ERU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 228: Årsrapporten fra bestyrelsen for program for brugerdreven innovation, fra økonomi- og erhvervsministeren

INTELLIGENTE GIPSPLADER, DER fORkLARERHÅNDVæRkEREN, HVORDAN DE SkAL mONTERES.VINDUER, DER fORTæLLER Om TRUENDE fUGT-SkADER. GULVBRæDDER, DER SLADRER TILByGHERREN, HVIS DE IkkE HAR VæRET OPBEVA-RET kORREkT PÅ ByGGEPLADSEN. DET kAN VæRENOGEN Af REALITETERNE EfTER PROjEkT”BRUGERDREVEN INNOVATION, INDLEjRETTEkNOLOGI OG ByGGERI”.Der er et stort potentiale i at kombinere IT og byggematerialer ogat gøre det på baggrund af brugernes medvirken i innovations·processen. Det er udgangspunktet for projektet, der foregår i DIByggematerialer – et branchefællesskab under Dansk Industri.Folkene bag projektet spår, at fremtidens byggematerialer vilkommunikere flittigt med håndværkeren, husejeren, viceværten ogandre brugere. I projektet skal brugerne, byggematerialeproducen·terne og IT·leverandørerne sammen finde ud af, hvordan idéernebliver til virkelighed.· Vi ved fra undersøgelser fra blandt andet Statens Bygge·forskningsinstitut, at der er et marked for at indlejre teknologi ibyggematerialer, og at det kan styrke værdikæden gennem helebyggeprocessen. I dette projekt vil vi afklare hvilke konkreteprodukter, det er en god ide at gøre det i, hvilke indlejredefunktioner brugerne efterlyser, og ikke mindst hvad brugerne ervillige til at betale penge for, siger projektleder Kristine van het ErveGrunnet, DI Byggematerialer.På baggrund af interviews og dialog mellem brugere, producenteraf byggematerialer og it·leverandører, skal der udarbejdes etelektronisk konceptkatalog, som skal inspirere producenterne til atgå i gang med at fremstille de intelligente materialer. Intelligensenkan indbygges ved, at ganske små elektroniske kommunikations·enheder indkapsles i byggematerialet og derfra kan transmitterebudskaber til f.eks. en håndholdt PDA·computer eller til enmobiltelefon.

Ideen er åbenlys, og når det ikke allerede er sket, skyldes det ifølgeKristine van het Erve Grunnet, at materialeproducenterne ikke harværet overbeviste om, at der er nogen, der ønsker at betale for deintelligente materialer, og at it·leverandørerne og producenterne afbyggematerialer kommer fra to vidt forskellige verdener, der ikketidligere har talt sammen.· Derfor så vi en unik mulighed i at sætte brugerne og de tobrancher sammen i dette projekt. Vi tror, at alene det at parternemødes, og at de hører, at der er nogen, der ønsker at købeprodukterne, kan betyde, at vi kan nå målet at få indlejretteknologien i materialerne, siger Kristine van het Erve Grunnet.Projektet er endnu i den indledende fase, og Kristine van het ErveGrunnet fortæller, at man fra starten arbejder med at involveremange forskellige typer brugere fra forskellige typer byggeri –kontorbyggeri, parcelhuse, almennyttigt byggeri osv.· Vi arbejder med en bred kreds af brugere fra håndværkerne påbyggepladsen, til parcelhusejeren, beboeren og viceværten i denalmennyttige bolig og funktionæren og driftspersonalet ikontorhuset. Alle brugere bliver interviewet og inddraget iinnovationsprocessen.· Der er mange muligheder og idéer på bordet, allerede indenprojektet begynder, men vi håber, at vi gennem vores snak medbrugerne får nogle helt nye idéer. Projektet slutter, når to mål eropfyldt: For det første skal der ligge et elektronisk konceptkatalogmed visualiserede idéer, som specifikt retter sig mod forskelligebrugeres behov, og som vi mener, at brugerne gerne vil betale for.For det andet skal vi give materialeproducenterne en anvisning på,hvordan de kan arbejde videre med at involvere brugerne i deresproduktudvikling.· Men vi håber ikke, at det er slut med det. Vi forventer, atproducenterne, der har deltaget i projektet, vil realisere nogle af deidéer, vi får udviklet og synliggjort i projektet, siger Kristine van hetErve Grunnet.5

