ERU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 214: Samlenotat vedrørende råds,ødet (konkurrenceevne) d. 28.-29/5-09, fra økonomi- og erhvervsministeren

Samlenotat vedr. rådsmøde (konkurrenceevne) den 28.-29. maj 2009Indholdsfortegnelse1. Integreret industripolitik.........................................................................22. Statusrapport for Small Business Act.....................................................63. Bedre regulering...................................................................................104. Oprettelse af et fælles europæisk EF-patent og etablering af en fælleseuropæisk patentdomstol, jf. Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende forbedring af det europæiske patentsystem- KOM(2007) 165 (”Patentmeddelelsen”) ...............................................155. Forslag til Kommissionsforordning om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om handel med ikke-EU-lande angåendeindsamling af statistik for import og eksport, dataudveksling mellem told-og statistikmyndighederne og om rapportering af kvalitetsoplysninger –udkast til forslag af 17. marts 2009. .........................................................24

1. Integreret industripolitikResuméFormandskabet har udarbejdet et udkast til rådskonklusioner vedrørende enintegreret tilgang til en konkurrence- og bæredygtig industripolitik i EU.Udkastet til rådskonklusioner indeholder en indledende tekst , som beskriverde initiativer, som er taget i forhold til den økonomiske situation, og under-streger vigtigheden af at bevare en konkurrencedygtig industri i EU.I rådskonklusionerne indgår desuden konklusioner vedr. specifikke sektorer,herunder kemikalier, elektronik samt biler. Her fremhæves hovedelementer-ne i de pågældende udvalgsarbejder og analyser, som har været iværksat påområderne, og Kommissionen opfordres til at følge op herpå.1.Baggrund og indholdFormandskabet har udsendt et udkast til rådskonklusioner om en integreret in-dustripolitik under titlen ” An integrated approach to a competitive and sustai-nable industrial policy in the European Union”.1I udkastet til rådskonklusioner understreges det, at en stærk og konkurrence-dygtig industriel base i Europa kræver gode og stabile rammevilkår, og at allepolitiske tiltag skal respektere principperne for bedre regulering og det indremarked. Derfor opfordres Kommissionen til at fremskynde arbejdet med at let-te de administrative byrder. Det tilkendegives ligeledes, at standardisering børgå hånd i hånd med innovation. Yderligere fremføres, at ny lovgivning børundgå at medføre yderligere byrder for erhvervslivet, især inden for miljøbe-skyttelse og klimaforandringer, da dette kan føre til ”production leakage”, dvs.udflytning af produktionsvirksomheder, især i lyset af den nuværende økono-miske situation.Kommissionen inviteres til at præsentere konkrete implementeringsprogram-mer for offentlig-private partnerskaber, som foreslået i den europæiske genop-retningsplan, i midten af 2009, og der lægges vægt på, at EU bør forblive åbenfor sine samhandelspartnere. I denne sammenhæng lægges op til, at der skalskabes en ”level playing field”, dvs. sikres ensartede konkurrencevilkår, for deeuropæiske industrier på verdensmarkedet.Yderligere påpeges vigtigheden af koordineret handlen på tværs af politikom-råder i håndteringen af adgang til og brugen af råvarer. Herunder opfordresKommissionen til at styrke dialogen med tredjelande og indtænke muligheder-ne omkring projekter i udviklingssammenhænge og tage hensyn til den særligesituation i udviklingslandene.1

I forhold til kemikalieindustrien beskrives behovet for at stimulere innovation,forskning og udvikling samt infrastruktur. Herunder opfordres medlemslande-ne og Kommissionen til at implementere konklusionerne fra højniveaugruppenom den europæiske kemikalieindustris konkurrenceevne, og Kommissionenopfordres til at følge implementeringen af REACH-reguleringen og dens på-virkning af virksomhederne, især SVM’er, og fortsætte arbejdet med at analy-sere, i hvilken grad målene i REACH styrker konkurrenceevnen og innovationog sikrer et højt niveau af beskyttelse af menneskers helbred og miljøet.I forhold til elektronikindustrien opfordres offentlige enheder til at understøtteog facilitere innovation i sektoren gennem offentlige indkøb. Kommissionenopfordres til at rapportere på implementering af anbefalingerne fremsat afElectra Team () inden udgangen af 2012.I forhold til bilindustrien opfordres Kommissionen til at følge op på forudgå-ende møder og arrangementer for sektoren og anerkender den svære økonomi-ske situation, som bilindustrien befinder sig i. Herunder fremføres det, at nylovgivning for sektoren bør gennemføres med forudgående konksekvensanaly-ser og ikke medføre yderligere byrder for industrien så vidt muligt.2.Europa-Parlamentets holdningRådskonklusionerne skal ikke forelægges for Europa-Parlamentet3.NærhedsprincippetOvervejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant.4.Gældende dansk retOvervejelser om gældende dansk ret er ikke relevant.5.HøringRådskonklusioner har været sendt i høring i Specialudvalget for konkurrence-evne og vækst.Der er modtaget høringssvar fra LO.LOLO er positive overfor et stærkt fokus på innovation, forskning og udviklingog lægger vægt på, at tiltag herunder skal ses i tæt sammenhæng med udvik-ling af menneskelige ressourcer og efteruddannelse. Herunder tilkendegives, atde sociale parter bør indtænkes i højere grad i udviklingen af EU’s industripo-litik.LO lægger vægt på bæredygtighed i den økonomiske udvikling og finder, at eneventuel frygt for ”production leakage” ikke skal anvendes til at hindre en vi-

dereudvikling af miljø- og klimaregulering, da disse også kan medføre konkur-rencemæssige fordele.I forhold til tilgangen til råvarer stiller LO sig kritisk overfor brugen af begre-bet ”a level playing field”, da denne kan mistolkes og bruges som anledning tilat etablere handelshindringer og antidumpingaktiviteter. LO modsætter sigklart øget anvendelse af handelsprotektionistiske tiltag.6.ForhandlingssituationenRådskonklusionerne er under drøftelse i arbejdsgruppen under Rådet (konkur-renceevne). Det forventes, at rådskonklusionerne vil blive vedtaget på råds-mødet (konkurrenceevne) den 28.-29. maj 2009.7.Foreløbig dansk holdningRegeringen hilser formandskabets udkast til rådskonklusioner velkommen.Regeringen finder det vigtigt at sikre en koordineret tilgang til den fælles indu-stripolitik for at skabe gode rammevilkår for virksomhederne.Regeringen støtter op om det stærke fokus på innovation, forskning og udvik-ling for at komme ud af den nuværende økonomiske krise.Regeringen stiller sig kritisk overfor brugen af begrebet ”level playing field”på verdensplan, da det lægger op til øget brug af forskellige handelsmæssigeinstrumenter, herunder anti-dumping.Eventuelle nye konsekvensvurderinger af REACH bør bygge på det arbejde,der allerede er foretaget eller er i gang. Det er vigtigt både at se på de økono-miske omkostninger ved REACH og på formålene med REACH, herunder desamfundsmæssige fordele ved at forbedre beskyttelsen af mennesker og miljø.Regeringen finder ligeledes, at begrænsninger for ny lovgivning og reguleringinden for miljø- og klimaområdet skal vurderes ud fra bredere hensyn, herun-der bl.a. eventuelle konkurrencemæssige fordele samt miljø- og klimamæssigefordele.8.Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenserRådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinan-sielle konsekvenser er ikke relevant.9.Samfundsøkonomiske konsekvenserRådskonklusionerne vurderes ikke at medføre samfundsøkonomiske konse-kvenser.10.Administrative konsekvenser for erhvervslivet

