EPU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 341: Evaluering af forskningsprogrammet i perioden 1998-2008

Indhold1. Indledning............................................................................................................................. 572. Anbefalinger........................................................................................................................3. Resultater af ForskEL-programmet på programniveau..................................... 94. Evalueringsmetode og programteori........................................................................ 135. Kvalitativ analyse på klyngeniveau............................................................................5.1 Sol.....................................................................................................................................5.2 Biomasse .......................................................................................................................5.3 Brændselsceller .........................................................................................................5.4 Styring og regulering ...............................................................................................5.5 Afslag .............................................................................................................................6. Spørgeskemaanalyse........................................................................................................6.1 Teknologisk innovation: søgning, udvælgelse,implementering og værdiskabelse.....................................................................6.2 Resultater af ForskEL-programmetpå baggrund af spørgeskema ..............................................................................6.3 Samlet konklusion på spørgeskemaet– vurdering af CMO’erne .......................................................................................15151923283033333536

1. IndledningEnerginet.dk er systemansvarlig virk-somhed for både det danske el- og na-turgassystem. En af de opgaver, Energi-net.dk varetager, er at understøtte ud-viklingen af nye bæredygtige elprodukti-onsteknologier, dette som en offentligforpligtelse (PSO) og i henhold til elfor-syningsloven. Energinet.dk administre-rer under programmet ForskEL årligt130 millioner kroner (PSO-midler) sombevilges under udbud til forsknings-,udviklings- og demonstrationsprojekteri udvalgte og prioriterede indsatsområ-der. ForskEL-programmet har kørt siden1998, og til dato er der gennemført ca.250 projekter, og programmet har ca. 140igangværende projekter.Da der i 2008 var 10-års jubilæum forForskEL-programmet, blev Energinet.dki forbindelse med Klima- og Energimi-nisterens godkendelse af udbuddet for2009 bedt om at tage initiativ til enevaluering af programmet i perioden1998-2008.Nærværende rapport er resultatet afevalueringen af ForskEL-programmet,der er gennemført i foråret 2009. Eva-lueringen er på opdrag af Energinet.dkgennemført af Alexandra Instituttetsafdeling for Forretningsforståelse.Alexandra Instituttet har med afsæt i sinviden om teknologisk innovation vare-taget evalueringen og sikret uvildig ogekstern evaluering af programmet. Eva-luatorerne fra Alexandra Instituttet hargennemført alle elementer af evaluerin-gen fra design til analyse og konklusion.Energinet.dk har bidraget med relevantbaggrundsviden, dokumenter, kontaktertil relevante interessenter, ligesom derløbende i evalueringsperioden har væretforventningsafstemmende møder mel-lem Energinet.dk og Alexandra Institut-tet. Disse møder har haft til hensigtat sikre evaluatorernes forståelse forprogrammets kontekst og rammevilkår.Hele evalueringens indhold er genereretaf evaluatorerne på baggrund af det ind-samlede datamateriale og analyser heraf.Evalueringen er gennemført kvalitativtigennem en række interviews med pro-jektledere og -deltagere i afsluttede ellerigangværende ForskEL-projekter. Her-udover er der foretaget interviews medrepræsentanter fra ForskEL-netværket.Endelig er der gennemført en spørge-skemaundersøgelse, hvor responden-terne primært er projektledere. ForskELbevilger midler til en række forskelligeindsatsområder inden for udvikling afmiljøvenlig elproduktion (biomasse, bio-brændstoffer, brint og brændselsceller,bølgekraft, energisystemer, kraftvarme– fossile brændsler, solenergi, styring ogregulering, vindkraft og øvrige teknolo-gier). Den kvalitative del af evalueringenhar haft fokus på fire indsatsområderinden for ForskEL: Sol, biomasse, brænd-selsceller samt styring og regulering.Udvælgelsen af disse fire indsatsområderer foretaget i samråd med Energinet.dkud fra en betragtning om, at disse firefylder og har fyldt mest i den samledefordeling af midler, ligesom det meddisse indsatsområder er muligt at få etrepræsentativt udsnit af projekter overde 10 år, programmet har eksisteret. Udover de fire indsatsområder er der ind-draget en gruppe projekter, der har fåetafslag på deres ansøgning.Formålet med evalueringen af ForskEL-programmet i perioden fra 1998 til 2008er at vurdere, om den samlede fagligeindsats under programmet har bidragettil at opfylde programmets erklæredemål. Derudover har evalueringen tilformål at vurdere, hvordan effekterneer genereret – det vil sige dokumen-tere, hvad der virker – med henblik påat skabe indsigt, der kan anvendes tilen kvalificeret fremadrettet indsats forForskEL-programmet.

