1. SammenfatningOpfølgningen på beslutningerne fra Europarådets tredje topmøde i maj 2005 i Warszawa harogså i 2008 været en prioritet. Arbejdet med at effektivisere forudsætningerne for denEuropæiske Menneskerettighedsdomstols virke samt fremme tilpasningen af medlemsstaternesstrukturer vedrørende menneskerettigheder, demokrati og retsstat fortsætter ufortøvent. Detsker i det daglige gennem udvikling af nye konventioner og forbedring af hidtidige samt vedmekanismer til overvågning af medlemslandenes overholdelse af påtagnekonventionsforpligtigelser. Aktiviteter, der ikke direkteeller indirekte fremmer Europarådets kerneområder, eri overensstemmelse med Warszawa-beslutningenEuroparådets kerneområder er:nedprioriteret og tilpasses løbende.Menneskerettigheder, demokratiogretsstatForhandlingerne i 2007 med EU om en aftale om etforstærket og udbygget samarbejde fortsatte ogresulterede i november 2008 i et arbejdspapir om fremtidige prioriteter for samarbejdet, somvil blive drøftet på Ministermødet i Madrid i maj 2009.Den væbnede konflikt i august 2008 mellem Georgien og Rusland har lagt beslag påEuroparådets arbejde. Det var første gang siden Tyrkiets intervention på Cypern i 1974, at tomedlemsstater befandt sig i en væbnet konflikt . Organisationens håndtering af konfliktenhar involveret alle Europarådets institutioner og kerneområder. De hermed forbundneaktiviteter omtales under de relevante afsnit.Iværksættelsen af Protokol 14 til EMRK, der har til formål at øge domstolens produktivitet ogdermed nedbringe den tiltagende pukkel af sager udestår fortsat, idet Rusland, som eneste afde 47 medlemsstater endnu ikke har truffet beslutning om, hvorvidt man vil ratificere eller ej.Håbet er, at der kan forelægges beslutning om en løsning (eventuelt midlertidigt) på dennesag på Ministermødet i maj 2009.Arbejdet med at styrke grundlaget for interkulturel dialog og med at udvikle dialogen gårfremad. Hvidbogen om interkulturel dialog blev vedtaget på Ministermødet i maj 2008. Derafholdes en konference om dialogen i juni 2009.Allerede før 2009-budgettet blev vedtaget i slutningen af 2008 sporedes i Ministerkomitéen(stedfortrædere) en begyndende erkendelse af, at udviklingen i verdensøkonomien ville kunnemedføre overvejelser om reducerede bevillinger til internationale organisationer, herunderEuroparådet. Denne realistiske tilgang tilsiger derfor, at budgetovervejelserne vedrørendebudgettet for 2010 må fastlægges efter en yderligere prioritering af Europarådetskerneområder og en nøje gennemgang af muligheder for forvaltningsmæssige ogadministrative produktivitetsforbedringer.

3. MinisterkomitéenMinisterkomitéen, som består af medlemsstaternes udenrigsministre, er Europarådetsbesluttende organ. I praksis er det daglige arbejde uddelegeret til ministrenes stedfortrædere(faste repræsentanter). Ministerkomitéen er både et mellemstatsligt organ, hvor nationaletilgange til sagsforhold drøftes på et ligestillet grundlag samt et kollektivt organ, hvoreuropæiske svar og reaktioner på fælles udfordringer formuleres og besluttes.Ministerkomitéen overvejer i samarbejde med Den Parlamentariske Forsamling, hvilke skridtder er påkrævet med henblik på at varetage Europarådets interesser og fremme dets formål.

3.a. Ministerkomitéens årlige møde

Det årlige møde omfatter større, ofte tværgående sagskomplekser knyttet til kerneområderne.Det er nøje forberedt af stedfortræderne og vigtige formelle vedtagelser forestås, når en sådaner påkrævet, af ministrene. Mødets forløb, indhold og resultater offentliggøres i et fælleskommuniké tillige med evt. fælles erklæringer. Mødet er således i overordnet forstandretningsgivende for stedfortrædernes arbejde frem til det efterfølgende Ministermøde.De seneste møders dagsordener har været præget af gennemførelsen af Warszawa-topmødetsbeslutninger samt en styrkelse af juvelen i organisationens krone: Menneskerettigheds-domstolen og dens forudsætninger for at opfylde sit formål optimalt. Fortsat styrkelse af detoperative samarbejde mellem Europarådet og EU er også et tilbagevendende punkt.

3.b. Det daglige arbejde i Ministerkomitéen

Ministerkomitéen afholder et ugentligt møde, hvor spørgsmål af større politisk rækkeviddedrøftes, og beslutninger forberedt i rapportørgrupper træffes.Til forberedelse af Ministerkomitéens arbejde er nedsat tematiske arbejdsgrupper(rapportørgrupper) om demokrati, menneskerettigheder etc. Det ekspertarbejde, der foregår idet store antal styrings- og ekspertkomitéer med hovedstadsdeltagelse fra berørte ministerierog styrelser, vil, når arbejdet er afsluttet, eller man ikke kan nå en løsning, bliveviderebehandlet i den relevante tematiske arbejdsgruppe. Arbejdet afsluttes endelig gennemvedtagelse i Ministerkomitéen f.eks. af en konventionstekst.Ministerkomitéen træffer beslutninger vedrørende konventioner og delaftaler.Ministerkomitéens beslutninger kan have form af anbefalinger til medlemsstaternes regeringer.Det skal bemærkes, at uanset at samtlige medlemsstater i sagens natur har tilsluttet sigEuroparådets charter og de konventioner, der er nødvendige for at blive optaget, så ermedlemsstaternes politiske kultur præget af deres individuelle politiske/økonomiske udvikling.I praksis er den mest markante brudflade mellem flertallet af stater optaget efter murens fald

og den da bestående medlemskreds. Det er blandt andet derfor, at det tidligere homogeneEuroparåd har udviklet sig til et ”værkssted”, der bidrager til at vise nye medlemsstater en vejtil EU-optagelse.Ministerkomitéen foretager således også en overvågningsvirksomhed af medlemsstaternesefterlevelse af Europarådets kerneforpligtigtelser. Overvågningsvirksomheden skal selvsagt sesi sammenhæng med Europarådets nedskrevne formål om at tilvejebringe en nærmere foreningmellem dets medlemmer med henblik på at sikre og virkeliggøre deres fælles idealer ogprincipper, herunder opretholdelse og yderligere fremme af menneskerettigheder ogfundamentale frihedsrettigheder.Ministerkomitéens overvågningsvirksomhed indbefatter særligt overvågningen af nyemedlemsstater i normalt to år efter opnåelsen af medlemskab. Der kan også træffes beslutningom tematiske overvågninger, f.eks. mediesituationen, i medlemsstaterne.En afgørende overvågning med betydning for både organisationens troværdighed ogmålopfyldelse er Ministerkomitéens tilsyn med medlemsstaternes fuldbyrdelse af Domstolensendelige afgørelser.

