

Anm.: Udviklingen i andel af up-market produkter(kun varer) i pct. af samlet eksport. Nr. 1 i EU-15 er i2006 Irland, og nr. 5 i EU-15 er i 2006 Italien. Se iøvrigt anm. til figur 12.10.Kilde: Eurostats comext-database og egne beregnin-ger.

Internationale investeringerI takt med globaliseringen vælger et stigen-de antal virksomheder også at placere pro-duktionen uden for landets grænser entengennem etablering, investering eller opkøb iudlandet (Direkte Udenlandske Investerin-ger - FDI).1Udenlandske investeringer foretages først ogfremmest med henblik på at styrke den en-kelte virksomheds værditilvækst. Når uden-landske virksomheder investerer i et andetland, kan det imidlertid også bidrage positivttil den økonomiske vækst i det pågældendeland. Udenlandske virksomheder kommerofte med ny teknologi, ny viden og nye pro-dukter. Samtidig kan de øge konkurrencen1

9 (8)

13 (10)

150-150

100-100

100150Pct. af BNP

Som hovedregel omfatter FDI investeringer, hvorinvestor har en egenkapitalbesiddelse eller stemme-rettighedsbesiddelse på minimum 10 pct. eller påanden vis har væsentlig indflydelse på virksomheden.De typer af investeringer, der klassificeres som FDI,er: Egenkapital, geninvestering af optjent overskudsamt kort- eller langsigtede koncernudlån. Definitio-nen omfatter dermed ikke porteføljeinvesteringer, dadisse ikke foretages med intentionen om at give inve-stor kontrol over en virksomhed.

Anm.: Beholdningen af ind- og udadgående investe-ringer i pct. af BNP.Kilde: FN, World Investment Report 2008.

Når Danmark er faldet tilbage i internationa-le sammenligninger, skyldes det udviklingeni valutakursen. Målt i kroner nåede omfan-get af direkte investeringer i 2007 et rekord-højt niveau. Danske direkte investeringer iudlandet steg med ca. 9 pct. i forhold til

194

ÅBENHED OVER FOR OMVERDENEN

2006, og udenlandske direkte investeringer iDanmark steg med knap 3 pct. i 2007 op-gjort i forhold til BNP.Stigningen i 2007 i danske direkte investe-ringer i udlandet skyldes bl.a. danske finan-sieringsvirksomheders opkøb i udlandet.Danske Banks køb af finske Sampo Bank ogkapitaltilførsel til norske Fokus Invest bi-drager betydeligt til stigningen.Siden 1999 er danske investeringer i udlan-det og udenlandske investeringer i Danmarkset i forhold til BNP vokset med hhv. 80 og64 pct. Dermed er der tegn på, at de udadgå-ende investeringer er vokset en smule fra deindadgående investeringer, se figur 12.13.Figur 12.13 Udviklingen i beholdnin-gen af FDI til og fra DanmarkIndeks (1999=100)200Udadgående175150Indadgående1251007550199920012003200520071251007550175150200

Udenlandsk ejede virksomhederEn ny statistik giver indblik i de 3.500 uden-landsk ejede virksomheder i Danmark.De udenlandske ejerskaber har primært sinoprindelse fra Danmarks umiddelbare nær-markeder. Knap 70 pct. af virksomhederneer ejet gennem EU-15-lande, og langt ho-vedparten kommer fra vores fire nabolande,der tilsammen tegner sig for over 60 pct. afde udenlandske ejerskaber i Danmark. Om-kring 12 pct. af de udenlandsk ejede virk-somheder er på amerikanske hænder, hvilketer meget i forhold til udenrigshandlen, hvorUSA fylder 4,3 pct. Ejerskab fra emergingmarkets, som fx BRIK-landene, er stort setikke eksisterende.Mens antallet af udenlandsk ejede virksom-heder er beskedent, så er der tale om storevirksomheder, der fylder forholdsvis meget idansk økonomi. Således står de udenlandskeejede virksomheder for godt 18 pct. af be-skæftigelsen, 22 pct. af omsætningen og 27pct. af eksporten i den private sektor. Måltpå disse faktorer er betydningen af de uden-landsk ejede virksomheder steget siden2002, se figur 12.14.Figur 12.14 Udenlandsk ejede virk-somheders størrelserPct.3020022520151050firmaerAnsatte Omsætning Eksport Værdittilvækst

3020062520151050

Anm.: Indeksering af beholdningen af direkte inve-steringer i udlandet og udenlandske direkte investe-ringer i Danmark i pct. af BNP.Kilde: Danmarks Statistik.

På grund af den finansielle krise forventesder dog generelt en klart faldende vækst ibåde indadgående og udadgående direkteinvesteringer i OECD-området i 2008.Når Danmark placerer sig under en rækkeandre små velhavende lande med sammekarakteristika, tyder det på, at der findes enrække strukturelle barrierer. Det kan fx væreDanmarks relativt høje lønniveauer og be-grænsede adgang til naturressourcer.

Anm.: Værditilvæksten er ekskl. landbrug, fiskeri,pengeinstitutter og forsikring.Kilde: Danmarks Statistik.

195

ÅBENHED OVER FOR OMVERDENEN

Værditilvæksten per ansat er noget højere iudenlandske virksomheder end i danske.Dette gælder også, når der korrigeres for, athovedparten af de udenlandsk ejede virk-somheder er store virksomheder, som gene-relt er mere produktive end mindre virk-somheder2, se figur 12.15.Figur 12.15 Værditilvækst per ansatefter ejerskab og antal ansatte, 2006Kroner per ansat800Dansk ejedeUdenlandsk ejede800

Rammevilkår for internationalhandel og investeringRammevilkårene for international handel oginvestering har betydning for, i hvilket om-fang Danmark kan drage fordel af globalise-ringen, se figur 12.16.Figur 12.16 Vigtige rammer for interna-tional handel og investeringer

Formelle restriktioner ogtekniske hindringer forinternational handelStabile makro-økonomiskeforhold

Arbejdsomkostninger

600

600International handelog investeringerVeluddannetog fleksibelarbejdsstyrke

400

200

Formelle restriktionerSelskabsbeskatningfor internationaleinvesteringerOmdømme

0Al leUnder 2020 - 4950 - 99Over 99

Anm.: Ekskl. landbrug, fiskeri, råstofudvinding,energi- og vandforsyning, pengeinstitutter, offentligadministration mv.Kilde: Danmarks Statistik.

Den højere værditilvækst per ansat kanskyldes, at de udenlandsk ejede virksomhe-der i kraft af deres tætte bånd til udlandethar nemmere ved at udnytte globaliserin-gens muligheder. Fx ved at rekruttere højtkvalificeret arbejdskraft fra et moderselskabi perioder med fuld kapacitetsudnyttelse iDanmark. Derudover kan sammensætnings-effekter også spille en rolle, fx hvis uden-landsk ejede virksomheder er koncentreret ibrancher, hvor værditilvækst per ansat gene-relt er højere.

Betydningen af stabile makroøkonomiskeforhold og en veluddannet og fleksibel ar-bejdsstyrke er beskrevet i andre dele af re-degørelsen. I dette afsnit fokuseres på ram-mevilkårene for henholdsvis handel og inve-steringer, samt betydningen af arbejdsom-kostninger, landenes omdømme og sel-skabsbeskatningen.LønudviklingLønomkostninger har stor betydning forvirksomhedernes internationale konkurren-ceevne og dermed også for virksomhederneslokaliseringsbeslutninger.De gennemsnitlige lønomkostninger pertime i Danmark ligger højt sammenlignetmed andre lande. I 2007 havde kun Norgehøjere lønomkostninger per time, se figur12.17.

Vækstredegørelsen 2005, kapital 3 ”Danske virk-somheders størrelse og produktivitet”.

196

ÅBENHED OVER FOR OMVERDENEN

Figur 12.17 Lønomkostninger, 2007NORDNKFRANLDSW EIREDEUAUTUSAFINITAESPKORSVKHUNCZE2 (2)

den i mange OECD-lande var negativ, sefigur 12.18.Figur 12.18 Gns. årlig ændring i en-hedslønomkostninger, 2004-2007GRCSVKPOLJPNFINDEUSWECZEAUTOECDUSANLDKORBELFRAIREUKHUNPRTDNKNORMEXESPITACANAUSISLNZLTUR-7,0-5,0-3,0-1,01,0

100

150

200

250

300Dkr.

Anm.: Gennemsnitlige arbejdsomkostninger per timefor alle de lande, der indgår i statistikken. Omk. erfor hele økonomien. Omregnet til danske kroner.Kilde: OECD, Unit Labour Costs database og Dan-marks Statistik.

Et højt lønniveau er tæt knyttet til et højtvelstandsniveau. Men det er afgørende, atden høje løn modsvares af høj produktivitet,se kapitel 1 for en gennemgang af Danmarksvelstand og produktivitet.I de seneste år har Danmark haft relativthøjere lønstigninger end udlandet, hvilkethar sat virksomhedernes konkurrenceevneunder pres, se kapitel 5 for en gennemgangaf udviklingen i lønomkostningerne. Ledsa-ges lønstigningerne af en tilsvarende vækst iproduktiviteten, vil virksomhedernes såkald-te enhedslønomkostninger være upåvirket,og dermed vil virksomhedernes konkurren-ceevne også være upåvirket (ved uændretvalutakurs).Produktivitetsudviklingen har generelt væretmoderat i Danmark, og i de seneste år harden været direkte faldende. Den relativtsvage udvikling i produktiviteten har der-med været med til at forværre lønkonkur-renceevnen yderligere. Derudover har ensvækkelse af nogle af Danmarks vigtigstesamhandelspartneres valutaer bidraget tilforværringen af konkurrenceevnen. Fra2004 til 2007 var den gennemsnitlige årligeændring i enhedslønomkostningerne i Dan-marks fremstillingsindustri 1,1 pct., mens

19 (18)

3,0

5,0

7,0Pct.

Anm.: Enhedslønomkostninger er gns. arbejdsom-kostninger per produceret enhed. Omkostningerne erfor fremstillingssektoren. For AUS, PRT, FRA ogGRC er gns. for 2004-2006. For ISL og CAN er gns.for 2003-2005.Kilde: OECD, Unit Labour Costs database.

De danske eksportvirksomheder sidder i endobbelt klemme. Dels vil de opleve økono-misk afmatning på mange af deres eksport-markeder, og dels er konkurrenceevnen overen længere periode forværret. Målt som løn-omkostninger korrigeret for produktivitets-udviklingen (enhedslønomkostninger) erDanmarks konkurrenceevne i forhold tiludlandet forværret siden 2000, se figur12.19. Denne udvikling dækker over, at løn-omkostningerne er steget hurtigere i Dan-mark end i udlandet, men også at udviklin-

197

ÅBENHED OVER FOR OMVERDENEN

gen i den danske arbejdsproduktivitet harværet mere afdæmpet.Figur 12.19 Udviklingen i enhedsløn-omkostninger, 2001-2008Årlig vækst i pct.87654DNK3210-1Udlandet-2-3-42001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 200886420-2-4

forhold til at indgå bilaterale aftaler. FTA’ermellem EU og tredjelande er derfor vigtige iforhold til at sikre, at danske virksomhederikke risikerer at blive hægtet af i forhold tilmange af konkurrenterne på de globale mar-keder.EU indledte forhandlinger om FTA’er medSydkorea, Indien og ASEAN-landene i2007. EU forhandler herudover med Golf-staterne om en FTA, og desuden undersøgesmulighederne for at indlede forhandlingermed Canada. Især forhandlingerne medSydkorea er fremskredne og ser ud til atkunne afsluttes snarest.Regeringen fremlagde i 2007 en handelspo-litisk strategi, der sætter rammerne forDanmarks handelspolitik uden for EU. Im-plementeringen af strategiens 13 initiativerer godt undervejs, se tabel 12.1.Handelsfremme inden for EU’s grænserEU’s indre marked spiller en afgørende rollefor handlen mellem landene i Europa. Dan-marks handel med de øvrige EU-lande ud-gør omkring 70 procent af den samledeudenrigshandel. Et åbent og velfungerendeindre marked er derfor vigtigt for danskøkonomi og også en væsentlig del af løsnin-gen på den nuværende lavkonjunktur.For at sikre en fortsat udbygning af det indremarked skal indsatsen for at afhjælpe eksi-sterende barrierer prioriteres højt i de kom-mende års reformarbejde i EU. Danmark vilarbejde for en grundig implementering afEU’s indre markedsstrategi fra november2007, der via øget myndighedssamarbejde,regelforenklinger mv. skal sikre, at det indremarked fungerer bedre i praksis.Den nuværende økonomiske krise har med-ført en række nationale tiltag, herunder støt-te til specifikke sektorer. Dertil har Kom-missionen indført midlertidige rammebe-stemmelser, som udvider mulighederne forstatsstøtte, der ydes for at lette adgangen til

Anm.: Udvikling i enhedslønomkostninger for frem-stillingssektoren i henholdsvis Danmark og udlandet.Kilde: Finansministeriet.

Øvrige rammer for handlen med varerog tjenesterDanmarks handel med udlandet foregår påtre niveauer. For det første er Danmarkshandel med lande uden for EU faciliteretgennem EU. EU forhandler på vegne afmedlemslandene i forhold til såvel multila-terale aftaler i WTO som bilaterale handels-aftaler mellem EU og tredjelande. For detandet foregår Danmarks handel med andreEU-lande gennem det indre marked, og en-delig påvirkes rammevilkårene for handlenaf den nationale handelsfremme.Dansk handelspolitik uden for EUFor Danmark er de multilaterale forhandlin-ger i WTO hovedprioritet, men bliver sup-pleret af frihandels-aftaler (Free TradeAgreements - FTA’er), jf. den handelspoliti-ske strategi, som regeringen fremlagde i2007. Forhandlingerne i WTO, den såkaldteDoha-runde, er imidlertid pt. gået i hård-knude, og EU har i denne forbindelse oppri-oriteret de bilaterale forhandlinger med tred-jelande. Dette er ønskværdigt fra et dansksynspunkt, da andre lande, herunder USA, ide seneste år har været særdeles aktive i

198

ÅBENHED OVER FOR OMVERDENEN

finansiering under den nuværende finansiel-le og økonomiske krise.Tiltag rettet mod erhvervslivet, kan værefornuftige, hvis de afbøder markedsfejl. Påsigt er det dog afgørende, at den internatio-nale lavkonjunktur ikke afsporer EU’s stats-støtteregler og bruges som løftestang til atsubsidiere udvalgte brancher eller virksom-heder. Det vil hæmme konkurrencen på detindre marked og kan være med til at forlæn-ge den økonomiske recession.Handelshindringer i EU søges nedbragt viafælles EU-direktiver for det indre marked.Med kun 0,3 pct. ikke-implementerede di-rektiver ligger Danmark på en 1. plads medhensyn til implementering af EU-direktiverfor det indre marked i national lovgivning.Dette er en forbedring af resultatet fra sidsteår, se figur 12.20.Figur 12.20 Ikke-implementerededirektiver for EU’s indre markedPct. af samlede direktiver3,53,02,52,01,51,00,50,0SVKNLDFINDEUHUNSWEIREAUTFRAESPEU-15GBRITACZEBELGRCPRTPOL

før. I forhold til de øvrige lande er Dan-marks placering dog uændret, se figur 12.21.Figur 12.21 Antal regelbrud blandtEU’s medlemslande, 20081201101009080706050403020100Antal regelbrud1201101009080706050403020100

2 (2)

Anm.: Åbne sager mod EU’s medlemsstater om brudpå regler i EU per 10. november 2008. EU satte i2003 en målsætning om at halvere antallet af åbnesager. Dengang var det samlede antal 1.033. I dag erdet samlede antal 980.Kilde: Internal Market Scoreboard, No. 18 bis, EU-Kommissionen.

3,5200720083,02,52,01,5

National handelsfremmeDer eksisterer i dag en række offentlige in-stitutioner, der tilbyder danske virksomhe-der assistance i forbindelse med deres inter-nationale aktiviteter.For at forbedre samspillet mellem disse or-ganisationer er der oprettet det såkaldteGoGlobal samarbejde. Det omfatter organi-sationerne Danida, Danmarks Eksportråd,Eksport Kredit Fonden, Industrialiserings-fonde for Udviklingslande og Investerings-fonden for Østlande. Formålet med samar-bejdet er at sikre, at danske virksomhederbistås bedst muligt på det globale marked.Et væsentligt handelspolitisk instrument erden rådgivningsindsats, som DanmarksEksportråd leverer til danske virksomheder.Indsatsen for at sikre danske virksomhedermarkedsadgang til eksportmarkederne fore-går bl.a. via repræsentationerne på eksport-markederne. Eksportrådet bistår med råd-

1 (2)

1,00,50,0

Anm.: Andelen af EU-direktiver for det indre mar-ked, der ikke er implementeret i udvalgte medlems-landene per 10. november 2008. EU-landene har enmålsætning om, at andelen maksimalt må være 1,0pct. i 2009. 7 lande ligger pt. over dette mål.Kilde: Internal Market Scoreboard, No. 18 bis, EU-Kommissionen.

Danmark placerer sig også godt, når detgælder antallet af regelbrud, om end antalleter steget en smule siden sidste år. Danmarkhar således 29 åbne sager om brud på regleri EU, per 10. november 2008, imod 26 året

DNK

SVKFINCZESWENLDAUTIREGBRPOLEU-15PRTBELFRADEUGRCESPITA

DNK

HUN

199

ÅBENHED OVER FOR OMVERDENEN

givning om bl.a. markedsadgang, produkti-on (outsourcing) og innovation.Danske virksomheder tilbydes fx gennemden såkaldte inkubatorordning kontorfacili-teter og administrativ assistance, og eksport-rådet har også etableret 3 innovationscentre ihenholdsvis Silicon Valley, Shanghai ogMünchen.Danmarks Eksportråd yder desuden en spe-cifik indsats for at hjælpe små og mellem-store virksomheder (SMV’er) med at få fod-fæste på eksportmarkederne. Antallet, derhar modtaget assistance, har i de seneste årværet relativ stabil, se tabel 12.3.Tabel 12.3 Assistance fra DanmarksEksportråd til danske virksomheder2006SMV’ere der har gen-nemgået et eksportforbe-redelsesforløb20072008

res en eksportlåneordning i regi af EKF,boks 12.1.Boks 12.1 Eksport Kredit FondenEKF's eksportlåneordning trådte i kraft den 17.marts 2009. Ordningen indebærer, at EKF kanudbyde eksportlån som supplement til dereseksportgarantier i forbindelse med eksport medlange kredittider på mere end 2 år. Det vilkomme både store og små virksomheder til gavnbåde direkte og indirekte, idet mange små dan-ske virksomheder er underleverandører på storeprojekter.Eksport med korte kredittider - under 2 år -hjælpes ved, at EKF nu indgår genforsikringsaf-taler med private kreditforsikringsselskaber. Detvil gøre det lettere for virksomhederne at fåfinansieret eksportforretningerne i pengeinstitut-terne. I øjeblikket har EKF indgået aftaler forca. 10 mia. kr. om året. I første omgang dække-de aftalerne eksportforretninger til 88 landeuden for OECD. EKF har dog fået kompensati-on fra EU-Kommissionen til også at dækkeeksport til de hårdest ramte lande inden for EUog OECD.Ordningen er nærmere omtalt på EKF’s hjem-meside www.ekf.dk.

263

235

Internationale rådgiv-ningsopgaver forSMV’ere3.426Kilde: Danmarks Eksportråd.

2.866

2.975

Eksport Kredit Fonden (EKF) udgør et andetcentralt element i forhold til at sikre konkur-rencedygtige vilkår for den danske eksport.Fonden styres af principperne om forsvarligegenkapitaldækning og holder en lige balan-ce mellem indtægter og udgifter.EKF er en forsikringsvirksomhed, der hjæl-per danske eksportører med at udvide for-retningsomfanget på eksisterende markederog få fodfæste på nye markeder og dermedøge danske kommercielle aktiviteter på svæ-re markeder.Den internationale kreditkrise har i stigendeomfang fået negative konsekvenser for fi-nansiering af verdenshandlen. For at under-støtte danske virksomheders internationalekonkurrenceevne og for at gavne dansk eks-port indgik det derfor i kreditpakken fra 18.januar 2009, at der inden for en ramme på20 mia. kr. i en 3-årig periode, skulle etable-200

Der eksisterer desuden en række opstøttendeinitiativer uden for GoGlobal-samarbejdet,som er med til at styrke virksomhedernesglobale aktiviteter. Dette omfatter bl.a. pro-blemløsning (Solvit-programmet) og viden-udveksling.Øvrige rammer for investeringerInternationale investeringsstrømme er i langtmindre grad reguleret end handelen medvarer og tjenester. Den begrænsede regule-ring, som finder sted, sker multilateralt i regiaf enten WTO, OECD, EU eller bilateralt ienten EU eller nationalt.Multilaterale aftalerDen eneste regulering, der sker af investe-ringsstrømme i WTO, er med hensyn tiletablering inden for nogle få sektorer vedrø-

ÅBENHED OVER FOR OMVERDENEN

rende tjenesteydelser. Inden for EU er derfrie kapitalbevægelser, og det samme gældermellem de OECD lande, som efterlever hen-stillingerne i OECD´s kapitalkodeks, dertilsigter, at alle restriktioner på kapitalbevæ-gelser ophæves.Bilaterale aftalerFraværet af en bred multilateral aftale påinvesteringsområdet har skabt interesse forat indgå bilaterale aftaler med lande udenfor EU eller OECD. Reguleringen i Dan-mark af bilaterale aftaler sker enten viaEU’s aftaler med tredjelande om markeds-adgang eller nationale aftaler med tredjelan-de om beskyttelse af investeringer.I forhold til de nationale aftaler med tredje-lande om beskyttelse af investeringer harDanmark kompetence til selv at forhandleaftaler om beskyttelse og ligelig behandlingaf allerede foretagne investeringer. Danmarkhar indgået 46 aftaler om investeringsbe-skyttelse med andre lande, herunder dogogså med de nye østeuropæiske medlemmeraf EU – aftaler der med tiden vil falde væksom følge af den beskyttelse, EU’s interneregler giver for danske virksomheders inve-steringer i andre EU-lande.SelskabsbeskatningSelskabsbeskatningen kan have betydningfor en virksomheds lokaliseringsbeslutning.3I Danmark ligger selskabsbeskatningen påniveau med satserne i en række andre EU-

lande og har igennem mange år ligget undergennemsnittet for EU-15, se figur 12.22.Figur 12.22 Udviklingen i selskabs-skattesatser, 1995-2008Pct.60504030201001995 1997 1999 2001 20032005 2007DEUEU-15DNKIRE1006050403020

Anm.: Udvalgte EU-lande. Flere lande har flere sel-skabsskattesatser. Den viste er den højeste.Kilde: Skatteministeriet.

Selskabsskattegrundlaget er forholdsvis mo-bilt, og det er en løbende opgave at sikre, atselskabsbeskatningen er robust og konkur-rencedygtig. Selskabsskatten er senest redu-ceret i 2007 fra 28 til 25 pct. til gavn fordansk erhvervslivs konkurrenceevne.Nederlandene sænkede også deres selskabs-skattesats i 2007 til 25,5 pct., mens Italien,Spanien og Tyskland alle har lavet markantenedsættelser af deres satser i 2008 til om-kring 30 pct.Kendskab til Danmarks styrker ogkompetencerUdlandets kendskab til Danmarks styrker ogkompetencer er en vigtig faktor i den inter-nationale konkurrence om investeringer,markedsandele og kvalificeret arbejdskraft.Siden Handlingsplanen for offensiv globalmarkedsføring af Danmark blev iværksat i2007, har Danmark ligget stabilt i den inter-nationale imageundersøgelse Anholt NationBrands Index. I 2008 lå Danmark på en 15.plads blandt OECD-landene, se figur 12.23.

Det er den effektive gennemsnitlige selskabsskatte-sats, der er afgørende for, i hvilken grad skattesyste-met påvirker beslutningen om, hvor virksomhedervælger at lokalisere sig. De effektive skattesatser erimidlertid ikke opgjort, og derfor baserer sammenlig-ningerne sig på de formelle satser. Ud over de for-melle satser, afhænger de effektive skattesatser bl.a.også af fradragsværdien af renteudgifter, renten,inflationen og afskrivningsreglerne. Andre skattereg-ler, som fx muligheden for at udnytte reglerne forinterne afregningspriser mellem virksomheder, kanogså tænkes at spille ind på virksomhedernes lokali-seringsbeslutning.

201

ÅBENHED OVER FOR OMVERDENEN

Vurderingen af Danmark er generelt merepositiv blandt udlændinge, som kenderDanmark. Målet med handlingsplanen erderfor, gennem en vedvarende indsats, atforbedre kendskabet til Danmark for at opnåen stærkere international konkurrencekraft.For at sikre en bred forankring udmønteshandlingsplanen løbende af bl.a. CIRIUS,Udenrigsministeriet og Økonomi- og Er-hvervsministeriet. Samarbejdet med partnerefra erhvervslivet og kulturinstitutionerneprioriteres desuden højt.Figur 12.23 Kendskab til styrker ogkompetencer, 2008DEUFRAGBRCANJPNITAUSACHEAUSSWEESPNLDNORAUTDNKNZLOECDFINIREBELISLMEXHUNPOLCZEKORTUR505560

Respondenterne forbinder primært Danmarkmed god regeringsførelse, fødevarer, miljø-hensyn og fattigdomsbekæmpelse. Kend-skabet til fx dansk forskning og teknologi erforholdsvis lavt.Boks 12.2 Udvalgte aktiviteter indenfor Markedsføring af Danmark�Fonden til Markedsføring af Danmark haruddelt i alt 70 mio. kr. til arrangementer iDanmark. Blandt modtagerne er DanskIdrætsforbund i forbindelse med Den Inter-nationale Olympiske Komités generalfor-samling og kongres i Købehavn.Klimakonsortiet, som blev etableret medstøtte fra Fonden til Markedsføring af Dan-mark, har i 2009 lanceret EnergyMap.dk ogEnergyTours.dk. De to initiativer henholds-vis kortlægger danske virksomheders clean-techkompetencer og sikrer, at internationaleerhvervsledere, politikere og embedsmændfår den relevante information om de danskeklimaløsninger, når de besøger Danmark opmod COP15. Herudover har konsortiet støt-tet Nordic Footprints, som er en dokumen-tarrække på ni afsnit om Danmark og danskeklimaløsninger til kinesisk tv, KlimaDM ogen række journalistarrangementer.Under Presseinitiativet blev 60 pressebesøg iDanmark gennemført i 2008. Herunder etklimarelateret besøg i Danmark og på Grøn-land af journalister fra New York Times ogTime Magazine, hvilket, med bistand fra dedanske repræsentationer i udlandet, førte tilflere artikler om Danmark som foregangs-land på klimaområdet.Der gennemføres en ambitiøs og sammen-hængende markedsføring af dansk kyst- ogstorbyturisme, der bl.a. sker i regi af denfælles nationale strategi for dansk turisme –Vores Rejse.

�

15 (-)

�

�65Score70

Anm.: Portugal og Grækenland indgår ikke i opgø-relsen. Sfa. ny målemetode kan resultaterne ikkesammenlignes direkte med 2007. Ændringen har dogikke betydet en ændring i Danmarks relative place-ring. Indekset er beregnet på baggrund af The AnholtNations Brand Index, som indeholder spørgsmålvedr. temaerne: Eksport, regeringsførelse, kultur,turisme, befolkning, investering og immigration.Kilde: Økonomi- og Erhvervsministeriet.

202

IVÆRKSÆTTERE

Etablering af virksomhederNyevirksomheders overlevelseNye vækstvirksomheder

207208209211211213213214

Rammevilkår for iværksættereFinansieringAdministrative byrderKonkurslovgivningenIværksætterkompetencer

IVÆRKSÆTTERE

5.6.7.

Nye virksomheder skaber økonomisk vækstog dynamik i samfundet. Vækstiværksætterebidrager til innovation og fornyelse ved atudvikle nye serviceydelser, produkter og tek-nologier. Samtidig er iværksættere med til atskærpe konkurrencen i erhvervslivet ved atudfordre etablerede virksomheder.Det er regeringens mål, atDanmark fortsat skal være blandt de euro-pæiske lande, hvor der hvert år startes flestnye virksomheder.Danmark i 2015 skal være blandt de landei verden, hvor der er flest vækstiværksætte-re.Den danske etableringsrate er blandt OECD’shøjeste. I 2006 lå Danmark på en andenpladsblandt de tretten OECD-lande, der indgår imålingen.Nogle af de nye virksomheder kommer hur-tigt ind i et solidt vækstforløb og har envækst, der er højere end 20 pct. om året. Den-ne gruppe betegnes som vækstiværksættere.

Danmark lå i 2005 på en femteplads ud af tilande med hensyn til andelen af vækst-iværksættere med 10 eller flere ansatte. Detvar foran både USA og Canada. En opgørelseaf antallet af danske vækstiværksættere viseren stigning på mere end 30 pct. fra 2003 til2006.På en række områder er danske rammevilkårfor iværksættere blandt de bedste. Fx er Dan-mark et af de lande i OECD, hvor der er fær-rest administrative byrder forbundet medetablering af egen virksomhed. Det gælderogså niveauet af danske ventureinvestorersinvesteringer, som er blandt de højeste i Eu-ropa. Niveauet er dog faldet i forhold til tidli-gere.Dansk økonomi er i øjeblikket påvirket afinternational finansiel uro og faldende inter-national efterspørgsel. Det har medført ennedjustering af danske vækstforventninger,hvilket forventes at påvirke kommende opgø-relser af iværksætteraktiviteten.

Tabel 13.1 Hvordan ligger Danmark i forhold til andre lande?Udviklingi DanmarkPlacering blandt OECD-landeneMellem gen-Undernemsnit og topTop 5Gennemsnit5

Etableringsrater*Ò�Andelen af vækstiværksættere*Ò�VenturekapitalÔ�Tidsforbrug og omkostninger ved��etablering af virksomhedSamlet vurderingÒ�Anm.:Ò,�ogÔangiver henholdsvis fremgang, status quo og tilbagegang i danske data siden Konkurrenceevnerede-gørelse 2008, mens kasserne angiver Danmarks position i forhold til andre OECD-lande.�angiver Danmarks place-ring i Konkurrenceevneredegørelse 2008. For den samlede vurdering opnås en placering i top fem, når Danmark ligger itop fem på mere end halvdelen af de viste områder. *angiver at sammenligning foretages med henholdsvis 13 og 10OECD-lande. De opstillede mål refererer til figur 13.1 og figur 13.2 (Etableringsrater), figur 13.5 og figur 13.7 (Ande-len af vækstiværksættere), figur 13.9 og figur 13.10 (Venturekapital) og figur 13.13 (Tidsforbrug og omkostninger vedetablering).