1. Baggrund og indholdPå rådsmødet (konkurrenceevne) den 5. marts 2009 blev medlemsstaterneenige om løbende at overvåge medlemsstaternes implementering af SBA’en.SBA’en indeholder 51 konkrete anbefalinger til medlemsstaterne til at ind-føre initiativer for at forbedre rammevilkårene for SMV’er. I øvrigt vil med-lemsstaterne skulle afrapportere på SBA’en i forbindelse med udarbejdelsenaf landerapporter i Lissabon-processen.Drøftelsen på rådsmødet den 29. maj 2009 vil bl.a. foregå på baggrund affølgende 2 spørgsmål udarbejdet af formandskabet:1. Medlemsstaternes prioriteter for den nationale implementering –hvilke områder er der særligt fokus på i medlemsstaten?2. Hvilke initiativer, indenfor de prioriterede indsatsområder, som blevvedtaget i december, skal særligt styrkes på EU-niveau i lyset af denøkonomiske situation?Kort om SBA’en:Kommissionens initiativ fastslår princippet om ”tænk småt først” og integre-rer dette i 10 grundprincipper for den europæiske SMV-politik, der omfatterinitiativer for både Kommissionen og medlemsstaterne.Kommissionens initiativ fokuserer på generelt at fremme iværksætterånd,samt på vækstiværksættere og innovative SMV’er. SBA’en har således i sig-te at forbedre adgangen til finansiering, reducering af administrative byrder,at forbedre adgangen til offentlige udbud, samt at fremme etableringen afprivate selskaber i Europa.SBA’en indeholder ikke konkrete forslag til retsakter, men fastslår de over-ordnede principper for den europæiske SMV-politik.I lyset af den økonomiske krise, blev medlemsstaterne på rådsmødet i de-cember, hvor Kommissionens initiativ blev formelt vedtaget, enige om atprioritere initiativer indenfor særligt 3 områder i SBA’en, som hurtigt og ef-fektivt vil kunne ruste SMV’erne til de særlige udfordringer, der rammer

2.Europa-Parlamentets holdningEuropa-Parlamentet er ikke involveret i processen omkring statusdrøftelserfor medlemsstaternes implementering af SBA’en.Selve SBA’en indeholder ingen konkrete forslag til retsakter, og Kommissi-onens meddelelse er derfor alene sendt til Europa-Parlamentet til oriente-ring.3.NærhedsprincippetIkke relevant i forhold til drøftelserne på rådsmødet den 28.-29. maj 2009.I forhold til selve SBA’en var spørgsmålet heller ikke relevant, da initiativetikke indeholder forslag til konkrete retsakter.4.Gældende dansk retIkke relevant i forhold til drøftelserne på rådsmødet den 28.-29. maj 2009.5.HøringKommissionens meddelelse om SBA’en blev sendt i høring i Specialudvalgetfor Konkurrenceevne og vækst med høringsfrist den 18. august 2008.Håndværksrådet [HR]: Er positive overfor Kommissionens forslag, som definder indeholder mange gode og relevante tiltag, der er nødvendige, hvis er-hvervsmiljøet for SMV’er i EU skal afgørende forbedres. Særligt Kommissio-nens initiativer indenfor rammerne af bedre regulering fremhæves, samtSMV’ers adgang til standarder og standardiseringsarbejdet. Endvidere støtterHR Kommissionens fokus på bedre muligheder for generationsskifte. HR ef-terlyser imidlertid flere initiativer i Kommissionens forslag, herunder initiati-ver til en bedre adgang for SMV’er til offentlige udbud med henvisning til enforhøjelse af tærskelværdien for EU udbud, samt bedre muligheder for udveks-ling af lærlinge over grænserne. I det hele taget finder HR, at Kommissionensforslag baseres på kendte initiativer. HR understreger behovet for at gøreKommissionens forslag bindende for både EU’s institutioner og medlemssta-terne.Dansk Byggeri [DB]: Har bemærkninger til de enkelte principper i Kommissi-onens forslag. DB støtter op om Kommissionens forslag om hurtig og effektivkonkursbehandling og mulighed for en frisk start, men påpeger samtidig, atdette ikke skal være rettet mod iværksættere med mange konkurser bag sig.

DB understreger, at der skal være fokus på rammevilkår til gavn for alle virk-somheder, og at fokus på ”tænk-småt-først-princippet” ikke må undermineredette mål. DB er endvidere imod særlige undtagelsesbestemmelser forSMV’er. Endvidere støtter DB Kommissionens initiativ om at forbedreSMV’ers adgang til standardisering og påpeger, at dette bl.a. skal ske ved, atstandardiseringsorganerne ændrer deres forretningsmodel.6.Andre landes holdningerMedlemsstaterne har generelt støttet op om monitoreringsprocessen og de afformandskabet udarbejdede spørgsmål.Der har været en generel opbakning fra medlemsstaterne til SBA’en.7.Foreløbig dansk holdningRegeringen ser positivt på drøftelserne i rådets vedr. implementeringen afSBA’en, som blev vedtaget på rådsmødet i december, der sikrer fokus påKommissionens initiativ.For så vidt angår det første spørgsmål om Danmark har et særligt fokus i for-hold til SBA’ens initiativer, er det regeringens holdning, at initiativerne inden-for de prioriterede indsatsområder vedr. adgangen til markedet, adgangen tilfinansiering og bedre regulering er vigtige.I forhold til det andet spørgsmål om, hvilke initiativer indenfor de prioriteredeindsatsområder der bør styrkes på EU-plan finder regeringen, at der er tale omprioriteter, der skal vægtes lige.Regeringen har støttet op om SBA’en og prioriteringen af initiativer, som blevvedtaget på rådsmødet i december. SBA’en reflekterer flere danske prioriteter,herunder det overordnede fokus på forbedring af rammevilkår, koblingen mel-lem SBA’en og de overordnede EU-mål om bedre regulering, bedre adgang tiloffentlige udbud, bedre adgang til og beskyttelse af IPR, samt fokus på finan-siering.8.Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserDer er alene tale om en statusdrøftelse på rådsmødet i maj.Selve meddelelsen om SBA indeholder ikke forslag til konkrete retsakter ogmedfører som sådan hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-kvenser.9.Samfundsøkonomiske konsekvenserDer er alene tale om en statusdrøftelse på rådsmødet i maj.

