18. marts 2009

                                                           Â

 

 

 

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 26. marts 2009

 

Jeg vil i dag nævne tre sager om søtransport, der skal behandles på det kommende søtransportrådsmøde den 30. marts 2009: Et forordningsforslag om skibspassagerers rettigheder og to meddelelser.

 

Forordningsforslag om passagerrettigheder

Forslaget til forordning om skibspassagerers rettigheder kan ses i forlængelse af lignende regler for fly- og jernbanepassagerer og et forslag om buspassagerers rettigheder, der er fremlagt samtidigt.

 

En del af forslaget handler om bevægelseshæmmedes rettigheder og den assistance, de kan stille krav om i havnen og på skibet. Udgangspunktet er, at bevægelses­hæm­mede har samme adgang til transport med skib som alle andre passagerer.

 

Resten af forslaget gælder for alle passagerer og handler om information, forplejning, alternativ transport og økonomisk kompensation i tilfælde af forsinkelser.

 

Endelig foreslås der regler om håndtering af klager og oprettelse af et nationalt håndhævelsesorgan.

 

Regeringen støtter formålet med forslaget, men der er nogle svagheder, som vi arbejder på at få rettet op.

 

Man har med forslaget i for vid udstrækning blot kopieret de eksisterende regler fra luftfart og jernbane uden at tage hensyn til de særlige forhold, der gælder på søfartsområdet. Det gælder især bestemmelserne om rettigheder og pligter ved forsinkelse.

 

På grund af vejret er det for eksempel almindeligt, at der kan være forsinkelser, når man sejler med skib. Men grænserne for, hvor lang en forsinkelse, der er acceptabel, er sat meget lavt - helt ned til en time.

 

Der bør også være en bedre balance mellem den ydelse, man betaler for, og transportørens forpligtelser. Der er forskel på, om man har betalt 20 kr. for en 5 minutters overfart ved Limfjorden eller 1.500 kr. fra Esbjerg til Harwich for en 17 timers tur med overnatning. Men forslaget lægger op til, at transportørens forpligtelse er den samme.

 

Og som altid arbejder regeringen for at undgå administrative byrder, der ikke tilfører nogen reel merværdi. Det gælder ikke mindst nogle af kravene til de mindre operatører.

 

Regeringen lægger vægt på, at forordningen får et så bredt anvendelsesområde som muligt. Den skal også omfatte f.eks. transporter på floder, mere turistprægede ture og transporter til tredjelande i det omfang, det er juridisk muligt. Og kravene skal gælde, uanset hvilket flag skibene sejler under.

 

Der er desuden behov for visse tilpasninger af teksten i forslaget. Der skal tages højde for de særlige forhold, der gør sig gældende for søfart, f.eks. søfart på indre vandveje, lokal færgefart og ø-færger.

 

Meddelelse om søtransportpolitik frem til 2018

 

Meddelelsen om EU’s sø­trans­portpolitik frem mod 2018 handler om, at vi fortsat skal sikre stabile økonomiske rammebetingelser for skibsfarten, og vi skal blive bedre til at fastholde og udvikle de menneskelige ressourcer på det maritime område. Samtidig må vi fortsat arbejde for forbedringer af miljøet og sikkerheden til søs.

 

Fra dansk side støtter vi disse mål.

 

Meddelelsen indeholder mange gode initiativer. Fra dansk side vil vi ikke tage endelig stilling til initiativerne, før der foreligger konkrete forslag. Først og fremmest er det vores prioritet at sikre en effektiv gennemførelse og hånd­hævelse af den regulering, der allerede eksisterer. Danmark ser også helst, at nye initiativer gennemføres i FN’s Søfartsorganisation, IMO.

 

Meddelelsen om etablering af et europæisk søtransportområde uden barrierer

Den sidste søfartssag jeg vil nævne, er meddelelsen og handlingsplanen om et europæisk søtransportområde uden barrierer.

 

Idéen bag et søtransportområde uden barrierer er, at det indre marked også skal udstrækkes til søtransport. I dag bliver søtransport mellem to medlemsstater altid betragtet som international, selv når lasten består af varer, der er i fri omsætning på det indre marked.

 

Det betyder, at transport af varer med skib er underlagt et komplekst sæt af administrative procedurer, der gør søtransport mindre attraktiv i forhold til andre transportformer.

 

Der nævnes en række tiltag i handlingsplanen, f.eks. om toldhåndtering, koordination af kontroller og øget brug af IT. Ingen af tiltagene lægger op til en forringelse af sikkerhedsniveauet.

 

Fra regeringens side støtter vi varmt Kommissionens arbejde. Modtagelsen hos de øvrige medlemsstater har også været meget positiv.