BRUGERNE kAN HjæLPESmÅ IVæRkSæTTEREmED ENGAGEREDE BRUGERE ONLINE kAN SmÅVIRkSOmHEDER I cOmPUTERSPILINDUSTRIENmÅSkE SkyDE GENVEj TIL GOD OG BILLIG INNO-VATION. fORSøGET GøRES Af TO SmÅ IVæRk-SæTTERVIRkSOmHEDER I SAmARBEjDE mEDcOPENHAGEN BUSINESS ScHOOL.For Serious Games er det vigtigt at tilpasse spillene til lærernesbehov, fordi de skal integrere spillene i undervisningen. Senereskal eleverne potentielt også engageres i innovationsprocesserne.· Vi vil gerne have nye idéer til temaer og indhold til vores spil.Men også spilstrukturen, gameplayet, kunne vi tænke os nyeidéer til, så vi kan skræddersy vores produkter til undervisnings·brug. Vi har også nogle idéer til services, som vi gerne vil tilbydelærerne. Men vi vil gerne høre direkte og kontinuerligt frabrugerne, hvad de efterspørger. Er de interesserede i at følgeeleverne gennem spillet eller teste eleverne på særlige tidspunk·ter i spillet, og hvor meget kontrol vil de have med elevernesgennemgang af spillet? Der har lærerne megen viden ogerfaring, som vi gerne vil trække på, siger Mikkel Lucas Overby.Serious Games Interactive står bag spillet Global Conflicts, hvoreleven spiller en journalist, der ankommer til en konfliktregion ogskal indsamle informationer til en artikel. Firmaet er desuden vedat udvikle Playing History, hvor eleven spiller en person med enrolle i en væsentlig historisk begivenhed. Firmaet vil gerne inviterelærerne med til at udvikle på begge disse spil.· For os giver forsøget en god mulighed for at ramme rigtigtførste gang. Vi har begrænsede finansielle midler, og traditionelproduktudvikling er bekostelig, så det vil være interessant atudvikle en metode til, hvordan små virksomheder kan inddragebrugerne i produktudviklingen. Det vil give os nogle muligheder,som vi ikke har i dag. Små virksomheder har ofte ikke råd til atlave fejl – hvis vi fejler med et produkt, kan det koste virksom·heden livet, mens de store virksomheder har et større råderum.Så det er vigtigt for os at finde ud af, hvordan man på en effektivmåde får lavet et produkt, der er værdifuldt for brugeren. Jomere værdifulde produkterne er for brugerne, jo flere produkterskulle vi også gerne sælge, slutter Mikkel Lucas Overby.

Med engagerede brugere online kan små virksomheder icomputerspilindustrien måske skyde genvej til god og billiginnovation. Forsøget gøres af to små iværksættervirksomheder isamarbejde med Copenhagen Business School i projekt”User·driven innovation in the gaming industry”.· Hvis vi kan involvere vores brugere i produktudviklingen via etcommunity på nettet, kan det spare os for store udgifter og gøreprodukterne endnu bedre, siger kommerciel direktør MikkelLucas Overby, Serious Games Interactive.To små og forholdsvis nye iværksættervirksomheder indledte iefteråret 2008 et samarbejde med Copenhagen Business Schoolom at udvikle metoder til involvering af såkaldte ”lead usere” iinnovationsprocessen. Lead usere er avancerede brugere, der harbehov, som massemarkedet først vil få i fremtiden.Deltagerne er Serious Games Interactive med 12 ansatte og UnityTechnologies med 18 ansatte, der udvikler henholdsvis computer·spil og game engines – spillenes tekniske platform. SeriousGames’ lead usere er lærere, og Unitys er professionellespiludviklere.Projekttitel:User·driven innovation in the gaming industryProjektstart:1. august 2008Projektleder:Mikkel Lucas Overby, Serious Games InteractiveIndsatsområde:Andre perspektivrige områderProjektperiode:3 år.Tilskud:2,5 mio. kr.Projektdeltagere:Serious Games Interactive ApS,Unity Technologies ApS, Copenhagen Business SchoolEfter et halvt år er projektet godt i gang med de tekniskeløsninger, der skal gøre online innovation mulig. Virksomheder·nes spil er lagt på nettet, en onlineportal er udviklet, og nu erfokus på et innovations·community, så brugerne snart kan få enmere aktiv rolle online.

