23. februar   jml-dep

                                                           Â

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 26. februar 2009.

 

 

Jeg vil præsentere 7 punkter i dag. 4 af punkterne er sager, som er på dagsordenen på rådsmødet den 5. marts. De øvrige 3 sager skal vedtages på et senere rådsmøde.

 

[Byggevareforordningen]

Den første sag er forslag om en ny byggevareforordning. Forslaget er en revision af det eksisterende byggevaredirektiv.

 

Formålet med forslaget er at effektivisere det indre marked for byggevarer. Det er overordnet til gavn for dansk byggeri og for dansk eksport af byggevarer.

 

Forslaget fastsætter regler for de test- og beregningsmetoder, der skal anvendes, når en producent angiver, hvilke egenskaber en byggevare har.  Disse test- og beregningsmetoder angives i form af standarder.

 

Med forslaget skal det fremover angives, om byggevarer lever op til nationale krav om bæredygtighed. Det kunne fx være krav til byggevarens genanvendelighed eller levetid. Fra et dansk synspunkt er det positivt at få større fokus på bæredygtigt byggeri. Forslaget er således et vigtigt skridt i retning af mere holdbart byggeri med forbedrede vilkår for genanvendelighed af byggematerialer.

 

Ved revisionen ændres det eksisterende direktiv til en forordning. Det skyldes, at det nuværende direktiv er blevet implementeret meget forskelligt i EU-landene. Det har skabt et uens marked for producenterne af byggevarer. Med en forordning sikrer vi mere ensartede regler i EU.

 

Regeringen støtter en mere ensartet metode til angivelse af byggevarers egenskaber.

 

Forslaget ændrer ikke på, at krav til byggevarer og til det færdige byggeri i Danmark fastsættes på dansk plan.

 

Forslaget forenkler også de gældende procedurer for CE-mærkning af byggevarer. Desuden sætter forslaget nogle bedre regler for de krav, vi kan stille til de laboratorier, som skal godkende byggevarernes egenskaber.

 

Alt i alt forventes forenklingerne at gøre ordningen med CE-mærkning af byggevarer mere gennemskuelig til gavn for forbrugerne og virksomhederne.

 

Regeringen støtter forenklingen af reglerne så længe det ikke sker på bekostning af sikkerheden af byggevarerne.

 

Forslaget indeholder desuden regler om bedre koordination af EU-landenes kontrol med byggevarer. Den øgede kontrol vil være med til at sikre, at forbrugerne modtager korrekt information om byggevarernes egenskaber. Samtidig vil en mere ensartet kontrolindsats i Europa være med til at skabe lige vilkår for producenterne i det indre marked.

 

[Maskiner til udbringning af pesticider]

Den næste sag er forslag til direktiv om maskiner til udbringning af pesticider. Forslaget er en revision af maskindirektivet.

 

Formålet med forslaget er at sikre, at nye maskiner til udbringning af pesticider ikke forurener miljøet unødigt.

 

Når det handler om at begrænse pesticiders skadelige virkninger for menneskers sundhed og miljøet, spiller maskinernes konstruktion, fremstilling og vedligeholdelse en vigtig rolle.

 

Regeringen er derfor positiv over for at udvide maskindirektivet, så det også omfatter miljøkrav til de maskiner, der anvendes til udbringning af pesticider.

 

Fælles europæiske krav til sådanne maskiner er en forudsætning for at opretholde et højt beskyttelsesniveau og samtidig sikre varernes frie bevægelighed i EU.

 

Forslaget skal ses i sammenhæng med det kommende rammedirektiv om bæredygtig anvendelse af pesticider. Rammedirektivet indfører nemlig krav om regelmæssig inspektion af et udpeget organ med de maskiner, der bruges til udbringning af pesticider.

 

Denne inspektion af et udpeget organ vil kunne afsløre eventuelle mangelfulde produkter. Regeringen vurderer derfor, at kontrolforanstaltningerne i forhold til kravene i direktivet er fornuftige.

 

[Beskyttelsestid for ophavsret]

Den næste sag er forslaget om beskyttelsestiden for ophavsret og visse beslægtede rettigheder.

 

Hovedformålet med direktivforslaget er at forlænge beskyttelsestiden for udøvende kunstnere og fonogramproducenter – altså pladeselskaber – fra de nuværende 50 år til 95 år. Derudover er der også foreslået visse ledsagende foranstaltninger såsom oprettelse af en fond for studiemusikere, visse overgangsregler samt såkaldte ”use it or lose it"-klausuler i kontrakter. Disse gør det muligt for den udøvende kunstner at opsige sin kontrakt, hvis producenten ikke længere udnytter en optagelse, som ville have været offentlig ejendom, hvis ikke beskyttelsestiden var blevet udvidet, dvs. efter udløbet af den oprindelige beskyttelsestid på 50 år.

 

Kommissionen har fremført, at baggrunden for direktivforslaget er, at udøvende kunstneres sociale situation skal forbedres, eftersom stadigt flere kunstnere lever længere end den nuværende ophavsretlige beskyttelsestid på 50 år. Samtidig vil beskyttelsen af stadigt flere optagelser, der blev indspillet og udgivet i perioden fra 1957 til 1967, løbe ud.

