Erhvervsudvalget 2008-09
ERU Alm.del Bilag 15
Offentligt
599580_0001.png
599580_0002.png
599580_0003.png
599580_0004.png
599580_0005.png
599580_0006.png
599580_0007.png
599580_0008.png
599580_0009.png
599580_0010.png
599580_0011.png
599580_0012.png
599580_0013.png
599580_0014.png
599580_0015.png
599580_0016.png
599580_0017.png
599580_0018.png
599580_0019.png
599580_0020.png
599580_0021.png
599580_0022.png
NOTAT TILFOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Samlet aktuelt notat vedr. rådsmøde (konkurrenceevne) den 1.-2. de-cember 2008Forsvarspakken1. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv omsamordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af visse offentligebygge- og anlægs-, vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter påforsvars- og sikkerhedsområdet (KOM(2007) 766 endelig af 5. december2007) .......................................................................................................... 22. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forenkling afvilkår og betingelser for overførsel af forsvarsprodukter inden forFællesskabet (KOM(2007) 765 endelig) ................................................. 14
2/22
1. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktivom samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af visse offentli-ge bygge- og anlægs-, vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter påforsvars- og sikkerhedsområdet (KOM(2007) 766 endelig af 5. de-cember 2007)Revideret samlenotatResuméForslaget har til formål atmedvirke til at skabe et velfungerende indremarkedpå forsvars- og sikkerhedsområdet. Det er grundtanken med for-slaget at give EU-medlemsstaterne fælles regler for indgåelse af offentli-ge kontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet, som sikrer, at EF-traktatens principper overholdes, og at der tages hensyn til de særligeforhold, der gør sig gældende for disse indkøb, f.eks. informationssikker-hed, forsyningssikkerhed og proceduremæssig fleksibilitet.1. Baggrund og indholdKommissionen har i nogen tid haft fokus på, hvordan medlemslandenehar indgået kontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet. I 2004 gen-nemførte Kommissionen en høring af grønbogen”Offentlige indkøb afforsvarsmateriel”1. På baggrund af høringen identificerede Kommissio-nen for det første, at det var hensigtsmæssigt at udarbejde en fortolk-ningsmeddelelse om anvendelsen af EF-traktatens art. 2962. Denne blevvedtaget i 20063. For det andet viste høringen, at der var behov for fælles-skabsregler for indgåelse af forsvarskontrakter, som tager hensyn til desærlige forhold, der gør sig gældende for visse indkøb i denne sektor.Kommissionen har således fremsat et forslag til direktiv om samordningaf fremgangsmåderne ved indgåelse af visse offentlige vareindkøbs-,bygge- og anlægs- og tjenesteydelseskontrakter på forsvars- og sikker-hedsområdet. Forslaget er fremsat med hjemmel i EF Traktatens art. 47,stk. 2, art. 55 og art. 95vedrørende harmonisering af adgangen til atoptage og udøve selvstændig erhvervsvirksomhed og de nationaleregler der vedrører det indre markeds funktion samt den frie ud-veksling af tjenesteydelser.Den fælles beslutningsprocedure i art. 251vil blive anvendt.Formålet med direktivforslaget er at indføre et fælles retligt instrumentfor indkøb på forsvars- og sikkerhedsområdet, der er afpasset de særligeforhold, der gør sig gældende på disse områder.Det er målet, at en for-12
KOM(2004)608 endelig af 23. september 2004

Artikel 296 giver medlemsstaterne mulighed for at afvige reglerne om det indre

marked, når der står væsentlige sikkerhedsmæssige interesser på spil for dem.

3KOM(2006)779 endelig af 7. december 2006
3/22
bedret lovgivningsramme vil medvirke til at skabe et velfungerendeindre marked for forsvarsmateriel.I øjeblikket reguleres indgåelsenaf offentlige kontrakter på forsvars- ogsikkerhedsområdet af direktiv 2004/18/EF4(udbudsdirektivet). I direk-tivet findes der en række undtagelser, hvorved offentlige myndighe-der kan undlade at sende kontrakter på forsvars- og sikkerhedsom-rådet i udbud. Disse undtagelsersvarer til de i traktatens artikel 30, 45,46,55og 296 omhandlede situationer,og drejer sig bl.a. om undtagel-ser der begrundes i hensynet til offentlig orden, sikkerhed eller be-skyttelsen af mennesker. Herudover undtages udøvelsen af offentligmyndighed fra bestemmelserne om det indre marked. Ligeledes kansærlige regler for fremmede statsborgere begrundes i den offentligeorden. Artikel 296 medfører, at medlemsstaterne har mulighed for atafvige fra reglerne for det indre marked, når der står væsentlige sik-kerhedsmæssige interesser på spil for dem. Direktivet giver i artikel14 således eksplicit mulighed for at undtage indgåelsen af kontrak-ten fra direktivet, når kontrakten er erklæret hemmelig, hvis udfø-relse skal ledsages af særlige sikkerhedsforanstaltninger, eller nårbeskyttelsen af væsentlige interesser i medlemsstaten kræver det.Det fremgår af Domstolens praksis, at undtagelserne i fællesskabsretten,herunder dem, der er nævnt i traktatens artikel 296, kun må anvendes iusædvanlige, klart definerede tilfælde. Det er Kommissionens opfattelse,at medlemsstaterne på forsvars- og sikkerhedsområdet ikke i tilstrække-ligt omfang anvenderudbudsdirektivet.I stedet påberåber de sig undta-gelsesbestemmelserne i traktatens artikel 296 for offentlige forsvarskon-trakter og i direktivets artikel 14 for offentlige sikkerhedskontrakter.Brugen af disse undtagelserskyldes i høj grad, at direktivet ikke tagertilstrækkelig højde for de særlige forhold der gør sig gældende for visseindkøb af varer og tjenesteydelser på forsvars- og sikkerhedsområdet.Kommissionen ønsker med fremsættelsen af direktivforslaget at begrænseanvendelsen af undtagelsesbestemmelserne i traktaten og iudbudsdirek-tivettil usædvanlige tilfælde og i overensstemmelse med domstolenspraksis og under samtidig hensyntagen til medlemsstaternes sikkerhedsin-teresser. Kommissionen ønsker med direktivet således at give medlems-staterne fælles regler for indgåelse af offentlige kontrakter, som sikrer, attraktatens principper om fri bevægelighed for varer, fri etableringsret ogfri udveksling af tjenesteydelser overholdes. Samtidig tages der hensyn tilde særlige forhold, der gælder for disse indkøb, f.eks. informationssik-kerhed, forsyningssikkerhed og den nødvendige proceduremæssige flek-