ALT-I-ENENERGILøSNINGET NyT SySTEm, DER kAN fORBINDE ALLEENERGIfORBRUGENDE APPARATER OG INSTALLA-TIONER I BOLIGEN, SkAL GøRE fOLk BEVIDSTEOm DERES ENERGIfORBRUG OG DERmED TIL-SkyNDE TIL AT SPARE PÅ STRøm OG VARmE.Der findes i dag ikke en samlet løsning, der giver forbrugerenmulighed for via ét system at styre og overvåge energiforbruget ihele boligen. Det vil projektet ”Minimum Configuration – HomeAutomation” råde bod på.Det brugerdrevne innovationsprojekt, der udspringer fraIngeniørhøjskolen i Århus, involverer to familier med hjemme·boende børn og en lang række andre brugere med forskelligealdre, baggrunde og boligform.Gennem en workshop·række er brugerne med til at udvikle enprototype på systemet. De bidrager med idéer til, hvordanløsningen skal fungere – hvad ønsker de selv at kunne styre, hvadskal fungere automatisk, hvordan skal energiforbruget visualiseres,og hvad kan motivere dem til at spare på energien?Styringsenheden skal indeholde intelligente elementer, der f.eks.muliggør at lyset slukker automatisk, når dagslyset har fået fat,eller at vaskemaskinen og tørretumbleren tænder, når strømmener billig. Enheden skal desuden kunne forbindes til MetrologiskInstitut og forberede huset på det kommende vejr – lukke ellerProjekttitel:Minimum Configuration – Home AutomationProjektstart:1. september 2008Projektleder:Peter Gorm Larsen, Ingeniørhøjskolen i ÅrhusIndsatsområde:Den strategiske indsatsProjektperiode:2 årTilskud:4,7 mio. kr.Projektdeltagere:Alexandra Instituttet A/S, Velfac A/S(vinduer), Seluxit A/S (elektroniske overvågningssystemer),Innovus A/S (elektroniske overvågningssystemer),Develco A/S (intelligente apparater)åbne ventilation og regulere varmen.Den ene udviklede prototype skal gennem et år testes hos enbørnefamilie i et ganske almindeligt hus. Hvert 15. minut døgnetrundt registreres energiforbruget på de forskellige typerapparater, så forskerne kan se, om familien sparer på energien oghvilke apparater, der spares på, hvornår. Man vil også besøgefamilien, iagttage deres brug af apparatet og interviewe dem omderes erfaringer. I en løbende proces vil forskerne videreudviklestyringsenheden og teste de nye prototyper, indtil man har etindtryk af hvilken løsning, der giver det bedste resultat.Den anden testfamilie bor i et år i et nybygget ”energirigtigt” hus– et beboelseslaboratorium for afprøvning af energirigtigeprodukter og services. Huset har en anden type indbyggetstyringsenhed, og familien bliver overvåget på samme måde somfamilien i det almindelige hus, således at forskerne kan iagttageom systemet kan være med til at ændre deres adfærd.· De fleste bor i ganske almindelige huse, så hvis det virkelig skalbatte noget mht. energibesparelser, skal vi udvikle et koncept,der også virker godt i det eksisterende byggeri, siger leder afprojektet Peter Gorm Larsen, ingeniørdocent, Ph.D., Ingeniør·højskolen i Århus.Projektet forventes at resulterer i anbefalinger til, hvad enstyringsenhed skal indeholde, og hvad udviklingen af energi·besparende produkter generelt i fremtiden bør tage højde for,hvis de skal imødekomme brugernes behov. Endvidere vilprojektet give energisektoren og byggebranchen metoder tilinddragelse af brugerne i udviklingen af nye produkter.Projektet udvides senere med en forsøgsfamilie i Portugal. Måleter at undersøge eksportpotentiale under varmere himmelstrøg.· Modellen for forsøget er den samme som i Danmark, men iPortugal er forudsætningerne meget anderledes. Klimaet ervarmere, så om sommeren er det vanskeligt at holde husenekølige nok, og om vinteren er det vanskeligt at holde dem varme.Man bruger simpelthen energi på en helt anden måde, så vi vilundersøge, hvilke særlige krav styringsenheden skal opfylde forat kunne fungere i en portugisisk familie, slutter Peter GormLarsen.

