ERU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 231: Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) d. 9/6-09, fra finansministeren

På ECOFIN den 9. juni 2009 forventes International Accounting Standards Board (IASB),som udsteder internationale regnskabsstandarder (IFRS), at redegøre for sine holdninger til hur-tigt at gennemføre ændringer af regnskabsreglerne for finansielle instrumenter som aktier, obligati-oner, udlån m.v.Den amerikanske udsteder af regnskabsstandarder har i april 2009 fortaget ændringer af sineregler. Hvis ikke IASB foretager tilsvarende ændringer, vil europæiske virksomheders regnskaberkunne komme til at udvise dårligere regnskabsresultater end deres amerikanske konkurrenters,selv om de underliggende økonomiske realiteter er de samme. IASB har tidligere givet udtryk for,at en mere grundlæggende og mere tidskrævende revision er nødvendig, men har på det senesteåbnet op for at gennemføre en hurtigere ændring.Baggrund og indhold

Udarbejdelse af standarderInternational Accounting Standards Board (IASB) er en privat, uafhængig organi-sation, der udsteder internationale regnskabsstandarder kaldet IFRS – Internatio-nal Financial Reporting Standards.1IASB er en del af International AccountingStandards Committee Foundation (IASCF). Selve standarderne udarbejdes oggodkendes af IASB, som er organisationens bestyrelse.IASB er initiativtager til og udarbejder den regnskabsregulering, som finder anven-delse for børsnoterede virksomheder2i EU og EØS og tillige en række andre landeudenfor EU. Regnskabsstandarderne anvendes globalt af et stigende antal lande.3Børsnoterede virksomheder inden for EU skal anvende IFRS i deres koncernregn-skaber ifølge forordning 1606/2002. Nye eller justerede standarder skal først an-vendes efter, at de er blevet godkendt i EU. Forordningen muliggør tillige, at med-lemslandene kan tillade eller kræve, at regnskaber i virksomheder, der ikke er børs-noterede, skal efterleve standarderne.Den udbredte anvendelse af IFRS i EU gør, at standarderne er væsentlige både forde virksomheder, der udarbejder regnskaber på grundlag af standarderne og for debrugere (væsentligst investorer), der anvender regnskaberne som beslutnings-grundlag.Da IASB udarbejder standarder, som via godkendelsesproceduren (komitologipro-ceduren) i EU bliver til lovgivning, skal organisationen leve op til visse krav. Her-under skal der være åbne processer om standardernes tilblivelse, og de virksomhe-

der og andre, som påvirkes af standarderne, skal have mulighed for at blive hørtom kommende regulering.Standarderne udarbejdes nu som hovedregel i et samarbejde med den amerikanskestandardudsteder, Financial Accounting Standards Board (FASB). Arbejdet skerinden for rammerne af en aftale om konvergens, der sigter mod, at standardernepå lidt længere sigt skal være fælles. Samarbejdet har resulteret i, at europæiskevirksomheder, som er børsnoterede i USA, kan udarbejde deres regnskaber efterIFRS. Det vil sige, at der ikke er krav om, at de til brug for det amerikanske mar-ked skal anvende de amerikanske standarder. Modsat kan amerikanske virksomhe-der, som er børsnoterede i Europa, anvende deres amerikanske regnskaber i Euro-pa. De amerikanske myndigheder har også tidligere tilkendegivet, at de vil tilladeamerikanske virksomheder at anvende IFRS.Dermed arbejdes der frem mod en fælles, global regnskabsregulering for de børs-noterede virksomheder.Den amerikanske ændring vedr. likviditetstab mv. og spørgsmålet om en tilsvarende ændring afIFRSDe amerikanske regler blev ændret i foråret 20094og bevirker, at bl.a. tab på visseværdipapirer5som følge af fald i markedets likviditet ikke vil påvirke resultatopgø-relsen. Efter ændringen vil nedskrivninger i disse aktiver opdeles efter a) kredittab6,som indregnes som et tab i resultatopgørelsen, og b) andre tab, f.eks. likviditetstabog tab forårsaget af generelle fald i markedets pris på de pågældende værdipapirer,som fradrages direkte i egenkapitalen. Forskellen mellem behandlingen af de totyper tab begrundes med, at likviditetstab og tab som følge af generelle fald i mar-kedspriserne i højere grad kan forventes genindvundet, når markedet vender.Problemstillingen har været særlig aktuel i det seneste år, hvor dagsværdien af visseværdipapirer blev reduceret som følge af, at den finansielle krise har bevirket, atder ikke var købere i markedet. Efter IFRS har virksomhederne i sådanne tilfældeskullet indregne tab på værdipapirerne, herunder likviditetstab i resultatopgørelsen,selv om virksomhederne beholdt dem og ikke havde et salg for øje.IASB foretog i april 2009 en åben høring7med henblik på at kortlægge holdningertil en hurtig ændring i IFRS svarende til den amerikanske ændring.Tilbagemeldingerne har været blandede. På den ene side advares mod hurtige æn-dringer pga. risici for dårlig kvalitet i reglerne, ligesom behovet for en samlet vur-dering af regnskabsreglerne - og ikke kun en mindre justering - påpeges.8