4
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordningaf fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tje-nesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (EUT L 134 af30.4.2004, s. 114)
4/22
sibilitet.Den forbedrede lovgivningsramme vil medvirke til at skabeet velfungerende indre marked for forsvarsmateriel.Ligesomudbudsdirektivetindeholder direktivforslaget formelle proce-dureregler, som ordregivende myndigheder normalt skal følge ved indkøbog anskaffelser, hvis værdi overstiger nærmere fastsatte beløbsgrænser.Direktivforslagets procedureregler bygger på traktatens principper og deprincipper, der er afledt heraf, såsom principperne om ligebehandling, ik-ke-forskelsbehandling, gensidig anerkendelse, proportionalitet og gen-nemsigtighed, og er baseret på opbygningen afudbudsdirektivet.Direktivforslaget er dog på en række punkter afpasset efter de særligeforhold, der gør sig gældende for følsomme, offentlige forsvars- og sik-kerhedskontrakter. Det er specifikke punkter, der giver de ordregivendemyndigheder mere fleksibilitet, og som samtidig indeholder forholdsreg-ler til at sikre informations- og forsyningssikkerhed.Det franske formandskab har udarbejdet et kompromisforslag(12150/1/08 REV 1 af 24. juli 2008 samt 13616/08 LIMITE af 30 sep-tember 2008, udgivet i engelsk version 3. oktober 2008).Nedenstående tager højde for indholdet af det oprindeligedirektivforslag og ændringerne i kompromisforslaget.1. AnvendelsesområdetDirektivforslagets anvendelsesområde er indgåelsen af følsomme of-fentlige kontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet.Indgåelsen af kontrakter på forsvarsområdet afgrænses i præamblenved brug af en reference til våben, ammunition og/eller krigsmaterielsom omhandlet i Rådets afgørelse af 15. april 19585.2. Offentliggørelse, frister og kommunikationDirektivforslaget indeholder ligesom udbudsdirektivet krav om of-fentliggørelse af udbudsbekendtgørelser. Direktivets frister for mod-tagelse af ansøgninger og tilbud efter offentliggørelse af udbudsbe-kendtgørelsen er de samme som i udbudsdirektivet.Direktivforslaget indeholder – som udbudsdirektivet - en mulighedfor at offentliggøre en vejledende forhåndsmeddelelse. Dette er ens-betydende med, at ordregivende myndigheder har samme mulighedsom i udbudsdirektivet for at forkorte de normale frister ved de ef-terfølgende konkrete udbud.
5
Afgørelse om listen over varer (våben, ammunition og krigsmateriel), hvorpå bestem-melserne i traktatens artikel 223 – nu artikel 296, stk. 1, litra b), finder anvendelse. Pro-tokol af 15. april 1958, ref. 368/58.
5/22
Herudover er der i direktivforslaget taget højde for, at anvendelsenaf elektroniske midler kan lette offentliggørelsen af udbud og ratio-nalisere udbudsprocedurerne. Således er det i forslaget udtrykkeligtfastslået, at elektroniske midler er ligestillet med de traditionellekommunikationsmidler. Forslaget indeholder således også – som ud-budsdirektivet - en mulighed for at give elektronisk adgang til ud-budsbetingelser og supplerende dokumenter.Herudover indeholder direktivforslaget mulighed for at afholde enelektronisk auktion.3.UdbudsprocedurerBegrænsede udbudkan i lighed medudbudsdirektivet, som er det di-rektiv der på nuværende tidspunkt regulerer indkøb på forsvars- ogsikkerhedsområdet,anvendes uden begrænsninger. Begrænsede udbuddefineres som procedurer, som enhver økonomisk aktør kan ansøge om atdeltage i, men hvor kun de økonomiske aktører, der af de ordregivendemyndigheder modtager opfordring dertil, kan afgive tilbud.Konkurrencepræget dialogkan i lighed medudbudsdirektivetanvendesi tilfælde af særligt komplekse kontrakter. For en sådan kontrakt er detumuligt objektivt at fastsætte de vilkår, der kan opfylde den ordregivendemyndigheds behov, eller at vurdere, hvad markedet kan tilbyde af tekni-ske og/eller finansielle og juridiske løsninger. Konkurrencepræget dialogdefineres som en procedure, som enhver økonomisk aktør kan ansøge omat deltage i, men hvor den ordregivende myndighed fører en dialog medde ansøgere, der har fået adgang til at deltage i proceduren. Målet meddialogen er, at udvikle en eller flere løsninger, der kan opfylde ordregive-rens behov. Disse løsninger skal være grundlag for de tilbud, de valgteansøgere dernæst opfordres til at afgive.Udbud med forhandling med offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelsedefineres i direktivforslaget som en procedure, hvor de ordregivendemyndigheder opfordrer økonomiske aktører, som de selv udvælger, dogmindst 3, til at afgive tilbud og forhandle kontraktens vilkår med dem.Denne udbudsform kan i henhold tiludbudsdirektivetkun undtagelses-vist anvendes. I direktivforslaget tillades denne procedure dog uden no-gen særlig begrundelse. Det er hensigten hermed at tilvejebringe denfleksibilitet, der er nødvendig i forbindelse med indgåelsen af følsommeforsvars- og sikkerhedskontrakter.Udbud med forhandling uden offentliggørelse af en udbudsbekendtgørel-seer ligeledes defineret som en procedure, hvor de ordregivende myn-digheder opfordrer økonomiske aktører, som de selv udvælger, til at afgi-ve tilbud og forhandle kontraktens vilkår med dem. Ved denne procedureer der dog ikke krav om, at ordregivende myndigheder skal give et vistmindste antal økonomiske aktører mulighed for at give bud. Man kan så-ledes gå direkte i forhandling med en enkelt økonomisk aktør. I henhold
6/22
