ERU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 233: Grundnotat vedr. alternative investeringsfonde, KOM(2009)0207

ResuméKommissionen har fremsat forslag til direktiv om forvaltere af alternativeinvesteringsfonde og om ændring af direktiverne 2004/39/EF og2009/…/EF. Forslaget indeholder en regulering af de forvaltere (admini-strationsselskaber), der markedsfører og administrerer alternative investe-ringsfonde.Ved investeringsfonde forstås i forslaget enhver form for investeringsen-hed eller investeringsfællesskab uanset den benyttede juridiske samar-bejdsform. Alternative investeringsfonde omfatter ikke alene kapitalfondeog hedgefonde, men også alle andre former for fællesskaber, hvor flereforetager investeringer i fællesskab.Ved administrationsselskab forstås et selskab, der gennemfører alle for-retningsmæssige dispositioner i en investeringsenhed og optræder dermedsom ”direktion” i enheden på grundlag af indgåede aftaler, vedtægter el.tilsvarende.Direktivet indeholder blandt andet bestemmelser om godkendelse og au-torisation af administrationsselskaber samt åbenhed om centrale økono-miske forhold i de alternative investeringsenheder.Forslaget indeholder også regler om et fælles-europæisk samarbejde omtilsyn med administrationsselskaber.De administrationsselskaber, som omfattes af direktivet, er ikke i forvejenunderkastet EU regulering. Det er således tale om en udvidelse af EU re-guleringen. I nogle lande er nogle typer af administrationsselskaber alle-rede i dag underkastet en særlig national regulering.Det foreslås endvidere, at to direktiver ændres som følge af det nye direk-tiv. Direktiv 2004/39/EF (MiFID-direktivet) foreslås ændret, således at enværdipapirhandler ikke kan udføre tjenesteydelser med andele i alternati-ve investeringsenheder som ren ekspedition uden samtidig at rådgivekunderne. Direktiv 2009/../EF (Det nye UCITS-direktiv) foreslås ændret,således at Kommissionen skal kunne udstede gennemførelsesbestemmel-

ser, der afgrænser hvilke værdipapirer, der er udstedt på grundlag af lån,som UCITS-institutter kan investere i.1. Baggrund og indholdKommissionen fremlagde den 30. april 2009 et forslag til direktiv om for-valtere af alternative investeringsfonde.Begrebet fond dækker på dansk over en særlig selskabsretlig konstrukti-on. I dette notat benyttes betegnelsen ’investeringsenhed’ i stedet for, idetdenne betegnelse er bredere og dækker netop over det af direktivforslagetønskede anvendelsesområde.Kommissionen anfører, at den finansielle krise har afsløret en række svag-heder i det finansielle system og demonstreret, at risici, som opstår i en delaf det finansielle system, hurtigt kan blive overført til andre dele. Overførselaf risici kan medføre finansiel uro, som kan have alvorlige konsekvenser foralle markedets aktører og for markedets stabilitet.Forslaget skal forbedre overvågning og tilsyn med tilsynsmæssige (systemi-ske) risici på både mikro- og makroniveau, forbedre investorbeskyttelse,forbedre markedets effektivitet og integritet, øge gennemsigtigheden vedopnåelse af kontrol i selskaber og fjerne uheldige konsekvenser for selska-ber, der kontrolleres af alternative investeringsenheder.Forslaget er en del af Kommissionens program om at indføre regulering forog tilsyn med alle aktører og aktiviteter, som kan medføre betydelige risicifor stabiliteten på det finansielle marked. En nærmere regulering af alterna-tive investeringsenheder har været efterlyst i bl.a. den såkaldte Larosiere-rapport1og af G20-landene, IOSCO (den globale sammenslutning af værdi-papirtilsynsmyndigheder), Det Finansielle Stabilitets Forum, Rasmussen-betænkningen fra Europa-Parlamentet2og i det danske indspil om åbenhedog ansvarlighed på kapitalmarkederne i Europa, som regeringen sendte tilKommissionen den 28. november 2008.Hidtil har administrationsselskaber for alternative investeringsenheder i Eu-ropa som udgangspunkt ikke været omfattet af nogen særlig EU-regulering.I den udstrækning der har været en særlig regulering, har der været tale omnationale selskabs- og tilsynsbestemmelser, suppleret med branchestandar-der. Kommissionen mener, at national og usystematisk regulering har vistsig at være utilstrækkelig. Den har ikke taget højde for alle de risici, der erforbundet med de alternative investeringsenheders virksomhed, herunder ef-fekterne af, at deres aktiviteter ikke alene er koncentreret til ét land eller étmarked.