Generelt advarer såvel regnskabsaflæggere som regnskabsbrugere mod hyppigeændringer af regnskabsreglerne, idet implementeringen af nye regler kan være om-kostningstungt og kan indebære, at regnskaberne bliver sværere at gennemskue.På den anden side påpeges fra flere organisationer, medlemslande og Kommissio-nen, at der – givet den ekstraordinære situation og ændringerne i de amerikanskeregler - er behov for at gennemføre tilsvarende ændringer af IASB. Ønsket er, atdisse ændringer skal kunne vedtages således, at de kan anvendes senest for års-regnskaberne for 2009. Desuden anføres, at de amerikanske regler vil medførestørre overskud end hvis virksomhederne havde anvendt IFRS, og at man skaltilstræbe, at der ikke opstår nye forskelle mellem de amerikanske regler og de reg-ler, som anvendes i EU.9Givet ændringen i de amerikanske regler risikerer euro-pæiske virksomheder således at rapportere dårligere resultater end deres amerikan-ske konkurrenter, selv om de underliggende økonomiske realiteter er de samme.Kommissionen har i øvrigt bemærket at IASBs regler anses for mere fordelagtigeend de tilsvarende amerikanske regler i forhold til tilbageførsel af tab på udlån m.v.Det gælder således i IFRS, at hvis der er foretaget nedskrivninger, som efterføl-gende skal tilbageføres f.eks. fordi der mod forventning modtages betaling frakunden, kan det oprindelige tab tilbageføres som en indtægt i resultatopgørelsen.Dette er ikke muligt under de amerikanske regler.IASB har anerkendt, at regnskabsreglerne for finansielle instrumenter bør forbed-res og har planer om en mere grundlæggende revision af de eksisterende regler.IASB har tidligere oplyst, at de påtænker at udsende et udkast til en ny regnskabs-standard for finansielle instrumenter i høring i efteråret 2009. Den endelige stan-dard forventes godkendt i første halvdel af 2010. Tidsplanen er meget ambitiøs iforhold til den normale proces. Standarden skal efter godkendelse i IASB godken-des af Kommissionen, inden den kan bruges i EU, jf. tidligere.IASB har imidlertid afholdt et møde den 22. maj 2009, hvor det er tilkendegivet, atman ønsker at fremrykke en række ændringer af regnskabsreglerne for finansielleinstrumenter. IASB påtænker nu, at sende et udkast til ændringer i åben høring ijuli 2009. Ændringerne forventes i så fald at kunne gennemføres således at de kananvendes på årsregnskaberne for 2009.På det kommende ECOFIN ventes der på basis af en præsentation af IASB’sholdninger til kommende ændringer af regnskabsreglerne for finansielle instrumen-ter at være en udveksling af synspunkter herom.

Dansk holdningRegeringen støtter en justering af IFRS på linje med den amerikanske for på kort sigtat undgå negative konsekvenser for europæiske virksomheder i 2009.Herudover støtter regeringen en grundlæggende revision med henblik på forbedringaf de eksisterende internationale regnskabsregler for finansielle instrumenter. Rege-ringen ønsker, at der arbejdes frem mod globale regnskabsstandarder af høj kvalitet,herunder at der udarbejdes regnskabsregler der giver retvisende regnskaber og atregnskabsreglerne ikke virker konjunkturforstærkende, jf. det danske indspil fra no-vember 2008 om åbenhed og ansvarlighed på kapitalmarkederne i Europa.Andre landes holdningerDer ventes generelt opbakning til en hurtig implementering af de samme mulighe-der i IFRS som i de amerikanske regler.