til direktivforslaget kan denne udbudsform i lighed medudbudsdirekti-vetkun undtagelsesvist anvendes. Blandt disse undtagelser kan nævnesen medlemsstats intervention i forbindelse med kriser eller væbnede kon-flikter.Derimod er detoffentlige udbud,der indebærer, at udbudsbetingelserneudleveres til enhver økonomisk aktør, der måtte anmode derom, anset forat være en uegnet udbudsprocedure på forsvars- og sikkerhedsområdet.Dette skal ses i lyset af de krav om fortrolighed og informationssikker-hed, der er forbundet med denne type kontrakter. Denne udbudsprocedureoptræder således i modsætning tiludbudsdirektivetikke i direktivfor-slaget.4. Tidsmæssige og værdimæssige begrænsningerDirektivforslaget indeholder - ligesom udbudsdirektivet - specifikketidsmæssige og værdimæssige begrænsninger.De tidsmæssige begrænsninger vedrører muligheden for at overgå tiludbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse af en ud-budsbekendtgørelse. Dette er bl.a. muligt, når der er behov for sup-plerende vareleverancer og ved gentagelse af tilsvarende bygge- oganlægsarbejder eller tjenesteydelser. Herudover er rammeaftalersvarighed begrænset.De tidsmæssige begrænsninger i direktivforslaget er dog ikke så re-striktive som i udbudsdirektivet. Dette skyldes ønsket om, at tagehøjde for forholdende på forsvars- og sikkerhedsområdet. For atkunne anvende bestemmelsen om supplerende vareleverancer kræ-ves det således bl.a., at løbetiden for kontrakten om den supplerendeleverance ikke overstiger 7 år. Desuden må en fremgangsmåde omindgåelse af kontrakt om arbejder og tjenesteydelser, der udgør engentagelse af tilsvarende ydelser i henhold til en tidligere udbudtkontrakt, uden udbud, kun benyttes i indtil 7 år efter indgåelsen afden oprindelige aftale. Ydermere er udgangspunktet for den maksi-male kontraktvarighed af en rammeaftale i henhold til direktivfor-slaget begrænset til 7 år.Den værdimæssige begrænsning vedrører ordregiveres mulighed foruden udbud at gå til sin hidtidige leverandør, når der er tale om sup-plerende bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser, der ikke varomfattet af den oprindelige aftale, og som på grund af uforudseteforhold er blevet nødvendige for udførelsen af tjenesteydelserne ellerarbejderne. En betingelse for dette er bl.a. at værdien af den supple-rende ydelse ikke overstiger 50 % af værdien af den oprindelige kon-trakt.5. Tærskelværdier
7/22
Indgåelsen af offentlige kontrakter på forsvars- og sikkerhedsområ-det er i øjeblikket omfattet af udbudsdirektivet, og dermed også detærskelværdier der gælder for dette direktiv. Dette er ensbetydendemed, at pligten til at følge udbudsdirektivets procedureregler for va-reindkøb og tjenesteydelser indtræder ved ca. 1 mio. kr. og i visse til-fælde ca. 1.5 mio kr. For bygge- og anlægsarbejder indtræder pligtenved ca. 38 mio kr.Tærskelværdierne for direktivforslagets er tilpasset forholdene påforsvars- og sikkerhedsområdet. For vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter er tærskelværdien således 1 mio. Euro. For bygge- og an-lægskontrakter svarer værdien til den der kendes fra udbudsdirekti-vet, dvs. ca. 38 mio. kr.. Direktivet indeholder – ligesom udbudsdi-rektivet – en bestemmelse om revision af tærskelværdierne. For attilgodese forholdende på forsvars- og sikkerhedsområdet skal tær-skelværdierne revideres hvert femte år.Herudover er det eksplicit angivet, at der er medlemsstaternes kom-petence at fastsætte regler for indgåelsen af kontrakter under direk-tivets tærskelværdier.6. Beregning af kontrakters anslåede værdiDirektivforslaget indeholder ligesom udbudsdirektivet en række be-regningsregler for særlige typer af kontrakter. Beregningsreglerneanvendes til at vurdere, om en kontrakt overstiger tærskelværdierneog dermed skal udbydes i henhold til direktivets procedureregler.Disse beregningsregler er de samme som i udbudsdirektivet.7.ForsyningssikkerhedMedlemsstaternes særlige behov for forsyningssikkerhed i forbindelsemed følsomme offentlige kontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdetberettiger, at myndighederne får mulighed for at stille særlige krav, bådehvad angår de kontraktmæssige krav og kriterierne for udvælgelse af an-søgere.Der er i direktivforslaget derfor bl.a. givet mulighed for, at den ordregi-vende myndighed kan forlange, at tilbudsgivere i deres tilbud bl.a.be-grunder hvorvidt de vilvære i stand til at opfylde de kontraktlige for-pligtelser med hensyn til eksport, overførsel og transit af varer, herunderogså veddokumentation til støtte herforfra den eller de berørte med-lemsstater.Den ordregivende myndighed kan også stille kravom, attilbudsgiverskal begrunde, at deresorganisation og forsyningskædevil tillade atder leves op til den ordregivende myndigheds krav til forsyningssik-kerhed.
8/22
Ordregivende myndigheder kan desuden forlange, at tilbudsgiveren giveret tilsagn om, atville etablere eller bevare den kapacitet der er nød-vendig for, atimødekomme en eventuel forøgelse af myndighedens be-hov som følge af en nødsituation, krise eller væbnet konflikt.Ordregivende myndigheder kan herudover forlange yderligere do-kumentation modtaget fra de nationale myndigheder i tilbudsgive-rens land til støtte for at de ikke vil modsætte sig opfyldelsen af even-tuelle større behov fra den ordregivende myndigheds side som følgeaf en nødsituation, en krise eller en væbnet konfliktHerudover kan ordregivende myndigheder fra tilbudsgiveren forlan-ge tilsagn om at sikre vedligeholdelse, modernisering og tilpasning afde leveringer, der er omfattet af kontrakten, samt om i tide at giveunderretning om enhver organisatorisk eller industristrategisk æn-dring, der kan berøre tilbudsgiverens forpligtelser over for den or-dregivende myndighed.Ordregivende myndigheder kan desuden forlange tilsagn fra tilbuds-giveren om at give myndigheden de nødvendige midler til at kunneproducere reservedele, komponenter, elementer og test udstyr, inklu-sive tekniske tegninger, såfremt tilbudsgiveren ikke længere har mu-lighed for at producere dette.8.InformationssikkerhedDen ofte fortrolige karakter af oplysningerne i forbindelse med følsommeoffentlige forsvars- og