Folketingets Energipolitiske Udvalg Christiansborg 1240 København K
|
 17. december 2008 J.nr. 020210/20005-0060
Side 1/1 |
Udstedelse af ændringsbekendtgørelse til systemansvarsbekendtgørelsen (overførsel af midler til forsknings- og udviklingsopgaver)
Energistyrelsen har den 15. december 2008 udstedt en ændringsbekendtgørelse til bekendtgørelse nr. 1463 af 19. december 2005 om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af eltransmissionsnettet m.v.
Ved ændringen indføres der hjemmel til overførsel til det følgende år af ubrugte midler til forskning og udvikling af miljøvenlige elproduktionsteknologier. Det drejer sig om en beløbsramme på 130 mio. kr. årligt, som administreres af Energinet.dk. Denne beløbsramme er senest ved energiaftalen af 21. februar 2008 blevet forlænget til 2012.
Ud af beløbsrammen er der efter det oplyste årligt 0,5-1,9 mio. kr., som af forskellige grunde ikke anvendes. Der har ikke hidtil været hjemmel til at genanvende uforbrugte midler i forhold til rammen. Ved ændringen indføres samme principper for overførsel af ubrugte midler, som gælder for PSO-tilskuddet til at fremme udbredelsen af VE-elproduktionsanlæg og for EUDP-tilskud.
Med venlig hilsen
Connie Hedegaard