17. oktober 2008
Danmarks Statistik
kvp/mtr

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om europæiske statistikker, KOM(2007) 625 endelig, af 16. oktober 2007.

 

Samlenotatet oversendes ligeledes til Folketingets Erhvervsudvalg.

 

Nyt notat.

 

Resumé

Formålet med forslaget er at opdatere og forenkle den eksisterende basislovgivning for Europæisk Statistik. I forslaget præciseres og afgrænses begrebet ’Europæisk Statistik’, der forudsættes produceret i overensstemmelse med ’Adfærdskodeks for europæiske statistikker’. Herigennem underbygges den europæiske statistiks professionelle uafhængighed og integritet.

 

Forslaget introducerer nye overnationale produktionsmetoder og kvalitetskrav, muligheder for udveksling af data samt en klarere overordnet koordinering. PÃ¥ den baggrund etableres et mere effektivt og fleksibelt statistisk produktionssystem. Herigennem forbedres rammerne for en hurtigere og mere kvalitetssikret statistik, som fx konjunkturstatistik, ligesom muligheden for at minimere statistikproduktionens administrative byrder styrkes.

 

1.                Baggrund og indhold

Kommissionen fremsatte d. 16. oktober 2007 ovennævnte forslag til forordning. Den danske version af forslaget blev modtaget i Danmarks Faste Repræsentation ved EU d. 26. oktober 2007. Efterfølgende har det slovenske og franske formandskab forelagt kompromisforslag i forbindelse med møder i Rådsarbejdsgruppen. Den seneste version af formandskabets kompromisforslag er dateret d. 16. oktober 2008.

 

Forslagets retsgrundlag er traktatens artikel 285 om udarbejdelse af fællesskabsstatistikker. Forslaget skal vedtages i form af en forordning efter proceduren om fælles beslutningstagen i henhold til traktatens artikel 251.

 

Forslaget sigter mod at revidere og opdatere det eksisterende grundlæggende regelkompleks for europæiske statistikker, således at det bliver tidssvarende og bedre egnet til at opfylde de statistikkrav, der er forbundet med udviklingen og udfordringerne i det fremtidige EU-samarbejde. Herudover lægger forslaget op til en præcisering af det Europæiske Statistiske Systems rolle.

 

I hovedtræk indebærer forslaget:

-        Sammenskrivning af gældende Forordning om EF-statistikker, af RÃ¥dets afgørelse om Udvalget for det statistiske program (SPC) og af Forordningen om beskyttelse af fortrolige data.

-        En præcisering og afgrænsning af det Europæiske Statistiske System (ESS) samt en heraf afledt definition af Europæisk Statistik.

-        Oprettelse af en komité, ”ESS Committee”, til behandling af gennemførelsesforanstaltninger (komitologi) samt varetagelse af koordinerende og rÃ¥dgivende opgaver. Hermed sammenlægges SPC og komitéen til behandling af fortrolighedsspørgsmÃ¥l, og disse komitéer nedlægges.

-        En præcisering af Eurostats og de nationale statistikinstitutioners rolle pÃ¥ henholdsvis europæisk og nationalt plan.

-        En præcisering af de europæiske statistikmyndigheders uafhængighed, integritet og troværdighed forankret i ”Adfærdskodeks for europæiske statistikker”, som blev vedtaget af Kommissionen og tiltrÃ¥dt af RÃ¥det (ECOFIN) i 2005.

-        Etablering af et juridisk grundlag for introduktion af nye metoder til indsamling af Europæisk Statistik, der alene fokuserer pÃ¥ statistiske opgørelser pÃ¥ EU-niveau.

-        Tilvejebringelse af en juridisk ramme for det Europæiske Statistiske Systems udveksling og beskyttelse af fortrolige data.

-        Etablering af et juridisk grundlag for forskningsmiljøernes udvidede adgang til udnyttelse af statistiske data til analyseformÃ¥l pÃ¥ europæisk plan.

 

2.                Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal udtale sig i henhold til traktatens artikel 251 vedr. proceduren om fælles beslutningstagen. Forslaget behandles i Økonomi- og Valutaudvalget. Der foreligger endnu ikke nogen udtalelse, men Europa-Parlamentet forventes at afgive udtalelse på plenarmødet d. 18. november 2008.