INDEkLImAET ER USyNLIGT, OG VI OPDAGERføRST SkImmELSVAmPEN OG ALLERGIEN, NÅRDET ER fOR SENT. DERfOR ER DER BEHOV fOR NyETEkNISkE LøSNINGER, DER GøR INDEkLImAETSyNLIGT OG STøTTER BRUGERNE I AT TRæffEVALG, DER kAN GAVNE SUNDHED OG VELVæRE.DET ER EN Af DE ERkENDELSER, DER TEGNER SIGEfTER ET HALVT ÅRS ARBEjDE mED PROjEkTET”INDEkLImA OG LIVSkVALITET”.Projektet involverer fem børnefamilier gennem hele forløbet.Sammen med forskere fra to universiteter og udviklere fra enrække virksomheder fra byggebranchen skal de fem børne·familier udvikle ny viden om menneskers oplevelse af komfort ogindeklima. Denne viden skal bruges til at udvikle nye innovativeindeklimaløsninger, der maksimerer brugernes oplevelse afkomfort, velvære og sundhed.· Folk vil gerne vide, om deres børn vokser op i et sundtindeklima, så de er virkelig interesserede, når vi kommer ud medmåleresultaterne. Her kan de pludselig se, hvilken effekt det har,når de f.eks. lufter ud, fortæller leder af projektet JesperPedersen fra Syddansk Universitet, Forskningscenter SPIRE.Målet er, at projektet skal generere helt nye idéer og koncepter,der kan indarbejde den nye viden om komfort og indeklima i bl.a.isolerings og ventilationsløsninger, og på den måde givevirksomhederne en konkurrencemæssig fordel. Virksomhederneer, ifølge Jesper Pedersen, meget interesserede i at se, hvordanman kan spille bedre sammen på tværs af hinandens produkterog kompetencer.· Som bruger sanser man både lys, varme, støj, lugt og fugtighedpå samme tid, men derudover er den sociale dimension også

meget vigtig for oplevelsen af indeklimaet, så derfor skal viudvikle løsninger, der tager fat i denne helhedsoplevelse,fortæller Jesper Pedersen.Normalt styres indeklimaet ud fra objektive kriterier somtemperatur, luftfugtighed og støj m.m., men i hverdagenafhænger brugernes oplevelse af den ideelle komfort mere afden konkrete sociale aktivitet i hjemmet. Derfor vil vi også haveden dimension med i løsningerne, understreger Jesper Pedersen.En stuetemperatur på 20 grader er måske objektivt og teoretiskideel, men hvis man løber rundt og leger med børnene, kan detvære, at man oplever en bedre personlig komfort, hvis manåbner et vindue og lader en kølig vind blæse gennem stuen. Oghvis man sidder stille og læser en bog, kan det være, at mangerne vil hæve temperaturen nogle grader for at opleve denideelle personlige komfort. En af de store udfordringer er atinddrage disse subjektive, sociale kriterier i løsningerne.Forskerne følger fem børnefamilier i hjemmet, i børnehaven ogpå kontoret. Familierne bor i huse af forskellig alder, og forskerneregistrerer familiens aktiviteter og måler temperatur, CO2ogfugtighed i udvalgte rum.Forskerne, virksomhederne og de fem familier skal i projektetsamarbejde om at udvikle demo·løsninger, der kan videreudviklestil egentlige kommercielle produkter. Det er det langsigtede målmed projektet.Indsigten i brugernes adfærd og i deres oplevelse af komfort skalfremlægges for industrien og byggebranchen ved en konference ibegyndelsen af 2010. Jesper Pedersen forventer, at der her viludkrystallisere sig en række temaer, som man kan understøttemed nye tekniske og designmæssige løsninger.