205

IVÆRKSÆTTERE

Tabel 13.2 Nye initiativer – 2008/2009RÅDGIVNING�Som led i udmøntningen af globaliseringsstrategien er der oprettet et Cleantech partnerskab, der skalstyrke cleantech-iværksætteres adgang til kompetent rådgivning. Der indgås partnerskaber mellemiværksættere og etablerede virksomheder, som fx stiller en række branchespecifikke kompetencer,viden og netværk til rådighed. De etablerede virksomheder skal bidrage til at udvikle de mest per-spektivrige cleantech-iværksættere og skal samtidig forbedre iværksætternes mulighed for at til-trække venturekapital. I tilknytning til partnerskabet er der i regi af Væksthusene etableret et udvik-lingsforløb, det såkaldte Cleantech Booster. Forløbet skal identificere, screene og udvikle cleantech-iværksættere samt facilitere indgåelsen af partnerskabsaftaler med de store virksomheder.�Samarbejdet mellem Væksthusene og private rådgivere styrkes i form af en samlet initiativpakke.Der er bl.a. oprettet en pulje på 30 mio. kr., hvor nye og mindre virksomheder med vækstpotentialekan få medfinansieret deres køb af privat rådgivning.ADGANG TIL KAPITAL�Vækstfonden har fået en midlertidig statsgaranteret låneadgang på 500 millioner kr. i perioden2009-2011. Statsgarantien skal sikre, at Vækstfonden kan opretholde en moderat investeringsaktivi-tet under den finansielle krise.�Som led i den aktuelle kreditkrise har Folketingets partier vedtaget en midlertidig udskydelse afkredit- og angivelsesperioderne for indbetalinger af moms og A-skat. Herved får virksomheder ogiværksættere mulighed for at råde længere over beløbene. Udskydelsen for afregningsfristen harvirkning per 25. februar 2009.�Folketinget har den 19. december 2008 vedtaget en udvidelse af etableringskontoordningen med ensåkaldt iværksætterkonto, så indskud på en iværksætterkonto også kan fradrages i topskatten. Ord-ningen har virkning fra og med indkomståret 2009.�Som led i Kreditpakken, vedtaget af Folketinget den 18. januar 2009, kan danske eksportvirksom-heder fremover låne penge til konkrete eksportprojekter. Låneordningen administreres af EksportKredit Fonden, hvor der er afsat i alt 20 mia. kr. over de næste tre år.Læs mere i kap. 12.ADMINISTRATION�Regeringens plan for afbureaukratisering af det erhvervsrettede område (LET Administration) inde-holder en række initiativer, der samlet giver virksomhederne 4 mia. kr. i årlige administrative lettel-ser. Et af fokusområderne er bedre vilkår for opstart og drift af nye virksomheder, hvor der bl.a. vilske en sammenlægning af virksomheds- og momsregistreringen samt en lempelse af revisionsplig-ten.IVÆRKSÆTTERKULTUR�Danmark deltog i Global Entrepreneurship Week i 2008, som var et globalt initiativ med fokus påiværksætteri. Erhvervs- og Byggestyrelsen koordinerede den nationale kampagne, hvor der blev af-holdt mere end 100 arrangementer på såvel nationalt som regionalt niveau. Danmark deltager lige-ledes i dette års Global Entrepreneurship Week, der afholdes i november 2009.�Økonomi- og Erhvervsministeriet bidrager i løbet af 2009 til den samlede danske indsats i EU-åretfor kreativitet og innovation. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling samt Kulturmini-steriet deltager desuden i planlægningen af nye initiativer, der bl.a. er målrettet iværksætteri.SÆRLIGE MÅLGRUPPER�Der er igangsat en kampagne for at skabe mere succesfulde ejerskifter. Erhvervs- og Byggestyrelsenkoordinerer arbejdet i samarbejde med en bred gruppe af erhvervslivets aktører. Kampagnen inde-holder en række tiltag for købere og sælgere af virksomheder, fx øget fokus på systematisk arbejdemed exitstrategi.Anm.: Større initiativer siden Konkurrenceevneredegørelse 2008. Se appendiks 2 for en nærmere beskrivelse. Der hen-vises ligeledes til kapitel 15 for omtale af administrative byrder.

206

IVÆRKSÆTTERE

131614121086420

Etablering af virksomhederEtableringsraten steg i årene fra 2002 til2006. I 2006 startede mere end 23.000 nyevirksomheder inden for markedsmæssigeerhverv. Det er en stigning i etableringsratenpå 6,5 pct. i forhold til 2005, se figur 13.1.Figur 13.1 Etableringsraten og nyeCVR-registreringer, 2001-2008Indeks (2001=100)1801601401201008060402002001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008EtableringsratenNye CVR-registreringer180160140120100806040200

Figur 13.2 Etableringsrater, 2006Pct. af alle virksomheder162 (3)14121086420PRTGNSFRAAUTESPSVKUKCZEHUNNLDFINITASWEDNK

Anm.: Antal nye virksomheder i pct. af samtligevirksomheder. Nye virksomheder har været aktive iunder et år. Data for FIN, NLD og SVK er for 2005.Data fra alle øvrige lande er for 2006. GNS er etuvejet gennemsnit af de 13 lande.Kilde: Eurostat og særkørsel hos Danmarks Statistik.

Der foreligger kun sammenlignelige etable-ringsrater for 13 OECD-lande.Oplysninger om nye arbejdsgivere kan bely-se etableringshyppigheden i forhold til enrække andre OECD-lande, herunder USA ogCanada. I Danmark var ca. 12 pct. af ar-bejdsgiverne nye i 2005. Det placerer Dan-mark som nummer fire blandt de 13 OECD-lande, hvor der foreligger sammenligneligedata, se figur 13.3.Andelen af nye arbejdsgivere i Danmark ersiden 2003 steget med knap et pct.point oghar i den mellemliggende periode overhaletCanada og udvidet afstanden til USA, seFactbook.dk.

Anm.: Etableringsraten er antallet af nye virksomhe-der inden for markedsmæssige erhverv i forhold tilalle virksomheder. Nye virksomheder er op til et årgamle. Opgørelsen er udvidet til at omfatte flerebrancher og er derfor ikke direkte sammenligneligmed sidste års måling, se Factbook.dk. Nye CVR-registreringer er antallet af virksomheder, der erregistreret inden for markedsmæssige erhverv hosErhvervs- og Selskabsstyrelsen. CVR-registreringerkan betragtes som en foreløbig indikator for udvik-lingen i etableringsraten. Se i øvrigt Factbook.dk.Kilde: Det Centrale Virksomhedsregister, Erhvervs-og Selskabsstyrelsen og Danmarks Statistik.

En opgørelse af antallet af nyregistreredeCVR-numre fra det centrale virksomhedsre-gister indikerer, at stigningen fortsatte i2007, men der er sket et fald i 2008.Danmark har igennem en årrække været etaf de EU-lande, hvor der starter flest nyevirksomheder. Danmark lå nummer to i2006, kun overgået af Portugal, idet næsten13,5 pct. af alle danske virksomheder varunder et år gamle, se figur 13.2.

207

IVÆRKSÆTTERE

Figur 13.3 Nye arbejdsgivere, 2005Pct. af alle arbejdsgivere161412108642DNK0ESPNZLSVKHUNNLDCANUSACZEITASWEAUTFIN4 (-)

Tabel 13.3 Overlevelse, nye virksomhe-der, 2002-20061614121086420

1 år2001-virksomheder2002-virksomheder2003-virksomheder2004-virksomheder2005-virksomheder7775797979

3 år585860--

4 år5252---

Anm.: Nye virksomheder i 2005 med mindst én an-sat, eller virksomheder som fik deres første ansatte i2005 – sat i forhold til den samlede mængde af ar-bejdsgivere. Data for USA er fra 2004, mens data forSverige er fra 2006.Kilde: OECD.

Anm.: Andelen af nye virksomheder i Danmark, derstadig lever efter et givent antal år. Fx overlever 60pct. af virksomhederne fra 2003 deres første 3 leveår– dvs. frem til 2006. Manglende tal for overlevelse ihhv. 3 og 4 år skyldes, at virksomhederne endnu erfor unge.Kilde: Danmarks Statistik.

Nye virksomheders overlevelseLidt over 20 pct. af nye virksomheder over-lever ikke det første år. Andelen af nye virk-somheder, som overlever det første år, erdog steget siden 2002. Næsten 80 pct. afvirksomhederne, der startede i 2005, varstadig aktive i 2006. Udviklingen i nye virk-somheders overlevelse skal ses i lyset at denpositive konjunkturudvikling i disse år.Efter fire år er det lidt flere end halvdelen afvirksomhederne, der startede op i 2001 eller2002, der stadig er aktive, se tabel 13.3.

Der er forskel på, hvor lang tid virksomhe-derne overlever i forskellige brancher. Nyevirksomheder, inden for brancherne viden-service, bygge og anlæg samt industri, haren højere overlevelse end nye virksomhederinden for detailhandel eller hotel og restau-ration.1Nye virksomheders internationale oriente-ring og evne til at konkurrere på de globalemarkeder kan være vigtige faktorer, når derskal skabes grundlag for at opnå solidevækstforløb. Analyser peger på, at virksom-heder med eksport i etableringsåret oftereopnår højere vækst og derved i højere gradoverlever de første fem år.2Siden 2003 er andelen af nye virksomhedermed eksport i etableringsåret dog faldet.Således faldt andelen fra lidt over 7 pct. i2003 til godt 5,5 pct. i 2006, se figur 13.4.

Vækst og dynamik i nye virksomheder; - 5. statisti-ske portræt, EBST 2005.2Iværksætterindeks 2007, EBST 2007 og Iværksæt-tere og nye virksomheder – nøgletal 2006, EBST2006.

208

IVÆRKSÆTTERE

Figur 13.4 Virksomheder med eksport ietableringsåret, 2001-2006Pct. af nye virksomheder109876543210200120022003200420052006109876543210

gruppe af virksomheder benævnt som storevækstiværksættere (gazeller), se boks 13.1.Boks 13.1 Ny international statistik forstore vækstiværksættereAnvendelsen af ”store vækstiværksættere” iKonkurrenceevneredegørelse 2009 modsvarerOECD’s og Eurostats betegnelse ”gazelles”.For at kunne betegnes som store vækstiværksæt-tere skal nye virksomheder inden for deres toførste leveår have 10 eller flere ansatte. Virk-somhederne skal i de efterfølgende tre år haveen gennemsnitlig årlig vækst på 20 pct. i antalletaf ansatte. Betegnelsen store vækstiværksættereomfatter dermed kun de vækstvirksomheder,som er højst fem år gamle.Figur 13.5 sammenligner store vækstiværksætte-re (gazeller) i en række OECD-lande i 2005.Store vækstiværksættere er derved virksomhe-der, der er etableret i 2000 til 2001, og som i2002 havde mindst 10 ansatte. Fra 2003 til 2005var den gennemsnitlige vækst i antallet af ansat-te mere end 20 pct. om året.200020012002200320042005

Anm.: Andelen af nye virksomheder i Danmark medeksport i etableringsåret ud af det samlede antal nyevirksomheder.Kilde: Danmarks Statistik.

Nye vækstvirksomhederDe såkaldte vækstiværksættere er den lillegruppe af nye virksomheder, der voksersærligt hurtigt. De bidrager med næsten 50pct. af den samlede jobskabelse blandtiværksættere. Samtidig er lønniveauet højereend i etablerede virksomheder, da vækst-iværksættere ansætter flere højtuddannedeog har en højere produktivitet.3I dansk sammenhæng anvendes vækst-iværksættere som betegnelse for nye virk-somheder, der har 5 eller flere ansatte to årefter deres etablering. De nye virksomhederskal endvidere have en gennemsnitlig årligvækst på mere end 20 pct. i antallet af ansat-te i de efterfølgende tre år.OECD har i fællesskab med Eurostat udar-bejdet en ny international opgørelse for an-delen af nye vækstvirksomheder i medlems-landene.4Det er i international sammen-hæng kun muligt at sammenligne på tværsaf lande for nye virksomheder, som har 10eller flere ansatte efter 2 års levetid. I Kon-kurrenceevneredegørelse 2009 er denne34

Etablering

10 ansatte Årlig vækst på 20 pct.

Andelen af store vækstiværksættere beregnes iforhold til antallet af alle virksomheder. Opgø-relsen af store vækstiværksættere er baseret påoplysninger fra landenes officielle statistiskbu-reauer. Dermed er den nye statistik mere validmed bedre muligheder for at sammenligne påtværs af lande end tidligere. Ændringerne bety-der, at årets måling ikke er sammenlignelig medtidligere målinger.Eurostat arbejder, efter ønske fra bl.a. Danmark,også på at introducere en international opgørelsefor vækstiværksættere, dvs. nye virksomhedermed fem eller flere ansatte efter virksomhedensto første leveår. Afgrænsningen af vækst-iværksættere med 5 eller flere ansatte ligger tilgrund for figur 13.6 og figur 13.7.

Vækstredegørelse 2005.Measuring Entrepreneurship – OECD-EurostatEntrepreneurship Indicators Program, OECD 2008.

209

IVÆRKSÆTTERE

Danmark er placeret på en femteplads i deninternationale måling af store vækstiværk-sættere for 2005, se figur 13.5.Figur 13.5 Store vækstiværksættere,2005Pct. af alle virksomheder1,00,85 (-)0,60,40,20,0HUNDNKCANNLDFINESPSVKUSANZLITA0,60,40,20,01,0

Boks 13.2 Danske vækstiværksættereog store vækstiværksættere, 2006VækstiværksættereDer var 2.634 nye virksomheder med 5 eller flereansatte i 2003. Heraf havde 313 virksomheder engennemsnitlig årlig vækst på mindst 20 pct. i antallet afansatte over en treårig periode (2003-2006).Store vækstiværksættere

0,8

Der var 797 nye virksomheder med 10 eller flereansatte i 2003. Heraf havde 108 virksomheder engennemsnitlig årlig vækst på mindst 20 pct. i antallet afansatte over en treårig periode (2003 til 2006).

Anm.: Figuren viser antallet af nye virksomhedermed 10 eller flere ansatte i 2002 med en gennemsnit-lig årlig vækst i antal ansatte på mere end 20 pct. iperioden 2002 til 2005, i forhold til alle virksomhe-der med 10 eller flere ansatte, se boks 13.1. Grundetændringer i definitionen er årets måling ikke direktesammenlignelig med sidste års måling.Kilde: OECD.

Anm.: Danske vækstiværksættere med 5 eller flereansatte er opgjort på baggrund af afgrænsningeninden for markedsmæssige erhverv, se Factbook.dk.Danske store vækstiværksættere med 10 eller flereansatte er opgjort på baggrund af den nye definitionudviklet af OECD og Eurostat. Se boks 13.1 for in-formation om yderligere kriterier for opgørelsen afhenholdsvis vækstiværksættere og store vækst-iværksættere.Kilde: Danmarks Statistik.

Endnu indgår kun 10 OECD-lande i den nyeopgørelse. Flere lande forventes at indgå itakt med, at den nye definition af storevækstiværksættere fra OECD og Eurostatudbredes.I Danmark var der i perioden 2003-2006 ialt 313 vækstiværksættere, hvoraf 108 varstore vækstiværksættere, se boks 13.2.

Størstedelen af de nye virksomheder medfem eller flere ansatte i 2003 havde en posi-tiv vækst i årene 2003-2006. Af dem, deroverlevede i de tre år, havde de fleste envækst på mellem 0 og 10 pct., se figur 13.6.Figur 13.6 Vækst i ansatte i nye virk-somheder med 5+ ansatte, 2003-2006Gennemsnitlig årlig vækst i antal ansatteOver 2010 til 200 til 10-10 til < 0-20 til -10Under -200100200300400500 600 700Antal virksomheder

Anm.: Antallet af nye danske virksomheder i 2003med fem eller flere ansatte, fordelt på procentmæssi-ge vækst i antallet af ansatte i perioden 2003-2006.Grænseværdierne er taget med i det højeste vækstin-terval.Kilde: Egne beregninger på tal fra Danmarks Stati-stik.

210

IVÆRKSÆTTERE

Antallet af danske vækstiværksættere stegmed mere end 30 pct. fra 2003 til 2006. Enfremskrivning af antallet af vækstiværksæt-tere på grundlag af ATP-beskæftigelsestalviser, at udviklingen fortsatte i 2007. I 2008ventes et mindre fald, se figur 13.7.Figur 13.7 Danske vækstiværksættereIndeks (2003=100)1 501 251 0075502502 00 320 042 00 520 062 00 720 081 501 251 007550250

Figur 13.8 Rammevilkår for iværksæt-tereRådgivning

MarkedsadgangAdministrativebyrder

Iværksætternespræstation

Konkurs-lovgivning

Incitamenter

FinansieringKompetencerog kultur

Makroøkonomiskerammevilkår

FinansieringAdgang til kapital i form af lån og venture-investeringer kan være en vigtig forudsæt-ning for etablering og udvikling af virksom-heder.Nye virksomheder har forskellige behov forkapital. For vækstiværksættere kan venture-kapital være en betydelig kilde til at finan-siere nye vækstforløb. Venturekapital erkendetegnet ved, at virksomheden både til-føres kapital og kompetencer fra investorer.I 2005 til 2007 var det danske venturemar-ked stadig blandt de største i Europa målt iprocent af BNP. Kun UK og Sverige havdeen højere andel af ventureinvesteringer, sefigur 13.9.

Anm.: Antal nye virksomheder i Danmark med 5eller flere ansatte og en gennemsnitlig årlig vækst påmere end 20 pct. i perioden 2003-2006 i antal ansatte,se definition i boks 13.1. Årstallene angiver en tre-årig vækst periode, fx er 2006 lig med vækstperioden2003 til 2006, se boks 13.2. Årene frem til 2006 erberegnet på baggrund af virksomhedsdatabasen,mens 2007 og 2008 er fremskrivninger baseret påATP-beskæftigelsestal.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. påbaggrund af tal fra Økonomi- og Erhvervsministeri-ets virksomhedsdatabase.

Rammevilkår for iværksættereEn række forskellige faktorer påvirkeriværksætteres muligheder for at starte, ud-vikle og drive en ny virksomhed5. Det kanfx være iværksætternes adgang til kapital,administrative barrierer som iværksætteremøder, konkurslovgivning, iværksættereskompetencer, samt adgang til professionelrådgivning, se figur 13.8.

Iværksætternes rammevilkår er yderligere belyst iIværksætterindeks 2008, EBST 2008.

211

IVÆRKSÆTTERE

Figur 13.9 Ventureinvesteringer, pct. afBNP, 2005-2007Indeks (UK=100)100Opstartsfasen9080706050403020100CHEDNKESPFRABELIRENORDEUFINNLDITAUKSWEPRTAUT3 (3)

Ekspansionsfasen

1009080706050403020100

Mængden af kapital under forvaltning indi-kerer, hvor modent det danske venturemar-ked er. Efter en markant stigning frem til2001 har niveauet for kapital under forvalt-ning ligget stabilt på ca. 1,2 pct. af BNP, sefigur 13.11.Figur 13.11 Kapital under forvaltning iventureselskaber i DanmarkPct. af BNP1,501,251,000,750,500,250,001,501,251,000,750,500,250,00199820002002200420062008

Anm.: Surveyundersøgelse. Ventureinvesteringer ipct. af BNP, beregnet som årligt gennemsnit forperioden 2005-2007 og indekseret, hvor førende land(UK) er sat til 100. Danmarks placering skal bl.a. sesi lyset af én stor ventureinvestering i 2005.Kilde: European Venture Capital Association.

Frem til 2001 steg investeringerne i det dan-ske venturekapitalmarked kraftigt. Det efter-følgende fald afspejler primært en justeringaf værdisættelsen af det kommercielle po-tentiale i den ny it-teknologi. De seneste århar niveauet ligget relativt stabilt omkring0,15 pct. af BNP, se figur 13.10.Figur 13.10 Danske ventureinvestorersinvesteringer, 1998-2007Pct. af BNP0,30Opstartsfasen0,250,200,150,100,050,0019982000200220042006Ekspansionsfasen0,250,200,150,100,050,000,30

Anm.: Udviklingen i den samlede kapital under for-valtning i ventureselskaber i Danmark.Kilde: Vækstfonden og Danmarks Statistik.

Ifølge World Economic Forum er Danmarkog Finland endvidere de lande i verden, hvorvirksomheder med en god forretningsplanhar lettest adgang til banklån, se figur 13.12.Figur 13.12 Adgang til lånefinansie-ring, 2008Indeks65432106543210DNKFINNORNLDSWEUSAGBRIREKORCANBELAUTCHEPRTDEUFRAESPGRCJPNITA

Anm.: Danske venturefondes og private ventureinve-storers investeringer i danske og udenlandske virk-somheder. Opstartsfasen dækker seed- og opstartsin-vesteringer. Beregnes på oplysninger for alle venture-fonde i Danmark, og dermed ikke sammenligneligmed figur 13.9, som er en surveyundersøgelse.Kilde: Vækstfonden og Danmarks Statistik.

Anm.: Indikatoren er baseret på en vurdering foreta-get af eksperter. Karakteren 1 svarer til vurderingenumulig,karakteren 7 svarer til vurderingenlet.Kilde: World Economic Forum, The Global Com-petitiveness Yearbook 2008-2009.

212

IVÆRKSÆTTERE

Da opgørelsen baserer sig på ekspertvurde-ringer, skal resultaterne fortolkes med for-sigtighed.Administrative byrderNiveauet for administrative byrder er etrammevilkår for, at virksomheder får rum tilat skabe vækst, og at flere får lyst til at starteegen virksomhed. Det er derfor vigtigt, atreglerne for drift af virksomhed er nemme atfølge, og at der er let adgang til at etableresig på markedet.I Danmark tager det seks dage at etablere envirksomhed, hvilket placerer Danmark på endelt 7. plads i OECD, se figur 13.13. Det erto placeringer lavere end sidste år, hvilketskyldes væsentlige forbedringer hos NewZealand og Ungarn. Danmark er det enesteOECD-land, hvor der ikke er udgifter for-bundet med etablering af egen virksomhed.Figur 13.13 Tidsforbrug og omkost-ninger ved etablering, 2008Tidsforbrug på opstartNZLAUSBELCANISLHUN7 (5)DNKUSATURPRTFRANORNLDITAGBRIREFINSWECZESVKKORDEUGRCCHEJPNAUTMEXPOLESP504030Antal dage2010StartomkostningerDNK1 (1)IRENZLCANSWEUSAGBRAUSFRAFINCHENORISLPRTSVKAUTBELDEUNLDJPNHUNCZEGRCMEXESPTURKORITAPOL0102030Pct. af BNI

KonkurslovgivningKonkurslovgivningen har formentlig betyd-ning for iværksætteraktiviteten. For eksem-pel kan den tid, det tager at få gældssaneringpåvirke lysten til at starte en ny virksomhedefter et mislykket forsøg.Regulering af konkursområdet er en balan-cegang. Der skal tages hensyn til både kon-kursramte og kreditorerne. Det er ikke hen-sigtsmæssigt, at konkursramte skal forblive igæld uden at have mulighed for at startevirksomhed igen efter en erklæret konkurs.Samtidig skal kreditorerne have den størstmulige andel af deres udestående igen vedkonkurs.Verdensbanken gennemfører årligt en inter-national spørgeskemaundersøgelse, hvorsagsomkostninger samt tidsforbrug ved be-handling af et konkursbo er estimeret.De danske omkostninger for behandling afkonkurssager er opgjort til 4 pct. af boetsværdi. Det placerer Danmark på en delt an-denplads i OECD sammen med ni andrelande. Danmark ligger på en delt ellevte-plads for opgørelsen over den tid, det tagerat lukke en virksomhed og bevarer dermedsin placering fra sidste år. Det tager lidt me-re end et år at behandle konkursboet, sefigur 13.14.

Anm.: Antal dage, det tager at få registreret en nyvirksomhed, og omk. som pct. af BNI per indbygger.Kilde: Verdensbanken, Doing Business 2009.

213

IVÆRKSÆTTERE

Figur 13.14 Tidsforbrug og omkost-ninger ved konkurssag, 2008SagsomkostningerTidsforbrug på konkurssag

IRENORDNKJPN2 (2)NLDCANNORKORFINJPNBELISLFINGBRISLNZLESPCHEAUSCANDNK11 (11)BELNLDGBRAUTUSADEUAUSNZLDEUUSASWEKORPRTMEXIREITAGRCFRAFRACZEGRCSWETURHUNPRTHUNESPSVKPOLCHEMEXAUTTURSVKPOLITA30 20 15012345Pct. af boet

Undervisning i iværksætteri kan formentligligeledes have betydning for etablering ogvækst i nye virksomheder. Dels fordi under-visning fremmer iværksætteres kompetencertil at drive virksomhed. Dels fordi undervis-ning i iværksætteri kan motivere personer tilat starte som selvstændig.GEM-konsortiet6gennemfører årligt enspørgeskemaundersøgelse, hvor der bl.a.spørges til, hvor mange der har modtagetundervisning i etablering af ny virksomhed.Danmark ligger på en sjetteplads med 22pct. af de adspurgte, se figur 13.15.Figur 13.15 Undervisning i iværksætte-ri, 2008Pct. af 18-64 årige504540504540356 (-)

CZE6År

35302520151050DNKESPDEUGBRFRAJPNGRCITAFINBELISLIREHUNMEXKORTUR

302520151050

Anm.: Antal år, det tager at få lukket en virksomhed,og omkostninger som procent af boets værdi.Kilde: Verdensbanken, Doing Business 2009.

Resultatet af undersøgelsen er i lighed medforegående år behæftet med nogen usikker-hed, da undersøgelsen bygger på advokatersvurderinger.IværksætterkompetencerEn forbedring af iværksætteres kompetencerkan have en hensigtsmæssig betydning forvækstmulighederne.Væksthusene har i løbet af de første 1½ - 2års drift opbygget et vejledningssystem, sombåde brugere og samarbejdspartere er til-fredse med. Det viser en netop gennemførtmidtvejsevaluering. Væksthusene tilbyderindividuel rådgivning og vejledning tiliværksættere og vækstvirksomheder omforretningsudvikling og vækstmuligheder.Der etableres et øget samarbejde med priva-te rådgivere i løbet af 2009, som ligeledesforventes at kunne forbedre iværksætterneskompetencer.214

Anm.: Andelen af adspurgte mellem 18 og 64 år, derhar modtaget frivillig eller obligatorisk undervisningi etablering af egen ny virksomhed, enten i uddannel-sessystemet eller på efteruddannelse.Kilde: Global Entrepreneurship Monitor, 2008 Ex-ecutive Report.

Gennemgangen af danske besvarelser viser,at det i overvejende grad er den yngre del afbefolkningen, der har modtaget undervis-ning i opstart af ny virksomhed.7Andelenventes derfor at stige fremover, såfremt detnuværende niveau for undervisning i iværk-sætteri opretholdes.6

Global Entrepreneurship Monitor (GEM) er et in-ternationalt forskningsprogram om iværksætteri.Hvert år gennemføres en spørgeskemaundersøgelseblandt et udsnit af 18 til 64-årige i 38 lande.7Education, Training and Networking for Entrepre-neurs in Denmark 2008, Schøtt 2009.

VELFUNGERENDE FINANSIELLE MARKEDER

Det finansielle systemInvesteringsniveauetEffektivitet af kapitalformidlingAktiemarkedetBoligfinansieringBankmarkedetRammevilkår for det finansielle systemFinansiel robusthedFremtidens finansielle rammevilkår

219219220220222222223224227

VELFUNGERENDE FINANSIELLE MARKEDER

En velfungerende og robust finansiel sektorer en nødvendig forudsætning for, at sam-fundsøkonomien kan fungere. Det er derforvigtigt, at virksomheder, husholdninger ogikke mindst de finansielle selskaber selv hartillid til den finansielle sektor. Manglendetillid og stabilitet på de finansielle markederkan hæmme investeringerne og mindskeopsparingen og dermed have store konse-kvenser for vækst og velstand.Det er også vigtigt, at de finansielle marke-der fungerer effektivt, og at sektoren er til-strækkelig robust til at kunne håndtere ude-fra kommende hændelser og ændringer i deøkonomiske konjunkturer.En velfungerende og robust finansiel sektorsikres blandt andet gennem effektiv regule-ring og de bedst mulige rammevilkår forbrugere og producenter af finansielle pro-dukter.Gode muligheder for at finde finansieringresulterer i et højt investeringsniveau. Brut-toinvesteringerne i Danmark ligger overgennemsnittet i OECD-landene, men er sta-dig noget under top fem.

Det danske aktiemarkeds effektivitet er for-bedret. De direkte handelsomkostninger erfaldet fra 18 basispoint til 11 basispoint si-den sidste års redegørelse. Danmark liggernu lige uden for top fem.Det danske marked for boligfinansiering erstort sammenlignet med andre lande. Detgiver virksomheder og husholdninger godemuligheder for at vælge mellem flere for-skellige produkter til konkurrencedygtigepriser.Rentemarginalen mellem ind - og udlån forbåde husholdningerne og ikke-finansiellevirksomheder har været faldende siden 2004i Danmark og svagt stigende i eurolandene.Det har bevirket, at rentemarginalerne iDanmark og eurolandene har nærmet sighinanden. I den sidste halvdel af 2008 be-gyndte rentemarginalerne dog at udvide sig.Det danske bankmarkeds effektivitet måltved omkostninger i forhold til omsætning erfaldet sammenlignet med andre lande. Detændrer dog ikke ved placeringen i forhold tilKonkurrenceevneredegørelse 2008, da desammenlignelige landes effektivitet ligele-des er faldet.

Tabel 14.1 Hvordan ligger Danmark i forhold til andre lande?Placering blandt OECD-landeneUdviklingi DanmarkUndergennemsnitMellem gen-nemsnit og top5Top 5

Virksomheders bruttoinvesteringerÒ�Effektivt aktiemarked*Ò��Effektivt marked for boligfinansiering*��Effektivt bankmarked*��Samlet vurderingÒ�Anm.:Ò,�ogÔangiver henholdsvis fremgang, status quo og tilbagegang i danske data siden Konkurrenceevnerede-gørelse 2008, mens kasserne angiver Danmarks position i forhold til andre OECD-lande.�og�angiver Danmarksplacering i Konkurrenceevneredegørelse 2008. For den samlede vurdering opnås en placering i top fem, når Danmarkligger i top fem på mere end halvdelen af de viste områder.* angiver sammenligning med euroområdet. De opstilledemål refererer til figur 14.2 (Bruttoinvesteringerne, 2002-2007), figur 14.6 (Handelsomkostningerne ved aktiehandel,ultimo 2008), figur 14.8 (Justerede priser på realkreditlån i udvalgte lande, 3. kvartal 2008) og figur 14.11 (Samledeomkostninger ift. indtjeningen, gns. 2005-2007).

217

VELFUNGERENDE FINANSIELLE MARKEDER

Dansk lovgivning ligger også i 2008 i deninternationale top, når det gælder regulering,der fremmer pengeinstitutternes forretnings-udvikling gennem konkurrence, og somsamtidigt holder et højt forbrugerbeskyttel-sesniveau. Det samme gælder i forhold tiljuridisk sikkerhed på værdipapirmarkedet.Den finansielle sektor i Danmark blev i2008 ramt af den globale finansielle krise.Det førte til, at den danske regering, på linjemed regeringer verden over, var nødt til atforetage forskellige indgreb for at sikre denfinansielle stabilitet. Initiativerne i tabel14.2 skal ses i lyset heraf.

Nationalbanken har i løbet af 2008 iværksatforskellige tiltag rettet mod at fremme likvi-diteten på pengemarkederne, blandt andetved at muliggøre en midlertidig lånefacilitetpå basis af låneobligationer udstedt af dan-ske kreditinstitutter og tilladt midlertidigbelåning af overskydende solvens. Ligeledeshar man tilladt en midlertidig udvidelse afsikkerhedsgrundlaget for kreditinstitutterslån i Nationalbanken samt udstedelse af enny 30-årig statsobligation.

