EU-NYHEDSRAPPORT

 

 

 

 

 

 

1. halvår 2009

 

 

 

Nyhedsrapporten findes også på www.oem.dk

 

                                                                      

 

19. januar 2009

 

Eksp.nr.

/tne-dep

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Økonomi- og Erhvervsministeriets EU-nyhedsrapport til Folketinget 1. halvår 2009

 

Økonomi- og Erhvervsministeriet repræsenterer Danmark på indre markeds, industri- og turismedelen af Rådet for Konkurrenceevne samt varetager dagsordenspunkterne om søtransport i Rådet for Transport, Telekommunikation og Energi.

 

Denne nyhedsrapport redegør for de sager, som drøftes i EU under det tjekkiske formandskab i 1. halvår 2009 indenfor områderne konkurrenceevne og søtransport. Indledningsvis i rapporten er større væsentlige sager beskrevet. Endvidere omtaler nyhedsrapporten en række sager, som hører under Økonomi- og Erhvervsministeriet, men som behandles i andre rådsformationer end de ovennævnte. Det drejer sig fx. om sagerne vedrørende finansielle tjenesteydelser og statistik, hvor ministeriet har sags-ansvaret, men hvor sagerne bl.a. behandles i Rådet af Økonomi- og Finansministre (ØKOFIN), hvor finansministeren repræsenterer Danmark.

 

Ved de enkelte sager er anført, hvor man kan henvende sig for yderligere information vedrørende den pågældende sag. Økonomi- og Erhvervsministeriets Internationale Sekretariat er desuden behjælpelig på tlf. 33 92 33 50.

 

Nyhedsrapporten kan også findes på Økonomi- og Erhvervsministeriets hjemmeside www.oem.dk.


Indholdsfortegnelse

1. Større væsentlige sager 4

2. EU’s indre markeds-, industri- og handelspolitik. 7

3. Selskabs- og virksomhedslovgivning. 14

4. Finansiel lovgivning. 17

5. Industriel ejendomsret 19

6. Søfart 21

7. Statistik. 24

8. Forslag, der er vedtaget siden sidst 26

9. Foreløbige dagsordener for Rådsmøder 1. halvår 2009. 29


1. Større væsentlige sager

 

Nøglepapir 2009 - Rådets (konkurrenceevne) bidrag til forårets Europæiske Råd.

 

Det tjekkiske EU-formandskab har den 5. januar 2009 fremlagt et udkast til et nøglepapir, som er Rådets (konkurrenceevne) bidrag til Det Europæiske Råd i marts 2009. Papiret lægger overordnet op til en række proaktive anbefalinger som svar på den nuværende økonomiske afmatning i EU.

 

Anbefalingerne falder i fem hovedafsnit:

1)      Afhjælpning af tilbageværende barrierer i det indre marked.

2)      Reduktion i omfanget af administrative byrder.

3)      Forbedring af rammevilkÃ¥rene for erhvervslivet og innovation med særligt fokus pÃ¥ SMV’ers konkurrenceevne.

4)      Øgede og bedre investeringer i viden, uddannelse og forskning.

5)      Fokus pÃ¥ den eksterne dimension af EU’s konkurrenceevne.

 

Kontakt: Økonomi- og Erhvervsministeriet, tlf. 33 92 33 50

 

Forslag til direktiv om forbrugerrettigheder

 

Det overordnede formål med direktivet, KOM (2008) 614 endelig, er at fremme den grænseoverskridende handel og øge forbrugerbeskyttelsen. De erhvervsdrivende skal efter forslaget have samme forpligtelser i alle medlemsstaterne, hvilket skal bidrage til, at virksomhederne ikke holder sig tilbage fra at udbyde varer eller tjenester i andre stater end deres hjemstat. For forbrugeren skal direktivet sikre, at en forbruger har de samme rettigheder, uanset hvor i EU vedkommende køber sine varer eller tjenesteydelser.

 

Kommissionen har den 8. oktober 2008 fremlagt et forslag til Rådets og Europa-parlamentets direktiv om forbrugerrettigheder. Forslaget forventes drøftet i Rådets arbejdsgruppe om forbrugerspørgsmål under tjekkisk formandskab.

 

Kontakt: Justitsministeriet, tlf. 72 26 84 00

 

Se mere på side 6

 

Forslag til forordning om statutten for det europæiske private selskab

 

Kommissionen har den 25. juni 2008 fremsat forslag til forordning om statutten for det europæiske private selskab (SPE), KOM(2008) 396 endelig. Forslaget omtales også som Det Europæiske Anpartsselskab. Forslaget indgår i Kommissionens overordnede indsatsområde ”Small Business Act for Europe”.

 

For at gøre det nemmere for små og mellemstore virksomheder (SMV) at drive virksomhed i det indre marked foreslår Kommissionen at indføre en ny selvstændig selskabsform som et frivilligt tilbud til europæisk erhvervsliv.

 

Kontakt: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, tlf. 33 30 77 00

 

Se mere på side 15

 

Kommissionens handlingsprogram for administrative lettelser

 

Kommissionen har i januar 2007 offentliggjort "Handlingsprogram for reduktion af administrative byrder i Den Europæiske Union", KOM (2007) 23.

 

Det Europæiske Råd pålagde i marts 2000 Kommissionen og Rådet at udarbejde en fælles EU-strategi for bedre regulering. Kommissionens handlingsplan for bedre regulering (2002) var første skridt, og den er siden blevet efterfulgt af en række initiativer. Kommissionen offentliggjorde i januar 2007 et handlingsprogram for administrative lettelser. Med handlingsprogrammet foreslår Kommissionen at benytte en fælles målemetode til at opgøre de administrative byrder og at opstille et reduktionsmål på 25 pct. for administrative byrder i EU inden 2012.

 

Kommissionen forventes at fremsætte den tredje strategiske meddelelse om bedre regulering i januar 2009.

 

Kontakt: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen tlf. 33 30 77 00

 

Forventet forslag fra Kommissionen om at udeholde såkaldte mikrovirksomheder fra regnskabsdirektiverne

 

Kommissionen har tidligere via meddelelse om enklere erhvervsbetingelser for selskaber inden for selskabsret, regnskabsførelse og revision fra juli 2007, stillet et forslag om at udeholde såkaldte mikrovirksomheder fra regnskabsdirektiverne i forventning.

 

Forslaget forventes at give den enkelte medlemsstat mulighed for selv at fastlægge, hvilke regnskabsregler, der skal gælde for mikrovirksomheder.

 

Forslaget forventes fremsat i foråret 2009.

 

Kontakt: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: 33 30 77 00

 

Oprettelse af et fælles europæisk EF-patent og etablering af en fælles europæisk patentdomstol

 

Kommissionen vedtog den 3. april 2007 sin patentmeddelelse, KOM(2007) 165, der indeholder en strategi til forbedring af det europæiske patentsystem gennem oprettelse af et fælles europæisk patent (EF-patentet) og etablering af en fælles europæisk patentdomstol. Baggrunden for denne meddelelse er, at det endnu ikke er lykkedes at opnå enighed om Kommissionens forslag fra august 2000 om et EF-patent (KOM(2000) 412).

 

Formålet med det fælles EF-patent er at opnå et patent med enhedskarakter, der gælder i hele EU. Med oprettelsen af en fælles europæisk patentdomstol vil det blive billigere og mere effektivt at håndhæve patentrettigheder, baseret på europæiske patenter og fremtidige EF-patenter, på tværs af Europa.

 

Sagen er på den foreløbige dagsorden for Rådsmødet (konkurrenceevne) den 28.-29. maj, 2009.

 

Kontakt: Patent- og Varemærkestyrelsen, tlf. 43 50 80 00

 

Den maritime Blåbog - Meddelelse fra Kommissionen: En integreret EU-havpolitik

 

Kommissionen offentliggjorde den 10. oktober 2007 sin meddelelse vedrørende en integreret EU-havpolitik, også kaldet Den Maritime Blåbog, KOM(2007) 575.

 

Tiltagene i blåbogen vedrører et bredt spektrum af emner, fra søtransport til de maritime erhvervs konkurrenceevne, beskæftigelse, turisme, energi, farvandsovervågning, samarbejde mellem kystvagter og tilsvarende organer, fysisk planlægning, forskning, fiskeri og beskyttelse af havmiljøet etc.