sikkerhedskontrakter nødvendiggør ligeledes visseforholdsregler, både i forbindelse med selve tildelingsproceduren, kriteri-erne for udvælgelse af ansøgere og de ordregivende myndigheders kon-traktmæssige krav.Med henblik på at varetage sikkerheden af følsomme oplysninger, er or-dregivende myndigheder givet mulighed for, at den økonomisk aktør bl.a.godtgør sin tekniske og/eller faglige formåen ved et bevis for aktørenskapacitet til at behandle, opbevare og videregive følsomme oplysninger,på det sikkerhedsniveau som myndigheden kræver. Den ordregivendemyndighed kan i givet fald anmode den relevante sikkerhedsmyndighed iansøgerens land om at efterprøve, om aktørens bygninger, procedurer,forvaltningsmetoder og personalemæssige forhold, er i overensstemmelsemed forskrifterne.Ordregivende myndigheder er desuden givet mulighed for i udbudsbetin-gelserne, at angive de krav, tilbudsgiveren skal opfylde, for at varetagesikkerheden af oplysninger.Den ordregivende myndighed kan også forlange af tilbudsgiveren, at hanstilbud indeholder tilsagnfra både tilbudsgiveren og dennes underleve-randørom atvillebehandle alle følsomme oplysninger fortroligt under
9/22
hele udførelsen af kontrakten og efter dennes opsigelse eller udløb.Her-udover kan den ordregivende myndighed forlange at tilbudsgiverengiver et tilsagn om, at fremtidige underleverandører leverer detsamme tilsagn.Den ordregivende myndighed kan herudover bl.a. forlange bevis for attilbudsgiverens allerede udpegede underentreprenører har den formåen,der kræves for at kunne beskytte fortrolige oplysninger,samt at tilbuds-giveren giver tilsagn om at forelægge et sådant bevis for nye under-entreprenører.Forslaget giver herudover en myndighed mulighed for at undlade atoffentliggøre visse oplysninger, når ansøgere og tilbudsgivere skal in-formeres om resultatet af udbudsproceduren og ved fremsendelsen afbekendtgørelsen om den indgåede kontrakt.Herudover angiver forslaget eksplicit, at ordregivende myndighederkan pålægge både tilbudsgivere og deres underleverandører kravmed det formål at beskytte den fortrolige karakter af informationsom kommunikeres i løbet af udbudsproceduren.9. Åbning af forsyningskædenDet franske formandskabs kompromistekst indeholder en mulighedfor, at medlemsstaterne kan vælge at stille krav om, at op til 30 % afden samlede kontraktsum skal leveres af underleverandører. Såfremten medlemsstat bestemmer sig herfor, skal den vindende tilbudsgiverfremsende en udbudsbekendtgørelse og følge specifikke procedurereg-ler.10. UdelukkelsesgrundeDirektivforslaget indeholder – ligesom udbudsdirektivet – en ud-tømmende angivelse af obligatoriske og frivillige udelukkelsesgrunde.Disse udelukkelsesgrunde er justeret forholdende i forbindelse medindkøb på forsvars- og sikkerhedsområdet. Således udelukkes bl.a.enhver ansøger eller tilbudsgiver, som er dømt for terrorhandlingereller strafbare handlinger i forbindelse hermed.Herudover er en dom for overtrædelse af lovgivning om eksportkon-trol samt misligholdelse af informationssikkerhedsforpligtelser i an-dre offentlige kontrakter nævnt som eksempel på en alvorlig fejl, derkan udgøre en frivillig udelukkelsesgrund.11. StatistikUdbudsdirektivet indeholder krav om indberetning af statistiske op-lysninger, der indebærer, at medlemsstaterne hvert år skal sende enspecifik opgørelse af antal og værdi af kontrakter indgået i henholdtil direktivet, Direktivforslaget indeholder - ligesom udbudsdirektivet- krav om indberetning af statistiske oplysninger. Statistikforpligtel-
10/22
sen er dog lempet i forhold til udbudsdirektivet og dermed søgt af-passet forholdene på forsvars- og sikkerhedsområdet.12. OvervågningsmekanismerI forbindelse med kontrakter indgået i henhold til udbudsdirektivetsregler pålægger et kontroldirektiv medlemsstaterne et sæt mini-mumskrav, som de nationale klagesystemer skal leve op til for at sik-re, at virksomhederne har en hurtig og effektiv adgang til at klageover overtrædelser.Direkte i det franske formandskabs kompromistekst er der indskre-vet tilsvarende bestemmelser om de nationale klagesystemer. Dissebestemmelser søger at tage højde for de særlige forhold, der gør siggældende for kontrakter indkøb på forsvars- og sikkerhedsområdet.2.Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet skal i henhold til EF traktatens art. 251 høres.Euro-pa Parlamentet har den 3. juli offentliggjort et udkast til betænkningom indholdet af forsvarsdirektivet. Europaparlamentet udtrykker idette udkast støtte til de mål Kommissionen har med direktivforslaget.Parlamentet udtrykker tillige, at de er enige i, at anvendelsesområdetfor direktivet omfatter sikkerhedsområdet. Herudover indeholder rap-porten forslag til, hvordan artiklerne om overvågningsmekanismerskal udarbejdes således, at forholdende for forsvars- og sikkerhedsom-rådet tilgodeses.3.Nærhedsprincippet
Ifølge Kommissionen kan formålet med forslaget ikke på tilfredsstillendevis opnås ved regulering fra medlemslandene. Kommissionen konklude-rer således, at fravigelsen af bestemmelserne om det indre marked i for-bindelse med offentlige forsvars- og sikkerhedskontrakter vil fortsætte,hvis der ikke på fælleseuropæisk plan etableres ny og tilpasset regulering.Det er således Kommissionens holdning, at en fastholdelse af den eksiste-rende fællesskabsretlige lovgivningsramme for kontrakter på forsvars- ogsikkerhedsområdet ikke vil føre til mere gennemsigtig og åben indgåelseaf sådanne kontrakter.Kommissionen påpeger, at medlemsstaternes fravigelse af bestemmelser-ne i det indre marked skyldes uhensigtsmæssigheder i det eksisterendeudbudsdirektiv. Der er således behov for en forbedring af lovgivnings-rammen for offentlige kontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet, dervil gøre det muligt at samordne den nationale ret på området og sikreoverholdelse af principperne om gennemsigtighed, ligebehandling og ik-ke-forskelsbehandling. En sådan forbedring sker mest hensigtsmæssigtgennem et nyt direktiv.