Kommissionen fremlagde den 27. maj et forslag til revision af den europæiske finansielle tilsyns-struktur på baggrund af Larosière-rapportens anbefalinger fra februar 2009. Det ene særligtvæsentlige element i forslaget er etableringen af et europæisk råd for systemisk risiko (ESRC),som skal overvåge den finansielle stabilitet på tværs af alle finansielle markeder i hele EU. Detandet element i forslaget er etableringen af tre egentlige europæiske tilsynsmyndigheder (vedr. hhv.banker, værdipapirer og pension/forsikring) med yderligere ressourcer og beføjelser i forhold til denuværende tre tilsynskomiteer. Ved ECOFIN-mødet ventes en drøftelse af forslaget mhp. anbefa-linger til DER om det videre arbejde.Baggrund

Kommissionen fremlagde den 27. maj et udspil vedr. en europæisk finansiel til-synspakke i form af en meddelelse. Pakken indeholder to forslag til nyskabelser iden samlede europæiske tilsynsarkitektur.Det ene element i tilsynspakken er etableringen af et europæisk råd for systemiskrisiko (European Systemic Risk Council - ESCR), hvis opgave vil være at overvågeog vurdere systemisk risiko på tværs af alle finansielle markeder og alle medlems-lande. Det andet element i tilsynspakken er etableringen af et europæisk system forfinansielt tilsyn (European System of Financial Supervision - ESFS), hvor de treeksisterende tilsynskomiteer etableres som egentlige myndigheder med mere an-svar, beføjelser og flere ressourcer.Kommissionen foreslår, at en revideret finansiel tilsynsstruktur skal træde i kraft iløbet af 2010.Et europæisk råd for systemisk risiko (ESRC)

ESRC vil desuden have til opgave at samarbejde med aktører udenfor EU, somvaretager samme opgaver som ESRC på globalt plan, herunder IMF og det i G20-regi foreslåede Financial Stability Board (FSB).Kommissionen foreslår at lade ESRC sammensætte af alle 27 EU-landes central-bankdirektører, formanden for Den Europæiske Centralbanks (ECB) direktion, etmedlem fra EU-Kommissionen samt formændene for de tre europæiske tilsyns-myndigheder (se nedenfor). Desuden vil de nationale tilsynsmyndigheder kunnedeltage som observatører med én deltager per land. De nationale finansministeriervil ikke deltage i ESRC, men formanden for det økonomiske og finansielle udvalg(EFC) vil deltage som observatør og således fungere som bindeled til det politiskeniveau. ESRC vil træffe beslutninger ved simpelt uvægtet flertal.Et europæisk system for finansielt tilsyn (ESFS)

Det andet element i Kommissionens tilsynspakke er skabelsen af et europæisksystem for finansielt tilsyn (ESFS) gennem en opgradering af de tre eksisterendetilsynskomitéer for hhv. banker, værdipapirhandel og pension/forsikring til egent-lige EU-myndigheder med større beføjelser end i dag.De nye myndigheder foreslås bl.a. at få beføjelse til at udstede bindende standarderfor tilsyn, overvåge og koordinere tilsynskollegier samt sikre en konsistent imple-mentering og håndhævelse af EU regler. De nationale tilsyn skal fortsat inden forde af de nye myndigheder fastsatte rammer udøve det egentlige dag-til-dag tilsynmed de enkelte finansielle virksomheder som i dag.Desuden vil de nye myndigheder få til opgave at indsamle tilsynsinformation omenkeltvirksomheder samt at etablere en database til bl.a. brug for tilsynskollegiersfunktion og samarbejdet med ESRC. De vil desuden skulle varetage en rolle i for-bindelse med vurderinger af fusioner på det finansielle område.De nye myndigheder foreslås desuden at få beføjelser til at afgøre tvister mellemtilsynsmyndigheder i forskellige lande, og om nødvendigt træffe afgørelse overforenkeltvirksomheder, hvis et tilsyn i et land udviser passivitet eller undlader at træf-fe afgørelse. Det er også en del af forslaget, at myndighederne kan vedtage beslut-ninger i krisesituationer.Disse nye EU-myndigheder foreslås ligeledes at varetage det egentlige tilsyn medenkeltvirksomheder indenfor udvalgte områder, som har relevans for hele EU,herunder f.eks. kreditvurderingsbureauer og aktører indenfor clearing og afviklingaf værdipapirhandel.Hver europæisk tilsynsmyndighed foreslås styret af en forsamling af de øversterepræsentanter for de relevante nationale tilsynsmyndigheder fra alle 27 EU-lande,eksempelvis direktøren eller formanden. Hver tilsynsmyndighed vil derudoverhave en fuldtidsansat formand, som også vil deltage i den styrende forsamling.Derudover vil Kommissionen, ESRC og EØS-landene være repræsenteret gennemobservatører. Beslutninger vil i udgangspunktet skulle tages efter Traktatens be-stemmelser for kvalificeret flertal, dvs. vægtet med de enkelte landes stemmeantal,med mulighed for andre regler i visse tilfælde.

