EPU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 383: Henvendelse af 27/8-09 fra Steen Gede, fmd. for Elsparefondens bestyrelse, om "Evaluering af Danmarks energispareindsats

Evaluering af Danmarks energispareindsats- fokus på ElsparefondenIndledning - evalueringsopgavenI forbindelse med den energipolitiske aftale af den 10. juni 2005 blev det aftalt atDanmarks samlede energispareindsats skulle evalueres. I foråret 2008 udbødEnergistyrelsen evalueringsopgaven i EU-udbud. Opgaven blev vundet af et konsortiumbestående af Energianalyse Ea (Eaea), Niras, RUC og 4-Fact. Konsortiet omtales i detfølgende Eaea.Eaeas tilbud beskriver eksplicit at evalueringen skulle fokusere på•økonomiske analyser og omkostningseffektivitet, samt•nyere initiativer og tiltag i perioden 2005 – 2008I relation til Elsparefonden har Eaea, i sit tilbud, valgt at evaluere tre aktiviteter:•Hvidevareindkøb•Sparepumpekampagne 2004-2006•Kurveknækkerklub/KurveknækkeraftalerElsparefondens dokumentation af de tre tiltagI løbet af sommeren og efteråret 2009 forsynede Elsparefonden Eaea med en række dataog informationer, der beskrev fondens tiltag på de tre områder. Samtidig fik evaluatorstillet en række tidligere evalueringer til rådighed, som bl.a. beskrev markedets ogforbrugernes vurdering af de gennemførte kampagner.I nedenstående figurer vises udviklingen i energieffektivitet i hhv. solgtekombiskabe.

27-08-2009Resultatet af det omfattende dokumentationsmateriale som Eaea fik stillet til rådighed,kan sammenfattes i følgende:Kolde hvidevarer og vaskemaskiner, samt energieffektive cirkulationspumperDanmark er førende i Europa på energieffektivt udstyr såsom hårde hvidevarer ogcirkulationspumper. De gennemførte kampagner og samarbejdet med udbudssiden harpåført direkte og markante ændringer i markedsandelen af de energieffektive produkter.Økonomisk har tiltagene haft særdeles god økonomi for forbrugerne, samfundet ogopgjort som kWh-besparelse pr. virkemiddelkrone!Udbudssiden har tilpasset sine kommercielle tiltag og markedsføring tilkampagnetiltag, således at fondens kampagnebudskaber og logo er gjort tilomdrejningspunkt for firmaernes egen markedsføring.Endelig viser de gennemførte interviews af forbrugere og markedsaktører, atElsparefonden har en særdeles høj troværdighed i befolkningen og at forbrugernehandlede efter fondens mærke ved indkøb, samt at udbudssiden er glad for fondensudfarende rolle.Kurveknækker-aftalerElsparefondens frivillige aftaler med myndigheder og private firmaer omfattede vedudgangen af 2008 102 aftaler, heraf 35 kommuner. Kurveknækker-aftalerne er enfrivillig aftale om reduktion i elforbrug og med tilbud om coaching, hjælpeværktøjermm. Styrken i disse aftaler er at det satte mål er entydigt og synligt, hvor aftaleparterneer forpligtet til at vise sit elforbrug (time for time) på fondens hjemmesidewww.seelforbrug.dk.En opgørelse udført ved årsskiftet 2008/2009 viste en reduktion i elforbruget blandtkurveknækkerne i 2008 på1,6 % mod en stigning på 0,3 % for øvrige offentligeinstitutioner. Opgørelsen, der blev tilbudt Eaea, viste at kurveknækker-aftaler alleredeet år efter indgåelsen havde en betydelig effekt på de pågældende institutioners samledeelforbrug, herunder at elforbrugskurven rent faktisk havde knækket.Indholdet i Eaeas rapport – ingen økonomiske analyser af de tre tiltag!Eaea afleverede den 12. december en rapport til klima- og energiministeren. Eaeasrapport er yderst bemærkelsesværdig, idet denikkeindeholder økonomiske analyser afde tre tiltag, selv om økonomisk effektivitet var selve kernen i Eaeas evalueringstilbud!Hertil kommer at evalueringsrapportenssammenfatningintetnævner om de tre emnersom Eaea var sat til at evaluere!Evalueringsrapportens resumé indeholder derimod bl.a. en omtale af en helt nyundersøgelse af forbrugernes respons på kampagner fortørretumblere.Konklusionen erat forbrugerneikkekender energimærkningen af tørretumblere, og ej handler herefter.Dette er en yderst besynderlig - men også naturlig - konklusion al den stund atElsparefondenikkehar lavet kampagner for tørretumblere siden introduktionen af A-tumblere i 1999! Eaea har følgelig evalueret en kampagne der ikke har fundet sted.Hvad der er endnu mere bemærkelsesværdigt er, at Eaea var blevet gjort opmærksomherpå, men fastholdt at dette var et vigtigt budskab der skulle omtales i evalueringenssammenfatning!Der er i øvrigt to årsager til at fonden ikke har lavet kampagner for energieffektive2Side af 5