Formålet med forslaget er at etablere en fælles regulering for administratio-nen af alternative investeringsenheder. Dette skal beskytte investeringsen-hedernes interessenter, som investorer og andre markedsdeltagere. Regule-ringen skal også medvirke til at sikre den finansielle stabilitet. Den skalsamtidig sikre ens vilkår for administratorerne i Europa og give dem mulig-hed for at operere i hele det indre marked.1.1 AnvendelsesområdetForslaget stiller krav om godkendelse af og tilsyn med alle administrations-selskaber i medlemslandene, som markedsfører og administrerer alternativeinvesteringsenheder til professionelle investorer i Europa. Dette gælder uan-set, hvor de alternative investeringsenheder er beliggende. Det afgørende er,at de markedsføres og administreres i Europa.Begrebet ’alternative investeringsfonde’ i direktivforslaget (heri benævnt’investeringsenheder’) omfatter alle investeringsfællesskaber, der ikke eromfattet af UCITS-direktivet (investeringsforeninger), hvad enten de er åb-ne eller lukkede for indskud. Det er også underordnet, hvilken juridisk formde har. Det vil sige, at der f.eks. kan være tale om aktieselskaber, komman-ditselskaber, interessentskaber og foreninger. Direktivforslaget omfatter så-ledes bl.a.:KapitalfondeHedge fondeSpecialforeningerFåmandsforeningerProfessionelle foreningerRåvarefonde / forskellige varianter af interessentskaberFonde, der investerer i fast ejendom”Infrastructure Funds”Øvrige former for ”investeringsfællesskaber”Direktivet har nogle minimumsgrænser således, at det ikke finder anvendel-se på administration af få og mindre alternative investeringsenheder. Direk-tivet finder således ikke anvendelse på administratorer som:administrerer enheds-porteføljer, hvis samlede aktiver under for-valtning ikke overskrider en tærskelværdi på 100 mio. EUR ellerforvalter fonds-porteføljer, hvis samlede aktiver under forvaltning,ikke overskrider en tærskelværdi på 500 mio. EUR, når fondsporte-føljen består af fonde, som ikke har optaget lån til investering, ogder ikke kan gøres nogen indløsningsrettigheder gældende i en peri-ode på 5 år efter tidspunktet for oprettelsen af hver fond.

Forslaget giver medlemslandene mulighed for at give tilladelse til, at admi-nistrationsselskaber, som er hjemmehørende i lande udenfor EU, kan mar-kedsføre deres alternative investeringsandele i EU.Et administrationsselskab kan også delegere funktioner til virksomheder itredjelande, der har en regulering og et tilsyn, som er på højde med det i di-rektivet foreslåede.De alternative investeringsenheder, som administrationsselskabet admini-strerer, kan have hjemsted i såvel medlemslande som tredjelande. Der stillesikke krav til investeringsenhedens indretning eller om tilsyn med disse.Administratorer kan markedsføre deres alternative investeringsenheder tilprofessionelle investorer i hele EU, men ikke til private investorer. De en-kelte lande kan dog tillade, at produkterne også sælges til private.1.2 Betingelser for godkendelse og drift af administrationsselskabetForslaget stiller krav til administrationsselskabernes indretning, minimums-kapital og løbende drift, herunder regler om delegation, krav om uafhængigvurdering af de alternative investeringsenheders aktiver, udarbejdelse af års-rapporter samt krav om opbevaring af de administrerede investeringsenhe-ders værdipapirer i særskilte depoter i banker.Endvidere stiller forslaget krav om effektiv styring af risici, især operatio-nelle risici, likviditetsrisici, modpartsrisici, markedsrisici og risici forbundetmed short selling.1.3 Oplysningskrav i forhold til de professionelle investorerForslaget stiller krav til de oplysninger, som administrationsselskabet skalgive til de professionelle investorer både før investeringen og løbende. Detdrejer sig om:revideret årsrapport for den alternative investeringsenhed,investeringspolitik, herunder optagelse af lån til investering (gea-ring),beskrivelse af de aktiver, der investeres i,beskrivelse af de juridiske forpligtigelser, der følger af investerin-gerne,oplysninger om hvem der udfører direktivbundne opgaver for enhe-derne (depotbank, revisor, valuar m.fl.),oplysninger om delegation af administrations- og depotopgaver tiltredjemand,anvendte værdiansættelsesmetoder for aktiver og forpligtelser m.v.,styring af likviditetsrisiko,indløsningspolitik under både normale og usædvanlige forhold,alle direkte og indirekte gebyrer og udgifter i forbindelse med inve-steringen, oghvorvidt visse investorer har ret til særbehandling.