 

3.                Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører:

”Forslaget er i fuld overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, da revisionen af det eksisterende gældende regelkompleks for udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker i sagens natur kun kan gennemføres på fællesskabsplan.

Subsidiaritetsprincippet ligger også til grund for fastlæggelse af ansvarsfordelingen mellem de enkelte medlemsstater og Fællesskabet for så vidt angår udviklingen, udarbejdelsen og formidlingen af europæiske statistikker.”

 

Det er regeringens vurdering, at nærhedsprincippet efterleves, da regulering af det europæiske statistiksamarbejde mest hensigtsmæssigt sker på fællesskabsplan.

 

4.                Gældende dansk ret

Den gældende lovgivning på området er:

 

5.                Høring

Forslaget har været til høring i Danmarks Statistiks rådgivende udvalg for Personstatistik, Arbejdsmarkedsforhold, Erhvervsstatistik, Landbrugsstatistik, Økonomisk Statistik samt Udvalget for Forskning med svarfrist d. 19. november 2007. Høringen omfattede bl.a. følgende parter:

 

Akademikernes Centralorganisation, Anvendt Kommunalforskning AKF, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Danmarks Nationalbank, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Center for Forskningsanalyse, Dansk Energi, Dansk Gartneri, Dansk Erhverv, DI – Organisation for erhvervslivet, Dansk Transport og Logistik, Dansk Landbrug, Dansk Rådgivning, Landscentret, Danske Regioner, DRUID (Danish Research Unit for Industrial Dynamics), Funktionærerne og Tjenemændenes Fællesråd FTF, HTS – Handel, Transport og Service, Håndværksrådet, Landbrugsrådet, Datatilsynet, Landsorganisationen i Danmark, KL – Kommunernes Landsforening samt Realkreditrådet.

 

Der er modtaget høringssvar med substantielle kommentarer til forslaget fra Landbrugsrådet og Datatilsynet.

 

Landbrugsrådet er positivt indstillet til forslaget og finder, at det er vigtigt at sikre en uafhængig statistikproduktion i Eurostat.

 

Datatilsynet udtrykker væsentlig betænkelighed vedrørende forholdet mellem forslagets bestemmelser om udveksling af data mellem statistikmyndigheder indenfor EU og persondatalovens bestemmelser om behandling af personoplysninger til statistik eller videnskabelige formål. Datatilsynet understreger, at det er afgørende, at forordningen præciserer, at nationale myndigheder og Kommissionen (Eurostat) udelukkende kan anvende modtagne data til statistiske formål.

 

6.                Andre landes holdninger

Medlemslandene udtrykker generel tilslutning til en modernisering og konsolidering af den statistiske basislovgivning. Der tegner sig efter Kommissionens indrømmelser under forhandlingsforløbet et klart flertal for det aktuelle kompromisforslag fra formandskabet.

 

7.                Foreløbig dansk holdning

Danmark finder, at der er behov for et nyt moderniseret retsgrundlag for det europæiske statistiksamarbejde for at kunne imødekomme fremtidige udfordringer og brugerbehov på europæisk plan. Herudover vil samordning af gældende lovgivning på området øge gennemskueligheden af fællesskabslovgivningen.

 

Endvidere imødekommer kompromisforslaget danske ønsker, som bl.a. vedrører spørgsmål om datafortrolighed, statistikkens professionelle uafhængighed samt koordinering og styring af statistikproduktionen. Forslaget bringes hermed i god overensstemmelse med gældende danske principper, herunder persondatalovens bestemmelser. Danmark kan på den baggrund støtte forslaget.

 

8.                Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Vedtagelsen af forordningsforslaget indebærer en ophævelse af:

 

Forslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser for Danmark, ej heller nogen konsekvenser for EU’s budget.

 

9.                Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har ingen umiddelbare samfundsøkonomiske konsekvenser.

 

10.            Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.

 

11.            Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Der er oversendt supplerende grundnotat dateret den 12. marts 2007.