2. AnbefalingerEvalueringen af ForskEL-programmet harresulteret i en række anbefalinger, derretter sig mod en kvalificeret fremadret-tet indsats. Anbefalingerne er genereretpå baggrund af analyse af kvalitative ogkvantitative data på programniveau.Anbefalingerne herunder er opstillet iuprioriteret rækkefølge.Rækkefølgen si-ger således ikke noget om, hvilke indsat-ser og tiltag, vi vurderer er de vigtigsteeller mest aktuelle i forhold til program-mets videreudvikling og kvalificering.• Fremtidigt fokus på brugerdrevet inno-vation i innovationsprocessen, herunder inddragelse af brugere og brugerstudier i ForskEL-projekter:ForskEL-programmet har gennem sineførste 10 år bevidst været meget tekno-logiudviklingsfokuseret. For at imøde-komme slutbrugernes behov (herunderborgere, offentlige myndigheder, værkermv.) og undgå et ”markeds-/teknologi-push”, anbefales Energinet.dk at over-veje, hvordan og i hvilket omfang slut-brugeres rolle og behov kan indarbejdes iprogrammets praksis og projekter, fx viabrugerstudier med borgere og værts-institutioner for teknologier udviklet iForskEL.• Lederskab i udarbejdelse, formulering og opdatering af nationale teknologi-strategier:Det anbefales, at Energinet.dk i samar-bejde med de øvrige støtte-myndighederpå energiområdet har lederskab i ud-arbejdelsen og den efterfølgende opda-tering af teknologistrategier inden foralle indsatsområder, der er relevante forForskEL. Dette skal ske i samarbejde medområdernes relevante forskere, indu-strier samt de øvrige energiforsknings-programmer. Strategierne bidrager medstyring og sammenhæng for den forsk-ningsbaserede udvikling af områderneog er betydningsfulde for opfyldelse afden overordnede politiske målsætning.Synergien i på den ene side at væresystemansvarlig virksomhed og på denanden side faglig kompetent F&U-pro-gramadministrator gør Energinet.dk tilen vigtig aktør i skabelsen af en ramme,hvor udvikling af teknologistrategiernekan foregå professionelt og fagligtforsvarligt. Dette inkluderer bl.a. sam-mensætning af ”balancerede” strategi-følgegrupper med repræsentanter ogkompetencer, der dækker hele værdikæ-den. Brændselscelle-indsatsområdet kani denne forbindelse fungere som inspi-ration til sammensætning af strategiføl-gegrupper samt udvikling af gruppernespraksis.• Jævnlige (evt. årlige) evalueringer af ForskEL-projektporteføljens effekter:Energinet.dk anbefales som program-administrator med jævne mellemrumat vurdere, hvilke effekter den samledeForskEL-projektportefølje (dvs. effekterpå tværs af projekter og klynger) harhaft i forhold til strategierne og i forholdtil de til enhver tid gældende politiskemålsætninger. Energinet.dk anbefalesendvidere at initiere udvikling af ensystematisk evalueringsmodel og tilhø-rende procedurer, således at evalueringintegreres i programmets praksis ogdanner grundlag for vurdering af perio-disk progression i forhold til de til enhvertid gældende politiske målsætninger.• Udvikling af formidlingsformer og undervisningskoncepter for ForskEL-projektresultater:Det anbefales, at Energinet.dk i et strate-gisk samarbejde med partnere fra ud-dannelsessektoren udvikler formidlings-former og undervisningskoncepter ba-seret på ForskEL-projektresultater. Sam-tidig anbefales det, at denne indsatsikke kommer til at overskygge ForskELsegentlige mission, men indgår i Energi-net.dk’s aktiviteter som en supplerendeværdiskabelse baseret på forsknings- ogudviklingsresultaterne fra ForskEL. Etelement i disse overvejelser kunne delsvære, hvilken rolle DENP-databasen påRisø kan spille i læreprocesser i relationtil forskellige mulige målgrupper som fxmasterstuderende, dels hvordan øvrigeenergiforskningsprogrammer kan indgåsom partnere i overvejelserne om muligeformidlingsformer og undervisnings-koncepter.• Katalog over succesfaktorer for tekno- logisk innovation:Energinet.dk anbefales at udarbejde etkatalog over succesfaktorer for tekno-logiske innovationsprojekter underForskEL-programmet, evt. med afsæt idet empiriske arbejde, Dansk EnergisElforsk program har lavet. Kataloget kanaf Energinet.dk anvendes til at fremmeforsknings- og udviklingsprocessernei ForskEL-programmet og (oparbejdeerfaring med at) rådgive programmetsprojektdeltagere fx i forhold til:•Sikring af motivation og fremdrifti projekterne•Projekternes organisering•Mødeformer- og typer, styring af IPR,grænsefladeledelse mellemparterne i projekterne etc.• Energinet.dk som sparringspartner for ForskEL-projekterne:Energinet.dk anbefales at fastholde ogvidereudvikle den nuværende tættefaglige dialog med og kontakt til Forsk-EL-projekterne. Det er væsentligt for pro-

