EPU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 356: Orientering om væsentlige forhold vedrørende landets el- og gasforsyning, fra klima- og energiministeren

Klima- og energiministerens orientering til Folketingets Energipolitiske Udvalg omvæsentlige forhold vedrørende landets el- og gasforsyningJuli 2009I henhold til § 3 i lov om elforsyning og § 4 i lov om naturgasforsyning skal klima- og energimini-steren orientere et af Folketinget nedsat udvalg om væsentlige forhold vedrørende landets el- ognaturgasforsyning gennem udarbejdelse af en årlig redegørelse. Formålet med en årlig orienteringer at systematisere og styrke informationen til Folketingets Energipolitiske Udvalg om væsentligeforhold i sektorernes udvikling i det forløbne år, samt om planlagte aktiviteter i det kommende årog på længere sigt.I forhold til den Energipolitiske Redegørelse er fokus i denne orientering på en uddybning af devæsentligste konkrete forhold og tiltag i forbindelse med forberedelsen og udmøntningen af lov-givningen på el- og naturgasområdet. En orientering om udviklingen i effektiv udnyttelse af ener-gien via energispareindsatsen på el- og gasområdet sker i den årlige Energispareredegørelse tilFolketingets Energipolitiske Udvalg.Orienteringen er for overblikkets skyld opdelt i seks hovedafsnit, der hver især dækker et hoved-indsatsområde indenfor forberedelsen og udmøntningen af el- og naturgaslovgivningen. De seksområder er:

Markedet for el og gasEU’s tredje liberaliseringspakkeKommissionens 3. liberaliseringspakke på el- og gasområdet blev fremlagt den 19. september2007. Pakken har til formål at fremme konkurrencen på de europæiske el- og gasmarkeder. For-slagene ændrer i de eksisterende el- og gasdirektiver og -forordninger. Forslagenes hovedelemen-ter består i et krav om ejermæssig adskillelse mellem transmissionsoperatør og produktions- oghandelsinteresser, styrkelse af de nationale tilsynsmyndigheder, formalisering af samarbejdet mel-lem transmissionssystemoperatørerne samt øget transparens mht. markedsoplysninger vedrørendeden grænseoverskridende transmission og handel. Endvidere indeholder pakken en forordning, derlægger op til etableringen af et fælles EU-tilsynsagentur, der skal have fokus på spørgsmål afgrænseoverskridende karakter.Der blev opnået politisk enighed om pakken i Energiministerrådet den 10. oktober 2008. Det vig-tigste og politisk mest kontroversielle emne i forhandlingerne mellem medlemslandene har væretspørgsmålet om ejermæssig adskillelse mellem transmissionssystemoperatøren og produktions- og1

handelsinteresser. Kompromisset, der blev opnået, indebærer, at det under visse forudsætningerfortsat vil være muligt at udøve transmissions-, produktions- og handelsaktiviteter indenfor densamme koncern. Denne option, også kaldet ITO (Independent Transmission Operator), er under-lagt en række krav, for eksempel tiltag for at sikre ITO’ens uafhængighed i driften og ved udbyg-ning af transmissionssystemet. Desuden bliver ITO’en genstand for et forstærket tilsyn fra de nati-onale tilsynsmyndigheder.Den 23. marts 2009 opnåede det tjekkiske formandskab og Kommissionen enighed med Parlamen-tets forhandlere om 3. liberaliseringspakke. I forhandlingerne med Parlamentet har spørgsmåletvedrørende ejermæssig adskillelse på elområdet været et af de vigtigste emner. Det lykkedes dogikke Parlamentet at komme igennem med radikale ændringer på dette felt i forhold til det, der tid-ligere er aftalt i Energiministerrådet. Til gengæld kom Parlamentet igennem med regler,der styrker det fælles EU-tilsynsagentur,somskal sikre, at handlen med el og gas over grænsernefungerer, og regler, der giver de nationale tilsynsmyndigheder større opgaver og beføjelser. Samti-dig sker der en generel styrkelse af forbrugernes rettigheder. Endelig bliver det et krav, at 80 pct.af de forbrugere, hvor det er samfundsøkonomisk rentabelt, i 2020 skal have intelligente elmålereinstalleret.Parlamentet vedtog 3. liberaliseringspakke maj 2009. Derefter vedtog ministerrådet pakken ultimojuni 2009.Lovforslag L 3 om regulering af forsyningspligtselskaberRegeringen fremsatte den 9. oktober 2008 et lovforslag om sikring af forbrugerhensyn i el- ognaturgasforsyningen. Lovforslaget blev vedtaget enstemmigt af Folketinget den 7. maj 2009.Lov nr. 386 af 20. maj 2009 om ændring af lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning (Sik-ring af forbrugerhensyn i el- og naturgasforsyningen) sikrer forbrugerne mod utilsigtede prisstig-ninger, fordi reglerne er blevet klarere. Desuden får virksomheder, der har en høj forrentning, be-skåret deres indtægtsrammer. Det betyder, at forbrugerpriserne vil blive sat ned i de pågældendeselskaber.Samtidig sikrer den nye lov, at virksomhedernes har klarhed om deres vilkår i forbindelse mednyinvesteringer, f.eks. kabellægning af luftledningsnettet. Virksomhederne er sikret dækning afderes meromkostninger ved kabellægningen.På baggrund af den nye lov vil Energistyrelsen snarest revidere indtægtsrammebekendtgørelsenfor elnetvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder, bekendtgørelse nr. 1520 af 23.december 2004.Analyse af tarifstrukturenEt tværministerielt tarifudvalg afsluttede marts 2009 en analyse af, hvorvidt man gennem ændrin-ger af tarifstrukturen kan skabe incitamenter til at reducere energiforbruget i el-, naturgas- og var-meforsyningen. Analysen viser, at det er muligt at opnå energibesparelser ved at erstatte faste ta-riffer med fuld variabel tarifering. Besparelseseffekten er dog meget usikker, og den overskyggesaf en række negative konsekvenser. Tarifomlægninger vil således samlet set ikke være et egnetredskab til at opnå energibesparelser.Tarifomlægninger vil blandt andet medføre et betydeligt samfundsøkonomisk forvridningstab,2

