Slagslunde Fjernvarmelaug

Bestyrelsesmedlem Helle Toft Jensen, Højstedgårdsvej 2, Slagslunde 3660 Stenløse.  Tlf.:  4818 4701

e-mail:  [email protected]

 

 

 

 

 

Energitilsynet

Nyropsgade 30

1780 København V

 

 

 

 

Slagslunde den 14.12.2008

 

 

 

Vedr.: Klage over E.ON’s indregning af unødvendige udgifter i fjernvarmepriserne

 

Som det jo er Energitilsynet bekendt betaler fjernvarmekunder hos E.ON Varme Danmark ApS nogle af landets højeste priser for fjernvarmen. I Slagslunde Fjernvarmelaug (SFL) har dette foranlediget os til at undersøge de regnskabsmæssige forhold hos E.ON koncernen og sammenholde oplysninger herfra med diverse bestemmelser i Varmeforsyningsloven (VFL).

 

Med udgangspunkt i Varmeforsyningslovens § 20 kan vi konstatere, at E.ON indregner udgifter, som langt fra kan karakteriseres som nødvendige på følgende områder:

 

1.                                      Indkøb af gas

2.                                      Salg af el

3.                                      Køb af ydelser hos øvrige koncernselskaber

4.                                      Renteudgifter

5.                                      Afskrivninger og bogført værdi af anlægsaktiver

6.                                      Opgørelse af fremmedkapitalen

 

I det følgende vil blive redegjort for de anførte punkter og hvorfor vi mener, at der indregnes unødvendige udgifter. Endvidere vil vores generelle betragtninger angående E.ON’s aflæggelse af

regnskaber og E.ON’s begrundelser for prisforhøjelser blive beskrevet.

 

1. Indkøb af gas

 

På direkte forespørgsel fra SFL vedrørende indkøbsprisen for gas på et møde afholdt den 10.06.2008 var E.ON’s svar, at det ville man ikke oplyse af konkurrencemæssige grunde. Heraf slutter vi, at offentliggørelse af indkøbsprisen kunne bevirke, at andre gasudbydere kunne finde det attraktivt at byde ind på gasleverancerne til E.ON’s værker. Det faktum at f.eks. fjernvarmeværker ejet af kommuner og Amba’er ikke hemmeligholder deres indkøbspriser, i det mindste offentliggøres indkøbte mængder og samlet udgift til gas altid og i mange tilfælde afholdes licitation i forbindelse med indkøb af gas, hvorimod E.ON Produktion Danmark A/S køber gas af moderselskabet E.ON Danmark A/S, som ultimativt køber gassen af E.ON AG, hvor Ruhrgas indgår som koncernforbunden enhed, gør også, at vi som forbrugere finder, at  VFL’s § 28b stk. 5-6 om kravet om at aftaler mellem koncernforbundne selskaber skal indgås på markedsbestemte vilkår, bliver omgået. Blev gassen indkøbt på markedsbestemte vilkår var der jo ingen grund til at hemmeligholde indkøbsprisen. Ligeledes skal vi også henvise til § 23b stk. 2 om gennemsigtighed vedrørende tariffer og andre betingelser samt om fakturering og specificering af omkostningerne. Disse krav ses ikke opfyldt i E.ON’s varmeprismæssige regnskaber, som er meget udetaljerede sammenlignet med regnskaber for andre fjernvarmeværker og –net, hvor tarifferne er langt mere gennemsigtige. Køb af gas hos koncernforbundne virksomheder til overpris kan ikke anses for en nødvendig udgift.

 

2. Salg af el

 

Provenuet ved salg af el og mængden heraf fremgår af de varmeprismæssige regnskaber, hvorved vi kan udregne den gennemsnitligt opnåede enhedspris pr. KWh. Det kan konstateres, at den opnåede pris langt fra svarer til priser opnået af andre værker, således kan vi konstatere, at prisen for 2007 omtrentlig er 25 % lavere end hvad et andet lokalt værk har opnået. Årsagen til differencen er formodentlig, at E.ON har forsømt at benytte sig af det frie elmarked. Manglende indtægter som følge af slendrian og manglende optimering af indtægten fra elsalg kan ikke sidestilles med en nødvendig udgift. Dette tab må E.ON koncernen selv bære.

 

3. Køb af ydelser hos øvrige koncernselskaber

 

Eftersom E.ON Varme Danmark ApS og E.ON Produktion Danmark A/S ikke har nogen ansatte medarbejdere og at drifts- og vedligeholdelsesomkostninger og administrations- og kapacitetsomkostningerne, som udgør ca. 2 mio. Kr. i budgettet for Slagslunde i 2008/09 for begge selskaber, slutter vi, at disse poster hovedsagelig må udgøres af betalinger for ydelser i form af mandskab fra moderselskabet.