 

Blåbogens tiltag udmøntes i særskilte (kommende) meddelelser m.v. fra Kommissionen.

 

I 2009 forventes Kommissionen at fremkomme med et forslag, der skal fremme et europæisk søtransportområde uden barrierer og et forslag om ændring af forordningen om oprettelsen af EMSA (Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed).

 

Blåbogen berører emner, der ligger under flere forskellige myndigheders ansvarsområde i Danmark. Søfartsstyrelsen varetager koordineringen af blåbogens initiativer.

 

Kontakt: Søfartsstyrelsen, tlf. 39 17 44 00


2. EU’s indre markeds-, industri- og handelspolitik

 

Forslag til direktiv om forbrugerrettigheder

 

Kommissionen har den 8. oktober 2008 fremlagt et forslag til RÃ¥dets og Europa-Parlamentets direktiv om forbrugerrettigheder, KOM(2008) 614 endelig.

 

Forslaget lægger op til at indføre et horisontalt direktiv, der skal erstatte fire eksisterende forbrugerbeskyttelsesdirektiver (direktiv 85/877/EØF om aftaler indgået uden for fast forretningssted, direktiv 93/13/EF om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler, direktiv 97/7/EF om aftaler vedrørende fjernsalg og direktiv 99/44/EF om forbrugerkøb og garantier i forbindelse hermed). Herudover lægges der op til at indføre visse nye regler på forbrugerbeskyttelsesområdet.

 

Det overordnede formål med direktivet er at fremme den grænseoverskridende handel og øge forbrugerbeskyttelsen. De erhvervsdrivende skal efter forslaget have samme forpligtelser i alle medlemsstaterne, hvilket skal bidrage til, at virksomhederne ikke holder sig tilbage fra at udbyde varer eller tjenester i andre stater end deres hjemstat. For forbrugeren skal direktivet sikre, at en forbruger har de samme rettigheder, uanset hvor i EU vedkommende køber sine varer eller tjenesteydelser.

 

Forslaget er udformet som totalharmoniserede regler, der skal afløse den nuværende minimumsharmonisering på området.

 

Forslaget er sat på den foreløbige dagsorden for Rådsmødet (konkurrenceevne) den 28.-29. maj 2009 med henblik på politisk drøftelse eller statusrapport.

 

Kontakt: Justitsministeriet, tlf. 72 26 84 00

 

Revision af bekæmpelse af forsinket betaling i handelsforhold

 

Direktiv 2000/35/EF tager sigte på at styrke kreditorers retsstilling ved forsinket betaling i handelsforhold.  Direktivet indeholder bl.a. regler om morarente i tilfælde af forsinket betaling og om kreditors ret til at kræve rimelig kompensation af skyldneren for alle relevante omkostninger ved inddrivelse, der skyldes skyldnerens forsinkede betaling.

 

Det forventes, at Kommissionen i 2009 fremsætter forslag med henblik på revision af direktivet.

 

Kontakt: Justitsministeriet, tlf. 72 26 84 00

 

Revision af legetøjsdirektivet

 

Kommissionen udsendte i februar 2008 ændringsforslag til legetøjsdirektivet (KOM(2008) 9 endelig). Forslaget indeholder blandt andet krav om kvælningsrisiko i forbindelse med legetøj i fødevarer, og det indeholder helt nye krav i forhold til brugen af kemi i legetøj. Kommissionen har indarbejdet de forventede opdateringer af ”Den nye metode” i forslaget, således at direktivet fastsætter de overordnede væsentlige sikkerhedskrav til legetøjet, mens de mere detaljerede kravspecifikationer til det enkelte stykke legetøj fastsættes af harmoniserede, godkendte standarder.

 

Europa-parlamentet stemte for forslaget i december 2008, og forslaget forventes at blive endeligt vedtaget i foråret 2009.

 

Kontakt: Sikkerhedsstyrelsen, tlf. 33 73 20 00.

 

Kommissionens forslag til forordning om typegodkendelse af brintdrevne motorkøretøjer

 

Forslaget sigter på at ændre direktiv 2007/46/EF, KOM(2007) 593. Med henblik på at fastsætte harmoniserede regler, der sikrer sikkerhed og miljø har Kommissionen fremsat et forslag om at indarbejde regler for brintdrevne biler i rammedirektivet om typegodkendelse af køretøjer. Forslaget omhandler regler om typegodkendelse af komponenter til brint, herunder tanke, ventiler mv. og krav om installation af komponenter eller systemer til brint i biler.

 

Forslaget anvender princippet om todelt fremgangsmåde, hvor Europa-Parlamentet og Rådet fastsætter de grundlæggende krav, og Kommissionen senere fastsætter de tekniske krav ved teknisk tilpasning ved hjælp af revisionskomitéproceduren.

 

Det forventes, at der opnås enighed om sagen i løbet af 2009.

 

Kontakt: Færdselsstyrelsen tlf. 33 92 91 00

 

Kommissionens forslag til forordning om beskyttelse af fodgængere og andre bløde trafikanter ved kollision med et motorkøretøj

 

Forslaget vedrører krav til personbilers og varebilers fronter med det formål at beskytte fodgængere og andre bløde trafikanter i tilfælde af en ulykke, KOM(2007) 560. Der findes allerede i dag et direktiv om fodgængervenlige fronter. Dette er opdelt i to faser, hvor fase 1 skal opfyldes for nye biltyper i dag, og type 2 med yderligt skærpede krav skal opfyldes fra 2010.

 

Kommissionen har ladet udføre en gennemførlighedsanalyse af kravene i fase 2, som viser, at disse ikke er gennemførlige. På baggrund heraf foreslår Kommissionen, at kravene til fase 2 lempes, men at der som kompensation herfor, på alle biler indføres krav om en bremseassistent, hvilket vil reducere hastigheden i kollisionsøjeblikket.

 

Det forventes, at der opnås enighed om sagen i løbet af 2009.

 

Kontakt: Færdselsstyrelsen tlf. 33 92 91 00

 

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om krav til typegodkendelse af motorkøretøjers generelle sikkerhed

Formålet med forslaget er at fastsætte harmoniserede bestemmelser for fremstillingen af motorkøretøjer for at sikre et velfungerende indre marked, samtidig med at der sikres et højt sikkerhedsniveau og et højt niveau af miljøbeskyttelse, KOM(2008)316.

Forslaget sigter også mod at øge køretøjers sikkerhed ved at gøre montering af nogle avancerede sikkerhedsfunktioner obligatorisk. Det sigter ligeledes mod at gøre køretøjerne mere miljøvenlige ved at reducere vejstøj og CO2 – emissioner forårsaget af dækkene.

 

Endelig bidrager forslaget til at øge bilindustriens konkurrenceevne ved at forenkle de gældende bestemmelser om typegodkendelse af køretøjers sikkerhed, skabe større gennemskuelighed og lette de administrative byrder.

 

Forslaget er på den foreløbige dagsorden for rådsmødet i maj 2009.

Det forventes, at der opnås enighed om sagen i løbet af 2009.

 

Kontakt: Færdselsstyrelsen tlf. 33 92 91 00

 

Samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af visse offentlige bygge- og anlægs-, vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet

 

Kommissionen fremsatte den 5. december 2007 et forslag til et direktiv om indgåelsen af offentlige kontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet (KOM(2007) 766 endelig). Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 24. oktober 2008 forud for rådsmødet (konkurrenceevne) den 1.-2. december 2008, med henblik på indhentelse af et tidligt forhandlingsmandat.

 

Formålet med forslaget er at indføre fælles regler for indgåelse af offentlige kontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet, som sikrer, at EF-traktatens principper overholdes. Samtidig skal der tages hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for disse indkøb, f.eks. informations- og forsyningssikkerhed samt proceduremæssig fleksibilitet.

 

Pakken indeholder udover direktiv om indkøb på forsvars- og sikkerhedsområdet også et direktiv om eksportkontrol af forsvarsmateriel samt en meddelelse med anbefalinger til fremme af konkurrencen i forsvarssektoren.

 

Forslaget forventes endeligt vedtaget i foråret 2009.

 

Kontakt: Konkurrencestyrelsen, tlf. 72 26 80 00

 

Forenkling af vilkår og betingelser for overførsel af forsvarsprodukter indenfor Fællesskabet

 

Direktivet er en del af en samlet pakke for det indre marked på forsvarsområdet, der har til formål at skabe et europæisk marked i forsvarssektoren, uden at medlemsstaterne mister kontrollen over deres væsentlige forsvars- og sikkerhedsinteresser.