3.c. Konflikten mellem Georgien og Rusland

Europarådsperspektiver på ”frosne konflikter” aktualiseres nu og da på Ministerkomitéensdagsorden. Før udbruddet af konflikten i august 2008 havde bl.a. det svenske formandskab forMinisterkomitéen udtrykt bekymring over situationen i Abkhasien og Sydossetien. Under etbesøg i Georgien i maj 2008 fastslog udenrigsminister Carl Bildt ukrænkeligheden af Georgienssuverænitet og territorielle integritet. Konflikten blev både beklaget af såvel Bildt, som af denfinske udenrigsminister i egenskab af OSCE-formand, og begge opfordrede tilkamphandlingernes ophør. Konflikten fik umiddelbart Ministerkomitéens fulde opmærksomhed.Ruslands beslutning om at anerkende Abkhasien og Sydossetiens uafhængighed blev mødtmed fordømmelse af Europarådets medlemsstater.Drøftelsen af konflikten i Ministerkomitéen har i hovedsagen drejet sig om konfliktenskonsekvenser, både i forhold til de to medlemsstaters påtagne forpligtigelser og dermed iforhold til de lidelser, der påførtes de berørte civile. Årsagen til konflikten spillede en stor rolleunder de første drøftelser. Det stod dog hurtigt klart for Ministerkomitéen, at det i Europarådetvar virkningerne, man skulle beskæftige sig med frem for årsagerne.Formandskabet og Generalsekretæren besøgte allerede i midten af august Tbilisi r. Et lignendebesøg var planlagt i Rusland, men den russiske regering aflyste besøget kort før afrejsen.Ministerkomitéens arbejde har udmøntet sig i bestræbelsen på at vedtage en detaljerethandlingsplan til Europarådets indsatser i de to medlemsstater, herunder de konfliktramteområder. Processen hen mod handlingsplanen indledtes med et uformelt ministermøde i NewYork sidst i september 2008 på det svenske formandskabs initiativ. På mødet, som dog varuden bl.a. russisk deltagelse, endosserede repræsentanter for de tilstedeværendemedlemsstater formandskabets overvejelser om at anmode Ministerkomitéen om ativærksætte en udvidet overvågning af Rusland og Georgien. Sverige påpegede således, at detdrejede sig om at opretholde Europarådets troværdighed, idet begge stater havde krænketEuroparådets statut og deres påtagne forpligtigelser.Forhandlingerne om handlingsplanen stod på efterår og vinter. Grundlaget var etformandskabsudarbejdet udkast, hvis centrale element netop var en udvidet overvågning ihenhold til 1994-erklæringen om ”Compliance with Commitments accepted by Member Statesof the Council of Europe,” som begge lande har tilsluttet sig ved deres optagelse. Det viste sigimidlertid, at denne vej ikke var farbar.

Det viste sig ret hurtigt under forhandlingerne, at selvom de 27 EU-lande med tilslutning fra10 ikke-EU-lande havde vedtaget en erklæring indeholdende fuld støtte til handlingsplanen ogdennes krav, så var der ikke enighed om, hvorledes man skulle nå frem til disse kravsopfyldelse. Udfordringen bestod især i at sikre den fornødne russiske deltagelse i løsningen afkonflikten.Med udgangspunkt i at fastholde den traditionelle konsensusorienterede beslutningsformforsøgte formandskabet at opnå et resultat gennem en tæt bilateral dialog med Rusland. Dadette viste sig vanskeligt, valgte Formandskabet herefter en tilgang, der endte med enprocedureafstemning om handlingsplanens eventuelle vedtagelse. Procedureafstemningensudfald viste, at der næppe kunne skaffes flertal for at søge handlingsplanen vedtaget gennemen regulær afstemning.Konsekvensen blev, at forhandlingerne forsattes under det efterfølgende spanskeformandskab. I december 2008 forelagde Spanien et nyt udkast til en handlingsplan som ihøjere grad tog højde for de russiske indvendinger, især vedrørende overvågning. Ruslandønskede dog ikke, i modsætning til Georgien, at støtte handlingsplanen.I januar 2009 viste det sig, at forhandlingerne ikke kunne komme videre. Det store spørgsmålvar, hvorledes man kunnesikre en vis inddragelse af og medvirken fra Rusland, men samtidigiværksætte en vis overvågning.Formentlig inspireret af håndteringen af Tjetjenien-krisen i begyndelsen af 2000 sendte denspanske formand for Ministerkomitéen et brev til generelsekretæren, hvori hun udtrykte glædeover, at generelsekretæren af egen drift havde fremlagt en rapport om Europarådetssuccesfulde træning af EU-observatører i Georgien i håndtering af menneskerettigheder. Hunville dog værdsætte flere rapporter om Europarådets andre aktiviteter. Det afgåede svenskeformandskab kom med yderligere konkrete forslag. Initiativet blev støttet med tilfredshed afen lang række delegationer, og der udarbejdedes et beslutningsforslag, som gik glat igennemMinisterkomitéen.Generelsekretæren anmodedes således om:Regelmæssigt at rapportere om menneskerettighedssituationen i konfliktområdet isamarbejde med menneskerettighedskommissæren og med anvendelse af alleforeliggende kilder med henblik på at give ministerkomitéen et grundlag for drøftelserog mulige handlinger.Snarest at opdatere et dokument fra oktober 2008 om Europarådets udførte,igangværende og planlagte foranstaltninger i anledning af konflikten, herunderEuroparådets forskellige monitoreringsmekanismers iagttagelser. Dokumentetgennemgår også Ruslands og Georgiens forpligtigelser over for EuroparådetSnarest at give Ministerkomitéen en oversigt over Menneskerettighedsdomstolens, DenParlamentariske Forsamlings og Lokal- og Regional-kongressens aktiviteter iforbindelse med konflikten.

at de ikke kan forstås som hverken direkte eller indirekte overvågning, og at rapporterne ikkekan danne grundlag for yderligere beslutninger.

3.c. Europarådets konventioner

Takket være Europarådets indsats er der tilvejebragt folkeretligt bindende aftaler ogkonventioner på en lang række retlige og administrative områder, spændende fra strafferetover social forsorg til kulturstøtte. Disse aftaler og konventioner bidrager i høj grad til at løftemedlemsstaternes nationale retsstandarder og til fremme af praktisk samarbejde mellemnationale forvaltninger.Der er hidtil vedtaget 205 konventioner i Europarådets regi, hvoraf de fleste vedrørermenneskerettigheder, men som også dækker styrkelsen af Europas demokratiske, sociale ogkulturelle sammenhængskraft.Konventioner vedtaget i 2007-2008:

Konvention

Council of Europe Convention

on the

Protection of Children against Sexual

Exploitation and Sexual Abuse

Status

Konventionen træder i kraft, når 5medlemsstater har ratificeret. Danmarkundertegnede i december 2007, og arbejdetmed ratifikation er undervejs. 33 stater harhidtil undertegnet. Ingen har endnuratificeret.Konventionen træder i kraft, når 3medlemsstater har ratificeret. Danmarkundertegnede i november 2008. 7 lande harhidtil undertegnet. Ingen har endnuratificeret.Konventionen træder i kraft, når enten 4medlemsstater eller 5 stater i alt harratificeret. Danmark har ikke undertegnet. 3stater har undertegnet. Ingen har ratificeret.