27-08-2009tørretumblere. Økonomien er ringe hvis man kun bruger tørretumbleren sjældent, og enkampagne for tørretumblere risikerer at flytte tørring fra tørresnor til tørretumblere.Eaea er gjort opmærksom på at fondenikkehar lavet kampagner for tørretumbleresiden 1999. På trods af denne viden, valgte Eaea i sin evaluering af fondens nyere tiltag(2005 – 2008) at gøre forbrugernes manglende kendskab til energimærkning til ethovedkritikpunkt af Elsparefonden, jfr. evalueringsrapportens sammenfatning!Længere inde i evalueringsrapporten beskrives kort fondens tiltag vedrørendehvidevarerogcirkulationspumperuden nogen form for økonomisk eller andenkvantitativ analyse, brug af markedsdata el. lign.Forkurveknækker-aftalernehar Eaea dog lavet en egen effektvurdering:”En sammenligning med kontorernes el- og varmeforbrugsdata for perioden 2003-2007(indrapporteret til EiS) viser, at disse fire [4 kurveknækker-kommuner, red.] ikke har etlavere forbrugsniveau eller en stærkere nedadgående trend i forbruget end de øvrigekontorer i gennemsnit.”Denne fremstilling er yderst interessant af tre grunde.For detførsteafvisteEaea et tilbud om at få en helt ny opgørelse der viste udviklingen ielforbruget forallekurveknækker-aftaler,efterat de havde indgået aftaler med fonden.Som beskrevet ovenfor viser denne opgørelse, en markant forskel mellem institutionermedogudenaftaler, hvor førstnævnte allerede rent faktisk har knækket kurven ogreduceret sit elforbrug i det første år.For detandeter Eaeas analyse særdeles spinkel i det den baseres på kunfirekommuner.Hertil kommer at Eaea bruger et stigende varmeforbrug som indikation på at fondenskampagner for elbesparelser ikke virker!For dettredje,er Eaeas analyse videnskabeligt interessant, idet den indeholder et opgørmed en ellers udbred videnskabelig antagelse. Nemlig at effekten af et tiltag kommereftertiltaget – ikke før. Kurveknækker-aftalen blev første gang lanceret i 2006, og blevmassivt markedsført fra 2007.Eaea bruger statistik for el- og varmeforbrug i perioden 2003 – 2007, som bevis for ataftaler fra 2006 til 2008 har en ringe effekt på institutionernes elforbrug!Hvorfor afviser Eaea tilbuddet fra Elsparefonden om at bruge en helt aktuel ogdækkende analyse af effekten af alle kurveknækker-aftaler på Se elforbrug, og hvorforbruger Eaea data forfirekommuners el- og varmeforbrug, for en periode der liggerforud for indgåelsen af kurveknækker-aftalerne?Økonomisk vurdering af fondens samlede økonomiske effektivitetMeget sent i projektet vælger Eaea at lave én økonomisk analyse af Elsparefonden. Omdette skyldes krav fra opdragsgiveren er ukendt.Den 20. november, dvs. tre uger før Eaea skal aflevere sin rapport til ministeren, spørgerevaluator via mail, om fonden har kommentarer til tre tal om fondens effektivitet, somEnergistyrelsen havde formuleret som et skøn for fremtiden, formuleret i 2004.3Side af 5