Tabel 14.2 Nye initiativer på det finansielle område – 2008/2009FINANSIEL STABILITETxI oktober 2008 vedtog Folketinget lov om finansiel stabilitet, som spændte et sikkerhedsnet i form afen statslig garantiordning ud under alle simple kreditorer i pengeinstitutter, der er medlem af Det Pri-vate Beredskab. Medlemmer af Det Private Beredskab betaler til garantien med op til 35 mia. kr. Ga-rantiordningen har til formål at sikre den finansielle stabilitet ved at bidrage til, at pengeinstitutterneigen vil låne likviditet ud til hinanden. Læs mere på www.oem.dk.I oktober 2008 blev Økonomi- og Erhvervsministeriet og Forsikring & Pension enige om en aftaleom finansiel stabilitet på pensionsområdet, der indeholdt en række initiativer for at stabilisere mar-kederne. Aftalen har blandt andet til formål at sikre, at pensionssektoren ikke tvinges til at frasælgederes realkreditobligationer.I februar 2009 vedtog Folketinget Kreditpakken, som sikrer, at penge- og realkreditinstitutter tilby-des statslige kapitalindskud. Kapitalindskuddene skal bidrage til at normalisere udlånspolitikken hospenge- og realkreditinstitutter og give dem mulighed for at få en tilstrækkelig stødpude, så risikoenfor, at sunde virksomheder og husholdninger ikke kan få finansieret deres aktiviteter, mindskes. Læsmere på www.oem.dk.Effekterne af SDO-lovgivningen, der blev indført i 2007, skal analyseres medio 2009 med henblikpå at undersøge, hvordan forbrugernes muligheder for boligfinansiering samt konkurrenceforholdeneved boligfinansiering er blevet påvirket.

OPFØLGNING PÅ SDO-LOVGIVNINGENx

Anm.: Større initiativer siden Konkurrenceevneredegørelse 2008. Se appendiks 2 for en nærmere beskrivelse.

218

VELFUNGERENDE FINANSIELLE MARKEDER

Det finansielle systemDen finansielle sektor formidler kapital tilkreditværdige virksomheder og husholdnin-ger, som ønsker at investere i nye projekter,nye virksomheder eller at købe bolig. Denfinansielle sektor bruges også af virksomhe-der og husholdninger til at placere opspa-ring.Den finansielle sektor er en nødvendig for-udsætning for, at samfundsøkonomien kanfungere. Det er vigtigt, at virksomheder oghusholdninger og ikke mindst de finansielleselskaber selv har tillid til, at den finansiellesektor er et sikkert sted at handle. Manglen-de tillid hæmmer investeringerne og mind-sker opsparingen.I Danmark er den finansielle sektor for-holdsvis stor sammenlignet med andre lan-de. Det skyldes primært, at obligationsmar-kedet fylder meget i det danske finansiellelandskab. Danmarks placering er uændret iforhold til sidste års udgave af redegørelsen,se figur 14.1.Figur 14.1 Kapitalmarkedets størrelsePct. af BNP90 090 0

En velfungerende og robust finansiel sektorsikres blandt andet ved at skabe gode ram-mevilkår for brugerne såvel som for produ-center af finansielle produkter og service.Samtidig er konkurrence med til at skabe enmere dynamisk og effektiv finansiel sektor.

InvesteringsniveauetEn væsentlig forudsætning for økonomiskvækst og dermed arbejdspladser og velstander, at produktionsapparatet opretholdes ogudbygges. Det sker ved, at virksomhederforetager investeringer ved enten at brugeegen- eller fremmedkapital.De danske bruttoinvesteringer udgør ca. 16pct. af bruttoværditilvæksten (BVT).1Detplacerer Danmark i den øverste del af mid-terfeltet, se figur 14.2.Figur 14.2 Bruttoinvesteringer, 2002-2007Pct. af BV T3530252015107 (7)3530252015105KORJPNES PAUSCHEAUTDNKITANLDOECDSWETURFRAFINMEXDEUG BRISLUSAIRLG RCPRTNOR0

60 0

6 (6)

60 0

30 0

Anm.: Investeringer (ekskl. boliger) i pct. af brutto-værditilvækst, gennemsnit per år, 2002-2007.Kilde: SourceOECD.0IRENL DBELUKFRADNKEURE SPJPNS WEUSAITAGRCDEUFINAUTPRT0

Anm.: Gennemsnit 2002-2007. Udregnet som sum-men af (i) aktiemarkedets kapitaliseringsgrad, (ii)banklån og (iii) indenlandske obligationer.Kilde: Global Financial Stability Report, 2008.

Igennem de sidste mange år har de danskeinvesteringer ligget stabilt på et relativt højtniveau på ca. 18 pct. af BVT. I forhold til nr.fem i OECD er forskellen indsnævret, sefigur 14.3.1

Det er centralt, at sektoren er effektiv, til-strækkelig modstandsdygtig og robust noktil at kunne håndtere udefra kommende hæn-delser og udsving i konjunkturerne.

Bruttoværditilvæksten opgøres som virksomheder-nes omsætning fratrukket omkostninger til løn, vare-forbrug samt skatter og afgifter og renset for prisud-vikling.

219

VELFUNGERENDE FINANSIELLE MARKEDER

Figur 14.3 Investeringer i Danmark ogOECD, 1984-2007Pct. af BVT222120NR. 5

Figur 14.4 Aktiemarkedets størrelse,200722212060196 ( 6)401817162002004060Pct. af BNP10 08010 080

1918171619 84 19 87 199 0 199 3 19 96 19 99 200 2 200 5DNK

OECD gns.

NOR

DEU

EUR

FIN

ITA

SWE

ESP

Anm.: Investeringer (ekskl. boliger) i pct. af brutto-værditilvækst (BVT).Kilde: SourceOECD.

Anm.: EUR er Euronext; BEL, FRA, NLD og PRT.Kilde: FESE, Eurostat, og OMX Exchanges.

Sydkorea har med investeringer på ca. 30pct. af BVT det højeste investeringsniveaublandt OECD-landene.

Det danske aktiemarkeds beherskede stør-relse skal ses i lyset af, at den danske er-hvervsstruktur er præget af mange små ogmellemstore virksomheder.Antallet af nynoteringer på fondsbørsen ersteget siden sidste års opgørelse. Den dan-ske fondsbørs ligger dog stadig lavt i eninternational sammenligning, se figur 14.5.Figur 14.5 Ny- og afnoteringer påfondsbørsen, gns. 2003-2007Pct. af noterede selskaber1515Nynoterede selskaberAfnoterede selskaber108 (9 )5510

Effektivitet af kapitalformidlingDe største markeder for formidling af kapi-tal til virksomheder og husholdninger eraktiemarkedet, markedet for boligfinansie-ring og bankmarkedet, jf. nedenfor.For alle markederne gælder der, at der ikkefindes et entydigt mål for effektiviteten. Deviste indikatorer skal derfor tolkes med for-sigtighed og ses i sammenhæng.AktiemarkedetEt stort og likvidt aktiemarked er kendeteg-net ved mange og hyppige handler og kansikre en effektiv kapitalformidling. Det erdog mindst ligeså vigtigt, at virksomhederneog husholdningerne har flere alternativefinansieringsmuligheder. Det øger konkur-rencen mellem kapitalformidlere og fører tilstørre effektivitet, mere konkurrence og la-vere priser.Det danske marked for noterede aktier sva-rer til ca. 40 pct. af BNP. Dermed er detdanske aktiemarkeds andel af BNP ca. 20pct.point lavere end i lande som Sverige ogFinland, se figur 14.4.220

DN K

GBR

IRE0

NO R

IRE

Amex

NYSE

SWE

Anm.: En række landes børser oplyser ikke antallet afaf- og nynoterede selskaber, og indgår derfor ikke ifiguren. For Finland er der brugt 2001-2005 tal.Kilde: World Federation of Exchanges, FESE ogOMX.

DNK

GRC

G BR

FIN

ITA

VELFUNGERENDE FINANSIELLE MARKEDER

Et velfungerende aktiemarked er med til atsikre en effektiv kapitalformidling til delavest mulige omkostninger. De direkte han-delsomkostninger og kursspændet sammenmed omsætningshastigheden på aktiemarke-det afspejler, hvor effektivt markedet er til attiltrække kapital.Det er blevet væsentlig billigere at handle pådet danske marked, hvilket indikerer, at detdanske aktiemarked er blevet mere effektivt.De direkte handelsomkostninger er faldet fra18 basispoint ultimo 2007 til 11 basispointultimo 2008. Danmark ligger nu lige udenfor top 5 målt på de direkte handelsomkost-ninger og kursspænd, se figur 14.6.Figur 14.6 Handelsomkostningerneved aktiehandel, ultimo 2008Basispoint40353025201510506 (13 )Di rekte han delsomkK ursspænd4035302520151050

Kursspændet er derimod ikke i samme gradfaldet. Niveauet i Danmark er stort set detsamme som ultimo 2007, og i en række lan-de er det steget, se Factbook.dk.Med etableringen af såkaldte multilateralehandelsfaciliteter, hvor der kan handles akti-er på andre børser, er der kommet størrekonkurrence på aktiemarkedet for så vidtangår de største aktier.Likviditeten på aktiemarkederne kan opfat-tes som en konkurrenceparameter. Jo merelikvidt et marked er, desto mere attraktivtmå det anses for at være for investorer, dahandelsomkostningerne er lavere. Et mål forlikviditeten på aktiemarkederne er omsæt-ning i forhold til markedsværdi, også kaldetomsætningshastigheden.Omsætningshastigheden på aktiemarkederneer generelt steget i perioden 2005 til 2007sammenlignet med perioden 2001 til 2004. IDanmark er den steget fra lidt over 60 pct.til over 80 pct. for de børsnoterede selska-ber. Omsætningshastigheden er dog stegetmere i andre lande. Danmark er nu placeretpå en 14. plads, se figur 14.7.Figur 14.7 Omsætningshastighed forbørsnoterede selskaberPct. af markedsværdi20018016014012010080604020ITAKORUSADEUESPSWEFINGBRNORJPNEURCHEAUSDNKIREGRCAUT014 (12)2001-20042005-2007200180160140120100806040200

NO R

DNK

B EL

IRE

S WE

CHE

DEU

NL D

Anm.: Størrelsen af handelsomkostningerne målesnormalt ved at lægge de direkte handelsomkostnin-ger, dvs. kurtage m.v., sammen med kursspændet vedaktiehandel. Både de direkte handelsomkostninger ogkursspænd er indberettet af internationale institutio-nelle investorer. Opgjort som basispoint. 100 basis-point er lig et pct.point.Kilde: Elkins/McSherry.

Handelsomkostningerne i de øvrige lande iopgørelsen er faldet med op mod 5 basispo-int i gennemsnit.De direkte handelsomkostninger synes athave fundet et fælles niveau for de udvalgtelande, hvilket tyder på konkurrenceprægedemarkeder, hvor prisen på tværs af det rele-vante geografiske område presses mod mar-ginalomkostningerne.

FRA

ES P

PRT

FIN

ITA

Anm.: Omsætning af indenlandske selskabers aktierover indenlandske børsnoterede selskabers markeds-værdi. EUR er Euronext. Yderligere 7 lande er med iforhold til Konkurrenceevneredegørelse 2008.Kilde: WFE, OMX, Eurostat, Nationalbanken ogStatistiska Centralbyrån.

221

VELFUNGERENDE FINANSIELLE MARKEDER

BoligfinansieringDet danske marked for boligfinansiering eren effektiv finansieringsform for hushold-ninger og virksomheder. Målt på prisen pårealkreditlån ligger Danmark i top fem, sefigur 14.8.Figur 14.8 Justerede priser på realkre-ditlån i udvalgte lande, 3. kvartal 2008Pct.1,520061,03 (5)0,50,520081,01,5

holdsvis stor andel af boliglån i forhold tilBNP, se figur 14.9.Figur 14.9 Boliglåns andel af BNP,2007Pct. af BNP10 02 (1 )80604020010 0806040200

FING RC

PRTE SP

BELFRA

UKIRE

AUT

0,0GRCGBRCHEDEUNLDDNKPRTSWEESPFRABELIREITA

0,0

Anm.: De justerede priser for 2008 er beregnet medudgangspunkt i EMF’s repræsentative realkreditrentefor nye boliglån, samt ECBs rente for nye udlån tilbolig bruges for Portugal og Holland. De justeredepriser for 2006 er fra en anden kilde (Mercer OliverWyman) og er baseret på en anden datakilde. Forbegge år er renten justeret for gebyrer, forventetafkast, kredit risiko og optionselement. Det har ikkeværet muligt at finde data for alle lande, se endvidereFactbook.dk.Kilde: Mercer Oliver Wyman, ECB, EMF, National-banken, swap-rates.com og egne beregninger.

Anm.: Boliglån er for Danmarks vedkommende op-gjort som summen af realkreditinstitutternes udlåns-beholdning til boligformål (dvs. boligudlejning, støt-tet byggeri, ejerboliger og fritidshuse) samt pengein-stitutternes udlån til boligformål per ultimo året.European Mortgage Federation har ikke medtagetSchweiz i den nyeste publikation. Schweiz var num-mer 1 og Danmark nummer 2 i Konkurrenceredegø-relse 2008.Kilde: European Mortgage Federation.

BankmarkedetBankmarkedets effektivitet kan måles vedrentemarginalen, som er et mål for prisfor-skellen mellem ind- og udlånsrenter.Generelt set har rentemarginalen mellemind- og udlån for både husholdningerne ogikke-finansielle virksomheder været falden-de siden 2004 i Danmark, hvilket indikererøget konkurrence. Samtidig er de danskerentemarginaler rykket tættere på de euro-pæiske rentemarginaler.I den sidste halvdel af 2008 begyndte ren-temarginalerne at udvide sig. Niveauet forde danske ikke-finansielle virksomheder lålavere i forhold til euro-området i 2008,mens niveauet for husholdningerne var pålinje med gennemsnittet af eurolandene, sefigur 14.10.

Danmark har sammen med blandt andetNederlandene og Storbritannien nogle af demest komplette og veludviklede markederfor boligfinansiering. Komplette og velud-vikledeboligfinansieringsmarkedererblandt andet kendetegnet ved, at udbuddet aflånetyper er stort, at belåningsgraden ikkebevirker, at størrelsen af udbetalingen tilboligen er uoverkommelig, så unge udeluk-kes fra boligmarkedet, og ved få begræns-ninger på lånets anvendelsesområde, dvs. tilbolig nummer to, leje, mv.At det danske boligfinansieringsmarked erveludviklet kommer til udtryk ved en for-

222

SWEDEU

ITAHUN

NL DDNK

VELFUNGERENDE FINANSIELLE MARKEDER

Figur 14.10 Rentemarginal, 2004-2009Pct.76543212004DNKEUREURDNK- husholdninger- husholdninger- ik ke-finans ielle virk somheder- ik ke-finans ielle virk somheder

Rammevilkår for det finansiellesystem7654321

En velfungerende finansiel sektor bygger påen dynamisk lovgivning, der følger medtiden og sektorens udvikling, så både hensy-net til sektorens effektivitet og modstands-dygtighed tilgodeses.Figur 14.12 Rammevilkår for detfinansielle systemLove ogbekendtgørelser mv.

2005

2006

2007

2008

2009

Anm.: Ekskl. boliglån. Rentemarginalen er forskellenmellem udlånsrenten og indlånsrenten på den samle-de beholdning af nye ind- og udlån, alle løbetider. Destore udsving i rentemarginalen for eurolandene kanskyldes, at antallet af eurolande er udvidet i perioden.Kilde: Nationalbanken, ECB samt egne beregninger.

Finansielleinstitutioner

Konkurrence

Kapitaldannelse

OpsparingBeskatningTilsyn ogstabilitet

Konkurrence presser bankerne til at holde etkonstant fokus på omkostningerne. Målt påomkostninger i forhold til indtjening liggerde danske banker blandt midtergruppen afEU-lande, se figur 14.11.Figur 14.11 Samlede omkostninger ift.indtjeningen, gns. 2005-2007Pct. af indtjenin g807060504030201006 (6 )80706050403020100

Konkurrence fraudlandet

Ens rammevilkår på tværs af landegrænser-ne gør det nemmere for udenlandske såvelsom danske virksomheder at konkurrere påtværs af landegrænserne. Det øger produkt-udbuddet, forbrugernes valgmuligheder, ogdet øger konkurrencen og fremmer effektivi-teten i den finansielle sektor.Formålet med regulering af den finansiellesektor er at øge konkurrencen og virksom-hedernes udviklingsmuligheder og samtidigsikre finansiel stabilitet og forbrugerbeskyt-telse. Uden tilsyn og regulering ville fx ban-kerne skulle være bedre kapitaliseret for atbevare forbrugernes, virksomhedernes ogandre finansielle selskabers tillid. Regule-ringen skaber samtidig fælles spilleregler forkonkurrencen og sætter standarder for fxkapitaliseringen af banker. Regulering iform af kapitalkrav og tilsyn er dermed ensamfundsmæssig gevinst, idet bankdrift

HUNDNKG RC

SWEPTRITA

AUTPO LDEU

BELFRA

IREESPFIN

Anm.: De samlede omkostninger i forhold til indtje-ningen i pct. I modsætning til sidste år er omk. i for-hold til indtjening udglattet over en treårig periode.Kilde: ECB: EU Banking Sector Stability, november2008.

NDL

223

VELFUNGERENDE FINANSIELLE MARKEDER

dermed bliver mindre kapitalkrævende ogdermed mere effektiv.Når det gælder regulering, der fremmerpengeinstitutternesforretningsudviklinggennem konkurrence og et højt forbrugerbe-skyttelsesniveau, ligger den danske lovgiv-ning på bankmarkedet i top, se figur 14.13.Figur 14.13 Bankregulering, 2008

Figur 14.14 Aktionærbeskyttelse, 2008Score101 ( 1)8810

642

6420

Score102 (1)86420

1086420

Anm.: Scoren går fra 0 til 10, hvor en høj score indi-kerer, at aktionærer er godt beskyttet. Scoren baserersig på spørgeskemaundersøgelser.Kilde: IMD World Competitiveness Yearbook(2008).

Anm.: Scoren går fra 0 til 10, hvor en høj score indi-kerer, at reguleringen ikke forhindrer forretningsud-vikling. Scoren baserer sig på spørgeskemaundersø-gelser.Kilde: IMD World Competitiveness Yearbook(2008).

Reguleringen af og tilsyn med værdipapir-markederne bidrager blandt andet til størresikkerhed og gennemsigtighed for investo-rerne. I forhold til Konkurrenceevneredegø-relse 2008 har Danmark bevaret sin første-plads med hensyn til aktionærbeskyttelse, sefigur 14.14.

Finansiel robusthedDe finansielle markeder i Danmark blev i2008 ramt af den globale finansielle uro.Uroen på de internationale markeder starte-de med subprime-krisen i USA i juli 2007.Uroen blev i efteråret 2008 til en global fi-nansiel krise blandt andet udløst af investe-ringsbanken Lehman Brothers’ kollaps. Pågrund af de finansielle markeders indbyrdesafhængighed spredte den finansielle krisesig hurtigt til andre lande og andre finansiel-le delmarkeder.Den internationale finansielle krise medfør-te, at de danske banker havde vanskeligt vedat finde den nødvendige likviditet til at fi-nansiere deres kort- og mellemfristede for-pligtelser. Uden likviditet ville bankerne ståi en situation, hvor de var tvunget til at stop-pe for udlån til virksomheder og hushold-ninger. Likviditetsmanglen øgede samtidigrisikoen for egentlige solvensproblemer.For at sikre den finansielle stabilitet spændteden danske regering et sikkerhedsnet udunder pengeinstitutterne, se boks 14.1.

224

NO RDNKSWECHEFINIREUS AA UTNL DBE LG BRFRADEUPRTGRCE SPJPNITA

DNKSWENLDFINIRENO RCHEA UTDEUUSAG BRBELFRAPRTESPGRJPNITA

VELFUNGERENDE FINANSIELLE MARKEDER

Boks 14.1 Lov om finansiel stabilitetFor at sikre den finansielle stabilitet spændteden danske regering i oktober 2008 etsikkerhedsnet i form af en statsliggarantiordning ud under alle simple kreditorer ipengeinstitutter, der er medlem af Det PrivateBeredskab. Medlemmer af Det PrivateBeredskab betaler til garantien med op til 35mia. kr. Garantiordningen havde til formål atsikre den finansielle stabilitet ved at bidrage til,at pengeinstitutterne igen vil låne likviditet udtil hinanden.

at slanke balancerne gennem en stramningaf lånevilkårene for virksomheder og hus-holdninger.Idet pengeinstitutterne i mange tilfælde hav-de udlånt langt mere end deres indlån, varder derfor en betydelig risiko for, at penge-institutterne ville stramme deres udlånspoli-tik i et omfang, så selv kreditværdige virk-somheder ville få svært ved at finde finan-siering.For at undgå denne situation var det nød-vendigt at tilbyde penge- og realkreditinsti-tutterne statslige kapitalindskud og lave enovergangsordning for statsgarantien.Formålet med kapitalindskuddene er at bi-drage til at normalisere udlånspolitikken ogdermed mindske risikoen for en selvforstær-kende negativ spiral mellem den finansiellesektor og samfundsøkonomien i øvrigt.Begge indgreb har haft en stabiliserendevirkning på pengemarkedet i Danmark, sefigur 14.16.Figur 14.16 Effekten af lov om finan-siel stabilitet og kreditpakkenPctpoint2,31,81,40,9Kreditpak ken vedtages

Indgrebet havde en umiddelbar stabiliseren-de virkning på bankerne. Det kan blandtandet ses på udviklingen i markedets opfat-telse af bankers risiko for at gå konkurs,som måles ved Credit Default Swaps (CDS),se figur 14.15.Figur 14.15 CDS-spread for store ban-ker i eurolandene og Danmark, 2008Basispoint210180150EUR - indeks120906030001-01 01-03 01-052008 2008 200801-07200801-09200801-112008DanmarkPakkenannon ceresPakkenvedtages

210180150120906030001-012009

2,3Lov om finansiel stabilitetvedtages i folk etinget

1,81,40,90,5DNK - spænd

Anm.: EUR-indeks er et vægtet gennemsnit overEuropas store banker. Danmark er CDS for stordansk bank.Kilde: Itraxx og Ecowin.

Euro - spænd

0,5

Kort tid efter indgrebet blev det klart, at denfinansielle krise var yderligere forværret.Hovedproblemet var, at private investorer,som følge af den internationale finansiellekrise var meget tilbageholdende med at sky-de kapital ind i danske kreditinstitutter.Uden adgang til kapital kunne kreditinstitut-terne kun modgå risikoen for større tab ved

0,00,001-01 01-05 01-09 01-01 01-05 01-09 01-01 01-052007 2007 2007 2008 2008 2008 2009 2009

Anm.: Effekten på rentespændet mellem sikrede ogusikrede renter. Usikrede pengemarkedsrenter er forDanmark CIBOR, mens det for eurozonen er EURI-BOR. Se Factbook.dk.Kilde: Danmarks Nationalbank.

Både lande blandt EUs medlemslande ogandre lande i verden har som følge af den

225

VELFUNGERENDE FINANSIELLE MARKEDER

finansielle krise valgt at gribe ind og sikreden finansielle stabilitet.I EU-landene har man valgt at foretage sam-me type af markedsindgreb. Det er typiskstatsgarantiordninger med det formål at støt-te pengeinstitutters likviditetsfremskaffelse,se figur 14.17.Figur 14.17 Statsgarantiordninger, til-kendegivet støtte, marts 2009Pct. af BNP

Figur 14.18 Kapitalindskud og beskyt-telse af aktiver, marts 2009P ct. af BNP161412108642NDLUKE SPAUTDE UITAEUFRASWEIREFINKapitalin dskudBeskyttelse af aktiver1614121086420DNK

250200150100500IREUKSWEDNKDEUCHEFRAESPNDLITAEU

250200150100500

Anm.: Totalt tilkendegivet støtte i kollektive stats-støtteordninger i pct. af BNP. Den danske og irskestatsgarantiordning dækker samtlige passiver, hvor-imod kreditinstitutter i de andre landes ordninger skalansøge om statsgaranti for individuelle lån.Kilde: Kommissionen og ECB, marts 2009.

Anm.: Fordelingen af tilkendegivet støtte for forskel-lige kollektive statsstøtteordninger i pct. af BNP. Enordning med det formål at beskytte aktiver kan være,at staten opkøber bankernes dårlige aktiver eller enforsikringsordning, hvor staten forsikrer visse typeraf et kreditinstituts aktiver mod aktivernes mislighol-delse. EU dækker over et gennemsnit af tilkendegi-vet støtte for de lande, som har indført generelleordninger for kapitalindskud og beskyttelse af akti-ver.Kilde: Kommissionen og ECB, marts 2009.

I nogle lande er der endvidere indført adhoc-støtte til enkelte pengeinstitutter.Udover at den finansielle krise skabte uro,manglende tillid til de finansielle selskaberog enorme tab for investorerne, så afsløredekrisen en række strukturelle markedsfejl,som opfølgningsarbejdet på krisen skal retteop på.Markedsfejlene er bl.a. procyklisk regule-ring, der har vist sig at forstærke virkninger-ne af en finansiel krise, og manglende gen-nemsigtighed med markedsaktører og vissefinansielle produkter, fx strukturerede pro-dukter.

I mange tilfælde er der ligeledes sket ensikring af almindelig indskud samt givetmulighed for, at penge- og realkreditinstitut-ter kan få et statsligt kapitalindskud. I USAhar man foretaget lignende indgreb.Udover de nævnte ordninger har nogle landeligeledes indført generelle ordninger meddet formål at beskytte visse typer af aktiver,se figur 14.18.

226

VELFUNGERENDE FINANSIELLE MARKEDER

Fremtidens finansielle rammevilkårDet er afgørende for realøkonomien, at denfinansielle sektor fortsat er i stand til at løsede opgaver, den skal varetage.Den økonomiske såvel som den finansiellekrise er internationale fænomener, og derskal i vidt omfang findes løsninger i interna-tionalt regi. Det er også vigtigt for at sikredanske finansielle virksomheder lige vilkår ikonkurrencen med andre landes finansiellevirksomheder.Internationalt er der allerede taget skridt tilat få rettet de svagheder, som krisen har vistet akut behov for at få adresseret. Det drejersig fx om krav til securitisering, dvs. om-dannelse af lån til omsættelige værdipapirer.Det var pga. svagheder på det amerikanskemarked for securitisering af boliglån tilmindre kreditværdige husholdninger, at kri-sen tog sit udspring.Krisen på de finansielle markeder og pro-blemerne for mange store amerikanske ogeuropæiske kreditinstitutter har sat fokus på,om kravene til institutternes kapital er til-strækkelige. Det er de globale Basel II-regler, der indeholder kravene til kapitalen.Der er derfor igangsat et globalt serviceef-tersyn af reglerne.De mere langsigtede tiltag retter sig modkreditinstitutternes håndtering af risici, dvs.deres egne regler og reguleringsmæssigekrav om, at der for alle risici afsættes til-strækkelig kapital, og at der i gode tideropbygges buffere, der kan tæres på i dårligetider. Internationalt vurderes det, at dissetiltag bedst kan gennemføres, når markeder-ne er normaliseret igen.I EU arbejdes der på at skabe større gen-nemsigtighed i den finansielle sektor. Dervil i løbet af 2009 komme fælles regler forkreditvurderingsbureauer, som for fremtidenskal godkendes af de finansielle tilsyn for atkunne operere i EU-området. Det er vigtigetiltag for at genskabe tilliden til den finan-

sielle sektor, både for husholdninger, virk-somheder og finansielle selskaber. Ligeledesvil man indføre et fælleseuropæisk organ,der skal overvåge de finansielle markeder ogi god tid advare om krisetegn.G20-landene er blevet enige om at støtte deinternationale institutioner, der overvågerden finansielle situation og afhjælper lande itilfælde af kriser. Derfor vil både IMF ogFinancial Stability Forum få bedre mulighe-der for at overvåge de finansielle markeder,afhjælpe ved kriser og advare om muligesvaghedstegn i de finansielle markeder.

227

EFFEKTIV OFFENTLIG SERVICE OG REGULERING

15. Effektiv offentlig service og regulering

Good GovernanceService for borgereÆldreområdetBørneområdetSygehusområdetDigital service for borgereService for virksomhederRegulering og administrative byrderDigital service for virksomheder

233234234234235236238238240

1.2.3.4.5.6.7.8.9.10.11.12.13.14.15.

EFFEKTIV OFFENTLIG SERVICE OG REGULERING

De fleste borgere og virksomheder gør hverdag brug af offentlige serviceydelser. Of-fentlig regulering udgør samtidig et ramme-vilkår for danske virksomheders udviklingog vækst. Den offentlige service og regule-ring spiller derfor en helt central rolle i detdanske samfund.Det er regeringens mål, at�Brugernes tilfredshed med den offentligeservice skal være så høj som muligt pålandets sygehuse, plejehjem, i daginsti-tutioner osv.Medarbejdertilfredsheden skal være højpå alle offentlige arbejdspladser.Danske offentlige institutioner skal væreblandt de mest innovative i verden. Deskal have fokus på at udvikle nye idéer,som kan omsættes til bedre service forborgere og virksomheder.Danmark skal have den mest effektiveerhvervsregulering i EU.

Brugerundersøgelser viser, at der igen i år erstor tilfredshed med den offentlige servicepå ældreområdet. Der er også stor tilfreds-hed på sundhedsområdet.Danmark er et af de EU-lande, hvor virk-somhedernes administrative byrder målt iforhold til BNP er lavest. Siden 2001 er detlykkedes at reducere virksomhedernes ad-ministrative byrder med 15 pct. Regeringenhar fastsat et mål om at reducere de admini-strative byrder for virksomhederne med optil 25 pct. i 2010 og har med planen LETAdministration præsenteret en række nyeinitiativer for at nå målet.Danmark er et af de lande i verden, der erlængst fremme med digitalisering af denoffentlige forvaltning, og den offentlige sek-tor har eksempelvis haft succes med at ud-brede anvendelsen af digitale signaturersamt virksomheds- og borgerportaler, der nuudvikles med personaliserede indgange. Iforbindelse med den fællesoffentlige digita-liseringsstrategi er der iværksat en rækkeinitiativer, der skal sikre en udvikling af dendigitale forvaltning frem mod 2010.Effektivitet og kvalitet i den offentlige ser-vice kan også styrkes ved at øge konkurren-cen om udførelsen af de offentlige opgaver,se kapitel 11.

��

�

Ifølge internationale undersøgelser liggerDanmark fortsat i top fem, hvad angår"Good Governance". Det afspejler bl.a., atDanmark har en effektiv offentlig service ogregulering. Danmark er fx det land, hvorkvaliteten af den offentlige regulering vur-deres at være højest.

Tabel 15.1 Hvordan ligger Danmark i forhold til andre lande?Seneste årsudvikling i DNKPlacering blandt OECD-landeneMellem gen-Undernemsnit og topTop 5gennemsnit5

Good GovernanceÒ�Lave administrative byrder*Ò�E-parathed��Samlet vurderingÒ�Anm.: , og angiver henholdsvis fremgang, status quo og tilbagegang i danske data siden Konkurrenceevnerede-gørelse 2008, mens kasserne angiver Danmarks position i forhold til andre OECD-lande. For den samlede vurderingopnås en placering i top fem, når Danmark ligger i top fem på mere end halvdelen af de viste områder. *angiver, at derkun er data for Danmark, Tjekkiet, Storbritannien, Nederlandene, Østrig, Sverige og Norge. De opstillede mål refererertil tabel 15.3 (Good Governance), figur 15.9 og figur 15.10 (Lave administrative byrder) samt figur 15.7 og figur 15.8(E-parathed).

