|
|
|
Rådsmødet (ECOFIN) den 10. marts 2009
Dagsorden, 1. udgave
1. Implementering af Stabilitets- og VækstpagtenÂ
a) Stabilitets- og konvergensprogrammerne
- Vedtagelse af rådsudtalelser
FF              b)      Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud
                     (ikke på dagsorden for kommende ECOFIN)
2. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 19.-20. marts 2009
a) Key Issues Paper
- Vedtagelse
b) EU input til G20
c) Landespecifikke integrerede anbefalinger
- Vedtagelse af rapport til Det Europæiske Råd
d) Nedsat moms
- Politisk enighed
e) Finansiering inden for en global klimaaftale
- RÃ¥dskonklusioner
f) Bedre regulering
- RÃ¥dskonklusioner
3. Rådets prioriteter for EU’s budget for 2010
- RÃ¥dskonklusioner
4. Eventuelt
5. Siden sidst
- Ingen punkter
Der fremsendes dokumenter vedrørende følgende dagsordenspunkter, som skønnes at vedrøre Erhvervsudvalgets ansvarsområde:
2. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 19.-20. marts 2009
a) Key Issues Paper
- Vedtagelse
b) EU input til G20
Dagsordenspunkt 2a:         Det Europæiske Råd den 19.-20. marts 2009
- Key Issues Paper
Resumé
ECOFIN’s â€Key issuesâ€-papir ventes at indeholde input til det videre arbejde med reformer af reguleringen af de finansielle markeder og en vurdering af implementeringen og opfølgningen pÃ¥ EU’s økonomiske ’genopretningsplan’, vedtaget pÃ¥ DER 11.-12. december 2008, som udspil til brug for DER’s evaluering af EU-planen pÃ¥ forÃ¥rstopmødet den 19.-20. marts.
Baggrund
I lyset af den finansielle og økonomiske krise har EU-landene implementeret initiativer mhp. at reetablere funktionen af de finansielle markeder og vedtaget en økonomisk stabiliseringsplan ’European Economic Recovery Plan’ (EERP) i forbindelse med Det Europæiske Råd den 11.-12. december 2008.
Med hensyn til de finansielle markeders funktion er det generelt vurderingen, at landenes initiativer har forhindret en egentlig finansiel â€nedsmeltningâ€, men at markederne omvendt endnu ikke fungerer normalt.
EERP’s hovedelement er at sikre en stimulans af den økonomiske aktivitet svarende til 1,5 pct. af EU’s BNP i form af dels finanspolitiske lempelser i EU-landene og dels EU-finansierede initiativer, og planen udgør en fælles ramme med principper og retningslinjer for disse tiltag på nationalt og europæisk niveau.
I forhold til de nationale finanspolitiske tiltag understregede DER, at Stabilitets- og Vækstpagten er fundamentet for finanspolitik i EU, og at Pagten er tilstrækkelig fleksibel til at rumme mulighed for gennemførelse af EU-planen. DER konstaterede, at finanspolitiske tiltag midlertidigt vil øge de offentlige underskud, men betonede EU-landenes forpligtelse til at sikre de offentlige finansers langsigtede holdbarhed, og opfordrede landene til så hurtigt som muligt i lyset af et kommende økonomisk opsving og i overensstemmelse med Pagten at opfylde deres mellemfristede budgetmål om strukturelle budgetpositioner tæt på balance. DER’s retningslinjer anfører, at nationale tiltag kan støtte efterspørgslen og være begrænsede og målrettede, bestå af udgifts- og skattetiltag, og gennemføres i sammenhæng med en styrket indsats for reformer, der sikrer strukturforbedringer.
I forhold til de europæiske tiltag lægger DER’s konklusioner blandt andet op til øget låneaktivitet fra EIB, fremrykket implementering af programmer finansieret af blandt andet samhørigheds- og strukturfondene, styrkede investeringer inden for rammerne af EU-budgettet, og øget støtte finansieret af Globaliseringsfonden.
ECOFIN havde på rådsmøderne den 20. januar og 10. februar de første generelle drøftelser vedrørende EU-planen, der fokuserede på Kommissionens nye økonomiske prognose, udviklingen i landenes offentlige finanser og finanspolitiske tiltag, samt udfordringer i relation til behovet for konsolidering og reformer rettet mod sikring af budgetbalance på mellemlang sigt og holdbarhed på lang sigt.
