Slagslunde Fjernvarmelaug

Error! Unknown switch argument.

Bestyrelsesmedlem Helle Toft Jensen, Højstedgårdsvej 2, Slagslunde 3660 Stenløse.  Tlf.:  4818 4701

e-mail:  [email protected]

 

 

Slagslunde den 12.november 2008

 

 

 

Klima- og Energiminister Connie Hedegaard

Klima- og Energiministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

 

 

 

Kære Connie Hedegaard

 

Vi er i Slagslunde Fjernvarmelaug bekendt med et svar fra Energistyrelsen af 24.09.2008 til en fjernvarmebruger i Skævinge (J.nr. 020102/20002-0371), hvor vi med foruroligelse konstaterer, at Energistyrelsen mener, at de af E.ON Varme Danmark ApS (E.ON) opkrævede fjernvarmepriser ikke adskiller sig væsentligt fra det en typisk oliefyrskunde med tilsvarende energiforbrug betaler.

 

Dette foranlediger os til at fremsende nærværende redegørelse, som i hovedsagen omfatter 2 punkter:

 

1.                                      Situationen i Slagslunde

2.                                      Sammenligning af omkostningerne ved at fyre med hhv. olie og fjernvarme.

 

Vi har vedlagt et bilag, som viser udgiften til individuel oliefyring i et nyt fyr og udgiften til fjernvarme i  Slagslunde i en af Energitilsynet definerede referenceboliger, dvs. et hus på 130 kvadratmeter med et årligt forbrug på 65 GJ. Vi har tilføjet to eksempler mere. I det ene er der tale om et nyopført højisoleret hus med et lavt energiforbrug svarende til typisk 25 GJ og det andet en mellemting med et forbrug på 45 GJ, som snarere er mere repræsentativ end Energitilsynets reference. 

 

1. Situationen i Slagslunde

 

Sagen er i korte træk, at vi i Slagslunde er 243 fjernvarmebrugere, som i 1995/96 indgik en aftale med NESA om levering af fjernvarme. Aftalen med tilhørende almindelige leveringsbestemmelser er uopsigelig i 20 år og indeholder en prisgaranti samt specifikation af hvorledes fjernvarmeprisen vil blive udregnet de enkelte år over de næste 20 år med basis i den til enhver tid gældende gaspris, nemlig gennemsnittet af Rotterdam III (fjernvarmetarif 95) 1. trin for det forudgående varmeår.

På tidspunktet for indgåelsen af aftalen med NESA i 1995/96 var det ikke billigere at fyre med fjernvarme frem for olie. Ved at investere i et nyt oliefyr kunne mange endda reducere varmeudgiften i forhold til fjernvarmeprisen, men mange beboere fandt, at fjernvarme var bekvem og samfundsøkonomisk hensigtsmæssig og tilsluttede sig derfor fjernvarmen.

Forud for tilslutningen markedsførte NESA fjernvarmen ved bl.a. at garantere, at fjernvarmen aldrig ville blive dyrere end oliefyring.

I forbindelse med at NESA A/S i 2005 solgte NESA Varme A/S til E.ON blev der forsøgt indført nye leveringsbestemmelser, som i enhver henseende er en forringelse for fjernvarmeaftagerne i forhold til den gamle aftale. Vi i Slagslunde gjorde indsigelse over for E.ON Varme Danmark ApS, Energitilsynet og Energiklagenævnet, hvor man fandt, at E.ON’s nye leveringsbestemmelser ikke er i strid med Varmeforsyningsloven og henviste os til Ankenævnet på Energiområdet med henblik på afgørelse af, hvorvidt den oprindelige kontrakt fortsat er gældende. Denne sag er endnu ikke afgjort.

 

På det medsendte bilag er således specificeret hvad fjernvarmen koster i henhold til den indgåede kontrakt og hvad den koster, hvis E.ON får ret til uden videre at opsige aftalen fra 1995/96.

 

-         Energibevidste forbrugere og forbrugere med lavenergihuse bliver straffet for det lave forbrug.

 

-     Forbrugere med højt energiforbrug bliver belønnet for ikke at foretage sig forbrugsbegrænsende foranstaltninger.

 

2. Sammenligning af omkostningerne ved at fyre med hhv. olie og fjernvarme.

 

Energistyrelsens påstand om at prisen for fjernvarme og oliefyring er næsten identisk, finder vi tendentiøs og letkøbt, idet man anvender oliereferencen for juli/august 2008, hvor olieprisen toppede med 10.500 Kr. for 1.000 liter og sammenligner denne med fjernvarmeudgiften, som for gassens vedkommende er kalkuleret ud fra gennemsnitlige gaspriser året forud. Fjernvarmeprisen for 2008/09 er f.eks. i Slagslunde således ikke fastsat ud fra gasprisen på et givet tidspunkt, men ud fra et af E.ON påstået gennemsnit af det foregående års gaspriser, hvilket fremgår af E.ON’s budgetter. Den i bilaget anvendte oliepris er prisen den 12. oktober 2008 og svarer samtidig meget godt til den gennemsnitlige oliepris for sidste varmeår. Foretager man en følsomhedsanalyse og sætter olieprisen til 10.000 Kr. for 1.000 liter overstiger den opkrævede fjernvarmeafgift stadig oliefyringsudgiften med 5.000-8.000 Kr. afhængig af forbrug. Årsagen hertil er den høje faste afgift, som gør prisforskellen særdeles uelastisk.

 

Som det ses, svarer udgiften ved fyring med olie sÃ¥ledes nogenlunde til fjernvarmeudgiften i henhold til den oprindelige aftale, medens den faktisk opkrævede fjernvarmeafgift langt overstiger udgiften ved oliefyring. Interessant er ogsÃ¥, at af den opkrævede pris for huse med lavt forbrug udgør den faste afgift 75 % af den totale afgift.

 

Ifølge et notat fra Dansk Fjernvarme udgør den vægtede a conto fjernvarmepris  i 2008 ca. Kr. 11.850, hvilket yderligere sætter tallene i det medsendte bilag i relief.

 

Idet vi også henviser til den af os fremsendte redegørelse af 13. oktober 2008 til dig vedrørende E.ON’s overtrædelse af Varmeforsyningsloven og Energitilsynets manglende varetagelse af dets tilsynspligt, håber vi herved at have redegjort for det uacceptable i, at kommercielle selskaber som E.ON med Energitilsynets velsignelse har ubegrænsede muligheder for på uberettiget grundlag at tage overpriser for fjernvarmen og frit ændre prisstruktur og –niveau uanset tidligere indgåede aftaler og uden hensyntagen til forbrugernes privatøkonomi.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Helle Toft Jensen