 

Europa-Parlamentets plenarforsamling vedtog forslaget til Europa-parlamentets og RÃ¥dets direktiv den 16. december 2008.

 

Direktivet afventer herefter A-punkts vedtagelse på et kommende rådsmøde.

 

Kontakt: Justitsministeriet, tlf. 72 26 84 00

 

Kommissionens forslag til direktiv om pesticidudbringningsudstyr

 

Europa-Parlamentet og Rådet har den 5. september 2008 fremsat et forslag til direktiv om pesticidudbringningsudstyr og om ændring af direktiv 2006/42/EF af 17. maj 2006 om maskiner, KOM (2008) 535 endelig.

 

Formålet med forslaget er at sikre, at nye maskiner til pesticidudbringning ikke forurener miljøet unødigt. Forslaget er et led i Kommissionens "Temastrategi for bæredygtig anvendelse af pesticider".

 

Det overordnede krav i forslaget er at Pesticidudbringningsmaskiner skal konstrueres og fremstilles på en sådan måde, at de kan betjenes, indstilles og vedligeholdes uden at belaste miljøet unødigt.

 

Som noget nyt integreres miljøbeskyttelseskrav i Maskindirektivet. Der vil derudover blive udarbejdet harmoniserede standarder, der nærmere anviser, hvorledes kravene kan opfyldes.

 

Forslaget et sat på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (konkurrenceevne) den 28.-29. maj 2009.

 

Det forventes, at der kan opnås enighed om forslaget i første læsning.

 

Kontakt: Arbejdstilsynet, tlf. 70 12 12 88

 

Kosmetikdirektivet

 

EU-kommissionen udsendte d. 19. februar 2008 forslag til en forordning om kosmetiske produkter, KOM (2007) 0611)). Forslaget har til formål at omarbejde det eksisterende direktiv 76/768/EØF til en forordning. Forslaget har tre formål:

 

- At fjerne usikkerhed og inkonsistens i den nuværende lovgivning, idet den består af mange ændringer og endvidere savner definitioner på området.

- At undgå uensartet gennemførelse af national lovgivning, som ikke bidrager til produktsikkerheden, men i stedet øger den regulatoriske byrde og de administrative omkostninger.

- At sikre, at kosmetiske produkter på det europæiske marked er sikre, set i lyset af innovationen i denne sektor.

 

Det forventes, at der opnås enighed om en 1. læsningsaftale i foråret 2009. Miljøministeren har indhentet forhandlingsoplæg på forslaget i Folketingets Europaudvalg den 10. oktober 2008.

 

Kontakt: Miljøstyrelsen, tlf. 72 54 40 00

 

Byggevareforordningen

 

Den 28. maj 2008 fremsatte Kommissionen et forslag til fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer (KOM(2008)0311). Forordningen skal erstatte det nuværende byggevaredirektiv.

 

Baggrunden for Kommissionens forslag er et ønske om at styrke effektiviteten af det indre marked for byggevarer samt at lette de administrative byrder – særligt for små og mellemstore virksomheder.

 

Med forslaget indføres bæredygtighed som endnu en væsentlig egenskab. Standarder for byggevarer kan herefter udarbejdes eller revideres, så krav til bæredygtighed indgår. Desuden fastsættes en forenklet procedure for CE-mærkning, som især vil være til gavn for mikrovirksomheder. Endelig strammes reglerne til de notificerede organer, og der indføres krav om markedsovervågning af byggevaremarkedet.

 

Forslaget er sat på den foreløbige dagsorden for Rådsmødet (konkurrenceevne) den 28.-29. maj 2009.

 

Kontakt: Erhvervs- og Byggestyrelsen, tlf. 35 46 60 00

 

Udkast til rådskonklusioner om Kommissionens Single Market Review

 

Det tjekkiske EU-formandskab har den 6. januar 2009 fremlagt et udkast til rådskonklusioner (konkurrenceevne) vedrørende Kommissionens fremskridtrapport ”The Single Market Review – one year later”. Konklusionerne forventes vedtaget på rådsmødet (konkurrenceevne) den 5.-6. marts 2009 og fremsendes herefter til Det Europæiske Råd i marts 2009.

 

Formandskabet finder det vigtigt, at der foretages en sammenhængende og effektiv implementering af Single Market Review. Det foreslås, at prioriterede indsatsområder inkluderes i det nationale reformprogram og i den nye post 2010 Lissabon strategi. Rådet (konkurrenceevne) vil fremover en gang om året evaluere fremskridt i forhold til implementering af Single Market Review.

 

Kontakt: Økonomi- og Erhvervsministeriet, tlf. 33 92 33 50

 

EU’s samhørighedspolitik

 

Forslag til ændring af Rådets forordning nr. 1083/2006 om generelle bestemmelser for strukturfondene (KOM (2008) 803), forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1080/2006 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (KOM (2008) 838) og forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1081/2006 om Den Europæiske Socialfond (KOM (2008) 813).

 

Kommissionen lancerede den 26. november 2008 en økonomisk krisepakke med det formål at afhjælpe følgevirkningerne af finanskrisen, blandt andet gennem tiltag, der skal forøge hastigheden i gennemførelsen af strukturfondsprogrammerne. En del af pakken var forslag til ændringer af strukturfondsregelsættet, herunder administrative lettelser i reglerne om støtte-berettigelse og finansielle instrumenter, hurtigere overførsel af penge fra Kommissionen til medlemsstaterne og bedre muligheder for investeringer i energieffektivitet i boligmassen i de nye medlemslande.

 

For de danske strukturfondsprogrammer forventes især de administrative lettelser at få positiv betydning.

 

Ændringerne forventes vedtaget i foråret 2009.

 

Kontakt: Erhvervs- og Byggestyrelsen, tlf. 35 46 64 00

 

Henstilling fra Kommissionen om partnerskab med medlemsstaterne om implementeringen af det indre marked

 

Formålet med henstillingen er at forbedre gennemførelsen af indre markeds lovgivning i medlemsstaterne.

 

Hensigten er at give medlemsstaterne nogle retningslinier og anbefalinger i forhold til gennemførelse, anvendelse og håndhævelse af indre markeds lovgivning. Det anbefales blandt andet at oprette en koordinator for det indre marked med mandat og ressourcer til at sikre koordinering mellem ministerier. Retningslinierne suppleres med eksempler på bedste praksis.

 

Desuden er hensigten at udvikle benchmarkinger og indikatorer, som gør det muligt at måle og sammenligne medlemsstaternes gennemførelse af indre markeds lovgivning.

 

Henstillingen forventes fremsat i løbet af 2009.

 

Kontakt: Erhvervs- og Byggestyrelsen, tlf. 35 46 60 00.

 

Grønbog om kollektivt søgsmål for forbrugere

 

Europa-Kommissionen har den 27. november 2008 offentliggjort en Grønbog om kollektivt søgsmål for forbrugere, KOM(2008) 794. Kommissionen har sendt grønbogen i bred høring med høringsfrist den 1. marts 2009.

 

Grønbogen omhandler forslag vedrørende kollektivt søgsmål for forbrugere, og hvordan der lettere kan anlægges sag i situationer, hvor et stort antal forbrugere har lidt skade gennem en enkelt erhvervsdrivendes praksis, der er i strid med forbrugerlovgivningen.

 

Kontakt: Forbrugerstyrelsen, tlf. 32 66 90 00

 

Grønbog om EU's handelsdefensive instrumenter

 

Kommissionen fremlagde i december 2006 en grønbog om behovet for en reform af EU's regler for anvendelse af de defensive handelsinstrumenter, der omfatter antidumping- og antisubsidieforanstaltninger mod tredjelandes pÃ¥stÃ¥et uretfærdige handelspraksis over for EU's vareproducerende virksomheder. Kommissionens lægger op til et forslag, der sigter mod større transparens i beslutningsprocessen i de konkrete sager og regelsæt, der i højere grad tager højde for globaliseringen og virksomheders internationale virke – herunder outsourcing af produktion.