Kommissionens meddelelse medfører ikke direkte samfundsøkonomiske kon-sekvenser, men principperne og konkrete direktivforslag forventes at have enpositiv effekt på SMV’er.10. Administrative konsekvenser for erhvervslivetDer er alene tale om en statusdrøftelse på rådsmødet i maj.EU’s overordnede mål om reduktion af administrative byrder adresseres iSBA’en med særligt fokus på at lette byrderne for SMV’er. Det er ikke muligtud fra de overordnede principper at fastslå de administrative konsekvenser forerhvervslivet, i det dette beror på de konkrete forslag.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen forelægges til orientering.Folketingets Europaudvalg er tidligere blevet orienteret om SBA’en på mødet iudvalget den 28. december 2008, forud for rådsmødet (konkurrenceevne) i de-cember 2008.Folketingets Europaudvalg blev orienteret om Kommissionens fremlæggel-se af SBA’en med grundnotat oversendt til udvalget den 7. august 2008.Folketingets Europaudvalg er tidligere blev orienteret om Kommissionensinitiativ i forbindelse med afgivelse af dansk høringssvar, som er sendt tiludvalget til orientering den 22. april 2008.

3. Bedre reguleringBedre regulering er på dagordenen på rådsmødet (konkurrenceevne) den27. – 28. maj 2009. Rådskonklusionerne forventes at indeholde status ogfremadrettede initiativer om konsekvensvurderinger, reduktion af administra-tive byrder for erhvervslivet samt forenkling af EU-reguleringen. Rådskonklu-sionerne har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.1. Baggrund og indholdI marts 2000 pålagde Det Europæiske Råd Kommissionen, Rådet og med-lemslandene at udarbejde en fælles EU-strategi for bedre regulering. I 2002offentliggjorde Kommissionen en handlingsplan for bedre regulering, ogsom led i gennemførelsen heraf vedtog Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet i 2003 en interinstitutionel aftale om bedre regulering.Fra 2003 og frem til 2007 iværksatte Kommissionen en række initiativer,der lagde op til at måle de administrative byrder samt at introducere mål-sætningen om at reducere de administrative byrder på EU-plan.Kommissionen udsendte i januar 2007 handlingsprogrammet for administra-tive lettelser. Her foreslog Kommissionen bl.a. på dansk foranledning enfælles målemetode til at opgøre de administrative byrder, et reduktionsmålpå 25 pct. for administrative byrder i EU og etableringen af en særlig enhed(Impact Assessment Board) til at kvalitetssikre Kommissionens konse-kvensvurderinger.På Det Europæiske Råd (DER) i 2007 var der enighed om Kommissionenforslag, herunder en liste over 13 prioriterede indsatsområder (42 retsakter)samt en liste over såkaldte ”fast track” forenklingsforslag. Det vil sige for-enklingsforslag, der med relativt simple tiltag vil kunne reducere virksom-hedernes administrative byrder inden for en kort tidshorisont. Desuden op-fordrede Det Europæiske Råd medlemslandene til at fastsætte tilsvarendeambitiøse mål på nationalt niveau.I januar 2008 vedtog Kommissionen den anden strategiske meddelelse ombedre regulering i EU. I meddelelsen blev status og nye tiltag beskrevet ogKommissionen opfordrede alle medlemslande til at sætte nationale reduk-tionsmål inden årets forårstopmøde.Den 28. januar 2009 udsendte Kommissionen den tredje strategiske meddelel-se om bedre regulering. I meddelelsen stod det beskrevet, at målingerne af deadministrative byrder på de 13 prioriterede indsatsområder viser, at der eridentificeret byrder for 115 – 130 mia. EURO årligt. Målingerne viste, atselskabsret og moms er de mest byrdetunge målte områder og Kommissio-

nen har derfor udarbejdet regelforenklingsforslag på disse områder. Dettegælder et e-faktureringssystem på momsområdet (forventet lettelsespoten-tiale på 18 mia. EURO årligt) og mulighed for undtagelse af mikrovirksom-heder for nogle af regnskabsdirektiverne (forventet lettelsespotentiale på 8mia. EURO årligt). Kommissionen har ligeledes noteret sig, at 21 lande nuhar sat nationale reduktionsmål.Derudover vil Kommissionen fremadrettet identificere specifikke regelfor-enklingsforslag på de 13 prioriterede områder. Kommissionen håber på atkunne fremlægge disse forslag, før denne Kommissions afgang. Kommissi-onen foreslår ligeledes, at handlingsprogrammet udvides med 30 retsakterdog stadig inden for de 13 områder.Desuden vil Kommissionen, hvor muligt og som beskrevet i ”En SmallBusiness Act for Europa”, anvende fælles ikrafttrædelsesdatoer for er-hvervsrettede direktiver og forordninger.De foreliggende rådskonklusioner indeholder på nuværende tidspunkt bl.a. enrække opfordringer til såvel Rådet, medlemslandene som Kommissionen. Rå-det opfordres bl.a. til i højere grad at arbejde aktivt med konsekvensvurderin-ger. Dette gælder både Kommissionens konsekvensvurderinger, men Rådetbør også være opmærksom på, at større ændringsforslag bør ledsages af enkonsekvensvurdering. Derudover bør Rådet være særlig opmærksom på, atder ikke indføjes nye krav, når EU-regulering genåbnes med henblik på regel-forenkling. Kommissionen opfordres bl.a. til at kvantificere det samlede lettel-sespotentiale på de regelforenklingsforslag, som fremsættes på baggrund afmålingerne af de administrative byrder, afrapportere på fremdrift i at ned-bringe de administrative byrder, samt i enkelte tilfælde expost-evaluere effek-ten af EU-regulering. Medlemslandene opfordres til at udvikle nationale kon-sekvensvurderingssystemer, der bygger på en integreret opgørelse af økono-miske, miljømæssige og sociale konsekvenser.