 

Det tjekkiske formandskab har udarbejdet et kompromisforslag, hvori beskyttelsestiden forlænges til 70 år i stedet for de foreslåede 95 år, ligesom også skuespillere skal være omfattet af den foreslåede ændring af beskyttelsestiden.

 

Europa-Parlamentets Retsudvalg har netop afgivet en betænkning, som er positiv over for forslaget om at forlænge beskyttelsestiden til 95 år.

 

Regeringen finder det vigtigt, at de udøvende kunstnere og producenter har stærke rettigheder, som de har gode muligheder for at håndhæve. Det er tilfældet i dag. Regeringen finder derfor ikke, at der er behov for forslaget.

 

Den foreslåede forlængelse af beskyttelsestiden forekommer lang i forhold til det angivne formål. Danmark og de øvrige nordiske lande har traditionelt modsat sig en forlængelse af beskyttelsestiden og har i stedet lagt vægt på, at de rettigheder, der findes, er rimelige. Derved er rettighederne stærke og bliver i højere grad respekteret.

 

Regeringen er bekymret for, at en forlængelse af beskyttelsestiden vil betyde, at det bliver dyrere for fx radiostationer eller forbrugere at opnå tilladelse til at anvende ophavsretligt beskyttede musikværker. Der kan være en risiko for, at det særligt vil gøre sig gældende, når musikbrugerne vil anvende såkaldte forældreløse værker, hvor det kan være svært at finde frem til arvinger, når den udøvende kunstner er afgået ved døden.

 

Regeringen er ikke overbevist om, at de ulemper, en forlænget beskyttelsestid vil føre til for musikbrugerne, vil give en tilsvarende forbedret situation for de udøvende kunstnere.

 

Derudover kan man sætte spørgsmålstegn ved, om ophavsretten skal være det primære redskab til at sikre et socialt formål, som anført af Kommissionen. For eksempel bør ophavsretten næppe anvendes som redskab til at kompensere for et faldende cd-salg.

 

På den baggrund ser den danske regering som sagt ikke et behov for regulering, som foreslået af Kommissionen.

 

Regeringen vil naturligvis deltage konstruktivt i drøftelserne af direktivforslaget og vil i sidste ende kunne støtte et kompromisforslag, idet regeringen dog vil lægge stor vægt på, at beskyttelsestiden ikke forlænges ud over 70 år.

 

Regeringen vil samtidig arbejde for, at forslaget omfatter udøvende kunstnere og producenter inden for både lyd og audiovisuelle optagelser (det vil sige musikere og skuespillere), og at der for de øvrige dele af forslaget opnås et så afbalanceret, gennemsigtigt, enkelt og hensigtsmæssigt direktiv som muligt. Det gælder herunder de nærmere regler om oprettelse af en fond for studiemusikere, den såkaldte ”use it or lose it klausul”, samt spørgsmålet om klare overgangsregler.

 

[Rådsmødet den 5. marts]

Det første punkt til drøftelse på dagsordenen til rådsmødet handler om fremskridtsrapporten for EU’s indre markedsstrategi fra november 2007. Regeringen kan her støtte det tjekkiske formandskabs udkast til konklusioner. Særligt har regeringen været tilfreds med, at et åbent og sikkert indre marked fremhæves som en væsentlig del af løsningen på den økonomiske krise.

 

Det andet punkt på dagsordenen vedrører bedre regulering. Regeringen støtter som bekendt arbejdet med bedre regulering i EU. Til rådsmødet fremlægger det tjekkiske formandskab en fremskridtsrapport for dette arbejde, som vi kan tilslutte os. Derudover hilser regeringen Kommissionens tredje strategiske meddelelse om bedre regulering velkommen.

 

Det tredje punkt på dagsordenen er det vigtigste punkt. Det handler om konkurrenceevnerådets anbefalinger til Det Europæiske Råd i marts i lyset af den økonomiske afmatning.

 

Regeringen mener, at anbefalingerne er velbalancerede. Det er særligt positivt, at der er givet en del opmærksomhed til de konkrete instrumenter, som skal sikre, at det indre marked fungerer i praksis. Særligt vil jeg pege på de kontaktpunkter for virksomheder og borgere, som skal gøre det lettere at handle, etablere sig og drive virksomhed i andre lande. Jeg vil også fremhæve papirets fokus på arbejdet med at reducere de administrative byrder for erhvervslivet.

 

Danmark har lagt vægt på, at medlemslandene i anbefalingerne forpligter hinanden på at fortsætte reformerne hen imod en mere konkurrencedygtig økonomi. Den nuværende økonomiske situation må ikke blive en undskyldning for initiativer, der svækker økonomien på længere sigt. 

 

Det bringer mig til det 4. og sidste punkt på dagsordenen til rådsmødet, nemlig spørgsmålet om en særlig indsats for den europæiske bilindustri.

 

For regeringen er det vigtigt, at sådanne særlige tiltag for bilindustrien ikke har protektionistisk karakter. Når det er sagt, er vi selvfølgelig åbne over for, at der reageres på den nuværende økonomiske situation. Og vi er klar over den centrale betydning, som bilindustrien har for den europæiske økonomi.

 

Regeringen mener, at de foreslåede initiativer vedrørende bilindustrien kan accepteres, fordi de i høj grad betoner nye fremadrettede investeringer i CO2-reduktion og energieffektivitet. Initiativerne vil således også være med til at fremme EU’s konkurrenceevne på den lange bane.