Indhold
De finansielle markeder
ECOFIN ventes den 10. marts at sætte retning på det videre arbejde med reformer af reguleringen af de finansielle markeder og foretage en vurdering af implementeringen og opfølgningen på EU’s økonomiske ’genopretningsplan’ som udspil til brug for DER’s evaluering af EU-planen på forårstopmødet den 19.-20. marts. Budskaberne ventes præsenteret i ECOFIN’s Key Issues papir.
Principperne for de fremadrettede reformer af reguleringen af de finansielle markeder i EU skal fortsat bygge på ligebehandling, holdbare offentlige finanser og at den finansielle stabilitet skal sikres.
Generelt skal den reguleringsmæssige ramme tilpasses, så den i højere grad minimerer risikoen for at finansielle kriser opstår. Det vil bl.a. indebære, at reguleringen også udstrækkes til dele af de finansielle markeder som ellers ikke hidtil har været dækket, at de tilsynsmæssige rammer styrkes og at tendensen til procykliske effekter af reguleringen begrænses. Derudover skal der tages bedre højde for risici for den stabilitet på tværs af lande, herunder gennem kollegier af tilsynsmyndigheder.
Der skal endvidere arbejdes for, at de principper som reguleringen i EU bygger på også afspejles i den globale tilgang. Det gælder særligt udstrækning af passende tilsyn med alle dele af de finansielle markeder, især dem som kan udgøre en særlig risiko for den finansielle stabilitet. Det gælder f.eks. begrænsning af procykliske effekter, hedge fonde og kreditvurderingsbureauer. Det skal endvidere arbejdes for initiativer rettet mod svagt regulerede jurisdiktioner, herunder mhp. at forhindre hvidvask af penge, finansiering af terrorisme og skattesvig.
Den realøkonomiske situation og finanspolitikken
Landenes finanspolitik i relation til EU-planen ventes primært at blive vurderet på basis af udviklingen i de samlede offentlige finanser i 2009 (og 2010) og bidragene fra hertil fra den aktive finanspolitik.
Udviklingen i de samlede offentlige finanser måles via ændringen i den faktiske offentlige saldo, og finanspolitikken måles via ændringen i den strukturelle saldo, dvs. saldoen renset for effekterne fra konjunkturnedgangen og visse tekniske forhold (beregnet af Kommissionen i henhold til den fælles EU-metode). En sådan vurdering vil i givet fald afspejle, at det er den samlede ændring i de offentlige finanser, der er relevant ift. stabilisering af den realøkonomiske aktivitet. Vurderingerne af de enkelte landes finanspolitik ift. EU-planen (særligt i ECOFIN’s udtalelser om stabilitets- og konvergensprogrammerne) kan også inddrage andre relevante indikatorer, herunder den aktive finanspolitiks direkte provenuvirkning, dvs. summen af de finanspolitiske beslutningers virkning på de enkelte indtægts- og udgiftsposter. Udover disse nøgletal vil vurderingerne muligvis omfatte nogle supplerende indikatorer.
Vurderingen ventes at være, at EU-landene generelt har levet op til aftalen, idet landenes finanspolitik og den samlede udvikling i de offentlige finanser er i overensstemmelse med Planens anbefaling om en stimulans på ca. 1,5 pct. af EU’s BNP, herunder en stimulans fra de nationale offentlige finanser på ca. 1,2 pct. af BNP.
EU-landenes gennemsnitlige underskud ventes således at stige fra 2,0 pct. af BNP i 2008 til ca. 4,5 pct. i år og knap 5,0 pct. næste år (Kommissionens nye skøn af 19. januar, jf. tabel 1).
Den samlede stigning i underskuddet på ca. 2,5 pct. af BNP i 2009, jf. figur 1, er knyttet til dels en strukturel svækkelse af finanserne som følge af især aktive finanspolitiske lempelser – skønsmæssigt ca. 1 pct., jf. figur 2, og dels de automatiske stabilisatorer (automatiske fald i indtægter og stigninger i udgifter sfa. konjunkturnedgangen) og særlige forhold, i alt ca. 1,5 pct. Hertil kommer blandt andet, at landene har allokeret offentlige ressourcer til rekapitaliseringer i den finansielle sektor på ca. 6 pct. af BNP og lånegarantier for ca. 20 pct. af BNP.