231

EFFEKTIV OFFENTLIG SERVICE OG REGULERING

Tabel 15.2 Nye initiativer – 2008/2009KVALITETSREFORM�Med finanslovsaftalen for 2008 blev der afsat 10 mia. kr. til initiativer vedrørende (a) uddannelse afmedarbejdere og ledere og udvikling af mere attraktive arbejdspladser, (b) mere sammenhængendeservice og (c) kvalitetsudvikling og afbureaukratisering. Derudover er der med fonden for ar-bejdskraftsbesparende teknologi afsat en pulje på 3 mia. kr. i 2009-2015 til medfinansiering af inve-steringer i arbejdskraftbesparende teknologi og nye arbejds- og organisationsformer i den offentligesektor. Formålet er at frigøre ressourcer til mere borgernær service og omsorg gennem brug af nyteknologi og en smartere organisering, fx nye rengøringsteknologier og telemedicin.�I aftalerne om den kommunale og regionale økonomi for 2009 indgår tiltag til udmøntning af de 25mia. kr. til investering i ny sygehusstruktur og 22 mia. kr. til medfinansiering af løft af kommuner-nes fysiske rammer for børn og unge på dagtilbudsområdet, i folkeskolen og vedrørende idrætsfaci-liteter samt på ældreområdet, som regeringen har afsat med kvalitetsfonden i perioden 2009-2018.�For at skabe muligheder for bedre borgernær service i kommunerne indgik regeringen og KL i 2008en aftale om frigørelse af ressourcer hertil i 2009-2013. Det fremgår af aftalen, at kommunerne kanomstille aktiviteter svarende til et råderum på 1 mia. kr. i 2009 stigende til 5 mia. kr. i 2013 gennemomprioriteringer og bedre ressourceudnyttelse. På nogle områder kræver en realisering af dette po-tentiale et aktivt samarbejde mellem staten og kommunerne. Derfor vil regeringen sammen med KLudarbejde konkrete forslag til statslige tiltag, der kan bidrage til at frigøre ressourcer i kommunernesvarende til ½ mia. kr. i 2010 stigende til 2½ mia. kr. i 2013.DIGITALISERINGSSTRATEGI�Version 2 af borger.dk indeholder første udgave af ’Min side’, som giver et personligt overblik overborgerens engagement med det offentlige, fx oplysninger om bolig og skat. ’Min Side’ vil løbendegøre flere offentlige data tilgængelige for borgeren. Samtidig lanceres den såkaldte NemLogin påborger.dk, hvor borgeren kan modtage information og få adgang til løsninger fra flere forskelligemyndigheder uden at skulle logge på flere gange, se også boks 15.3.�Som et skridt imod regeringens e2012-målsætning om fuld digital selvbetjening af indberetningerfra erhvervslivet til det offentlige har regeringen taget initiativ til at gøre udvalgte digitale indberet-ningsordninger for erhvervslivet obligatoriske i 2010 og 2011. De har hver især over 10.000 årligeindberetninger og rummer derfor et markant effektiviseringspotentiale.�Regeringen, KL og Danske Regioner er blevet enige om udvikling, implementering og drift af en nydigital signatur, der vil give borgere og virksomheder en mere brugervenlig, sikker og fleksibel ad-gang til digitale services på tværs af såvel den offentlige som den private sektor. Som noget nyt sik-rer aftalen en fælles løsning med finanssektoren, så signaturen kan anvendes både i netbankerne ogtil offentlige og private digitale services. Den nye digitale signatur er mobil og vil kunne anvendesfra alle computere med internetadgang.REGULERING OG ADMINISTRATIVE BYRDER.�Regeringen har i marts 2009 lanceret en afbureaukratiseringsplan med 37 konkrete initiativer, dervil lette de administrative byrder for erhvervslivet med ca. 4 mia. kr. årligt og betyde, at regeringensmål om at reducere de administrative byrder med op til 25 pct. i 2010 nås.�De 37 initiativer fordeler sig på henholdsvis 33 konkrete forenklingsinitiativer samt fire nye tværgå-ende redskabsinitiativer, der samlet set letter virksomhedernes hverdag markant. Initiativerne i afbu-reaukratiseringsplanen grupperes inden for fire indsatsområder, der afspejler de sammenhænge,hvori virksomhederne typisk møder det offentlige. Et centralt element i afbureaukratiseringsplanener en udvidet indsats mod de såkaldte irritationsbyrder.Anm.: Større initiativer siden Konkurrenceevneredegørelse 2008. Se appendiks 2 for en nærmere beskrivelse.

232

EFFEKTIV OFFENTLIG SERVICE OG REGULERING

Good GovernanceGood Governance, eller på dansk god rege-ringsførelse, er et samlet begreb for udøvelsenaf politisk, økonomisk og administrativ auto-ritet gennem styring af et lands forhold på alleniveauer. God regeringsførelse omfatter bådeprocessen i forbindelse med valg og kontrol afen regering, regeringens evne til at formulereog gennemføre politikker samt den almeneaccept af de institutioner, der regulerer detøkonomiske og sociale samvirke mellem bor-gere og den offentlige sektor.Verdensbanken måler god regeringsførelseved hjælp af indikatorer inden for 6 overord-nede områder:��Medbestemmelsesret og ansvarlighedBureaukratisk effektivitetKvalitet i reguleringRetssikkerhedKontrol med korruptionPolitisk stabilitet og fravær af vold

Det afspejler, at der sker en effektiv udøvelseaf politisk, økonomisk og administrativ auto-ritet i Danmark, samt at Danmark har en ef-fektiv og forholdsvis decentraliseret offentligsektor.Den relativt høje retssikkerhed i Danmarkafspejler blandt andet, at kriminaliteten liggerpå et lavt niveau. Ligeledes er der et lavt ni-veau af korruption. Danskerne har desuden enhøj grad af medbestemmelsesret og ansvarlig-hed i forhold til de politiske processer og val-get af det politiske styre.Den lavere placering på indikatoren vedrø-rende ”Politisk stabilitet og fravær af vold”skyldes ifølge Verdensbanken, at den øgederisiko for internationale terrorhandlingertrækker Danmark ned. Danmark står ikkealene på dette punkt, idet en række vesteuro-pæiske lande, eksempelvis Nederlandene, haroplevet et tilsvarende fald i denne indikator.Danmark er dog i 2007 gået frem fra en 12. tilen 10. plads sammenlignet med sidste år, setabel 15.3.

Danmark ligger generelt højt på de seks indi-katorer, og ligger i top tre blandt OECD-landene på 5 af de 6 indikatorer.

Tabel 15.3 Good Governance indikatorer, 2007Placering12345678910

Medbestem-melsesret ogansvarlighedDNK (1)CHENLDNORFINNZLSWEBELIREDEU

BureaukratiskeffektivitetCHEDNK (1)NORSWEAUSFINCANNZLNLDUK

Kvalitet i re-guleringenDNK (1)UKIRENLDNZLAUSFINSWEAUTCAN

RetssikkerhedCHENORDNK (1)NZLSWEAUTFINCANAUSDEU

Kontrolmed kor-ruptionFINDNK (2)SWENZLCHENLDCANNORAUSAUT

Politiskstabilitet ogfravær afvoldFINCHESWENZLAUTNORIRECANDEUDNK (12)

Anm.: Hver af de 6 indikatorer er baseret på 8-12 forskellige datakilder. Tabellen viser de 10 højest placerede landeinden for hver indikator blandt en gruppe på 20 udvalgte OECD-lande. Datakilderne bidrager med informationer fraover 200 enkeltindikatorer.Kilde: Verdensbanken 2008.

233

EFFEKTIV OFFENTLIG SERVICE OG REGULERING

Service for borgereDet er på velfærdsområdet, at de fleste dan-skere har den største berøring med den offent-lige sektor. Den borgernære service har be-tydning for den enkelte borgers velfærd, menbidrager også til at sikre en fleksibel arbejds-styrke. Den offentlige service er således medtil at understøtte både en høj konkurrenceevneog en stærk sammenhængskraft.Brugertilfredshedsundersøgelser er et redskabtil at vurdere kvaliteten af den offentlige ser-vice, fordi de afdækker brugernes oplevedekvalitet af den service, som de offentlige in-stitutioner leverer. Undersøgelserne giverdermed et grundlag for at udvikle og tilbydeserviceydelser, der er mere sammenhængen-de, effektive og tilpasset brugernes behov, seboks 15.1.Boks 15.1 Måling af kvaliteten af denoffentlige serviceSom led i kvalitetsreformen skal der i 2009 og2010 gennemføres pilotprojekter med tre for-skellige redskaber, der skal fremme et systema-tisk og helhedsorienteret kvalitetsarbejde på destore velfærdsområder. Det gælder brugertil-fredshedsundersøgelser på institutionsniveau påfolkeskole-, ældre-, handicap- og dagtilbudsom-rådet i et antal kommuner. Erfaringer fra disseprojekter vil være grundlag for politiske drøftel-ser om en national udrulning fra 2011. Herud-over har regeringen igangsat et projekt, der hartil formål at udvikle redskaber og metoder, derkan bidrage til oplysninger om den faglige kva-litet på børne- og ældreområdet. På sundheds-området er der udviklet en akkrediteringsord-ning, ”Den Danske Kvalitetsmodel”, hvor alleoffentlige sygehuse skal leve op til standarderfastsat af et uafhængigt akkrediteringsinstitut.Der skal desuden gennemføres forsøg med atanvende akkreditering på andre områder.

ÆldreområdetHovedparten – mellem 80 og 95 pct. – af deældre, som modtager hjælp i eget hjem eller iplejehjem/-bolig, er tilfredse eller meget til-fredse med kvaliteten af hjælpen, viser enbrugerundersøgelse, se figur 15.1.Figur 15.1 Tilfredshed blandt ældremed kvaliteten af hjælpen, 2008Pct. af ældre med hjælp100Ældre i eget hjemÆldre i plejehjem/bolig

1009080706050

9080706050PraktiskhjælpPersonligplejePraktiskhjælpPersonligpleje

Anm. Andel ældre i henholdsvis eget hjem og i pleje-hjem/-bolig, der angiver at være tilfredse eller megettilfredse med kvaliteten af hjælpen.Kilde: Capacent Epinion for KL og Velfærdsministeri-et, 2008.

I forhold til hjælpens stabilitet svarede mel-lem 73 pct. og 79 pct., at de er tilfredse medhjælpens ensartethed. Mellem 80 pct. og 89pct. svarede, at de er tilfredse med overhol-delsen af de aftalte tidspunkter for leveringenaf hjælpen. Tilfredsheden med antallet af for-skellige hjælpere er mellem 62 pct. og 76 pct.,se Factbook.dk.BørneområdetDen nyeste undersøgelse om brugertilfreds-hed på børneområdet fra 2006 viser, at mereend 80 pct. af brugerne af dagtilbud og folke-skole er tilfredse med den ydelse, de modta-ger.1Af undersøgelsen fremgår det også, atde ansatte i folkeskolen og i daginstitutioner-ne selv vurderer, at de leverer en service afgod kvalitet. Særligt i folkeskolen har de an-satte en positiv vurdering af kvaliteten, der1

Epinion for Finansministeriet, 2007. Se Factbook.dk.

234

EFFEKTIV OFFENTLIG SERVICE OG REGULERING

oven i købet ligger højere end forældrenesvurdering.SygehusområdetSiden 2000 er der hvert andet år foretaget enlandsdækkende undersøgelse af patientersoplevelser af kvaliteten på de danske sygehu-se. Som følge af kommunalreformen blev detimidlertid besluttet ikke at gennemføre under-søgelsen i 2008. Fra 2009 gennemføres un-dersøgelsen hvert år.I 2006 gav 90 pct. af patienterne udtryk for, atderes indlæggelsesforløb samlet set var gåetvirkelig godt eller godt. Den samlede tilfreds-hed er dermed på niveau med den forrige un-dersøgelse fra 2004, se figur 15.2.Figur 15.2 Tilfredshed med sygehusePct.af patienter1009080706050Samlet indtrykOrientering afegen lægeIndhold afskriftliginformationTillid tilplejepersonalesfaglighedTillid til lægersfagligedygtighedVentetid ml.henvisning ogindlæggelse

Figur 15.3 Antal behandlede og opere-rede borgere, 2001-20071.000 personer2.3002.0001.7001.4001.1008005002001200220032004200520062007Behandlede borgere (v-akse)Opererede borgere (h-akse)1.000 personer9007506004503001500

Anm.: Der foreligger ikke sammenlignelige oplysnin-ger om antallet af behandlede borgere i 2001.Kilde: Landspatientregistret.

2004

20061009080706050

Samtidig er ventetiden til operation faldet fra2001 til 2005, hvorefter den har ligget nogen-lunde konstant. I 2008 er ventetiden på 8,9uger, se figur 15.4.Figur 15.4 Ventetider 2001-2008Uger15129630Ventetid til operat ionKorteste f orvent ede ventetid151296302001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008

Anm.: Andelen af patienter, der har svaret positivt påoplevelserne på de nævnte områder på sygehuset.Kilde: Patienters oplevelser på landets sygehuse 2006,Enheden for brugerundersøgelser, Reg. Hovedstaden.

Fra 2001 til 2007 er aktiviteten på sygehuseneøget og antallet af opererede er steget med128.000, se figur 15.3.

Anm.: Opgørelsen af ventetid til operation omfatterplanlagt aktivitet på de offentlige sygehuse samt denaktivitet på private sygehuse og klinikker, der er omfat-tet af det udvidede frie sygehusvalg og betalt af patien-tens bopælsamt/region. Kun perioder, hvor patienten eraktivt ventende (køtid). Der er ikke opgjort ventetid forårene 2002 og 2004. Se i øvrigt Factbook.dk.Kilde: Sundhedsstyrelsen (Landspatientregisteret) ogfor 2001 og 2003 beregninger foretaget af Ministerietfor Sundhed og Forebyggelse.

235

EFFEKTIV OFFENTLIG SERVICE OG REGULERING

Den gennemsnitlige ventetid i 2008 dækkerover en stigning i ventetiden fra 1. halvår til 2.halvår 2008. Stigningen skal ses i lyset afoverenskomstkonflikten på sundhedsområdeti april til juni 2008, der medførte mange afly-ste operationer, se boks 15.2.Boks 15.2 Overenskomstkonflikten påsygehusområdetEfter en periode med historisk korte ventetiderbetødforåretsoverenskomstkonfliktpåsundhedsområdet mange aflyste operationer ogdermed en stor ventetidspukkel ved konfliktensafslutning. I den situation ville det være en storudfordring at fastholde patienters 1 månedsbehandlingsret, så Folketinget besluttede efter-følgende midlertidigt at suspendere det udvide-de frie sygehusvalg frem til 1. juli 2009, hvoref-ter det automatisk genindføres. Den midlertidigesuspension giver mulighed for at sikre en afvik-ling af denne pukkel så hurtigt som muligt og påen økonomisk ansvarlig måde.Der er med finansloven for 2009 afsat 100 mio.kr. til at fremme målet om en normal drifts- ogventetidssituation ved genindførelsen af detudvidede frie sygehusvalg den 1. juli 2009 på deområder, hvor ventetiderne har været stigende.Der er den 1. april 2009 desuden indgået aftalemellem regeringen og Danske Regioner omtilrettelæggelsen af samarbejdet med de privatesygehuse. Hovedsigtet er at forkorte ventetider-ne på sygehusområdet og sikre optimal ressour-ceanvendelse.

I marts 2009 blev Danmark for 3. år i trækkåret som verdens bedste it-nation af WorldEconomic Forum.2Generelt har Danmark gennem flere år liggethøjt placeret i internationale undersøgelser afsamfundets digitaliseringsgrad. Danmark pla-cerer sig også bedst inden for OECD, når detdrejer sig om udbredelse af bredbånd til virk-somheder og husstande. I juni 2008 var der iDanmark næsten 37 bredbåndsforbindelserper 100 indbyggere, se figur 15.5.Figur 15.5 Brugen af bredbåndDNKNLDNORCHEISLSWEKORFINCANUKBELFRADEUUSAAUSJ PNOECDAUTNZLESPIREITACZEHUNPRTGRCPOLSVKTURMEX010DSL Cable20Fibre/LAN30Andre1 (-)

Digital service for borgereDigital forvaltning er vigtig for effektivitetenaf den offentlige service, fordi digitaliseringkan mindske det administrative besvær formedarbejderne og give borgerne en bedre ogmere fleksibel service.

40Pc t.

Anm.: I figuren opgøres den procentvise andel af bred-båndsbrugere per 100 borgere, opdelt på forskelligeteknologier.Kilde: OECD (http://oecd.org/sti/ict/broadband).

For at sikre en stadig høj konkurrenceevne påbredbåndsområdet og på hastigheden af den2

Global Information Technology Report 2008-2009.

236

EFFEKTIV OFFENTLIG SERVICE OG REGULERING

enkelte bredbåndsforbindelse har regeringennedsat en Højhastighedskomité, der har tilformål at anbefale danske initiativer til atfremme bredbåndsudviklingen herunder ikkemindst anvendelsesmæssigt.Målrettede danske satsninger på informations-og kommunikationsteknologi har genereltbidraget til at udvikle digitale infrastrukturerog løsninger til gavn for borgerne. De offent-lige myndigheder tilbyder således en bredpalet af digitale servicetilbud rettet mod bor-gerne, fx mulighed for at indsende oplysnin-ger digitalt og online-betaling.Der er i 2008 sket en lille stigning i de offent-lige myndigheders udbud af digitale services iforhold til 2007. Det er særligt udbuddet afonline-betalinger, der er steget fra 38 pct. i2007 til 45 pct. i 2008, men også udbuddet afløsninger til indsendelse af oplysninger viawebformularer og selvbetjeningsløsninger ersteget, se figur 15.6.Figur 15.6 Det offentliges tilbud af digitalservice til borgerePct. af off.myndigheder100806040200Downloade blanketterdigitaltFuldselvbetjeningsløsningmed elektroniskafgørelseIndsende oplysningervha. webformularOnline-betaling

udgangen af marts 2009 var der udstedt i altca. 1,4 millioner digitale signaturer, fordelt på1,2 millioner personlige signaturer, 200.000medarbejdersignaturer og 5.000 virksomheds-signaturer, se Factbook.dk.Der er en positiv sammenhæng mellem bor-gernes it-færdigheder og en række nøglefakto-rer for vækst og fremgang, herunder beskæf-tigelse og produktivitet.3It-færdigheder erderfor en væsentlig parameter for Danmarkskonkurrenceevne.Danskernes it-færdigheder måles årligt i densåkaldte barometermåling. Målingen i 2008viser, at ca. tre ud af fem danskere har godeeller meget gode it-færdigheder, mens denresterende del af befolkningen har svage elleringen it-færdigheder.4Boks 15.3 Borger.dkBorger.dk er den fællesoffentlige digitale ser-vicekanal for borgerne.Med lanceringen af en ny version af borger.dk ioktober måned 2008 kan borgerne nu, ved hjælpaf deres digitale signatur, få adgang til Min Sidemed personaliserede tjenester og data om sigselv. En del af løsningerne er tilknyttet NemLo-gin, så borgeren kun behøver at logge ind énenkelt gang og herefter kan bevæge sig frit mel-lem forskellige selvbetjeningsløsninger. På dennye version af borger.dk er der desuden udar-bejdet fire nye borgertemaer om bolig, børn,økonomi og pension. Temaerne tager udgangs-punkt i borgernes hverdag og behov på tværs afoffentlige myndighedsskel.

2007

2008

100806040200

Anm.: Andelen af offentlige myndigheder, der tilbyderselvbetjeningsmuligheder via egen hjemmeside ellervia fælles-offentlig hjemmeside.Kilde: Danmarks Statistik, 2008 ”Den offentlige sek-tors brug af it”.

Det er afgørende for den digitale udvikling, atborgere, virksomheder og det offentlige erparate til at tage informations- og kommuni-kationsteknologi i anvendelse. E-parathed er3

Den digitale signatur bliver mere og mereudbredt, hvilket er med til at sikre, at borgere,virksomheder og myndigheder kan få det ful-de udbytte af den digitale forvaltning. Ved

The Economic and Social Impact of eInclusion (EU-Kommissionen, DG Information, Society & Media,april 2009).4It- og telepolitisk redegørelse 2009, Regeringen marts2009.

237

EFFEKTIV OFFENTLIG SERVICE OG REGULERING

en måde at opgøre dette på. I 2008 liggerDanmark fortsat i top fem i en internationalundersøgelse af e-parathed, se figur 15.7.5Der er meget små forskelle mellem landene itop fem, hvor Danmark i 2008 er rykket fra enførsteplads til en fjerdeplads.Figur 15.7 E-parathed, 2008USASWEAUSDNKNLDUKCHEAUTNORCANFINDEUNZLJPNBELIREFRAITAESPPRTESTSVKGRCCZEHUN0123456789 10E-parathed4 (1)

parathed måles ud fra. Overordnet set har derværet fremgang i tre kategorier og fald i enenkelt kategori, se figur 15.8.Faldende eller stagnerende investeringer iinformations- og kommunikationsteknologi i2007 (fortrinsvis på e-handelsområdet og påprivatforbruget) kan være årsagen til faldet ikategorien forbrugernes og virksomhedernesit-anvendelse. Samme udvikling genfindes ien række andre lande.Figur 15.8 Danmarks udvikling indenfor e-parathed, 2007 og 2008.DigitalinfrastrukturErhvervsmæssigerammerSociale ogkulturelle rammerJuridiske rammerRegeringenspolitik og vi sionForbrugere ogvirksomheders i t-anvendelse

2007

12008

Anm.: De forskellige kategorier er scoret på en skalafra 1 til 10. En uddybende forklaring af de underlig-gende indikatorer kan findes i Factbook.dk.Kilde: The Economist/IBM, The 2008 e-readinessrankings, 2008.

Service for virksomhederDen offentlige regulering har væsentlig be-tydning for de danske virksomheders konkur-renceevne. Særligt er det vigtigt, at regulerin-gen kan efterleves af virksomhederne, uden atreguleringen medfører store administrativebyrder.Regulering og administrative byrderEn effektiv regulering giver virksomhedernede bedst mulige betingelser for at genererevækst og sikre konkurrenceevnen. Hvert årudarbejder Verdensbanken en undersøgelse aferhvervsreguleringen. Danmark ligger igen iår på en tredjeplads blandt OECD-landene, setabel 15.4. Undersøgelsen fremhæver Dan-

Anm.: Der måles på en skala fra 1-10, hvor 10 er ud-tryk for fuldstændig e-parathed. E-parathed måles veddigital infrastruktur, karakteristika for økonomien,borgere og virksomheders anvendelse af digitale ydel-ser og investering i IKT, de lovgivningsmæssige ram-mer, befolkningens kompetencer og tilgængelighedenaf it-supportfunktioner.Kilde: The Economist/IBM, The 2008 e-readinessrankings, 2008.

Danmark ligger stabilt i forhold til de forrigeårs opgørelser, når man ser på udviklingeninden for de enkelte kategorier, som e-5

Tal for OECD-landenes e-parathed i 2009 forventes atudkomme i juni 2009.

238

EFFEKTIV OFFENTLIG SERVICE OG REGULERING

mark for at have en effektiv procedure oggode betingelser for opstart af virksomheder.Danmark er eksempelvis et af de eneste lande,hvor det er gratis at starte ny virksomhed.Tabel 15.4 Kvaliteten i erhvervsregule-ringen, top 10 OECD-lande, 2009NZLUSADNKUKIRLCANAUSNORISLJPN12(3) 345678910

Figur 15.9 Udvikling i administrativebyrder i Danmark, 2001-2008Indeks (2001=100)1009590858075200220032004200520062007

10095908580752008

Anm.: Interpolation for år, hvor der ikke er data.Kilde: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (2009).

Anm.: Danmarks placering i 2008 er angivet i parentes.Kilde: Verdensbanken, ”Doing Business, 2009”, Easeof Doing Business Rank.

Danske virksomheder er underlagt en rækkekrav og pligter i erhvervsreguleringen. Efter-levelse af erhvervsreguleringen trækker påressourcer i virksomhederne i form af admini-strativt arbejde, som alternativt ville kunneanvendes i produktionen af varer og services.De administrative byrder som erhvervsregule-ringen medfører, bliver i Danmark opgjortved den såkaldte AMVAB metode.6Siden2001 er erhvervslivets samlede administrativebyrder reduceret med 15 pct. svarende til, atder er frigjort ressourcer i virksomhederne forca. 4,8 mia. kr. på samfundsniveau, se figur15.9.

Regeringens målsætning er at lempe de admi-nistrative byrder med 25 pct. i 2010. Regerin-gen har derfor fremlagt en afbureaukratise-ringsplan – LET Administration – i marts2009, se boks 15.4.Boks 15.4 LET AdministrationAfbureaukratiseringsplanen præsenterer samlet37 initiativer, der letter virksomhedernes hver-dag. Af de 37 initiativer er de 33 udvalgte for-enklingsinitiativer, der grupperes inden for fireindsatsområder:¶ Bedre vilkår for opstart og drift¶ Nem adgang til myndighederne¶ Færre og nemmere indberetninger¶ Effektiv og fokuseret kontrolPlanens initiativer indebærer nye administrativelettelser for erhvervslivet på næsten 4 mia. kr.om året.Nogle af initiativerne kan gennemføres admini-strativt. For dem, der kræver lovændring, gårregeringen i dialog med Folketingets partier.Initiativerne skal forhandles på plads til imple-mentering i løbet af 2009 og 2010.

AMVAB (Aktivitetsbaseret Måling af Virksomheder-nes Administrative Byrder) er en opgørelse af, hvorlang tid virksomhederne bruger på at efterleve krav idanske love og bekendtgørelser omregnet i kroner(intern og ekstern tid).

De administrative byrder i forhold til BNP iDanmark er blandt de laveste i Europa. IDanmark udgør byrderne ca. 27 mia. kr. eller

239

EFFEKTIV OFFENTLIG SERVICE OG REGULERING

ca. 1,9 pct. af BNP. Det er lavere end bådeNorge, Østrig, Storbritannien, Sverige ogTjekkiet, hvor der foreligger sammenligneligeopgørelser. I Nederlandene udgør byrderne1,7 pct. af BNP, se figur 15.10.Figur 15.10 Virksomhedernes admini-strative byrder, 2008Pct. af BNP44

tilfælde kommer en stor del af virksomheder-nes administrative byrder imidlertid fra EU.Således stammer op mod 40 pct. af de admi-nistrative byrder fra EU-regulering. Af sam-me grund arbejder Danmark aktivt, sammenmed de øvrige medlemslande og EU’s orga-ner, for at reducere de administrative byrder iEU reguleringen.Digital service for virksomhederEt væsentligt element i at sikre fortsat falden-de administrative byrder for virksomhederneer, at de offentlige myndigheder stiller digita-le services til rådighed for virksomhedernesinteraktion med det offentlige. Dette gælderfx opfyldelse af informationsforpligtelser,ansøgninger og udveksling af elektroniskeforretningsdokumenter, se boks 15.5.Boks 15.5 Nem-HandelEt eksempel på et af regeringens digitale initia-tiver, der gør det lettere at være både virksom-hed og myndighed i Danmark, er Nem-Handel.Nem-Handel gør det muligt at sende elektroni-ske forretningsdokumenter, herunder e-fakturaer, nemt og sikkert via internettet. Kom-mercielle leverandører af økonomisystemer ogfaktureringsløsninger kan frit bygge teknologienind i deres produkter, og NemHandel indbyggesi den nye version af statens fælles økonomisy-stem, Navision Stat 5.0.Nemkonto-registeret, der de seneste år har givetstore effektiviseringer i det offentlige, blev i maj2008 åbnet for private virksomheder. MedNemKonto-registeret kan private virksomhederforetage udbetalinger til fx kunder via kundensNemKonto. Virksomhederne skal derfor ikkebruge ressourcer på at finde og opdatere konto-numre på deres kunder.

32 (1)

0NLDDNKUKNORAUTSWECZE

Kilde: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (2008), BetterRegulation Executive, UK (2006), Nærings- og Han-delsdepartementet, NOR (2007), Ministry of Finance,NLD (2007), Federal Ministry of Finance, AUT(2007), Näringsdepartementet, SEW (2006) og De-partment of Regulatory Reform and Central State Ad-ministration Reform, CZE (2006).

Foruden Danmark har 21 andre EU-lande satkvantitative mål om at reducere de admini-strative byrder. Af Kommissionens hand-lingsprogram fra 2007 om en fremadrettetindsats for bedre regulering i EU fremgår det,at de administrative byrder i EU skal reduce-res med 25 pct. i 2012. Der er identificeretadministrative omkostninger for 127 mia.euro fordelt på 13 lovområder. I lighed medden danske handlingsplan er der identificeretinitiativer, der vil reducere de administrativeomkostninger med 25 pct. frem mod 2012.Det kræver en vedvarende og fokuseret ind-sats, hvis Danmark skal fastholde sin place-ring og nå målet om en reduktion af de admi-nistrative byrder på op til 25 pct. i 2010. Detskal derfor sikres, at eksisterende og ikkemindst ny regulering udformes og administre-res sådan, at virksomhederne pålægges fær-rest mulige administrative byrder. I Danmarks

Målet for Virk.dk er digital service for allevirksomhedernes indberetninger i 2009. Vedudgangen af 2008 kunne 87 pct. af virksom-hedernes indberetninger til statslige myndig-heder således indberettes digitalt via Virk.dk.Samtidig er virksomhedernes anvendelse afde digitale services på Virk.dk i kraftig stig-

240

EFFEKTIV OFFENTLIG SERVICE OG REGULERING

ning. Da portalen blev relanceret i marts 2008modtog det offentlige knap 60.000 indberet-ninger via portalen. I januar 2009 var talletmere end fordoblet til over 136.000 indberet-ninger, se figur 15.11.Figur 15.11 Virksomhedernes samledeindberetninger via Virk.dk1.000140120100806040Jan08April08J ul08Okt08140120100806040J an09

Kilde: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Center forVirk.dk 2009.

Samtidig er antallet af brugere af Virk.dk lø-bende steget. Ved lancering i marts 2008 varknap 16.000 virksomheder registreret påVirk.dk. Et tal der steg til knap 30.000 vedudgangen af februar 2009, se Factbook.dk.

241

SUND SAMFUNDSØKONOMI

Samlet vurdering af samfundsøkonomien 247Offentligt overskud og offentlig gældInflation, renter og valutakursBetalingsbalance og udlandsgæld247249252

1.2.3.4.5.6

SUND SAMFUNDSØKONOMI

Sund og stabil samfundsøkonomi er vigtigebetingelser for holdbar økonomisk vækst.Dansk og international økonomi befinder sigi øjeblikket i en ekstraordinær situation medstor usikkerhed om den økonomiske udvik-ling. Fastfrysningen af de internationalefinansielle markeder i efteråret 2008 ogsvækket tillid blandt virksomheder og hus-holdninger har ført til en verdensomspæn-dende økonomisk krise, som har lagt endæmper på aktiviteten verden over. Op-bremsningen i dansk økonomi er dermedblevet hårdere og mere brat end forventetefter de senere års højkonjunktur.Danmark kan ikke kobles af den internatio-nale lavkonjunktur. Men udgangspunktet,både konjunkturelt og strukturelt, for danskøkonomi er sundere end for de fleste andrelande, og ledigheden er stadig meget lav.Samtidig er der mulighed for at dæmpe til-bagegangen ved hjælp af den økonomiskepolitik, fordi de offentlige finanser er sunde.De offentlige overskud har været høje desenere år og den offentlig gæld er lav. Der erogså fortsat overskud på betalingsbalancen.Det er regeringens mål, at�Sikre fortsat fremgang i velstand og vel-færd med høj beskæftigelse, styrket of-

��

�

fentlig service, skattestop og lavere skatpå arbejde.Sikre en holdbar linje i finanspolitikken,så der også er finansiering af velfærds-samfundet på længere sigt.Sikre gode økonomiske strukturer, somtilskynder til arbejde og yde en ekstraindsats, tage en uddannelse, investere ogspare op.Sikre en stabilitetsorienteret økonomiskpolitik, som understøtter den danskefastkurspolitik og sikrer mod periodermed høj ledighed.

