Vedlagt fremsendes Danmarks Nationale Reformprogram, som er udarbejdet
som led i EU's Lissabon-strategi.
Reformprogram
2008 er Danmarks andet nationale reformprogram, og afløser dermed det
nationale reformprogram fra 2005. Reformprogram 2008 udgør ikke en
grundlæggende omformulering af den danske reformstrategi, men skal ses som en
forlængelse af reformprogrammet fra 2005 og de mellemliggende
fremskridt-rapporter fra 2006 og 2007. Rapporterne danner grundlag for den
evalueringsproces af reform- og strukturpolitikken i de enkelte lande, som
Kommissionen og flere rådsformationer foretager forud for den årlige drøftelse
af Lissabon-strategien på forårstopmøderne.
Udkastet til
Danmarks Nationale Reformprogram 2008 afspejler de primære udfordringer inden
for rammerne af Lissabon-strategiens emneområder, og tager højde for
Kommissionens evaluering af den sidste danske fremskridtsrapport fra oktober
2007. Rapporten fokuserer på planlagte og gennemførte initiativer med særlig
vægt på de seneste 12 måneders initiativer, herunder Skatteaftalen vedtaget i
september 2007, Jobplanen, Arbejdsmarkedskommissionen, Skattekommissionen,
udmøntningen af Globaliseringspuljen og Energiaftalen. Der er lagt vægt på at
give en sammenhængende præsentation af regeringens reformer, som kan læses
uafhængigt af sidste års rapport.
Interesseorganisationerne
repræsenteret i Kontaktudvalget for Lissabon-strategien er blevet hørt og er
fremkommet med bemærkninger til udkastet.
Kommissionen vil
få det danske reformprogram tilsendt den 15. oktober d.å.
Med venlig hilsen
Lene Espersen
|
|
ØKONOMI-
OG ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.          33 92 33
50
Fax         33 12 37 78
CVR-nr   10 09 24 85
[email protected]
www.oem.dk
|