Til adressaterne på nedenstående liste
|
14. november 2008 Område 2 Energiforsyning
Side 1/1 |
Høring af udkast til bekendtgørelse om tilskud til at fremme udbredelsen af elproduktionsanlæg med vedvarende energikilder.
Energistyrelsen skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger til vedlagte udkast til bekendtgørelse om tilskud til at fremme udbredelsen af elproduktionsanlæg med vedvarende energikilder.
Bekendtgørelsen har hjemmel i § 57 e i elforsyningsloven (jf. lov nr. 505 af 17. juni 2008), som er trådt i kraft den 10. november 2008, og som omhandler tilskud fra en pulje på 25 mio. kr. årligt i årene 2008-11 incl. til fremme af udbredelsen af småskala VE-elproduktionsanlæg.
Bestemmelserne om denne pulje i elforsyningslovens § 57 e er med i det fremsatte VE-lovforslag, som vil blive gennemført i Folketingets efterårssamling 2008.
Dette udkast til bekendtgørelse indeholder det generelle administrationsgrundlag for Energinet.dk’s anvendelse af tilskudsmidlerne i puljen, herunder bestemmelser om anvendelsesområder, ansøgning om tilskud og udbetaling af tilskud.
Under hensyn til, at bekendtgørelsen skal sættes i kraft i december i år, skal Energistyrelsen anmode om at modtage eventuelle bemærkninger til udkastet senest torsdag den 4. december 2008 kl. 12.
Venlig hilsen
Holger Christensen
Fuldmægtig