Danmark har oplevet en mindre tilbagegangmed hensyn til offentlig saldo, inflation ogrente i forhold til Konkurrenceevneredegø-relse 2008.Samlet set ligger Danmark i toppen i forholdtil andre OECD-lande med hensyn til enrække økonomiske indikatorer. På centraleområder er Danmark dermed bedre rustet tilat klare sig gennem krisen end mange andrelande.Danmark overholder EU’s konvergenskrav(jf. Stabilitets- og Vækstpagten) vedrørendestabil valutakurs, inflation, rente og offentligsaldo og gæld.

Tabel 16.1 Hvordan ligger Danmark i forhold til andre lande?Placering blandt OECD-landeneMellem gen-Undernemsnit og topTop 5gennemsnit5

Udviklingi Danmark

Offentlig saldoÔ�Afdæmpet og stabil inflationÔ��Rente (lang)��Samlet vurderingÔ�Anm.:Ò,�ogÔangiver henholdsvis fremgang, status quo og tilbagegang i danske data siden Konkurrenceevnerede-gørelse 2008, mens kasserne angiver Danmarks position i forhold til andre OECD-lande.�angiver Danmarks place-ring i Konkurrenceevneredegørelse 2008. De opstillede mål refererer til figur 16.2 og figur 16.3 (Offentlig saldo), figur16.6 og figur 16.7 (Afdæmpet og stabil inflation) samt figur 16.8 og figur 16.10 (Rente). Den samlede vurdering erbaseret på en vægtet sammenvejning af følgende fem indikatorer: Ledighed, offentlig saldo, afdæmpet og stabil inflati-on og betalingsbalancen, se figur 16.1.

245

SUND SAMFUNDSØKONOMI

Regeringens vigtigste initiativer siden Kon-kurrenceevneredegørelse 2008 for at sikreTabel 16.2 Nye initiativer – 2008/2009

en sund samfundsøkonomi og makroøko-nomisk stabilitet fremgår af tabel 16.2.

AFTALE OM FINANSLOVEN FOR 2009�Den 10. november 2008 blev der indgået aftale om Finansloven for 2009, der samlet set indebæreren lempelig finanspolitik. Målt ved de såkaldte direkte provenuer udgør lempelsen ca. 1 pct. afBNP, mens finanseffekten er på 0,4 pct. af BNP i 2009, når der tages afsæt i finansloven for 2009.Det er både væksten i de offentlige udgifter og lavere skatter, der bidrager til at øge den økonomiskeaktivitet. Væksten i udgifterne skal bl.a. ses i lyset af de aftalte løft på sundhedsområdet og deborgernære serviceområder i kommunerne, jf. økonomiaftalerne for 2009 med Danske Regioner ogKL. Dertil kommer yderligere midler til forskning og uddannelse som led i globaliseringsstrategienog til forbedring af kvaliteten i den offentlige sektor som led i kvalitetsreformen. De lavere skatterskal primært ses i lyset af skattenedsættelserne i medfør af skatteaftalen fra 2007, der indfases i2008 og 2009, samt den kompenserende nedsættelse af den statslige bundskat i 2009 i lyset af for-øgelsen af kommuneskatten i 2008, hvor beskatningen imidlertid samlet set også klart er sat ned.AFTALE OM EN GRØN TRANSPORTPOLITIK�Den 29. januar 2009 indgik regeringen en aftale om en grøn transportpolitik, som indeholder igang-sættelse og fremrykning af nye investeringer på transportområdet for 5 mia. kr. i 2009 og 2010sammenholdt med budgetteringen på finansloven for 2009.UDSKYDELSE AF KREDITTIDER FOR A-SKAT OG MOMS�Fristerne for indbetaling af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag blev udskudt med en måned fra februar2009. Ordningen løber i seks måneder. Herefter sker der en gradvis overgang til de normale kredit-tider henover 5 måneder – fra august til december. I praksis reduceres de forlængede betalingsfristermåned for måned med gennemsnitlig 6 dage. Indbetalingsfristerne vedr. moms blev lempet tilsva-rende.SKATTEREFORM: ”FORÅRSPAKKE 2.0 – VÆKST, KLIMA, LAVERE SKAT”�Regeringen og Dansk Folkeparti indgik den 1. marts 2009 en aftale om en skattereform, som fort-sætter linjen fra forårspakken fra 2004 og aftalen om lavere skat på arbejde fra 2007 med markantenedsættelser af skatten på arbejde, herunder at mellemskatten afskaffes, bundskatten sættes ned, ogindkomstgrænsen for topskat øges. Skattereformen indebærer, at skattenedsættelserne kommer hur-tigt i 2010 og 2011, mens finansieringen indfases gradvist frem til 2019. Isoleret set reduceres ind-komstskatten mv. med 29 mia. kr. Til gengæld hæves skatten på forurening og energiforbrug. Re-formen er på sigt fuldt finansieret, opgjort som varig virkning, og vurderes at styrke arbejdsudbud-det med ca. 19.000 fuldtidspersoner, øge vækstmulighederne og styrke de offentlige finanser med5½ mia. kr. på længere sigt, jf. 2015-planen. Som led i skattereformen er der givet mulighed for ud-betaling af de opsparede midler i Den Særlige Pensionsopsparing (SP-ordningen) i perioden fra 1.juni 2009 til 31. december 2009, hvilket skønnes at øge forbruget med ca. 9 mia. kr..AFTALE OM KOMMUNALE ANLÆGSINVESTERINGER�Regeringen og KL indgik den 16. marts 2009 en aftale, som giver kommunerne mulighed for atigangsætte yderligere investeringer for mindst 2 mia. kr. i 2009. Kommunerne er dermed ikke læn-gere bundet af den aftalte anlægsramme for 2009.PULJE TIL RENOVERING OG BYGNINGSARBEJDE�De er etableret en pulje på 1½ mia. kr., hvorfra der i 2009 kan ydes tilskud til renovering og byg-ningsarbejde i helårsbeboelse – herunder til energibesparende foranstaltninger.AFTALE VEDR. DEN ALMENE SEKTORS STYRING OG FINANSIERING�For at understøtte igangsættelse af alment boligbyggeri er der den 26. marts 2009 indgået en aftaleom at gennemføre et større antal ændringer vedr. det almene boligbyggeri, herunder en ny finansie-ringsmodel for nybyggeriet.Anm.: Større initiativer siden Konkurrenceevneredegørelse 2008. Se appendiks 2 for en nærmere beskrivelse.

246

SUND SAMFUNDSØKONOMI

Samlet vurdering af samfunds-økonomienFor at kunne give en samlet vurdering afsamfundsøkonomiens tilstand kan man be-tragte en række nøgletal, herunder den of-fentlige saldo, inflationen, inflationsstabili-tet, betalingsbalancen og ledigheden. Nøgle-tallene bør ses i sammenhæng, da en situati-on med for eksempel meget lav ledighed ermindre robust, hvis modstykket er stigendeinflation og/eller underskud på betalingsba-lancen.Der er ikke en entydig og veldefineret me-tode til at sammenveje disse nøgletal ogdermed beregne et samlet indeks for sam-fundsøkonomiens tilstand. Hvis man anven-der en vægtning, hvor hvert nøgletal tillæg-ges samme vægt efter, der er normeret medspredningen1, ligger dansk økonomi på en4.-plads kun overgået af Norge, Schweiz ogNederlandene, se figur 16.1. Det er én place-ring lavere end i de tre tidligere udgaver afKonkurrenceevneredegørelse.De nøgletal, som indgår i indekset, gennem-gås i de følgende afsnit, idet ledigheden doger omtalt i kapitel 5.En sund økonomi er blandt andet kendeteg-net ved et fleksibelt arbejdsmarked. Højerhvervsdeltagelse, lav ledighed og mangejobåbninger skaber bedre muligheder forbeskæftigelse for alle.Danmark har både en lav ledighed og en højerhvervsfrekvens, se kapitel 4 (Effektivtarbejdsudbud) og kapitel 5 (Fleksibelt ar-bejdsmarked).

Figur 16.1 Sammenvejet gns. af ud-valgte samfundsøkon. nøgletalNORCHENLDDNKJPNKORCANSWEAUTDEUFINITAOECDIREUKFRAUSABELPRTESPCZEPOLGRCSVKHUNISL-10123454 (3)

Anm.: Indekset er beregnet som et vægtet gennem-snit af følgende indikatorer: Ledighed, offentligtunderskud, inflation, inflationsstabilitet og betalings-balanceunderskud. Australien, Mexico, New Zealander udeladt pga. manglende data.Kilde: Egne beregninger.

Offentligt overskud og offentliggældDet offentlige budgetoverskud2var 4½ pct.af BNP i 2007, se figur 16.2 og figur 16.3.Danmark indtager en 5. plads blandt OECD-landene, hvilket er to placeringer lavere endi Konkurrenceevneredegørelse 2008.

Som vægte er benyttet den reciprokke værdi afstandardafvigelsen inden for hver indikator, såledesat indikatorer med store udsving mellem landenevægter mindre end indikatorer med små udsving.Eksempelvis er standardafvigelsen på betalingsba-lanceunderskuddet relativt høj (ca. 8), så vægten forbetalingsbalanceunderskuddet i det samlede indeks ertilsvarende lav (ca. 5 pct.).

Nationalregnskabsdefinition, som er eksklusiveoverskuddet i ATP-fonden.

247

SUND SAMFUNDSØKONOMI

Figur 16.2 Offentlig saldo, 1970-2007Pct. af BNP1086420-2-4-6-8-10DNKOECDGns top 51086420-2-4-6-8-10

Overskuddene har bidraget til en lavere of-fentlig gæld og dermed lavere renteomkost-ninger. Det understøtter de langsigtede målom at sikre finanspolitisk holdbarhed, oggiver alt andet lige større fleksibilitet i tilret-telæggelsen af den økonomiske politik.Ved udgangen af 2007 udgjorde den danskeoffentlige gæld ifølge ØMU-definitionengodt 26 pct. af BNP, se figur 16.4. Ultimo2008 var bruttogælden steget til 32,8 pct. afBNP. Den offentlige nettoformue var 83,1mia. kr. ultimo 2008, svarende til knap 5pct. af BNP.Figur 16.4 Offentlig gæld (ØMU-definition), 2007Pct. af BNP120100806040200IREDNKCZESVKFINESPSWEGBRPOLNLDOECDAUTUSAPRTFRADEUHUNBELGRCITA

-12-121970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

Anm.: I gennemsnittet for OECD indgår de lande,som der er data for i det pågældende år. Tal forDanmark (DNK) er fra Danmarks Statistik.Kilde: Danmarks Statistik og OECD - EconomicOutlook 84.

1201008060

I 2008 er overskuddet på de offentlige fi-nanser foreløbigt opgjort til godt 3½ pct. afBNP. De høje overskud de senere år afspej-ler blandt andet de gode konjunkturforhold.Hvis der korrigeres for konjunkturernes på-virkning og andre midlertidige forhold, erdet såkaldte strukturelle overskud anslået tilgodt 1½ pct. af BNP i 2007.Figur 16.3 Offentlig saldo, 20071.000 timer2015105 (3)

2 (3)

40200

1.000 timer20151050-5

Anm.: Australien, Canada, Island, Japan, Mexico,New Zealand, Norge, Korea, Schweiz og Tyrkiet erudeladt pga. manglende data. For USA er anvendtGross Government debt (pct. af BNP) i stedet forØMU-definitionen.Kilde: OECD Economic Outlook 84.

50-5NORISLFINKORDNKNZLSWEESPAUSCANCHEOECDNLDIREDEUBELAUTCZEITASVKPOLJPNPRTFRAUKUSAGRCHUN

-10

Anm.: Mexico og Tyrkiet er udeladt pga. manglededata.Kilde: OECD – Economic Outlook 84.

De høje overskud under højkonjunkturen oggældsreduktionen betyder, at der er godemuligheder for at dæmpe virkningerne pådansk økonomi af den igangværende inter-nationale økonomiske krise. Både ved atlade de forholdsvis stærke automatiske sta-bilisatorer virke og ved aktiv finanspolitik.Der er gennemført en lang række initiativertil at understøtte den finansielle sektor ogaktiviteten i dansk økonomi generelt i lysetaf den omfattende internationale økonomi-ske krise.

248

SUND SAMFUNDSØKONOMI

Skattereformen og de øvrige stabiliserings-politiske tiltag kan bidrage til at skabe meretillid, optimisme og fremdrift i dansk øko-nomi på kort sigt – samtidig med at den øgermulighederne for vækst i velstand og be-skæftigelse og styrker de offentlige finanserpå længere sigt.Indfasningen af skattereformen og den aftal-te mulighed for at hæve opsparede SP-midler i 2009 vil styrke husholdningernesindkomster og likviditet og kan bidrage til atholde hånden under boligmarkedet i en situ-ation med stigende ledighed og strammerekreditgivning end i de foregående år.Samlet vurderes de finanspolitiske lempel-ser, der er aftalt i forbindelse med skatteafta-len, at bidrage til, at den forudsatte finans-politik mv. i 2009 og 2010 styrker aktivi-tetsniveauet med skønsmæssigt 1½ pct. i2010. Beskæftigelsen i 2010 skønnes der-med at være ca. 35-40.000 personer højereog ledigheden omkring 30.000 personerlavere, end den ville have været ved neutralfinanspolitik.Samlet set er Danmark et af de lande, somlemper finanspolitikken mest for at stabilise-re den økonomiske udvikling, særligt i lysetaf det relativt lave ledighedsniveau her ilandet, se figur 16.5. I en række andre landeer mulighederne for at understøtte økonomi-en via finanspolitikken begrænsede, blandtandet fordi de offentlige finanser ikke erkonsolideret i de ”gode tider”.Sammen med lavere renter er der med debesluttede tiltag i Danmark sikret en rækkebetingelser for at stabilisere den økonomiskeudvikling og vende den negative udvikling.Tidspunktet og styrken af en vending af-hænger imidlertid i høj grad af, at der løsesop for den aktuelle tillidskrise, ikke blot iDanmark men også hos vores væsentligstesamhandelspartnere.

Figur 16.5 Finanspolitiske lempelser iforskellige lande i 2009 og 2010Pct. af BNP543210-1-2-3-4543210-1-2-3-4

Anm.: Søjlerne angiver lempelser og stramninger i2009 (lyseblå) samt 2010 (mørkeblå) for de lande,hvor der foreligger klare oplysninger. Pilene angiverretningen og ikke størrelserne på de ventede lempel-ser og stramninger i 2010 for de øvrige lande.Kilde: Europa-Kommissionen, OECD, CBO.

Ved at indfri de finanspolitiske målsætnin-ger for de strukturelle overskud vil Danmarkogså have et godt udgangspunkt i forhold tilat håndtere, at der bliver flere ældre og færreerhvervsaktive de kommende årtier.Danmarks økonomiske politik og håndteringaf den internationale krises effekter er blevetvurderet positivt af EU-Kommissionen ogEU’s finansministre, der har vedtaget udta-lelser om EU-landenes økonomiske politik.Blandt andet vurderes finanspolitikken atligge på linje med EU-aftalen om en fællesfinanspolitisk indsats i lyset af den internati-onale krise. EU-vurderingerne af Danmarker foretaget inden forårspakke 2.0, der støt-ter aktiviteten i dansk økonomi. Den lempe-lige finanspolitik og omslaget i konjunktu-rene betyder samtidig at de offentlige finan-ser svækkes mærkbart i år og næste år.

Inflation, renter og valutakursLav og stabil inflation er et vigtigt element iat have makroøkonomisk stabilitet. Dendanske fastkurspolitik betyder indirekte, atDen Europæiske Centralbanks (ECB) infla-tionsmål også gælder for Danmark. Infla-tionsmålet tjener dermed som et anker for249

IREHUNITAGRCEU-15CZENLDOECDFRAUKPOLFINPRTUSASWEDNKDEUESP

SUND SAMFUNDSØKONOMI

inflation og inflationsforventninger i Dan-mark, hvilket har bidraget til at bringe infla-tionen ned på et lavt og stabilt niveau.Den danske inflation har siden begyndelsenaf 1990’erne været afdæmpet og har liggetstabilt omkring de 2 pct. på grund af fast-kurspolitikken. Den danske inflation harfulgt inflationsudviklingen i OECD-landenemed den laveste inflation, se figur 16.6.Figur 16.6 Inflation, 1970-2008Pct.1614121086420Gns 5 lavesteDNK1614121086420

rangordnes efter inflationens numeriske af-vigelse fra 2 pct., indtager Danmark en 10.plads. I Konkurrenceevneredegørelse 2008lå Danmark med en inflation på 1,7 pct. i2007 på en 7.-plads i den tilsvarende sam-menligning.Inflationens stabilitet kan beskrives vedstandardafvigelsen af de månedlige år til år-stigningstakter de seneste fem år. I dennesammenhæng indtager Danmark en 14.plads, hvilket er en tilbagegang fra en 7.plads i Konkurrenceevneredegørelse 2008.Hvis man vurderer inflationens niveau ogstabilitet under ét, placeres Danmark somnummer 10. I Konkurrenceevneredegørelse2008 lå Danmark på en 4. plads, se figur16.7.Figur 16.7 Afdæmpet og stabil inflati-on, sammenvejet indeksIndeks6543210 (4)

-2-21970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

6543210

Kilde: Danmarks Statistik og OECD - Main Econo-mic Indicators.

Den danske inflation nåede i 2008 op på 3,3pct. Opgangen genfindes internationalt ogafspejler i høj grad en stigning i olie- ogfødevarepriserne. Olieprisen er faldet dra-stisk siden midten af 2008 og har dermedmedvirket til en betydelig reduktion af infla-tionen. Forbrugerprisinflationen i Danmarktoppede således på 4,3 pct. i august 2008,men er siden faldet til under 2 pct. i begyn-delsen af 2009. Inflationen i Danmark lådermed ½ pct.-enhed over inflationen i eu-roområdet, men Danmark overholder stadiginflationskriteriet om, at inflationen ikke måoverstige den gennemsnitlige inflation i detre EU-lande med den laveste inflation medmere end 1½ pct.point.Både meget lav og meget høj inflation kanvære problematisk. En inflation på 2 pct. eren mere eller mindre eksplicit inflationsmål-sætning for mange lande. Hvis landene250

Anm.: Indekset er beregnet som et vægtet gennem-snit af inflationens afvigelse fra 2 pct. og inflations-stabiliteten (standardafvigelsen af de månedlige år tilår-stigningstakter gennem de sidste fem år). Australi-en og New Zealand er udeladt pga. manglende data.Kilde: Danmarks Statistik, OECD – Main EconomicIndicators og egne beregninger.

Udviklingen i den danske lange rente harsiden 1990 nogenlunde fulgt den gennem-snitlige udvikling i de lange renter i OECD-landene, se figur 16.8.

NLDCANPRTDEUFRAJPNCHEITAAUTDNKGRCUKESPUSASWEMEXKORIREOECDBELPOLNORFINSVKCZEHUNTURISL

SUND SAMFUNDSØKONOMI

Figur 16.8 Rente (10-årig statsobligati-on), 1990-2008Pct.14131211DNK1098765Gns 5 laveste43290 92 94 9614131211109876543208

Gns 5 højeste

Det 10-årige rentespænd til Tyskland steg iløbet af efteråret 2008 betydeligt i forbindel-se med finanskrisens eskalering. Ultimo2008 var spændet imidlertid faldet igen til0,4 pct.point. Omvendt oplever en rækkeEU-lande, som ikke konsoliderede de of-fentlige finanser i ”gode tider” fortsat nogethøjere rentespænd i forhold til Tyskland endtidligere, se figur 16.9.Figur 16.9 Rentespænd i en række EU-landeSeneste to månederSeneste fire årSWE SWEUK FINDNKNLDFRA FRANLDDNKAUTFINBELESPIREAUTESPBELITACZEPRTPRTSVKSVKITACZEGRCIREGRCUKPOLPOLHUN-4-3-2-1012 3 4Pct. enheder

OECD

Anm.: I gennemsnittet for OECD indgår de lande,som der er data for i det pågældende år.Kilde: OECD – Main Economic Indicators.

Niveauet for den danske lange rente (10-årigstatsobligation) er tæt knyttet til renteni-veauet i euroområdet gennem fastkurspoli-tikken. I forhold til renten i Tyskland er der iDanmark dog et rentespænd, som normalt erpositivt.Rentespændet afhænger blandt andet af for-ventningerne til inflationen og landets kre-ditrisici, herunder særligt de offentlige fi-nansers tilstand.De lande, som fører densundeste finanspolitik, betaler de laveste ren-ter på deres offentlige gæld.De offentligefinanser i Danmark er forbedret gennem deseneste ti år, og inflationen ligger som følgeaf den stabile udvikling på et lavt niveau.Der må normalt påregnes en lille risikopræ-mie på grund af valutakursrisikoen som føl-ge af at Danmark står uden for valutasamar-bejdet.I nogle år har rentespændet ligget meget lavtog i perioder været negativt. Den danskelange rente var i 2008 på niveau med renteni eurolandene, se figur 16.10. Det var ogsåtilfældet i Konkurrenceevneredegørelse2007 og Konkurrenceevneredegørelse 2008.

HUN-9 -8 -7 -6Pct. enheder-5

Anm: Venstresiden viser rentespændene på 10-årigestatsobligationer i de seneste to måneder (1. februartil 31. marts), mens højresiden viser rentespændene ide forudgående fire år (1. februar 2005 til 31. januar2009). Det gennemsnitlige rentespænd for Sverige iperioden 2005 til 2009 er -0,07 og for perioden 1.februar til 1. april er det -0,18.Kilde: Ecowin.

Den danske lange rente var i 2008 på niveaumed renten i eurolandene, se figur 16.10.Det var også tilfældet i Konkurrenceevnere-degørelse 2007 og Konkurrenceevneredegø-relse 2008.En stabil valutakurs medvirker til at giveforudsigelige og stabile vilkår både for sam-handlen med udlandet og for udenlandskeinvesteringer. Desuden reducerer en stabilvalutakurs udsving i bidragene til den inden-landske inflation fra importerede varer.

251

SUND SAMFUNDSØKONOMI

Figur 16.10 Rente (10-årig statsobliga-tion), 2008Pct.12108642010 (7)121086

Figur 16.11 Nominelle effektive valuta-kurs, 2003-2009Indeks (Januar 2003=100)130UK125120115110NORDNK10510095900304050607080910SWE1051009590USA125120115110130

420

Anm.: Mexico og Tyrkiet er udeladt pga. manglendedata.Kilde: OECD – Main Economic Indicators.

JPNCHECANUSASWEDEUNLDFRAAUTDNKFINESPBELNORPRTUKIRECZEITASVKOECDGRCKORAUSPOLNZLHUNISL

Kilde: Danmarks Nationalbank, Sveriges Riksbank,Federal Reserve, Bank of England og Norges Bank.

Som følge af fastkurspolitikken er udsving ikronen i forhold til euroen helt marginale.Den effektive valutakurs er et handelsvægtetgennemsnit af valutaerne i de 27 lande, somDanmark handler mest med. Også den ef-fektive valutakurs har relativt beskedne ud-sving sammenlignet med en række andrelande, se figur 16.11.En troværdig fastkurspolitik er central for atfastholde lav inflation, medvirke til at redu-cere risikopræmier og rentespænd og øgefinanspolitikkens effektivitet. Et land medfastkurspolitik har ikke mulighed for gen-nem selvstændige ændringer i den pengepo-litiske korte rente at stabilisere konjunktu-rerne.I en række andre lande, som står uden foreurosamarbejdet, er valutaen senest depreci-eret, fx Norge, Sverige og UK. Det giverlandene en konkurrencefordel, men indebæ-rer samtidig et velstandstab som følge aflavere købekraft.

Betalingsbalance og udlands-gældDet danske betalingsbalanceoverskud erfaldet siden Konkurrenceevneredegørelse2008, idet overskuddet i 2007 var 1,1 pct. afBNP, se figur 16.12. Ifølge den foreløbigeopgørelse for 2008 er den danske betalings-balance styrket primært på grund af frem-gang i løn og formueindkomsten3, herunderen stigning i nettorenter og -udbytter.

Formueindkomsten er behæftet med stor usikker-hed, da den primært består af indtægter fra direkteinvesteringer i udlandet, som i indeværende år frem-skrives ud fra virksomhedernes overskudsgrad i tidli-gere år. I forbindelse med indarbejdelse af årsregn-skaberne og dermed de direkte investeringer i opgø-relserne for 2006 og 2007 blev formueindkomstpo-sten henholdsvis op- og nedrevideret med 7,2 og 9,9mia. kr. På baggrund af den nuværende konjunktursi-tuation vil det derfor ikke være overraskende, hvisformueindkomstposten og dermed betalingsbalance-overskuddet for 2008 nedrevideres senere på året.

252

SUND SAMFUNDSØKONOMI

16100806040

Figur 16.12 Betalingsbalancen, 2007Pct. af BNP20151050-5-10-15NORCHESWEDEUNLDJPNFINAUTBELOECDDNKCANKORMEXFRACZEITAUKPOLSVKUSAIRETURAUSHUNNZLPRTESPGRCISL

Figur 16.13 Udlandsgælden, 2007Pct. af BNP201510100806040200-20-40-60NORNLDBELDEUFRAITASWEDNKAUTIREUSAUKOECDFINSVKPOLESPPRTHUNGRC8 (7)

10 (10)

50-5-10-15-20

200-20-40-60

-20

Kilde: OECD – Economic Outlook 84.

På baggrund af de løbende overskud på be-talingsbalancen er udlandsgælden (netto) desenere år blevet nedbragt markant. I 2005havde Danmark for første gang siden AndenVerdenskrig ikke nettogæld til udlandet.Udover betalingsbalancen er gælden til ud-landet også påvirket af kurserne på valuta-,aktie- og obligationsmarkederne. I løbet af2007 har kursudsving på disse markederbetydet, at Danmarks nettogæld til udlandetvar 6,7 pct. af BNP, se figur 16.13. I Kon-kurrenceevneredegørelse 2008 var gældentil udlandet opgjort til 2 pct. af BNP.Nedbringelse af udlandsgælden medførerlavere rentebetalinger til udlandet, hvilketefterlader en større del til af indkomsterne tilforbrug og investeringer.

Anm.: Australien, Canada, Island, Japan, Korea,Mexico, New Zealand, Schweiz, Tjekkiet og Tyrkieter udeladt pga. manglende data.Kilde: Eurostat og Bureau of Economic Analysis,U.S. Department of Commerce.

Vedvarende underskud og gældsstiftelse tiludlandet kan skyldes et uhensigtsmæssigtskattesystem og uheldige opsparingsincita-menter, sådan som det var tilfældet i1970’erne og 1980’erne. Siden 1990 harDanmark – med undtagelse af 1998 – haftoverskud på betalingsbalancen hvert år.

253

APPENDIKS 1 - MÅLEMETODE

Konkurrenceevneredegørelse 2009 giver enstatus for Danmarks konkurrencekraft.Områder af betydning for Danmarks vel-stand og sammenhængskraft belyses, ogDanmarks styrker og svagheder fremhæves.Redegørelsen sætter endvidere fokus påudviklingen siden Konkurrenceevneredegø-relse 2008.Danmarks præstation på de enkelte områderafhænger af rammevilkårene. Der er derforogså lagt vægt på at sammenligne de danskerammevilkår med rammevilkårene i andrelande. På en række områder er talmaterialetdog begrænset.SammenligningsgrundlagRedegørelsen belyser Danmarks præstatio-ner på følgende 16 områder, der beskrives ihvert sit kapitel:1. Velstand2. Klima og miljø3. Sammenhængskraft4. Effektivt arbejdsudbud5. Fleksibelt arbejdsmarked6. Folkeskolen7. Ungdomsuddannelser8. Videregående uddannelser9. Offentlige forskning og universiteter10. Virksomhedernes forskning, udviklingog innovation11. Konkurrence12. Åbenhed over for omverdenen13. Iværksættere14. Velfungerende finansielle markeder15. Effektiv offentlig service og regulering16. Sund samfundsøkonomiVurderingen af Danmarks præstation ogrammevilkår sker på baggrund af:��International benchmarkingEt detaljeret system baseret på dansketidsserier

I benchmarkanalysen sammenlignes Dan-mark med de øvrige OECD-lande (der sesdog bort fra Luxembourg.).I flere tilfælde mangler data for nogleOECD-lande, og i enkelte tilfælde findesalene tal for landene i EU. I sidstnævntetilfælde sammenlignes der kun de EU-lande,der også er medlem af OECD.Nationale data giver mulighed for en meredetaljeret beskrivelse af udviklingen i Dan-mark. Desuden er de danske data ofte hurti-gere opdateret end de internationale data,hvilket giver et bedre billede af den aktuellesituation.En række af regeringens mål kan desudenalene følges gennem nationale indikatorer,da der ikke findes brugbare internationaletal.Det er langt fra alt, der kan måles i dag. Pånogle områder findes der ikke statistiskeindikatorer. På andre områder kan der alenegives et pejlemærke for målopfyldelsen ba-seret på en eller flere upræcise indikatorer.I Konkurrenceevneredegørelse 2009 indgåren række indikatorer, der ikke tidligere harindgået. Årsagerne hertil er flere: Nye indi-katorer er blevet udviklet, som bedre belyserDanmarks konkurrenceevne. Andre indika-torer foreligger der ikke opdaterede data for,hvorfor alternative indikatorer er inkludereti stedet. Endelig kan en indikator være ud-gået som følge af, at de undersøgelser, derligger til grund for den, ikke længere gen-nemføres.

257

APPENDIKS 1 - MÅLEMETODE

MålesystemetI konkurrenceevneredegørelsen vurderesDanmarks at være verdens mest konkurren-cedygtige samfund, når vi ligger blandt defem bedste i verden (OECD) på alle de om-råder, der har betydning for vores fremtidigevelstand og sammenhængskraft. Hvert fo-kusområde er tildelt et kapitel i redegørel-sen.Den overordnede resultattavle for målingenaf Danmarks konkurrencedygtighed er vist isammenfatningens tabel 1. Indplaceringensker på baggrund af målingen i redegørel-sens kapitler.I begyndelsen af hvert kapitel præsenteresen sammenfatning af den internationalebenchmarkanalyse.Oversigten viser en række centrale indikato-rer for Danmarks præstation på området. Forhver af disse indikatorer er Danmarks place-ring angivet inden for grupperne:�Top 5�Mellem gennemsnittet og top 5�Under gennemsnittetEn placering i top 5 dækker over, at Dan-mark ligger blandt de fem bedste lande iOECD. En placering under gennemsnittetdækker over, at Danmark ligger under gen-nemsnittet blandt OECD landene. En place-ring mellem gennemsnittet og top 5 betyder,at Danmark ligger på eller over OECD-gennemsnittet; men ikke i top fem.Gennemsnittet for OECD (eller de lande,som der er data til rådighed for) beregnessom det simple gennemsnit, og landenevægtes med andre ord ikke efter fx størrelse.På baggrund af klassificeringen af disse in-dikatorer, er der lavet en samlet vurdering afDanmarks præstation inden for hvert områ-de. Hér dækker top 5 over en placeringblandt de 5 bedste lande indenfor mere endhalvdelen af de underliggende internationale258

indikatorer. Under gennemsnittet dækkerover, at mere end halvdelen af de internatio-nale indikatorer ligger under OECD-gennemsnittet. Mellem gennemsnittet og top5 dækker over alle øvrige kombinationer.Den internationale sammenligning suppleresaf pile, der angiver udviklingen i danskedata det seneste år. Eftersom de danske dataofte er af nyere dato end de internationaledata, kan pilene og status ikke direkte kob-les. I den samlede vurdering af et giventområde vil en pil pege i samme retning somflertallet af pilene for de underliggende in-dikatorer.Udvikling i Danmarks relative placeringblandt OECD landene kan endvidere følges ide internationale benchmarkfigurer. Her erDanmarks placering angivet for både denseneste og den forrige opgørelse. Placerin-gen i den forrige opgørelse angives i paren-tes, ligesom det er tilfældet for publikationerfra fx OECD.I tilfælde af forbedrede opgørelsesmetoder,vil de historiske data så vidt muligt blivekonsekvensrettet for alle historiske år. Detkan betyde, at sidste års placering, kan afvi-ge fra den viste placering i Konkurrenceev-neredegørelse 2008.Sådan udvælges dataI både den internationale benchmark og ana-lysen baseret på danske tidsserier er rele-vans, målbarhed og bred anerkendelse bæ-rende principper for valg af indikatorer. In-dikatorerne er desuden udvalgt, så de så vidtmuligt giver et udtømmende billede af hvertaf de 16 områder.Redegørelsen er derfor fortrinsvis baseret påinternationalt sammenlignelige ”hårde” data,fra anerkendte internationale kilder. Hoved-kilderne er Danmarks Statistik, OECD, EU-ROSTAT, UNCTAD, WTO og WorldBank. Kilder til de enkelte indikatorer frem-går af figurer og tabeller.