11/22
Kommissionen har som retsaktstype valgt et direktiv, som giver med-lemsstaterne en vis grad af fleksibilitet ved gennemførelsen. Kommissio-nen angiver, at direktivets bestemmelser desuden giver medlemsstaterneog de ordregivende myndigheder en skønsmargen med hensyn til de valg,der skal foretages ved indgåelsen af kontrakterne. Med forbehold for, atdirektivets bestemmelser overholdes, vil hver enkelt medlemsstat vedgennemførelsen af direktivet i national ret således kunne tage hensyn tilde særlige forhold og karakteristika, der gør sig gældende i forbindelsemed dens følsomme indkøb på forsvars- og sikkerhedsområdet.Kommissionen finder på den baggrund, at forslaget er i overensstemmel-se med nærhedsprincippet.Af samme grunde er det regeringens opfattelse, at nærhedsprincippet eroverholdt.4.Gældende dansk ret
Indgåelsen af offentlige kontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet er iøjeblikket omfattet afudbudsdirektivetmed forbehold af de undtagelser,der svarer til de i traktatens artikel 30, 45, 46,55og 296 omhandlede si-tuationer.Udbudsdirektiveter gennemført i dansk ret ved bekendtgørelse nr. 937af 16. september 2004 om fremgangsmåderne ved indgåelse af offentligevareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentligebygge- og anlægskontrakter.5.Høring
Forslaget blev den 1. maj 2008 sendt i høring i specialudvalget forkonkurrenceevne og vækst.Der er modtaget høringssvar fra Dansk Fjernvarme, AkademikernesCentralorganisation, Forsikring og Pension og Dansk Industri.Dansk Fjernvarme, Akademikernes Centralorganisation og Forsik-ring og Pension oplyser, at de ikke har bemærkninger til direktivfor-slaget.Dansk Industri ved Forsvars og Aerospaceindustrien i Danmark(FAD) havde følgende bemærkninger til Kommissionens oprindeligedirektivforslag:FAD støtter, at der søges en afklaring af direktivforslagets anvendel-sesområde, samt medlemsstaternes muligheder for at anvende und-tagelsesbestemmelserne i EF-traktatens artikel 296. FAD støtter og-så, at der arbejdes for konkurrence- og udbudsregler på alle niveau-
12/22
er i forsyningskæden, d.v.s både for hoved- og underleverandører.Herudover mener FAD, at undtagelsesmulighederne via art. 296 skalbegrænses, så medlemsstaterne ikke misbruger undtagelserne medhenvisning til væsentlige sikkerhedsinteresser.6.Andre landes holdninger
Der er generel opbakning i Rådsarbejdsgruppen til formandskabetskompromisforslag. En række lande finder dog at det er problema-tisk, at sikkerhedsområdet er omfattet af direktivet. Herudover harformandskabet lagt op til, at der anvendes højere tærskelværdier endde der kendes fra udbudsdirektivet. Nogle lande mener ikke at tær-skelværdierne skal være forskellige fra udbudsdirektivets. Noglelande mener også, at direktivet bør tage højde for medlemslandendesmuligheder for at indgå modkøbsaftaler. Herudover mener flere lan-de, at hovedleverandør altid skal forpligtes til at foretage en konkur-rence for at finde en vis andel af sine underleverandører.7.Foreløbig dansk holdning
Fra dansk side kan man generelt støtte en samordning af medlemsstaternespraksis for indkøb på forsvars- og sikkerhedsområdet, der er afpasset desærlige forhold, der gør sig gældende på disse områder.Regeringen arbejder fortsat for, at forslaget omfatter sikkerhedsom-rådet, anvender højere tærskelværdier end de der kendes fra ud-budsdirektivet samt ikke berører medlemslandendes muligheder forat indgå modkøbsaftaler. Herudover arbejder regeringen for, at detfortsat er valgfrit for medlemslandende at indføre krav om, at hoved-leverandør altid skal forpligtes til at foretage en konkurrence for atfinde en vis andel af sine underleverandører.Regeringen arbejder samtidig for at sikre, at direktivforslaget tagerhøjde for forholdene på forsvars- og sikkerhedsområdet, således atdirektivets udbudsprocedurer er tilstrækkelig fleksible.8.Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Efter vedtagelsen af forslaget skal direktivet gennemføres i dansk ret.Gennemførelsen kan ske ved en bekendtgørelse.Forslaget forventes som udgangspunkt ikke at have statsfinansielle kon-sekvenser, da direktivet regulerer indgåelsen af offentlige kontrakter påområder allerede reguleret afudbudsdirektivet.9.Samfundsøkonomiske konsekvenser
13/22
Det er målet, at en forbedret lovgivningsramme vil medvirke til atskabe et velfungerende indre marked for forsvarsmateriel.Effektiveudbudsregler sikrer en effektiv allokering af ressourcer og bidrager til atstyrke virksomhedernes internationale konkurrenceevne. En begrænsningaf anvendelsen af undtagelsesbestemmelserne i traktaten og iudbudsdi-rektivettil usædvanlige tilfælde og den tilsvarende forøgelse af antalletaf kontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet, der indgås i henhold tilfællesskabsretlige regler, skønnes således at have positive samfundsøko-nomiske konsekvenser.10.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Grundnotat er fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 11. fe-bruar 2008.
14/22
2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forenklingaf vilkår og betingelser for overførsel af forsvarsprodukter inden forFællesskabet (KOM(2007) 765 endelig)Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.1. ResuméForslaget har til formål at forenkle og harmonisere overførsler af for-svarsprodukter inden for EU og herved så vidt muligt skabe fri bevæge-lighed for disse produkter. Forslaget indeholder bestemmelser vedrøren-de medlemsstaternes udstedelse af licenser til overførsler af forsvarspro-dukter inden for EU. Forslaget vurderes ikke at være i strid med nær-hedsprincippet. Forslaget vurderes at have lovgivningsmæssige konse-kvenser. Forslaget vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser afbetydning. Forslaget vurderes at have visse positive samfundsøkonomiskekonsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om deøvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side er manoverordnet positiv over for forslaget. Det er forventningen, at forslagetsamlet set vil være egnet til at sikre de tilsigtede fordele for erhvervslivet.Det franske formandskab forventes at sætte direktivforslaget på dagsor-denen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2008 medhenblik på politisk enighed. Forslaget forventes vedtaget ved en første-læsningsaftale med Europa-Parlamentet.2. BaggrundRådet har ved brev af 7. januar 2008 sendt Kommissionens forslag af 5.december 2007 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forenklingaf vilkår og betingelser for overførsel af forsvarsprodukter inden for Fæl-lesskabet (KOM (2007) 765 endelig).Kommissionen hari de ledsagende bemærkninger anført,at baggrundenfor forslaget er, at eksport af forsvarsprodukter inden for Fællesskabet ialle medlemsstater er underlagt nationale licensordninger. Alle medlems-stater har således deres egen lovgivning til regulering af import, eksportog transit af forsvarsprodukter inden for det indre marked. Selv om enrække medlemsstater har forsøgt at koordinere deres regler på området, erdet europæiske marked for forsvarsprodukter af denne grund inddelt i 27nationale licensordninger, der adskiller sig meget fra hinanden med hen-syn til anvendelsesområde, kompetente myndigheder, procedurer og tids-frister.De indbyrdes forskelle på medlemsstaternes regulering og de ekspediti-onstider, der er forbundet med at opnå licens til overførsel af forsvars-produkter, udgør ifølge Kommissionen en betydelig hæmsko for den in-dustrielle konkurrenceevne og en væsentlig hindring for udviklingen af eteuropæisk marked for forsvarsprodukter samt et velfungerende indremarked. Det er Kommissionens opfattelse, at de administrative byrder forvirksomhederne er betydelige og fremstår som helt ude af proportion med
15/22