4. Den Parlamentariske ForsamlingHvor Ministerkomitéen repræsenterer medlemsstaternes regeringer, repræsenterer DenParlamentariske Forsamling (PACE) medlemsstaternes parlamenter. PACE drøfter alleanliggender, som ligger inden for dens beføjelser og kan forelægge resultatet af sineovervejelser i form af beslutninger. Således vedtager den rekommandationer, som er rettet tilmedlemsstaternes regeringer repræsenteret i Ministerkomitéen, og resolutioner, som ergenerelle holdningstilkendegivelser rettet til en bredere kreds. Ministerkomitéen er forpligtet tilat tage stilling til rekommandationer fra PACE og til at besvare skriftlige spørgsmål fraparlamentarikerne. PACE er som Europarådets rådgivende organ at betragte som en slagsmotor i organisationen. Forsamlingen skal derudover konsulteres om alle traktater ogkonventioner, inden Ministerkomitéen træffer beslutning.

4.a. PACE’s særlige overvågningsvirksomhed

Også PACE foretager en overvågning af medlemsstaternes efterlevelse af deres generelleforpligtigelser. Beslutningen herom træffes efter et konkret skøn. Elleve medlemsstater er fortiden overvåget: Albanien, Armenien, Azerbadjan, Bosnien-Herzegovina, Georgien, Moldova,Monaco, Montenegro, Rusland, Serbien og Ukraine.

Overvågningen kan, når tiden er moden, afløses af en efterovervågning, hvor der nok erlandebesøg af udpegede rapportører, men hvor deres rapporter ikke fremlægges i plenum. Trelande indgår i en efterovervågningsdialog: Tyrkiet, Den Tidligere Jugoslaviske RepublikMakedonien og Bulgarien.Erfaringen har vist, at offentlige plenumdebatter om overvågning kan opleves somopmærksomhedsskabende foranstaltninger, der kan øve indflydelse på den pågældendemedlemsstat.

4.b. Konflikten mellem Georgien og Rusland

Denne konflikt har også lagt stort beslag på PACE, idet den var et hovedpunkt påForsamlingens møder efter konfliktens udbrud.Forsamlingen besluttede i oktober 2008 at støtte iværksættelsen af en udvidet overvågning afRusland og Georgiens generelle forpligtigelser som medlemmer af Europarådet. PACE foreslogyderligere at der skulle iværksættes en uafhængig international undersøgelse af udviklingenfrem til udbruddet af konflikten (en sådan undersøgelser foretages af en schweizisk diplomatog forventes at foreligge i slutningen af 2009), samt at varselssystemer burde forbedres.Forsamlingens tekster var relativt afbalancerede med kritik af såvel Georgien som Rusland,dog mest af sidstnævnte. Et forslag om at fratage Rusland sin taleret faldt ved afstemning.Drøftelsen i januar 2009 afspejlede Ministerkomitéens uenighed om indholdet af en konkrethandlingsplan. Fokus var nu i højere grad på krigens humanitære konsekvenser og mindre omskyldsspørgsmål og årsag. Der var kritik mod Georgien og Rusland og frustration over demanglende fremskridt. Forsamlingen understregede behovet for Ministerkomitéens vedvarendestøtte til Menneskerettighedskommissærens indsats i området. Rusland opfordredes til attrække sine anerkendelser af Abkhasien og Sydossetiens uafhængighed tilbage.

5. MenneskerettighedsdomstolenI oktober 2008 var det 10 år siden Protokol 11 på gennemgribende vis forvandlede Domstolenssammensætning og etablerede direkte klageadgang for europæiske borgere, og i 2009 kanDomstolen fejre sit 50-års jubilæum. Fejringen af disse mærkedage præges dog af bekymringfor Domstolens fortsatte opfyldelse af sit formål, idet der endnu ikke er fundet løsninger, derkan afhjælpe den voksende sagsmængde og ophobningen af uekspederede sager.I 2008 gav Domstolen sin første rådgivende udtalelse jf. art. 47 (EMRK). EfterMinisterkomitéens forespørgsel fandt Domstolen det uforeneligt med EMRK, at PACEkonsekvent afviste lister med medlemsstaternes dommerkandidater, såfremt kvindeligekandidater ikke var inkluderet.

5.a. Ophobningen af sager og Protokol 14

Selvom domstolens budget og medarbejderstab siden 2003 er øget relativt mere end andreEuroparådsorganer, og denne udvikling er blevet videreført i både 2007 og 2008, har det ikkeværet muligt at knække kurven med den fortsat stigende sagsmængde. I budgettet for 2009er domstolens midler (dog kun på det administrative område) beskåret med 2 % (Detteskyldtes især behovet for at afsætte midler til varetagelsen af Rusland/Georgien konflikten).

Der registreredes mere end 49.850 nye sager i 2008, svarende til en stigning på næsten 20 %i forhold til 2007. Domstolens sagsmængde var ved udgangen af 2008 steget til 118.750indkomne sager (97.300 registrerede sager og 21.450 sager, der endnu ikke opfyldte kravenetil sagsbehandling). Der registreredes desuden en markant stigning i antallet af begæringer omiværksættelse af foreløbige foranstaltninger (f.eks. at en udvisning sættes i bero) fra ca. 1.100i 2007 til 3.200 i 2008 (hvoraf 750 blev imødekommet). Der blev afsagt 1.543 domme i 2008.Det er fortsat Rusland (28 %), Tyrkiet (11,4 %), Rumænien (9,3 %) samt Ukraine (8,8 %) deri særlig grad belaster Domstolen. Tilsammen står disse fire stater for 57,5 % af de uafgjortesager.Årsager til ophobningen er bl.a. nye medlemslande samt de såkaldte repetitive sager, der børløses af medlemsstaten igennem nationale foranstaltninger, når Domstolen én gang har truffeten afgørelse i en lignende sag. En yderligere årsag er modtagelsen af mange ansøgninger somikke har en reel udsigter til at blive antaget, men som det kræver tid at behandle. Baggrundener i disse tilfælde manglende kendskab til konventionen.På Ministermødet i maj 2004 blev der vedtaget en reformpakke, der bl.a. indeholder Protokol14 til EMRK, hvis ikrafttræden vil betyde lettelser i sagsgangene, ikke mindst derved, at færredommere vil deltage i behandlingen af ukomplicerede sager. Protokollen introducerer desudenet nyt afvisningsgrundlag, idet en klage skal afvises, såfremt klageren ikke har lidt nogenulempe af betydning. Denne bestemmelse er udtryk for en afvejning mellem hensynet til denindividuelle klager og dennes klageret og nødvendigheden af at sikre domstolens kapacitet tilat behandle vigtige sager bedst og hurtigst muligt. Domstolen har tidligere anslået, at denfuldstændige iværksættelse af Protokol 14 vil øge dens produktivitet med ca. 25 %, mensamtidigt understreges, at Protokol 14 ikke alene kan langtidssikre Domstolens arbejde,således som det forudsættes i EMRK.Rusland har siden oktober 2006 været den eneste medlemsstat, der endnu ikke har ratificeretprotokollen, som først træder i kraft, når den er ratificeret af alle medlemmer. De øvrigemedlemsstater har derfor ivrigt og regelmæssigt opfordret Rusland til at ratificere. Et forslagherom er af den russiske regering fremlagt i dumaen.Ministerkomitéen bad i januar 2009 Styringskomitéen for Menneskerettigheder (CDDH) og DenRådgivende komité i Folkeretsspørgsmål (CAHDI) om at vurdere, hvorvidt det kan anbefales atlade domstolen iværksætte visse af procedurerne indeholdt i Protokol 14, som f.eks.enkeltdommer- og komitéprocedurer. Komitéerne har nu stillet tre alternative forslag:i.ii.iii.47 medlemsstater enes om at udvalgte bestemmelser i Protokol 14 kan træde i kraftfor de stater (i praksis 46) der ønsker det (kræver konsensus),vedtagelse af en Protokol 14bis, hvis indhold er identisk med de udvalgte i Protokol14 (kræver 2/3 flertal), elleriværksættelse af begge foranstaltninger samtidig.