Danmarks finanspolitik er lempelig i 2009 og er i overensstemmelse med EU-planen. Danmarks offentlige saldo svækkes fra et overskud på ca. 3 pct. af BNP i 2008 til et lille underskud i 2009 og et underskud i 2010, som Kommissionen skønner til 1,5 pct. af BNP.
Danmarks finanspolitiske lempelse i relation til EU-Planen udgør 1 pct. af BNP. De aktive finanspolitiske beslutninger i form af skattenedsættelser og højere udgifter indebærer således en direkte provenuvirkning svarende til ca. 1 pct. af BNP i 2009. Lempelsen på 1 pct. af BNP målt på den direkte provenuvirkning er finanspolitikkens bidrag til svækkelsen af den strukturelle saldo, jf. Økonomisk Redegørelse, december 2008. Den danske metode til beregning af struktursaldoen korrigerer for midlertidige forhold (indtægter fra Nordsøen, pensionsafkastskat og selskabsskat, der samlet falder i 2009 og således forringer den offentlige saldo, men ikke den strukturelle saldo). EU’s tal peger på en større svækkelse af struktursaldoen i Danmark – ca. 2,5 pct. af BNP i 2009 – fordi EU-metoden ikke korrigerer for midlertidige forhold og i den forstand overvurderer den finanspolitiske lempelse.
Danmark vurderes således at foretage en relativt stor finanspolitisk lempelse og skønnes at få en relativt stor svækkelse af saldoen på de offentlige finanser. Den danske finanspolitik skal tage hensyn til Danmarks særlige forhold i form af dels konjunktursituationen, hvor ledigheden fortsat er meget lav og under niveauerne i de andre EU-lande, og hvor der er pres på løn og konkurrenceevne, og dels hensynet til fastkurspolitikken og behovet for at nedbringe det danske rentespænd til eurolandene. Finanspolitikkens automatiske stabilisatorer, der indebærer lavere skatteindtægter og højere udgifter i takt med konjunkturnedgangen, er endvidere forholdsvis kraftige i Danmark. I lyset af disse forhold er vurderingen, at den danske finanspolitik er relativt ekspansiv i et europæisk perspektiv.
I forhold til opfølgningen på planen ventes ECOFIN’s udspil at lægge op til udarbejdelsen af en koordineret strategi for budgetkonsolidering og reformer inden for rammerne af Stabilitets- og Vækstpagten. Strategien skal i den kommende tid udmøntes i en ambitiøs og realistisk gennemførelse af proceduren vedr. uforholdsmæssigt store underskud og fremskridt i forhold til Pagtens principper for strukturel budgetbalance og langsigtet holdbarhed af de offentlige finanser.
De overordnede budskaber vedrørende finanspolitik ventes afspejlet i Key Issues papiret.
Strukturpolitikken
Key Issues papiret ventes at lægge vægt på, at strukturreformer er en integreret del af genopretningsplanen, og at de kortsigtede tiltag bør være konsistente med langsigtede reformmål. Krisen styrker behovet for reformer rettet mod vækst og jobskabelse samt økonomiernes tilpasningsevne inden for rammerne af Lissabon-strategien. Protektionisme er omvendt ikke en del af løsningen på krisen. Krisen har skærpet en række af de langsigtede udfordringer, særligt de offentlige finansers langsigtede holdbarhed. Lissabon-Strategiens udformning efter 2010 bør lægge vægt på disse langsigtede udfordringer og bidrage til den økonomiske fremgang.
Hjemmelsgrundlag
Ikke relevant.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
Statsfinansielle konsekvenser
EU-planens aspekter vedr. finanspolitik har ikke statsfinansielle konsekvenser. Den planlagte finanspolitik ligger på linje med planen. Planens aspekter vedr. EU’s budget vil kunne have statsfinansielle konsekvenser for Danmark.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
EU-landenes finanspolitik vil kunne stabilisere vækst og beskæftigelse på kort sigt, men vil ikke have effekt på aktiviteten på længere sigt. Ekspansiv finanspolitik vil øge den offentlige gæld og renteudgifterne. EU-planen vil kunne have positive strukturelle samfundsøkonomiske konsekvenser i det omfang den bidrager til en styrket gennemførelse af økonomiske reformer, herunder via sammenkædning af finanspolitiske tiltag og reformer samt via EU-budgetinitiativer, der fremmer reformer.