APPENDIKS 1 - MÅLEMETODE

En række af de internationale sammenlig-ninger er baseret på interviewundersøgelserudført af de nationale statistikbureauer. Derer så vidt muligt set bort fra andre mereusikre interviewbaserede oplysninger.I enkelte tilfælde er der kendskab til afrap-porteringsfejl i data (uden at der nødvendig-vis er kendskab til det korrekte tal). I dissetilfælde er problemet anført i anmærkningentil figuren og i den ledsagende tekst.Data er stillet til rådighedData kan hentes på redegørelsens hjemme-side www.konkurrenceevne.dk samt påwww.factbook.dk. Her er der desuden ad-gang til en mere udførlig databeskrivelse,hvor der vurderes at være behov herfor. En-delig er der supplerende indikatorer indenfor visse områder.SammenvejningDen umiddelbart mest tilgængelige afrap-portering af hele systemet ville bestå i etsamlet tal for Danmarks konkurrencedygtig-hed, der kunne sammenlignes med andrelande. Det vurderes imidlertid ikke at værehensigtsmæssigt.Årsagen hertil er, at der ikke findes et fag-ligt korrekt og dermed bredt accepteret me-tode til sammenvejning af de mange indika-torer til et tal.Andre målinger af konkurrencedyg-tighedDe væsentligste internationale organisatio-ner (OECD, IMF, Verdensbanken og FN)præsenterer ikke ét samlet mål for landenesevne til at skabe velstand, men en bred vifteaf forskellige indikatorer. Lande som Stor-britannien og USA, der arbejder med etkoncept svarende til konkurrenceevnerede-gørelsen, har heller ikke valgt at opsummerederes målesystemer i et enkelt tal.I en række internationale målinger, primærtudført af managementvirksomheder, tænke-

tanke mv., er det valgt at præsentere én sam-let indikator.Danmark opnår generelt gunstige placerin-ger i disse målinger, der dog skal tages medbetydelige forbehold, se tabel A1.Tabel A1 Danmarks placering i forskel-lige målinger1. World Competitiveness Year-book 2009 (IMD)2. Global Competitiveness Index2008-2009 (WEF)3. The Lisbon Scorecard 2009(CER)4. The Lisbon Review 2008 (WEF)5. Global Competitiveness Report2008-2009 (WEF)6. The Economist IntelligenceUnit: e-readiness 20087. A.T. Kearney/Foreign Policyglobalization index, 20078. Economic Freedom of theWorld 2008 (Fraser Institute)9. Index of economic freedom 2009(The Heritage Foundation)10. Forbes: Best Countries for Busi-ness, 20095 (6)3 (3)2 (1)2 (1)3 (3)5 (1)6 (5)13 (15)8 (11)1 (1)

Anm.: Seneste foreliggende måling. Tidligere placer-inger er angivet i parentes. Årstal er år for offentlig-gørelse af måling. Tallene bag beregningerne af in-deksene er nyeste tal, men typisk fra tidligere år.Forkortelserne refererer til International Institute forManagement Development (IMD), World EconomicForum (WEF) og Centre for European Reform(CER).

De internationale analyser lægger vægt påforskellige forhold. Rangordningen af lan-dene varierer af den grund fra undersøgelsetil undersøgelse.Et fællestræk er, at fokus især er på de for-hold, der er medvirkende til at skabe et godterhvervsklima. Forhold, som en lille offent-lig sektor, lave skatter, få administrativebyrder, et regelret og gennemskueligt offent-ligt og politisk system samt en høj beskyt-

259

APPENDIKS 1 - MÅLEMETODE

telsesgrad for ejendomsrettigheder trækkerop.I runde vendinger kan det siges, at Dan-marks placering typisk trækkes op af, atDanmark er et velordnet samfund, hvor detoffentlige system generelt er indrettet effek-tivt, bureaukratiet ikke hæmmer erhvervsli-vet voldsomt, lovgivningen ikke virkerskævvridende, og der er lav korruption ogkriminalitet.Derimod trækker den offentlige sektors stør-relse, skattetrykket og marginalskatten Dan-marks placering nedad. Typisk trækker detogså ned, at lønfastsættelsen er relativt cen-traliseret i Danmark.

Undersøgelserne lægger typisk stor vægt påen række mere basale faktorer så som infra-struktur, retssikkerhed, demokrati og per-sonlig sikkerhed. Disse forhold er selvfølge-lig vigtige og er generelt på plads i de vest-lige lande - ikke mindst i Danmark. Denstore interesse om netop disse forhold bety-der, at der er mindre fokus på forhold somuddannelse, viden og iværksætterforhold.Resultaterne af de forskellige undersøgelserskal fortolkes varsomt af flere grunde:��Datamaterialet er på mange områder kuntilnærmelsesvist sammenligneligt mel-lem landene.Inden for mange områder er den kvalita-tive vurdering meget upræcis (fx mht.uddannelse, forskning og konkurrence).Konjunkturforhold (og vurderingen afkonjunktursituationen) vejer tungt i densamlede indikator for en række af indi-katorerne.De samlede indeks beregnes typisk blotsom et simpelt gennemsnit af en rækkeunderindeks, der igen er simple gennem-snit af nogle tilordnede værdier til enlang række indikatorer. En anden sam-menvejning kan give en helt andenrangordning af landene.

�

260

APPENDIKS 2 - NYE INITIATIVER

APPENDIKS 2 - NYE INITIATIVERAPPENDIKS 2 – NYE INITIATIVER

2. KLIMA OG MILJØEU’s KLIMA- OG ENERGIPAKKEPakken udgør EU’s klima- og energimål for 2020 om 20 pct. reduktion af drivhusgasser i forhold til1990 og 20 pct. vedvarende energi.�Pakken indeholder fire hovedelementer: Revision af EU’s kvotesystem, beslutning om drivhusgasre-duktioner uden for kvotesektoren, nyt direktiv for vedvarende energi og direktiv for geologisk lag-ring af CO2.Læs mere på: http://www.kemin.dk/da-DK/KlimaogEnergipolitik/EUsklimaogenergipolitik/klima-ogenergipakken/Sider/Forside.aspxTRANSPORTAFTALEN (grøn transportpolitik)Med aftalen vil et bredt flertal i Folketinget arbejde for en grøn transportvision, som bl.a. omfattergrønne bilskatter, nye bæredygtige teknologier, mere og bedre kollektiv trafik, bedre vilkår for cyk-ler, et øget hensyn til natur og miljø, mindre støj samt bedre trafiksikkerhed, således at kurven fortransportsektorens CO2-udledning knækkes.�Regeringen vil fremsætte lovforslag i folketingssamling 2009-2010 med henblik på at indføre engrøn kørselsafgift. Læs mere på:http://www.trm.dk/graphics/Synkron-Library/trafikministeriet/Publikationer/2009/En_groen_%20transportpolitik.pdfFORÅRSPAKKE 2.0Med skatteaftalen nedsættes skatten på arbejde markant, herunder skatten på den sidst tjente krone.Som led i skattereformen hæves skatten på forurening og energiforbrug med knap 8 mia. kr. (inkl.salg af CO2-kvoter).�Skattereformen bidrager til at indfri de ambitiøse mål i den danske klima-, energi- og miljøpolitik.Læs mere på: http://www.skm.dk/publikationer/temaer/skattereform2009.htmlGRØN VÆKSTGrøn Vækst skal bidrage til en markant reduktion i udvaskningen af næringsstoffer samt udlednin-gen af pesticider og drivhusgasser, og der skal skabes mere natur af høj kvalitet, der er tilgængeligfor alle. Fra 2012 forventes en positiv klimaeffekt svarende til 700.000 tons CO2reduktion.�Kvælstofreguleringen omlægges til et mere markedsbaseret system og pesticidafgiften skærpes ogomlægges, så afgiften på de mest miljøbelastende pesticider bliver højest og der etableres op til75.000 ha ny natur frem mod 2015, herunder dyrkningsfrie randzoner, vådområder og ny skov.�Regeringen vil skabe bedre rammer for et grønt landbrugs- og fødevareerhverv i vækst gennem bl.a.bedre rammer for landbrugets produktion af grøn energi, fremme af et mere markedsbaseret økolo-gisk landbrugserhverv, mere smidig og effektiv regulering samt en styrket og målrettet grøn forsk-nings- og innovationsindsats på miljø- og fødevareområdet.Læs mere på: http://www.oem.dk/sw25353.aspREN LUFT TIL ALLE – INDSATS OVER FOR LUFTFORURENING�Med strategien opsætter regeringen konkrete målsætninger og udpeger de fokusområder, hvor der erbehov for en særlig indsats. Det gælder bl.a. renere luft i byerne, renere brændefyring, renere skibs-fart, mere miljøeffektiv teknologi og mere viden om partikelforurening. Strategien følges op i 2009.Læs mere på: http://www.miljonyt.dk/132/Ren_luft_til_alle.htm��

263

APPENDIKS 2 - NYE INITIATIVER

3. SAMMENHÆNGSKRAFTHANDLINGSPLAN TIL FREMME AF LIGEBEHANDLING�Der er iværksat en opdatering af handlingsplanen til fremme af ligebehandling og mangfoldighed ogtil bekæmpelse af racisme fra 2003. Den nye handlingsplan om ligebehandling og respekt for denenkelte uanset race eller etnisk oprindelse skal både omfatte igangværende og nye initiativer for be-kæmpelse af forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse, fremme mangfoldighed oglige muligheder samt bevare Danmark som et åbent samfund med respekt for den enkelte og medplads til forskellighed. Handlingsplanen forventes at foreligge ved udgangen af 2009. Læs mere påIntegrationsministeriets hjemmeside www.inm.dk.ØGET INDSATS FOR AT FÅ TRAUMATISEREDE FLYGTNINGE I BESKÆFTIGELSE�Med puljen vedrørende særlig indsats for traumatiserede flygtninge og deres familier er der i 2009afsat 2,5 mio. kr. til initiativer, der kan få traumatiserede flygtninge og indvandrere i beskæftigelse,herunder at udvikle og afprøve metoder til udslusning og fastholdelse af traumatiserede flygtningeog indvandrere i ordinære eller støttede job på arbejdsmarkedet. Læs mere på Integrationsministeri-ets hjemmeside www.inm.dk.INITIATIVER FOR AT FORHINDRE UDSÆTTELSE AF LEJEREEn bolig er central for at få en fast tilknytning til arbejdsmarkedet og det er vigtigt, at personer på vej tilat blive sat ud af boligen modtager den fornødne støtte i tide for at forhindre udsættelsen. Der er iværksaten række initiativer med henblik på at undgå, at lejere udsættes som følge af manglende betaling af hus-leje mv., herunder:�Indførelse af pligt for almene boligorganisationer til at underrette kommunen samtidig med at en sagom lejerestance oversendes til fogedretten.�Forlængelse af lejelovgivningens påkravsfrister, fremrykket vurderingspligt for kommuner ved ud-sættelsessager samt udvidet mulighed for at få flyttehjælp.Læs mere på Indenrigs- og Socialministeriets hjemmeside www.vfm.dk.

4. EFFEKTIVT ARBEJDSUDBUDØGET TILSKYNDELSE TIL AT ARBEJDE�Bundfradraget for mellemskatten er per 1. januar 2009 forhøjet, så det svarer til niveauet for bund-fradraget for topskatten. Samtidig er beskæftigelsesfradraget øget fra 4 pct. i 2008 til 4,25 pct. i2009. Begge dele følger afAftale om lavere skat på arbejdefra september 2007. Læs mere om afta-len om lavere skat på arbejde hér: http://www.skm.dk/publikationer/temaer/5773.html.�Der er i marts 2009 indgået aftale omForårspakke 2.0,der bl.a. indeholder en skattereform, dersænker skatten på arbejde markant. Per første januar 2010 afskaffes mellemskatten og bundskattensænkes med 1½ pct.point. Skatteloftet nedsættes parallelt fra 59 pct. i dag til 51,5 pct. I alt reduceresden højeste marginalskat med 7,5 pct.point. Endvidere forhøjes indkomstgrænsen for topskat.Læs mere om Forårspakke 2.0 hér:http://www.fm.dk/Nyheder/Pressemeddelelser/2009/03/20090301%20Foraarspakke%202%20aftale.aspx.ØGET INDSATS FOR INTERNATIONAL REKRUTTERNIG�Der er i foråret 2009 etableret et officielt nationalt netværk for højtkvalificeret udenlandsk arbejds-kraft. Netværket skal imødekomme de fastholdelses- og integrationsudfordringer, som møder højt-uddannede udenlandske arbejdstagere, deres familie og de virksomheder, hvor de er ansat.Læsmereomnetværkethér:http://www.brandingdanmark.dk/danmark/da-dk/menu/markedsfoering-af-danmark/udbud/netvaerk/netvaerk.htm.

264

APPENDIKS 2 - NYE INITIATIVERAPPENDIKS 2 – NYE INITIATIVER

4. EFFEKTIVT ARBEJDSUDBUD, fortsatSYGEFRAVÆR�Partierne bag Jobplanen fra februar 2008 er blevet enige om at styrke indsatsen mod sygefravær.Partierne godkendte i efteråret 2008 den trepartsaftale om nedbringelse af sygefraværet, som rege-ringen indgik med arbejdsmarkedets parter i slutningen af september 2008. Der sættes ind med 39nye initiativer til i alt 170 millioner kroner. Aftalen indgår som en del af finansloven for 2009 ogforventes at øge arbejdsudbuddet svarende til 4.000 ekstra personer. Initiativerne er nærmere beskre-vet i boks 4.1. Læs mere om trepartsaftalen om nedbringelse af sygefravær hér:http://www.bm.dk/sw29871.asp.ØVRIGE INITIATIVER�Det er besluttet at udarbejde informationsmateriale om den fleksible efterløn, således at borgerne in-formeres om fordelene ved at blive på arbejdsmarkedet og udsætte overgangen til efterløn og ommulighederne ved at arbejde ved siden af efterlønnen, mod fradrag i efterlønnen. Der vil fremadret-tet være muligt via nettet at beregne, hvor meget man får ud af en ekstra arbejdsindsats efter fradragi efterlønnen.�Regeringen har nedsat en arbejdsmarkedskommission, der bl.a. skal analysere mulighederne for atøge beskæftigelsen og undgå fald i arbejdstiden frem mod 2015. Læs mere om arbejdsmarkeds-kommissionens arbejde hér: www.amkom.dk.

5. FLEKSIBELT ARBEJDSMARKEDAKTIVERING OG RÅDIGHEDDer er per 3. februar 2009 indført nye retningslinjer for de forsikrede lediges jobsøgning, som skalsikre en høj jobsøgningsaktivitet hos de ledige, en seriøs og realistisk jobsøgning samt en ensartetadministrationia-kasserne.Læsmerepå:http://www.adir.dk/graphics/informationsprodukter/meddelelser/med09001.pdf.�Regeringen har d. 24. februar 2009 indgået aftale om regelforenkling af ungeindsatsen mv. De for-enklede ungeregler skal bidrage til, at ledige under 30 år tager en kompetencegivende uddannelse el-ler hurtigt får et job. Sanktionsreglerne forenkles, så der bliver færre forskellige sanktionstyper og etmere direkte forhold til overtrædelsen. Endelig forbedres modtagelsen i jobcentrene. Læs mere i”Aftale mellem Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre om re-gelforenkling i jobcentrene”, af 24. februar 2009: http://www.bm.dk/sw33944.asp.�Per 1. august 2009 sker der en stærkere målretning mod job i aktiveringsindsatsen med følgende 4forslag: 1. Forsøg med uddannelse i forbindelse med ansættelse i ordinært arbejde, 2. Målretning ogforenkling af opkvalificerings- og vejledningsindsatsen, 3. Målretning af jobplaner og 4. Fremryk-ning af det tidspunkt hvor den ledige skal have et godkendt CV i CV-banken. Læs mere i ”Aftalemellem Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre om 4 forslag tilmålretning af aktiveringsindsatsen”, af 26. februar 2009:http://www.bm.dk/graphics/dokumenter/presse%20og%20nyheder/pressemeddelelser/2009/aftaletekst.pdf.�Per 1. august 2009 overtager kommunerne de statslige dele af jobcentrene, som dermed bliver fuldtkommunalt drevet. Målet med den enstrengede beskæftigelsesindsats er at sikre den mest effektivehjælp til ledige, så de hurtigt kan komme i arbejde. Læs mere på: http://www.bm.dk/sw32276.asp.VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE (VEU)�Regeringen har d. 11. december 2008 indgået aftale om en permanent voksenlærlingeordning. Til-skuddene til voksenlærlingeordningen gøres permanente og målrettes mod personer over 25 år, somikke har en erhvervsuddannelse, har en forældet uddannelse og/eller har været ledige i mere end 6/9måneder. Tilskuddet ydes til uddannelser inden for områder, hvor der er gode jobmuligheder.�

265

APPENDIKS 2 - NYE INITIATIVER

5. FLEKSIBELT ARBEJDSMARKED, fortsatLæs mere i ”Aftale mellem Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Det Radikale Ven-stre om en permanent voksenlærlingeordning på:http://www.bm.dk/graphics/dokumenter/presse%20og%20nyheder/pressemeddelelser/2008/aftaletekst-voksenlaerlingeordning.pdf.�Ny lov for almen voksenuddannelse, som målretter uddannelse mod unge voksne, der har svært vedat gennemføre en uddannelse. Reformen giver samtidig de modne voksne bedre mulighed for atstyrke de grundlæggende faglige forudsætninger. Loven træder i kraft per 1. august 2009. Læs merepå: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=116906.INDSATS FOR LEDIGE OG FASTHOLDELSE AF MEDARBEJDERE MV.�Finansloven for 2009 udmønter dele af trepartsaftalerne, herunder attraktive offentlige arbejdsplad-ser, kompetenceudvikling og bedre ledelse samt nye arbejds- og organisationsformer. Læs mere på:http://www.fm.dk/Publikationer/2008/1678-Aftaler%20om%20Finansloven%20for%202009.aspx.�Per 19. marts 2009 offentliggjorde regeringen følgende fire ledighedsinitiativer, som skal hjælpe le-dighedstruede: Mere fleksible regler for arbejdsfordeling, flere penge i varslingspuljen, hurtigerehjælp når virksomhederne varsler fyringer og øget overvågning af udviklingen på arbejdsmarkedet.Læs mere på: http://www.bm.dk/sw34176.asp.

6. FOLKESKOLENPRÆCISERING AF ANSVARSFORHOLDENE I FOLKESKOLEN MV.Der er i april 2009 vedtaget en lovændring, der med virkning fra 1. august 2009 præciserer og tydeliggøransvars- og kompetencefordelingen mellem de forskellige aktører i folkeskolen; kommunalbestyrelsen,skolebestyrelsen, skolelederen og lærerne. Målet er, at folkeskolen i højere grad kan blive et tema i denlokale, offentlige kommunalpolitiske debat og ved valg til kommunalbestyrelsen.�Med lovændringen udvides skolelederens ledelsesrum, således at lederens konkrete beslutningervedrørende skolens elever ikke kan behandles af kommunalbestyrelsen, medmindre beslutningernehar betydning ud over den enkelte skole.�Skolelederen skal bl.a. kunne overflytte en elev til en anden skole uden inddragelse af kommunalbe-styrelsen, når det kan ske med tilslutning fra skolelederen fra den modtagende skole, samt kunne be-slutte, at en elev springer et klassetrin over eller undervises på samme klassetrin i to år, hvis det ertil elevens bedste. Forældre og elev skal fortsat inddrages, men der bliver ikke længere krav omsamtykke.�Det følger også af lovændringen, at en række væsentlige beslutninger om det kommunale skolevæ-sen fremover skal træffes på møde i kommunalbestyrelsen, hvorved beslutningerne bliver omfattetaf delegationsforbud.�Desuden skal alle skolebestyrelser udarbejde et værdiregelsæt for skolen med retningslinjer for godadfærd på skolen samt pejlemærker for, hvordan man sikrer god trivsel og et godt undervisningsmil-jø både psykisk og fysisk. Værdiregelsættet skal fremme fælles værdier, engagement og ansvarlig-hed.�Endelig ajourføres skolebestyrelsesbekendtgørelsen og kommunen får mulighed for at beslutte for-skudte valg, hvor forældrerepræsentanternes valgperioder overlapper, og at opstilling af kandidaterskal eller kan ske efter indstilling fra forældremøder i den enkelte klasse, så forældrene på den mådeengageres sig mere i valget til skolebestyrelsen.Læs mere på Folketingets hjemmeside under lovforslag L86, 2008-09, 1. samling.

266

APPENDIKS 2 - NYE INITIATIVERAPPENDIKS 2 – NYE INITIATIVER

7. UNGDOMSUDDANNELSERPRAKTIKPLADSPAKKE�Der er i maj 2009 vedtaget en praktikpladspakke, der skal sikre et fremtidigt udbud af praktikpladseri erhvervsuddannelserne. Praktikpladspakken indebærer bl.a. en omlægning af AER-præmieringsordningen, således at der bliver en præmie til arbejdsgivere for alle nye praktikpladser,der etableres efter 1. juni 2009 (ordningen er tidsbegrænset til og med 2010).�Der afsættes desuden penge til skolernes opsøgende arbejde samt til en kampagne med særligt fokuspå skolernes og de faglige udvalgs praktikpladsopsøgende indsats, bl.a. i form af praktikplads-startpakker til virksomhederne, etablering af en hotline med videre.�Der indføres endvidere et løntilskud i prøveperioder til virksomheder, der opretter nye praktikpladseri erhvervsgrunduddannelsen (egu). Kommunerne og virksomheder får med disse initiativer styrketde økonomiske incitamenter til at igangsætte egu-forløb.Læs mere på Folketingets hjemmeside under lovforslag L214, 2008-09, 1. samling.UDMØNTNING AF UFORBRUGTE MIDLER FRA GLOBALISERINGSPULJEN I 2007�Med aftale om udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007 er/bliver der igangsatforsøg med intensive og motiverende læseforløb i grundskolen med henblik på at styrke overgangentil ungdomsuddannelse. Forsøgene løber i 2009-11 og omhandler turbodansk, forsøg med lektie-hjælp, undervisningsassistenter samt erhvervsklasser.�Der er/bliver endvidere igangsat forsøg med pædagogisk udvikling i erhvervsuddannelserne og enyderligere styrkelse af erhvervsskolernes uddannelsesmiljøer, fx i form af projekter med idrætstilbudog forebyggelse og samarbejder især i udkantsområderne mellem flere ungdomsuddannelsesinstitu-tioner om at udvikle attraktive uddannelsestilbud eller i form af projekter, der modtager støtte af denkonkurrenceudsatte pulje af EU’s strukturfondsmidler.Læs mere på Finansministeriets hjemmeside under Aftaler om finansloven for 2009.STYRKET VEJLEDNINGSINDSATS�Vejledningsindsatsen over for unge om valg af uddannelse og erhverv er styrket gennem ny lovgiv-ning – med virkning fra 1. august 2008 – der sikrer sammenhæng og progression i vejledningsindsat-sen og etablerer foranstaltninger rettet mod unge, der er truet af frafald. Endvidere er målgruppen afunge med særlige behov for vejledning præciseret. Læs mere på Folketingets hjemmeside under lov-forslag L112, 2007-08, 2. samling.

267

APPENDIKS 2 - NYE INITIATIVER

8. VIDEREGÅENDE UDDANNELSERÆNDREDE ADGANGSKRAV�Med adgangsbekendtgørelsen for 2009 er der skabt direkte adgang for ansøgere med en erhvervsud-dannelse på tre år eller derover til relevante erhvervsakademiuddannelser. Initiativet sigter på at øgeovergangen fra erhvervsuddannelserne til de videregående uddannelser.NYE UDDANNELSER�I december 2008 og januar 2009 er der i alt blevet godkendt 21 nye erhvervsakademi- og professi-onsbacheloruddannelser. Godkendelsen skete på baggrund af en positiv indstilling fra Akkredite-ringsrådet. Uddannelserne dækker et bredt spektrum af fagområder som fx bio-lab, energiteknik,webudvikling, kunstformidling, design og handel. Uddannelserne udbydes fra august 2009. Samti-dig udvides antallet af godkendte uddannelsessteder.ELITEUDDANNELSER�I globaliseringsstrategien var et af initiativerne, at der skulle etableres eliteuddannelser. Fase 1 i ini-tiativet er etablering af elitekandidatuddannelser. Denne fase er iværksat, og 12 eliteuddannelser ergodkendt. Af disse er fire uddannelser i gang, mens de resterende starter i september 2009. Fase 2 eretablering af elitemoduler. Elitemodulerne vil blive udbudt fra september 2009. Læs mere på:http://www.ubst.dk/uddannelse-og-forskning/eliteuddannelser-1.FÆRDIGGØRELSESBONUS�I 2009 indføres en ny færdiggørelsesbonusordning for universiteterne, som erstatter den hidtidigeordning. Fremover vil der blive udløst bachelorbonus til universiteterne, når en studerende gennem-fører en bacheloruddannnelse inden for normeret tid plus ét år, og der vil blive udløst kandidatbo-nus, når studerende gennemfører en kandidatuddannelse på normeret tid. Læs mere på:http://www.ubst.dk/institutioner-og-okonomi/finansiering/uddannelsesbevillinger.

9. OFFENTLIG FORSKNING OG UNIVERSITETERSTYRKELSE AF FORSKNINGSSYSTEMET��Der er i efteråret 2008 indgået en politisk aftale om udmøntning af yderligere 4,2 mia. kr. til forsk-ning og udvikling for perioden 2009 til 2012.Gennem UNIK-initiativet (UNiversitetsforskningens InvesteringsKapital) er der tildelt 480 mio. kr.til fire store forskningssatsninger med international gennemslagskraft inden for hjerneforståelse, de-sign af kunstige biologiske systemer, lagring af solenergi samt forebyggelse af livsstilssygdomme.Det overordnede formål med UNIK-initiativet er at fremme satsninger i forskning i verdensklasse.Der kan gives midler til såvel grundforskning som anvendt forskning inden for alle videnskabeligediscipliner. Læs mere: www.fi.dk.Det er i efteråret 2008 besluttet at øge de frie basismidler til universiteterne fra 5,9 mia. kr. i 2008 til6,7 mia. kr. i 2009 samt at fastholde det nye investeringsniveau som minimum frem til 2012. Læsmere: www.ubst.dk.Fra Globaliseringspuljens midler til forskningsinfrastruktur er der i februar 2009 givet støtte på 200millioner kroner til i alt 9 nationale projekter. Midlerne kommer fra en særlig pulje på 600 mio. kr.,der i 2007 til 2009 skal bruges til investeringer i forskningsinfrastruktur. Puljen skal være med til atsikre, at danske forskere har adgang til den optimale forskningsinfrastruktur – nationalt og internati-onalt. Læs mere: www.fi.dk.Det er i 2008 besluttet at gennemføre en uafhængig evaluering af forskningsrådssystemet, som kandanne et solidt grundlag for politiske drøftelser og forslag til en lovrevision. Evalueringen skal se påforskningsrådssystemet, som består af Danmarks Forskningspolitiske Råd, Det Frie Forskningsråd

��

�

268

APPENDIKS 2 - NYE INITIATIVERAPPENDIKS 2 – NYE INITIATIVER

9. OFFENTLIG FORSKNING OG UNIVERSITETER, fortsatinkl. de faglige forskningsråd, Det Strategiske Forskningsråd inkl. programkomiteer, Koordinations-udvalget for forskning samt Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed. Læs mere:www.fi.dk.KLARHED OM EFFEKTERNE AF ØGEDE FORSKNINGSINVESTERINGER�Videnskabsministeriet har på baggrund af Globaliseringsaftalen udviklet en model og retningslinjerfor forskningsevaluering og har i 2009 igangsat de første af en række evalueringer af større forsk-ningsprogrammer og -initiativer. Formålet er at dokumentere kvaliteten af dansk forskning, skabe etgrundlag for at kvalificere fremtidige prioriteringer og vurdere resultaterne af forskningsinvesterin-gerne. Læs mere: www.fi.dk.Arbejdet med at sikre danske forskere adgang til de bedste forsknings- og innovationsmiljøer i ver-den har ind til videre ført til oprettelse af tre danske innovationscentre i Silicon Valley (2006), Shan-ghai (2007) og München (2008). Centrene i Silicon Valley og München er midtvejsevalueret i 2008.Læs mere: www.fi.dk og www.um.dk.Videnskabsministeriet og Udenrigsministeriet har indgået en række bilaterale aftaler om samarbejdemed førende forskningsnationer samt taget initiativ til oprettelse af et dansk universitetscenter i Bei-jing. Læs mere: www.fi.dk.Sverige og Danmark har i 2009 underskrevet en aftale om et omfattende forskningssamarbejde, derindebærer, at landene i fællesskab søger værtskabet for det kommende store europæiske forsknings-anlæg European Spallation Source (ESS). En tværministeriel kontaktgruppe har i løbet af 2007 ud-arbejdet en redegørelse om ESS i Lund. Redegørelse peger på, at lokaliseringen af ESS i Lund vilstyrke dansk forskning på en række områder. Læs mere: www.fi.dk.Det af Videnskabsministeriet nedsatte Johan Schlüter-udvalg har i efteråret 2008 lance-ret en internetbaseret værktøjskasse, der skal styrke samarbejdet mellem den offentlige forskning ogprivate virksomheder ved at gøre det lettere at indgå aftaler om patentrettigheder. Værktøjskassenrummer blandt andet en række vejledende modelaftaler skræddersyet til forskellige typeraf forskningssamarbejder. Læs mere: www.fi.dk.Rådet for Teknologi og Innovation har i 2008 og 2009 igangsat uddelingen af midler under ordnin-gen Forskningskupon. Forskningskupon-ordningen har til formål at øge det private erhvervslivsforsknings- og udviklingsindsats og innovationskraft ved at fremme samarbejdet mellem de mindrevirksomheder og videninstitutionerne samt at øge kvaliteten og relevansen af den offentlige forsk-ning. Læs mere: www.fi.dk.