      

Forslaget er sat i bero, og det er ikke forventningen, at den samlede pakke vil komme til diskussion inden den nye Kommission træder sammen i efterÃ¥ret 2009. Der arbejdes dog for, at enkelte delelementer kan tages op til drøftelse, sÃ¥ledes at der med tiden kan gennemføres en lettere tilpasning af regelsæt eller praksis.

 

Kontakt: Erhvervs- og Byggestyrelsen, tlf. 35 46 60 00  

 

Håndhævelsen af forbrugerlovgivningen foreslås styrket og gjort mere ensartet i medlemslandene

 

Kommissionen har i sit arbejdsprogram for 2009 tilkendegivet, at de vil komme med en meddelelse om mere ensartet håndhævelse af forbrugerlovgivningen i medlemslandene. Meddelelsen vil fokusere på måder, som kan styrke håndhævelsen og gøre den ensartet i medlemslandene – særligt i forbindelse med grænseoverskridende handel.  

 

Meddelelsen forventes at være en opfølgning på en kommende rapport fra CPC-netværket (Consumer Protection Cooperation) vedr. aktiviteter af betydning for håndhævelsesforordningen. CPC’s rapport forventes offentliggjort i foråret 2009.

 

Kontakt: Forbrugerstyrelsen, tlf. 32 66 90 00

 

Meddelelse om overvågning af detailhandelssektoren

 

Meddelelsen vil præsentere konklusionerne fra den markedsovervågning, der blev annonceret i forbindelse med Single Market Review på detailhandelmarkederne. Formålet med overvågningsøvelsen er at identificere mulige disfunktionelle markeder i detailhandelssektoren både fra forbrugernes og distributørernes perspektiver. Meddelelsen vil dække både detailhandelssektoren og dets tilknyttede upstream og downstream markeder.

 

Forventningen er, at meddelelsen præsenteres i løbet af efteråret 2009.

 

Kontakt: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, tlf. 33 30 77 20

 

Industripolitik

 

Det tjekkiske formandskab forventes, som tidligere formandskaber, at sætte et overordnet punkt om industripolitik på dagsorden for rådsmødet (konkurrenceevne) til maj. Det forventes at blive et integreret punkt bestående af en række underpunkter, hvortil der forventes særskilte meddelelser fra Kommissionen. Et af de forventede punkter er adgang til ikke-energi råvarer, hvor der foreligger en meddelelse fra Kommissionen, KOM(2008) 699. De andre forventes at være horisontale politiske emner, evaluering af Kommissionens meddelelse om CARS 21, kemi-industrien og elektro-teknik.

 

Kontakt: Økonomi- og Erhvervsministeriet, tlf. 33 92 33 50

 

Innovationspolitik

Det tjekkiske formandskab forventes at sætte et punkt om innovation på dagsordenen på rådsmødet til maj. Det forventes at blive et integreret punkt bestående af en række underpunkter. Et af de forventede punkter er European Innovation Scoreboard. Rapporten blev offentliggjort torsdag den 22. januar 2009. De resterende punkter drejer sig om rådsdokumenter vedrørende design som et redskab til bruger-centreret innovation, SMV- og innovationspolitik, evaluering af offentlig støtte til innovation samt en meddelelse om ICT, R&D og innovation i Europa.

 

Kontakt: Økonomi- og Erhvervsministeriet, tlf. 33 92 33 50

 


3. Selskabs- og virksomhedslovgivning

 

Statutten for det europæiske private selskab

 

Kommissionen har den 25. juni 2008 fremsat forslag til forordning om statutten for det europæiske private selskab (SPE), KOM(2008) 396 endelig. Forslaget er også omtalt som Det Europæiske Anpartsselskab.

 

Forordningsforslaget supplerer de to gennemførte forordninger om fælleseuropæiske selskabsformer: Det Europæiske Selskab og Det Europæiske Andelsselskab.

 

Der er den væsentlige forskel i forhold til de to eksisterende fælleseuropæiske selskabsformer, at regelsættet i forordningen for det europæiske private selskab sammen med vedtægterne tilsigter at udgøre det fulde selskabsretlige regelsæt for det enkelte selskab. Europæiske private selskaber kan således indrette sig efter et fælles selskabsretligt regelsæt.

 

På øvrige områder, uden for det selskabsretlige, vil denne selskabsform være omfattet af relevant lovgivning, fx hvad angår skat, arbejdsret, regnskabsret, konkursret m.v., afhængig af, hvad der i national ret måtte være fastsat på det relevante område.

 

I tilknytning til forordningen vil der blive udarbejdet en modelvedtægt, som SPE-selskaberne vil kunne søge inspiration i ved udformning af egne vedtægter. Der er ikke tale om en standardvedtægt. Selskaberne kan således frit udforme egne vedtægter som supplement til forordningens regelsæt eller til udfyldning af forordningen, hvor forordningen kræver det.

 

Forslaget forventes behandlet på Rådsmødet (konkurrenceevne) den 28.-29. maj 2009 med henblik på politisk enighed eller fremskridtsrapport. Forslaget skal vedtages i Rådet med enstemmighed.

 

Kontakt: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, tlf. 33 30 77 00

 

Ændring af 1. og 11. selskabsdirektiv

 

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv for så vidt angår krav til visse typer selskaber i Fællesskabet om offentliggørelse og oversættelse (KOM (2008)0194 – 2008/0083 (COD))

 

Kommissionens foreslåede ændring af 1. selskabsdirektiv (68/151/EØF) medfører, at der fremover vil være krav om offentliggørelse af selskabsoplysninger i et offentligt tilgængeligt, elektronisk register, hvor elektronisk offentliggørelse tidligere alene var en mulighed, men ikke et krav.

 

Med Kommissionens foreslåede ændring af 11. selskabsdirektiv (89/666/EØF) vil der fremover ikke kunne kræves en oversættelse udført af en dansk autoriseret translatør eller tolk, da dokumenter bekræftet af en udenlandsk translatør eller tolk ligestilles hermed.

 

Det skal anføres, at der er tale om ændringer, der ikke vil medføre lovændringer i Danmark.

 

De foreslåede ændringer er led i den anden pakke af såkaldte "fast track"-forslag til reduktion af administrative byrder omfattende lovgivningsforanstaltninger inden for selskabsret, regnskabsaflæggelse og revision med sigte på at forenkle erhvervsbetingelserne for europæiske selskaber.

 

Det er uvist hvornår forslaget kan forventes vedtaget, men det vil evt. kunne ske på Rådsmødet (konkurrenceevne) den 28. - 29. maj 2009.

 

Kontakt: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, tlf. 33 30 77 00

 

Ændring af 4. og 7. selskabsdirektiv (regnskabsdirektiverne)

 

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv for så vidt angår visse oplysningskrav til mellemstore selskaber og kravet om udarbejdelse af konsoliderede regnskaber (KOM (2008)0195 - 2008/0084 (COD))

 

Formålet med den foreslåede ændring af 4. selskabsdirektiv (78/660/EØF) er at forenkle regnskabskravene til små og mellemstore virksomheder og på kort sigt lette disse for en del af den administrative byrde i forbindelse med regnskabsaflæggelsen. Kommissionen anfører, at ændringerne forventes at reducere den administrative byrde, uden at det medfører tab af relevant information.

 

Formålet med den foreslåede ændring af 7. selskabsdirektiv (83/349/EØF) for at tydeliggøre sammenhængen mellem direktivets bestemmelser om koncernregnskaber og de internationale regnskabsstandarder, IFRS.

 

De foreslåede ændringer er led i den anden pakke af såkaldte "fast track"-forslag til reduktion af administrative byrder omfattende lovgivningsforanstaltninger inden for selskabsret, regnskabsaflæggelse og revision med sigte på at forenkle erhvervsbetingelserne for europæiske selskaber. Pakken indeholder forslag til målrettede og begrænsede ændringer, som skal resultere i en hurtigt realiseret forenkling.

 

Der er tale om en justering af direktiverne, som ikke vil medføre lovændringer i Danmark.

 

Der er opnået enighed om forslagene, der således blot afventer den endelige formelle vedtagelse som et A-punkt på et kommende Rådsmøde i starten af 2009.

Kontakt: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, tlf. 33 30 77 00

 

 

Ændring af 2., 3., 6. og 10. selskabsdirektiv

 

Forslag til Europa-parlamentets og Rådets direktiv for så vidt angår rapporterings- og dokumentationskrav i forbindelse med fusioner og spaltninger (KOM (2008)576 - 2008/0182 (COD))

 

Formålet med ændringerne er at bidrage til at forenkle procedurerne for selskaber i forbindelse med fusioner og spaltninger. Forslaget vil have lovgivningsmæssige konsekvenser i Danmark.