fordi det bryder med princippet om omkostningsægthed, som hidtil har været gældende i pris- ogleveringsbestemmelserne i elforsyningsloven og varmeforsyningsloven. Tarifomlægninger vildesuden ændre byrdefordelingen mellem kunderne, således at den samlede årsregning typisk fal-der for husholdningerne, mens erhvervslivet vil opleve stigende regninger.De negative konsekvenser er særligt vidtgående for fjernvarmeværkerne, hvor de faste tariffer idag gennemsnitligt udgør 1/3 af den samlede fjernvarmepris. Visse fjernvarmeværkers eksistensvil endvidere kunne blive truet ved omlægning til fuld variabel tarifering. Da en velfungerendefjernvarmesektor er et vigtigt grundlag for en fremadrettet grøn energipolitik, er det et afgørendeproblem ved en obligatorisk omlægning til fuld variabel tarifering.Intelligente elmålereI overensstemmelse med den energipolitiske aftale af 21. februar 2008 fremlagde regeringen i ef-teråret 2008 et oplæg, hvori der redegjordes for ”intelligent elforbrug” og forudsætningerne fordets realisering og teknologiske stade. Det blev vurderet, at det ikke var begrundet at gennemføreen fuld udrulning af det intelligente elforbrug til også at omfatte husholdningsforbrugere, men forstørre forbrug og afgrænsede forbrugssegmenter kunne det være samfundsøkonomisk rentabelt.Der blev stillet forslag om initiativer og tiltag samt peget på fremtidsperspektiverne for det intelli-gente elforbrug. Oplægget blev ultimo 2008 drøftet i forligskredsen bag den energipolitiske aftaleaf 21. februar 2008.I forligskredsen var der enighed om hovedkonklusionerne, og det blev besluttet at igangsætte 3arbejdsgrupper, der skal undersøge og forbedre mulighederne for at udbrede det intelligente elfor-brug. En arbejdsgruppe der vurderer mulighederne for at sænke grænsen for, hvem der skal time-måles og omfattes af intelligent kommunikation, herunder om der er særlige forbrugssegmenter,der er mere favorable end andre. En anden arbejdsgruppe der vurderer behovet for målerstandarderog kommer med forslag herom. En tredje der vurderer, om der er barrierer i markedet for, at el-handelsselskaberne kan udvikle salgsprodukter, der understøtter det intelligente elforbrug. Ar-bejdsgrupperne afrapporterede ultimo juni 2009.Den nuværende forsknings- og udviklingsaktivitet på området forsættes. Fokus vil blive lagt påudvikling og afprøvning af moderne kommunikationsudstyr til opsamling af information samt au-tomatisk styring og optimering af enkelte enheder, herunder igangsætte demonstrationsprojekter,der også kan klarlægge omfanget af energibesparelser. Endvidere vil der blive fokuseret på projek-ter, som vil bidrage til at bestemme og udvikle potentialet for fleksibelt elforbrug i forskellige for-brugersegmenter og sikre elsystemets stabilitet og drift, herunder i særdeleshed indpasning af elbi-ler i systemet. Aktiviteterne skal ses i sammenhæng med de igangværende energibesparelsesinitia-tiver.Effektivisering af håndteringen af måledata i elmarkedetEn arbejdsgruppe under Energistyrelsen har undersøgt mulighederne for at erstatte den nuværendemetode til at håndtere måledata i elmarkedet med en metode, der fremmer og effektiviserer kon-kurrencen i elmarkedet. Arbejdsgruppen har haft repræsentanter fra Energitilsynet, Dansk Energi,Foreningen af Slutbrugere af Energi, Energinet.dk og Energistyrelsen.Alle i arbejdsgruppen, bortset fra Dansk Energi, har fundet, at en datahub vil medvirke til at sikreen effektiv udveksling og adgang til afregningsmåledata samt forbedre administrationen af flyt-ninger og leverandørskift. Det samme flertal i arbejdsgruppen konkluderer, at en datahub vil med-3

virke til at forbedre og effektivisere konkurrencen i elmarkedet, ligesom det vil blive nemmere fornye elleverandører at komme ind på og være aktive i markedet.En datahub vil i det hele taget i langt højere grad kunne stå mål med de udfordringer, markedetstår over for i de kommende år, hvor dataflowet stiger markant, når registrering af timeværdierudbredes til også at omfatte mindre kunder (intelligent elforbrug). En datahub-model vil også væreen nødvendig forudsætning for, at visionen om et fælles nordisk detailmarked kan realiseres.Arbejdsgruppen har derfor anbefalet, at der igangsættes et arbejde med henblik på at få etablereten datahub.Klima- og energiministeren har - i overensstemmelse med arbejdsgruppens anbefalinger - over-draget Energinet.dk ansvaret for at etablere en datahub med inddragelse af relevante interessenter.Opgaven ligger i naturlig forlængelse af Energinet.dk´s ansvarsområde. Dette forudsætter dog enlovændring, som klima- og energiministeren vil fremsætte i den kommende folketingssamling.Undersøgelse af kapitalforholdene i elsektorenDansk Energi har i forbindelse med forberedelsen af Lov nr. 386 af 20. maj 2009 om ændring aflov om elforsyning og lov om naturgasforsyning (Sikring af forbrugerhensyn i el- og naturgasfor-syningen) givet udtryk for, at finanskrisen og den generelle økonomiske udvikling vil kunne bety-de, at der kan være problemer med at finansiere de kommende års kabellægning.Eftersom netselskaberne varetager betydningsfulde samfundsfunktioner, er det derfor vigtigt, ataktørerne er i stand til at løfte opgaverne. Klima- og energiministeren har fundet det nødvendigt atkende udviklingen i kapitalforholdene siden 2004, hvor virksomhederne fik frigivet den tidligerebundne kapital. Ministeren har derfor bedt Energistyrelsen om at gennemføre en analyse af kapi-talforholdene i branchen.Analysen er under forberedelse og vil blive igangsat snarest.Gasproduktion, -forbrug og -eksport i Danmark i 2008Den danske naturgasproduktion var i 2008 på 8,9 mia. Nm3eksklusiv forbrug offshore, og dermed10 % større end naturgasproduktionen i 2007. Eksporten af naturgas steg i 2008 med 22,1 % somfølge af stor eksport til Tyskland. Det indenlandske naturgasforbrug steg i 2008 med 1 % til 4,3mia. Nm3. Det samlede gassalg fra felterne i Nordsøen steg fra 2007 til 2008 med 11 %, som følgeaf den øgede gaseksport.Elproduktion, -import og -eksport i Danmark i 2008Der blev i 2008 netto produceret 34.736 GWh i Danmark, hvilket er 7,1 % mindre end i 2007.Nettoimporten af el i 2008 var på 1454 GWh mod en nettoeksport af el i 2007 på 950GWh. Årsagen til den reducerede danske elproduktion og øget import af el i 2008, er primært stør-re produktion af el på de svenske og norske vandkraftværker på grund af betydelig tilførsel af vandtil vandkraftmagasinerne.Infrastruktur og forsyningssikkerhedStrategi for langsigtet forsyningssikkerhed og uafhængighed af fossile brændslerI henhold til regeringsgrundlaget vil der blive udarbejdet forslag til strategi for en langsigtet forsy-ningssikkerhed på energiområdet inden udgangen af 2009.4