Rådet forventes at vedtage et sæt konklusioner om styrkelse af EU’s finansielletilsynsstruktur, som vil referere Kommissionens forslag i de detaljer, som er be-skrevet herover, med de eventuelle ændringer, ministrene blive enige om.Rådskonklusionerne ventes bl.a. at præcisere de nationale finansministeriers rolle iforhold til ESRC, idet ESRC’s advarsler og anbefalinger vil skulle kanaliseres gen-nem ECOFIN (og/eller gennem de nye europæiske tilsynsmyndigheder), ligesomECOFIN om nødvendigt vil kunne anmode ESRC om at se nærmere på konkreteemner. Desuden foreslår rådskonklusionerne at gøre EFC-formanden til fuldgyl-digt medlem af ESRC, i stedet alene som observatør som i Kommissionens for-slag.Endeligt foreslår rådskonklusionerne, at Kommissionens forslag om sammensæt-ningen af ESRC bibeholdes som et generelt råd, men tillige suppleres med ensnævrere styringskomité, der skal forberede beslutningerne i ESRC’s generelle råd.Styringskomitéen foreslås sammensat af ESRC’s formand og næstformand, tocentralbankdirektører (én fra et land i euroområdet, og én fra et land udenfor eu-roområdet) samt repræsentanterne fra Kommissionen, EFC og de tre nye tilsyns-myndigheder.Hjemmelsgrundlag

Dansk holdningRegeringen kan generelt støtte Kommissionens forslag vedr. et europæisk råd forsystemisk risiko (ESRC), herunder en styrkelse og systematisering af overvågnin-gen af systemisk risiko på de finansielle markeder som helhed i hele EU.Regeringen støtter også generelt styrket samarbejde om tilsynet med de enkeltefinansielle virksomheder, som er formålet med Kommissionens forslag om at etab-lere et europæisk system for finansielt tilsyn (ESFS), idet den nærmere kompeten-cedeling mellem EFSF og de nationale tilsynsmyndigheder samt ESFS’s konkretebeføjelser skal afklares nærmere.Regeringen kan også generelt støtte tanken om at lade tilsynet med udvalgte typeraf finansielle virksomheder foregå på EU-plan, såfremt der er tale om virksomhe-der som f.eks. kreditvurderingsbureauer, hvis virke i høj grad påvirker hele EU ogikke er snævert knyttet til hjemlandet.Andre landes holdningDe fleste lande ventes at kunne tilslutte sig oprettelsen af et overordnet makro-overvågende organ som ESRC.Derimod er visse lande skeptiske over for Kommissionens forslag vedr. ESFS,særligt mht. ESFS’s juridiske og traktatmæssige rammer og i forhold til tilsyn medindividuelle finansielle virksomheder, herunder forslaget om et fælles tilsyn medvisse kategorier af finansielle virksomheder.