5. HøringRådskoklusionerne har været sendt i høring i Specialudvalget for konkurren-ceevne og vækst d. 23. april 2009.Dansk Erhverv (DE)ser overordnet positivt på, at Rådet sætter bedre regu-lering, og herunder de administrative byrder, på EU-dagsordnen. DE erimidlertid skuffede over, at rådsklonklusionerne er hensigtserklæringer tilde enkelte lande. Konklusionerne vil ikke have den store effekt for de danskevirksomheder. DE finder det derfor vigtigt, at Rådet og Kommissionen ar-bejder videre med konkrete ideer til, hvordan EU kan reducere de byrder,som reelt betyder noget for virksomhederne. DE mener, at der er mangeforslag, der letter byrderne på papiret, men som ikke rigtig mærkes af dedanske virksomheder, herunder forslag såsom at fritage mikrovirksomhederfra nogle af regnskabsdirektiverne.DIglæder sig over, at Rådet med disse konklusioner viser opbakning tilbedre reguleringsdagsordenen og ser positivt på forslagene om forbedrederegler for fakturering af moms og en fritagelse af mindste virksomheder forvisse regnskabsdirektiver. DI mener dog, at det er helt centralt, at målsæt-ningen om at reducere byrderne med 25 pct. er en nettomålsætning, så virk-somhederne ikke oplever, at de opnåede reduktioner bliver modsvaret af nyebyrder. Rådet bør derfor i konklusionerne klart slå fast, at målsætningen eren nettomålsætning. DI mener ligeledes at det er vigtigt, at der bredt i EU-systemet bliver skabt ansvar for målsætningen.Forbrugerrådetkan støtte den danske foreløbige holdning, der inkludererforbrugerbeskyttelse som et af de områder, hvis niveau ikke må sænkes -men gerne forbedres - i forbindelse med de tiltag, der sættes i gang ved”bedre regulering”. Forbrugerrådet ser gerne, at forbrugerbeskyttelsen ogsundheds-miljømæssige m.v. hensyn også fremgår af rådskonklusionerne.Håndværksrådetstøtter Rådets indsats for reduktion af erhvervslivets ad-ministrative byrder. Håndværksrådet påpeger, at hvis indsatsen skal haveen reel effekt, skal der også fokuseres på byrder, som kun rammer virksom-heder inden for afgrænsede brancher, men som til gengæld udgør en storbyrde for de berørte virksomheder. Derudover bifalder Håndværksrådet den

kulturændring i relation til bedre regulering, der er foregået i Kommissio-nen. Denne kulturforandring skulle også meget gerne skabes i Rådet og Eu-ropa-Parlamentet, således at der ikke bliver pålagt unødige byrder, efter atKommissionen har leveret deres forslag. Håndværksrådet mener ligeledes,at det er vigtigt, at de enkelte medlemslande er opmærksomme på de admi-nistrative byrder ved implementeringen af EU-lovgivning i national lov.LOer enig i, at bedre regulering ikke må sænke beskyttelsesniveauet forhverken arbejdstagere, arbejdsgivere, forbrugere eller miljøet. LO oplyser ideres høringssvar, at de har kendskab til konsulentforslag, som er sendt tilKommissionen på arbejdsmiljøområdet. LO mener, at konsulentforslaget vilsænke både beskyttelsesniveauet og virksomhedernes konkurrenceevne. Detgælder fx et konsulentforslag om at fjerne krav om skriftlig arbejdsplads-vurdering for små virksomheder.Tandlægeforeningenkan tilslutte sig den foreløbige danske holdning tilrådskonklusionerne, idet det ikke sænker forbrugerbeskyttelsen eller sund-hedsstandarder, som ligger foreningen meget på sinde.6. Andre landes holdningerDer er generel enighed i Rådet om arbejdet med bedre regulering i EU, ogder forventes ikke nævneværdige uoverensstemmelser under drøftelsen afrådskonklusionerne.7. Foreløbig dansk holdningDanmark støtter aktivt arbejdet med bedre regulering i EU,og forventer attilslutte sig rådskonklusionerneog lægger stor vægt på, at momentum i ar-bejdet med administrative lettelser opretholdes i Kommissionen. Arbejdetmed bedre regulering i EU ligger i naturlig forlængelse af indsatsen for re-gelforenkling og administrative lettelser i Danmark.Danmark støtter, at bedre regulering sker ud fra en balanceret og integrerettilgang, som ikke sænker arbejdsmiljøbeskyttelsen, miljøbeskyttelsesni-veauet, fødevaresikkerheden, forbrugerbeskyttelsen eller sundhedsstandar-der. Danmark ser endvidere indsatsen for bedre regulering som en mulighedfor også at kunne øge kvaliteten i reguleringen og derigennem forbedre be-skyttelsesniveauet.

8. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenserRådskonklusionerne ventes ikke at få direkte lovgivningsmæssige eller stats-finansielle konsekvenser for Danmark. Gennemførelsen af konkrete regel-forenklinger i EU kan medføre både lovgivningsmæssige og statsfinansiellekonsekvenser for Danmark, men konsekvenserne skal vurderes fra sag tilsag.9. Samfundsøkonomiske konsekvenserRådskonklusionerne har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenserfor Danmark. Bedre regulering og derigennem omkostningseffektive løsnin-ger vil have positive konsekvenser. Administrative lettelser for virksomhedervil have positive samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

4. Oprettelse af et fælles europæisk EF-patent og etablering af en fælleseuropæisk patentdomstol, jf. Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende forbedring af det europæiske patent-system - KOM(2007) 165 (”Patentmeddelelsen”)ResuméPå rådsmødet (konkurrenceevne) den 28.-29. maj 2009 forventes en udveks-ling af synspunkter på grundlag af en samlet fremskridtsrapport, der dækkersåvel patentet som domstolssystemet. Endvidere ønsker formandskabet atopnå Rådets tilslutning til, at der - i overensstemmelse med Traktatens arti-kel 300, stk. 6, - rettes en forespørgsel til EF-Domstolen med henblik på atfå en udtalelse om, hvorvidt den skitserede model for etableringen af en fæl-les europæisk patentdomstol vil være forenelig med EF-Traktaten.Kommissionen vedtog den 3. april 2007 sin patentmeddelelse, der indehol-der en strategi til forbedring af det europæiske patentsystem gennem opret-telse af et fælles europæisk patent (EF-patentet) og etablering af en fælleseuropæisk patentdomstol. Med afsæt i Rådets foreløbige sonderinger udfær-digede det daværende slovenske formandskab i slutningen af maj 2008 etopdateret forslag om et EF-patent og i slutningen af juni 2008 et arbejdsdo-kument vedr. patentdomstolssystemet. Rådsarbejdsgruppens videre drøftel-ser sker nu med udgangspunkt i de efterfølgende formandskabers opdate-ringer af disse dokumenter.Såfremt der sker en realisering af EF-patentet og patentdomstolssystemet vildet kræve en ændring af patentloven og eventuelt retsplejeloven. En fremti-dig dansk tilslutning til oprettelsen af en fælles europæisk patentdomstol,der tillægges kompetence til at afgøre tvister mellem private, vil kræve an-vendelse af proceduren i grundlovens § 20.1. Baggrund og indholdKommissionen vedtog den 3. april 2007 sin meddelelse om forbedring afpatentsystemet i Europa - KOM(2007) 165.Formålet med meddelelsen har været at sondere mulighederne for at genop-tage reelle forhandlinger om et forbedret patentsystem; først og fremmestved etablering af en fælles patentdomstol og oprettelsen af et fælles EF-patent.Med afsæt i Rådets foreløbige sonderinger på baggrund af patentmeddelel-sen udfærdigede det daværende slovenske formandskab i slutningen af maj2008 et opdateret forslag om et EF-patent og i slutningen af juni 2008 et ar-

