Talepapir til samråd i ERU den 30. april 2009 vedrørende

bankpakken og kreditpakken

T. Hvad vil regeringen bruge den indflydelse til, som den

har og ser ud til at få på danske banker ved at overtage

dem eller eje væsentlige aktieposter:

Med den internationale finansielle krise er der tale om en eks-traordinær situation. En sådan situation kræver ekstraordinæreløsninger. Og det er historisk set ekstraordinært med statensom bankejer.

Det afspejler den betydelige indsats for at sikre finansiel stabi-litet og imødegå en kreditklemme.

Under det første spor bliver banker med solvensproblemerovertaget af statens selskab, Finansiel Stabilitet A/S, som dri-ver de nødlidende banker videre, indtil de kan videresælges,eller der kan findes en anden løsning. Som led i bankpakke 1blev det endvidere aftalt, at bankernes betaling for deltagelse iordningen kan betales kontant eller med aktier og garantbevi-ser, og i forbindelse hermed vil Finansiel Stabilitet A/S i en

periode lægge inde med aktieposter, indtil posterne kan afhæn-des på en for staten fornuftig måde.

Under det andet spor kan solvente banker søge om statsligt ka-pitalindskud i form af hybrid kernekapital, således at de harmanøvrerum til at medvirke til kreditgivning til sunde virk-somheder og husholdninger.

Senest er der sket en tilpasning i valgmulighederne for detstatslige kapitalindskud, hvor børsnoterede banker mod beta-ling kan aftale en konvertering af hybrid kernekapital til aktie-kapital. Det forudsættes i givet fald, at aktielofter og ejer-begrænsninger skal ophæves.

Den aftalebaserede konvertering af hybrid kernekapital til ak-tiekapital kan finde sted, hvis kreditinstituttets hybride kerne-kapital kommer til at udgøre mere end 35 pct. af den samledekernekapital.

Der er endnu ikke indgået aftaler med kreditinstitutter om ind-skud af statslig hybrid kernekapital. Og vi ved endvidere ikkeom det bliver aktuelt at gennemføre konverteringer af hybridkernekapital til aktiekapital. Det er derfor ikke sikkert, at statenvil komme til at eje væsentlige aktieposter.

Såfremt det bliver aktuelt, følger det af lovgivningen om stats-lige kapitalindskud, at staten indtræder som aktionær medsamme rettigheder og pligter som andre aktionærer. Disse ret-

tigheder og pligter er nærmere fastlagt i selskabslovgivningen,og skal også følges af staten som aktionær.

Jeg vil imidlertid også gerne pege på, at regeringen har en heltklar politik for, hvordan vi skal udøve ejerskabet i de selska-ber, som vi ejer helt eller delvist.

Udgangspunktet for Staten som aktionær er den lovgivning ogde anbefalinger om god selskabsledelse, der er udarbejdet iforhold til private børsnoterede selskaber.

Inden for disse rammer indeholder Staten som aktionær enrække krav, anbefalinger og forventninger til, hvordan statenskal handle som aktionær, og hvordan bestyrelserne for de sel-skaber, som staten er aktionær, skal agere.

Et klart udgangspunkt er, at det er bestyrelsen og direktionen,der har ansvaret for at drive et selskab fornuftigt.

Som aktionær har staten for alle selskaber en pligt til løbendeat følge deres udvikling og at deltage i generalforsamlingerneog afgive sin stemme.

Hvis fx selskabets finansielle udvikling eller bestyrelsenssammensætning vurderes utilfredsstillende, har staten som ak-tionær pligt til at søge at rette op på dette.

Som det også fremgår af Staten som aktionær, afhænger sta-tens muligheder for at få indflydelse naturligvis af størrelsen afden aktiepost, staten ejer.

Endelig vil jeg konstatere, at det forhold, at staten kommer tilat eje aktier, jo ikke gør at staten ikke kan sælge disse aktiervidere under behørig hensyn til finansiel stabilitet og statensøkonomiske interesser. Det er mulighed for at aftale aktietilba-gekøbsordninger.

