Til Folketingets Erhvervsudvalg,
DTL føler anledning til at gøre Folketingets Erhvervsudvalg bekendt med vedhæftede høringssvar fra DTL til Skatteministeriet i forbindelse med lovpakken bag Forårspakke 2.0, hvor der gemmer sig en rigtig begmand til de selvstændige vognmænd.
DTL kritiserer i høringssvaret, at man ved en ændring i ligningsloven ønsker at lægge et loft på 50.000 kr. årligt for størrelsen af fradrag efter rejsereglerne.
Lovforslaget er både i strid med regeringens ambition om at fastholde en iværksætterånd og selvstændighedskultur i dansk erhvervsliv, og i strid med regeringens politik om at reducere de administrative byrder.
For det første giver det ingen mening med et sådant loft for lastbilchauffører, der jo ikke kan flytte sin bolig hen til arbejdspladsen - den rullende lastbil.
For det andet vil der blive tale om en markant forskelsbehandling på lønmodtagere og selvstændige til ugunst for den selvstændige.
Det skyldes, at skattefri rejsegodtgørelse i grænseoverskridende transporter indgår som en diæt i døgnbetalingen for chauffører, og diæter er ikke omfattet af loftet, hvilket DTL i øvrigt er fuldt tilfreds med.
Men den selvstændige vognmand, der kører grænseoverskridende ture, får begrænset sit fradrag i den personlige indkomst til 50.000 kr. årligt – hvilket er 41.000 kr. lavere end diæterne til den eksportchauffør, der som lønmodtager årligt får udbetalt f.eks. 200 diæter à 455 kr. pr. døgn svarende til 91.000 kr.
Alternativt får den selvstændige vognmand en øget administrativ byrde ved at skulle samle bilag og foretage fradrag for de faktiske udgifter i stedet for at kunne anvende standardfradraget, som de fleste gør i dag.
DTL ser med tilfredshed på en sænkning af det høje skattetryk på lønindkomst, men det bør ikke i den grad gå ud over iværksætterånd og selvstændighedskultur og øge de administrative byrder for erhvervslivets små, selvstændige virksomheder.
Vi håber og tror, at der er tale om en utilsigtet konsekvens af lovforslaget, som vil blive tilrettet inden lovens fremsættelse eller vedtagelse, og vi skal anmode Erhvervsudvalget om at gøre sin indflydelse gældende.
Med venlig hilsen
Ove Holm
Dansk Transport og Logistik (DTL)
Grønningen 17
Postboks 2250
DK – 1019 København K
|
Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K
|
||
|
2009-311-0028 |
Vor ref.: 09-212602-001 |
|
Høringssvar på Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, lov om arbejdsmarkedsbidrag og virksomhedsskatteloven (Ændrede regler for beskatning af personalegoder, befordringsfradrag, gavefradrag, dagplejefradrag og rejsefradrag m.v.)
Generelt finder DTL, at en lønmodtagers incitament til at etablere et sÃ¥kaldt â€arme og benâ€-firma (en enkeltmandsvirksomhed, der kun leverer arbejdskraft), som alene skulle bygge pÃ¥ en hensigt om at opnÃ¥ et højere standardfradrag, er en forfejlet opfattelse af iværksætterÃ¥nden.
Der findes DTL bekendt ikke nogen som helst dokumentation for, at lettelser for fradrag ved omkostninger ved såkaldt udearbejde for mobile erhvervsudøvere i sig selv skulle trække ansatte i retning af at udøve selvstændig virksomhed.
Tværtimod vil forslaget være endnu en faktor, der tvinger selvstændige vognmænd til at opgive at drive selvstændig virksomhed – og dermed for dansk erhvervsliv potentiel udviklende virksomhed – for i stedet søge ansættelse i en virksomhed som lønmodtager.
Selvstændig virksomhed drives med andre ord af andre faktorer end fravalg af ulemper som lønmodtager. Det er snarere et tilvalg og et ønske om at have foden under eget bord, hvilket i høj grad bør respekteres, hvis der ikke mindst i denne tid skal sikres en gunstig erhvervsudvikling.
Mange virksomheder, der er startet af selvstændige, er med tiden blevet til gavn for arbejdstagere og dermed beskæftigelsen i landet. Lovforslaget bør derfor være i tråd med regeringens ambition om at fastholde en iværksætterånd i dansk erhvervsliv.
På denne baggrund er vores konkrete holdning til det foreliggende lovforslag som følger:
DTL mener ikke, at lovforslagets argumentation om, at â€En lønmodtager i princippet selv bestemmer, hvor vedkommende vil arbejde i forhold til bopælen,†giver nogen mening for mobile arbejdstagere herunder i særdeleshed lastbilchauffører, som jo ikke kan komme nærmere pÃ¥ sin arbejdsplads – den rullende lastbil – ved at flytte sin bopæl rundt efter hvor lastbilen kører.