 

Henholdsvis 3. og 6. selskabsdirektiv indeholder på nuværende tidspunkt en række detaljerede rapporteringskrav. Desuden er den måde, hvorpå aktionærerne i henhold til direktiverne skal underrettes herom, blevet fastlagt for 30 år siden, og tager således ikke hensyn til de nuværende teknologiske muligheder. Derudover har ændringer i andre direktive, herunder især i 2. direktiv for så vidt angår kreditorbeskyttelse, resulteret i visse uoverensstemmelser mellem de forskellige direktiver, som ønskes rettet med dette forslag.

 

Forslaget skal bl.a. gøre det lettere for selskaberne at offentliggøre fusions- og spaltningsplaner samt evt. medfølgende dokumenter og at informere selskabets aktionærer om indholdet af disse. Derudover skal aktionærerne have øget mulighed for ved enstemmighed at beslutte fravalg af udarbejdelse af nærmere angivne dokumenter om gennemførelse af en fusion eller spaltning.

 

De foreslåede ændringer er tredje pakke af såkaldte "fast track"-forslag til reduktion af administrative byrder inden for selskabsret, regnskabsaflæggelse og revision med sigte på at forenkle erhvervsbetingelserne for selskaberne i EU. Pakken indeholder forslag til målrettede og begrænsede ændringer, som skal resultere i hurtigt realiserede forenklinger og dermed reducere de administrative byrder.

 

Forslaget forventes behandlet på Rådsmødet (konkurrenceevne) 28. – 29. maj 2009. Økonomi- og Erhvervsministeren indhentede forhandlingsoplæg i Folketingets Europaudvalg den 28. november 2008.

 

Kontakt: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, tlf. 33 30 77 00

 

Kommissionens handlingsprogram for administrative lettelser

 

Kommissionen udgiver ultimo januar 2009 den tredje strategiske meddelelse om bedre regulering, KOM (2007) 23 "Handlingsprogram for reduktion af administrative byrder i Den Europæiske Union". Meddelelsen forventes at indeholde status på de tre elementer i indsatsen for bedre regulering:

§         reduktion af administrative byrder for virksomhederne

§         konsekvensvurderinger

§         regelforenkling.

 

Kommissionen forventes bl.a. at fremlægge resultater fra målingerne af de administrative byrder for virksomhederne på 13 udvalgte områder. Det forventes at fremskridt for at reducere de administrative byrder med 25 % i 2012 beskrives. Derudover vil meddelelsen indeholde ideer til, hvordan konsekvensvurderingssystemet kan styrkes. Den tredje rapport for Kommissionens rullende regelforenklingsprogram forventes også at indgå i meddelelsen.  

 

Bedre regulering er på dagsordenen på Rådsmødet (konkurrenceevne) den 5.- 6. marts 2009 (fremskridtsrapport) og 28.- 29. maj 2009 (konklusioner).

 

Kontakt: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, tlf. 33 30 77 00

 

 

 

 

 


4. Finansiel lovgivning

 

E-penge

 

Kommissionen fremsatte den 9. oktober 2008 forslag til ændring af direktiv 2000/46/EF – E-pengedirektivet, KOM(2008)627. E-penge er et elektronisk betalingsmiddel, hvor der på f.eks. et "plastikkort" eller på en chip kan lagres et "beløb", som kan bruges til betaling hos andre end hos "kortets" eller chippens udsteder.

     

Formålet med ændringen af direktivet er overordnet, at

 

·        Elektroniske penge defineres som en pengeværdi, som er repræsenteret ved et krav pÃ¥ udstederen, og som er lagret elektronisk og udstedt efter modtagelse af midler, og som tjener til at gennemføre betalingstransaktioner som defineret i betalingstjenestedirektivet. E-penge skal indløses hos andre fysiske eller juridiske personer end udstederen.

 

·        Kravene til genindløselighed præciseres. Forbrugeren skal til enhver tid have ret til at fÃ¥ indløst elektroniske penge, og det skal ske omkostningsfrit ved indløsning af det fulde beløb. Hvis der kun indløses en del af beløbet før kontraktens udløb, kan udsteder afkræve indehaver et gebyr, der svarer til omkostningerne forbundet med gennemførelsen af transaktionen.

 

·        Det foreslÃ¥s, at kapitalkravet sænkes fra 1 mio. euro til 125.000 euro.

 

·        Der foreslÃ¥s samtidig nye beregningsmetoder for fastsættelsen af kravet til den løbende kapital efter samme principper som i betalingstjenestedirektivet. Egenkapitalen mÃ¥ aldrig være mindre end startkapitalen.

 

Forslaget forventes vedtaget i foråret 2009.

 

Kontakt: Finanstilsynet, tlf. 33 55 82 82

 

Kreditvurderingsbureauer  

 

Kommissionen har den 12. november 2008 fremsat forslag til forordning om kreditvurderingsbureauer, KOM(2008)704. Kommissionen mener, at kreditvurderingsbureauer i høj grad har været medansvarlige for de aktuelle problemer på finansmarkederne. De har undervurderet risikoen for, at udstedere af bestemte mere komplicerede finansielle instrumenter måske ikke vil være i stand til at indfri deres gæld.

 

Formålet med forslaget er overordnet, at:

 

 

 

 

 

 

 

Det forventes, at forslaget kan vedtages i foråret 2009.

 

Kontakt: Finanstilsynet, tlf. 33 55 82 82

 

 

 

 


5. Industriel ejendomsret

 

Retlig beskyttelse af mønstre

 

Kommissionen har fremsat forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/71/EF om retlig beskyttelse af mønstre, KOM(2004)582. Baggrunden for ændringsforslaget er, at EU-medlemslandene uanset direktivets bestemmelser fortsat har forskellige regler om retlig beskyttelse af mønstre (design) på området for reservedele. Af denne årsag indførtes der en revisionsbestemmelse i det oprindelige direktiv, ifølge hvilken Kommissionen skulle fremsætte forslag til en harmonisering af dette område senest 4 år efter direktivets ikrafttræden i 2001.

 

Formålet med ændringsforslaget er at ophæve designbeskyttelsen af reservedele anvendt til reparation i hele EU. Forslaget vil medføre en harmonisering af designbeskyttelsen og en fuldstændig liberalisering af markedet for reservedele anvendt i forbindelse med reparation.

 

Europa-Parlamentet fremkom med sin udtalelse om direktivforslaget den 12. december 2007, hvori Parlamentet tilsluttede sig Kommissionens forslag. Parlamentet har dog tilføjet, at der skal indføres en overgangsperiode på 5 år fra direktivets ikrafttræden for den endelige ophævelse af designbeskyttelsen for reservedele.

 

Kontakt: Patent- og Varemærkestyrelsen, tlf. 43 50 80 00

 

Beskyttelsestiden for ophavsret og visse beslægtede rettigheder

 

Kommissionen fremsatte i juli 2008 et ændringsforslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/116/EF om beskyttelsestiden for ophavsret og visse beslægtede rettigheder, KOM (2008) 464.

 

Formålet med forslaget er, at forlænge beskyttelsestiden for udøvende kunstnere og fonogramproducenter fra 50 til 95.

 

Forslaget indeholder derudover visse ledsagende foranstaltninger såsom oprettelse af en fond for studiemusikere, indførelse af "use it or lose it"-klausuler i kontrakter mellem udøvende kunstnere og fonogramproducenter og "tavlen visket ren" for kontrakter i den forlængede periode efter de første 50 år.

 

Forslaget er på den foreløbige dagsorden for Rådsmødet (konkurrenceevne) den 28.-29. maj 2009 med henblik på politisk stillingtagen eller status rapport.

 

Kontakt: Kulturministeriet, tlf. 33 92 33 70

 

 

 

Ny EU handlingsplan vedrørende bekæmpelse af varemærkeforfalskning og piratkopiering for 2009-2012

 

I Rådsresolution 5345/09 af 25. september 2008 vedrørende en global plan for toldmyndighedernes bekæmpelse af varemærkeforfalskning og piratkopiering inviterede Rådet Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde en ny handlingsplan for 2009-2012.