fremtiden. Dette er et vigtigt instrument til nedbringelse af antallet af sager, og manglendeefterlevelse heraf er vigtig til forståelse af Domstolens situation.Reformpakken fra 2004 indeholdt tillige foranstaltninger med henblik på at løse nationaleforhold, der har betydning for sagsophobningen. Det gælder ikke mindst nationale indsatserfor at forebygge og behandle brud på EMRK samt effektivisere efterlevelsen af domstolensafgørelser. I februar 2008 vedtog Ministerkomitéen en rekommandation vedrørende ”efficientdomestic capacity for rapid execution of judgments of the European Court of Human Rights”,der indgår bestræbelserne på at lette domstolens arbejdsbyrde. Spørgsmålet blev taget op påMinisterkomitéens møde i maj 2008, og konklusionen var, at der er adskillige eksempler pågod praksis for national implementering, som medlemsstaterne opfordres til at trække på.I juni afholdtes et kollokvium og i november en konference med fokus på bedreimplementering af EMRK i medlemsstaterne. Det førte bl.a. til, at Ministerkomitéen bad CDDHom at udarbejde specifikke ikke-bindende midler til effektivisering af forebyggelsen afmedlemsstaters overtrædelser, især hvad angår for lange retssager. Især muligheden for atudarbejde nationale handlingsplaner og samarbejde med Menneskerettighedskommissærenanbefales. En rapport fra CDDH vedrørende effektivisering forelægges Ministermødet i 2009.

5.c. Forslag fra Vismandsgruppen

Ved topmødet i maj 2005 blev en vismandsgruppe nedsat med den opgave at fremkommemed mere langsigtede løsningsforslag til problemerne med ophobningen af sager og driften afen fortsat effektiv domstol. I sin rapport fra 2006 fremsatte gruppen en række anbefalingerder bygger på en forudsætning om, at Protokol 14 træder i kraft, og som vedrører bl.a.Domstolens struktur og dens forhold til medlemslandene. Der lægges vægt på hensynet til atbevare den individuelle klageret.Til opfølgning af Vismændenes løsningsforslag fra 2006 har CDDH oprettet enrefleksionsgruppe på ekspertniveau, som Danmark sammen med 17 andre lande deltager i. Iapril 2008 afleverede gruppen en rapport med forslag til foranstaltninger, der kangennemføres uden ændringer af konventionen. Det forventes, at Ministerkomitéen i foråret2009 vil modtage den næste rapport med forslag til foranstaltninger, der vil kræve ændringer ikonventionen.Det må forventes at tage relativt lang tid, før behandlingen af Vismandsgruppens forslag vilvære afsluttet. Det gælder særligt for forslag, som vil kræve ændringer af EMRK, som f.eks.traktatmæssige forpligtelser vedrørende nationale opfølgninger, etablering af et judicielt filter(en særlig komité) for realitetsbehandling af nye klager og mere fleksible procedurer forfremtidige reformer vedrørende organisatoriske forhold. Der vil derfor også være stor interessefor forslag til lettelser i sagsgangen, der kan gennemføres uden ændringer afkonventionsgrundlaget.Da det tog tre år at blive enige om Protokol 14 og yderligere tre år at opnå ratifikation af 46medlemsstater, er der en naturlig tilbageholdenhed med at søge at ændre EMRK.

5.d. Andre tiltag

En forøgelse af bevillingerne til Domstolen løser ikke dens problemer, men kan nok afbødesituationen noget. Desuagtet vil regeringen fortsat prioritere de finansielle ressourcer tilDomstolen højt i forbindelse med de årlige forhandlinger om aktivitetsprogram og budget. Ikkemindst i en tid der præges af den verdensomspændende økonomiske krise må det forventes,at et stort flertal af medlemsstaterne vil fastholde at øgede ressourcer til Domstolen børmodsvares ved besparelser andetsteds i budgettet.

Domstolen har selv igennem flere år udviklet og effektiviseret sine arbejdsmetoder, bl.a. vedat koncentrere sin indsats om vigtige og velbegrundede klager. Endvidere har man iværksat ogvidereudviklet en såkaldt ”pilot-dom” procedure, hvor en sag der anses som repræsentativ forandre lignede sager behandles først, medens de tilsvarende sager udsættes. Resultatet i sagenkan tjene som vejledning for parterne i ventende sager, der må forventes at kunne behandlesrelativt hurtigt af Domstolen. Pilot-proceduren blev brugt for første gang i sagen ”Broniowskiagainst Poland” i 2004, men er fortsat under udvikling.

5.e. Sager vedrørende Danmark

Der blev i 2008 afsagt to domme, der begge drejede sig om længden af retssager, ogDanmark blev i begge tilfælde dømt for overtrædelse af art. 6 i EMRK.Som det fremgår af nedenstående tabel er antallet af sager og domfældelser mod Danmark ogde lande vi normalt sammenligner os beskedent.

Sager antaget til

behandling

39225

Domfældelser

28052

6. Anden overvågningsvirksomhedEn række af de overvågningsmekanismer, der på afgrænsede områder supplererMenneskerettighedskonventionen, er ligeledes baseret i konventionstekster. Andre erresultater af beslutninger på Europarådets topmøder eller ministerkonferencer. Fælles for disseøvrige overvågningsmekanismer er at de bygger på dialog med medlemsstaterne med sigte påat opnå en højere grad af efterlevelse af de forpligtelser, som medlemskabet bygger på.

6.a. Komitéen for Forebyggelse af Tortur (CPT)

I 2008 gennemførte CPT 19 besøg (10 regulære og 9 adhoc), heraf et regulært i Danmark. Under besøget, somvar det fjerde af sin art, blev forholdene forfrihedsberøvede undersøgt bredt. CPT’s rapportkritiserede på ny brugen af tvang på danske psykiatriskehospitaler, herunder særligt længerevarendefastspænding af patienter.