3. Resultater af ForskEL-programmet på programniveauDen samlede konklusion på evaluerin-gen er, at ForskELs aktiviteter, disposi-tioner og praksis over de sidste 10 årgiver mening i forhold til de til enhvertid gældende politiske målsætninger1og bidrager til deres realisering. Detteomfatter bl.a. udvikling af miljøvenligeelproduktionsteknologier, sikrer rød trådi bevillingspraksis samt en passendeinnovationshøjde. Det er en del af detsamlede billede, at brugerne af ForskELer meget tilfredse med programmetog dets relaterede krav og aktiviteter,herunder udbudsmaterialer og kommu-nikation generelt set.I det følgende afsnit opsummeres pro-grammets resultater indtil nu (forår2009), hvilket samtidig er besvarelsenaf evalueringens 10 spørgsmål (se Bilag1: Evalueringstemaer og evaluerings-spørgsmål), set i relation til de formule-rede anbefalinger. Disse endelige kon-klusioner baserer sig på den samledeevaluering, dvs. indledende interviewsmed evaluatorer, de kvalitative klynge-analyser samt det kvantitative spørge-skema.• Fremtidigt fokus på brugerdrevet inno-vation i innovationsprocessen, herunderinddragelse af brugere og brugerstudier i ForskEL-projekter� Evalueringen dokumenterer, at ForskELudfører og behersker de første faser afinnovationsprocessen, dvs. søgning, ud-1 Denne formulering henviser til, at det politiske fo-kus for energiforskningen løbende ændrer sig, hvil-ket gør det svært at opstille langsigtede mål. Dettekan over ForskELs 10 årige span ses bl.a. inden forbiomasse, opstarten af styring og regulering somet indsatsområde i 2005, samt at der nu formuleresnationale klimamål, som ForskEL skal bidrage til atopfylde.

vælgelse og implementering af tekno-logier og ressourcer. Flere af teknolo-gierne har nu en modenhedsgrad, dergør dem interessante for det kom-mercielle marked, men det er ikke klart,hvordan slutbrugerne ser på teknologi-erne, eller hvad der spiller ind på slut-brugernes værdiopfattelse og købsbe-slutning. For at indfange den værdi, derpotentielt er i teknologierne udvikletunder bl.a. ForskEL, er det afgørende, atden kan sælges til slutbrugerne. Derforbliver det centralt at stille spørgsmå-let om, hvilke produkter og ydelser,der kan udvikles og sælges, og hvemder vil købe dem? Denne sidste del afinnovationsprocessen – værdiskabelse– kan støttes gennem brugerstudierog inddragelse af brugere i udviklings-processen.• Lederskab i udarbejdelse, formulering og opdatering af nationale teknologi-strategier� De politiske målsætninger for ForskELer for særligt ét af indsatsområderneløbende indarbejdet i den nationaleteknologistrategi for området (brænd-selsceller). Evalueringen på baggrundaf dette indsatsområde viser styrken afat have en opdateret og aktuel strategisamt fungerende strategifølgegruppe-møder med henblik på, at programmetreflekterer såvel den gældende energi-politiske prioritering som udvikling ogbehov hos industrien og forsknings-institutionerne. Den samlede indsatsinden for brændselscelleområdet viastrategierne gør, at bevillingsdæknin-gen står klart og fokuseret og oplevessom passende bred af programmetsbrugere. Brugerne af programmetoplever generet set, at der er overens-stemmelse mellem de støttede projek-ter og ForskELs fokusområder.