U. Hvad er status for anvendelsen af de gennemførte red-

ningsaktioner for danske banker?

Lad mig så vende mig mod spørgsmål U. Der er spurgt til sta-tus for anvendelsen af gennemførte redningsaktioner for dan-ske pengeinstitutter.

Med lov om finansiel stabilitet fik vi i efteråret oprettet Finan-siel Stabilitet A/S, der skal håndtere nødlidende pengeinstitut-ter. Selskabet kommer på banen, når et institut ikke overholderlovens kapitalkrav.

Inden pengeinstituttet kan overdrages til andre pengeinstituttereller på anden måde afvikles, vil staten gennem Finansiel Sta-bilitet komme til at stå for driften af nødlidende pengeinstitut-ter.

For at kunne håndtere de forskellige pengeinstitutter har Finan-siel Stabilitet en række instrumenter til sin rådighed. Udgangs-punktet er, at Finansiel Stabilitet overtager samtlige aktiver ogalle passiver (med undtagelse af den ansvarlige kapital) fra etnødlidende pengeinstitut, hvis der ikke kan findes en andenløsning.

Finansiel Stabilitet skal så drive instituttet videre med henblikpå at afvikle aktiviteterne fx gennem overdragelse til et andetpengeinstitut. Afviklingen kan også ske ved, at Finansiel Stabi-litet deler den overtagede bank op i en grøn bank (til videre-salg) og en rød del (til afvikling over en årrække).

Håndteringen af nødlidende banker og andre udgifter på garan-tiordningen indebærer omkostninger for Finansiel Stabilitet.Finansiel Stabilitet har som økonomisk rygdækning op til 35mia. kr., som sektoren bidrager til som følge af bankpakke I,før staten i givet fald kommer til at træde til.

De konkrete banker, som der har måtte findes en løsning for,er:EBH BankDen første bank som Finansiel Stabilitet skulle håndtere varEBH Bank. Finansiel Stabilitet har pr. 1. marts 2009 solgt denførste af EBH Banks 11 bankafdelinger. Der forhandles løben-de om salg de øvrige af EBH Banks otte bankafdelinger.

Løkken SparekasseBank nummer to var Løkken Sparekasse. Den 31. marts 2009har Finansiel Stabilitet indgået aftale med Nordjyske Bank omsalg af kerneaktiviteterne i Løkken Sparekasse – den såkaldtegrønne del af sparekassen.

Med hensyn til den resterende del af sparekassen – den rødedel – så skal de aktiviteter afvikles af Finansiel Stabilitet. Hvisafviklingen giver et positivt økonomisk resultat kommer dettegaranterne til gode. Finansiel Stabilitet vurderer dog ikke etpositivt resultat som sandsynligt, og har derfor meddelt på sel-skabets hjemmeside, at det er overvejende sandsynligt, at ga-ranterne i Løkken Sparekasse har tabt deres penge.

Fionia BankDen 23. februar 2009 indgik Finansiel Stabilitet en rammeafta-le med Fionia Bank. Aftalen indebærer, at alle aktiver og allepassiver bortset fra egenkapital og efterstillet kapital overførestil et nyt selskab, og at Finansiel Stabilitet indskyder ansvarligkapital i selskabet. Den endelige implementering af aftalen af-venter EU Kommissionens godkendelse. Jeg forventer Kom-missionens godkendelse i 2. halvdel af maj 2009, hvorefter af-talen endeligt kan implementeres.

Gudme Raaschou BankSeneste aftale indgik Finansiel Stabilitet den 16. april 2009med Gudme Raaschou Bank. Aftalen indebærer, at FinansielStabilitet stifter to datterselskaber. Samtlige af bankens aktiver

og passiver overdrages til datterselskaberne– bortset fra aktie-kapitalen og efterstillet kapital.Pantebrevsaktiviteter, herunder udlån med sikkerhed i pante-breve, overdrages til det ene datterselskab i Finansiel Stabilitet.De øvrige bankaktiviteter, herunder primært aktiviteterne in-den for kapitalforvaltning, overdrages til det andet selskab un-der Finansiel Stabilitet.