bejdsdokument vedr. patentdomstolssystemet. Disse dokumenter er i hoved-træk beskrevet i afsnit 6. Rådsarbejdsgruppens videre drøftelser sker nu medudgangspunkt ide efterfølgende formandskabers opdateringer afdisse do-kumenter.Det tjekkiske formandskab har lagt op til, at der på rådsmødet(konkurrenceevne) den 28.-29. maj 2009 skal ske udveksling af synspunkterpå grundlag af en samlet fremskridtsrapport, der dækker såvel patentet somdomstolssystemet. Endvidere ønsker formandskabet at opnå Rådets tilslut-ning til, at der - i overensstemmelse med Traktatens artikel 300, stk. 6, - ret-tes en forespørgsel til EF-Domstolen med henblik på at få en udtalelse om,hvorvidt den skitserede model for etableringen af en fælles europæisk pa-tentdomstol vil være i overensstemmelse med Traktaten.Det opdaterede forslag om et EF-patent fra det slovenske formandskab erbaseret på Rådets hidtidige forhandlinger om det oprindelige forslag til for-ordning fra Kommissionen, KOM(2000) 412. Kommissionens forslag erfremsat med hjemmel i Traktatens artikel 308 og skal vedtages af Rådet ienstemmighed efter høringsprocedure med Europa-Parlamentet. Status forde oprindelige forhandlinger i Rådet var, at man nåede til enighed om enfælles politisk linje den 3. marts 2003. I Rådet (konkurrencevene) den 17.-18. maj 2004 lykkedes det imidlertid ikke at opnå enighed om det forelig-gende kompromisforslag.For så vidt angår det slovenske formandskabs arbejdsdokument vedr. pa-tentdomstolssystemet er det baseret på Rådsarbejdsgruppens foreløbige son-deringer på baggrund af patentmeddelelsen. Drøftelserne tager dermed ikkeafsæt i forslag fra Kommissionen.Med den påtænkte forespørgsel til EF-Domstolen tages sigte på at opnå en nærmere afklaring af den påtænktedomstolsordnings forenelighed med EF-Traktaten forud for indgåelse af enaftale. Den skitserede model, der ønskes forelagt for EF-Domstolen, læggerop til anvendelse af Traktatens artikel 300 mhp. indgåelse af en blandet af-tale mellem Fællesskabet, medlemslandene og de EPO-lande, der ikke ermedlemmer af EU.Det nuværende europæiske patentsystemPatentbeskyttelse i Danmark kan i dag opnås gennem indlevering af enten 1)en dansk patentansøgning, 2) en europæisk patentansøgning eller 3) en inter-national patentansøgning. Ønskes der patent i flere europæiske lande, kan detteopnås ved indlevering af én enkelt ansøgning til Den Europæiske Patentorga-nisation (EPO). EPO er en international organisation med35medlemsstater.Europæiske patentansøgninger behandles centralt af EPO, som kan udstede”europæisk patent”. Det europæiske patent får dog først retsvirkning i de en-kelte lande, når det meddelte patent er oversat til de nationale sprog i samtligede lande, hvor patent ønskes. Patentet overgår herefter til at blive nationale pa-tenter i de enkelte lande.

Omkostningerne til oversættelse er en betydelig medvirkende faktor til, at eteuropæisk patent, der dækker for eksempel 13 europæiske lande, koster 11gange så meget som et tilsvarende amerikansk patent. På denne baggrund ind-gik en række europæiske lande, herunder Danmark, i år 2000 den såkaldteLondon-aftale, der begrænser kravet om oversættelse. London-aftalen trådte ikraft den 1. maj 2008 og forventes at betyde en væsentlig besparelse for dan-ske virksomheder. London-aftalen løser i et vist omfang problemerne med destore oversættelsesomkostninger, men dels er derpr. 1. maj 2009kun10afEU’s medlemsstater, der har tiltrådt aftalen, og dels eksisterer der fortsat ikkeet ”enhedspatent” i EU.Det nuværende europæiske håndhævelsessystem på patentområdetSpørgsmål om gyldigheden af europæiske patenter kan i dag kun afgøres vedde nationale domstole i de enkelte lande, hvor patent er udstedt. Det betyder, atdet er nødvendigt at anlægge retssag i alle de lande, hvor spørgsmålet om gyl-digheden af et europæisk patent skal afgøres. Det kan derfor være særdelesdyrt og vanskeligt, både for patenthaver og dennes modparter at få klarhedover retsstillingen. Samtidig er der risiko for, at sagerne kan få forskelligt ud-fald i de enkelte lande.Små- og mellemstore virksomheders patentaktivitetSmå- og mellemstore virksomheder forsker, udvikler og patenterer relativtmindre end store virksomheder. Det skyldes blandt andet, at omkostninger-ne ved patentering og efterfølgende håndhævelse er for høje til, at små ogmellemstore virksomheder, der ikke har et solidt kapitalgrundlag, kan finan-siere omkostningerne. For at få mere forskning og udvikling i små og mel-lemstore virksomheder er det derfor nødvendigt, at omkostningerne reduce-res.EF-patentetFormålet med forslaget er at indføre et ”enhedspatent”, hvilket betyder, atdet vil gælde umiddelbart i alle EU’s medlemsstater. Herved adskiller detsig fra ”europæiske patenter”, som bliver til nationale patenter i de enkelteEU-lande, jf. ovenfor. EF-patentet skal gøre det billigere at opnå patentbe-skyttelse i samtlige EU’s medlemsstater. Et EF-patent vil samtidig forbedremuligheden for at forhindre, at der bringes patentkrænkende varer ind i EU,da det vil være den samme registrerede ret, toldmyndighederne ved EU’sgrænser vil kunne gribe ind over for.For så vidt angår de materielle bestemmelser om udstedelse af patent ændresder ikke på dem, idet reglerne i den europæiske patentkonvention ifølge for-slaget skal gælde, ligesom det skal være EPO, der behandler og udsteder EF-