Strategien samler desuden værdi-kæden omkring teknologien, idet derelevante interessenter inddrages istrategiarbejdet. Samtidig skaber stra-tegiarbejdet klarhed om partnernespositionering i teknologiens værdi-kæde, hvilket efter brugernes udsagnfremmer nyttiggørelsen af projekter-nes resultater.• Jævnlige (evt. årlige) evalueringer af ForskEL-projektporteføljens effekter� Evalueringen dokumenterer, at defleste brugere af ForskEL har et profes-sionelt forhold til vurderingerne afderes ansøgninger og er tilfredse medvurderingsprocedurerne. Analysenaf klyngen med brugere, der har fåetafslag, viser, at de føler sig rimeligt be-handlet af ForskEL, omend der kan væreproblemer med at forstå begrundel-serne for afslaget. Der ønskes en højeregrad af gennemskuelighed og feedbackved afslagene. Dette kombineret med,at evaluatorerne giver udtryk for, at degerne vil følge de bevilgede projekterfor at få indsigt i, hvad de resulterer i,er afsæt for anbefalingen om, at manjævnligt kunne forholde sig systema-tisk til, hvilke resultater projekterne ud-vikler. Denne løbende evaluering kunneunderstøtte evaluatorernes vurderin-ger og strategiudviklingen og samtidiggive mere gennemsigtighed i vurderin-gerne. Endelig kunne ForskEL bruge ensådan opfølgning i sin formidling.• Udvikling af formidlingsformer og undervisningskoncepter for ForskEL-projektresultater� Foruden den kommercielle anven-delse og nyttiggørelse af projekternesresultater er det en mulighed at brugeresultaterne aktivt i forbindelse medundervisningselementer på kandidat-,

master- og ph.d.-niveau. Dette foregårpå de danske og udenlandske univer-siteter; sidstnævnte tolkes også somen international anerkendelse af dendanske forskning. Det opleves yderme-re som nyttiggørelse af den forsknings-baserede viden, at den videregives tilstuderende, der kommer ud i virksom-hederne og arbejder, hvilket fx sker iforbindelse med en ny elitemasterud-dannelse. Respondenterne påpeger, atder er mangel på kvalificerede danskestuderende på ph.d-niveau inden forForskELs indsatsområder. Det vurderes,at der er et potentiale her, som yderli-gere kan udnyttes.Muligvis kan DENP-datasen på Risøspille en rolle i undervisningskoncepterog formidling til interessenter, men iden nuværende form er den ikke brugtog formentlig ikke egnet som viden-delingsmedie.• Katalog over succesfaktorer for tekno-logisk innovation� En del af evalueringen har beskæftigetsig med kortlægningen af projekt-processen. Der er i ForskELs projekterindlejrede problemstillinger, som harat gøre med den teknologiske inno-vationsproces, når innovationen skeri et samarbejde mellem forskning ogindustri, fx spørgsmål om fokus, pro-duktudvikling vs. forskning, ejerforholdog rettigheder, fortrolighed, publice-ringsforhold, ”deathvalley”,finansie-ring af teknologiens kommercialiseringmv. Der er således kendte faktorer, sompåvirker projektprocessen, som ikke ersæregne for ForskEL, omend projekt-processerne under ForskEL udmønterde generiske problemstillinger på hverderes måde. Parterne forholder sigforskelligt til problemstillingerne, mender er tegn på, at de længerevarendesamarbejdskonstellationer er meststabile, fordi kanterne slibes af, og derindgås holdbare aftaler baseret på tillidog kendskab til hinanden. En anden(forventelig) faktor, der omtales somfremmende for projektprocessen, erhyppige – månedlige – møder mellemindustri og forskere, hvor de aflevererresultater og aftaler grænseflader.