Finansiel Stabilitet vil arbejde for at videresælge bankaktivite-terne snarest muligt, og potentielle købere er allerede blevetanmodet om at give sig tilkende.

StraumurDen 9. marts 2009 overtog den islandske stat Straumur, der haren filial i Danmark. Det medførte, at Finansiel Stabilitet i før-ste omgang måtte udbetale penge til bankens danske indskyde-re.

Jeg kan oplyse, at der netop er indgået en aftale med de island-ske myndigheder om en ligebehandling af danske og islandskeindskydere, så en del af de udbetalte midler vil blive afholdt afden islandske indskydergarantiordning.

Roskilde BankEndelig har vi jo hele sagen om Roskilde Bank.I slutningen afaugust 2008 måtte Nationalbanken og Det Private Beredskabtræde til og overtage Roskilde Bank. Der blev allerede ved

overdragelsen afskrevet store tab på udlånene i Roskilde Bank,og siden hen har der vist sig endnu flere tab.

Der er ingen tvivl om, at afviklingen har vist sig at være svære-re og dyrere end man kunne forudse i august og vil komme tilat strække sig over længere tid. Det er svært at afvikle en bank,som ikke har været drevet godt, under en finansiel krise.

Det er hensigten efter ønske fra Nationalbanken, at FinansielStabilitet overtager den fortsatte afvikling af banken fra Natio-nalbanken. Det giver efter min opfattelse god mening at samlekompetencerne for håndtering af nødlidende banker et sted.

Vi er derfor godt i gang med at skabe mulighed for, at Finan-siel Stabilitet kan overtage Roskilde Bank. Med vedtagelsen afL 176 tidligere i dag er der givet hjemmel til, at Finansiel Sta-bilitet kan drive den tilbageværende del af Roskilde Bank. Iforbindelse med selve overdragelsen af Roskilde Bank fra Na-tionalbanken til Finansiel Stabilitet vil jeg oversende et akt-stykke til Finansudvalget.

V. Hvad er planerne for at løse den kreditklemme, der

åbenbart eksisterer trods bankpakkerne?

Lad mig nu besvare spørgsmål V, som handler om planerne forat løse en kreditklemme.

Dansk økonomi er tydeligt påvirket af den globale finansiellekrise og de svage internationale vækstforhold. Danmark er så-ledes midt i et alvorligt økonomisk tilbageslag, og det kan ikkeundgås, at både udbud af og efterspørgsel efter kredit vil blivepåvirket.

Nationalbanken offentliggjorde for nylig udlånsundersøgelsenfor 1. kvartal 2009. Den viser, at de danske penge- og realkre-ditinstitutter strammede udlånspolitikken markant i 1. kvartal2009 i forhold til foregående kvartal.

Det er især kreditstandarderne ved udlån til erhvervsvirksom-heder, der er blevet strammet, og det passer godt med, hvadmange virksomheder oplever.

Boligkreditter til husholdningerne ser dog ikke ud til at værepåvirket i samme omfang, viser netop offentliggjorte tal forudlånet fra Nationalbanken.

Udlånet til både erhverv og private er dog fortsat højere, enddet var tilfældet på samme tidspunkt sidste år. Men der har væ-ret et mindre fald siden slutningen af 2008.

I den nuværende økonomiske situation er det forventeligt, atbåde kreditudbud og efterspørgsel efter finansiering bliver på-virket.

Kreditinstitutterne bliver mere forsigtige i deres udlånspolitik,fordi de skal tage højde for, at tab og hensættelser erfarings-mæssigt vokser i en økonomisk nedgangsperiode som denigangværende.

Samtidig falder både husholdningers og erhvervsvirksomhe-ders behov for finansiering: Man ser tiden lidt an – venter på,at ordrebogen bliver fyldt op igen, og at de økonomiske udsig-ter lysner.