Ingen regnskaber for andre værker og net, som vi har studeret, indeholder så store udgifter for disse omkostningsområder. En mulig begrundelse for omkostningernes omfang og udvikling hænger måske sammen med udviklingen i antal medarbejdere hos E.ON Danmark A/S, som er steget fra 8 personer i 2004, 15 personer i 2005, 45 personer i 2006 til 54 personer i 2007. Vi kan under alle omstændigheder konstatere, at E.ON Danmark A/S efterhånden har ansat allehånde specialister, bl.a. en koncernjurist, en kommunikationschef og en salgs- og markedsføringsafdeling. Hertil kommer utvivlsomt administrative og tekniske medarbejdere. Gager og løn til disse medarbejdere bliver formodentlig viderefaktureret til E.ON Varme Danmark ApS og E.ON Produktion Danmark A/S og sikkert med avance. Betragter man igen andre værker og net har disse ikke ansat samme slags specialister, men kun det nødvendige personale til varetagelse af produktion og administration.

 

Vi i Slagslunde har ikke brug for disse specialister og gør ikke brug af deres ydelser. Ingen fornuftig ej-fjernvarmebruger i Slagslunde kunne drømme om at tilslutte sig fjernvarme under de nuværende forhold, hvorfor salgs- og kommunikationsmedarbejdere i Slagslunde regi er fuldstændig overflødige. Omkostninger til dækning af disses løn kan derfor ikke anses for at være en nødvendig udgift.

Som anført under punkt 1 er kravene VFL’s § 28b stk. 5-6 og § 23b stk. 2 heller ikke opfyldt i henseende til disse omkostningsarter.

 

 

 

 

4. Renteudgifter

 

Ved at gennemføre en afstemning mellem E.ON Varme Danmark ApS’s eksterne regnskab og de interne regnskaber for de net, som indgår i selskabets aktiviteter kan vi på trods af visse periodiseringsproblemer se, at summen af de finansielle omkostninger i de interne regnskaber overstiger de finansielle omkostninger i det eksterne regnskab. Endvidere har den anvendte rentesats i forbindelse med renteberegning af de koncerninterne lån siden 2003/04 været betydeligt højere end markedsrenten. Disse forhold gør tilsammen, at vi slutter, at de finansielle omkostninger i de interne regnskaber for nettene er beregnede og dermed arbitrære i den henseende, at de intet har med reelle finansielle omkostninger at gøre. Varmeforsyningslovens § 28 b stk. 5 ses således heller ikke at være fulgt i denne henseende.

Grundlaget for beregning af de finansielle udgifter mener vi også er utilstedelig jf. nedenstående punkter om bogført værdi af anlægsaktiver og opgørelse af fremmedkapitalen. Vi kan således konstatere, at det interne regnskab for Slagslunde af flere årsager er belastet med for høje renteudgifter, hvilket heller ikke kan anses som en nødvendig udgift.  

 

5. Afskrivninger og bogført værdi af anlægsaktiver

 

I forbindelse med at et medlem af SFL i 2005 ønskede at udtræde af kundeforholdet til NESA blev der fremsendt et bilag til Energitilsynet  fra NESA. Det skete i sag nr. 3/3133-0101-0414, hvor Energitilsynet bad NESA om at fremsende en redegørelse for, hvorledes en udtrædelsesgodtgørelse på ca. Kr. 60.000 var fremkommet. Af bilaget fremgik det, at den bogførte værdi pr. 31.12.2004 af  anlægget i Slagslunde var 10.268 TKr.   for nettet og 3.161 TKr. for værket. Summen af afskrivningerne for nettet fra 31.12.2004 frem til 30.04.2008 udgør 2.215 TKr. medens summen for værket frem til 31.12.2007 udgør 744 TKr. Dvs. de bogførte værdier burde udgøre hhv. 8.053 TKr. og 2.417 TKr. pr 30.04.2008 og 31.12.2007. Ikke desto mindre kan man af det interne regnskab for Slagslunde konstatere, at de bogførte værdier hhv. den 30.04.2008 og 31.12.2007 er 11.165 TKr. for nettet og 4.777 TKr. for værket, hvilket leder til konklusionen, at værdierne af anlægsaktiverne er opskrevne efter 31.12.2004.

I E.ON Varme Danmark ApS’s og NESA Varme A/S’s eksterne årsregnskab for 2004 og 2005  fremgår det, at man disse år har foretaget opskrivninger af nettene med i alt 10,6 mio. Kr. til de varmeprisregulerede værdier. Forud for 2004 anvendte man kostprisen som afskrivningsgrundlag.