Høring
Sagen har ikke været i høring
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN den 10. februar 2009 og 20. januar 2009 og forud for ECOFIN den 2. december 2008, hvor EU-planens overordnede og finanspolitiske aspekter blev forelagt til orientering, mens planens EU-budgetmæssige aspekter blev forelagt til forhandlingsoplæg.
Holdning
Dansk holdning
Regeringen kan generelt støtte budskaberne i udkastet til Key Issues papiret.
Med hensyn til EU’s økonomiske stabiliseringsplan kan regeringen særligt støtte, at implementeringen heraf er i overensstemmelse med Stabilitets- og Vækstpagten, tager højde for landenes forskellige råderum, udfordringer og allerede planlagte finanspolitik, støtter mulighederne for at kunne gennemføre pengepolitiske rentenedsættelser og bidrager til lave lange renter samt stabilisering af de finansielle markeder, og lægger særlig vægt på, at finanspolitiske lempelser gennemføres som led i en samlet reform- og konsolideringsstrategi, der sikrer holdbare offentlige finanser på lang sigt. Regeringen støtter en vurdering af, at EU-landene har levet op til EERP-aftalen og lægger vægt på opfølgning på planen i form af en ambitiøs strategi for budgetkonsolidering og reformer inden for rammerne af Stabilitets- og Vækstpagten.
Andre landes holdning
EU-landene ventes generelt at støtte indholdet i Key Issues papiret, herunder at EERP-aftalen er implementeret som planlagt og skal følges op af en konsolideringsstrategi inden for rammerne af Stabilitets- og Vækstpagten. Â
De offentlige finansers bidrag til den økonomiske aktivitet i EU-landene
|
Figur 1: Ændring i saldoen på de offentlige finanser i 2009 |
|
|
|
Figur 2: Finanspolitiske lempelser (-) og stramninger (+) i 2009 (målt på Kommissionens skøn for ændringen i den strukturelle saldo) |
|
|
Anm.: Prikken for Danmark viser den reelle finanspolitiske lempelse på 1 pct. af BNP (målt på de direkte provenuer).
Kilde: Kommissionen
Dagsordenspunkt 2b:          Det Europæiske Råd den 19.-20. marts 2009
- EU input til G20
Resumé
På ECOFIN ventes en drøftelse af forberedelsen af mødet den 2. april 2009 i G-20 vedrørende håndtering af den aktuelle finansielle krise og reformer af den internationale finansielle arkitektur.
Baggrund og indhold
Den 2. april 2009 mødes G-20 landene og drøfter den finansielle krise og behovet for reform af det internationale finansielle system. Den europæiske position forud for mødet skal fastlægges og ventes forberedt på det kommende ECOFIN. Der ventes fælles holdninger vedrørende håndteringen af den eksisterende krise og vedrørende de fire overordnede emner, der forberedes af fire G20 arbejdsgrupper, jf. nedenfor:
1. Fremme sund regulering og styrke åbenhed
2. Fremme internationalt samarbejde og styrke markedernes integritet Â
3. Reformer af IMF
4. Reformer af internationale udviklingsbanker
HÃ¥ndtering af den eksisterende krise
ECOFIN ventes at fremhæve fire væsentlige pointer i forhold til håndteringen af den eksisterende krise:
· Finansiel stabilitet og genopretning af passende kreditgivning til realøkonomien skal sikres gennem rettidig implementering af koordinerede initiativer (rekapitalisering, statsgarantier, restrukturering mv.) med henblik på at reducere effekterne af krisen på realøkonomien.
· International handel og de åbne markeder skal opretholdes. Protektionisme, herunder også finansiel protektionisme skal undgås, da det vil forværre krisen.
· Stimulering af makroøkonomien koblet med passende strukturelle ændringer er nødvendige for at reducere væsentlige fald i forbruget og i beskæftigelsen. Initiativer skal sÃ¥ vidt muligt koordineres og nÃ¥r genopretningen af økonomien pÃ¥begynder, skal et koordineret ophør af makroøkonomiske stimuli sikres. Devalueringer i løbet af krisen for at opnÃ¥ handelsfordele skal undgÃ¥s.Â
· For at kunne opnå en holdbar genopretning skal væksten på globalt niveau rebalanceres. På national plan skal en balance mellem opsparing og investering understøttes og valutakurser skal tilpasses. IMF skal overvåge den udvikling.