Som vi alle kan se, er der sket en opstramning i kreditvilkåre-ne, og det kan både mærkes i virksomhederne og ses i stati-stikkerne - men det erikkedet samme, som at vi står med enkreditklemme.

Der er for mig ingen tvivl om, at kreditmulighederne ville haveværet markant dårligere, hvis ikke vi havde fået gennemførtbankpakken og kreditpakken.

Den fulde effekt af kreditpakken kan endnu ikke observeres, dader først er ansøgningsfrist den 30. juni 2009. Kreditpakken viløge udbuddet af udlån, men det kan ikke forventes, at der lige-frem vil ske en større vækst i udlånene. I den aktuelle økono-miske krise vil der simpelthen være færre kreditværdige kun-der med gode projekter.

Men man skal huske på, at pengeinstitutter og realkredit leveraf at formidle kredit. Når deres kapitalgrundlag er i orden, kan

vi regne med, at de fortsat ønsker at føre en hensigtsmæssigkreditpolitik – under hensyntagen til at drive en sundforretning.

Jeg har allerede ved flere lejligheder opfordret kreditinstitut-terne til at tage imod tilbuddet om statslig kapital. Det er vig-tigt for at modvirke risikoen for en kreditklemme i det danskesamfund, og den ekstra polstring kan samtidig blive vigtig forkreditinstitutterne, hvis nedgangen bliver langvarig.

Udover statslige kapitalindskud er der som en særlig del afKreditpakken afsat 30 mia. kr. til dansk eksport under EksportKredit Fonden.

Fonden kan i de næste tre år yde eksportlån med en kredittid påover to år på op til 20 mia. kr. I lyset af, at der kun er lidt mereend en måned, siden den blev åbnet for ansøgninger, er detganske tilfredsstillende, at der allerede er vist interesse for ord-ningen fra projekter for 4 mia. kr.

Ud over lån til eksportforretninger med lange kredittider påmere end 2 år understøtter Eksport Kredit Fonden ogsåeksportforretninger med korte kredittider. Dette er sket ved, atEksport Kredit Fonden den 17. marts 2009 har indgået

Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, atgenforsikringsordningen endnu ikke gælder for OECDlandene, herunder hele EU.

Et svar fra EU på anmodningen om en dispensation for, at EKFogså kan dække forretninger med de hårdest ramte lande indenfor EU og OECD forventes medio maj.

Da de hårdest ramte lande for dansk eksport med kredittiderunder 2 år inden for EU og OECD i øjeblikket ikke er omfattetaf ordningen, virker eksportpakken endnu ikke 100 pct. for demindre virksomheder.

Sammenfattende er det min opfattelse, at det er vigtigt, atkreditpakken får lov at virke først, ellers kan vi ikke bedømme,om der er yderligere behov. Og jeg kan love, at regeringennaturligvis følger den økonomiske situation meget nøje og erklar med yderligere initiativer, hvis det viser sig at blivenødvendigt.

W. Hvad kan ministeren oplyse om planerne for eventuelle

kommende bankpakker?

Der spørges også til planerne for eventuelle kommende bank-pakker.

Det spørgsmål mener jeg, at jeg allerede har svaret på i forbin-delse med det foregående spørgsmål. Her kan jeg nøjes med atslå fast, at der ingen aktuelle planer er for nye bankpakker.

Vi overvåger naturligvis udviklingen og drøfter løbende situa-tionen i forligskredsen og foretager de nødvendige tilpasnin-ger. Og vi er klar til at gennemføre yderligere initiativer, hvisdet viser sig nødvendigt.

X. Vil ministeren redegøre for forløbet, der førte til æn-

dringer i bestemmelserne om konvertering af lån til aktie-

kapital - lige fra, at muligheden var et krav fra regeringen,

der blev afvist af bankerne, til den nu fremlagte mulighed

for, at bankerne kan opnå en sådan konvertering, og i den

forbindelse oplyse, hvilke overvejelser regeringen har gjort

sig, og hvem der er blevet hørt i den forbindelse.