patenter. De nationale patentmyndigheder skal også spille en rolle i denne pro-ces og vil blive kompenseret for deres arbejde i den forbindelse.For ansøgninger, der indgives på andre sprog end EPOs arbejdssprog (engelsk,tysk og fransk), vil der ske oversættelse til et af disse sprog til brug for sagsbe-handlingen. Med henblik på at sprede patentinformation og teknologisk videnvil et maskinoversættelsesprogram sikre, at ansøgningerne er frit tilgængeligepå alle officielle EU-sprog. Omkostninger til såvel oversættelser som maskin-oversættelsesprogrammet vil blive oppebåret af patentsystemet via gebyrfinan-siering.I forslaget er størrelsen af ansøgnings- og fornyelsesgebyrer ikke nærmerekonkretiseret, men det fremgår, at de samlede omkostninger ikke skal oversti-ge, hvad der modsvarer et gennemsnitligt europæisk patent. Det fremgår vide-re af forslaget, at EPO beholder 50 % af fornyelsesgebyrerne, mens de reste-rende 50 % fordeles blandt de nationale patentmyndigheder på baggrund af ensærlig fordelingsnøgle.Fælles europæisk patentdomstolEtableringen af en fælles europæisk patentdomstol, som er enekompetent tilat afgøre sager om krænkelse og gyldighed af EF-patenter, vil nedbringeomkostningerne ved førelse af retssager om patenter i Europa og sikre enmere ensartet praksis på området.De væsentligste bestemmelser i det foreliggende arbejdsdokument fra det slo-venske formandskab vedrører domstolens struktur, sammensætning, sprogord-ning og kompetence samt til en vis grad de overordnede procedureregler fordomstolen. Det er imidlertid også et meget væsentligt aspekt, at det fremgår afdokumentet, at domstolen foruden EF-patenter også skal afgøre tvister vedrø-rende europæiske patenter.Ifølge arbejdsdokumentet skal domstolen bestå af en førsteinstans-domstolmed lokale og regionale samt et centralt kammer. De lokale kamre kan etab-leres i de enkelte medlemslande, mens de regionale kamre giver flere landemulighed for at gå sammen om et fælles kammer. Som andeninstans-domstol skal der centralt etableres en appeldomstol. Dommersammensæt-ningen ved alle kamre skal være multinational, idet systemet skal sikre ens-artet domspraksis, hvilket øger virksomhedernes (og deres rådgiveres) mu-ligheder for at vurdere retstilstanden mere præcist og dermed skabe grobundfor et omkostningseffektivt system. Herudover skal der anvendes dommeremed juridiske kompetencer og dommere med tekniske kompetencer. Endvi-dere skal den kunne rådføre sig med tekniske eksperter.

Arbejdsdokumentet lægger op til, at der sker en opdeling, i hvilke sagstyperder kan anlægges ved hhv. de lokale/regionale kamre og det centrale kam-mer. Således skal alle sager vedrørende ugyldighed af patenter kun kunneanlægges ved det centrale kammer, mens sager vedrørende krænkelse kananlægges ved de lokale kamre.I relation til processproget foreslås det i arbejdsdokumentet, at de lokalekamre i medlemsstaterne som hovedregel skal benytte den konkrete natio-nalstats sprog. Parterne kan dog også aftale at benytte patentets sprog - dvs.enten engelsk, tysk eller fransk. Domstolen kan også beslutte at anvende etaf disse sprog efter høring af parterne. Sproget i domstolens andeninstans,og ved en eventuel appelinstansbehandling, skal følge sproget i førsteinstan-sen, men parterne kan ved enighed vælge det sprog, som patentet er udstedtpå, hvilket kan være engelsk, tysk eller fransk. I særlige tilfælde kan dom-stolen vælge at benytte et andet af de officielle unionssprog, men kun hvissagens parter er enige heri.2. Europa-Parlamentets holdningEuropa-Parlamentet afgav udtalelse vedr. forordningsforslaget til EF-patentet den 10. april 2002, P5_TA(2002)0163, på baggrund af rapport fraRetsudvalget (JURI) af 25. februar 2002. Heri udtrykker Parlamentet bl.a.,at man ønsker, at de nationale patentmyndigheder kommer til at spille enmere aktiv rolle i udstedelsen af EF-patenter fx ved at udføre nyhedsunder-søgelser. Endvidere finder EP, at en vis andel af fornyelsesgebyrerne skaltilfalde de nationale myndigheder til dækning af deres forpligtelser i relationtil EF-patentet.Det opdaterede forslag fra formandskabet imødekommer delvist de holdnin-ger Europa-Parlamentet har udtrykt, idet der lægges op til, at fornyelsesge-byrerne også fordeles til de nationale myndigheder. Derimod imødekommesParlamentet ikke fuldt ud for så vidt angår ønsket om, at de nationale myn-digheder kan tage mere aktivt del i selve behandlingen af patentansøgnin-gerne.3. NærhedsprincippetKommissionen anfører i KOM(2000) 412, at de opstillede mål (fremme afinnovation og vækst) ikke kan opfyldes af medlemsstaterne hverken hverfor sig eller samlet, og at de derfor som følge af deres grænseoverskridendevirkninger må gennemføres på EF-plan.Regeringen tilslutter sig Kommissionens vurdering og anfører samtidig, atEF-patentet som et alternativ til nationale og europæiske patenter kun vilkunne muliggøres, hvis det gennemføres i regi af fællesskabet.