Den langsigtede strategi for forsyningssikkerheden skal bidrage til opfyldelse af de langsigtedeglobale klimamålsætninger. Strategien vil omhandle de forskellige aspekter af forsyningssikkerhedpå energiområdet og definere et niveau for sikkerhed for, at der vil være tilstrækkelig energi tilrådighed til at dække behovet for energitjenester i det danske samfund.Første fase bliver udarbejdelsen af en redegørelse for og analyse af problemstillinger vedrørendeforsyningssikkerhed, indeholdende bl.a. et katalog over både nye og allerede iværksatte initiativeri perioden frem mod 2020. Forsyningssikkerhedsstrategiens anden fase vil være udarbejdelse af enhandlingsplan, som regeringen forventer at fremlægge for Folketingets Energipolitiske Udvalgultimo 2010/primo 2011.Arbejdet med handlingsplanen for forsyningssikkerhed vil blive koordineret med udarbejdelsen afen national VE-handlingsplan, oplægget til og forhandlingerne om en ny energiaftale for periodenefter 2011 og Klimakommissionens rapport.Prisområder i NordenDer forekommer lejlighedsvis flaskehalse i eltransmissionssystemet i Norden. Flaskehalsene med-fører, at der ikke er ledig kapacitet i nettet til overførsel af den ønskede el, hvorfor der kan opståforskellige elpriser på spotmarkedet for de syv prisområder, Norden er opdelt i. Sverige og Finlander hver et prisområde, mens Danmark er opdelt i to prisområder (ét øst og ét vest for Storebælt) ogNorge i 3. Flaskehalsene håndteres i dag nationalt, og alle nordiske lande reducerer lejlighedsvisoverføringskapaciteten administrativt ved landegrænserne, hvilket påvirker prisdannelsen og mar-kedets effektivitet. Løsning af flaskehalsproblemerne anses således for at være et af de væsentlig-ste aspekter vedrørende yderligere harmonisering af det nordiske elmarked.På mødet i Nordisk Ministerråd i Umeå den 29–30. september 2008 enedes de nordiske energimi-nistre da også om, at de nationale systemansvarlige virksomheders netplanlægning skal forstærkes.De systemansvarlige virksomheder blev desuden bedt om med sigte på 2010 at påbegynde en pro-ces om opdeling af det nordiske børsområde i yderligere bud- eller prisområder. Det vil i praksissige, at Sverige og Finland opdeles i to eller flere områder, ligesom der kan blive tale om prisom-råder, der går på tværs af landegrænser.Negative elpriserFra 1. oktober 2009 indfører den nordiske elbørs Nord Pool Spot muligheden for negative elpriser.De negative elpriser vil optræde de relativt få timer om året, hvor elproduktionen overstiger efter-spørgslen. Muligheden for negative elpriser vil forbedre markedets funktion og give en mere om-kostningseffektiv tilpasning til større mængder af vindenergi.I dag tillader Nordpool ikke priser under 0 kr. For visse værker kan det betale sig at fortsætte medat producere til en pris på 0 kr., selvom det samfundsøkonomisk er mere hensigtsmæssigt at stoppeproduktionen. Den overskydende produktion kan til tider være af et omfang, der udfordrer forsy-ningssikkerheden. Med stigende andel af vindkraft kan der være behov for at gennemføre tiltag forat begrænse perioderne med kritisk eloverløb.I Tyskland er der allerede mulighed for negative priser. Det fremskynder behovet for at gøre detsamme på det nordiske elmarked. Alternativt kan der opstå uhensigtsmæssige spekulationsmulig-5

heder ved handel med strøm over grænsen. Det kan potentielt føre til en forøgelse af problemetmed kritisk eloverløb i Danmark.Vindmølleejere kan undgå at afsætte strøm til en negativ pris ved at indgå langsigtede kontraktermed kommercielle aktører om afsætning af produktionen til fast pris, eller ved at installere afbry-dere, der afbryder produktionen i perioder med negative priser.Nye retningslinjer for udbygning og kabellægning af eltransmissionsnettet.I november 2008 tilsluttede partierne bag energiaftalen fra februar 2008 sig nye retningslinjer foreltransmissionsnettet. Retningslinjerne er et resultat af et analysearbejde forestået af elinfrastruktu-rudvalget.1. Tre 400 kV-luftledninger i Jylland forstærkes.2. Alle andre nye eltransmissionsforbindelser etableres som kabler i jorden – uanset spæn-dingsniveau.3. Det eksisterende 132 og 150 kV-net kabellægges i henhold til en sammenhængende plan.4. Der sker en ’forskønnelse’ på udvalgte strækninger i 400 kV-nettet.

Energinet.dk påbegyndte på baggrund heraf arbejdet med en kabelhandlingsplan og en forskønnel-sesplan, som begge blev offentliggjort den 27. april 2009.Status for konkrete transmissionsprojekterStorebæltsforbindelsen blev godkendt efter lov om Energinet.dk af Transport- og Energiministerietden 2. april 2007 med henblik på idriftsættelse i 2010. Arbejdet skrider planmæssigt frem, ogidriftsættelse påregnes ultimo 2010.Energinet.dk indgik i 2007 en principaftale med norske Stattnet om udbygning af elforbindelsenmellem Jylland og Norge med en fjerde forbindelse. En konkret ansøgning om tilladelse til at etab-lere den er indsendt til Klima- og Energiministeriet september 2008. Forbindelsen ventes tidligst atkunne tages i drift i 2015. Projektet skal ses i sammenhæng med udvidelsen af transmissionsfor-bindelsen mellem Jylland og Tyskland.Nettilslutning af havmølleparkerEnerginet.dk arbejder på tilslutning af den kommende havvindmøllepark Horns Rev 2. Tidsplanener overholdt, og anlægget idriftsat den 1. maj 2009. Vedrørende Rødsand 2 er der indgået kontraktom de store komponenter – søkabel og transformerplatform.Den 25. august 2008 besluttede partierne bag energiaftalen fra februar 2008 at udbyde 400 MWhavmøller ved Anholt i Kattegat. Energinet.dk har i oktober 2008 fået pålæg fra klima- og energi-ministeren om at tilslutte parken. Energinet.dk har undersøgt forskellige tekniske løsninger. Megetpeger på, at det bliver et 220 kV-kabel. Energistyrelsen og Energinet.dk har desuden i sidste halv-del af 2008 og første kvartal af 2009 arbejdet tæt sammen om udbudsmaterialet. Det fremgår afden politiske aftale, at møllerne skal sættes i drift i 2012.Biogas ind i gasnettetI medhør af aftale om Grøn Vækst af 16. juni 2009 mellem regeringen og Dansk Folkeparti er detbesluttet, at der skal etableres en tilskudsordning, således at der opnås tilskudsmæssig ligestilling6

