I |
|
|
Udtalelse om Kommissionens grønbog om kollektive søgsmål for forbrugere - KOM (2008) 794 |
3. marts 2009 |
Kære Fr. Meglena Kuneva
Hermed fremsendes høringssvar fra Folketingets Erhvervsudvalg og Folketingets Europaudvalg om Kommissionens grønbog om kollektive søgsmål for forbrugere.
Erhvervsudvalget behandlede grønbogen på et møde den 29. januar 2009 og i skriftlig høringsproces i udvalget. Høringssvaret blev efterfølgende tiltrådt den 27. februar 2009 af Europaudvalget, som gengivet nedenfor.
Udtalelse fra Erhvervsudvalget og Europaudvalget
Et flertal i udvalgene (Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre) udtaler:
Kommissionen har fastsat en strategi, der fra 2013 skal sikre forbrugere og detailhandlere samme tryghed ved grænseoverskridende handel som ved national handel. I grønbogen udtrykkes viljen til at styrke forbrugernes retsstilling på EU-plan ved at skabe fælles rammer for gruppesøgsmål – kollektive søgsmål – der sikrer mange enkeltforbrugere styrken til at anlægge retssager i fællesskab, hvor det i praksis ville være umuligt for den enkelte at gå rettens vej. I Danmark fik vi regler for gruppesøgsmål i 2008.
Alle erfaringer viser, at det kun er få forbrugere, der vil rejse erstatningskrav, fordi det tabte beløb ofte ikke står i et fornuftigt forhold til sagsomkostningerne. Muligheden for at anlægge gruppesøgsmål gør det nemmere at beskytte forbrugerne.
Kommissionen har fået talrige opfordringer til at arbejde for en effektiv klageadgang for forbrugerne, herunder fra Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, den europæiske forbrugerorganisation BEUC samt OECD. Derfor må vi anse det for kritisabelt, at Kommissionen har valgt at påbegynde processen forfra, da det viser sig, at mange lande allerede har regler for eller former for kollektivt søgsmål.
Det eneste holdbare vil derfor være at sikre forbrugerne retligt bindende kollektive søgsmål i EU-landene, men på ingen måde den amerikanske model. De gældende ordninger skal integreres i et fælles EU-system, som skal sikre, at alle forbrugere i EU-området har adgang til information om mulighederne for at føre kollektive søgsmål.
For gruppesøgsmålene skal det gælde, at de bør være bindende ordninger, hvorfor vi ikke anser alternative tvistløsningsmodeller for at være tilfredsstillende.
Flertallet lægger også vægt på, at uafhængige forbrugermyndigheder (i Danmark Forbrugerombudsmanden) har kompetence til at anlægge søgsmål i sådanne sager.
Vi peger i udgangspunkt på en opt-in model som den danske, hvor alle berørte forbrugere kan blive omfattet af et kollektivt søgsmål, hvis de ønsker det. For mindre sager kan en opt-out model være en fin måde at sikre forbrugernes rettigheder, hvilket også er den danske model.
Der bør i hvert fald afsættes midler til at gennemføre særligt omkostningskrævende kollektive søgsmål enten direkte via EU-budgettet eller via nationale budgetter.
Det tilføjes, at Liberal Alliance, som ikke er repræsenteret med medlemmer i Erhvervsudvalget eller i Europaudvalget, støtter flertallets udtalelse.
Et mindretal i udvalgene (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten) udtaler:
Kommissionen har fastsat en strategi, der fra 2013 skal sikre forbrugere og detailhandlere samme tryghed ved grænseoverskridende handel som ved national handel. I grønbogen udtrykkes viljen til at styrke forbrugernes retsstilling på EU-plan ved at skabe fælles rammer for gruppesøgsmål – kollektive søgsmål – der sikrer mange enkeltforbrugere styrken til at anlægge retssager i fællesskab, hvor det i praksis ville være umuligt for den enkelte at går rettens vej. I Danmark fik vi regler om gruppesøgsmål i 2008.
Alle erfaringer viser, at det er få forbrugere, der vil rejse erstatningskrav, fordi det tabte beløb ikke ofte står i et fornuftigt forhold til sagsomkostningerne. Muligheden for at anlægge gruppesøgsmål gør det nemmere at beskytte forbrugerne.
Kommissionen har fået talrige opfordringer til at arbejde for en effektiv klageadgang for forbrugerne, herunder fra Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, den europæiske forbrugerorganisation BEUC samt OECD. Derfor må vi anse det for kritisabelt, at Kommissionen har valgt at påbegynde processen forfra, da det viser sig, at mange lande allerede har regler for eller former for kollektivt søgsmål. Det eneste holdbare vil derfor være at sikre forbrugerne retligt bindende kollektive søgsmål i EU-landene, men på ingen måde den amerikanske model. De gældende ordninger skal integreres i et fælles EU-system, så alle forbrugere i EU-området har ensartede rettigheder til at føre kollektivt søgsmål.
For gruppesøgsmålene skal det gælde, at de bør være bindende ordninger, hvorfor vi ikke anser alternative tvistløsningsmodeller for at være tilfredsstillende.
Mindretallet lægger vægt på, at forbrugernes organisationer og sammenslutninger af forbrugere bør have kompetence til at anlægge søgsmål i sådanne sager.
Vi peger på en opt-out model, hvor alle berørte forbrugere er omfattet af et kollektivt søgsmål, hvis ikke de har tilkendegivet det modsatte, og således, hvis sagen vindes, vil kunne kræve erstatning.
Der bør afsættes midler til at gennemføre særligt omkostningskrævende kollektive søgsmål, hvilket kan foregå gennem en fondsdannelse eller gennem direkte tilskud til den fælles europæiske forbrugerorganisation eller dennes nationale organisationer.
Med venlig hilsen
Hans Christian Schmidt                              Svend Auken
Formand for Erhvervsudvalget Formand for Europaudvalget