For så vidt angår domstolssystemet foreligger der endnu ikke et Kommissi-onsforslag.Regeringen har imidlertid i relation til patentmeddelelsen anført, at formåletmed en fælles patentdomstol er at fjerne de ulemper, som er til stede i detnuværende europæiske patentdomstolssystem. Det vurderes ikke, at disseulemper kan fjernes gennem nationale eller lokale tiltag.4. Gældende dansk retDen gældende lovgivning om patenter findes ilovbekendtgørelse nr. 91 af28. januar 2009.Herudover findesbekendtgørelse nr. 93 af 29. januar 2009om patenter og supplerende beskyttelsescertifikater. Danmark har tillige ra-tificeret Den Europæiske Patentkonvention. Retssager om patenter behand-les efter de almindelige regler i retsplejeloven om behandlingen af civileretssager. Efter retsplejelovens § 225, stk. 2, nr. 2, kan sager, hvor anvendel-sen af patentloven har væsentlig betydning, anlægges ved Sø- og Handels-retten, medmindre parterne har aftalt andet.5. HøringKommissionens patentmeddelelse har været sendt i høring til en bred kreds afvirksomheder og organisationer.Yderligere høring af virksomheder og organisationer vil finde sted, når der fo-religger et mere gennemarbejdet forslag til et EF-patent, og når Kommissionenfremsætter forslag vedrørende domstolssystemet.6. Andre landes holdningerForhandlingerne om EF-patentet har været fastlåst siden 2004. Kommissio-nens patentmeddelelse har givet anledning til sonderinger i Rådets arbejds-gruppe for immaterialret (patenter). Disse sonderinger har ført til, at en gen-optagelse af forhandlingerne vedrørende EF-patentet nærmer sig.Foruden ovennævnte sprogproblem udestår en række øvrige problemstillin-ger, som endnu mangler at finde en tilfredsstillende løsning. Blandt de væ-sentligste problemstillinger er spørgsmålet om rollefordeling mellem EPOog de nationale patentmyndigheder i relation til sagsbehandling og udstedel-se af EF-patenter. I den sammenhæng udestår en afklaring af fordelingen afgebyrerne blandt de nationale patentmyndigheder, og hvilke kriterier somskal gælde for dette. Et andet uafklaret spørgsmål drejer sig om gebyrer ogstørrelsen af disse. Endvidere er der et problem mht. om maskinoversættel-sesprogrammet vil være tilstrækkeligt til at imødekomme brugernes behovog skabe fornøden juridisk sikkerhed.

For så vidt angår domstolssystemet har sonderingerne i rådsarbejdsgruppenresulteret i fremskridt, om end der fortsat hersker uenighed på en række om-råder, hvilket også må anses som hovedårsagen til, at Kommissionen endnuafventer at komme med sit udspil.Både for så vidt angår EF-patentet og domstolssystemet er det endnu for tidligti processen til at kunne anføre mere konkret, hvorledes de øvrige landes for-holder sig til de væsentligste udeståender.Spørgsmålet om forelæggelse af den skitserede model for etableringen af enfælles europæisk patentdomstol for EF-Domstolen mhp. udtalelse om for-enelighed med EF-Traktaten har været genstand for en indledende drøftelsei arbejdsgruppen. Et stort flertal af medlemslandene var positive over for enforelæggelse og anmodede om, at denne sker hurtigst muligt. Et mindretalaf delegationer var skeptiske; hovedsageligt ud fra den vurdering, at det varpræmaturt at forelægge på nuværende tidspunkt.7. Foreløbig dansk holdningRegeringen tager aktivt og konstruktivt del i drøftelserne med henblik på atfinde effektive løsninger vedrørende et EF-patent og et patentdomstolssystem.Det betyder først og fremmest, at regeringen arbejder for et EF-patent, der kanindfri virksomhedernes forventninger om et forbedret alternativ til de eksiste-rende muligheder, og som kan opretholde et økonomisk bæredygtigt patentsy-stem af høj kvalitet hos såvel EPO som de nationale patentmyndigheder. Medhenblik på at opnå dette er det nødvendigt med et forstærket samarbejde medmere arbejdsdeling mellem patentmyndighederne. Ligeledes må der ses nær-mere på, hvordan man kan skabe en bedre anvendelse af ressourcerne i hhv.EPO og de nationale patentmyndigheder.For så vidt angår domstolssystemet er regeringen tilhænger af det grundlæg-gende formål, nemlig at virksomhederne undgår at skulle håndhæve deres ret-tigheder om ens patenter ved domstole i flere lande. Den grundlægende bag-vedliggende filosofi er, at en afgørelse truffet af en fælles europæisk patent-domstol får virkning i hele EU.Fra regeringens side lægges der vægt på en stærk lokal tilstedeværelse afførsteinstans-domstolen, ligesom regeringen arbejder for, at alle kamre un-der førsteinstans-domstolen får kompetence til at afgøre både ugyldigheds-spørgsmål og krænkelsesspørgsmål. For så vidt angår dommersammensæt-ningen ved domstolen støtter regeringen, at denne skal være multinationalligesom det er dansk holdning, at der skal være repræsentation af såvel juri-disk som teknisk ekspertise. Endelig er regeringen positiv over for den fore-slåede sprogordning.

Den danske regering er blandt de delegationer, som finder, at det vil være nyt-tigt at forelægge den påtænkte domstolsmodel for EF-Domstolen i henhold tilEF-Traktatens artikel 300, stk. 6, inden der tages skridt til reelle forhandlin-ger. På den baggrund har regeringen tilkendegivet positiv støtte til formand-skabets ønske om at forelægge den skitserede model for etableringen af enfælles europæisk patentdomstol for EF-Domstolen mhp. snarest muligt at fåen udtalelse om modellens forenelighed med EF-Traktaten.8. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenserEn implementering i dansk ret af en eventuel løsning på EF-patentet og pa-tentdomstolsløsningen vil kræve ændring af patentloven og eventuelt rets-plejeloven.Derudover vil en fremtidig dansk tilslutning til oprettelsen af en fælles eu-ropæisk patentdomstol, der tillægges kompetence til at afgøre tvister mellemprivate, indebære afgivelse af beføjelser til den fælles domstol og derforkræve anvendelse af proceduren i grundlovens § 20.Oprettelsen af et nyt europæisk patentsystem vurderes at ville medføre stats-finansielle konsekvenser i form af nationale merudgifter eller i form af kon-sekvenser for EU-budgettet. Det præcise omfang heraf kan ikke kvantifice-res på nuværende tidspunkt.9. Samfundsøkonomiske konsekvenserKonsekvenserne af en vedtagelse af et EF-patent og en domstolsløsning vil gø-re det nemmere og billigere for danske virksomheder at håndhæve deres paten-ter i Europa. Det vil derfor blive mere attraktivt for især små og mellemstoredanske virksomheder at patentere innovative produkter på de europæiske eks-portmarkeder. En øget dansk patentaktivitet i Europa vil have positiv indfly-delse på danske virksomheders indtjening og på danske eksportindtægter.10. Administrative konsekvenser for erhvervslivetKonsekvenserne af en vedtagelse af et EF-patent og en domstolsløsning vil be-tyde, at patentrettigheder, baseret på europæiske patenter og fremtidige EF-patenter, kan håndhæves i hele Europa ved at føre retssag for én fælles euro-pæisk patentdomstol. Under det nuværende system vil det ofte være nødven-digt at anlægge retssag ved de nationale domstole i alle de implicerede lande.En vedtagelse af et EF-patent og en domstolsløsning vil derfor gøre det nem-mere og billigere for danske virksomheder at håndhæve deres patentrettighe-der i Europa. Erhvervslivets administrative byrder vil dermed blive mindsket.11. Tidligere forelæggelse i EuropaudvalgetKommissionens patentmeddelelse har været forelagt Folketingets Europa-udvalg til orientering den 16. november 2007, den 23. maj 2008og den 28.

