EPU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 378: Talepapir fra samrådet 20/8-09 om COP 15, fra klima- og energiministeren

Samråd i FEU d. 20. august 2009– spørgsmål YTak for jeres spørgsmål, hvor I beder omen status for forhandlingerne omfinansiering op til COP 15 og omregeringens position.Jeg vil lægge for med nogle overordnedebemærkninger om, hvor regeringen står,Den generelleforhandlingslinie

og om hvordan forhandlingerne omfinansiering i UNFCCC går lige nu.Finansministeren vil så følge op i forholdtil finansministeriernes engagementmed at skaffe ny og additionelfinansiering, siden alle parter blev enigeom ved COP13 i Bali.I et åbent samråd vil der i sagens naturvære grænser for detaljerigdommen.Men det ændrer ikke ved, at regeringennaturligvis fortsat arbejder for at få en

aftale i hus, som kan leve op til denklimaudfordring, videnskaben har stilletos over for. Det gælder selvfølgelig også iforhold til finansiering af en ny aftale iKøbenhavn, ikke mindst fordifinansiering af udviklingslandenesindsatser er et fuldstændig centraltelement i at lande den klimaaftale, vi harbrug for.State of Play –efter Bonn III

Udgangspunktet er, atudviklingslandenes indsats for atreducere udledningerne og deres behovfor tilpasning til klimaforandringerneskal bakkes op af den nødvendige støtte iform af ny og additionel finansiering ogteknologi, der primært skal komme fraindustrilandene.

Danmark lægger fortsat vægt på et højtambitionsniveau for industrilandenesbidrag til finansiering og på atfinansieringen kan baseres på enkombinationaf kilder.Vores folk er netop vendt hjem fra enuges forhandlinger i Bonn, og der erbåde gode og mindre gode nyheder fraBonn.På indholdssiden er de forslag, derfortsat er i spil, generering affinansiering fra auktionering af CO2-kvoter, det såkaldt mexicanske forslagom en ny grøn fond, finansieret afpålignede bidrag, og så bidrag frabrændstof til skibs- og luftfart- bunkerfuels.

I forhold til bidrag fra internationalskibsfart arbejder Danmark primærtgennem den internationalesøfartsorganisation IMO, som i julimåned havde møde i sin miljøkomité.Forslaget fra Danmark om at betale etbidrag ved køb af brændstof til skibe oglade provenuet finansiere klimatiltag iudviklingslande fik støtte fra en rækkelande - både i- og ulande.Samtidigt arbejder Danmark for atstyrke interessen for bunkers somcentral finansieringskilde i UNFCCC.G77 og industrilandene ligger stadig retGovernance -stadig storeforskelle, menlille åbningmåske på vej

sammenhængendefinansieringsmekanisme underUNFCCC, hvor industrilandene har lagtvægt på eksisterende institutioner.Det jeg hører fra Bonn er, at de tofronter er ved at blive blødt en anelse op.G77 taler nu også om, at institutioneruden for UNFCCC kan spille enunderstøttende rolle for klimaindsatsen.Men G77 markerer stadig det kendtesynspunkt, at det der for alvor tæller, ernye og effektive institutioner underUNFCCC.Industrilandene viser også en flig afmere åbenhed over for nye institutioner,hvor det kan bidrage til en effektivklimaindsats, blandt andet i kraft af

interessen for det mexicanske forslag,som jo indeholder en ny grøn fond. IMEF-erklæringen tilsluttede MEF-landene sig faktisk en tekst, hvor dengrønne fond klart indgår: ”We agreed tofurther consider proposals for theestablishment of international fundingarrangements, including the proposal byMexico for a Green Fund”, lyder teksten.Det betyder, at alle bidrager, efterkriterier som udledninger og BNP.Også når det kommer til registrering ogfinansiering af udviklingslandenesreduktionsindsatser – det der i FN-lingokaldes NAMA’er – er det klart, at der erbrug for et institutionelt set-up underUNFCCC. En ny grøn fond vil måskekunne bruges til at gøre det muligt for

udviklingslandene at tilbydereduktionsindsatser på kort sigt.Det var i øvrigt et af de centrale emner,som vi diskuterede underGrønlandsdialogen i sommer.Danmark arbejder for, at vi sikrerfinansiering både nu og her gennemfrivillige bidrag, på mellemlang sigtgennem blandt andetgenopfyldningsforhandlingerne i GEF,og på længere sigt – næsteforpligtelsesperiode – på at vi har en nyfinansiel arkitektur baseret på blandtandet de nye kilder, jeg allerede harnævnt.

I øvrigt kører der jo en række processersom G20 og MEF, som forsøger at levereinput til UNFCCC-forhandlingerne,særligt i forhold til finansiering ogteknologi. Særligt er der forventningerblandt parterne til G20-mødet iPittsburgh i september. Det er vigtigt, atdet rykker på klimafinansiering både iforhold til arkitektur og at få leveret up-front finansiering.Tal – hvor mangepenge skalleveres?

I forhold til at sætte tal på, hvor mangepenge, der skal på bordet, bliver jeg nødttil at sige, at det afhænger af, hvordan enaftale i København kommer til at se ud. Ikender allerede UNFCCCs estimater tilhudløshed[ca. 100 mia. USD årligt til reduktioner iulande, ca. 28 – 67 mia. USD til tilpasning årligt fra 2030]

var at skelne mellem finansiering tilhenholdsvis mitigation og adaptationsamt at prioritere de mindst udvikledeudviklingslande – de såkaldte LDC’er –samt små østater – de såkaldte SIDS – iforhold til adaptation. Men jeg kan sigeså meget, at der ikke alene er brug for atskabe en kombination af kilder, fonde også videre som kan levere på længere sigt,der er også brug for penge på bordet nuog her, især til klimatilpasning.Vi må erkende, at finansiering er heltcentral for at lukke en aftale iKøbenhavn.