6.b. Rammekonventionen for Beskyttelsen af

Nationale Mindretal (FCNM)

Beskyttelsen af nationale mindretal er fortsat etpolitisk følsomt emne i mange medlemsstater.Udvalgets sidste besøg i Danmark fandt sted i 2005.Den tredje monitoreringscyklus vedrørendefremsendelse af skriftlige rapporter angåendeimplementering af rammekonventionen på baggrund afanbefalingerne er indledt Danmark hører til blandt delande, der afleverer rapport i foråret 2009.

6.c. Den Europæiske Kommission mod

Racisme og Intolerance (ECRI)

Danmark har stedse arbejdet for en forbedretdialog mellem ECRI og de berørte medlemsstater,bl.a. med henblik på at øge kvaliteten af ECRI’srapporter.De sidste ni rapporter fra den tredjemonitoreringsrunde, som afsluttedes i 2007, blevoffentliggjort i 2008. Den fjerdemonitoreringsrunde strækker sig over perioden2008-2012. De første landebesøg fandt sted i2008, og rapporterne herom offentliggøres løbendei 2009. Danmark skal efter planen besøges i 2009,og rapporten herom forventes offentliggjort i 2010.

6.e. Øvrige konventionsbaserede overvågningsmekanismer

Blandt øvrige konventionsbaserede overvågningsmekanismer kan nævnes Socialpagten fra1961, i henhold til hvilken der foretages løbende gennemgang af udvalgte dele afmedlemsstaternes sociallovgivning.Eksempler på nyere og efter dansk opfattelse særdeles værdifulde mekanismer, er:GRECO-samarbejdet fra 1999, som baserer sig på civil- og strafferetskonventionerne omkorruptionsbekæmpelse fra samme år. GRECO’s overvågning er særlig intensiv i forhold tillande med store problemer på området. Den tredje evalueringsrunde blev igangsat i januar2007 og sætter fokus på medlemsstaternes inkorporering af Strafferetskonventionen omkorruptionsbekæmpelse i national lovgivning, samtgennemsigtighed i forbindelse med politiskfinansiering. San Marino og Liechtenstein er deGRECO:Group of States against Corruptioneneste Europarådsstater, som ikke deltager iMONEYVAL:Committee of Experts on theGRECO-samarbejdet.Evaluation of Anti-Money LaunderingMeasures and the Financing of TerrorismMONEYVAL baserer sig på EuroparådetsGRETA:Group of Experts on Action againstkonventioner om hvidvask af penge og finansieringTrafficking in Human Beingsaf terrorisme fra hhv. 1990 og 2005. Det nyekonventionselement om finansiering af terrorismetrådte i kraft i maj 2008. Konventionen er ratificeretaf 11 stater (Albanien, Armenien, Bosnien ogHercegovina, Kroatien, Malta, Moldova, Montenegro,Nederlandene, Polen, Rumænien og Slovakiet). En række andre medlemsstater forventes snart

at ratificere. Danmark deltager ikke pga. medlemskab af FAFT (Financial Action Task Force,oprettet under OECD).GRETA-mekanismen er nedsat i medfør af Europarådets nye konvention om bekæmpelse afmenneskehandel fra februar 2008. Danmark underskrev konventionen i 2006 og ratificerededen som en af de første i september 2007. GRETA har 15 medlemmer der vælges af demedlemsstater, der har ratificeret. GRETA holdt i februar 2009 sit første ekspertmøde, hvorman udvekslede synspunkter om implementerings-, evaluerings- og arbejdsmetoder medEuroparådets øvrige overvågningsorganer.

6.f. Menneskerettighedskommissæren

Thomas Hammarberg (Sverige) tiltrådte i april 2006 som den anden i rækken afmenneskerettighedskommissærer. Embedet er uafhængigt af instruktioner fraMinisterkomitéen. Kommissærens rapportering i Ministerkomitéen om sine besøg er genstandfor dialog, og anbefalinger til de besøgte medlemsstater tillægges betydelig opmærksomhed.I 2008 afsluttedes den første generelle overvågningscyklus af alle 47 medlemsstater.Siden den kortvarige konflikt mellem Georgien og Rusland har megen af Kommissærenopmærksomhed, med Ministerkomitéens og PACE’s fulde støtte, været rettet mod konfliktenshumanitære konsekvenser. Kommissæren har besøgt Georgien flere gange inklusiv dekonfliktsramte områder med det formål at skabe overblik over og forbedringer afmenneskerettighedssituationen. Der er tale om besøg af alene humanitær karakter, altså udenpolitiske bedømmelser af konfliktens begyndelse og forløb, men Kommissæren er åben i sineudtalelser om de muligheder, der gives ham til at udføre sit arbejde.Kommissærens første besøg fandt sted i slutningen afaugust og resulterede i en 6-punkt-principplan for”Urgent Protection of Human Rights and HumanitarianSecurity.” Planen blev modtaget med bred tilfredshed iMinisterkomitéen, herunder også fra russisk oggeorgisk side, samt i PACE. Principperne må opfattessom helt grundlæggende standarder for håndteringenaf den humanitære situation i området.Kommissæren er uafhængig, ogmålsætninger er bl.a. atfostre en effektivefterlevelse af menneskerettighedersamtassistere medlemsstaterne iimplementeringen af Europarådetsmenneskerettigheds-standarder.Kommissæren besøger medlemsstaternefor ved selvsyn at få et overblik overmenneskerettigheds-situationen. Der føresbl.a. samtaler med myndighederne,enkeltpersoner og repræsentanter forcivilsamfundet.

Kommissæren har været i løbende dialog med de relevante myndigheder om principperneshåndhævelse, og han foretog både i september og november opfølgende besøg.Konklusionerne var blandede, idet der både konstateredes fremskridt og mangler.På Forsamlingens session i januar 2009 gjorde Hammarberg status over fremskridt forimplementeringen af 6-punkts-principplanen. Han konstaterede at der fortsat er alvorligeproblemer med vilkårene for de internt fordrevne, men hans store bekymring var imidlertid dehumanitære organisationers manglende adgang til de berørte områder. Årsagen var dehindringer som både de facto myndighederne i Sydossetien samt den georgiske regering afslet skjulte politiske årsager lagde i vejen. Kommissæren fik megen ros for sin indsats, og

7. Aktiviteter til fremme af Europarådets kerneområderUdover overvågningsvirksomheden består meget af Europarådets arbejde i proaktive indsatsertil fremme af Europarådets kerneområder, der er indbyrdes forbundet.. Hvis hovedmålet meden aktivitet er fremme af demokrati eller retssamfund, så er hensyntagen til de berørtemenneskerettigheder en forudsætning for at lykkes. Ligeledes er demokrati og retssamfundnødvendige for en effektiv beskyttelse af menneskerettigheder. Denne indbyrdes afhængighedbetyder at indsatsområderne kan være svære at holde adskilte, og at der ofte tagesudgangspunkt i et særligt fokusområde som adresseres fra flere vinkler. Indsatsen kanudmønte sig i samarbejdsprogrammer, rekommandationer, konventioner, kampagner,konferencer m.m.