 

Handlingsplanen fokuserer på:

1. Farlige produkter

2. Organiseret kriminalitet

3. Globalisering

4. Internethandel

 

Det tjekkiske formandskab har prioriteret bekæmpelsen af varemærkeforfalskning og piratkopiering højt under deres formandsperiode og har derfor den 14. januar 2009 fremlagt forslag til en nye handlingsplan for 2009-2012. Handlingsplanen forventes vedtaget snarest.

 

Handlingsplanen er på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (konkurrenceevne) 5.-6. marts 2009.

 

Kontakt: SKAT, tlf. 72 22 18 18

 

 

 


6. Søfart

 

Kommissionens 3. søsikkerhedspakke

 

Primo december 2008 blev der opnået politisk enighed mellem Europa-Parlamentet og Rådet om den 3. søsikkerhedspakke. Forslagene forventes formelt vedtaget i de første måneder af 2009.

 

Formålet med pakken er at forebygge ulykker til søs samt at sikre en tilstrækkelig opklaring og opfølgning på sådanne ulykker. Den indeholder retsakter på syv forskellige områder: Havnestatskontroldirektivet, klassedirektivet/forordningen, overvågningsdirektivet, ulykkesopklaringsdirektivet, flagstatsdirektivet, forsikringsdirektivet og passagerskadeansvarsforordningen.

 

Kontakt: Søfartsstyrelsen, tlf. 39 17 44 00

 

Forslag fra Kommissionen om en europæisk maritim transportstrategi 2008-2018

 

Forslaget forventes fremlagt primo 2009. Formålet er dels at præsentere strategiske målsætninger for europæisk skibsfart frem mod 2018, dels at pege på nøgleområder, hvor EU kan styrke sin konkurrencedygtighed, samtidig med at fokus på miljøforbedringer skærpes.

 

Det forventes, at forslaget vil indeholde en række forskellige tiltag vedrørende skibsfartens økonomiske rammebetingelser, forbedringen af de maritime kompetencer, fremme af europæisk kvalitetsskibsfart, globalt vs. regionalt samarbejde, forbedring af forholdene for short sea shipping samt innovation og ny teknologi inden for skibsfarten.

 

Sagen er sat på den foreløbige dagsorden for Rådsmødet (Transport, Telekommunikation og Energi) den 30-31. marts 2009 med henblik på vedtagelse af rådskonklusioner.

 

Kontakt: Søfartsstyrelsen, tlf. 39 17 44 00

 

Meddelelse fra Kommissionen om skabelsen af et europæisk søtransportområde uden grænser

 

Det europæiske søtransportområde uden grænser er et koncept, der tilstræber at udstrække det indre marked til EU’s søtransport. Dette sker ved at fjerne hindringer for den frie bevægelighed på det indre marked og lette de administrative byrder for nærskibsfarten.

 

Kommissionen forventes i meddelelsen at identificere en række forskellige tiltag, der kan medvirke til at opnå dette mål, herunder fjernelse af en række kontroller og dokumentationskrav vedrørende told, guidelines på det veterinære og fytosanitære område og rationalisering af skibes rapporteringsforpligtigelser.

 

Kommissionen forventes i tilknytning til meddelelsen at fremlægge et direktivforslag, der rationaliserer en række skibs- og varerelaterede rapporteringsforpligtigelser.

 

Meddelelsen forventes fremlagt i januar 2009.

 

Kontakt: Søfartsstyrelsen, tlf. 39 17 44 00

 

Passagerers rettigheder ved sørejser og rejser på indre vandveje

 

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om passagerers rettigheder ved sørejser og rejser på indre vandveje, KOM(2008) 816 , blev fremlagt i december 2008 og har til formål at sikre, at skibspassagerer, herunder handicappede og bevægelseshæmmede, har samme rettigheder overalt i EU. Hensigten er at fastsætte mindstekrav til information af alle skibspassagerer før og under rejsen, tage stilling til håndtering af afbrydelse af en rejse, fastsætte regler, der skal følges ved forsinkelse og fastsætte regler for behandling af klager og ydelse af assistance til bevægelseshæmmede.

 

Forslaget er den del af en samlet tilgang, idet der samtidigt er fremlagt et lignende forslag for bustransport. Der er allerede vedtaget tilsvarende regler for luft- og jernbanetransport.

 

Forslaget er sat på den foreløbige dagsorden til rådsmødet (Transport, Telekommunikation og Energi) den 11.-12. juni 2009 til fremskridtsrapport.

 

Kontakt: Søfartsstyrelsen, tlf. 39 17 44 00

 

Bemyndigelse af Kommissionen til at indlede og føre forhandlinger med FN’s Internationale Maritime Organisation (IMO)

 

Kommissionen har henstillet Rådet om bemyndigelse til, på Fællesskabets vegne, at indlede forhandlinger med FN’s Internationale Maritime Organisation (IMO), SEK(2002) 381, med henblik på, at Fællesskabet opnår fuldt medlemskab af IMO. Kommissionen foreslår i den forbindelse bl.a. en overgangsordning i forhold til visse af IMO’s komitéer med henblik på at forbedre Fællesskabets koordinering af holdningerne i forbindelse med forhandlinger i IMO.

 

Forslaget behandles i henhold til proceduren i EF-traktatens artikel 300, og Europa-Parlamentet skal derfor ikke høres om forslaget.

 

Kommissionens henstilling blev berørt pÃ¥ RÃ¥dsmødet (Transport, Telekommunikation og Energi) den 30. november 2007. Kommissionen slog ved denne lejlighed til lyd for, at Fællesskabet – i stedet for fuldt medlemskab â€“ alene fÃ¥r observatørstatus i IMO. Alt tyder pÃ¥, at Kommissionen i sin meddelelse om en fremtidig europæisk søtransportstrategi 2008-2018, som er nævnt ovenfor, vil tage dette spørgsmÃ¥l op.

 

Kontakt: Søfartsstyrelsen, tlf. 39 17 44 00

 

Bemyndigelse af medlemsstaterne til i Det Europæiske Fællesskabs interesse at ratificere Den Internatio­nale Arbejdsorganisations 2007-konvention om arbejdsforhold i fis­kerisektoren

 

Forslaget til rådsbeslutning, KOM (2008)320, indebærer, at medlemsstaterne bemyndiges til at ratificere 2007-konventionen om arbejdsforhold i fiskerisektoren (ILO konvention 188), der blev vedtaget på FN’s Internationale Arbejdsorganisations årlige konference i juni 2007. Bemyndigelsen er nødvendig for at medlemsstaterne kan ratificere konventionen, da bestemmelserne om koordinering af sociale sikringsordninger i konventionen berører udøvelsen af Fællesskabets kompetence.

 

Det følger af forslaget, at med­lemsstaterne opfordres til at tage de nødvendige skridt til ratificering inden januar 2012.

 

Forslaget til rådsbeslutning har hjemmel i TEF artikel 42, der kræver en­stemmighed, og behandles efter proceduren for fælles beslutningstagen i artikel 251.

 

Kontakt: Søfartsstyrelsen, tlf. 39 17 44 00

 

Gennemførelse af den aftale om konventionen om søfarendes arbejdsforhold, der er indgået mellem European Community Shipowners’ Associations (ECSA) og Federation of Transport Workers’ Unions in the European Union (FST)

 

Forslaget til Rådets direktiv og ændring af direktiv 1999/63/EF, KOM(2008)422, omhandler aftalen mellem ECSA og FST og bygger på FN’s Internationale Arbejdsorganisations konsoliderede konvention om søfarendes arbejdsforhold, der blev vedtaget på ILOs søfartskonference i februar 2006. Ved forslagets vedtagelse bliver aftalen til EU-ret.

 

De sociale parters aftale omfatter gennemførelsen af dele af konventionen. Det er bl.a. minimumskrav for at kunne arbejde om bord på handelsskibe, søfarendes ansættelsesvilkår, ret til hjemsendelse, indkvartering, kost og forplejning, sygdomsbehandling og løn under sygdom.

 

Rådet bemyndigede i juni måned 2007 medlemsstaterne til at ratificere konventionen og opfordrede dem til at iværksætte de nødvendige foranstaltninger med henblik på at ratificere den inden den 31. december 2010.

 

På rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) den 16.-17. december 2008 blev der ved første læsning opnået politisk enighed om forslaget.