de faktiske kontrolbehov, eftersom der næsten aldrig gives afslag på li-censansøgninger for overførsel inden for Fællesskabet.Forslaget har til formål at reducere disse hindringer for handel med for-svarsprodukter inden for det indre marked ved at forenkle og harmoniserebåde betingelser og procedurer for at opnå tilladelse til overførsel.Kommissionen betoner, at forslaget – henset til de særlige forhold, dergør sig gældende på markedet for forsvarsprodukter, og behovet for atbeskytte den nationale sikkerhed – ikke lægger op til en ophævelse afkravet til licens ved overførsel af forsvarsprodukter. Efter forslaget skalde eksisterende licenskrav i stedet erstattes med et mere strømlinet sy-stem af generelle eller globale licenser, så krav om licens til hver enkeltoverførsel af forsvarsprodukter vil have undtagelsens karakter.Kommissionen har anført, at forslaget tager udgangspunkt i en konstate-ring af, at overførsler af forsvarsprodukter inden for Fællesskabet eftergodt 50 års europæisk integration ikke længere udgør samme trussel forden nationale sikkerhed som eksport til tredjelande eller kriseområder,hvis visse betingelser er opfyldt.Forslaget indgår i en større lovgivningspakke på forsvarsområdet, derbl.a. også indeholder et direktivforslag om samordning af fremgangsmå-derne ved indgåelse af visse offentlige bygge- og anlægs-, vareindkøbs-og tjenesteydelseskontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet (KOM(2007) 766). Dette forslag hører under Økonomi- og Erhvervsministerietsområde.3. HjemmelsgrundlagDirektivforslaget er fremsat under henvisning til traktaten om oprettelseaf Det Europæiske Fællesskab (TEF), særlig artikel 95, hvoraf det bl.a.fremgår, at Rådet vedtager de foranstaltninger med henblik på indbyrdestilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser,der vedrører det indre markeds oprettelse og funktion.Forslaget skal i henhold til TEF artikel 95 vedtages ved fælles beslut-ningstagning efter reglerne i TEF artikel 251.4. Formål og indholdPå baggrund af drøftelserne i Rådets arbejdsgruppe om Konkurrenceev-ne og Vækst har det franske formandskab udarbejdet flere kompromis-forslag, senest et forslag af 18. september 2008 (dokument DS757/2/08REV2). I den følgende gennemgang af direktivforslaget er ind-holdet af kompromisforslaget indarbejdet de steder, hvor det er relevant.4.1. Overordnet formålKommissionens overordnede målsætning med direktivforslaget er at etab-lere et åbent og konkurrencedygtigt europæisk marked for forsvars-produkter i EU ved at forenkle den noget komplekse situation med mange
16/22
forskellige nationale licensordninger og den hermed forbundne admini-strative byrde. Det er således intentionen at reducere de eksisterendehindringer for handel med forsvarsprodukter og nedbringe de heraf føl-gende konkurrenceforvridninger ved at forenkle og harmonisere betingel-ser og procedurer for opnåelse af licens.4.2. Forslagets enkelte bestemmelserIfølge forslagets artikel 1, stk. 1, fastsætter direktivet reglerne og proce-durerne for overførsel af forsvarsprodukter i det indre marked. Det følgeraf forslagets artikel 2 sammenholdt med artikel 3, nr. 1, at direktivet skalfinde anvendelse på de forsvarsprodukter, som er anført i bilaget til for-slaget (Bilaget svarer ifølge betragtning nr. 9 i præamblen til EU’s fællesliste over militært udstyr, herunder subsystemer, komponenter, reserve-dele, teknologioverførsel, vedligeholdelse og reparation).Efter forslagets artikel 1, stk. 2, berører direktivet ikke medlemsstaterneseksportpolitikker.Forslagets artikel 4 indeholder generelle bestemmelser om medlemssta-ternes udstedelse af overførselslicenser. I forslagets artikel 4, stk. 1, 1.pkt., fastslås det således, at overførsel af forsvarsprodukter mellem med-lemsstater er underlagt forudgående tilladelse, og i forslagets artikel 4,stk. 2, fastslås, at medlemsstaterne udsteder ”generelle, globale eller indi-viduelle overførselslicenser til leverandører, derønsker at overføre pro-dukter fraderes område.” Det fremgår af artikel 4, stk. 3-5, at medlems-staternes valg af typen af licens og fastsættelsen af vilkår og betingelserfor licensen (herunder særligt enhver begrænsning i eksporten af for-svarsprodukter til modtagere i tredjelande) bl.a. skal ske under hensynta-gen til eventuelle risici for beskyttelsen af menneskerettighederne, freden,sikkerheden og stabiliteten som følge af overførslen samt ud fra en vurde-ring af eventuelle kritiske forhold i forbindelse med overførslen.Medlemsstaterne kan efter forslagets artikel 4, stk. 7, til enhver tid ogbl.a.under henvisning til beskyttelsen af deres væsentlige sikkerhedsinte-ressereller den offentlige orden tilbagekaldeeller begrænse anvendelsenaf overførselslicenser, de har udstedt.Efter forslagets artikel 5 offentliggør medlemsstaterne ”generelle overfør-selslicenser”, der giver leverandører, som er etableret på deres respektiveområder og som opfylder de vilkår og betingelser, der er knyttet til li-censen, direkte tilladelse til atforetage overførsler af forsvarsproduktertil en kategori eller flere kategorier af modtagere, der er etableret i en an-den medlemsstat, i det mindste når modtageren er en del af en medlems-stats væbnede styrker eller er en virksomhed, der er certificeret i overens-stemmelse med forslagets artikel 9, jf. nærmere herom nedenfor.Efter forslagets artikel 6 udsteder medlemsstaterne ”globale overførsels-licenser” til en individuel leverandør på dennes anmodning. Disse li-censer giver tilladelse tilat foretage overførsler af forsvarsprodukter til
17/22
modtagerei en anden medlemsstat. Medlemsstaterne fastsætter i hver”global licens” de forsvarsprodukter eller kategorier af forsvarsprodukter,der er omfattet af licensen, samt de godkendte modtagere eller kategorieraf modtagere.En global licens er gyldig i højst tre år.Efter forslagets artikel 7 udsteder medlemsstaterne ”individuelle overfør-selslicenser” til en individuel leverandør på dennes anmodning. Disse li-censer giver tilladelse til en enkelt overførsel afet bestemt antal nærmerespecificeredeforsvarsprodukter til en enkelt modtager,dog således atoverførslen kan omfatte indtil flere leveringer til samme aftager. De indi-viduelle licenser bør efter forslaget navnliganvendes i de tilfælde, hvoranmodningen om licens er begrænset til en enkelt overførsel, eller hvordet er nødvendigt for at beskytte landets væsentlige sikkerhedsinteressereller for at overholde medlemsstaternes internationale forpligtelser.Efter forslagets artikel 9 udpeger medlemsstaterne kompetente myndig-heder til at udføre certificering af modtagere, der er etableret på deres re-spektive områder. Certificeringen er efter den foreslåede bestemmelseisær en konstatering af, at modtageren er i stand til at overholde eksport-begrænsningerne vedrørende forsvarsprodukter, der i henhold til en over-førselslicens modtages fra en anden medlemsstat. Efter forslaget skal derved certificeringen bl.a. lægges vægt på modtagerens dokumenterede er-faring og omdømme inden for forsvarsaktiviteter, særlig i kraft aftidlige-re efterlevelse af eksportbegrænsninger,en tilladelse til produktionellermarkedsføring af forsvarsprodukter samt beskæftigelse af kvalificeretoverordnet personale.Forslagets artikel 9 indeholder desuden regler om det nærmere indhold afet certifikat, certifikatets gyldighedsperiode (der under ingen omstændig-heder må overstige 5 år), kontrol med de certificerede virksomheder, gen-sidig anerkendelse af certifikater udstedt i en anden medlemsstat samtregler om tilbagekaldelse af udstedte certifikater.Efter forslagets artikel 10, stk. 1, skal medlemsstaterne sikre, at aftagerneaf forsvarsprodukter i forbindelse med ansøgning om eksportlicens oply-ser de nationale myndigheder om eventuelle eksportbegrænsninger i enmeddelt overførselslicens fra en anden medlemsstat. Medlemsstaterneskal efter artikel 10, stk. 3, samtidig sikre, at virksomhedernes eventuelleafgivelse af falske eller ufuldstændige oplysninger i nævnte forbindelsesanktioneres effektivt og proportionalt.Forslagets artikel 15 om beskyttelsesforanstaltninger indebærer, at enmedlemsstat skal underrette en anden medlemsstat og anmode om enun-dersøgelseaf situationen, hvis den skønner, at der er en alvorlig risikofor, at en certificeret modtager i den anden medlemsstat ikke vil overhol-de en betingelse, der er knyttet til en generel overførselslicens,eller hvismedlemsstaten i øvrigt finder det nødvendigt under hensyn til beskyttelsenaf væsentlige sikkerhedsinteresser eller ud fra hensynet til den offentligeorden.