Fremme sund regulering og styrke åbenhed
Den første G20 arbejdsgruppe ser på måder man kan fremme initiativer om sund regulering og øget åbenhed.
ECOFIN ventes bl.a. at fremhæve:
· Behovet for at etablere et bedre samlet risikobillede, gennem mekanismer, der kobler makroovervågning af økonomien og de finansielle forhold med vurderinger af den systemiske risiko i konkrete finansielle institutioner på baggrund af tilsynsinformation.
· En omfattende og ambitiøs tilgang til en reformering af reguleringen med henblik på at sikre at alle finansielle markeder, produkter og deltagere kommer under regulering eller bliver genstand for overvågning. Reguleringsomfanget og -intensiteten bør baseres på risiko-baserede metoder, hvor alle former for finansielle virksomheder, der kan få adgang til offentlige sikkerhedsnet eller som kan medføre systemiske risici, bliver omfattet af regulering.
· Introducere mekanismer, der reducerer procykliske effekter (dvs. begrænser samspillet mellem den finansielle sektor og realøkonomien, der leder til at høj/lavkonjunkturer forstærkes) f.eks. gennem tilpasninger af solvensregler, regnskabsstandarder og aflønningsforhold. Mekanismerne skal helst fungere som automatiske stabilisatorer.
· Vedrørende kapital, gearing og likviditet ønskes særligt overvejelser vedrørende tilsynsregler for komplekse engagementer (herunder om der skal indføres begrænsninger), vedrørende sammensætningen og kvaliteten af bankers kapital samt vedrørende muligheden af at adressere upassende gearing gennem tilføjelsen af et mere enkelt mål til de eksisterende regler, der kobler gearing til krav om tilstrækkelig likviditet mhp. at understøtte finansiel stabilitet.
· Registrering og overvågning af ratingvirksomheder. På mellemlang sigt bør undersøges om det er passende, at udsteder betaler for rating-bedømmelsen.
· Vedrørende OTC (â€over-the counterâ€) derivat markederne (dvs. derivathandel udenfor markedspladser) er mÃ¥let at øge gennemsigtighed og organiseringen af handlen ved at registrere nettoudestÃ¥ende ved multilaterale clearinger frem for de eksisterende bilaterale clearinger.
· Vedrørende hedge fonde, skal det overvejes om der er behov for at regulere forvaltere eller andre alternative investeringsinstitutter, herunder former for private equity investeringer. En eventuel regulering bør afhænge af en vurdering af den systemiske risiko, behovet for beskytte markedets integritet og effektivitet såvel som behovet for gennemsigtighed over for investorer og investorbeskyttelse.
· Vedrørende regnskabsstander vil fokus være på vekselvirkningen mellem regnskabsregler og solvensregler, navnlig for værdiansættelsesprincipper og nedskrivningsregler. Det er målet at finde internationale løsninger på regnskabsstandarderne.
· Vedrørende aflønningsforhold er målet at fastsætte nogle overordnede principper. Det primære ansvar for aflønning vil fortsat ligge hos de finansielle virksomheder. Det må sikres, at aflønningsforhold ikke tilskynder til urimelig kortsigtet risikotagning.
 Fremme internationalt samarbejde og styrke markedernes integritet Â
Den anden G20 arbejdsgruppe ser på en styrkelse af det internationale samarbejde og det finansielle systems integritet.
ECOFIN ventes bl.a. at fremhæve:
· At samarbejdet om det løbende tilsyn med grænseoverskridende finansielle virksomheder skal styrkes ved oprettelse af tilsynskollegier med repræsentanter fra de forskellige tilsynsmyndigheder.
· At Financial Stability Forum snarest skal udvide sin medlemskreds med flere emerging markets og med Europa Kommissionen.
· At IMF og Financial Stability Forum skal samarbejde om overvÃ¥gning af den globale finansielle stabilitet. IMF skal oprette et â€early warning†system.
· At de finansielle markeders integritet skal fremmes gennem en styrket samlet indsats i forhold til de såkaldte ikke-samarbejdsvillige jurisdiktioner i forhold til skat, tilsyn og i forhold til bekæmpelse af hvidvaskning af penge og terrorfinansiering.
· At samarbejde på skatteområdet forbedres gennem fælles standarder og god governance.