7.a. Menneskerettigheder

Europarådets fremme af menneskerettigheder har ofte et diskriminationsperspektiv, idetdiskrimination fører til manglende adgang til rettigheder, enten generelt eller med hensyn tilspecifikke rettigheder. Fokus vil derfor ofte være rettet mod en befolkningsgruppe, dervurderes at være særligt udsat.Som eksempler på indsatsområder i 2008 kan nævnes:Børns rettigheder: I 2006 blev det 3-årige program ”Building a Europe for and withChildren” iværksat, og i juni 2008 blev indsatsen forlænget og en strategi vedtaget for2009-2011. Programmet bygger på tre prioriteter: 1) fremme af børnevenlig retspleje,2) udryddelse af alle former for vold mod børn og 3) børns deltagelse i og indflydelse påsamfundet. I juni 2008 blev et initiativ mod fysisk afstraffelse af børn vedtaget, ogdette har bl.a. ført til kampagnen ”Raise your hand against smacking”. I foråret 2009vil der blive afholdt en konference vedrørende børn i retsplejen og et ekspertmødevedrørende børnesundhed.Lighed mellem mænd og kvinder: I november 2008 blev der afholdt en konferencevedrørende Europarådets fremme af lighed mellem kønnene og besluttet at alleEuroparådets organer i højere grad bør inkorporere målsætningen om at skabe lighedmellem kønnene i deres arbejde. En årlig rapport skal udarbejdes herom.Personer med handikap: I forbindelse med handlingsplanen 2006-2015 vedrørendebeskyttelsen af rettigheder for mennesker med handikap, afholdtes i oktober 2008 enkonference vedrørende implementering af Europarådets handlingsplan, og denneskombination med FN’s konvention om rettigheder for personer med handikap.Handlingsplanen prioriterer især fremme af deltagelse i samfundet og forbedring aflivskvalitet, og har bl.a. ført til et tættere samarbejde mellem medlemsstater, f.eks. iform af udveksling af informationer og erfaringer.Romaer: I november 2008 blev aftalen mellem Europarådet og ”European Roma andTravellers Forum” (ERTF) fornyet. Aftalen blev oprindeligt underskrevet i 2004, ogsamarbejdet består bl.a. i at udarbejde anbefalinger på baggrund af evalueringer af deenkelte medlemsstater. ERTF har inddraget dette arbejde i sit ”Charter of Rights for theRoma” og i sine bestræbelser mod en mere strømlinet og omfattende europæisk indsatsfor beskyttelsen af romaers rettigheder.

Derudover kan nævnes at Europarådet i 2008 også var aktivt engageret i afskaffelsen afbrugen af dødsstraf, kampen mod diskrimination på grund af seksuel orientering og i at øgebeskyttelsen af menneskerettighedsforkæmpere.

7.b. Demokrati og God Regeringsførelse

Arbejdet for at fremme demokrati består ofte af samarbejde med det enkelte lande og er envigtig del af overvågningsvirksomheden. Derudover arbejdes med initiativer rettet modspecifikke demokratiske udfordringer, og med projekter der bygger på et samarbejdemedlemsstaterne imellem. Der lægges bl.a. vægt på at inddrage borgerne i den demokratiskeproces og at tage højde for alle dele af den offentlige forvaltning.Local and regional DemocracyDet prioriteres højt at fremme den gode demokratiske proces på lokalt og regionalt niveau,idet det erkendes at man i den lokale forvaltningsvirksomhed finder den tætteste og mestomfattende kontakt med borgere. Et af de vigtigste resultater på dette område har væretetableringen af Kongressen for Lokale og Regionale Myndigheder som et rådgivende organ(hvilket omtales nærmere i det næste afsnit).Ved en konference i november 2007 med deltagelse af europæiske ministre vedtoges Valenciadeklarationen, der bl.a. tilsluttede sig en strategi for Europarådets fremme af nytænkning oggod regeringsførelse på lokalt niveau. Strategien indeholder bl.a. 12 principper for goddemokratisk regeringsførelse, og i 2008 har opfølgningen bestået af bestræbelser på at opnåen hurtig, praktisk implementering af strategien. En vigtig samarbejdspartner formedlemsstaternes implementering er Centret for Ekspertise indenfor Reform af LokalRegeringsførelse, der i 2008 fik permanent status efter en 3-årig prøveperiode havde vist atder var stor efterspørgsel efter dens kompetencer.Forum for Fremtidens DemokratiPå Warszawa-topmødet blev det besluttet at oprette et Forum for Fremtidens Demokrati (FFD)med henblik på at styrke demokrati, politisk frihed og borgeres ret til aktiv deltagelse. Det eret åbent forum med ét årligt møde for alle medlemslande, politiske partier, NGO’er, forskerem.v. Idéen er at udveksle erfaringer med henblik på at forbedre praksis på områder efterbehov.Det seneste møde blev holdt i Madrid den 15.-17. oktober 2008 med temaet ”e-democracy,who dares?”. Mødet var rettet mod potentialet og udfordringerne ved brugen af informations-og kommunikationsteknologi i demokratiprocesser. Der konkluderedes bl.a., at e-demokratiudgør et enormt potentiale til at øge gennemsigtighed i de demokratiske institutioner og at gørden demokratiske proces mere tilgængelig. Ministerkomitéen har i en rekommandationopfordret medlemsstaterne til så vidt det er det muligt at udvikle deres brug af e-demokrati,f.eks. ved at udarbejde normer for samme. Det næste FFD-møde afholdes i Kiev i 2009 med”electoral systems” som tema.

7.c. Rule of law

Europarådets fremme af retsstatsprincipper sker ofte i samarbejde med de enkelte stater medhenblik på konkrete nationale udfordringer. Fokus kan f.eks. rettes mod juridiske reformer

eller træning af juridiske aktører (dommere, anklagere, advokater, politimænd, embedsmændosv.).Venedig-KommissionenEn særlig form for bistand til medlemslandene udføres af Den Europæiske Kommission forDemokrati gennem Ret; også kaldet Venedig-Kommissionen. Der er tale om en ’udvidet del-aftale’, som også lande, der ikke er medlem af Europarådet, kan deltage i. Udover alleEuroparådets medlemsstater er Algeriet, Brasilien, Chile, Israel, Kirgisistan, Marokko,Sydkorea og Tunesien medlemmer. Det nyeste medlem er Brasilien, hvis medlemskab blevgodkendt af Ministerkomitéen i april 2009. Udover Sydafrika har de PalæstinensiskeMyndigheder nu også fået tildelt særlig samarbejdsstatus.Kommissionen yder rådgivning i forhold til forfatningsspørgsmål, og har bl.a. bistået mangenye medlemsstater med rådgivning i forbindelse med reform af forfatninger, valglove osv.I november 2008 tilsluttede Ministerkomitéen sig Kommissionens ”Kodeks for God Praksis forFolkeafstemninger” ved at opfordre offentlige myndigheder i medlemsstaterne til at lade sigvejlede af kodekset (der supplerer Kodekset for God Praksis i Valgforhold fra 2004).