mellem biogas, der anvendes til kraftvarme, og biogas, der leveres til gasnettet. Det mest omkost-ningseffektive er, at bruge biogassen direkte til kraftvarme, hvor dette er muligt. Når der ikke ermulighed for afsætning til kraftvarme, skal gasnettet tages i brug til biogas. Energistyrelsen sam-arbejder med Energinet.dk og gasselskaberne med henblik på at afklare de faglige spørgsmål idenne forbindelse. Afklaringen skal blandt andet belyse, om biogassen skal tilpasses den gaskvali-tet, der i dag dominerer i gasforsyningen (dvs. den danske naturgas), hvilket kræver ”opgradering”af biogassen, eller om dele af nettet skal omstilles svarende til biogassens sammensætning, hvoref-ter back-up forsyningen med naturgas tilpasses ved ”nedgradering.Skanled-projektetDet statsejede norske selskab Gassco, som driver den norske offshore gasinfrastruktur, har i sam-arbejde med en række energiselskaber og lokale myndigheder udarbejdet et projekt for etableringaf en offshore gasledning fra gasprocesanlægget Kårstø ved Haugesund til industriområdet Gren-land på den norske østkyst, og derfra videre til Sverige og Danmark via Kattegat. Det var forudsat,at gassen fra ilandføringen i Nordjylland skulle føres videre til Energinet.dk’s naturgaslager vedLille Torup, ved at Energinet.dk etablerer en ny transmissionsledning.Energinet.dk har deltaget i projektet med en ejerandel på 10 %. Selskabets engagement er begrun-det i ønsket om at styrke forsyningssikkerheden på længere sigt i takt med det forventede fald iden danske egenproduktion og skabelsen af et velfungerende konkurrencemarked for naturgas.Herudover ville Skanled-projektet kunne danne grundlag for polsk import af norsk gas via BalticPipe, som var planlagt anlagt fra Avedøre-værket via Østersøen til Polen. Skanled-projektet villesåledes indebære en spredning i energiforsyningen og etablering af en ny transportrute for naturgastil EU.I april måned 2009 meddelte operatøren af den norske gasinfrastruktur, Gassco, imidlertid, atpartnerskabet bag Skanled-projektet har besluttet at indstille projektet på grund af den kommerci-elle risiko og usikkerheden om efterspørgsel efter gas. Hermed er også grundlaget for etablering afBaltic Pipe bortfaldet, og projektet er derfor indstillet. De relaterede udvidelser af det danskegastransmissionssystem for at sikre transportkapacitet til dansk import og transit af norsk gas tilSverige og Polen er ligeledes indstillet.Energinet.dk arbejder nu på blandt andet at udvide kapaciteten mod Tyskland, og samarbejderfortsat med den svenske og norske systemansvarlige virksomhed med henblik på, at sikre forsy-ningssikkerheden på lang sigt.Energinet.dk’s Open SeasonEnerginet.dk igangsatte i januar 2009 en såkaldt Open Season procedure med henblik på at få fast-lagt de kommercielle gasselskabers behov og ønsker for transport af naturgas gennem det danskesystem. Formålet er at opnå bindende aftaler med selskaber for transport af gas gennem transmis-sionsnettet med henblik på kontraktuelt at sikre en tilstrækkelig kapacitetsudnyttelse i forbindelsemed Energinet.dk’s investeringer i ny infrastruktur, herunder for adgang til gas fra enten Tysklandeller Norge.Første fase af Open Season, som omfatter uforpligtende bud, blev afsluttet den 30. april 2009, hvorEnerginet.dk modtog 7 bud på transportkapacitet. Baseret på de første uforpligtende bud på 10 årlange transportkontrakter har markedsaktørerne sendt et klart ønske om en udvidelse af gasin-7

frastrukturen mod Tyskland. Investeringsomfanget ligger mellem 0,5 mia. kr. og 1,8 mia. kr., ogvil kunne fastlægges mere præcist, når resultatet af 2. fase af Open Season foreligger.I juli/august 2009 vil budgiverne blive informeret om resultatet af første fase med henblik påiværksættelse af Open Season’s 2. fase. Fase 2 forventes afsluttet i 2. halvdel af 2009 med modta-gelse af bindende bud i september 2009. Kontrakter forventes indgået inden udgangen af året, ogvil danne grundlag for Energinet.dk’s endelige investeringsbeslutning.Energistyrelsens produktionsprognose for gasproduktionen i Nordsøen tilsiger, at der kan væretilstrækkelige gasmængder frem til 2015-16, såfremt det samlede danske og svenske gasmarkedikke stiger og at eksporten til Tyskland og Holland helt bortfalder. Markedsaktører har imidlertidgivet udtryk for et ønske om mulighed for leverancer fra Tyskland allerede fra omkring 2012/13.En forstærkning af forbindelsen fra Tyskland kræver investeringer i en ny kompressorstation vedden dansk/tyske grænse (Ellund) samt dublering af ledningen fra Ellund til Egtved. Hertil kom-mer, at muligheden for import af tilstrækkelige gasmængder kræver forstærkning af DEUDAN-ledningen i Nordtyskland. DEUDAN-ledningen ejes af det hollandske selskab Gasunie, det tyskeselskab E.ON. og DONG Energy. Det forventes, at udbygningen i Nordtyskland i perioden 2012-15 vil afhænge af Gasunie’s igangværende Open Season proces.Da markedsaktørerne overvejende efterspørger kapacitet i Ellund fra 2012/2013, har Energinet.dkvalgt at igangsætte VVM for en forstærkning af forbindelsen fra Ellund til Egtved.Gaskonflikten mellem Ukraine og RuslandDen 7. januar 2009 blev leverancerne af gas fra Rusland til Europa via Ukraine afbrudt. Stridenmellem Ukraine og Rusland vedrørte uenighed om pris og leveringsvilkår samt uenighed om stør-relsen af Ukraines gæld til Rusland for tidligere gasleverancer, og hvornår betaling herfor skal ske.Omkring 80 % af den russiske eksport af gas til EU sker via Ukraine, hvorfor afbrydelsen af gas-forsyningen havde alvorlige følger for gasforsyningen i især østeuropæiske lande. De mest berørtelande var Bulgarien, Slovakiet, Polen og Ungarn på grund af stor afhængighed af russisk gas ogutilstrækkelig fysisk mulighed for at få tilført gas fra Vesteuropa.Omkring 60 % af EU’s gasforbrug dækkes ved import, hvoraf godt 40 % kommer fra Rusland.Ukraine er det største transitland for russisk gas til Europa, idet mere end 100 mia. m3naturgasårligt transporteres via Ukraine. Afbrydelsen af forsyningerne fra Ukraine viste, at Europa er sår-bar over for svigt i forsyningerne fra Rusland.Etableringen af Nordstream i Østersøen omfatter anlæg af en 1200 km. lang gasledning i to paral-lelle rør på bunden af Østersøen fra Vyborg i Rusland til Greifswald i Tyskland. Ledningerne for-ventes taget i brug i henholdsvis 2011 og 2012 med en samlet kapacitet på ca. 55 mia. m3gas år-ligt. Dette svarer til ca. 11 % af EU’s forbrug af gas i 2011, hvorfor Nordstream vil mindske EU’safhængighed af gastransport via Ukraine.Europa forventes i årene fremover at få en større og større afhængig af gasleverancer fra Rusland.Dette skyldes et forventet fald i EU’s egenproduktion samtidig med, at gasforbruget forventes atstige med 20-25 % i perioden 2005 til 2030. Norges eksport af gas til Europa har været stigende,men forventes ikke at kunne dække EU’s øgede importbehov.8