HELIkOPTERBLIk PÅfORRETNINGEN VIA kUNDERNEBUTIkSkæDEN SPEjDER SPORT HAR GENNEm ETSAmARBEjDE mED EN DESIGNVIRkSOmHED fÅETINSPIRATION TIL fORBEDRING Af kUNDENSOPLEVELSE, BUTIkSINDRETNING OG kUNDE-SERVIcE. NøGLEN TIL SUccES VAR INDDRAGELSEAf BUTIkkENS BRUGERE.Dansk Erhverv og Danske Designere står bag projektet DESINOVA,hvor en lang række handels·, service· og designvirksomheder harværet igennem en række projektforløb. Projektet skal styrke denstrategiske innovationsevne i servicesektoren og designvirksom·hedernes kompetencer til at skabe innovation i serviceydelser.Spejder Sport, der sælger fritidsudstyr, har dannet par meddesignfirmaet Gramstrup i projektet. Direktør for Spejder Sport,John Lange, er meget tilfreds:· Jeg er glad for at have fået mulighed for at arbejde medinnovation i samarbejde med professionelle folk, noget manofte ikke har ressourcer til i en lille virksomhed.Spejder Sport har 12 butikker fordelt over hele Danmark og120·130 hel· og deltidsansatte medarbejdere. Gramstrup ogSpejder Sport besluttede at fokusere bredt og overordnet påkundens oplevelse, butiksindretning og kundeservice. Og nøglentil projektets succes skal findes i inddragelsen af brugerne, i dettetilfælde kunderne, der er blevet videofilmet og interviewet iforbindelse med deres indkøb.· Vi har haft meget glæde af videooptagelserne, fordi det harfastholdt billedet af kundens oplevelse, og det har været godt iforbindelse med de efterfølgende diskussioner internt i SpejderSport. Der kan for eksempel være mange meninger om, hvornår etprøverum er godt nok og stort nok, men når man ser kunden i enkonkret situation på video, så har man pludselig virkeligheden atforholde sig til, og den er svær at løbe fra, fortæller John Lange.Spejder Sport har, ifølge John Lange, gennem projektet fået etoverordnet helikopterblik på, hvordan kunderne ser på butikken,og hvad der skal gøres, for at forbedre forretningen.· I samarbejdet med Gramstrup har vi taget udgangspunkt i nogleantagelser om, hvordan forretningen ville fungere bedst. På denbaggrund undersøgte vi konkret, hvordan kunderne handler ibutikken, og vi fik be· eller afkræftet vores antagelser. Og det hargivet anledning til en række konkrete ændringer i vores butikker,fortæller John Lange.I mange butikker er prøverummene derfor gjort større, så der ergod plads til, at kunden kan prøve tøjet. Derudover er der indførtuniform til medarbejderne, så de er genkendelige for kunderne.Der er skabt orden i placeringen af varerne – hvilke der skalplaceres efter produktgruppe, og hvilke der skal placeres eftermærke · så kunderne bedre kan finde rundt. Der kommet bedrestyr på placeringen af de forskellige størrelser, så kunderne ikkeskal lede længe for at finde det, de vil have. Der er også kommetmere fokus på oprydning og orden i butikken.· Så vi har fået rigtig meget ud af det. Den største øjenåbner for oshar været at få brugerne involveret. Det har virket stærkt, fordiman har dokumentationen på, hvad der fungerer og hvad der ikkefungerer. Medarbejderne har fået videoerne at se, og det har gjortdet fantastisk meget nemmere at formidle til medarbejderne,hvilke ændringer der er nødvendige, siger John Lange.DESINOVA·projektet har to overordnede formål. For det første atudvikle handels· og servicevirksomheders evne til at arbejde medbrugerdreven innovation og give virksomhederne en størreforståelse for muligheder og gevinster ved at bruge strategiskdesign i deres forretningsudvikling. For det andet at udviklemetoder til brugerdreven innovation ”i øjenhøjde”. Det vil sigemetoder, der er tilpasset små og mellemstore virksomhedersressourcer og kompetencer.