STYRKELSE AF INTERNATIONALT VIDENSAMARBEJDE�

��

MERE KOMMERCIALISERING OG ERHVERVSSAMARBEJDE�

�

10. VIRKSOMHEDERNES FORSKNING, UDVIKLING OG INNOVATIONSAMSPIL MELLEM VIDENINSTITUTIONER OG VIRKSOMHEDER�Rådet for Teknologi og Innovation har besluttet at medfinansiere 11 nye innovationsnetværk med ialt 130 mio. kr. i de næste fire år. Et innovationsnetværk er et mødested, hvor virksomheder og vi-deninstitutioner i fællesskab kan dele erfaringer og udvikle nye ideer samt igangsætte konkrete pro-jekter inden for et fagligt eller teknologisk afgrænset område. Læs mere: www.fi.dk.Rådet for Teknologi og Innovation har i 2008 og 2009 igangsat uddelingen af midler under ordnin-gen Forskningskupon Forskningskupon-ordningen har til formål at øge det private erhvervslivsforsknings- og udviklingsindsats og innovationskraft ved at fremme samarbejdet mellem de mindrevirksomheder og videninstitutionerne samt at øge kvaliteten og relevansen af den offentlige forsk-ning. Læs mere: www.fi.dk.

�

269

APPENDIKS 2 - NYE INITIATIVER

10. VIRKSOMHEDERNES FORSKNING, UDVIKLING OG INNOVATION, fortsat�DetafVidenskabsministerietnedsatteJohanSchlüter-udvalghariefteråret2008 lanceret en internetbaseret værktøjskasse, der skal styrke samarbejdet mellem den offentligeforskning og private virksomheder ved at gøre det lettere at indgå aftaler om patentrettigheder. læsmere: www.fi.dk.Arbejdet med at sikre danske forskere adgang til de bedste forsknings- og innovationsmiljøer i ver-den har ind til videre ført til oprettelse af tre danske innovationscentre i Silicon Valley (2006),Shanghai (2007) og München (2008). Centrene i Silicon Valley og Shanghai er midtvejsevalueret i2008.Læsmere:www.fi.dk,www.um.dk,www.innovationcenterdenmark.cn,www.siliconvalley.um.dk og www.icdmuenchen.um.dk/en.Regeringen investerer som et led i Grøn Vækst i mere og bedre natur, miljø og vækst. Regeringenopretter bl.a. et strategisk innovationspartnerskab for Agro Food samt et Grønt Udviklings- og De-monstrationsprogram (GUDP), der skal styrke Danmarks rolle som Grønt Teknologilaboratorium ogleverandør af ny, grøn viden og teknologi. Læs mere: www.oem.dk.Der er i 2009 indgået et partnerskab imellem regeringen og Rederiforeningen der har resulteret i enhandlingsplan der skal styrke udviklingen af miljøteknologi til at nedbringe luftforurening fra skibe.Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi blev etableret 1. marts 2009. Centret skal styrke vilkårenefor økonomisk vækst ved at fremme samspillet mellem erhvervsliv og kulturliv, herunder styrkelseaf kulturlivets erhvervsmæssige kompetencer. læs mere: www.ebst.dk.

�

INNOVATION I VIRKSOMHEDER�

��

NY VIDEN OM KUNDER OG MARKEDERFødevareministeriet har taget initiativ til projektet Smag Danmark, som sætter fokus på at få gang iproduktionen af flere kvalitetsfødevarer. Der er i den forbindelse gennemført en dialogproces mederhverv og forbrugere om den fremtidige udvikling vedrørende smagskvalitet og mangfoldighed ifødevareproduktionen. Det er målet at evaluere det danske markedspotentiale for lokale fødevarerog at give anbefalinger for udviklingen af markedet for lokale fødevarer. læs mere: www.fvm.dk.BYGGERI�Regeringen og Realdania gennemfører i samarbejde et projekt, der har til hensigt at fremme innova-tion i byggesektoren. Det skal blandt andet give konkrete bud på, hvordan bygninger til offentligeinstitutioner på børne-, ældre og folkeskoleområdet kan udformes i fremtiden. læs mere:www.ebst.dk og www.realdania.dk.IP RETTIGHEDERVirksomhederne kan nu få støtte og rådgivning om IP via IP Intropakken. Pakken består af vejled-ning hos Væksthusene, tilskud til en IP-relateret undersøgelse samt en times gratis rådgivning hosen privat rådgiver. Pakken indeholder faglig vejledning hos en IP-coach i et Væksthus, økonomiskstøtte til en IP-forundersøgelse samt en gratis indledende snak med en privat IP-rådgiver. Læs mere:www.dkpto.dk.�Der er blevet muligt for virksomhederne at handle med varemærker, design og brugsmodeller via IPMarketplace. Læs mere: www.IP-marketplace.dk og www.dkpto.dk.PIRATKOPIERING�Der er nedsat et tværministerielt myndighedsnetværk, som driver hjemmesidenwww.stoppiraterne.dk med information om piratkopiering, og hvordan omfanget minimeres. Hjem-mesiden henvender sig både til forbrugere og virksomheder. Bag hjemmesiden står Økonomi- ogErhvervsministeriet, Kulturministeriet, Skatteministeriet, Justitsministeriet, Udenrigsministeriet ogMinisteriet for Sundhed og Forebyggelse. Læs mere: www.dkpto.dk og www.stoppiraterne.dk.��

270

APPENDIKS 2 - NYE INITIATIVERAPPENDIKS 2 – NYE INITIATIVER

11. KONKURRENCEKONKURRENCEN I DEN PRIVATE SEKTOR�Regeringen nedsatte i januar 2008 et udvalg om ændring af fusionskontrolreglerne. Udvalgets op-drag var at vurdere, om de danske fusionskontrolregler er lige så effektive, som i lande Danmarknormalt sammenligner sig med. Beløbsgrænserne for, hvornår en fusion skal anmeldes (de såkaldtetærskelværdier), er meget høje i Danmark sammenlignet med andre lande. I december 2008 fremsat-te udvalget i enighed anbefalinger til, hvordan de danske fusionskontrolregler kan styrkes. Udvalgethar i hovedtræk anbefalet følgende: at grænserne for, hvornår fusioner skal anmeldes, sænkes bety-deligt, at der indføres en forenklet procedure for anmeldelse og behandling af fusioner, som eruproblematiske, og at der gennemføres en række forbedringer i de proceduremæssige regler, herun-der at myndighederne får bedre tid til at behandle problematiske fusioner. Læs mere påwww.ks.dk/service-menu/publikationer/publikationsarkiv/publikationer-2008/.KONKURRENCEN I DEN OFFENTLIGE SEKTOR�Som led i udmøntningen af kvalitetsreformen nedsatte regeringen i december 2008 et Udbudsråd,som skal bidrage til at fremme konkurrencen om offentlige opgaver. Udvalget er bredt sammensat afrepræsentanter for offentlige myndigheder og den private sektor. Udbudsrådet skal i dialog med of-fentlige myndigheder og virksomheder afdække, om de iværksatte tiltag til at forbedre konkurrencenom offentlige opgaver er tilstrækkelige og fungerer i praksis, herunder om der er velfungerendekonkurrence på de forskellige markeder for offentlige opgaver. Rådet har i januar 2009 besluttet ativærksætte tre analyser af hhv. effekterne af annonceringspligten, barrierer for udbud samt effekter-ne af konkurrenceudsættelse af sociale opgaver med fokus på pleje og omsorg mv. af ældre og han-dicappede. Læs mere på www.udbudsraadet.dk.�Ligeledes som led i udmøntningen af kvalitetsreformen er der sket en indsats for at nedbringe sags-behandlingstiden for klager på udbudsområdet. Sekretariatsbetjeningen af nævnet er blevet styrket.Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid var i første halvår af 2008 således næsten halveret i forholdtil 2007 fra knap 8 måneder til 4 måneder.�Som led i udmøntningen af globaliseringsstrategien vil Konkurrencestyrelsen hvert år frem til 2010udvælge en eller flere kommuner med lave priser og/eller få leverandører af hjemmehjælp for at un-dersøge deres afregningspriser til private leverandører. Konkurrencerådet har således efter konkur-renceloven kompetence til at undersøge, om fritvalgsordningens regler for prisberegningen er over-holdt. Konkurrencerådet kan kræve, at en forkert prisfastsættelse bringes til ophør, og at de anvendtepriser ændres. Samtidig kan rådet udstede påbud om efterbetaling, hvis der er anvendt for lave af-regningspriser. Konkurrencestyrelsens hidtidige undersøgelser har påvist en række fejl og forglem-melser ved de undersøgte kommuners prissætning og afregning af leverandørerne. Kommunerne harpå denne baggrund ændret priserne. Læs mere på www.ks.dk.

12. ÅBENHED OVER FOR UDLANDETFRIHANDELSAFTALE MELLEM EU OG SYDKOREA�EU indledte forhandlinger om såkaldte Free Trade Agreements (FTA’er) med Sydkorea i 2007. For-handlingerne med Sydkorea er fremskredne og ser ud til at kunne afsluttes med en succesfuld FTAsnarrest. Hvis aftalen falder på plads, vil det være den mest ambitiøse aftale indgået af EU til datoog aftalen vil på centrale områder være mere fordelagtig end den FTA USA har indgået med Sydko-rea, og dermed stille europæiske og danske virksomheder bedre end deres amerikanske konkurren-ter. Læs mere på: http://ec.europa.eu/trade/issues/bilateral/countries/korea/pr170907_en.htm.Regeringen lancerede i maj 2008 en handlingsplan for virksomhedernes samfundsansvar (CSR).Handlingsplanen skal bidrage til, at danske virksomheder i højere grad drager fordel af at være i englobal førerposition, når det gælder erhvervslivets samfundsansvar. Samtidig er det et mål for hand-

IMPLEMENTERING AF EN OFFENSIV HANDELSPOLITISK STRATEGI – CSR HANDLINGSPLAN�

271

APPENDIKS 2 - NYE INITIATIVER

12. ÅBENHED OVER FOR UDLANDET, fortsatlingsplanen, at Danmark og danske virksomheder bliver internationalt kendt for ansvarlig vækst. Etaf de 30 konkrete initiativer i handlingsplanen er lovforslaget om redegørelse for samfundsansvar istørre virksomheder, som Folketinget vedtog den 16. december 2008. Handlingsplanen er en ud-møntning af regeringens handelspolitiske strategi fra 2007. Læs mere på: www.um.dk.KLIMAKONSORITET FREMMER DANSKE CLEAN-TECHKOMPETENCERKlimakonsortiet, som blev etableret med støtte fra Fonden til Markedsføring af Danmark, har i 2009lanceret EnergyMap.dk og EnergyTours.dk. De to initiativer henholdsvis kortlægger danske virk-somheders clean-techkompetencer og sikrer, at internationaleerhvervsledere, politikere og em-

bedsmænd får den relevante information om de danske klimaløsninger, når de besøger Dan-mark op mod COP15. Herudover har konsortiet støttetNordic Footprints, som er en dokumen-tarrække på ni afsnit om Danmark og danske klimaløsninger til kinesisk tv, KlimaDM og en rækkejournalistarrangementer. Læs mere på: www.brandingdanmark.dk.NY SELSKABSLOV

I maj 2009 blev regeringens forslag til ny lov om aktie- og anpartsselskaber vedtaget. Loven giverfleksibilitet i forhold til den enkelte virksomheds situation og styrker danske selskabers konkurren-ceevne bl.a. ved at give virksomhederne en række muligheder f.eks. frit valg mellem ledelsesmodel-ler, større frihed for ledelsen og medarbejderne til at fastlægge rammerne for medarbejderrepræsen-tation og mulighed for let og smidigt at starte et selskab. Ændringerne vil bl.a. gøre det mere attrak-tivt for udenlandske selskaber at etablere sig i Danmark. Læs mere på: www.oem.dk.EKSPORT KREDIT FONDENSom led i Kreditpakken, vedtaget af Folketinget d. 18. januar 2009, kan danske eksportvirksomhederfremover låne penge til konkrete eksportprojekter. Låneordningen administreres af Eksport KreditFonden, hvor der er afsat i alt 20 mia. kr. over de næste tre år. Læs mere på: www.ekf.dk.

13. IVÆRKSÆTTERERÅDGIVNINGSom led i udmøntningen af globaliseringsstrategien er der oprettet et Cleantech partnerskab, der skalstyrke cleantech-iværksætteres adgang til kompetent rådgivning. Der indgås partnerskaber mellemiværksættere og etablerede virksomheder, som fx stiller en række branchespecifikke kompetencer,viden og netværk til rådighed. De etablerede virksomheder skal bidrage til at udvikle de mest per-spektivrige cleantech-iværksættere og skal samtidig forbedre iværksætternes mulighed for at til-trække venturekapital. I tilknytning til partnerskabet er der i regi af Væksthusene etableret et udvik-lingsforløb, det såkaldte Cleantech Booster. Forløbet skal identificere, screene og udvikle cleantech-iværksættere samt facilitere indgåelsen af partnerskabsaftaler med de store virksomheder.Samarbejdet mellem Væksthusene og private rådgivere styrkes i form af en samlet initiativpakke.Der er bl.a. oprettet en pulje på 30 mio. kr., hvor nye og mindre virksomheder med vækstpotentialekan få medfinansieret deres køb af privat rådgivning.ADGANG TIL KAPITALVækstfonden har fået en midlertidig statsgaranteret låneadgang på 500 millioner kr. i perioden2009-2011. Statsgarantien skal sikre, at Vækstfonden kan opretholde en moderat investeringsaktivi-tet under den finansielle krise.Som led i den aktuelle krise har Folketingets partier vedtaget en midlertidig udskydelse af kredit- ogangivelsesperioderne for indbetalinger af moms og A-skat. Herved får virksomheder mulighed for atråde længere over beløbene. Udskydelsen for afregningsfristen har virkning per 25. februar 2009.Folketinget har d. 19. december 2008 vedtaget en udvidelse af etableringskontoordningen med ensåkaldt iværksætterkonto, så indskud på en iværksætterkonto også kan fradrages i topskatten. Ord-ningen har virkning fra og med indkomståret 2009. Se http://www.startvaekst.dk/etableringskonto.

272

APPENDIKS 2 - NYE INITIATIVERAPPENDIKS 2 – NYE INITIATIVER

13. IVÆRKSÆTTERE, fortsatADMINISTRATIONRegeringens plan for afbureaukratisering af det erhvervsrettede område (LET Administration) inde-holder en række initiativer, der samlet giver virksomhederne 4 mia. kr. i årlige administrative lettel-ser. Et af fokusområderne er bedre vilkår for opstart og drift af nye virksomheder, hvor der bl.a. vilske en sammenlægning af virksomheds- og momsregistreringen samt en lempelse af revisionsplig-ten. Se desuden http://www.eogs.dk/sw48608.asp.IVÆRKSÆTTERKULTURDanmark deltog i Global Entrepreneurship Week i 2008, som var et globalt initiativ med fokus påiværksætteri. Erhvervs- og Byggestyrelsen koordinerede den nationale kampagne, hvor der blev af-holdt mere end 100 arrangementer på såvel nationalt som regionalt niveau. Danmark deltager lige-ledes i dette års Global Entrepreneurship Week, der afholdes i november 2009. Se i øvrigthttp://www.uge47.dk/Økonomi- og Erhvervsministeriet bidrager i løbet af 2009 til den samlede danske indsats i EU-åretfor kreativitet og innovation. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling samt Kulturmini-steriet deltager desuden i planlægningen af nye initiativer, der bl.a. er målrettet iværksætteri.SÆRLIGE MÅLGRUPPERDer er igangsat en kampagne for at skabe mere succesfulde ejerskifter. Erhvervs- og Byggestyrelsenkoordinerer arbejdet i samarbejde med en bred gruppe af erhvervslivets aktører. Kampagnen inde-holder en række tiltag for købere og sælgere af virksomheder, fx øget fokus på systematisk arbejdemed exitstrategi.Læsmerepå:http://www.ebst.dk/publikationer/ivaerksaettere/Ejerskifte/Ejerskifte_-_Din_virksomheds_fremtid/index.htm.NY SELSKABSLOVI maj 2009 blev regeringens forslag til ny lov om aktie- og anpartsselskaber vedtaget. Den nye lovbetyder bl.a., at der fremover som udgangspunkt kun skal skaffes 80.000 kr. for at stifte et anparts-selskab mod tidligere 125.000 kr. Ledelsen skal stadig sikre, at selskabet har tilstrækkelig kapital tilde løbende forpligtelser. Ændringen vil gøre det lettere at starte virksomhed i selskabsform - særligtfor mindre erhvervsdrivende - uden at der dog slækkes på kravet om, at ledelsen i ethvert kapitalsel-skab er forpligtet til stedse at vurdere den økonomiske situation og sikre, at det tilstedeværende ka-pitalberedskab er forsvarligt. Læs mere på: www.oem.dk.

273

APPENDIKS 2 - NYE INITIATIVER

14. VELFUNGERENDE FINANSIELLE MARKEDERLOV OM SIKRING AF FINANSIEL STABILITET (BANKPAKKE I)�Lov om finansiel stabilitet blev vedtaget den 10. oktober 2008. Loven indebærer, at staten spænderet sikkerhedsnet ud, så alle simple kreditorer har fuld sikkerhed for deres tilgodehavender i pengein-stitutter i Danmark (Medlemmerne af Det Private Beredskab). Det skal sikre den finansielle stabili-tet ved at bidrage til, at pengeinstitutterne vil låne likviditet ud til hinanden. Den finansielle sektor(Det Private Beredskab) bidrager med op til 35 mia. kr. svarende til 2 pct. af BNP. Ordningen løberindtil den 30. september 2010. Med loven er der oprettet et statsligt aktieselskab Finansiel StabilitetA/S, der skal tage sig nødlidende pengeinstitutter med henblik på at sikre, at simple kreditorer ikkelider tab. Læs mere på www.oem.dk.INITIATIVER PÅ PENSIONSOMRÅDET�Den 31. oktober 2008 blev Økonomi- og Erhvervsministeriet og Forsikring & Pension enige om enaftale om finansiel stabilitet på pensionsområdet, der indeholdt en række initiativer, der skal bidragetil, at pensionsopsparere ikke lider unødige tab som følge af den finansielle krise. Unormale mar-kedsforhold havde bragt forsikrings- og pensionsselskaberne i en situation, hvor de kunne blivetvunget til at sælge ud af danske realkreditobligationer, og et stort frasalg af realkreditobligationerville kunne få alvorlige konsekvenser for pensionsopsparere og boligejere i form af faldende kurserog stigende renter. Med henblik på at sikre markedsstabilitet og forebygge systematiske frasalg afdanske realkreditobligationer indeholdt aftalen blandt andet en midlertidig justering af den løbetids-afhængige diskonteringssats (rentekurve), således at udviklingen i realkreditrenterne i et vist omfangafspejles i diskonteringssatsen. Læs mere på www.oem.dk.AFTALE OM EN KREDITPAKKE (BANKPAKKE II)�Den 18. januar 2009 indgik flertal af Folketingets partier en aftale om en kreditpakke. Ifølge aftalenkan solvente banker søge om statsligt kapitalindskud i form af hybrid kernekapital, således at de harmanøvrerum til at medvirke til kreditgivning til sunde virksomheder og husholdninger.Det statsligekapitalindskud gives som hybridkernekapital, dvs. som et lån, der skal forrentes og tilbagebetales.Renten på de statslige kapitalindskud vil blive fastsat individuelt for hvert penge- og realkreditinsti-tut på baggrund af kriterier, der afspejler risikoen ved at yde lånet. Læs mere på www.oem.dk.�Senest er der sket en tilpasning i valgmulighederne for det statslige kapitalindskud, så børsnoteredebanker mod betaling kan aftale en konvertering af hybrid kernekapital til aktiekapital under forud-sætning af, at aktielofter og ejerskabsbegrænsninger ophæves. Udgangspunktet for Staten som akti-onær er fastlagt i selskabslovgivningen og de anbefalinger om god selskabsledelse fra 2004, der erudarbejdet i forhold til private børsnoterede selskaber.�Som led i aftalen omkring kreditpakken justeres lov om finansiel stabilitet. For at understøtte over-gangen til tiden efter den generelle statsgaranti kan penge- og realkreditinstitutter søge om individu-el statsgaranti på ny ikke-efterstillet, usikret gæld. Kreditinstitutter kan ansøge om statsgaranti pålån, der udstedes senest den 31. december 2010. Finansiel Stabilitet A/S administrerer den individu-elle statsgaranti..�Ved udløbet af den statslige garantiordning pr. 30. september 2010 vil indskyderne i stedet bliveomfattet af en forhøjet indskydergaranti på 100.000 € (ca. 750.000 kr.).�Tilsynet med pengeinstitutterne er blevet styrket ved, at Finanstilsynet med bankpakken fik tilført10 mio. kr. til et styrket tilsyn med pengeinstitutterne, og med kreditpakken fik tilført yderlig 15mio. til mindst en gang årligt at gennemgå solvensbehovet i alle kreditinstitutter på nær de aller-mindste.�Krav til kreditinstitutterne om, at deres individuelle solvensbehov fremover skal offentliggøres.OPFØLGNING PÅ SDO-LOVGIVNINGEN�Effekterne af SDO-lovgivningen, der blev indført i 2007, skal analyseres medio 2009 med henblikpå at undersøge, hvordan forbrugernes muligheder for boligfinansiering samt konkurrenceforholde-ne ved boligfinansiering er blevet påvirket.

274

APPENDIKS 2 - NYE INITIATIVERAPPENDIKS 2 – NYE INITIATIVER

15. EFFEKTIV OFFENTLIG SERVICE OG REGULERINGKVALITETSREFORM�Med finanslovsaftalen for 2008 blev der afsat 10 mia. kr. til initiativer vedrørende (a) uddannelse afmedarbejdere og ledere og udvikling af mere attraktive arbejdspladser, (b) mere sammenhængendeservice, og (c) kvalitetsudvikling og afbureaukratisering. Derudover er der med fonden for ar-bejdskraftsbeparende teknologi afsat en pulje på 3 mia. kr. i 2009-2015 til medfinansiering af inve-steringer i arbejdskraftbesparende teknologi og nye arbejds- og organisationsformer i den offentligesektor. Formålet er at frigøre ressourcer til mere borgernær service og omsorg gennem brug af nyteknologi og en smartere organisering, fx nye rengøringsteknologier og telemedicin. Se mere:www.abtfonden.dk.�I aftalerne om den kommunale og regionale økonomi for 2009 indgår tiltag til udmøntning af de 25mia. kr. til investering i ny sygehusstruktur og 22 mia. kr. til medfinansiering af løft af kommuner-nes fysiske rammer for børn og unge på dagtilbudsområdet, i folkeskolen og vedrørende idrætsfaci-liteter samt på ældreområdet, som regeringen har afsat med kvalitetsfonden i perioden 2009-2018.Se mere: www.fm.dk.�For at skabe muligheder for bedre borgernær service i kommunerne indgik regeringen og KL i 2008en aftale om frigørelse af ressourcer hertil i 2009-2013. Det fremgår af aftalen, at kommunerne kanomstille aktiviteter svarende til et råderum på 1 mia. kr. i 2009 stigende til 5 mia. kr. i 2013 gennemomprioriteringer og bedre ressourceudnyttelse. På nogle områder kræver en realisering af dette po-tentiale et aktivt samarbejde mellem staten og kommunerne. Derfor vil regeringen sammen med KLudarbejde konkrete forslag til statslige tiltag, der kan bidrage til at frigøre ressourcer i kommunernesvarende til ½ mia. kr. i 2010 stigende til 2½ mia. kr. i 2013. Se mere: www.fm.dk.DIGITALISERINGSSTRATEGI�Version 2 af borger.dk indeholder første udgave af ’Min side’, som giver et personligt overblik overborgerens engagement med det offentlige, fx oplysninger om bolig og skat. ’Min Side’ vil løbendegøre flere offentlige data tilgængelige for borgeren. Samtidig lanceres den såkaldte NemLogin påborger.dk, hvor borgeren kan modtage information og få adgang til løsninger fra flere forskelligemyndigheder uden at skulle logge på flere gange. Se mere: www.borger.dk�Som et skridt imod regeringens e2012-målsætning om fuld digital selvbetjening af indberetningerfra erhvervslivet til det offentlige har regeringen taget initiativ til at gøre 21udvalgte digitale indbe-retningsordninger for erhvervslivet obligatoriske i 2010 og 2011. De har hver især over 10.000 årli-ge indberetninger og rummer derfor et markant effektiviseringspotentiale i det offentlige og i er-hvervslivet. Regeringen, KL og Danske Regioner er blevet enige om udvikling, implementering ogdrift af en ny digital signatur, der vil give borgere og virksomheder en mere brugervenlig, sikker ogfleksibel adgang til digitale services på tværs af såvel den offentlige som den private sektor. Somnoget nyt sikrer aftalen en fælles løsning med finanssektoren, så signaturen kan anvendes både inetbankerne og til offentlige og private digitale services. Den nye digitale signatur er mobil og vilkunne anvendes fra alle computere med internetadgang. Se mere: www.digitalsignatur.dk.REGULERING OG ADMINISTRATIVE BYRDER.�Regeringen har i marts 2009 lanceret en afbureaukratiseringsplan med 37 konkrete initiativer, dervil lette de administrative byrder for erhvervslivet med ca. 4 mia. kr. årligt og betyde, at regeringensmål om at reducere de administrative byrder med op til 25 pct. i 2010 nås. Læs mere: www.oem.dk.�De 37 initiativer fordeler sig på henholdsvis 33 konkrete forenklingsinitiativer samt fire nye tværgå-ende redskabsinitiativer, der samlet set letter virksomhedernes hverdag markant. Initiativerne i afbu-reaukratiseringsplanen grupperes indenfor fire indsatsområder, der afspejler de sammenhænge,hvori virksomhederne typisk møder det offentlige. Et centralt element i afbureaukratiseringsplanener en udvidet indsats mod de såkaldte irritationsbyrder.�Vedtagelsen af regeringens forslag til ny lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) i maj2009 betyder en lettelse af de administrative byrder for virksomhederne på ca. 87 mio. kr. årligt.

275

APPENDIKS 2 - NYE INITIATIVER

16. SUND SAMFUNDSØKONOMIAFTALE OM FINANSLOVEN FOR 2009�Den 10. november 2008 er der indgået aftale om Finansloven for 2009, der samlet set indebærer enlempelig finanspolitik. Målt ved de såkaldte direkte provenuer udgør lempelsen ca. 1 pct. af BNP,mens finanseffekten er på 0,4 pct. af BNP i 2009, når der tages afsæt i finansloven for 2009. Det erbåde væksten i de offentlige udgifter og lavere skatter, der bidrager til at øge den økonomiske akti-vitet. Væksten i udgifterne skal bl.a. ses i lyset af de aftalte løft på sundhedsområdet og de borger-nære serviceområder i kommunerne, jf. økonomiaftalerne for 2009 med Danske Regioner og KL.Dertil kommer yderligere midler til forskning og uddannelse som led i globaliseringsstrategien og tilforbedring af kvaliteten i den offentlige sektor som led i kvalitetsreformen. De lavere skatter skalprimært ses i lyset af skattenedsættelserne i medfør af skatteaftalen fra 2007, der indfases i 2008 og2009, samt den kompenserende nedsættelse af den statslige bundskat i 2009 i lyset af forøgelsen afkommuneskatten i 2008, hvor beskatningen imidlertid samlet set også klart er sat ned.AFTALE OM EN GRØN TRANSPORTPOLITIK�Den 29. januar 2009 indgik regeringen en aftale om en grøn transportpolitik, som indeholder igang-sættelse og fremrykning af nye investeringer på transportområdet for 5 mia. kr. i 2009 og 2010sammenholdt med budgetteringen på finansloven for 2009.UDSKYDELSE AF KREDITTIDER FOR A-SKAT OG MOMS�Fristerne for indbetaling af A-skat udskydes med en måned fra februar 2009. Konsekvensen er, at destore virksomheder, som skal betale A-skat sidste bankdag i februar, kan udskyde betalingen tilmarts. Tilsvarende vil de små og mellemstore virksomheder, som skal indbetale A-skat for februarmåned den 10. marts, kunne udskyde betalingen til 14. april. Ordningen løber i 6 måneder. Hereftersker der en gradvis overgang til de normale kredittider henover 5 måneder – fra august til december.I praksis reduceres de forlængede betalingsfrister måned for måned med gennemsnitlig 6 dage.�Tilsvarende lempes indbetalingsfristerne vedr. moms. For større virksomheder, som betaler momshver måned, forlænges kredittiden med 30 dage i gennemsnit. For de mellemstore virksomhedermed kvartalsvis momsbetaling forlænges betalingsfristen gennemsnitlig med 20 dage.SKATTEREFORM: ”FORÅRSPAKKE 2.0 – VÆKST, KLIMA, LAVERE SKAT”�Regeringen og Dansk Folkeparti indgik den 1. marts 2009 en aftale om en skattereform, som fort-sætter linjen fra forårspakken fra 2004 og aftalen om lavere skat på arbejde fra 2007 med markantenedsættelser af skatten på arbejde, herunder at mellemskatten afskaffes, bundskatten sættes ned, ogindkomstgrænsen for topskat øges. Skattereformen indebærer, at skattenedsættelserne kommer hur-tigt i 2010 og 2011, mens finansieringen indfases gradvist frem til 2019.�Isoleret set reduceres indkomstskatten mv. med 29 mia. kr.Til gengæld hæves skatten på forureningog energiforbrug. Det giver alle en større tilskyndelse til at beskytte klima og miljø. Reformen er påsigt fuldt finansieret, opgjort som varig virkning.�Som led i skattereformen er der givet mulighed for udbetaling af de opsparede midler i Den SærligePensionsopsparing (SP-ordningen) i perioden fra 1. juni 2009 til 31. december 2009, hvilket skøn-nes at øge forbruget med ca. 9 mia. kr.�Skattereformen vurderes at styrke arbejdsudbuddet – og bidrage til opfyldelse af kravene i 2015-planen – svarende til ca. 19.000 fuldtidspersoner. Det øger de langsigtede vækstmuligheder i danskøkonomi og vil samtidig styrke de offentlige finanser med 5½ mia. kr. på længere sigt.AFTALE OM KOMMUNALE ANLÆGSINVESTERINGER�Regeringen og KL indgik den 16. marts 2009 en aftale, som giver kommunerne mulighed for atigangsætte yderligere investeringer for mindst 2 mia. kr. i 2009. Kommunerne er dermed ikke læn-gere bundet af den aftalte anlægsramme for 2009.PULJE TIL RENOVERING OG BYGNINGSARBEJDE�Der er etableret en pulje på 1½ mia. kr., hvorfra der i 2009 kan ydes tilskud til renovering og byg-ningsarbejde i helårsbeboelse – herunder til energibesparende foranstaltninger. Puljen sigter på at

276

APPENDIKS 2 - NYE INITIATIVERAPPENDIKS 2 – NYE INITIATIVER

16. SUND SAMFUNDSØKONOMI, fortsatstyrke beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren og vil samtidig bidrage til en generel modernise-ring af bygningsmassen – herunder også energibesparelser.AFTALE VEDR. DEN ALMENE SEKTORS STYRING OG FINANSIERING�For at understøtte igangsættelse af alment boligbyggeri er der den 26. marts 2009 indgået en aftaleom at gennemføre et større antal ændringer vedr. det almene boligbyggeri. De væsentligste er: 1) enny finansieringsmodel for nybyggeriet med en nedsat startleje, 2) indførelse af et energitillæg tilmaksimumsbeløbene, 3) en særlig forhøjelse af maksimumsbeløbene på 6 pct. for ungdoms- og fa-milieboliger i visse dele af landet og 4) en nedsættelse af den kommunale grundkapital fra 14 til 7pct. for alle boligtyper i 2009 og 2010.