ECOFIN ventes at drøfte diverse bidrag vedr. status på den europæiske økonomiske genopret-ningsplan (EERP) med henblik på forelæggelse for DER i juni. Hovedkonklusionen forventesat være, at landene opfylder hensigten i EERP om at give en samlet finanspolitisk stimulering på1,5 pct. af BNP. De enkelte landes konkrete tiltag er generelt i overensstemmelse med de natio-nale reformprogrammer og andre langsigtede målsætninger. Risiciene i krisetiltagene i den nærme-ste fremtid vedrører de negative konsekvenser for de offentlige finanser samt spørgsmålet om, hvor-vidt indretningen af understøttelsessystemerne og midlertidige beskæftigelsestiltag vil være i standtil at forhindre en vækst i den strukturelle ledighed, hvis krisen trækker ud. Der forventes også atblive gjort status for de finansielle redningspakker, der har forhindret en nedsmeltning af de fi-nansielle markeder uden dog at have normaliseret dem fuldt ud. Erfaringerne med pakkerne vilmuligvis pege på forbedringsmuligheder i indretningen af dem..Baggrund

DER vedtog i december 2008 den europæiske økonomiske genopretningsplan(EERP), hvis hovedindhold er en hensigtserklæring om en koordineret EU-indsatsmod krisen, herunder i form af en finanspolitisk stimulering på 1,5 pct. af BNP påkort sigt fokuseret på tiltag der samtidig forbedrer EU-landenes konkurrenceevnepå længere sigt. En mindre del af den planlagte stimulans kommer fra EU-institutionerne. DER konkluderede i marts 2009, at der var gjort gode fremskridtmed gennemførelsen af aftalen.Ved ECOFIN-mødet forventes en drøftelse af status på implementeringen af gen-opretningsplanen, som vil tage udgangspunkt i en række bidrag bl.a. fra det øko-nomiske og finansielle udvalg (EFC) og det økonomisk-politiske udvalg (EPC).Der forventes desuden en drøftelse af status på medlemslandenes finansielle støt-tepakker.Indhold

ECOFIN’s input til DER ventes bl.a. at konstatere, at EU-landenes finanspolitiskeekspansioner fuldt ud opfylder målet i EERP. Landenes finanspolitiske stimuleringaf den økonomiske aktivitet udgøres af den samlede svækkelse af saldoen på deoffentlige finanser, herunder dels de automatiske stabilisatorer og dels de aktivefinanspolitiske lempelser. Kommissionens seneste prognose fra maj 2009 peger påen forringelse af den gennemsnitlige saldo i EU-landene, som udgør knap 4 pct. afBNP i 2009 og godt 1 pct. af BNP i 2010, dvs. ca. 5 pct. af BNP samlet i 2009-2010. Det indebærer en stimulans, som er endnu større end aftalt i december 2008og skønnet i forbindelse med konklusionen om efterlevelse af planen i marts 2009.Den offentlige gæld ventes at stige fra omkring 60 pct. af BNP i 2008 til omkring80 pct. af BNP i 2010.De aktive finanspolitiske lempelser vurderes at udgøre ca. 1 pct. af BNP i EU-landene i gennemsnit i 2009. Der er dog store forskelle på landenes finanspolitik,der afspejler forskelle i landenes økonomiske råderum og udfordringer. Der ersåledes tre hovedgrupper af lande: 1) lande, der lemper finanspolitikken i både2009 og 2010 (herunder Danmark og Tyskland samt få andre lande med et vist