7.d. Social Cohesion

Europarådets arbejde for ”social sammenhængskraft” har som mål at fremme europæiskenormer på social- og sundhedsområdet, støtte etnisk og kulturel mangfoldighed samtiværksætte fælles indsatser for social udvikling. Social sammenhængskraft anses i stigendegrad for en forudsætning for et effektivt fremme af Europarådets kerneområder.Arbejdsgruppe på højt niveau vedrørende social sammenhængskraftDen på Warszawa-topmødet nedsatte arbejdsgruppe fremlagde sin rapport ”Towards an active,fair and socially cohesive Europe” i november 2007. Rapporten har været drøftet i forskelligeekspertfora og dens anbefalinger er blevet inkorporeret i aktivitetsprogrammet for 2009.Af udfordringer pegede rapporten især på større samfundsændringer, f.eks. som følge afmigration, politisk magtskifte eller økonomiske forhold. Det anbefaledes bl.a. at arbejde for atfremme sociale rettigheder og at søge en større ansvarsdeling mellem borgere, offentligemyndigheder og samarbejdspartnere på det sociale område.

7.e. Interkulturel dialog

Hvidbogen om Interkulturel Dialog blev vedtaget ved Ministermødet i maj 2008. Hvidbogen harundertitlen ”Living together as equals in dignity” og har til hensigt at promovere interkultureldialog, gensidig respekt og forståelse inden for Europarådets multikulturelle medlemslande vedat give en række forslag, idéer og eksempler, som landene kan vælge at trække på.Udgangspunktet er at man ved at fremme gensidig forståelse og respekt kan undgåfordomme, stereotyper, diskrimination samt kultur- og forståelsesbarrierer. Den interkulturelledialog anses desuden for at være en forudsætning for såvel menneskerettigheder, demokratiog retssamfund som for samfundenes sammenhængskraft.Ministerkomitéen har anerkendt behovet for særlig opmærksomhed på religionens rolle iinterkulturel dialog, og i april 2008 afholdtes en udveksling vedrørende den religiøse dimensionder bl.a. fokuserede på behovet for en nuanceret fremstilling af religioner i det offentlige rumog for at fremme tolerance og rummelighed. I forlængelse heraf vedtog Ministerkomitéen idecember 2008 en rekommandation vedrørende ”The dimension of religions and non-religiousconvictions within intercultural education” med bl.a. en række principper som medlemsstaterneanbefales at inkorporere i f.eks. uddannelsesreformer. Der var generel tilfredshed med

hvordan udvekslingen i 2008 var forløbet, og en ny konference vil blive afholdt i juni 2009 medDanmarks og San Marinos faste repræsentanter som ordstyrere.

7.f. Samarbejde med de enkelte medlemsstater

Europarådet har også i det forløbne år været en vigtig partner for især nye medlemslande somi bred forstand arbejder på at forbedre deres respektive demokratier og retssamfund. Denomtalte overvågningsvirksomhed følges op med teknisk bistand og anden støtte, der sigtermod både at afhjælpe påpegede fejl og mangler og i at bistå landene med viden. Bistandenvedrører især lovgivning, institutionelle reformer og uddannelsesaktiviteter i forhold til bl.a.dommere, politifolk, regeringsembedsmænd, journalister, lærere og ungdomsledere. Emnerneudgør en tilsvarende bred vifte af områder dækkende menneskerettigheder, demokrati (bådegenerelt og under afholdelse af valg), god regeringsførelse, effektivitet i retsvæsenet,mediefrihed, forebyggelse af vold og racisme, bekæmpelse af menneskehandel og korruption.Udover finansiering fra Europarådets ordinære budget finansieres og gennemføres en megetbetydelig del af disse bistandsprogrammer i samarbejde med Europakommissionen og enkeltemedlemslande. Europarådets felt- og informationskontorer i de pågældende medlemsstateryder et vigtigt bidrag til gennemførslen af disse programmer.GeorgienI 2007 blev der som bekendt iværksat et samarbejde mellem Europarådet og Danmarkvedrørende Georgien, hvor Danmark bidrager med ca. 15 mio. kr. i perioden 2008-2009.Programmet skal blandt andet bidrage til stabilitet og etnisk-social integration i landet. MedEuroparådet som implementerende partner sigter programmet også på at opbygge kapacitetenhos de georgiske myndigheder til effektivt at implementere vedtagne love og reformer på detretslige og menneskeretlige område. Formålet hermed er at bidrage til Georgiens arbejde forat kunne leve op til europæiske standarder, som er en vigtig forudsætning for landets ønskedetilnærmelse til EU og NATO. Sekretariatet vurderer at gennemførslen af projektet er i godgænge.RuslandEt andet vigtigt eksempel er et samarbejdsprogram med Rusland, der bl.a. omfatter enkelteprojekter i Tjetjenien. Formålet er at give støtte til en styrkelse af retssamfundet,menneskerettigheder og demokrati i Tjetjenien. Programmerne forhandles hvert år og rettersig bl.a. imod problemer der fremhæves i anbefalinger fra PACE og rapporter framenneskerettighedskommissæren. Efter russisk anmodning blev hovedtemaerne forprogrammet i 2008 fremme af menneskerettighedsnormer igennem træning af juridiskeaktører og styrkelse af demokratiske institutioner med fokus på lokalt selvstyre. Det har bl.a.resulteret i træning af advokater, dommere, fængselspersonale, NGO’er, anklagere samt andreembedsmænd der arbejder med retshåndhævelse. Programmet for 2009 vil fortsætteprioriteringen af disse to indsatsområder.

9. Samarbejdet med andre internationale organisationerDet blev på Warszawa-topmødet i maj 2005 besluttet at øge indsatsen vedrørendesamarbejdet mellem Europarådet og andre internationale organisationer, herunder særligt EU,OSCE og FN.

9.a. EU og Europarådet

Samarbejdet mellem EU og Europarådet drøftes løbende, og bestræbelserne på at udbygge detfortsætter. Det aktuelle grundlag for samarbejdet er det såkaldteMemorandum ofUnderstanding,som blev vedtaget på Ministermødet i maj 2007.På Ministermødet i maj 2008, altså et år efter memorandummets tilblivelse, konkluderedeman, at resultaterne allerede var synlige; Flere konsultationer på alle niveauer og en styrkelseaf arbejdsrelationerne på områder af konkret fælles interesse. Et særligt vellykket samarbejdeer de såkaldte fællesprogrammer vedrørende førvalgsassistance til Sydkaukasus, Moldova ogUkraine. Der var enighed om, at den politiske dialog bør udvikles. Der var tilfredshed med atsamarbejdet mellem Menneskerettighedskommissæren og EU’s institutioner var blevet styrket.EU konsulterer derudover i stigende grad Europarådet under forberedelse af ny lovgivning,samt refererer til Europarådets standarder i diverse publikationer.Udviklingen vil blive drøftet igen på Ministermødet i maj 2009, hvor der vil blive fremsat enoverordnet vurdering af relationen mellem EU og Europarådet. Til grundlag for drøftelsenforeligger endvidere et af Ministerkomitéen vedtaget dokument om hovedprioriteterne for detfremtidige samarbejde.Hovedprioriteterne retter sig mod Europarådets kerneområder samt interkulturel dialog ogkulturel diversitet. Som eksempler kan nævnes: En højere grad af overensstemmelse mellemEU-lovgivning og Europarådets relevante konventioner; et styrket samarbejde om børnsrettigheder; øget fokus på og samarbejde om ytrings- og mediefrihed; udvikling aftillidsskabende mekanismer gennem interkulturel dialog med henblik på at mindskediskrimination og racisme; Tættere samarbejde om lande, som deltager i EU'snaboskabsprogrammer, herunder gennem videreudvikling af de fælles programmer. Som følgeaf konflikten mellem Georgien og Rusland rettes et særligt fokus mod at øge fællesbestræbelser på at bidrage til demokratiseringsprocessen i Sydkaukasusområdet.

