Svar på ministerens kommentarer til Erhvervsudvalget den 19. november 2008 påspørgsmål foranlediget af 92-gruppens henvendelse til Erhvervsudvalget den 7. oktober2008 ang. regeringens ”Strategi for virksomhedernes samfundsansvar”.Kære Lene Espersen92-gruppen ser det som positivt, at folketinget d. 16. december 2008 vedtog lov om ændring afårsregnskabsloven (Redegørelse for samfundsansvar i større virksomheder). Vi mener, at for-pligtende regler og retningslinjer for virksomhedernes samfundsansvar er af afgørende betydningfor en bæredygtig udvikling i en globaliseret verden. Men vi må understrege, at vi i loven, som denforeligger nu, savner en konkretisering og skærpelse af kravene i form af klare kriterier for, hvilkedele af virksomhedernes produktionskæder - leverandører mv. - der er omfattet af rapporterings-pligten. Derudover så vi også gerne en opstilling af fælles rapporteringsregler og -indikatorer, somville styrke både gennemsigtigheden og sammenligneligheden af virksomhedernes arbejde medsamfundsansvar.Vi har i denne forbindelse følgende kommentarer til ministerens besvarelse af spørgsmål fraErhvervsudvalget den 19. november 2008 vedr. 92-gruppens henvendelse til Erhvervsudvalget af7. oktober 2008 (”Ang. behovet for en konkretisering og klare kriterier i forbindelse medregeringens ”Strategi for virksomhedernes samfundsansvar””):Ministeren bemærker indledningsvist, at”Danmark placerer sig med lovforslaget i front blandteuropæiske lande, når det gælder lovgivning om rapportering af samfundsansvar”.Dette er vi ikke enige i. Det er korrekt, at loven omfatter flere virksomheder end i andre lande (bådebørsnoterede og statsejede virksomheder), men på indholdssiden er det vores opfattelse, at deleaf loven halter bagud – for eksempel i forhold til Sverige og Storbritannien. I Sverige skal de stats-ejede virksomheder rapportere i forhold til Global Reporting Initiative (GRI), som indeholder kon-krete kriterier for rapportering på miljø- og menneskerettighedsområdet m.m. Dette krav stilles ikketil de statsejede virksomheder i Danmark. Lovgivningen i Storbritannien udmærker sig ved bl.a. atinkludere ”Duties of Company Directors”, dvs. at direktører for engelske virksomheder er pålagt atoverveje konsekvenserne af deres virksomheders aktiviteter i forhold til bl.a. miljø og lokalsamfund.Dette er ikke gældende for direktører i danske virksomheder.For 92-gruppen er det centralt, at virksomheders rapportering om samfundsansvar ikke kunhandler om, hvilke positive tiltag en virksomhed har taget, men ligeledes om aktiviteter, der hareller kan have negative konsekvenser for miljø, menneskerettigheder og lokalsamfund. Det er end-videre vigtigt, at rapporteringen om samfundsansvar også omfatter virksomhedernes handlings-planer for hvordan de har tænkt sig at forbedre deres indsats omkring miljøhensyn ogmenneskerettigheder m.m.

92-gruppen – Forum for Bæredygtig Udvikling, er et samarbejde mellem 21 danske miljø- og udviklingsorganisationer.

92-gruppen arbejder for fremme af en bæredygtig udvikling i hele verden.

92-gruppen består af: Afrika Kontakt, Care Danmark, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Jægerforbund, Dansk International

Bosætningsservice, Dansk Ornitologisk Forening/BirdLife Danmark, Det Økologiske Råd, FN-forbundet, Folkekirkens Nødhjælp, Greenpeace,

IWGIA, Kvindernes U-landsudvalg, Landsforeningen for Økosamfund, Mellemfolkeligt Samvirke, Natur og Ungdom, Nepenthes, Netværket for

økologisk folkeoplysning og praksis/Øko-net, Organisationen for Vedvarende Energi/OVE, U-landsforeningen Svalerne, U-landsorganisationen

Ibis, WWF Verdensnaturfonden.

Ministeren pointerer, at”oplysningskravet i Storbritannien er således mindre omfattende end detdanske lovforslag, idet oplysningerne kun skal gives i det omfang, det er nødvendigt for at forståvirksomheders udvikling eller økonomiske position. En sådan bestemmelse er bevidst udeladt i detdanske lovforslag for at sikre, at redegørelsen for samfundsansvar fyldestgørende afspejlervirksomhedernes arbejde med samfundsansvar”.Fra 92-gruppens side ser vi det som positivt, at man i den danske lovgivning har udeladt enbestemmelse om, at oplysningerne kun skal gives i det omfang, det er nødvendigt for at forståvirksomheders udvikling eller økonomiske situation. Lovgivningen i Storbritannien indeholder dogen væsentlig fordel, da man her sender et klar signal om, hvad man gerne vil se rapportering om(”Duties of Company Directors”) - til forskel for den danske lovgivning, hvor det er frivilligt, hvilkeforhold virksomhederne rapporterer om.Ministeren giver udtryk for følgende:”I lighed med Sverige ønsker den danske regering at gøre detlovpligtigt for statslige aktieselskaber at rapportere om deres samfundsansvar. Derudover vilregeringen sikre, at større statslige aktieselskaber tilslutter sig FNs Global Compact”.Det er positivt, at loven nu gør det lovpligtigt også for statslige aktieselskaber i Danmark at rappor-tere om deres samfundsansvar. Men, der foreligger stadig ingen konkrete krav til rapporteringenpå indholdssiden, som man har valgt at gøre det i Sverige. At danske statsejede selskaber til-melder sig et frivilligt initiativ som Global Compact er selvfølgelig et skridt i den rigtige retning, menstadig ikke godt nok. Statsejede virksomheder har et særligt ansvar for at handle i overensstem-melse med miljø og menneskerettighedskrav. Derfor burde det som før nævnt være lovpligtigt fordanske statsejede selskaber at rapportere i forhold til GRI, der indeholder konkrete kriterier forrapportering på miljø og menneskerettighedsområderne m.m.Ministeren er af den opfattelse, at ”92-gruppenforeslår endvidere at gøre det lovpligtigt forvirksomhederne at tilslutte sig FN´s Global Compact”.Dette er ikke korrekt. Vi foreslår blot, at regeringen i forbindelse med loven skal opfordrevirksomheder til, at de som minimum bør tilslutte sig Global Compact.Vi foreslår i vores høringssvar at gøre det lovpligtigt for virksomhederne at rapportere efter GRI-niveau A1. Hertil svarer Ministeren,”at opstille et sådant detaljeret krav til, hvad virksomhedernesredegørelse for samfundsansvar skal indeholde, ville imidlertid bryde med det grundlæggendeprincip om, at virksomhedernes arbejde med samfundsansvar skal være baseret på frivillighed ogvære forretningsdrevet”.Vi er uenige i denne betragtning. Loven bør indeholde reelle indholds-mæssige krav til virksomheders rapportering om samfundsansvar.Ministeren ”finderikke, at der er behov for at fastsætte krav om straf og erstatning i forhold tilvirksomheders arbejde med CSR”.Vi er uenige i denne betragtning. Krav om straf og erstatning eren nødvendighed, hvis loven skal have en reel virkning og få virksomhederne til at leve op tilmiljømæssige, sociale og menneskeretlige krav, når de opererer i udlandet.Vi håber, at Ministeren vil være opmærksom på vores kritikpunkter, når den vedtagne lov skalrevideres.Med venlig hilsen