18/22
Hersker deruagtet nævnte henvendelsefortsat tvivl ianførtehenseende,kan medlemsstaten midlertidigt suspendere den generelle overførselsli-cens for sådanne virksomheder. Medlemsstaten skal i givet fald underret-te Kommissionen og de øvrige medlemsstater om årsagerne til denne be-skyttelsesforanstaltning.5. Europa-ParlamentetKommissionens forslag til direktiv er med det foreslåede hjemmelsgrund-lag underlagt fælles beslutningstagen, og Europa-Parlamentet skal i hen-hold til TEF artikel 251 høres. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fraEuropa-Parlamentet.Europa-Parlamentets Udvalg om det Indre marked og Forbrugerbeskyt-telse (IMCO) har den 19. juni 2008 fremlagt et udkast til betænkning omforslaget (2007/0279(COD). Europa-Parlamentets Udenrigsudvalg ogUdvalg om Industri, Forskning og Energi har henholdsvis den 12. og den15. september 2008 afgivet en udtalelse om forslaget.IMCO-udvalget forventes at stemme om betænkningsudkastet den 7. ok-tober 2008, mens Europa-Parlamentets plenarforsamling forventes atstemme herom medio november 2008.Det fremgår bl.a. af betænkningsudkastet, at ordføreren finder, at den fo-reslåede forenkling af de nationale licensordninger for overførsler af for-svarsprodukter inden for EU er en nødvendig betingelse for udviklingenaf et europæisk marked for forsvarsprodukter og en international konkur-rencedygtig europæisk forsvarsindustri. Det er vurderingen, at en sådanforenkling vil øge forsyningssikkerheden inden for medlemsstaterne ognedbringe de administrative byrder. Ordføreren betoner dog, at det ervigtigt med en streng kontrol af, at der ikke sker reeksport til tredjelande,hvis oprindelsesmedlemsstaten ikke har givet tilladelse hertil, og foreslåri den forbindelse en mere detaljeret fastlæggelse af sanktionerne vedovertrædelse af licensvilkår, navnlig så overtrædelse af eksportbegræns-ninger anses som en strafbar gerning. Overføreren betoner videre, at detbør sikres, at den foreslåede certificeringsordning i praksis ikke fører tilet relativt tab af konkurrenceevne for små og mellemstore virksomheder iforhold til større virksomheder, og foreslår på denne baggrund, at Kom-missionen 5 år efter direktivets ikrafttrædelse foretager en vurdering afreglernes indvirkning på disse virksomheder.6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforDe gældende danske regler om udførsel og indførsel af våben, ammuniti-on og materiel til krigsførelse findes i våbenloven, jf. lovbekendtgørelsenr. 1316 af 26. november 2007.6.1 UdførselEfter våbenlovens § 6, stk. 1, kræves der ”i hvert enkelt tilfælde” tilladel-se fra justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, til at udfø-
19/22
re bl.a. våben, ammunition og materiel til krigsførelse. Bestemmelsen for-tolkes og administreres dog ikke sådan, at der kræves særskilt tilladelsetil hver enkelt udførsel, men snarere således at enhver udførsel skal væredækket af en tilladelse, som afhængigt at de nærmere omstændighederkan være mere eller mindre omfattende.Bestemmelsen giver imidlertid ikke mulighed for – f.eks. ved bekendtgø-relse – at udstede generelle udførselstilladelser til en ubestemt kreds afeksportører.Våbenlovens § 6 gælder som udgangspunkt også for statsmyndigheder.Kravet om tilladelse gælder imidlertid ikke for militære styrker og mili-tært personel som led i den militære tjenesteudøvelse, eller militære myn-digheders midlertidige udførsel af udrustning og materiel med henblik påreparation eller vedligeholdelse, jf. våbenlovens § 8, stk. 2. Det følgerendvidere, at våbenlovens § 9, stk. 1, at politiets udførsel af våben mv.som led i tjenesten ikke kræver udførselstilladelse.Kravet om udførselstilladelse omfatter både fysisk flytning af genstandeud fra dansk område og ikke-fysisk overførsel til udlandet ved hjælp affax, telefon eller andet elektronisk medie. Mundtlig overførsel af tekno-logi er også omfattet, hvis teknologien er indeholdt i et dokument, hvorafden relevante del oplæses eller på lignende måde beskrives. Endvidere ervåben mv., der alene er i transit i Danmark, omfattet af våbenlovens § 6.Det fremgår af forarbejderne til våbenlovens § 6, stk. 1, at bestemmelsenskal fortolkes således, at alle produkter på EU’s eksisterende fælles listeover militært udstyr falder inden for bestemmelsen. Bestemmelsen omfat-ter imidlertid også våben, ammunition, krigsmateriel mv. uden for EU’svåbenliste.Det fremgår ikke af våbenloven, hvilke betingelser en ansøger skal opfyl-de for at få tilladelse til udførsel. Der har imidlertid – bl.a. i lyset af de in-ternationale aftaler, som Danmark har tiltrådt på området – udviklet sigen fast administrativ praksis med hensyn til de procedurer, der følges vedansøgninger om udførselstilladelse, herunder hvilken dokumentation derkræves.Justitsministeriet forelægger i de fleste tilfælde udførselsansøgninger forUdenrigsministeriet, som vurderer ansøgningerne i lyset af den danskepolitik vedrørende våbeneksport og Danmarks internationale forpligtelserpå området.Hvis Udenrigsministeriet ikke har bemærkninger til den ansøgte udførsel,eller hvis der ikke foretages høring, meddeler Justitsministeriet tilladelsetil udførsel, når den nødvendige dokumentation foreligger, jf. nærmereherom nedenfor i afsnit 5.2.6.2 Dokumentationskrav
20/22