27-08-2009Det drejer sig om den i 2004 forventede samlede årlige elbesparelse, den affødtebrugerinvestering og den gennemsnitlige levetid på de gennemførte besparelser.Elsparefonden blev stærk forundret over, at Eaea ikke vil bruge det detaljerededatagrundlag om de tre tiltag (hvidevarer, pumper og kurveknækker-aftaler).Fonden fremsender derfor en fremskrivning af Rambølls evaluering af fondensdokumenterbare resultater, fra 2004. I denne forbindelse blev det gjort opmærksom påat denne opgørelse hverken dækkede nye initiativer, områder hvor fonden ikke haradgang til markedsdata, eller tiltag der påvirkede brugeradfærd, dvs. andet end renkøbsadfærd.I Eaeas endelige rapport og sammenfatning, fremstilles ét økonomisk regnestykke omfonden, hvor evaluatoren genbrugte fremskrivningen fra Rambøll med en vigtigændring.Eaea halverer den forventede samlede elbesparelse af fondens virke!Eaea var blevet gjort opmærksom på, at Rambøll har været meget omhyggelig med atopstille en reference-udvikling for aktiviteterne, således at de opgjorte elbesparelser varennettoeffekt,der samtidig var renset for overlap til andre aktørers tiltag, herunderelselskaberne.Eaea bemærker dog at der for ét projekt, skift fra elvarme til fjernvarme og naturgas,ikke var formuleret en eksplicit reference i Carl Bro’s tidligere evaluering heraf, somRambøll refererede til. Årsagen var at evaluatoren den gang kunne konstatere at antalletkonverteringer var nærmest nul, før fonden iværksatte sin kombinerede tilskuds- ogaftaleordning.Eaea kritiserer i sin rapport den manglende eksplicitte nettopgørelse forelvarmekonverteringen, og hævder, ovenstående til trods, at en række forbrugereformentlig ville konvertere uanset fondens ordning. Eaea skønner at effekten formentligkun er den halve.Dernæst vælger Eaea at halvere densamledeelbesparelse for fondens samtligeaktiviteter i Rambølls fremskrevne opgørelse!Der kan rettes to afgørende kritikpunkter på denne argumentation og konklusion.For detførstevar antallet af elvarmekonverteringer, før fondens tilskud ogmarkedsaktiviteter minimal. Det gælder i øvrigt også efter at tilskudsordningerne erophørt, på trods at at VVS-priser og tilslutningsvilkår er forbedrede, som følge affondens aftaleordninger. Dette forhold indikerer, at Eaeas antagelse af at halvdelen af dekonverterede bygninger ville konvertere uden fonden medvirken, ikke er korrekt.For detandetbidrager elvarmekonvertering med under halvdelen af Elsparefondenssamlede elbesparelse i Rambølls evaluering. Det betyder, at selv om Eaeaskullehaveret i sin antagelse vedrørende en spontan elvarmekonvertering der halvererelbesparelsen fra denne aktivitet, vil detaldrigkunne betyde en halvering af densamledeeffekt af fondens samtlige dokumenterbare tiltag.Hvordan kan Eaea først hævde at effekten af elvarmekonvertering skal halveres nårelvarmekonverteringen nærmest er gået i stå efterfølgende, og hvordan kan Eaeadernæst påstå at den samlede effekt af fondens tiltag som følge heraf også skal halveres?4Side af 5

27-08-2009OpsummeringElsparefonden har undervejs i processen givet Eaea et meget omfattende datamaterialeog gjort Eaea opmærksom på en række graverende kritikpunkter i relation til den mådesom konsortiet har evalueret Elsparefondens aktiviteter. Denne kritik vedrører aleneevalueringen af fonden, og der er ikke undersøgt om der er fejl og mangler i konsortietsevaluering af andre aktiviteter.Elsparefondens kritikpunkter kan sammenfattes i følgende:••Eaea har ikke gennemført en økonomisk vurdering af fondens hovedaktiviteter iperioden 2005 – 2008 selv om dette var den eksplicitte opgave i Eaeas tilbud,Eaeas vurdering af Elsparefondens aktiviteter bærer præg af manglende fagligindsigt og stringens i metode. Som en skærpende omstændighed indeholderrapporten en række fejl og mangler som Eaea er blevet gjort opmærksom på. Deter bemærkelsesværdigt, at Eaea mod bedre vidende fastholder fejlagtigepåstande.Til at sikre kvaliteten af evalueringen, blev der nedsat en kvalitetssikrings-gruppe, med tre eksperter samt to chefkonsulenter fra Energistyrelsen, hvorsidstnævnte samtidig repræsenterede styrelsens to aktiviteter der blev analyseret.Omvendt måtte energiselskaberne og Elsparefonden ikke få plads i gruppen.Kvalitetssikringsgruppen har ikke reageret på det forhold, at Eaea ikke har løstden opgave der fremgik af tilbuddet. Kvalitets-sikringsgruppen har to gangeafvist at mødes med fonden for at drøfte faglig kritik af Eaeas arbejde.