For hver investeringsenhed skal administrationsselskabet desuden jævnligtoplyse investorerne om ændringer i fondens likviditetsstyring og risikopro-fil samt det risikostyringssystem, som administrationsselskabet anvender tilat styre risiciene.1.4 Oplysningskrav i forhold til de kompetente myndighederForslaget stiller krav om, at der med regelmæssige mellemrum skal sendesindberetninger til de kompetente tilsynsmyndigheder i administrationssel-skabets hjemland. Det drejer sig om:beskrivelse af de markeder hvor administrator handler og hvilke in-strumenter administrator handler med,for hver investeringsenhed skal administrationsselskabet oplyse om:oenhedens primære risici og risikospredningoom andelen af fondens aktiver, som er sat til side på speciellebetingelser, fordi de er illikvide,oændringer i enhedens likviditetsstyring,oenhedens risikoprofil og det risikostyringssystem som admi-nistrationsselskabet anvender til at styre deres risici,oenhedens primære aktivkategorier, ogoom enheden anvender short sellingEndvidere skal administrationsselskabet indsende følgende dokumenter forhver enhed, som den administrerer:en revideret årsrapport, ogkvartalsvis fuldstændig liste over de fonde, administrationsselskabetadministrer.1.5Særligt vedrørende administration af enheder, der optager lån tilinvestering (gearing)Hvis et administrationsselskab administrerer en investeringsenhed, som sy-stematisk gør brug af låneoptagelse til finansiering af deres investeringer,skal administrationsselskabet oplyse investorerne om den maksimale låne-optagelse (gearing) og den aktuelle låneoptagelse for hver investeringsen-hed.Endvidere skal administrationsselskabet for hver enhed indberette den sam-lede låneoptagelse til de kompetente myndigheder og oplyse, hvorledes lå-nene er tilvejebragt. Herunder skal de oplyse navnene på de 5 største långi-vere.1.6Særligt vedrørende administration af enheder, der opnår en kon-trollerende ejerandel i selskaberHvis et administrationsselskab administrerer investeringsenheder, som er-hverver kontrollerende ejerandele i et selskab, skal administrationsselskabetinformere de andre aktionærer og medarbejderne i selskabet om investe-ringsenhedens hensigter med selskabet. Herfra er dog undtaget kontrolle-rende andele i små - og mellemstore virksomheder.

Direktivet anvender en ejerandel på 30 % for, hvornår der er tale om kon-trollerende ejerandele.1.7De kompetente myndigheders pligter i forhold til indrapportere-de oplysningerForslaget stiller krav om, at:de kompetente myndigheder anvender de indrapporterede oplysnin-ger til at identificere i hvilken grad låntagning bidrager til at opbyg-ge systemisk risiko i det finansielle system, eller om låntagningenforstyrrer markederne.de kompetente myndigheder skal stille de modtagne oplysninger tilrådighed for kompetente myndigheder i andre medlemslande.de kompetente myndigheder skal gennemføre regler, således atmyndighederne får adgang til at sætte grænser for størrelsen af denlåntagning, som administrationsselskabet kan anvende.de kompetente myndigheder skal kunne indføre midlertidige forbudmod at drive virksomhed.de kompetente myndigheder skal endelig indgå i et europæisk sam-arbejde.1.8 Markedsføring i forhold til private investorerDe enkelte lande kan give tilladelse til markedsføring af andele i dealternative investerinsgsenheder overfor private investorer. I denforbindelse kan myndighederne fastsætte supplerende krav tiladministrationsselskabet eller til enheden selv.Myndighederne skal løbende indberette til Kommissionen, hvilke typer afenheder de enkelte administrationsselskaber har fået tilladelse til atmarkedsføre til private, og hvilke supplerende krav myndighederne harstillet i forbindelse med markedsføringen.1.9 Information i forbindelse med opkøb af virksomhederDirektivet foreslår, at investeringsenheder/administrationsselskabet nårdenne er i stand til at udøve 30 % og derover af stemmerettighederne,skal give en række informationer i forbindelse med overtagelsen/opkøbetaf en virksomhed. Oplysningerne skal blandt andet stilles til rådighed foraktionærer og medarbejdernes repræsentanter (medarbejderne selv i detilfælde, hvor der ikke er medarbejderrepræsentanter).Informationerne der foreslås afgivet i forbindelse med overtagelse/opkøbaf en børsnoteret virksomhed er:de efter artikel 6 i overtagelsesdirektivets krævede oplysninger3,