 

Kontakt: Søfartsstyrelsen, tlf. 39 17 44 00

 

Undertegnelse af ændringsprotokol til konventionen af 18. august 1948 om sejlads på Donau (Beograd-konventionen)

 

Forslaget til Rådets afgørelse om undertegnelsen af ændringsprotokollen, KOM (2008)700, bygger på Kommissionen forhandlinger på vegne af Rådet om Fællesskabets tiltrædelse til Beograd-konventionen om ensrettede regler for sejlads på Donau. Forhandlingerne er tilendebragt, og der forventes en rådsbeslutning om underskrift af konventionen primo 2009. Efterfølgende forventes underskrivelsen at finde sted på en diplomatkonference i Beograd i første kvartal af 2009.

 

Danmark har ingen indre vandveje og har ikke umiddelbare interesser i forhold til sejlads på Donau, hvorfor Fællesskabets tiltrædelse til Beograd-konventionen ikke vil få konsekvenser for Danmark.

 

Forslaget behandles i henhold til proceduren i EF-traktatens artikel 300.

 

Kontakt: Søfartsstyrelsen, tlf. 39 17 44 00

 


7. Statistik

 

Ændring af forordning om statistikker over varehandelen mellem medlemsstaterne

 

Formålet med forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 638/2004 om statistikker over varehandelen mellem medlemsstaterne, KOM(2008) 58 endelig af 7. februar 2008 (INTRASTAT) er, at

·      Lette indberetningsbyrden ved at Ã¥bne op for en reducering af antallet af virksomheder, der indberetter til Intrastat,

·      stramme kvalitetskrav til statistikken som kompensation for den reducerede datamængde,

·      producere statistik over udenrigshandel fordelt pÃ¥ virksomhedskende-tegn (fx beskæftigelse, omsætning o. lign).

 

Forslaget forventes sat på dagsordenen på et kommende Rådsmøde under det tjekkiske formandskab, hvor det forventes endeligt vedtaget.

 

Kontakt: Danmarks Statistik, tlf. 39 17 39 07

 

Fællesskabsstatistikker over varehandelen med tredjelande

Formålet med forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1172/95, KOM (2007) 653 endelig af 30. oktober 2007 (EXTRASTAT) er at tilpasse udenrigshandelsstatistikken med tredjelande til de ændringer, der vil blive indført i toldangivelsesprocedurerne i henhold til den moderniserede fællesskabstoldkodeks.

 

Forslaget forventes sat på dagsordenen på et kommende Rådsmøde under det tjekkiske formandskab, hvor det forventes endeligt vedtaget.

 

Kontakt: Danmarks Statistik, tlf. 39 17 39 07

 

Forslag om europæiske statistikker

Forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning, KOM(2007) 625 endelig, af 16. oktober 2007, sigter mod at revidere og opdatere det eksisterende grundlæggende regelkompleks for europæiske statistikker, således at det bliver tidssvarende og bedre egnet til at opfylde de statistikkrav, der er forbundet med udviklingen og udfordringerne i det fremtidige EU-samarbejde. Herudover lægger forslaget op til en præcisering af det Europæiske Statistiske Systems rolle.

 

Forslaget forventes sat på dagsordenen på et kommende Rådsmøde under det tjekkiske formandskab, hvor det forventes endeligt vedtaget.

 

Kontakt: Danmarks Statistik, tlf. 39 17 39 07

 

Afgrøde-statistikker

Formålet med forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning, KOM(2008) 210 endelig, af 21. april 2008, er at forenkle de gældende bestemmelser og tilpasse dem til EU’s nye behov. Forslaget erstatter forordninger om henholdsvis statistik for kornproduktion og for andre landbrugsafgrøder. Forslaget udvider statistikken til også at gælde frugt og grøntsager og tilføjer nye krav om tidlige estimater for årlig produktion. Desuden udvides der med regionale resultater for de mest betydende afgrøder.

 

Forslaget forventes sat på dagsordenen på et kommende Rådsmøde under det tjekkiske formandskab, hvor det forventes endeligt vedtaget.

 

Kontakt: Danmarks Statistik, tlf. 39 17 39 07

 

Statistik over plantebeskyttelsesmidler

Formålet med forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning, KOM (2006) 778 endelig af 11. december 2006, er at sikre, at der indsamles sammenlignelige data i medlemsstaterne om anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler. Forslaget sigter således mod udarbejdelse af harmoniserede risikoindikatorer, så de fremskridt, der gøres i retning af en mere bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, kan måles.

 

Forslaget forventes vedtaget i løbet af foråret 2009.

 

Kontakt: Danmarks Statistik, tlf. 39 17 39 07

 

EF-statistikker om informationssamfundet

Formålet med forslaget ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 808/2004, KOM (2008) 677 endelig, af 30. oktober 2008, er at opdatere den eksisterende forordning, der er tidsbegrænset, så harmoniserede data om informationssamfundet fortsat kan anvendes i forbindelse med Kommissionens overvågning af det europæiske informationssamfund. Derudover introducerer forslaget en del nyskabelser: 1) den nye branchenomenklatur (NACE rev. 2) introduceres som branchekode for virksomheder, 2) der gennemføres en mindre opdatering af den indholdsmæssige ramme, 3) der skal afleveres mikrodata vedr. be­folkningens brug af IT, samt 4) der skal fremover indsamles baggrundsva­riable vedr. befolkningen.

 

Kontakt: Danmarks Statistik, tlf. 39 17 39 07

 

Den Europæiske Centralbanks indsamling af statistisk information

Formålet med forslaget til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 2533/98 af 23. november 1998, 13411/2008 af 7. oktober 2008 (forelagt af Den Europæiske Centralbank), er at opdatere og modernisere retsgrundlaget for dataindsamling af Den Europæiske Centralbank. Det sikres i den forbindelse, at data der udveksles med andre statistikproducenter af Europæisk Statistik vil være underlagt fuld fortrolighed og alene vil blive anvendt til statistiske formål.

 

Forslaget forventes vedtaget i løbet af foråret 2009.

 

Kontakt: Danmarks Statistik, tlf. 39 17 39 07

 

 

 

 

 

 


 

 

8. Forslag, der er vedtaget siden sidst

 

Forslag til Europa-Parlamentets og RÃ¥dets direktiv om visse aspekter ved timeshare, varige ferieprodukter, videresalg og bytte

KOM (2007) 303 endelig.

 

Vedtaget af RÃ¥det den 12. december 2008. Endnu ikke publiceret i EU-tidende.

 

Kontakt: Justitsministeriet, tlf. 72 26 84 00.

 

Solvens II

 

Forslaget (KOM(2007)–361) og (KOM(2008)-119 – Revideret forslag)

indeholder en sammenskrivning af de 13 gældende forsikringsdirektiver samt nye kapitalkravsregler for forsikringsselskaber - Solvens II.

 

Direktivet træder i kraft i sidste halvdel af 2011.

 

Kontakt: Finanstilsynet, tlf. 33 55 82 82

 

Endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer samt aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse

 

Kommissionen har fremlagt forslag til ændring af direktiverne 98/26/EF og 2002/47/EF, KOM(2008)0028, der henholdsvis omhandler endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer og aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse for så vidt angår forbundne systemer og fordringer. Direktivet skal være gennemført i medlemslandene senest med udgangen af 2010.

 

Kontakt: Finanstilsynet, tlf. 33 55 82 82

 

Investeringsforeninger

 

Kommissionen har fremlagt ændringsforslag af reglerne i direktivet vedrørende investeringsinstitutter, KOM(2008)458, det såkaldte UCITS-direktiv. I samme direktiv har det franske formandskab efterfølgende indsat regler om et fælles europæisk administrationsselskabspas. Direktivet skal være gennemført i medlemslandene senest d. 1. juli 2011.

 

Kontakt: Finanstilsynet, tlf. 33 55 82 82

 

Kapitalkrav til kreditinstitutter m.fl.

 

Forslaget, KOM(2008) 602, indeholder en revision af en række vigtige afsnit i CRD. Ændringerne vedrører rammer for samarbejde og udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyndigheder, kravene i forbindelse med store engagementer, tilsynsmæssig behandling af hybridkapital, der indgår i kernekapitalen, udvidelse af dispensationer for andelsbanker, regler for styring af likviditet og kapitalkrav ved securitisering samt en række andre præciseringer og tekniske tilpasninger. Direktiverne skal være gennemført i medlemslandene senest d. 31. oktober 2010, og bestemmelserne har virkning fra 31. december 2010.