Europa-Kommissionens 2. Strategiske Redegørelse (SER-2)Europa-Kommissionen offentliggjorde i november 2008 den 2. strategiske energiredegørelse. Den1. strategiske energiredegørelse sigtede mod en ændring af Europas energiforsyning ved vedtagel-sen af klima- og energipakken. Den 2. strategiske energiredegørelse følger op på den 1. strategiskeenergiredegørelse ved især at fokusere på energisikkerhed. På kort og mellemlangt sigt er EU fort-sat sårbar over for afbrydelser i energiforsyningen på grund af en fortsat stor afhængig af import affossile brændsler. De centrale elementer i redegørelsen erEnergiinfrastruktur og diversificering af energiforsyningenEksterne energirelationerForbedrede olie- og gaslagre samt mekanismer til krisehåndteringEnergieffektivitetBedre udnyttelse af EU’s egne energiressourcer

I forbindelse med diversificering af energiforsyningen lægger Kommissionen vægt på etablering afnye gasforsyningsruter og lancering af en LNG handlingsplan i 2009, udbygning af gaslagerkapa-citet samt integrering af Baltikum og Polen i det europæiske el- og gasmarked.På Kommissionens initiativ er der i foråret 2009 udarbejdet en Baltic Interconnection Plan for in-tegration af el- og gasmarkederne i regionen. I forbindelse med Det Europæiske Råds møde i juni2009 underskrev regeringerne en hensigtserklæring (Memorandum of Understanding), hvori lan-dene bekræfter behovet for udvikling af både el- og gasinfrastrukturen med henblik på integrationaf energimarkederne.Med henblik på at styrke gasforsyningssikkerheden i Europa og en højere grad af solidaritet mel-lem medlemslandene vil Kommissionen i juli 2009 fremsætte forslag til revision af det gældendegasforsyningssikkerhedsdirektiv eller alternativt fremsætte forslag til en forordning for gasforsy-ningssikkerhed.EU’s økonomiske genopretningsplanDet Europæiske Råd godkendte i marts 2009 en europæisk økonomisk genopretningsplan. Der erafsat 3,98 mia. euro til en række energiprojekter. Heraf vil 2,37 mia. euro gå til el- og gasin-frastrukturprojekter, 565 mio. euro til offshore vindenergiprojekter og 1,05 mia. euro til CCS-projekter.På listen optræder tre projekter med dansk interesse. Det drejer sig om Skanled (150 mio. EUR),Kriegers Flak (150 mio. EUR) og North Sea Grid (165 mio. EUR). Selvom Skanled-projektet erindstillet, er Europa-Kommissionen positivt indstillet overfor, at Energinet.dk vil kunne ansøgeom støtte til forstærkning af transmissionsnettet fra den dansk-tyske grænse.Beredskab på energiområdet.Energiområdet er en central del af samfundets kritiske infrastruktur. Der er derfor et beredskab forhåndtering af krisesituationer. Beredskabsarbejdet er koncentreret om el-, naturgas- og oliesekto-rerne.Elsektorens beredskab blev i 2007-08 undersøgt af Rigsrevisionen, som i oktober 2008 offentlig-gjorde en beretning om elberedskabet i Danmark og Norden. Rigsrevisionen vurderer, at det sam-lede elberedskab generelt er tilfredsstillende. Der er dog mulighed for forbedringer inden for det9

Klima- og energiministeren afgav den 17. december 2008 svar på Rigsrevisionens beretning:Det lokale elberedskab.Energistyrelsen vil udarbejde en vejledning om valg og vedligeholdel-se af nødstrømsanlæg.Det nationale elberedskab.Rigsrevisionens anbefalinger om Energistyrelsens tilsyn medEnerginet.dk vil indgå i tilsynsarbejdet i 2009. Energinet.dk vil blive anmodet om at undersøgemulighederne for at inddrage relevante omkostningsforhold i tilsynet med virksomhedernesberedskab. Energinet.dk har meddelt, at de vil medvirke til at udvikle en opgørelsesmetode.Ministeren har efterfølgende fået oplyst, at det næppe praktisk og omkostningsmæssigt er mu-ligt at søge at adskille foranstaltninger, der foretages med henblik på den daglige drift, forsy-ningssikkerhed og beredskab, således at udbyttet af udarbejdelsen af en sådan opgørelse ikkevil stå i et rimeligt forhold til omkostningerne forbundet hermed. Ministeren vil på den bag-grund anmode sine embedsmænd om at drøfte spørgsmålet nærmere med Rigsrevisionen.Det nordiske samarbejde om elberedskab.Ministeren er enig i behovet for at styrke det nordi-ske beredskabssamarbejde, især om reparationsberedskab og beredskabsplanlægning, og vilrejse problemstillingen i Nordisk Råd og arbejde med den i Nordisk Beredskabsforum (Nord-BER). Ministeren vil endvidere overveje mulighederne for en tydeligere forankring af det nor-diske beredskabssamarbejde hos de involverede danske parter.EU-direktiv om beskyttelse af europæisk kritisk infrastrukturDet Europæiske Råd vedtog i december 2008 et direktiv om identifikation og udpegning af Euro-pæisk Kritisk Infrastruktur og om behovet for at øge dets beskyttelse. Direktivet er et element iEU’s EPCIP-program (European Programme for Critical Infrastructure Protection). Direktivetomfatter i første omgang alene transport- og energiområderne og kan senere udvides til andre kri-tiske sektorer. Inden for energiområdet omfatter direktivet bl.a. el- og naturgassektorerne.Direktivet definerer begrebet europæisk kritisk infrastruktur som infrastruktur, hvis nedbrud vilpåvirke to eller flere medlemsstater væsentligt. Direktivet fastsætter en procedure for udpegning afeuropæisk kritisk infrastruktur og fastsætter minimumskrav til denne infrastruktur i form af enOperator Security Plan og en Security Liaison Officer. Direktivet omfatter alle slags hændelser,dog med fokus på terrorisme.Beskyttelse af kritisk infrastruktur indgår i Danmark som en integreret del af beredskabsarbejdet.EPCIP-direktivet planlægges implementeret som en del heraf.