277

APPENDIKS 3 - STATUS FOR REGERINGENS MÅL

1.APPENDIKS 3 - STATUS FOR REGERINGENS MÅLAPPENDIKS 2 – NYE INITIATIVER

Konkurrenceevneredegørelse 2009 er denfjerde i rækken af redegørelser, der overvågerudviklingen på alle de områder, der har be-tydning for Danmarks fremtidige velstand ogsammenhængskraft.1. VELSTAND

Nedenfor gives en status for regeringens mål.På nogle områder er det nødvendigt at inddra-ge en vifte af forskellige indikatorer for atkunne give en status.

Regeringens målDanmark skal have en stærk konkurrencekraft,så vi fortsat hører til blandt de rigeste lande iverden.

Måling i redegørelsenDanmarks velstand er faldet det seneste år, menDanmark fastholder fortsat en placering blandt de10 rigeste lande. Den høje velstand skyldes etrelativt højt produktivitetsniveau (BNP per ar-bejdstime), og navnlig at en stor del af befolknin-gen er aktive på arbejdsmarkedet. De senestedanske tal viser, at antallet af arbejdstimer perindbygger er steget fra 2007 til 2008. Derimodligger den danske produktivitetsvækst under gen-nemsnittet i OECD, og der har været et fald iproduktiviteten fra 2007 til 2008.

2. KLIMA OG MILJØ

Regeringens målDanmark på lang sigt skal være 100 pct. uaf-hængig af fossile brændsler. Målet betyder, atDanmark bliver mindre afhængig af fossilebrændsler fremover, og at vi reducerer det nu-værende energiforbrug uden at lægge låg på denøkonomiske vækst.

Måling i redegørelsenFra 1990 til 2007 er Danmarks udledning af driv-husgasser faldet med knap 4 pct. Faldet er større,hvis der tages højde for, at importen af el varekstraordinær stor i 1990 og CO2-udledningen fraden danske elsektor tilsvarende lav. Korrigeret forudsving i nettoeksporten af el mv. har der været etgradvist og stabilt fald i den samlede drivhusgas-udledning siden 1990, dog med en svag stigningfra 2005 til 2007.Faldet i drivhusgasudledningen er sket på trods afden samtidige økonomiske vækst i perioden. Derudledes i dag en tredjedel mindre CO2og andredrivhusgasser i forhold til den økonomiske aktivi-tet end i første halvdel af 90’erne.Energiintensiteten, det vil sige den mængde ener-gi, der bruges til at producere en given mængdevarer og tjenester, er faldet 40 pct. siden 1980.Faldet fortsatte fra 2006 til 2007.

281

APPENDIKS 3 - STATUS FOR REGERINGENS MÅL

2. KLIMA OG MILJØ, fortsat

Regeringens mål

Måling i redegørelsenBrugen af vedvarende energi i Danmark er mereend femdoblet siden 1980. I 2007 udgjorde ved-varende energi 17 pct. af det danske bruttoenergi-forbrug. Andelen af vedvarende energi steg medca. 1½ procentpoint fra 2006 til 2007. Danmark erdet OECD-land, hvor andelen af vedvarendeenergi er steget mest i perioden 1996 til 2006.

Det danske samfund skal udvikles på en miljø-mæssigt bæredygtig måde. Alle danskere skalhave mulighed for at leve i et sundt miljø medadgang til naturoplevelser.

På miljøområdet er landbrugets udledning afnæringsstoffer til vandmiljøet reduceret markantsiden 1985, hvor den første vandmiljøplan trådte ikraft. Fra 2006 til 2007 faldt udledningen svagt.Luftforureningen er også nedbragt gennem flereår som følge af lavere udledninger af skadeligestoffer. Udledningen af luftforurenende stofferfaldt yderligere fra 2006 til 2007. Det gjaldt navn-lig kvælstofoxider (NOx). Udledningen af NOxper indbygger er dog fortsat over gennemsnittet iOECD.

3. SAMMENHÆNGSKRAFT

Regeringens målDanmarks skal have en stærk sammenhængs-kraft, så vi fortsat har et trygt samfund udenstore skel.

Måling i redegørelsenDer er relativt små forskelle i løn og ledighedmellem kort- og langtuddannede i Danmark, ogder er ikke tegn på stigende forskelle. Danmark erdet land i OECD, hvor forskellene i de disponibleindkomster er mindst.Forholdsvis få har en relativ lav indkomst i Dan-mark og mobiliteten ud af lavindkomstgruppen erforholdsvis stor sammenlignet med de øvrige EU-lande.I de seneste år er arbejdsmarkedet blevet mereinkluderende overfor grupper, der tidligere havdesvært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Detbetyder, at færre personer oplever længerevarendesvag arbejdsmarkedstilknytning og indvandrerefra ikke-vestlige lande har fået en stadig stærkeretilknytning til arbejdsmarkedet.

282

APPENDIKS 3 - STATUS FOR REGERINGENS MÅLAPPENDIKS 2 – NYE INITIATIVER

3. SAMMENHÆNGSKRAFT, fortsat

Regeringens mål

Måling i redegørelsenDanmark ligger svagt i international sammenlig-ning, når det gælder integration af indvandrere påarbejdsmarkedet, hvilket skal ses i lyset af, atindvandrere med et lavt uddannelsesniveau her-under mange indvandrere fra ikke-vestlige lande,udgør en relativt stor andel af den danske indvan-drerbefolkning.. Placeringen er dog forbedret detseneste år.

4. ARBEJDSKRAFT

Regeringens målDen ustøttede beskæftigelse skal varigt øgesmed 20.000 personer fra 2007 til 2015 (Mod nyemål – Danmark 2015).

Måling i redegørelsenDe seneste opgørelser viser, at arbejdsmarkeds-deltagelsen er øget i Danmark det seneste år. Deter især de lidt ældre på arbejdsmarkedet, der harøget deres erhvervsdeltagelse, og dermed fortsæt-ter de seneste års positive trend.Arbejdstiden i Danmark er steget fra 2006 til2007. Udviklingen i arbejdstiden i Danmark harfrem til midten af 2008 været understøttet af degunstige konjunkturer.Målt i forhold til befolkningens størrelse lå antal-let af opholdstilladelser givet til beskæftigelse iDanmark i 2006 væsentligt under niveauet i en-gelsktalende lande som New Zealand, Australienog United Kingdom, men over niveauet i fx Nor-ge, Sverige og Nederlandene.Ser man på indkomstforholdene for de personer,der indvandrer til Danmark, er der i de seneste årsket en betydelig stigning i antallet af højereløn-nede indvandrere, om end fra et lavt niveau.

Den gennemsnitlige arbejdstid må ikke falde fra2007 til 2015 (Mod nye mål – Danmark 2015).

Der skal være lettere adgang til at komme tilDanmark for at arbejde (Mulighedernes sam-fund, Regeringsgrundlag 2007).

283

APPENDIKS 3 - STATUS FOR REGERINGENS MÅL

4. ARBEJDSKRAFT, fortsat

Regeringens målSygefraværet skal reduceres med 20 pct. fra2007 til 2015 (Mulighedernes samfund, Rege-ringsgrundlag 2007).

Måling i redegørelsenDet danske sygefravær lå i 2004 i midterfeltetblandt OECD-landene.Antal helårsmodtagere af sygedagpenge er øgetbetydeligt de senere år. Særligt fra begyndelsen af2006 til 3. kvartal 2007 er antallet af helårsmod-tagere af sygedagpenge øget betydeligt.Fra 2. til 4. kvartal 2008 er der sket et fald i antal-let af sygedagpengemodtagere. Det afspejler bl.a.,at arbejdsgiverne fra og med juni 2008 ikke fårrefusion for de første 21 dages sygdom mod tidli-gere 15 dage. Dermed optræder 16. til 21. syge-dag ikke i sygedagpengestatistikken i anden halv-del af 2008.

5. FLEKSIBELT ARBEJDSMARKED

Regeringens målStyrke arbejdsmarkedspolitikken, herunder ef-fektivisere aktiveringsindsatsen med fokus på atsikre motivationen til at søge arbejde og opkva-lificering af dem, der har behov. (Mod nye mål– Danmark 2015)

Måling i redegørelsenRådigheden blandt ledige er steget betydeligtsiden 2001, og næsten 80 pct. af de ledige stodved udgangen af 2008 til rådighed for arbejds-markedet.Aktiveringsgraderne har ligget på et højere ni-veau i 2008 end i de foregående år. Det gælderbåde for ledige med kort og lang anciennitet idagpengesystemet. De højere aktiveringsgraderskyldes fremrykningen af tidspunktet for ret ogpligt til aktivering for 30-59-årige dagpengemod-tagere, og at dagpengemodtagere fra 2008 skalfuldtidsaktiveres efter 2½ års ledighed.Danmark er i den seneste opgørelse fra 2008 detførende EU-land med hensyn til deltagelse ivoksen- og efteruddannelse. Det gælder både forufaglærte og for grupper med et højere uddannel-sesniveau.I efteråret 2009 udkommer en opdateret udgaveaf pjecen "Mål for voksen og efteruddannelse -aktivitet og effekt", hvor der indgår en indikator,som vil kunne belyse kursisternes oplevede ud-bytte af voksen- og efteruddannelse. Indikatorenbygger på tal fra arbejdskraftundersøgelsen.

Alle skal uddanne sig hele livet, og voksen- ogefteruddannelsesindsatsen skal være effektiv ogfleksibel samt understøtte gode jobmulighederfor den enkelte, en god konkurrenceevne i virk-somheden og høj beskæftigelse og velstand isamfundet

284

APPENDIKS 3 - STATUS FOR REGERINGENS MÅLAPPENDIKS 2 – NYE INITIATIVER

6. FOLKESKOLEN

Regeringens målDanmark skal have verdens bedste folkeskole.Folkeskolen skal give eleverne faglige kundska-ber og færdigheder, fremme kreativitet og selv-stændighed samt forberede til videre uddannel-se.

Måling i redegørelsenDe 15-årige danske elever ligger på niveau medgennemsnittet for OECD-landene i læsning ognaturfagene. I matematik ligger færdighederne etstykke over gennemsnittet, men uden for topfem. Danske elever har en positiv holdning tilsamarbejde, og færdighederne i problemløsningligger over OECD-gennemsnittet. De danskeelever vurderes på baggrund heraf at være for-holdsvis kreative og selvstændige sammenlignetmed OECD-gennemsnittet.Ca. 78 pct. af eleverne i 9. og 10. klasse, påbe-gyndte i 2007 en ungdomsuddannelse i umiddel-bar forlængelse efter folkeskolen. Andelen harligget relativt stabil over en årrække.

Eleverne i folkeskolen skal være blandt verdensbedste inden for de fire grundlæggende fagom-råder: Læsning, matematik, naturfag og engelsk.

I OECD’s PISA-undersøgelse fra 2006 liggerdanske elever nr. 15, 10 og 18 i hhv. læsning,matematik og naturfagene. En undersøgelseblandt otte europæiske lande viser, at danskeelevers engelskkundskaber ligger fjerde bedst.Danmark har relativt få elever med højt kompe-tenceniveau, og kompetenceniveauet blandt destærkeste elever er ikke på niveau med de bedsteOECD-lande. Der er dog relativt få svage eleveri Danmark, og de svageste elever har et relativthøjt kompetenceniveau sammenlignet med desvageste elever i andre OECD-lande.Udover faglige kvalifikationer, herunder kend-skab til fremmedsprog, forudsætter dette kend-skab til og forståelse for andre landes kulturer.Det er ikke muligt at måle sidstnævnte i dag.

Alle elever skal have gode faglige færdigheder.De dygtigste skal være på niveau med de bedstei andre lande. Og niveauet hos de svageste ele-ver skal hæves.

Folkeskolen skal sikre, at alle unge får kundska-ber og færdigheder, der kvalificerer dem til atdeltage aktivt i en globaliseret verden.

285

APPENDIKS 3 - STATUS FOR REGERINGENS MÅL

7. UNGDOMSUDDANNELSERNE

Regeringens målMindst 85 pct. af alle unge skal gennemføre enungdomsuddannelse i 2010 og mindst 95 pct. i2015.

Måling i redegørelsenGivet adfærden i uddannelsessystemet i 2007 vilknap 80 pct. af en ungdomsårgang gennemføreen ungdomsuddannelse. Det er et mindre fald iforhold til 2006. Herudover vil godt 4 pct. fuld-føre en videregående udannelse uden først athave gennemført en ungdomsuddannelse. Samletset vil knap 84 pct. af en ungdomsårgang gen-nemføre mindst en ungdomsuddannelse.Høj tilgang til ungdomsuddannelserne, godebeskæftigelsesmuligheder og overgang til vide-regående uddannelse tyder på høj kvalitet. Om-vendt kan relativt lave gennemførelsesprocentervære tegn på det modsatte. Kun omkring halvde-len af de, der påbegynder en erhvervsrettet ung-domsuddannelse, gennemfører.Knap 5 pct. af de elever, der gennemfører enerhvervsuddannelse uden først at have gennem-ført en studiekompetencegivende ungdomsud-dannelse, påbegynder inden for godt to år envideregående uddannelse. Andelen har væretnogenlunde uændret de seneste år.Der blev indgået ca. 2.100 aftaler om ny mester-lære i 2007. Det er en stigning på omkring 500 iforhold til 2006. Samtidig blev der indgået om-kring 800 aftaler om erhvervsgrunduddannelse(egu).

Ungdomsuddannelserne skal være attraktive, ogkvaliteten skal være i top.

Erhvervsuddannelserne skal udfordre de dygtig-ste elever og give dem muligheder for videreuddannelse. Samtidigt skal erhvervsuddannel-serne rumme realistiske uddannelsestilbud tilelever med svage faglige forudsætninger.

De gymnasiale uddannelser skal give elevernegode faglige og almene kompetencer, så flerekan gennemføre en videregående uddannelse.

Næsten to tredjedele af de almengymnasialestudenter fra årgang 2005 påbegyndte en videre-gående uddannelse inden for de godt to år efter.Blandt de erhvervsgymnasiale studenter var dettetilfældet for lidt over halvdelen. Andelen er sti-gende for begge grupper.God sammenhæng i uddannelsessystemet vilbetyde stigende overgangsfrekvenser til videreuddannelse, lavere frafald, færre omvalg oghøjere gennemførelsesprocenter på ungdomsud-dannelser og videregående uddannelser, se oven-for.

Der skal være god sammenhæng i uddannelser-ne fra folkeskole til ungdomsuddannelser og fraungdomsuddannelser til videregående uddannel-ser.

286

APPENDIKS 3 - STATUS FOR REGERINGENS MÅLAPPENDIKS 2 – NYE INITIATIVER

8. VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

Regeringens målMindst 50 pct. af en ungdomsårgang skal gen-nemføre en videregående uddannelse i 2015.

Måling i redegørelsenGivet adfærden i uddannelsessystemet i 2007 vilknap 45 pct. af en ungdomsårgang gennemføreen videregående uddannelse. Det er lidt mindreend året før.I 2007 gennemførte ca. 15, 7 og 12 pct. af denyuddannede en uddannelser inden for hhv.teknik, natur og sundhed. Andelen er samlet setuændret i forhold til de nyuddannede fra 2006.Danske studerende bliver senere færdige medderes uddannelse end studerende i andre lande.Den typiske alder ved færdiggørelsen af en vide-regående uddannelse er dog faldet det seneste år.Det gælder alle typer af videregående uddannel-ser, men faldet har været særlig udtalt for uni-versitetsbachelorer.Der er behov for at udvikle indikatorer til belys-ning af kvaliteten af uddannelserne. I maj 2007blev der etableret et dansk akkrediteringssystem,som indebærer, at akkreditering bliver en forud-sætning for godkendelse af nye og eksisterendeuddannelsesudbud. På baggrund af akkredite-ringssystem vil det på sigt blive muligt at udvik-le indikatorer for kvaliteten af uddannelserne.Der er generelt høj beskæftigelse blandt nyud-dannede med en kort eller mellemlang videregå-ende uddannelse.

Flere unge skal tage en uddannelse inden forteknik, natur og sundhed.

Unge, der tager en videregående uddannelse,skal på længere sigt som hovedregel være fær-dige, når de er omkring 25 år.

Kvaliteten af de korte og mellemlange videregå-ende uddannelser skal kunne måle sig med debedste i verden og have et indhold, som svarertil samfundets behov.

Universitetsuddannelserne skal være af høj kva-litet og have et indhold, som dækker samfundetsbehov for arbejdskraft med en forskningsbaseretuddannelse.

Der er blandt andet høj beskæftigelse blandtnyuddannede revisorer (cand.merc.aud.), læger,maskinmestre og polititjenestemænd. Til gen-gæld er beskæftigelsen relativt lav for fx kandi-dater med en uddannelse i designDer er behov for at udvikle indikatorer til belys-ning af kvaliteten af universitetsuddannelserne,se ovenfor.

287

APPENDIKS 3 - STATUS FOR REGERINGENS MÅL

8. VIDEREGÅENDE UDDANNELSER, fortsat

Regeringens målAlle unge skal have en uddannelse med globaltperspektiv.

Måling i redegørelsenKnap 8.300 danskere studerede i udlandet istudieåret 2007/08, mens der var omkring15.300 internationale studerende i Danmark. Deter en stigning på hhv. 70 og 300 i forhold til åretfør.Antallet af internationale studerende på en helvideregående uddannelse i Danmark er stagne-ret i 2007 efter en årrække med kraftig vækst. I2007 var der ca. 8.100 internationale studerendepå en hel uddannelse i Danmark. Heraf udgjordede internationale studerende på de natur- ogsundhedsvidenskabelige uddannelser samt detekniske uddannelser sammenlagt 55 pct.

Det skal være mere attraktivt for højtkvalifice-rede udenlandske studerende og undervisere atkomme til Danmark.

Uddannelsesinstitutionerne og universiteterneskal udvikle attraktive faglige miljøer, så de kanbidrage til at tiltrække og fastholde højtkvalifi-ceret arbejdskraft og virksomheder i Danmark.

Universiteterne har oplevet en stigning i andelenaf udlændinge i ansøgerfeltet, herunder andelenaf kvalificerede ansøgere i perioden 2001 til2003 og 2004 til 2006.Derudover er antallet af danske nyoptagne ph.d.-studerende steget med over 300 ph.d.-studerende fra 2006 til 2007, hvor det samledeantal ph.d.-studerende udgjorde mere end 1.800,se kapitel 9.Danmark har oplevet en markant stigning i an-tallet af opholds- og arbejdstilladelser givet tilbeskæftigelse siden 2003. Ligeledes er sket enbetydelig stigning i antal opholdstilladelser, dergives via ordningerne under Jobplanen (tidligerejobkortordningen) siden 2003, se kapitel 4.Udenlandske virksomheders investeringer iDanmark steg med knap 3 pct. fra 2006 til 2007opgjort som andel af BNP, se kapitel 12.

288

APPENDIKS 3 - STATUS FOR REGERINGENS MÅLAPPENDIKS 2 – NYE INITIATIVER

9. OFFENTLIG FORSKNING OG UNIVERSITETER

Regeringens målDe offentligt finansierede udgifter til forskningog udvikling i 2010 skal nå op på 1 pct. af brut-tonationalproduktet. Det offentlige og de privatevirksomheder skal tilsammen bruge mindst 3pct. af bruttonationalproduktet til forskning ogudvikling i 2010.

Måling i redegørelsenBevillingerne til offentlig forskning og udvik-ling forventes i 2009 at udgøre ca. 0,96 pct. afBNP, hvilket er en stigning fra 0,90 pct. i 2008.I perioden 2009 til 2012 vil der blive udmøntetyderligere 4,2 mia. kr. til forskning og udvik-ling. De samlede offentlige og private udgiftertil forskning og udvikling i pct. af BNP er ifølge OECD steget fra 2,43 pct. af BNP i 2006til 2,7 pct. af BNP i 2007.Danmark ligger fortsat i top tre i OECD hvadangår antallet af publikationer per indbygger ogantallet af citationer per publikation. Udviklin-gen i Danmark viser en støt stigning på beggeparametre over en årrække.Erhvervslivets medfinansiering af offentligforskning og udvikling i Danmark er relativtlav og Danmark ligger i bunden af OECD hvadangår erhvervslivets medfinansiering af forsk-ning og udvikling. Danske virksomheder ogforskere er gode til at tiltrække midler fra EU’sforskningsbevillinger i 7. rammeprogram.Danmark ligger fortsat i midterfeltet hvad an-går nyttiggørelse af offentlige forskningsresul-tater. De kommercielle resultater af den offent-lige forskning i form af licens- og salgsaftalerhar været stigende siden 2002, men der harværet en mindre tilbagegang fra 2006 til 2007.De samlede indtægter er dog steget med 31 pct.i samme periode.Der er optaget over 300 nye ph.d.-studerendefra 2006 til 2007. I 2007 blev i alt optaget over1.800 nye ph.d.-studerende. Antallet af nyop-tagne ph.d.-studerende er steget støt siden2002.

Den offentlige forskning skal være nyskabende,og kvaliteten skal kunne måle sig med det bed-ste i verden.

Den offentlige forskning skal være relevant ogunderstøtte høj velstand og velfærd.

De danske universiteter skal skabe forskning iverdensklasse og være blandt de bedste i verdentil at omsætte forskningsresultater til nye tekno-logier, processer, varer og tjenester.

Antallet af ph.d.-stipendier skal øges til 2.400 i2010.

289

APPENDIKS 3 - STATUS FOR REGERINGENS MÅL

10. VIRKSOMHEDERNES FORSKNING, UDVIKLING OG INNOVATION

Regeringens målDanske virksomheder skal være blandt de mestinnovative i verden.

Måling i redegørelsenDer er sket et fald i andelen af innovative dan-ske virksomheder i perioden 2004 til 2006. Derhar imidlertid for samme periode været en stig-ning i andelen af omsætning, der stammer franyudviklede produkter. Danmark ligger fortsati top 5 i international sammenhæng, hvad angårantallet af nationale og europæiske patentan-søgninger per mio. danske indbygger.Dansk erhvervslivs investeringer i forskning ogudvikling er steget. I 2007 udgjorde privateinvesteringer 1,91 pct. af BNP. Danmark liggernummer 8 blandt OECD-landene.

Danmark fortsat skal være blandt de lande iverden, hvor de private virksomheder forsker ogudvikler mest. Den private sektor skal brugemindst 2 pct. af bruttonationalproduktet påforskning og udvikling i 2010.Danmark skal også være blandt de bedste landetil at omsætte nye forskningsresultater og videnpå universiteterne og i andre forsknings- oguddannelsesinstitutioner til nye teknologier,processer, varer og tjenester.

Udviklingen i Danmark er gået tilbage hvadangår samspillet imellem virksomheder oguniversiteter og Danmark placerer sig i interna-tional sammenligning under gennemsnittet. I2007 var omkring 40.000 personer beskæftigetmed forskning og udvikling i private virksom-heder. Danmark ligger fortsat i midterfeltet,hvad angår kommercialisering af offentligeforskningsresultater, jf. kapitel 9.

11. KONKURRENCE

Regeringens målI 2010 skal konkurrencen i Danmark være påhøjde med de bedste OECD-lande, og antallet afbrancher med konkurrenceproblemer skal værehalveret i forhold til antallet i 2001.

Måling i redegørelsenDet er vanskeligt at måle konkurrencen med ensamlet indikator. Derfor anvendes en rækkeforskellige indikatorer, der kan give et billedeaf konkurrencesituationen i Danmark. Samletset peger indikatorerne på, at der endnu er etstykke vej før konkurrencen er på niveau medde bedste OECD-lande.Danske priser korrigeret for moms, afgifter ogvelstand er højere end EU-9 gennemsnittet

290

APPENDIKS 3 - STATUS FOR REGERINGENS MÅLAPPENDIKS 2 – NYE INITIATIVER

11. KONKURRENCE, fortsat

Regeringens mål

Måling i redegørelsenFra 2000 til 2006 peger det danske konkurren-ceindeks på, at konkurrencen er forbedret bådebredt i økonomien og i brancherne med destørste konkurrenceproblemer.Antallet af brancher med konkurrenceproble-mer er faldet de seneste 7 år. I 2009 er derkonkurrenceproblemer i 34 brancher mod 64 i2001.Den gennemsnitlige overskudsgrad i danskevirksomheder ligger i midterfeltet blandt 19EU-lande.Kommuner og regioner i Danmark er genereltbedre end OECD-gennemsnittet til at integreremarkedsmekanismer i opgaveløsningen.Andelen af potentielle fritvalgsbrugere i Dan-mark, der benytter frit valg er steget gennem deseneste år. Omkring en fjerdedel af de potenti-elle brugere inden for praktisk hjælp bruger fritvalg.

I 2010 skal kommunerne konkurrenceudsætte26,5 pct. af opgaverne.

Kommunerne konkurrenceudsætter stadigtflere opgaver. I 2007 konkurrenceudsattekommunerne 23,7 pct. af alle de driftsopgaver,som kan konkurrenceudsættes.

12. ÅBENHED OVER FOR OMVERDENEN

Regeringens målDanske interesser skal varetages effektivt på denglobale scene – politisk, økonomisk, kulturelt ogkonkret for danske borgere og virksomheder.

Måling i redegørelsenAntal eksportforberedelsesforløb gennemførtmed henblik på at gøre SMV’er eksportparateer faldet svagt det seneste år.Til gengæld er antallet af rådgivningsopgavertil virksomheder om konkrete internationalise-ringsaktiviteter steget en smule.

291

APPENDIKS 3 - STATUS FOR REGERINGENS MÅL

12. ÅBENHED OVER FOR OMVERDENEN, fortsat

Regeringens målDet danske samfund skal have god indsigt i ogforståelse af andre lande og kulturer – også kul-turer, der er meget forskellige fra vores.

Måling i redegørelsenDanmark oplever i stigende grad samspil medandre lande og kulturer. Det sker blandet andetgennem stigende samhandel og øgede interna-tionale investeringer.I studieåret 2007/08 var der knap 8.300 danskestuderede i udlandet, mens der var. 15.300udlændinge, der studerede i Danmark. Det eren stigning i forhold til året før.

Udlandet skal have kvalificeret viden om Dan-mark og Danmarks særlige kompetencer.

Den internationale imageundersøgelse ”An-holt Nation Brand Index” indikerer, at kend-skabet til Danmark kan forbedres, og at mangehar et uklart billede af, hvad Danmark står for.Danmark var i efteråret 2007 placeret på en 15.plads blandt OECD-landene.

13. IVÆRKSÆTTERE

Regeringens målDanmark skal fortsat være blandt de europæiskelande, hvor der hvert år startes flest nye virk-somheder.Danmark skal i 2015 være blandt de lande i ver-den, hvor der er flest vækstiværksættere.

Måling i redegørelsenEtableringsraten i Danmark er blandt de høje-ste i Europa.

Danmark ligger i midterfeltet blandt OECD-lande, hvad angår andelen af store vækst-iværksættere. Antallet af vækstiværksættere iDanmark er i perioden fra 2003 til 2006 stegetmed mere end 30 pct. En fremskrivning indi-kerer, at fremgangen fortsætter i 2007 efter-fulgt af et mindre fald i 2008.

292

APPENDIKS 3 - STATUS FOR REGERINGENS MÅLAPPENDIKS 2 – NYE INITIATIVER

15. EFFEKTIV OFFENTLIG SERVICE OG REGULERING

Regeringens målDanske offentlige institutioner skal være blandtde mest innovative i verden. De skal have fokuspå at udvikle nye idéer, som kan omsættes tilbedre service for borgere og virksomheder

Måling i redegørelsenI dag findes der ikke egentlige målinger afinnovationskraften i den offentlige sektor.De foreliggende indikatorer viser imidlertid, atder er stor brugertilfredshed med den offentli-ge service, lave - og faldende - administrativebyrder og en effektiv digital forvaltning. Fxhar der siden 2001 været et fald i de admini-strative byrder på ca. 4,8 mia. kr. svarende tilen reduktion på 15 pct.I en undersøgelse af erhvervsreguleringen,ligger Danmark på en tredjeplads blandtOECD-landene. I undersøgelsen fremhævesDanmark særligt for at have en effektiv proce-dure og gode betingelser for opstart af virk-somheder. Samtidig viser undersøgelser, at deadministrative byrder (i pct. af BNP) i Dan-mark er blandt de laveste i Europa. I Danmarkudgør byrderne på nuværende tidspunkt ca. 27mia. kr. eller ca. 1,9 pct. af BNP. Det er lavereend Norge, Østrig, Storbritannien, Sverige ogTjekkiet, der bruger tilsvarende opgørelsesme-tode. I Nederlandene udgør byrderne 1,7 pct.af BNP.Brugertilfredshedsundersøgelser viser, at derer stor tilfredshed med den offentlige servicepå sundheds-, skole-, dagpasnings- og ældre-området.En undersøgelse fra 2006 viser, at de ansatte ifolkeskolen og daginstitutioner generelt vurde-rer, at de leverer en service af god kvalitet.

Danmark skal have den mest effektive erhvervs-regulering i EU. (Regeringsgrundlaget ”Mulig-hedernes samfund”, 2007)

Brugernes tilfredshed med den offentlige serviceskal være så høj som muligt på landets sygehu-se, plejehjem, i daginstitutioner osv.

Medarbejdertilfredsheden skal være høj på alleoffentlige arbejdspladser.(Bedre velfærd og større arbejdsglæde – Rege-ringens strategi for høj kvalitet i den offentligeservice, 2007)

293

APPENDIKS 3 - STATUS FOR REGERINGENS MÅL

16. SUND SAMFUNDSØKONOMI

Regeringens målSikre fortsat fremgang i velstand og velfærdmed høj beskæftigelse, styrket offentlig service,skattestop og lavere skat på arbejde.Sikre en holdbar linje i finanspolitikken, så derogså er finansiering af velfærdssamfundet pålængere sigt.Sikre gode økonomiske strukturer, som tilskyn-der til arbejde og yde en ekstra indsats, tage enuddannelse, investere og spare op.Sikre en stabilitetsorienteret økonomisk politik,som understøtter den danske fastkurspolitik ogsikrer mod perioder med høj ledighed..

Måling i redegørelsenDe offentlige finanser er grundlæggende sun-de. ØMU-gælden er nedbragt betydeligt, ogden offentlige nettogæld var ved udgangen af2007 vendt til et offentligt nettotilgodehaven-de.I lyset af konjunkturnedgangen og foråretsdiskretionære finanspolitiske lempelser ventesen svækkelse af de offentlige finanser i dekommende år.I 2015-planen indgår et finanspolitisk mål om,at den strukturelle offentlige saldo skal udgøremellem � og 1� pct. af BNP frem mod 2010og mindst være i balance i de efterfølgende årfrem til 2015.I lyset af hastigheden og dybden af den globalekrise planlægges med Forårspakke 2.0 efter enprofil for udviklingen i den strukturelle saldo,der giver mulighed for midlertidige lempelserpå kort sigt for at understøtte vækst og beskæf-tigelse. Det centrale hensyn er at sigte påmindst balance på den strukturelle saldo i2015.Profilen for den strukturelle saldo skal ses isammenhæng med, at skattereformen i Forårs-pakke 2.0 bidrager til at realisere det overord-nede mål om finanspolitisk holdbarhed i 2015-planen.Kravet i 2015-planen for at sikre fuld finans-politisk holdbarhed er, at der frem mod 2015gennemføres strukturreformer, der varigt styr-ker de offentlige finanser med 14 mia. kr.Skattereformen skønnes samlet set at styrke deoffentlige finanser varigt med ca. 5½ mia. kr.,og indfrier dermed 40 pct. af strukturkravet i2015-planen.Der følges op på målopfyldelsen i 2015-planenmindst en gang om året i forbindelse med deårlige konvergensprogrammer til EU.

294