 |
Møde i Europaudvalget den 14. januar 2009
Hermed Forbrugerrådets kommentarer til et af punkterne på Europaudvalgets dagsorden den 14. januar 2009.
L 4. Udvalgets videre behandling af følgende høringsdokumenter fra Kommissionen
b) Grønbog om kollektivt søgsmål for forbrugere (KOM (2008) 0794)
Historik
Kommissionen er fra såvel Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg som den europæiske forbrugerorganisation BEUC blevet opfordret til at arbejde for en effektiv klageadgang for forbrugerne, ligesom OECD også har opfordret medlemslandene til at give forbrugerne adgang til forskellige klageformer, herunder kollektivt søgsmål (gruppesøgsmål).
Det er i mange år fremgået af Eurobarometer-undersøgelser, at forbrugerne ikke har stor tillid til handel på tværs af grænserne, og 76 % af de forbrugere, som har ringe tillid, mener, at det i høj eller ret høj grad hænger sammen med, at de ikke tror på, at der er tilstrækkelig klageadgang. Kommissionen anførte derfor i sin strategi for forbrugerpolitikken 2007-2013, at den ville overveje at gøre en indsats for kollektivt søgsmål for forbrugerne.
Som det også fremgår af grønbogen har 13 medlemslande allerede en eller anden form for kollektivt søgsmål, og der har været afholdt mange workshops og konferencer om dette emne de seneste år. Det er derfor skuffende, at Kommissionen har valgt at publicere en grønbog, hvor man starter forfra med endnu en høring – med risiko for, at man blot igen hører de samme argumenter. Dette skal især ses i lyset af, at Kommissionen på initiativ fra EU-kommissæren for konkurrence i en hvidbog har fremsat konkrete forslag til at sikre, at forbrugere (og virksomheder) kan opnå erstatning for den skade, de måtte have lidt som følge af virksomheders overtrædelse af antitrustlovgivningen. Dette forslag behandles i Europa-Parlamentet.
Â
Danmark er et af de lande, der allerede har indført gruppesøgsmål, bl.a. på grund af pres fra Forbrugerrådet.
Gruppesøgsmål bør gælde både nationalt og over grænserne
Forbrugerrådet støtter, at der indføres gruppesøgsmål i EU, dog således at det både bør gælde nationalt og for handler over grænserne. De fleste af de sager, som forbrugerorganisationerne kender til, vedrører nationale forhold.
Ordningerne bør være bindende
Gruppesøgsmål bør være bindende ordninger – og ikke ske ved alternative tvistløsningsmodeller.
Forbrugerorganisationerne bør have søgsmålskompetence
Forbrugerorganisationerne bør have søgsmålskompetence i sådanne sager.
Forbrugerrådet foretrækker opt out-modellen
Forbrugerorganisationerne går først og fremmest ind for opt out-modellen, hvorefter alle forbrugere er omfattet, medmindre de specifikt siger, at de ikke ønsker det.
Ved opt in-løsninger har det i praksis har vist sig at være omkostningskrævende og belastende at finde frem til de enkelte forbrugere, især hvis skaden er af begrænset omfang, hvor forbrugerne er mindre tilbøjelige til at reagere. Opt in-ordningen i Sverige har i konkrete tilfælde været problematisk af denne grund. Den franske forbrugerorganisation har endvidere forsøgt at finde frem til de forbrugere, der var blevet snydt i forbindelse med et teleselskabs urimelige vilkår, og uanset en omkostningskrævende indsats lykkedes det kun at finde frem til under 10 % af de forbrugere, der havde krav på erstatning.
Som minimum bør sager, der omfatter mange mindre krav, behandles efter opt out-modellen. Opt out-søgsmål bør ligeledes kunne rejses af forbrugerorganisationerne.
Der bør afsættes midler til forbrugerorganisationerne
Det er vigtigt at sikre sig, at forbrugerorganisationerne har økonomisk mulighed for at føre kollektive søgsmål, som kan være meget omkostningskrævende.
Den europæiske forbrugerorganisation BEUC har endnu ikke tage endelig stilling til grønbogen, og Forbrugerrådet vil derfor uddybe vores holdning til grønbogen, når BEUC’s udtalelse foreligger.
Med venlig hilsen
Vagn Jelsøe                        Benedicte Federspiel
Afdelingschef                     Chefkonsulent