 

Kontakt: Finanstilsynet, tlf. 33 55 82 82

 

Forslag om ændring af indskydergaranti

 

Forslaget, KOM(2008) 661, indeholder en revision af vigtige afsnit i indskydergarantidirektivet. Ændringer vedrører en forhøjelse af minimumsdækningen, reducering af udbetalingsfrister samt fjernelse af mulighed for at kræve selvrisiko hos indskydere. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser, der gennemfører direktivet senest d. 30. juni 2009. Dog har bestemmelser om kortere udbetalingsfrister først virkning fra og med 31. december 2010. 

 

Kontakt: Finanstilsynet, tlf. 33 55 82 82

 

Grænseoverskridende betalinger

 

Kommissionen fremsatte den 13. oktober 2008 et forslag til en ny forordning om grænseoverskridende betalinger, KOM(2008)640.

 

Forslaget skal træde i kraft den 1. november 2009. Det vil sige på samme dato som betalingstjenestedirektivet.

 

Kontakt: Finanstilsynet, tlf. 33 55 82 82

 

Regnskabsregler i visse 3. landes ligeværdighed med reglerne i EU

 

Efter forordningen om regnskabsaflæggelse for børsnoterede selskaber kan Kommissionen godkende, at regnskabsregler i 3. lande kan sidestilles med de regler, der gælder i EU. Kommissionens godkendelse betyder, at de udenlandske selskaber kan udbyde værdipapirer i EU på grundlag af reglerne i deres hjemland og dermed ikke skal udarbejde et regnskab på grundlag af reglerne i EU. Betingelsen for godkendelsen vil være, at reglerne i de pågældende lande bygger på såkaldte "Generally Accepted Accounting Principles" (GAAP´er), og at disse principper er i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards (IFRS). De pågældende lande skal samtidig forpligte sig til at tilnærme deres regler til IFRS-reglerne i de løbet af de kommende år.

 

Forordningen trådte i kraft den 1.1.2009.

 

Kontakt: Finanstilsynet, tlf. 33 55 82 82

 

Program for modernisering af den europæiske erhvervs- og handelsstatistik (Meets)

 

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse, KOM(2007) 433 endelig af 19. juli 2007 er vedtaget og publiceret i Den Europæiske Unions Tidende (L340) den 19. december 2008 - (EF) nr. 1297/2008.

 

Kontakt: Danmarks Statistik, tlf. 39 17 39 07.

 

Under­søgelser af landbrugsbedrifternes struktur og produktionsmetoderne i land­bruget

 

Forslag til Europa-Parlamentets og RÃ¥dets forord­ning og om op­hævelse af RÃ¥dets forordning (EØF) nr. 571/88. KOM(2007) 245 endelig, af 10. maj 2007 er vedtaget og publiceret i Den Europæiske Unions Tidende (L321) den 1. december 2008 - (EF) nr. 1166/2008.

 

Kontakt: Danmarks Statistik, tlf. 39 17 39 07.

                                             

Statistikker over husdyrbestande og kødproduktion

 

Forslag til Europa-Parlamentets og RÃ¥dets forordning, KOM (2007) 129 endelig, af 23. marts 2007 er vedtaget og publiceret i Den Europæiske Unions Tidende (L321) den 1. december 2008 - (EF) nr. 1165/2008.

 

Kontakt: Danmarks Statistik, tlf. 39 17 39 07.

 

Fællesskabsstatistikker over folkesundhed og arbejdsmiljø

 

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) om ”Sundheds- og arbejdsskadestatistikker”, KOM (2007) 46, af 7. februar 2007 er vedtaget og publiceret i Den Europæiske Unions Tidende (L354) den 31. december 2008 - (EF) nr. 1338/2008.

 

Kontakt: Danmarks Statistik, tlf. 39 17 39 07 eller Arbejdstilsynet, tlf. 72 20 87 09.

 

 


9. Foreløbige dagsordener for Rådsmøder 1. halvår 2009

 

 

Rådsmøde (Konkurrenceevne) 5.-6. marts 2009

 

Lissabon strategien

 

1.      Lissabon strategi: Lisbon Policy Exercise 2009 – Key Issues Paper fra konkurrenceevnerÃ¥dsmødet til forÃ¥rets møde i Det Europæiske RÃ¥d

 

-         Debat

-         Vedtagelse af Key Issues Paper

 

Indre marked

 

2.      Opfølgning pÃ¥ Single Market Review

-         (poss.) Debat

-         Vedtagelse af RÃ¥dets konklusioner

 

3.      Bedre regulering – fremskridtsrapport

-         (poss.) Debat

-         Vedtagelse af fremskridtsrapporten

 

4.      Ny handlingsplan vedrørende bekæmpelse af varemærkeforfalskning og piratkopiering for 2009-2012

-         Vedtagelse af RÃ¥dets konklusioner

 

Teknisk harmonisering

 

5.      (poss.) Forslag til en forordning om kosmetiske produkter (2008/0035 (COD))

 

-         Vedtagelse af rÃ¥dskonklusioner

 


 

Rådsmøde (konkurrenceevne) 28.-29. maj 2009

 

 

Industripolitik

 

1.      Integreret industripolitik

a.       Horisontale politiske emner

b.      Midtvejsevaluering af Kommissionsmeddelelsen om CARS 21

c.       Kemi-industrien (resultat og anbefalinger fra High Level gruppen om den europæiske kemi-industris konkurrencedygtighed)

d.      Elektro-teknik

e.       Adgang til ikke-energi rÃ¥varer

 

-         Debat og vedtagelse af rÃ¥dskonklusioner

 

 

Indre marked

2.      Bedre regulering

-         Debat og vedtagelse af rÃ¥dskonklusioner

 

3.      Selskabsret – Forslag om ændring af 3. og 6. selskabsdirektiv

-         politisk enighed/ fremskridtsrapport

 

4.      Selskabsret – Forslag til forordning om statutten for det europæiske private selskab

- politisk enighed/ fremskridtsrapport

 

5.      Intellektuel ejendomsret – ændringsforslag til direktiv 2006/116/EC

-         politisk enighed/ fremskridtsrapport

 

6.      Intellektuel ejendomsret - forslag til forbedring af det europæiske patentsystem

- politisk enighed/ fremskridtsrapport

 

7.      Intellektuel ejendomsret – udkast til aftale om en fælles europæisk patentdomstol

-         (poss.) politisk enighed/ fremskridtsrapport

 

8.      Forslag til direktiv om forbrugerrettigheder

-         (poss.) politisk enighed/ fremskridtsrapport

 

Innovationspolitik

 

9.      Europæisk innovationspolitik

a.       Europæisk innovations scoreboard

b.      RÃ¥dsdokument om design som redskab for bruger-centreret innovation

c.       RÃ¥dsdokument om SMV/innovationspolitik

d.      RÃ¥dsdokument om evaluering af offentlig støtte til innovation

e.       Meddelelse om ICT, R&D og innovation i Europa

 

-         Udveksling af synspunkter

-         Fremskridtsrapport

 

Teknisk harmonisering

 

10.  Forslag til forordning om krav til typegodkendelse af motorkøretøjer

-         Politisk enighed

 

11.  (poss.) Forslag til fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer

-         fremskridtsrapport/ politisk enighed

 

12.  (poss.) Forslag til direktiv om pesticidudbringningsudstyr

- politisk enighed/ vedtagelse (muligt ”A punkt”)

 

 

 

 

Rådsmøde (transport, telekommunikation og energi) 30.-31. marts 2009

 

Maritim Transport

 

10. Forslag fra Kommissionen om en europæisk maritim transportstrategi 2008-2018

 

                  -   Rådskonklusioner               

 

 

Rådsmøde (transport, telekommunikation og energi) 11.-12. juni 2009

 

Maritim Transport

 

13.  Forslag til forordning om passagerers rettigheder ved sørejser og rejser pÃ¥ indre vandveje og ændringsforslag til regulering (EC) No 2006/2004 om samarbejde imellem nationale myndigheder ansvarlige for forbruger-beskyttelse.

 

-         Fremskridtsrapport / generel tilgang