VIS DIN GRøNNEENERGIPROfIL fREmfOLk æNDRER IkkE ADfæRD OG SPARER mERE PÅENERGIEN, SELV Om DE fÅR ET SmART TEkNISkAPPARAT IND I HUSET. mEN HVIS TEkNIkkEN kANHjæLPE DEm mED AT VISE OmVERDENEN, AT DEGøR NOGET GODT fOR mILjøET, kAN DET fLyTTEDERES ADfæRD.Projekt ”Intelligent Utility” handler om udvikling af intelligenteprodukter og services til energikunder. Det begyndte med en idéom at udvikle en smart løsning, der kunne få hjemmets apparatertil at ”tale” sammen og hjælpe med at spare på energien. Menda 15 aktive brugere blev involveret tog projektet en drejningmod noget virkelig nyskabende.De 15 er såkaldte ”lead users”. Brugere der oplever et behov, derligger forud for massemarkedet. Ofte nogen der gør noget aktivtselv for at løse et problem frem for at vente på producenten.· En af lead userne gjorde virkelig indtryk. Han havde installereten alternativ energikilde meget synlig på sit hus. Men den bidrog,måtte han indrømme, kun med ganske lidt energi. Han fortalte,at han havde installeret den, fordi han ville vise omverdenen atalternativ energi betyder meget for ham, fortæller projektlederDet er simpelt, men det har fundamentalt ændret forretnings·grundlaget for det produkt, der skal komme ud af projektet. Dennye forretningsmodel er baseret på, at kunderne kan blivecertificerede grønne energiforbrugere og dermed få mulighed forat signalere, at de er grønne. Her kommer teknikken ind ibilledet, som en nyttig hjælper, der kan overvåge forbruget oghjælpe folk til at sænke det, f.eks. via et display på køleskabet,et website eller via mobiltelefonen.Når man opfylder kriterierne, får man et certifikat som grønforbruger · et klistermærke, et digitalt mærke til sin facebook·profil eller en særlig e·mailsignatur måske. Desuden har enrække virksomheder tilkendegivet, at de er interesserede i at givekunder grøn rabat, for så kan de også vise, at de er miljøvenlige.Det er en virkelig nyskabelse.· Oprindelig var det tanken, at kunderne skulle betale energi·selskabet f.eks. 10 kr. om måneden for at få et apparat, derkunne styre energiforbruget. Nu er forretningsmodellen, atkunderne opfører sig på en bestemt måde, dermed reducerer deenergiforbruget, og det betyder, at energiselskabet, tro det ellerej, tjener flere penge, mens virksomhederne gerne vil give rabattil de grønne kunder og måske betale noget for at være med iordningen.· Det er det forbrugerne vil have, det er vi sikre på. Det intelli·gente apparatet, der kan dirigere energiforbruget i hjemmet, erhjælpemidlet til at få en anden adfærd, ikke løsningen, slutterJacob Høj JørgensenApparatet er nu ved at blive udviklet som prototype, som skaltestes og videreudvikles med lead usernes medvirken. Planen er,at det skal testes i brugernes hjem i efteråret 2009.

Projekttitel:Intelligent UtilityProjektstart:December 2007Projektleder på metodeudvikling:Jacob Høj Jørgensen, Center for Industriel Produktion, Aalborg UniversitetIndsatsområde:Digitalisering og indlejret teknologiProjektperiode:3 årTilskud:2 mio. kr.Projektdeltagere:KMD Energi A/S (projektholder, softwareudvikler), Energi Midt A/S (energiselskab, fjernaflæstemålere), Develco A/S (intelligente apparater), E·boks A/S (infrastruktur), Center for Industriel Produktion, AalborgUniversitet (metodeudvikling)Samarbejdspartnere:Internationalt Center for Innovation, Aalborg Universitet og Stanford University, Californienhar bidraget med forskningsressourcer, og energiselskabet Pacific Gas & Electric Company, Californien, har væretinvolveret i processen og har bl.a. stillet en omfattende etnografisk undersøgelse til rådighed og har været med tilat sikre, at man ikke udviklede på en idé, der allerede var udviklet.