Informationer der foreslås afgivet i forbindelse med overtagelse/opkøb afen ikke-børsnoteret virksomhed:identiteten på den investeringsenhed der alene, eller sammen meden anden investeringsenhed har nået grænsen på 30 %,udviklingsplanen – det vil sige hvad er investeringsenhe-dens/administrationsselskabets plan med virksomheden,politikken for forebyggelse og styring af interessekonflikter,politikken for ekstern og intern kommunikation.Direktivet indeholder desuden forslag til, at investeringsenhe-den/administrationsselskabet hvert år i årsberetningen skal afgive en ræk-ke oplysninger, for hver af de virksomheder den forvalter, herunder bl.a.:

angående den driftsmæssige og finansielle udvikling, fremlæggel-se af tallene for indtjening for hvert forretningssegment, oplysnin-ger om udviklingen i virksomhedens aktiviteter og finansielle an-liggender, vurdering af den forventede udvikling i aktiviteterne ogde finansielle anliggender, rapport om væsentlige begivenheder iregnskabsåret,angående de finansielle og andre risici, som minimum de finan-sielle risici, der er forbundet med kapitalstrukturen,angående ansatte, personaleomsætning, opsigelser, ansættelser,oplysninger om væsentlige afhændelser af aktiver.

Ovennævnte oplysninger skal også fremsendes til repræsentanter for ar-bejdstagerne.1.10 Særlige bestemmelser for selskaber, hvis aktier ikke længereoptages til handel på et reguleret markedKommissionen foreslår, at hvis en virksomheds aktier ikke længere opta-ges til handel på et reguleret marked som følge af erhvervelsen af 30 %og derover af stemmerettighederne i denne virksomhed, så skal bestem-melserne i direktiv 2004/109/EF (transparensdirektivet) dog fortsat an-den maksimale og minimale mængde kapitalandele, udtrykt i pro-cent eller antal, som tilbudsgiveren forpligter sig til at erhvervede kapitalandele, som tilbudsgiveren og personer, der handler iforståelse med denne, allerede måtte have i målselskabetalle de betingelser, der er knyttet til tilbuddettilbudsgiverens intentioner med hensyn til målselskabets og i givetfald det tilbudsgivende selskabs fremtidige virksomhed, bibeholdel-sen af arbejdspladser for personalet og ledelsen, herunder enhvervæsentlig ændring af ansættelsesvilkårene. Dette gælder især til-budsgiverens strategiske planer for disse selskaber og de sandsyn-lige konsekvenser for beskæftigelsen og driftsstedernefinansieringen af tilbuddet

vendes i to år efter tidspunktet for tilbagetrækningen på det reguleredemarked.Dette betyder, at børsnoterede virksomheder som overtages af en kapital-fond og derefter afnoteres, i 2 år vil skulle være omfattet af de sammekrav til åbenhed som børsnoterede virksomheder.1.11 Det danske indspil om åbenhed og ansvarlighed på kapital-markederne i EuropaDen danske regering sendte den 28. november 2008 en række forslag tilKommissionen om øget åbenhed og ansvarlighed på kapitalmarkederne iEuropa. Forslagene var aktualiseret af den finansielle krise, som afdæk-kede en række problemer på de finansielle markeder.De danske forslag fokuserede blandt andet på behovet for øget reguleringaf kapital- og hedge fonde, men omfattede herudover en række andreproblemstillinger. Der var i alt tale om 35 konkrete forslag.En række af de danske forslag indgår i Kommissionens forslag.2.Europa-Parlamentets holdningSom følge af nyvalget til Europa-Parlamentet vil behandlingen af forsla-get først starte i efteråret.3.NærhedsprincippetKommissionen anfører, at ifølge dette princip tages der kun lovgivnings-initiativer på fællesskabsplan, når de tilstræbte mål ikke i tilstrækkeliggrad kan opfyldes af medlemsstaterne alene på tilstrækkelig vis.Kommissionen anfører endvidere, at de aktiviteter, som udføres af admi-nistrationsselskaber for alternative investeringsinstitutter, påvirker inve-storerne, modparter og finansielle markeder i andre medlemsstater, ogderfor er de risici, som er forbundet med administrationsselskaber for al-ternative investeringsenheders aktiviteter ofte af grænseoverskridende ka-rakter. Den effektive overvågning af makro forsigtigheds risici og tilsynmed administrationsselskaber for alternative investeringsenheders aktivi-teter nødvendiggør derfor et fælles niveau af krav til informationer og re-gulering i hele EU. Direktivet udgør også et harmoniseret regelsæt for ensikker og effektiv markedsføring af alternative investeringsinstitutter overgrænserne, som ikke kan skabes nært så effektivt ved medlemsstaternesukoordinerede initiativer.På baggrund heraf mener Kommissionen, at direktivforslagene er i over-ensstemmelse med nærhedsprincippet. Regeringen er enig i denne vurde-ring.4.Gældende dansk retLov om investeringsforeninger, specialforeninger og andre kollektive inve-steringsordninger indeholder regler om administration af specialforeninger,