5. Forslag til Kommissionsforordning om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om handel med ikke-EU-lande an-gående indsamling af statistik for import og eksport, dataudvekslingmellem told- og statistikmyndighederne og om rapportering af kvali-tetsoplysninger – udkast til forslag af 17. marts 2009.ResuméFormålet med forslaget er at sikre en fælles ramme for udarbejdelsen afsammenlignelige statistikker over medlemsstaternes samhandel med ikke-EU-lande. Forslaget sikrer samtidigt, at der fortsat kan udveksles oplysnin-ger, som er nødvendige for udarbejdelsen af en retvisende nationalregn-skabs-, betalingsbalance- og udenrigshandelsstatistik. Disse statistikker erafgørende for beskrivelsen af den danske økonomi.Forslaget præciserer især, hvordan oplysninger skal udveksles mellem med-lemsstaterne i de tilfælde, hvor nødvendige oplysninger modtages af andremedlemsstater. Disse ændringer er begrundet i en moderniseret EU-toldkodeks, som senest forventes implementeret i juni 2013.1. Baggrund og indholdKommissionen kom 17. marts 2009 med udkast til ovennævnte kommissi-onsforordning i ”Udvalget for statistikker over fællesskabets og dets med-lemsstaters udveksling af goder med tredjelande”. Det endelige forord-ningsudkast foreligger endnu ikke.Formålet med forslaget er at sikre en fælles ramme for udarbejdelsen afsammenlignelige statistikker over medlemsstaternes samhandel med ikke-EU-lande. Forslaget sikrer samtidigt, at der fortsat kan udveksles oplysnin-ger, som er nødvendige for udarbejdelsen af en retvisende nationalregn-skabs-, betalingsbalance- og udenrigshandelsstatistik. Disse statistikker erafgørende for beskrivelsen af den danske økonomi. Forslaget fastsætterhvilke oplysninger, der skal indsamles.Forslaget præciserer især, hvordan oplysninger skal udveksles mellem med-lemsstaterne i de tilfælde, hvor nødvendige oplysninger modtages af andremedlemsstater. Disse ændringer er begrundet i en moderniseret EU-toldkodeks, som senest forventes implementeret i juni 2013. Toldangivelsenudgør grundlaget for statistikken, og ændringer på toldområdet har såledesbetydning for statistikforordningerne.Ændringer i toldkodeksen medfører, at toldangivelsen for varer, som skalindgå i den nationale statistikopgørelse, fremover kan indgives i andre med-lemsstater. Forslaget fastsætter, at sådanne oplysninger skal udveksles told-

myndighederne imellem, hvorefter de videresendes til de nationale stati-stikmyndigheder.I forbindelse med den moderniserede toldkodeks opretter toldmyndighederneet system til udveksling af oplysninger fra toldangivelsen. Udvekslingen skalsikre, at oplysninger, som er nødvendige for bl.a. toldkontrol, er til stede på dettoldsted, hvor kontrollen udføres. Det er hensigten, at dataudvekslingen findersted inden for rammerne af denne eksisterende it-infrastruktur.Forslagets retsgrundlag er Europa-Parlamentets og Rådets forordning omfællesskabsstatistikker over varehandelen med tredjelande og om ophævelseaf Rådets forordning (EF) nr. 1172/95, som blev tiltrådt af Europa-Parlamentet 2. april 2009. Forslaget er endnu ikke offentliggjort.Kommissionsforordningen skal vedtages efter forskriftsproceduren.2. Europa-Parlamentets holdningEuropa-Parlamentet vil blive hørt, når udtalelsen fra ”Udvalget for statistik-ker over fællesskabets og dets medlemsstaters udveksling af goder medtredjelande” foreligger.3. NærhedsprincippetKommissionen begrunder forslaget med, at fællesskabsstatistikker overudenrigshandelen bedst gennemføres på fællesskabsplan, idet kun Kommis-sionen kan koordinere den nødvendige harmonisering af de statistiske op-lysninger. Selve dataindsamlingen og udarbejdelse af statistikken kan fore-tages af medlemsstaterne.Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nær-hedsprincippet, da etablering af betingelserne for en sammenlignelig stati-stik, herunder kvalitetskrav og etablering af handelsstatistikker efter virk-somhedskendetegn, mest hensigtsmæssigt sker på fællesskabsplan.4. Gældende dansk retEuropa-Parlamentet har 2. april 2009 tiltrådt Rådets fælles holdning af 16.februar 2009.Den endnu ikke offentliggjorte basisforordning er:Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. xxx/2009 om fælles-skabsstatistikker over varehandelen med tredjelande og om ophævelse afRådets forordning (EF) nr. 1172/95.

5. HøringForslaget har været i høring i Specialudvalget for Vækst og Konkurrenceev-ne. Høringen har ikke givet anledning til kommentarer.6. Andre landes holdningerDer er bred enighed blandt de øvrige medlemsstater om den foreslåede mo-del for dataudveksling, og det forventes derfor, at der vil være generel til-slutning til forslaget.7. Foreløbig dansk holdningDet er regeringens holdning, at forslaget imødekommer de dataudvekslings-behov, som den ændrede toldlovgivning medfører. Samtidig sikrer forslaget,at der fortsat kan udveksles nødvendige oplysninger til at kunne udarbejderetvisende statistikker såsom nationalregnskabs-, betalingsbalance- og uden-rigshandelsstatistik, som er af afgørende betydning for beskrivelsen af dendanske økonomi.Regeringen støtter på den baggrund forslaget.8. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserForslaget har ingen lovmæssige konsekvenser.Forslaget forventes at påføre Danmark omkostninger ved tilslutning til etfælles dataudvekslingssystem mellem medlemsstaternes toldmyndigheder.Omkostningerne kan ikke på nuværende tidspunkt anslås, idet det konkreteindhold af det forudsatte dataudvekslingssystem endnu ikke er skitseret.Med den betydelige usikkerhed er det dog et forsigtigt skøn, at omkostnin-gerne vil være omkring 5-10 mio. kr.9. Samfundsøkonomiske konsekvenserForslaget har ingen samfundsøkonomiske konsekvenser.10. Administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget medfører ikke øgede administrative konsekvenser for erhvervslivet.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.