råderum), 2) lande, der lemper finanspolitikken i år, men i udgangspunktet vil søgeat gennemføre budgetforbedringer næste år (herunder Frankrig, Spanien og UK),og 3) lande, hvor finanspolitikken allerede i år er neutral (fx Italien) eller stram(især Irland, Ungarn og de baltiske lande).Den samlede økonomiske politik – finanspolitikken, pengepolitikken og tiltagenetil stabilisering af de finansielle markeder – indebærer i både Europa og USA enmarkant støtte til den realøkonomiske aktivitet i lyset af den økonomiske og finan-sielle krise. Kommissionen skønner, at BNP vil falde ca. 4 pct. i 2009, mens væk-sten gradvist bliver positiv i løbet af 2010.ECOFIN ventes i sin rapport til DER at konkludere, at landene fuldt ud har gen-nemført den finanspolitiske del af genopretningsplanen. Landenes tiltag, der erdifferentierede i lyset af deres respektive råderum og udfordringer, afspejler enbalance mellem dels behovet for at stabilisere økonomien og dels at sikre offentli-ge finanser, der er sunde og holdbare på lang sigt. Der er ikke grundlag for yderli-gere finanspolitisk stimulans og fokus bør skifte til konsolidering. EU-landene vilsikre implementeringen af en samlet strategi for sunde og holdbare offentlige fi-nanser inden for rammerne af Stabilitets- og Vækstpagten.ECOFIN’s input ventes også at konstatere, at landenes tiltag i det hele er i over-ensstemmelse med genopretningsplanens principper, selvom der er en række for-skelle i krisens konkrete gennemslag i de enkelte lande. Tiltagene er i det store oghele også i overensstemmelse med landenes egne langsigtede reformprogrammer.Dog er der risiko for, at visse midlertidige strukturforringende tiltag kan blive van-skelige at afvikle, hvis krisen trækker ud, ligesom tiltagene generelt ikke fokuserertilstrækkeligt på at gøre op med de makroøkonomiske ubalancer, som har forstær-ket krisen i visse lande.Desuden understreges det hensigtsmæssige i tiltag, der fremskynder allerede plan-lagte og projekterede investeringer, således at effekten bliver størst muligt, og pe-ger især på investeringer indenfor eksempelvis energieffektiviseringer og grønøkonomi. Danmarks infrastrukturplan nævnes som et godt eksempel på dennetype tiltag.På arbejdsmarkedsområdet noteres det, at mere kortsigtede tiltag for at bevarebeskæftigelsen generelt er blevet ledsaget af mere langsigtede elementer, som f.eks.øget fokus på at omstille beskæftigelsen til andre jobs og større fokus på aktiv ar-bejdsmarkedspolitik, og landene har generelt undgået tiltag, der tilskynder til per-manent tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Det er imidlertid på arbejdsmarkeds-området, at de største strukturpolitiske udfordringer ligger, herunder spørgsmåletom, hvorvidt indretningen af understøttelsessystemerne og de midlertidige tiltag vilvære i stand til at forhindre en vækst i den strukturelle ledighed, hvis krisen trækkerud.Endelig har den europæiske investeringsbank (EIB) fremlagt sin anden implemen-teringsrapport siden vedtagelsen af EERP. EIB har i overensstemmelse medEERP øget omfanget af sine låneaftaler og udbetalinger betydeligt i de sidste må-

neder af 2008 og de første måneder af 2009. Banken forventer at kunne nå sinmålsætning om en stigning i sin udlånsvolumen på 30 pct. i 2009 og 2010.Usikkerheden forbundet med den økonomiske udvikling i den nærmeste fremtidindebærer under alle omstændigheder en tilsvarende usikkerhed om de konkretevirkninger af genopretningsplanen og af de forskellige nationale og fælles tiltag ogde fremtidige vækstudsigter. Der vil derfor være behov for en løbende status påden fortsatte implementering af genopretningsplanen.Med hensyn til den del af EERP, der finansieres via EU’s budget vedtog Det Eu-ropæiske Råd på mødet d. 20. marts 2009 at afsætte i alt 5 mia. euro fra EU-budgettet til økonomisk genopretning fordelt med 3,98 mia. euro til energiprojek-ter og 1,02 mia. euro til landdistriktsområder til udmøntning i de kommende år.Beløbet og fordelingen blev efterfølgende vedtaget på Europa-parlamentets plenari maj 2009, og er desuden reflekteret i Kommissionens forslag til EU-budgettet for2010For så vidt angår rapporten vedr. finansielle støttepakker, vurderes de tre forskelli-ge typer støtteforanstaltninger til den finansielle sektor, som de enkelte lande hariværksat i forskellige kombinationer: 1) statsgarantier (typisk statslige garantier forindskud, interbanklån og obligationsudstedele), 2) statslige rekapitaliseringer, og 3)statslige opkøb af dårlige aktiver. Hovedfokus i rapporten er på garantiordninger-ne, fordi de blev iværksat først og derfor har haft længst virkningstid..Generelt har der været blandede erfaringer med bankernes deltagelse i de pågæl-dende ordninger. Med undtagelse af enkelte lande har deltagelsen i statsgaranti-ordningerne været udbredt, og eksempelvis har udstedelsen af ikke-garanteredeobligationer været meget begrænset.Enkelte landes erfaring er, at de finansielle virksomheder afholder sig fra at brugestøtteordningerne, selvom der formentlig er et behov. Dels kan det i sig selv væretet negativt signal for en bank at få offentlig hjælp, og dels kan der være tale om, atordningerne er økonomisk ufordelagtige for bankerne, eksempelvis ved at væreprissat for højt. Det får visse lande til at pege på et behov for at justere i retnings-linjerne fra Kommissionen og ECB, særligt vedrørende prissætningen.Eksempelvis har visse lande anført, at retningslinjerne ikke tager højde for, at mar-kedsprisen for de garanterede gældsinstrumenter også afhænger af ratingen på dengaranterende stats offentlige gæld. Det kan alt andet lige give banker i lande medlavere rating højere garantiomkostninger end i øvrigt sammenlignelige banker iandre lande med højere rating.Visse lande forestiller sig derfor, at man i ECB’s retningslinjer giver mulighed forat lade prissætningen på garantier afspejle sådanne forskelle i værdien som følge afratingen på det pågældende lands offentlige gæld. Man må imidlertid forvente, atdet i praksis kan være vanskeligt at isolere og kvantificere sådanne effekter på enmåde, så man ikke samtidig prissætter andre forhold ved de garanterede produkter- som det ikke vil være hensigtsmæssigt at kompensere for - for lavt.