fåmandsforeninger, professionelle foreninger, hedgeforeninger og andrekollektive investeringsordninger. Loven indeholder bestemmelser om god-kendelse, organisation, drift og placeringsregler mv. for disse. Loven inde-holder ligeledes bestemmelser om, hvilke oplysninger disse foreninger skalgive til deres investorer, samt hvilke oplysninger der skal indberettes til Fi-nanstilsynet.Administrationsselskaber for specialforeninger, fåmandsforeninger, profes-sionelle foreninger, hedgeforeninger og andre kollektive investeringsord-ninger er reguleret i lov om finansiel virksomhed, som indeholder bestem-melser om administrationsselskabernes solvenskrav mv.Depotbanker for specialforeninger, fåmandsforeninger, professionelle for-eninger, hedgeforeninger og andre kollektive investeringsordninger er lige-ledes reguleret i lov om finansiel virksomhed, som indeholder bestemmelserom depotbankens forpligtigelser i forhold til opbevaring af værdipapirer ogandre finansielle instrumenter, køb og salg af disse mv.For så vidt angår investeringsenheder, der investerer i fast ejendom ogøvrige former for investeringsfællesskaber, er der tale om enheder, derkan være organiseret på forskellige måder selskabsretligt, og de vil derforvære underlagt forskellig selskabsretlig regulering.Disse virksomheder er ikke omfattet af andre bestemmelser, end andrevirksomheder med tilsvarende juridisk form og størrelse. Der eksisterersåledes i dansk ret ingen særlige regler for f.eks. kapitalfonde. Regulerin-gen retter sig således alene mod investeringsenheder på baggrund af denvalgte selskabsretlige form og ikke på baggrund af den udøvede aktivitet.Hvis enhederne er organiseret som et aktieselskab, vil investeringsfælles-skabets forhold, herunder krav til åbenhed, derfor være reguleret i aktie-selskabsloven og årsregnskabsloven.Det er erfaringen, at mange kapitalfonde m.v. er organiseret som kom-manditselskaber. For så vidt angår kommanditselskaber findes der ikkeen selvstændig, materiel lovgivning. De er dog omfattet af enkelte be-stemmelser i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. Kun kom-manditselskaber, hvori alle komplementarerne er kapitalselskaber, er idag registreringspligtige i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Dette omfatterdog formentlig langt de fleste kommanditselskaber. Registreringspligtener begrundet i, at disse kommanditselskaber, som hovedregel, har pligt tilat aflægge årsrapport efter årsregnskabsloven.Kommanditselskaber er således i alt væsentligt reguleret af de af delta-gerne indgåede kontrakter og vedtagne vedtægter.Der er ikke særlige regler om enheder, som finansierer råvarer eller infra-strukturprojekter, f.eks. motorveje, broer og distributionsnetværk.