Ifølge VFL § 20 stk. 7 må der i forbindelse med overdragelse af anlæg ikke ske opskrivninger af anlæg således, at det medfører forøgede afskrivninger og finansieringsudgifter og da E.ON købte selskaberne NESA Varme A/S og NESA Produktion A/S pr. 01.10.2005 kan det også i dette tilfælde konstateres, at Varmeforsyningslovens regler er blevet tilsidesat, idet disse opskrivninger har betydet højere afskrivninger og finansieringsudgifter, end det ellers ville have været tilfældet. Fjernvarmebrugerne i Slagslunde betaler således anlægget mere end én gang.

 

6. Opgørelse af fremmedkapitalen

   

Mht. til fremmedkapitalen optræder der et besynderligt fænomen i anmeldelserne til Energitilsynet og i de interne regnskaber, idet fremmedkapitalen definitorisk udgør samme beløb som anlægsaktivernes bogførte værdier. Dette kan normalt ikke lade sig gøre, medmindre anlæg finansieres 100 % med fremmedkapital og at afskrivningerne år for år udgør nøjagtig samme værdi som afdrag på gælden. I anmeldelserne medregnes desuden den akkumulerede underdækning to gange således, at balancen ikke stemmer. F.eks. udgør aktivernes værdi i E.ON Varme Danmark ApS pr. 30.04.2008 11.165 TKr. og passiverne 16.516 TKr.

 

 

Generelle betragtninger

 

Vi har siden begyndelsen af varmeåret 2005/06 oplevet kraftige prisstigninger på fjernvarmen i Slagslunde, som alle fra E.ON’s side er begrundet med stigende gaspriser. Så sent som den 04.11.2008 kunne vi i Lokalavisen Fjordbyerne læse, at E.ON har i sinde, at overvælte et påstået underskud i 2007 på 33 mio. Kr. i E.ON Produktion Danmark A/S til E.ON Varme Danmark ApS og dermed på fjernvarmekunderne. Underskuddet skulle angiveligt kun vedrøre værkerne, som forsyner de 8 net i E.ON Varme Danmark ApS og begrundes med stigende gaspriser. Eftersom E.ON Produktion Danmark A/S i alt ejer 70 anlæg, finder vi det besynderligt, at de 8 net skal dække et underskud på 33 mio. Kr. i 2007, når E.ON Produktion Danmark A/S i øvrigt havde et overskud efter skat på 10,6 mio. Kr. i 2007 ifølge det eksterne årsregnskab.

Får E.ON held med at overvælte dette underskud på de otte net i 2008, betyder det i realiteten en voldsomt forøget underdækning i forhold til de til Energitilsynet indsendte budgetter, hvilket igen fører til forøgede faste afgifter dels ved direkte indregning af underskuddet heri men også i form af øgede renteudgifter. Resultatet bliver, at et påstået underskud som følge af høje priser på gas, som E.ON køber af sig selv og som jo er en variabel omkostning, pludselig bliver til en fast afgift hos forbrugerne. Dette stemmer ikke med princippet om kostægte tarifering.

Med et regnskabsmæssigt underskud af den anførte størrelse for de 8 værker, vil der i et tænkt skatteregnskab alene for disse værker også være tale om underskud. Dette underskud fratrækkes i det skattemæssige overskud for de andre værker og bevirker samlet en mindre skat for E.ON Produktion Danmark A/S. Dette skattemæssige underskud ses ikke at komme forbrugerne i Slagslunde til gode.

 

Vi har i nærværende klage begrundet vores mistanke om, at E.ON indregner mere end de nødvendige udgifter i deres priser på fjernvarmen herunder, at der er uoverensstemmelser mellem det eksterne regnskab og de varmeprismæssige regnskaber. Dette underbygges også af, at E.ON’s egen eksterne revision i revisionsprotokollatet for 2007 kritiserer, at der ikke udarbejdes afstemning mellem de varmeprismæssige regnskaber og de finansielle regnskaber.

 

Energitilsynet anmodes hermed om at behandle denne klage således, at E.ON pålægges at dokumentere de indregnede omkostninger i detaljer. I modsat fald vil fjernvarmekunderne fortsat være økonomiske gidsler hos E.ON og for E.ON koncernen vil fjernvarmen være et profitabelt tag selv bord, hvor man fortsat kan placere overskuddet, hvor man ønsker det i koncernen.

 

Nærværende klage er også sendt til Klima- og Energiministeren og Folketingets energipolitiske udvalg.

 

 

Med venlig hilsen

Bestyrelsesmedlem i SFL

 

 

Helle Toft Jensen