Det kan efter DTLs opfattelse heller ikke gøres gældende, at en lastbilchauffør skulle kunne siges, â€selv at vælge arbejde langt væk fra sin bopæl, og at rejseudgifterne kan siges at være af privat karakter, som der principielt ikke bør gives fradrag forâ€. Der kan heller ikke for en lastbilchauffør sættes spørgsmÃ¥lstegn ved, om han reelt er pÃ¥ rejse eller har valgt at bo langt væk fra sin arbejdsplads – den rullende lastbil.
Loftet bør efter DTLs opfattelse derfor ikke gælde for mobile arbejdstagere herunder lastbilchauffører.
En del chauffører, der kører i indenlandske transporter f.eks. mellem Jylland og Sjælland, fratrækker selv et ligningsmæssigt standardfradrag for skattefri rejsegodtgørelse, og vi ser ikke nogen grund til at de chauffører, der rent faktisk overnatter oftere en det antal døgn, der modsvarer 50.000 kr. årligt, skal begrænses deri.
Skulle loftet blive fastholdt, er det vigtigt at holde fast i, at loftet ikke berører arbejdsgiverens muligheder for at udbetale skattefri godtgørelse eller at betale lønmodtagerens udgifter efter regning eller at give den pågældende fri kost og logi.
I lovforslaget foreslås endvidere, at loftet også skal gælde for de selvstændigt erhvervsdrivende, som efter gældende regler har mulighed for at foretage fradrag med standardsatserne på helt samme måde som lønmodtagere.
DTL er helt uenig i, at der dermed ikke gøres forskel på selvstændige og lønmodtagere – tværtimod. For i transporterhvervets overenskomster for grænseoverskridende transporter indgår skattefri rejsegodtgørelse i form af en diæt som en fast del af døgnbetalingen. Det betyder, at en eksportchauffør, der fast kører i grænseoverskridende transporter mellem Danmark og udlandet og i udlandet ikke usædvanligt i løbet af et år fra sin arbejdsgiver får udbetalt f.eks. 200 diæter à 455 kr. pr døgn (2009-standardsatsen) svarende til 91.000 kr. årligt.
Den pågældende chauffør bliver ikke berørt af lovforslaget, men det gør den selvstændige vognmand, der kører tilsvarende grænseoverskridende ture, da han med lovforslaget vil blive begrænset til et fradrag i den personlige indkomst til 50.000 kr. årligt (2010-niveau) – hvilket er 41.000 kr. lavere end lønmodtagerens diæt. Det er efter DTLs opfattelse udtryk for en markant forskelsbehandling på lønmodtagere og selvstændige til ugunst for den selvstændige.
I lovforslaget hedder det, at en selvstændig erhvervsdrivende på rejse normalt vil fratrække de faktiske udgifter som driftsudgifter, og at der ikke sker en ændring deri. Dette gælder netop ikke for chauffører og selvstændige vognmænd, der alt overvejende benytter standardfradraget jf. også herunder.
DTL anerkender, at forslaget ikke indebærer ændringer i den selvstændigt erhvervsdrivendes adgang til at foretage fradrag for rejseudgifter med de faktiske udgifter, jf. statsskattelovens § 6, litra a., og at den selvstændigt erhvervsdrivende i et indkomstår, der har foretaget fradrag med standardsatserne for 50.000, kan fradrage yderligere dokumenterede erhvervsmæssige udgifter til kost, småfornødenheder og logi efter statsskattelovens § 6, litra a.
Det er dog uforholdsmæssigt besværligt og administrativt bøvlet, at selvstændige vognmænd skal til at indsamle de mange små bilag til f.eks. personlig vask, og det er jo netop derfor, at standardfradraget benyttes. DTL skal i den forbindelse henvise til regeringens målsætning om begrænsning af de administrative byrder på erhvervslivet.
Opsummerende skal DTL derfor anbefale at:
- der ikke indføres et loft for størrelsen af fradrag efter rejsereglerne for lastbilchauffører
- skulle loftet blive fastholdt, er det vigtigt at holde fast i, at loftet ikke berører arbejdsgiverens muligheder for at udbetale skattefri godtgørelse eller at betale lønmodtagerens udgifter efter regning eller at give den pågældende fri kost og logi
- skulle loftet blive fastholdt, at loftet så ikke skal gælde for de selvstændigt erhvervsdrivende
- der ikke pålægges selvstændigt erhvervsdrivende øgede administrative byrder ved en påtvungen overgang fra anvendelse af standardfradrag til fradrag for rejseudgifter med de faktiske udgifter.