Desuden beregnes den af ECB anbefalede prissætning bl.a. ud fra prisen på creditdefault swaps (CDS) for den pågældende bank, men der findes ikke CDS for allebanker, og for disse beregnes prisen på anden vis. Den konkrete metode kan dog ivisse tilfælde forvride den anbefalede pris på garantierne mellem banker med oguden CDS, selvom dette ikke i sig selv siger noget om de pågældende bankers risi-ci. Desuden kan prissætningen i visse tilfælde give incitamenter til en højere grad afkortsigtet frem for langsigtet finansiering, hvilket også kan være uhensigtsmæssigt.Det er generelt svært direkte at vurdere virkningen af støttepakkerne isoleret fravirkningen af den generelle nedgang i den økonomiske aktivitet i takt med at pro-blemerne i realøkonomien øger kreditrisici uafhængigt af bankernes likviditetspro-blemer. Støttepakkerne har imidlertid reddet det finansielle system fra et sammen-brud, selvom der er endnu ikke tegn på, at pakkerne har normaliseret de finansiellemarkeder fuldt ud.Det er for tidligt at vurdere betydningen af redningspakkerne på de offentlige fi-nanser. Selvom ingen lande har endnu haft konkrete problemer med at finansierestøttepakker til den finansielle sektor har visse lande som bekendt oplevet øgedespreads på og nedgradering af deres statsobligationer, hvilket kan afspejle risiciforbundet de betydelige forpligtelser i forhold til de finansielle markeder, som visselande har påtaget sig.Hjemmelsgrundlag

Dansk holdningDanmark kan tilslutte sig budskaberne i ECOFIN’s bidrag til DER vedrørendestatus på den europæiske økonomiske genopretningsplan. Det er af stor vigtighed,at så stor en andel af landenes krisetiltag som muligt er i overensstemmelse medeksisterende strukturelle reformprogrammer og andre langsigtede målsætninger,der understøtter vækst og beskæftigelse på længere sigt.Danmark kan desuden tilslutte sig rapporten om implementeringen af finansiellestøttepakker. Det er positivt, at man gennem støtteordningerne har undgået etsammenbrud af det finansielle system, selvom det endnu ikke har ført til en nor-malisering af de finansielle markeder. Det er sandsynligt, at situationen havde væ-ret endnu værre uden støttepakkerne.Danmark lægger stor vægt på, at støtten til den finansielle sektor ikke forvriderkonkurrencen unødigt, og støtter derfor fælles retningslinjer for udformning, pris-fastsættelse m.v. for de konkrete ordninger, som dem Kommissionen og ECB harudarbejdet. Eventuelle revisioner af Kommissionens og ECB’s retningslinjer måderfor baseres på nøje overvejelser, således at man ikke risikerer at skabe andre,nye forvridninger i form af ulige konkurrencevilkår mellem banker i forskelligelande og mellem sunde og usunde banker.Andre landes holdningDer vurderes at være generel tilslutning til ECOFIN’s budskaber til DER vedr.status på implementeringen af genopretningsplanen og enighed om behovet for atfølge effekten af de konkrete tiltag nøje og undgå negative effekter på længere sigt.Det vurderes desuden, at landene generelt vil tage rapporten om bankpakker tilefterretning.