· At der etableres et overvÃ¥gningsforum (â€monitoring boardâ€) med henblik pÃ¥ at styrke regnskabsstandardsætteres ansvarlighed overfor offentlige myndigheder. Det foreslÃ¥s at EU-kommissionen og repræsentanter fra myndigheder i USA, Japan og 3. lande deltager. Det ventes endvidere, at regnskabsstandardsættere opfordres til aktivt at samarbejde med tilsynsmyndigheder og myndigheder med ansvar for den finansielle stabilitet i forhold til fastsættelsen af regnskabsstandarder.
Reformer af IMF
Den tredje arbejdsgruppe vedrører reformer af Den Internationale Valutafond (IMF).
ECOFIN ventes bl.a. at fremhæve:
· At IMF på kort sigt skal sikres passende ressourcer til at kunne imødekomme den øgede efterspørgsel efter lån fra fonden.
· At den multilaterale finansielle og makroøkonomiske overvÃ¥gning skal styrkes for at identificere potentielle risici. Dette gælder bÃ¥de etableringen af et â€early warning†system samt regelmæssige – og for systemisk vigtige lande obligatoriske – evalueringsprogrammer af landenes finansielle sektorer (FSAP).
· At IMF’s lånefaciliteter bør evalueres og orienteres mod kriseforebyggelse samt at lånekonditionaliterne strømlines med henblik på at sikre større effektivitet.
· At IMF’s governancestruktur på mellemlang sigt skal reformeres, navnlig i forhold til øget repræsentation af emerging market lande og udviklingslande.
Reformer af internationale udviklingsbanker
Den fjerde arbejdsgruppe omhandler Verdensbanken og andre multilaterale udviklingsbanker.
ECOFIN ventes bl.a. at fremhæve:
· At de multilaterale banker skal have tilstrækkelige ressourcer og fleksibilitet i deres instrumenter og politikker til at kunne hjælpe medlemmer i at håndtere de økonomiske konsekvenser af den eksisterende krise.
· At 2008 governance reformen i Verdensbanken skal implementeres hurtigt og at yderligere tiltag skal iværksættes med henblik på mere effektiv ledelse i Verdensbanken herunder tiltag, der afspejler den voksende vægt af emerging market lande.
Hjemmelsgrundlag
Ikke relevant.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om sagen.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
Statsfinansielle konsekvenser
Der er ingen direkte lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Formålet med at koordinere på globalt niveau er dels at opnå større effekt af de initiativer, der iværksættes dels at vedtage initiativer, der givet de globale finansmarkeder, kun meningsfuldt kan opnås på globalt niveau. De samfundsmæssige gevinster i forhold til håndtering af den eksisterende krise og i forhold til forebyggelse af fremtidige kriser er betydelige.
Høring
Sagen sendes ikke i høring.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Sagen om den finansielle turbulens blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for rådsmøderne (ECOFIN) den 9. oktober 2007, den 29. februar 2008, den 4. marts 2008, den 8. juli 2008 og den 7.oktober 2008. Sagen vedrørende opfølgning på DER den 15.-16. oktober 2008 om finansiel stabilitet og internationale initiativer blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 31. oktober forud for ECOFIN den 4. november 2008 til orientering.
Holdning
Dansk holdning
Regeringen støtter en global koordinering af håndteringen af den eksisterende krise. Regeringen støtter også, at erfaringer anvendes til relevante ændringer i de eksisterende rammer for de finansielle markeder med henblik på at styrke den finansielle stabilitet fremover. Det støttes at rammerne for de finansielle markeder så vidt muligt er globale. Regeringen støtter en fortsættelse af EU's regnskabsstrategi, der hviler på regnskabsstandarder udstedt af IASB (International Accounting Standards Board). Det er væsentligt, ikke mindst for de finansielle virksomheder, at regnskabsreglerne er retvisende og samtidig ikke virker konjunkturforstærkende.
Fra dansk side lægges der i øvrigt vægt på, at der arbejdes for at sikre yderligere midler til udviklingslandene – herunder ikke mindst de fattigste udviklingslande – bl.a. ved at de multilaterale udviklingsbanker i videst muligt omfang udnytter deres mulighed for at geare midler, bl.a. gennem garantiordninger, øge udbetalingshastigheden og i forsvarlig omfang fleksibiliteten i deres låne- og gavebistand.
Andre landes holdninger
Andre landes holdninger kendes endnu ikke.