tydning for den fremtidige elproduktion.Direktivet for fremme af vedvarende energikilder fastlægger et samlet EU-mål på 20 % vedvaren-de energi i 2020, målt som en andel af det endelige energiforbrug plus tabet i transmissions- ogdistributionsnettet. Danmark er forpligtet til at øge sin VE-andel fra 17 % (2005 - tal) til 30 % i2020. Der er endvidere beskrevet en udbygningstakt med vejledende målepunkter for udbygnin-gen frem til 2020, den såkaldte sti. Endvidere er vedtaget et underliggende 10 % VE-mål fortransportsektoren, der forventes opnået ved hjælp af introduktion af elbiler, anvendelse af eltog ogiblanding af biobrændsler i diesel - og benzin. Udover transportmålet er der ikke stillet yderligerekrav til, hvor stor andel VE der skal være i de enkelte sektorer, det vil sige elsektoren, opvarm-ningssektoren og transportsektoren, men det er givet, at VE-andelen af el-produktionen skal væ-sentligt højere op end den nuværende.Målene skal opfyldes ved brug af nationale virkemidler, evt. kombineret med samarbejde medandre lande om fælles målopfyldelse og/eller koordineret anvendelse af virkemidler. Medlemslan-dene skal inden d. 30. juni 2010 indsende en national VE-handlingsplan til Kommissionen, ogherefter skal der hvert andet år indsendes statusrapporter for VE-udbygningen. Handlingsplanenskal bl.a. redegøre for, på hvilken måde VE-udbygningen forventes at foregå, samt hvilke virke-midler, der planlægges anvendt.Tilskud til elproduktionMed energiaftalen fra februar 2008 blev det aftalt at forbedre økonomien for vedvarende energibl.a. ved et forbedret pristillæg for elproduktion på nye vindmøller, forbedret elafregningspris foralle biogasanlæg samt øget pristillæg til centrale kraftværkers biomasseanvendelse ud over bio-masseaftalen. Ændringerne er i foråret 2009 blevet godkendt af EU-Kommissionen og trådte ikraft den 1. juni 2009.Udbygning med havvindmøllerSom led i den energipolitiske aftale af 29. marts 2004 indgik regeringen aftale om opførelse af tonye havvindmølleparker på hver 200 MW ved henholdsvis Horns Rev (Horn Rev II) og Rødsand(Rødsand II). Horns Rev II ventes i drift i 2009 som planlagt. Den første mølle blev nettilsluttet iapril 2009. Rødsand II blev genudbudt i 2008, og E.ON Sverige AB fik maj 2008 koncession til atbygge Rødsand II. Rødsand II kan bygges efter den oprindelige tidsplan for projektet og forventesidriftsat i 2010.Som led i den energipolitiske aftale af 21. februar 2008 indgik regeringen aftale om opførelse afyderligere 400 MW havvind. I august 2008 blev det besluttet, at de 400 MW skulle udby-des ved Djursland-Anholt. Energistyrelsen har justeret den kendte udbudsform til dette projekt.Den nye udbudsform søger på baggrund af de indhøstede erfaringer at mindske byderens forret-ningsmæssige risiko yderligere og dermed opnå lavere priser for elforbrugerne. Energinet.dk udar-bejder VVM redegørelsen for et muligt projekt på området. Udbuddet afsluttes i foråret 2010, hvorder findes en vinder af koncessionen.Statslige arealer og forsøgsmøller på landScreeningen af statsligt ejede arealer med henblik på at finde nye egnede arealer til opstilling afvindmøller har ført til, at der p.t. er 4 arealer, som vil kunne indgå i kommunernes planlægning foropstilling af vindmøller med en højde op til 150 meter, med henblik på efterfølgende at blive ud-budt til opstilling af vindmøller på arealet. Det drejer sig om et areal på ca. 32 ha. i Østerild Klit-11

plantage i Thisted Kommune, et areal på ca. 175 ha. ved Statsfængslet ved Sdr. Omme i BillundKommune, et areal på ca. 25 ha. ved Pension Lyng i Herning Kommune og et areal på ca. 55 ha.ved Statsfængslet Renbæk i Tønder Kommune. Der iværksættes en udbudsprocedure for dissearealer. Udbuddet vedrører retten til opstilling af vindmøller på arealet, og arealerne planlæggesudbudt til opstilling af almindelige produktionsmøller.På baggrund af regeringsgrundlaget har regeringen i februar 2009 nedsat en tværministeriel ar-bejdsgruppe med Miljøministeriet som formand, hvis opgave er at screene statslige arealer medhenblik på at bidrage yderligere til opsætning af kommercielle vindmøller, at bidrage til kommu-nernes planlægning af mindst 350 MW i forbindelse med skrotningsordningen samt at bidrage tilat etablere forsøgsområder for prototyper af nye møller og 0-serie møller op til 250 meters højde.Med hensyn til screening af statslige arealer til opstilling af forsøgsmøller har der bl.a. været af-holdt et møde med industrien med henblik på at vurdere industriens behov og få identificeret sær-lige krav til forsøgsmøller, herunder vindressourcer. Screeningsprocessen skal resultere i angivelseaf konkrete forslag, som skal indgå i regeringens beslutningsgrundlag for udbygning af vindmøllerpå statslige arealer.Status for kommunernes planlægning for vindmøller under skrotningsordningen, samt for 75MW i hvert af årene 2010 og 2011Miljøministeriet har anmodet kommunerne om hver anden måned i 2008 om at opdatere de oplys-ninger om de 51 udvalgte områder, som indgår i statusopgørelsen. Opgørelserne er blevet over-sendt til Folketingets Miljøpolitiske Udvalg og Folketingets Energipolitiske Udvalg, og forligspar-tierne er blevet inviteret til et orienterende møde med miljøministeren i forbindelse med oversen-delsen.Statusopgørelsen viser, at kommunernes målsætning om planlægningen af 350 MW ved udgangenaf 2008 ikke er opfyldt, og miljøministeren har derfor holdt møde med forligskredsen og efterføl-gende et møde med KL for at drøfte muligheden for at fremme planlægningen yderligere.Miljøministeriet har som en del af aftalen med KL etableret et Vindmøllesekretariat, som i en toårs periode har til opgave at give kommunerne teknisk og planlægningsmæssig bistand.Med hensyn til planlægning (reservation af arealer) for 75 MW i hvert af årene 2010 og 2011 erkommunerne godt i gang med at planlægge for vindmøller i de kommende kommuneplaner. KLhar oplyst, at kommunerne forventer, at der vil blive vedtaget kommuneplaner med reservation afarealer for opstilling af vindmøller på op imod 900 MW . Såfremt denne opstilling bliver gennem-ført inden 2011 vil det være betydeligt mere end påkrævet.F.eks. har Lemvig kommune allerede vedtaget en temaplan for vindmøller, som forøger det samletMW i kommunen med ca. 85 MW. Ligeledes er Ringkøbing-Skjern kommune i gang med en te-maplan for vindmøller. I planen ligger der p.t. en forøgelse af vindmøllekapaciteten i kommunenmed ca. 360 MW.BølgekraftI 2008 er der sket en opskalering af danske bølgekraft anlæg, idet fire nye bølgekraftanlæg fik til-ladelse til at udlægge og teste deres teknologier i de danske farvande. I alt testes fem forskelligedanske teknologier på seks forskellige demonstrationsprojekter, det ene som kombination af bøl-12