På Ministermødet i 2008 noterede man ligeledes med tilfredshed at samarbejdet med EU’sAgentur for Fundamentale Rettigheder var i god gænge. Der finder løbendemeningsudvekslinger sted mellem Ministerkomitéen og relevante personer fra Agenturet medhenblik på at klarlægge hvorledes man kan komplementere hinanden og undgå overlapning.

9.b. OSCE og Europarådet

Europarådet og OSCE, herunder særligt Højkommissæren for nationale minoriteter (HCNM),har i 2008 forsat det tætte samarbejde vedrørende beskyttelse af minoriteters rettigheder.Samarbejdet afspejler de to organisationers forskellige, men komplementerende mandater ogarbejdsmetoder. Mens Europarådet fokuserer på implementering og regelmæssig overvågningaf de unikke retlige standarder indeholdt i de relevante konventioner, behandler OSCEminoritetsspørgsmål primært ud fra et konfliktforebyggelsesperspektiv.I indeværende periode har samarbejdet været præget af en styrkelse afterrorismebekæmpelse særligt i form af øget gensidig deltagelse i de to organisationers mangesærskilte aktiviteter, samt gennemførelsen af de første fælles arrangementer.For så vidt angår menneskehandel er den fælles hovedprioritet at sikre at så mange lande sommuligt tiltræder Europarådets konvention mod menneskehandel, der trådte i kraft i februar2008. Et fælles informationsfremstød planlæggesom samarbejdet.Samarbejdet mellem Europarådet og OSCEOm de to organisationers samarbejde omer koncentreret om fire prioritetsområder:tolerance og ikke-diskrimination skal nævnesBeskyttelse af nationale mindretalsamtfælles overvejelser om betydningen afbekæmpelseaf henholdsvisTerrorisme,interkulturel dialog, herunder dennes religiøseMenneskehandelogRacisme ogaspekter, samt uddannelse med henblik på atdiskrimination.Hvert halve år afholdes etpromovere gensidig respekt og forståelse. Detkoordineringsmøde, hvorunder derårlige trepartsmøde mellem Europarådet, OSCEudarbejdes fælles vurderinger afog FN var alene viet til dette emne. Mødetudviklingen inden for de fire områder.udmøntede sig i et fælles kommuniké.Som følge af konflikten mellem Georgien ogRusland afholdtes i september 2008 et særligt formandskabsmøde i Bruxelles initieret af detfinske OSCE-formandskab. Efter mødet udsendtes en fælles erklæring der fastholdt destridende parter på deres forpligtigelser over for både OSCE og Europarådet.

9.c. FN og Europarådet

Samarbejdet er blevet yderligere forstærket med etableringen af FN’s nyeMenneskerettighedsråd, hvor Europarådet er observatør. Europarådet lægger vægt på at detsindsigt vedrørende menneskerettighedsspørgsmål og overvågningsmekanismer generelt ertilgængelig for Rådet.Der blev i 2008 underskrevet et Memorandum of Understanding vedrørende samarbejdet medFN’s ”Alliance of Civilizations” om interkulturel dialog og forståelse.I en resolution om samarbejdet vedtaget i 2008 af både Ministerkomitéen og FN’sgeneralforsamling lægges vægt på at styrke samarbejdet inden for bl.a. følgende områder:Beskyttelse af menneskerettigheder, herunder særligt i forhold til børn og minoriteter; fremmeaf demokrati og retsstat; afskaffelse af dødsstraf; forebyggelse af tortur; Bekæmpelse afmenneskehandel samt racisme, diskrimination og intolerance.

Medlemsstaterne kan anvende Europarådets strukturer til at indgå samarbejdsaftaler påområder, hvori medlemsstaterne deltager efter ønske. En delaftale kræver kvalificeret flertal iMinisterkomitéen og mindst en tredjedel af medlemsstaterne skal være med. Udgifterne tildette samarbejde afholdes alene af de deltagende stater i et særligt budget. Nogle delaftaler er”udvidede”, hvilket betyder, at ikke-europæiske lande kan deltage på lige fod.Danmark deltager i følgende 7 (ud af i alt 11) delaftaler: 1) Europarådets Udviklingsbank, 2)Venedig-Kommissionen, 3) GRECO, 4) Den Europæiske Pharmakopé Konvention, hvorunder eretableret Europarådets medicinvurderingsinstitut, 5) Samarbejdsgruppen til bekæmpelse afnarkotikamisbrug og illegal handel med narkotika (Pompidou-gruppen), 6) Den Europæiskestøttefond for fællesproduktion og distribution af filmiske og audiovisuelle produktioner(Eurimages-fonden), 7) Aftalen om samarbejde om Sport (EPAS).Udover Venedig-Kommission og GRECO-samarbejdet, som er beskrevet under andre afsnit, erdet værd at fremhæve udviklingen i Europarådets Udviklingsbank, hvis formål det er gennemlån og garantier at støtte og fremme en balanceret social udvikling i Europa, særligtvedrørende institutionsopbygning. Danmark og mange andre lande har været særligt aktive fori så høj grad som muligt at målrette bankens lånevirksomhed til svage stater på Balkan, iLilleasien og i Kaukasus.

Under forhandlingerne i Ministerkomitéen vedrørende Europarådets program og budget er derløbende gjort fremskridt i gennemførelsen af topmøde-beslutningen fra maj 2005 om enfokusering på Europarådets kerneområder, hvortil alle øvrige aktiviteter skal bidrage. Der blevsåledes i januar 2007 vedtaget vejledende kriterier for Europarådets projekter, der afspejlerdenne topmødebeslutning.De seneste år har drøftelsen af budgettets fastlæggelse haft den præmis, at der blandtmedlemsstaterne kunne opnås konsensus om et inflationsreguleret budget (dvs. etnulrealvækstbudget). Budgetforhandlingerne for 2010 vil blive nøje kædet sammen med åretsaktivitetsprogram. Drøftelserne herom er i sin vorden og udfordringerne vil blive større endsædvanligt.For det første vil den verdensdækkende økonomiske krise give anledning til, som vissemedlemsstater allerede har ventileret, ønske om at stramme grebet om budgettet yderligere.Deres forslag må forventes at blive, i hvert fald i den øjeblikkelige situation, et nomineltnulvækstbudget.For det andet vil presset på det ordinære budget medføre et øget pres på medlemsstaternesfrivillige bidrag til konkrete projekter.For det tredje må det også forventes, at der vil blive et pres vedrørende finansiering af desåkaldte delaftaler.