EPU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 368: Henvendelse af 4/8-09 fra Frie Elforbrugere vedr. varmeforsyningsloven

Det kan kun hilses velkommen, atKlima- og Energiminister Connie Hedegaard vil senærmere på, om der er behov for præciseringer i varmeforsyningsloven.Hvad så med elforbrugerne og afgifterne ?I Frie Elforbrugere er vi af den opfattelse, at der også bør ses nærmere på deøkonomiske forhold for danske el-forbrugere, som gennem mange år har været udsatfor stadig stigende priser og afgifter for den leverede energi.Forbrugerprisen.Vedlagte kurveblad, der er udarbejdet på grundlag af egne opgørelser, illustrerertydeligt det uholdbare i udviklingen for den enkelte forbruger, og ikke mindst for el-varmeforbrugerne.kr / kWh2,001,801,601,40El Forbrugerpriser

Og den er da slet ikke i overensstemmelse medloven om Liberalisering af det danskeelmarked.I denne står nemlig - i øvrigt som noget ganske enestående - at formålet med dennelov, er at gøre energien billigere for danske el-forbrugere.Men endnu mere skræmmende er dog de af Frie Elforbrugere udførte kalkulationer,hvor udsigterne peger hen imod en fordobling eller mere af forbrugerprisen som følgeaf politikernes indgåelse af energiforliget i februar 2008. Mølleparker.Der tales og skrives meget om opførelse af nye vindmølleparker.Der er tilsyneladende ingen grænser for begejstringen og idealismen.Men der skrives eller tales ikke et ord de økonomiske konsekvenser for landets el-forbrugere.I vedlagte regneark har Frie Elforbrugere forsøgt at råde bod på denne mangel.Det er noget af en jungle at få rede på tallene, men formand H.C. Schjerning,Energi.dk samt Energistyrelsens hjemmeside er konsulteret.Den samlede indtægt for produktionen af energi ( E-indtægt ) er 3,9 milliarder krDen samlede indtægt ved tilskud ( T-indtægt ) er4,5 miliarder kr.Det bemærkes, at indtægten ved tilskud er 16 % højere end indtægten fra produktion.Summen af indtægter ( E + T ) er8,4 milliard kr.

Det omfatter de vindmølleparken, som er planlagt eller omtalt som ønsker.Tallet 2.000 MW er Schjernings skøn over mulige ønsker fra landets øvrige kommuner.I en nylig udsendt rapport fra Energi.dk angående vindkraftbaseret el i Danmark er valgt en referencesituation, hvor kapaciteten af vindkraft i 2025 er forøget med 3.500 MW.Vort tilsvarende estimat er 3.430 MW.Udnyttelsen af møllerne kapacitet skønnes realistisk til 50 %.Skemaet er opdelt, så man får et billede dels af indtægten ved produktionen af energi og dels af indtægten gennem tilskud.

De sidste 2 kolonner omhandler, hvad danske elforbrugere årligt skal betale i tilskud,nemlig T-indtægt + 25% moms, hvilket i alt beløber sig til5,7milliarder kr.Dette uhyrlige beløb skal altid betales af danske el-forbrugere, ligegyldigt om der erbehov for energien her i landet, eller den eksporteres til nabolande.Er sidstnævnte tilfældet, betaler danske el-forbrugere for en vare, som de slet ikke fårleveret.En sådan fremgangsmåde betegnes normalt som bedrageri.Det virker paradoksalt med den stadigt stigende forgyldning af danske vindmølleejere.Når man samtidig tænker på, at “energien” til driften er ganske gratis, kan det kunvække undren, at den massive støtte virkelig er nødvendig.