EN STøVSUGERROBOT kAN HjæLPE æLDREmENNESkER TIL ET mERE VæRDIGT LIV. mEN DETkRæVER, AT PRODUcENTEN TILPASSER DEN TILDE æLDRES BEHOV. DET VISER ET NETOP AfSLUT-TET PROjEkT UNDER INNOVATION cENTERcOPENHAGEN, IcPH, Om BRUGERDREVENINNOVATION Af kOmmUNALE VELfæRDSyDELSERTIL æLDRE.· Der er megen værdighed forbundet med at kunne holde sithjem rent og pænt, og mange ældre oplever, at der er for fåressourcer i den kommunale hjemmepleje. Det er f.eks. utilfreds·stillende at skulle nøjes med at få støvsuget hver 14. dag. Vi harderfor været optaget af at finde ud af, hvad ældre gerne vilkunne klare selv, og hvor hjemmeplejen skal hjælpe. Er der f.eks.et potentiale for, at ældre ved hjælp af støvsugerrobotter kanklare mere husligt arbejde selv, spørger Nana Scheibel, der erleder af icph og projektleder på ældreprojektet.Men spørgsmålet er også om den nye teknologi imødekommerde ældres behov, og om den kan passes ind i det menneskeligesamspil mellem hjemmehjælpen og de ældre.

plads og nipsting. Og da boligerne ikke skulle ændres, bleveksperimentet en udfordring af teknologien. Det gav enbetydningsfuld feedback til producenten, og de fleste ældreoplevede robotten som en hjælp eller et godt supplement tilhjemmehjælpen.· Vi har taget udgangspunkt i, at teknikken skal supplere denmenneskelige kontakt, og i testforløbet er der ikke fjernet tid frabrugerne. Vi fik bekræftet, at de bånd, der er mellem borgerneog hjælperne, er meget betydningsfulde for begge parter. Selvestøvsugningen opleves af mange hjemmehjælpere som enbelastende opgave, og det har været interessant at arbejde medat frigøre tiden til noget andet. Mange af de ældre sagde også,at det havde betydet noget for deres syn på sig selv, at de selvkunne klare mere, fortæller Nana Scheibel.Producenten af robotterne har til gengæld fået en viden, så dekan videreudvikle deres produkt. Støvsugeren skal ændres, hvisden skal matche de ældres behov og fungere i hjemmeplejen.Selvfølgelig skal den kunne støvsuge de bløde tæpper, menbrugerne skal også kunne styre den og forstå den.Producenten henvender sig i dag kun til det private forbruger·

· Vi fik bekræftet, at det er afgørende, at de ældre oplever, at dehar kontrollen over teknologien. At det ikke er noget, der bareforegår omkring dem, siger Nana Scheibel.Robotterne blev afprøvet i et eksperiment i KøbenhavnsProjekttitel:Innovation Center CopenhagenProjektstart:Januar 2008Projektleder:Nana Scheibel, icphIndsatsområde:Den regionale indsatsProjektperiode:3 år.Tilskud:6 mio. kr. i alt til icph.Projektdeltagere:icph – Innovation Center Copenhagen,København Kommune Sundhedsforvaltningen, Texas A/SKommune, hvor icph involverede otte ældre, nogle med hjemme·hjælp andre uden. En producent stillede støvsugerrobotter tilrådighed. Hjemmehjælperne blev inddraget i eksperimentet, derforegik over to måneder med iagttagelse og interviews af deældre.Det viste sig hurtigt, at robotstøvsugerne ikke kunne løseopgaven tilfredsstillende i ældrehjem med mange tæpper, snæver