Lad mig vende mig mod det sidste spørgsmål.

I forbindelse med forhandlingerne om kreditpakken analysere-de embedsmændene i Finansministeriet og Økonomi- og Er-hvervsministeriet en række modeller for kapitalisering af kre-ditinstitutterne med vidt forskellige egenskaber. Analyserneblev lavet i tæt samarbejde med eksterne rådgivere. På denmåde sikrede vi, at regeringen og forligspartierne havde ad-gang til den bedst mulige rådgivning.

Regeringen hørte endvidere synspunkter fra sektoren, fra inte-resseorganisationerne og fra Nationalbanken. Det har vi gjort

for at sikre os, at der er efterspørgsel efter statens kapitalind-skud. Det er vigtigt, at pengene kommer ud at arbejde for atmodgå kreditklemmen, i stedet for at bankerne og realkreditin-stitutterne blot vælger at spare sig gennem krisen.

For det første har vi lagt vægt på, at tilbuddet om statslig kapi-tal står åbent for alle kreditinstitutterne, ikke kun nogle få ogstore, som vi har set det i andre lande.

Det har også været afgørende, at alle kreditinstitutter fik ligevilkår for adgangen til den statslige kapital. I den forbindelsegøres opgaven vanskeligere af, at vi i Danmark har et stort an-tal pengeinstitutter med meget forskellige karakteristika.

Og for det andet er det statslige kapitalindskud en investering,som vi sikrer os et godt afkast på. Her så vi på forskellige mu-ligheder. Vi kunne have valgt en lavere fast forrentning medmulighed for del i upside ved eventuelle kursstigninger. Vivalgte at få en højere fast forrentning.

Udfordringen i forbindelse med udformningen af det danskekapitalindskud har været, at den finansielle krise hele tidenudvikler sig. Der er ganske enkelt tale om at spille på en bane,hvor målene flytter sig.

Det er en væsentlig årsag til, at vilkårene for statsligekapitalindskud ikke er beskrevet i alle detaljer i lov omstatslige kapitalindskud, men i stedet udmøntes i enbekendtgørelse.

Det sker i tæt dialog med forligspartierne, og jeg kan desværreikke love, at det ikke kan blive nødvendigt med flereændringer–dertilerkrisensforløbsimpelthenfor

Senest er der sket en tilpasning i valgmulighederne for detstatsligekapitalindskud,hvorvedkreditinstitutternei

tilknytning til kapitalindskuddet kan købe en ret til atkonvertere den hybride kernekapital til aktiekapital.

Konvertering vil forudsætte, at instituttet forud har haft tab, såden hybride kernekapital kommer til at udgøre mere end 35pct. af bankens samlede kernekapital.

Der har været en dialog med ratingbureauerne om den danskemodel for kapitalindskud. Baggrunden for denne dialog er, atstaten naturligvis ønsker, at den indskudte kapital får den bedstmulige vurdering.

Ratingbureauerne har i forskelligt omfang givet udtryk for, atman ikke anser kvaliteten af den statslige hybride kernekapitalsom særlig høj.

Sandsynligheden for at opnå en bedre rating stiger, jo størreandel af den statslige hybride kernekapital, der kan indregnessom egenkapital.

På baggrund af drøftelser med såvel ratingbureauerne, sombankerne, Finanstilsynet og Nationalbanken blev det vurderethvordan det danske instrument kunne forbedres, og det blevderfor i samråd med forligskredsen besluttet, at der skulle væremulighed for at indgå aftale om konvertering.

De nærmere regler for aftalebaseret konvertering blev herefterfastsat i bekendtgørelsen om ansøgningskrav mv.

Lad mig afslutningsvist slå fast: En sådan konverteringsret forlåntager skal styrke kvaliteten af den hybride kernekapital tilforskel fra en model, hvor en konverteringsret for långiver ermotiveret af et ønske om at få andel i upside. Der er tale om tohelt forskellige hensyn og konstruktioner.