MøllebranchenMan må medgive Møllebranchen, at den har været meget dygtig i dens lobbyarbejde ogi miljøets misbrugte navn har opnået politikernes velvilje til at bevilge stadig størretilskud.Som eksempel på branchens lukrative betingelser, gives følgende eksempel:Det statsejede svenske Vattenfall er så økonomisk ressourcestærk, at det har kunnetkøbe 77 eksisterende og velfungerende møller i Himmerland. Derefter har man skaffetsig byggetilladelse og ret til de ønskede høje tilskud til el-produktion, som gives til elfra vindmøller idriftsat efter 21. februar 2008.Vattenfall opfører i stedet 13 nye kæmpemøller med en effekt på i alt 29,9 MW.Under gode vindforhold kan de producere energi svarende til 50 % af den fuldekapacitet.Med en gennemsnitspris for el på det skandinaviske spotmarked gennem de seneste 9år på 26 øre/kWh bliver det en årlig indtægt til projektet på 34,1 mio. kr. forproduktionen af energi.Med et produktionstilskud på 25 øre / kWh, plus et såkaldt skrotningstilskud på 8øre / kWh og plus et såkaldt balancetilskud på 2,3 øre / kWh beløber det årligetilskud sig til 46,2 mio. kr.Altså 25 % mere i tilskud til produktionen end for salg af denne.Tilskuddet betales af danske el-forbrugere og belægges endvidere med moms, hvorefterderes udgifter til tilskud til dette projekt beløber sig til 57,7 mio. kr.Tilsammen for de 13 møller bliver Vattenfall’s årlige indtægt fra dette projekt altså80,3 mio. kr.Når dertil erkendes, at projektet ikke - som andre produktioner af el-energi - harudgifter til “brændstof”, kan det konstateres, at det er en ren guldgrube for Vattenfall.Med nugældende lave renter, kan investering i dette projekts vindmøller tjenes hjempå rundt regnet knapt 4 år.Investor har således efter kun 4 år et fuldt betalt produktionsapparat, som i endnumange år kan fortsætte med at indtjene store tilskud.Derefter kan møllerne i ca. 30 år sælge el til markedspris, som kan gå direkte iVattenfall’s pengetank.Men ikke nok med det.Ifølge den danske lovtekst skal danske el-forbrugere i en ubegrænset tidsperiodebetale 2,3 øre/kWh.Det kan let blive til en 50 års periode, hvor Vattenfall får mere end samtligeomkostninger til drift og vedligeholdelse af projektets vindmøller betalt af danske el-forbrugere.Det må siges at være en favorisering af møllebranchen ud over alle grænser og udensidestykke.På det sidste har vi hørt forlydender om dårlige kabelsamlinger, som forhindrer enhavmøllepark i at producere, hvorefter ejeren kræver erstatning,- ja, betalt af danske el-forbrugere.

Der skrives også om et projekt på Læsø om en ny havn for enden af en lang dæmning,som tænkes finanseret gennem opstilling af et antal vindmøller,- ja, betalt af danske el-forbrugere.Konsekvenser / el-varmekunderDet er en kendsgerning, at for hver eneste ny vindmølle, stiger prisen for danske el-forbrugerens køb af kWh. Måske til det dobbelte.Specielt er udsigterne kritiske for landets el-varmeforbrugere.Som en løsning på kommende problemer med store overskud af energi fra nyemølleparker, passer el-varmen ind som fod i hose.Specielt ved anvendelse af varmepumper vil det være særdeles fordelagtig at satse påen sådan opvarmningsform, som både er energibesparende og til gavn for miljøet vederstatning for olie- eller gasfyr.Men her støder man på en ulogisk og usaglig modvilje mod anvendelse af el-varme iform af forbud og helt urealistiske krav til kalkulationer af varmeforbrug.Anvendelse af el-varme var tidligere en fuldgyldigt, anbefalet, konkurrencedygtigt ogudbredt alternativ til opvarmning af parcelhuse i lighed med sædvanen i vore nabo-lande.Men det var før tidligere energiminister Svend Auken “opfandt” El-afgiften, som isammenhæng med et forbud mod installation af el-varme totalt ændrede situationenog på det nærmeste ødelagde dette marked.Begge tiltag var uden saglige begrundelser, men et led i et politisk ønske om atfavorisere brugen af naturgas.Derfor er vi af den opfattelse, at ministeren seriøst bør overveje danske el-forbrugeresog specielt el-varmeforbrugernes nuværende betingelser og situation, som ellers tegnersig faretruende dyr.Findes der konsekvensberegninger af den førte møllepolitik ?Er den førte energipolitik baseret på en rimelig, saglig og konkurrencemæssigligestilling ?Er det f. eks. sagligt begrundet, at afgiften på el er 30-40 % højere end afgiften på olieog naturgas ?