5.HøringForslaget er sendt i høring i EU-Specialudvalget for den finansielle sektorog i EU-Specialudvalget for etablering og tjenesteydelser.6.Andre landes holdningerForhandlingerne er endnu ikke startet.7.Foreløbig dansk holdningDanmark støtter en regulering af alle vigtige finansielle aktører og enheder,herunder kapital og hedgefonde, jfr. det danske indspil. Endvidere støtterDanmark tiltag, der har til formål at sikre den finansielle stabilitet.Danmark finder imidlertid, at anvendelsesområdet for direktivet er for bredtog for upræcist.Direktivet regulerer kun administrationsselskaberne. Det forekommer hen-sigtsmæssigt også at regulere den enkelte fond, specielt set i lyset af at fon-dene ikke er pligtige til at have et administrationsselskab. I givet fald vil deikke være omfattet af direktivet. Fonde uden administrationsselskab vildermed fremover fortsat ikke være reguleret.Endvidere er der fonde/foreninger, der i dag er reguleret af lov om investe-ringsforeninger mv., hvor administrationsselskaber vil blive underlagt envæsentligt anderledes regulering. Det kan ændre ved konkurrencesituatio-nen mellem investeringsforeninger og disse andre typer af foreninger.Danmark finder ikke, at formålet med direktivforslaget giver grundlag for atfonde og administrationsselskaber fra 3. lande tildeles rettigheder til at drivevirksomhed eller markedsføre sig inden for EU.Danmark vurderer, at forslaget i kraft af dets krav om oplysninger, som ad-ministrationsselskabet skal give de professionelle investorer, indebærer væ-sentligt øgede byrder. Disse byrder må ses i forhold til de formål, som di-rektivet skal opnå, herunder niveauet for beskyttelse af professionelle inve-storer. Tilsvarende gælder for de oplysninger, der skal indsendes til dekompetente myndigheder.8.Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenserDet er vanskeligt at vurdere, hvordan en dansk lovgivning til gennemførelseaf den foreslåede direktivtekst vil kunne gennemføres. Implementeringen afdirektivet kræver nærmere undersøgelser og vil blive afklaret nærmere i lø-bet af processen.Det er ligeledes vanskeligt at vurdere konsekvenserne af det foreslåede di-rektiv for finansloven. Yderligere afklaring kan ventes, når der er opnåetenighed om anvendelsesområdet for forslaget.

Hvis forslaget ville blive vedtaget i den form, det er fremlagt, kunne forven-tes øgede offentlige udgifter til nye medarbejdere i Finanstilsynet og Er-hvervs- og Selskabsstyrelsen i forbindelse med gennemførelsen. Registre-ring og godkendelse af selskaber der i dag ikke er under regulering vilblandt andet forudsætte opbygning af nye IT-systemer, registrerings- og til-synsprocedurer. Der kan således både ventes engangsomkostninger ved im-plementering af de nye love og løbende driftsudgifter til registrering og til-syn m.v. Finanstilsynet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsens udgifter kan fi-nansieres ved afgifter pålagt de registrerede virksomheder under tilsyn, ogde øgede udgifter forudsættes modsvaret af øgede indtægter på finansloven.9.Samfundsøkonomiske konsekvenserForslaget vil efter Kommissionens opfattelse forbedre overvågning og tilsynmed tilsynsmæssige (systemiske) risici på både mikro- og makroniveau,forbedre investorbeskyttelse, forbedre markedets effektivitet og integritet,øge gennemsigtigheden ved opkøb af større ejerandele i virksomheder oggive større åbenhed for virksomheder, der kontrolleres af alternative inve-steringsenheder.Kommissionen anfører, at fælles regler om administration af alternative in-vesteringsfonde vil betyde fordele for administrationsselskaberne og der-med til lavere omkostninger for fondene.På grund af det brede anvendelsesområde har det endnu ikke været muligtat vurdere forslagets samfundsmæssige konsekvenser i Danmark.10. Administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget vil efter en indledende vurdering medføre væsentlige administra-tive konsekvenser for de omfattede virksomheder.Der vil være tale om øgede administrative byrder dels for de af direktivetomfattede administrationsselskaber, dels for de alternative investeringsen-heder, som administreres af administrationsselskaberne, idet de alternativeinvesteringsenheder vil skulle give en række oplysninger til administrati-onsselskaberne, som derefter skal sørge for at oplysningerne tilgår investo-rerne og de relevante myndigheder.De samlede administrative konsekvenser kan ikke estimeres på nuværendetidspunkt, da det forudsætter en nærmere undersøgelse af forslagets anven-delsesområde - dvs. en klargørelse af hvilke virksomheder, der er omfattetaf forslaget. Anvendelsesområdet synes dog efter en umiddelbar vurderingat være ganske stort. Forslaget forventes således at omfatte et antal admini-strationsselskaber og indirekte et forholdsvis større antal alternative investe-ringsenheder.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgDer er sendt nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg den 15. maj2009.