Ansøgning om udførselstilladelse skal ledsages af forskellige former fordokumentation, som varierer alt efter udførslens art.Ved ansøgning om udførsel af forsvarsmateriel af enhver art til modtage-re, der ikke er statsinstitutioner, skal ansøgeren som udgangspunkt frem-lægge et internationalt importcertifikat. Et internationalt importcertifikater importlandets attestation på, at importøren har forpligtet sig til at ind-føre det pågældende vareparti til importlandet.Ansøgeren skal endvidere underskrive en erklæring om:- at det pågældende vareparti kun vil blive afsendt til den i certifikatetanførte køber og adresse eller til en anden af køber skriftligt angi-vet adresse,- at ansøgeren ved varens afsendelse vil afkræve køberen et af myn-dighederne i importlandet udstedt ankomstbevis (Delivery Verif-cation Certificate), hvorved det attesteres, at varepartiet er an-kommet til importlandet,- at ansøgeren efter modtagelsen af ankomstbeviset vil sende dette tilJustitsministeriet, og- at ansøgeren er bekendt med strafansvaret i straffelovens § 163.Efter omstændighederne kræves endvidere en slutbrugererklæring, dvs.en erklæring fra modtageren/slutbrugeren om, at reeksport ikke vil findested, medmindre eksportlandet (Danmark) er oplyst herom og har givetsamtykke hertil.Ved udførsel til lande, der ikke bruger internationalt importcertifikat ogankomstbevis kræves som udgangspunkt, at ansøger fremlægger konkretindførselstilladelse fra modtagerlandet, og en underskrevet erklæring om,at det pågældende parti kun vil blive sendt til den anførte køber i det an-førte land eller til en anden af køberen skriftligt angivet adresse, og at an-søger er bekendt med strafansvaret i straffelovens § 163. Normalt krævesendvidere en slutbrugererklæring.6.3 IndførselDet fremgår af våbenlovens § 1, stk. 1, at det er forbudt uden tilladelse frajustitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, at indføre vå-ben, ammunition og eksplosivstoffer mv. Bestemmelsen gælder ikke formilitære myndigheder, jf. våbenlovens § 8, stk. 1.7. Lovgivningsmæssige, statsfinansielle og samfundsøkonomiske kon-sekvenser7.1. Lovgivningsmæssige konsekvenserDirektivforslaget vurderes at ville have lovgivningsmæssige konsekven-ser, allerede fordi den nugældende affattelse af våbenloven ikke – som
21/22
forudsat i direktivforslagets artikel 5 – giver mulighed for at udstede ge-nerelle udførselstilladelser til en ubestemt kreds af eksportører.7.2. Statsfinansielle konsekvenserForslaget vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser af betyd-ning.Forslagets gennemførelse i national ret vil formentlig nedbringe antalletaf ansøgninger om tilladelse til overførsel af forsvarsprodukter til andreEU-lande. Til gengæld indeholder forslaget nye myndighedsopgaver medhensyn til certificering af og kontrol med visse virksomheder, jf. forsla-gets artikel 9. Samlet set vurderes forslaget ikke at have statsfinansiellekonsekvenser af betydning.7.3. Samfundsøkonomiske konsekvenserForslaget lægger op til en forenkling af de administrative procedurer forerhvervslivet. Virksomheder, der befatter sig med overførsel af forsvars-produkter inden for EU, vil på denne baggrund formentlig få reduceretarbejdsbyrden i forbindelse med ansøgninger om tilladelse til udførsel afforsvarsprodukter til andre EU-lande. Til gengæld indebærer forslagetnye krav for så vidt angår virksomheder, som ønsker certificering, jf. for-slagets artikel 9. Forslaget vurderes samlet set at have visse positive sam-fundsøkonomiske konsekvenser.8. HøringForslaget har været sendt i høring hos følgende organisationer:Advokatrådet, Fagligt Fælles Forbund 3F, Danmarks Rederiforening,Dansk Skibsmæglerforening, Dansk Industri, Scandinavian Airlines,Mærsk Air, Erhvervsflyvningens Sammenslutning, Danske Speditører,Dansk Transport og Logistik, Dansk Erhverv, Handel, Transport og Ser-vice, Dansk Retspolitisk Forening og Institut for Menneskerettigheder.Høringsfristen udløb den 1. februar 2008. Scandinavian Airlines harmeddelt, at man byder den foreslåede administrative forenkling, som be-rører flytransportens værdikæde, velkommen. De øvrige organisationerhar ikke haft bemærkninger til forslaget.9. NærhedsprincippetKommissionen hari de ledsagende bemærkninger om forholdet til nær-hedsprincippetanført, at målsætningerne med forslaget, dvs. gennemfø-relsen af det indre marked gennem indførelsen af et obligatorisk licenssy-stem for forsvarsprodukter, ikke i tilstrækkeligt omfang kan opfyldes afmedlemsstaterne hver især på grund af de store forskelle mellem de eksi-sterende licensprocedurer og overførslernes grænseoverskridende karak-ter. Målsætningerne kan derfor bedre gennemføres på fællesskabsplan,hvorfor Fællesskabet kan træffe foranstaltninger i overensstemmelse medsubsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5.
22/22
Regeringen finder, at nærhedsprincippet af de grunde, som Kommissio-nen har anført, må anses for overholdt.10. Andre landes kendte holdningerDer foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de andre medlemssta-ters holdninger til direktivforslaget. Under de foreløbige drøftelser hardet dog kunnet konstateres, at der generelt er en positiv holdning til for-slaget.11. Foreløbig generel dansk holdningFra dansk side er manoverordnet set positiv over for forslagets formålom at reducere de eksisterende hindringer for handel med forsvarspro-dukter inden for det indre marked.Det er forventningen, at forslaget samlet set på forsvarlig vis vil kunnemedvirke til at reducere de administrative byrder for erhvervslivet i for-bindelse med erhvervelse af licens til overførsel af forsvarsprodukter in-den for EU, uden at der samtidig pålægges erhvervslivet unødige nyeforpligtelser.Fra dansk side finder man i den forbindelse, at det bør sikres, at eventu-elle nye harmoniserede regler for overførsel af forsvarsprodukter er klareog operationelle, og at overholdelsen heraf kan kontrolleres.12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsud-valgEt grundnotat om forslaget blev sendt til Folketingets Europaudvalg ogFolketingets Retsudvalg den 9. maj 2008.