ge- og vindkraft. Anlæggene ligger ved Hastholm, Venø bugt og Nissum bredning i Nordjylland,samt ved Vindeby på Lolland.Hidtil har produktion af elektricitet til nettet været minimal, men to af anlæggende har nu søgtelproduktionstilladelse med henblik på en egentlig produktion til nettet fra medio 2009.AffaldMed Lov nr. 505 af 17. juni 2008 om ændring af lov om elforsyning (Øget udbredelse af vedva-rende energi m.v.) blev det besluttet, at hvile-i-sig-selv reguleringen ophæves for kraftværker, somafbrænder affald. Pt. foregår der i DONGs regi forsøg med medforbrænding på Esbjergværketsblok 3. DONG A/S har indgivet ansøgning om godkendelse af affaldsgrundlaget på i alt 5 værkertil Energistyrelsen. Der foreligger i skrivende stund ikke en afgørelse i sagen, men der er tale ombetydelige mængder affald.Der er endvidere iværksat et tværministerielt arbejde om den fremtidige organisering af affalds-sektoren med det formål at skabe en mere effektiv sektor, som samtidig sikrer en hensigtsmæssigkapacitetstilpasning, herunder hensigtsmæssige placeringer af ny forbrændingskapacitet, samthåndtering af eventuelle import/eksport relaterede problemstillinger. I arbejdet vil også indgå envurdering af, hvordan affald allokeres til affaldsforbrændingsanlæg og medforbrænding på bl.a.kraftværker. Ligeledes skal det forventede bidrag til opfyldelse af klima/energipolitiske mål opgø-res.Kraftværker og biomasse.Forbruget af halm og træ til elproduktion har i perioden 2004-2007 ligget nogenlunde stabilt på16-17 Petajoule (PJ). Med den nye biomassefyrede kraftvarmeenhed på Fynsværket, som går idrift i år, forventes dette at stige lidt, således at der er etableret en samlet kapacitet på dei biomasseaftalen forudsatte 19,5 PJ i årlig biomasseanvendelse. Til sammenligning lå biomasse-forbruget til el i 1990 på 1 PJ.Som opfølgning på den politiske aftale af 21. februar 2008 mellem regeringen, Dansk Folkepartiog Ny Alliance, blev der i juni 2008 vedtaget Lov nr. 504 af 17. juni 2008 om ændring af lov omelforsyning (øget biomasseanvendelse og frit brændselsvalg på centrale værker). Ifølge loven kanklima- og energiministeren stille vilkår om yderligere biomasseanvendelse ved tilladelse af kulfy-ring på Avedøreværkets blok 2 samt Skærbækværket.Dette er i februar 2009 efterfulgt af Energistyrelsens tilladelse til, at Avedøreværkets blok 2 fyrermed kul. Som vilkår fastsættes, at DONG Energy's biomasseanvendelse øges til mindst 22,7 PJom året. Det svarer til, at der på DONG Energy's værker i alt skal anvendes 500.000 tons biomasseud over den mængde, der følger af kapacitetskravet i biomasseaftalen fra 1993. Der resterer dogfortsat behandling af projektet efter planloven. DONG Energy har ikke ansøgt om tilladelse til atanvende kul på Skærbækværket.Ud over DONG Energys' biomasseanvendelse er der biomasseanvendelse på Vattenfalls anlæg oget antal mindre kraftvarmeværker.

Ny forbedret elpristavleEn arbejdsgruppe bestående af Forbrugerstyrelsen, Energitilsynets sekretariat, Energinet.dk ogEnergistyrelsen analyserede i 2008 elmarkedet med henblik på at komme med forslag til forbed-ring af konkurrencen. Arbejdsgruppen anbefalede blandt andet en forbedring af Elpristavlen, dersikrer forbrugerne adgang til prisoplysninger og viden om diverse elprodukter.Som opfølgning på arbejdsgruppens anbefaling iværksatte Dansk Energi i efteråret 2008 et arbejdemed forbedring af Elpristavlen. En bredt sammensat følgegruppe sikrede kvaliteten og bredden iarbejdet. Den nye version af Elpristavlen er blevet testet for brugervenlighed, og der er indbyggeten løbende kvalitetssikring af oplysningerne, ligesom det er sikret, at alle relevante oplysningerfremgår på en overskuelig måde. Den nye Elpristavle (www.elpristavlen.dk) gik i drift april 2009.Information om frit elleverandørvalgForanlediget af lanceringen af den nye Elpristavle planlægges en informationskampagne om fritelleverandørvalg. Energinet.dk vil i dialog med Energistyrelsen, Forbrugerstyrelsen, branchefor-eningen Dansk Energi udforme og gennemføre informationskampagnen. Informationskampagnenforventes igangsat efteråret 2009 og skal efter planen køre ind i foråret 2010.Klima- og energiguideKlima- og Energiministeriet lancerede maj 2009 en internetbaseret klima- og energiguide medinternetadressenwww.klimaogenergiguiden.dk.Hovedformålet med guiden er at forbedre mulig-hederne for private forbrugere og mindre virksomheder for nemt og ligetil at kunne indhente let-forståelig information om klima og energi. Klima- og energiguiden vil endvidere bidrage til at øgegennemsigtigheden på energimarkederne.

Udviklingen i PSO-omkostninger til miljøvenlig elproduktionStøtten til den miljøvenlige elproduktion gives typisk som et pristillæg, der reguleres i forhold tilmarkedsprisen, således at støtten reduceres, når markedsprisen stiger og omvendt. Overslagsmæs-sigt medfører denne regulering, at en stigning i markedsprisen på 1 øre/kWh giver et fald i PSO-betalingen for forbrugerne på 0,4-0,5 øre/kWh og omvendt. Sammenhængen er dog ikke konstantog afhænger bl.a. af niveauet for markedsprisen for el.Elmarkedsprisen var omkring 18 øre/kWh højere i 2008 end i 2007. Det relativt store fald, der er iPSO-omkostningerne fra 2007 til 2008, jævnfør figur 1, skyldes for en stor dels vedkommendedenne prisstigning. Desuden blev en del produktion af vedvarende energi i 2008 flyttet over påmarkedsvilkår uden tilskud.

Formålene med PSO-omkostningerne er nærmere fastlagt i elforsyningsloven.Støtten til den miljøvenlige elproduktion fremgår af elforsyningslovens §§ 55-59 a. Omkostnin-gerne afhænger derfor alene af de lovbestemte pristillæg, elproduktionen og markedsprisen.Omkostninger til forsyningssikkerhed omfatter sikring af tilstedeværelse af en tilstrækkelig pro-duktionskapacitet i det sammenhængende elforsyningssystem, jf. elforsyningslovens § 27 a, samtdækning af nødvendige meromkostninger i forbindelse med levering af el til elforbrugere tilsluttetet isoleret kollektivt elforsyningsnet, jf. elforsyningslovens § 28 a.Støtte til forskning og udvikling omfatter støtte til miljøundersøgelser i forbindelse med havvind-møllerne på Horns Rev og Rødsand, samt tilskud til forskning, udvikling og demonstration vedrø-rende miljøvenlige elproduktionsteknologier, der administreres af Energinet.dk, og tilskud tilforskning, udvikling og demonstration vedrørende effektiv anvendelse af el, der administreres afbrancheforeningen af danske eldistributionsselskaber Dansk Energi – NET. Begge tilskudsordnin-ger administreres efter regler fastlagt i bekendtgørelser i henhold til elforsyningsloven.

Øvrige forholdKommuners indberetninger om tilknyttede aktiviteter til aktiviteter efter elforsyningslovenMed Lov nr. 503 af 17. juni 2008 om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning,lov om varmeforsyning og lov om Energinet.dk (Kommunale hjemmelsbestemmelser, udnyttelseaf energi på havet m.v.), blev der bl.a. vedtaget præciserende regler i elforsyningsloven vedrøren-de kommuners deltagelse på elforsyningsområdet. Efterfølgende er der udstedt en bekendtgørelse(nr. 1133 af 27. november 2008), der yderligere præciserer kommunernes adgang til at deltage ivirksomhed tilknyttet til elforsyningsvirksomhed.For at få et overblik over kommunernes deltagelse i tilknyttede aktiviteter blev det i Lov nr. 503 af17. juni 2008 fastlagt, at kommunerne inden udgangen af 2008 skulle oplyse klima- og energimi-nisteren herom. Energistyrelsen har sendt indberetningsskemaer ud til samtlige kommuner. 95kommuner har indtil videre svaret, mens der udestår svar fra 3 kommuner. Indtil nu har 23 kom-muner oplyst, at de deltager i tilknyttede aktiviteter, mens 72 oplyser, at de ikke deltager.Energistyrelsen gennemgår indberetningerne med henblik på at sikre, at der alene er tale om akti-viteter indenfor rammerne af elforsyningslovens § 4, stk. 2 og ovennævnte bekendtgørelse.Administration af kommuners indberetning og afgivelse af erklæring efter elforsyningslovens§§ 37 og 37 aKommunerne skal hvert år inden den 1. februar indberette størrelsen af vederlag eller udbetalteudbytter fra el- gas- og varmeforsyningsvirksomheder. Indberetningen dokumenterer, dels om derer modtaget midler, som skal modregnes i bloktilskuddene, dels om optjente midler fra el-, natur-gas- og varmeforsyningsvirksomhed anvendes til andre aktiviteter. Hvis der ikke er modtaget så-danne midler fra forsyningsvirksomhederne, skal kommunerne afgive en erklæring om dette. Sam-tidig skal de afgive erklæring om, at der ikke er anvendt midler fra el-, naturgas- og varmeforsy-ningsvirksomhed til vandforsyning, spildevand eller affaldshåndtering. Indberetningerne skal væreforsynet med en revisorpåtegning, som sikkerhed for at der ikke er fejl i indberetningerne. Energi-16

Statens købepligt til regionale eltransmissionsnet og gasdistributionsnetDen 10. august 2006 traf Transport- og Energiministeriet afgørelse om, at EnergiMidt Net VestA/S i henhold til elforsyningslovens § 35 er forpligtet til at afstå sine ejerandele i Vestjyske Net150 kV A/S til staten, svarende til 16,2 % af selskabets aktiekapital.Ifølge § 35 respekterer staten dog andres forkøbsrettigheder stiftet før den 21. april 2004. I afgø-relsen blev der lagt til grund, at der ikke bestod relevante forkøbsrettigheder stiftet før lovens skæ-ringsdato den 21. april 2004.Den 17. september 2008 modtog Klima- og Energiministeriet ansøgning om at genoptage afgørel-sen fra flere af EnergiMidt Net Vest A/S’ medaktionærer i Vestjyske Net 150 kV A/S. Ansøgernegjorde for første gang forkøbsrettigheder gældende, der bestod før den 21. april 2004.Oplysningen, at der består forkøbsrettigheder fra før den 21. april 2004, er en væsentlig ændring afdet faktiske grundlag for den oprindelige afgørelse. Klima- og Energiministeriet har derfor genop-taget den oprindelige afgørelse og har revurderet sagen.Den 6. januar 2009 har Klima- og Energiministeriet meddelt ansøgerne, at det accepteres, at derbestår forkøbsrettigheder til fordel for EnergiMidt Net Vest A/S’ medaktionærer, og at der i for-hold til EnergiMidt Net Vest A/S’ aktieandel i Vestjyske Net 150 kV A/S ikke foreligger nogenafståelsesforpligtelse til staten, for så vidt medaktionærerne gør deres forkøbsrettigheder gælden-de. Det er blevet oplyst over for Energistyrelsen, at forkøbsrettighederne forventes udøvet.

Tabel 1 PSO-omkostninger i alt, mio. kr.

Tabel 2 PSO-omkostninger til miljøvenlig elproduktion, mio.

kr.

Tabel 3 PSO-omkostninger i øre pr. købt kWh