• Energinet.dk som sparringspartner for ForskEL-projekterne� Der er stor tilfredshed med Energi-net.dks faglighed og deltagelse i pro-jektprocesserne, både i forbindelsemed ansøgningsprocedurerne og i sær-deleshed med vejledning og personlighjælp fra Energinet.dk til ansøgningen.Det anses som vigtigt og menings-fuldt, at ForskELs ansatte drager udog besøger projekterne undervejs iprojektprocessen, så de hele tidenhar det fulde faglige og opdateredebillede af, hvordan projektet udviklersig. Brugerne af ForskEL omtaler deresrelation med ForskEL som ”samarbejde”og med stor tilfredshed. Tegn på detteer, at brugene oplever, at ForskELs an-satte lytter til dem og er interesseredei at fremme og støtte projektet, blandtandet igennem stor fleksibilitet og for-ståelse for det uforudsigelige i eninnovationsproces. Herudover får pro-jektlederne og -deltagerne relevante ogaktuelle informationer fra ForskEL, fxom internationale initiativer.• Videreudvikling af konsortium-tanken� Det første konsortium blev igangsatunder ForskELs udbud 2007, og underudbud 2009 igangsættes endnu tokonsortier. Konsortium-tanken opfat-tes som rigtig og positiv af brugerneaf ForskEL, og en videreudvikling afden efterspørges. At samle aktører ogindsatser i konsortier understøtter delsinddragelse af de relevante interessen-ter for en teknologi, og dels understøt-ter konsortieformen de langvarige ogtætte samarbejdsrelationer, hvilket isig selv fremmer projektprocessen.Det opfattes som en tættere koblingaf projekter, der i forvejen knytter sigsammen, og det giver en mere koordi-neret indsats.• Præcisering og kvalificering af ForskEL-programmets formål, herunder afklaringaf programmets innovations-og risiko-villighed� Evalueringen dokumenterer, at der ertilfredshed med og anerkendelse afinnovationsniveauet i ForskEL. Sam-tidig står det klart, at opdelingen afprojekterne i hhv. kort- og langsigteter væsentlig for forståelsen af den

røde tråd i bevillingspraksis såvel somvæsentlig for oplevelsen af de krav omforretningsplaner og kommercialise-ring, der kan stilles fra ForskELs side tilde involverede klynger i evalueringen.Der er blandede signaler i evalueringenom, hvorvidt ForskELs brugere ønsker,at innovationshøjden skal forøges,herunder balancen mellem produkt-udvikling og produktmodning overfor forskningstunge projekter. Der ergenerel enighed om, at ansøgningerog innovative projekter må forholdesig til de nationale teknologistrategier,der er udtryk for den efterspurgte ogfokuserede indsats inden for området.• Præcisering og kvalificering af ForskEL-programmets ambitioner i forhold til internationalisering, herunder involve-ring af internationaleprojektpartnere� Analyserne i evalueringen peger på, atbrugerne af ForskEL oplever det sommeget nyttigt og centralt at arbejdesammen med internationale partnere,både forskningsmæssigt og i forbin-delse med opnåelse af markedsandelepå det internationale marked. Detinternationale samarbejde omfatterinternationale bevillinger og projekt-samarbejde, men især alliancer ogandre former for samarbejde rundtom projekterne. Der er tilfredshed medgraden af koordinering mellem ForskELog de internationale programmer, såder reelt kan skabes synergi mellemnationale og internationale (del-)resultater. Brugerne af programmetpointerer imidlertid, at det kan væresvært at arbejde sammen med inter-nationale partnere på grund af kultu-relle forskelle og geografisk afstand.Ud over den generaliserede opsumme-ring af opnåede resultater på program-niveau nævner de respektive klyngeana-lyser lokale anbefalinger, der knytter sigtil de specifikke forhold og partnerei klyngerne. Vi henviser til klyngeanaly-serne for denne information.Evalueringsspørgsmålet vedrørende”eksternt samarbejde og koordinering”mellem energiprogrammerne i Dan-mark, herunder ønsket om klarhed over,hvilke programmer, der bevilger midler

4. Evalueringsmetode ogprogramteoriDer er i denne rapport valgt at læggefokus på analyser, resultater og anbefa-linger til ForskEL, for at understøtteevalueringens fremadrettede formål.Evalueringens bagvedliggende materialei form af evalueringstemaer, evaluerings-spørgsmål, programteori, evaluerings-metode, spørgeskemaanalyser m.m.kan findes i bilag, og der vil løbende irapporten blive refereret til disse.For forståelse af rapporten skal detkort nævnes, at evalueringen tager situdgangspunkt i realistisk evaluering(Pawson og Tilley, 1997), hvilket i sin kort-este form omhandler,hvad der virkerfor hvem under hvilke omstændigheder.Evalueringen er dermed optaget af kon-teksterne og de eventuelle forskelle, derer mellem projekter og klynger underForskEL-programmet (se mere i bilag 3:Evalueringsmetode). Evalueringen tagerafsæt i en række evalueringstemaer ogevalueringsspørgsmål (se bilag 1: Evalu-eringstemaer og evalueringsspørgsmål),der er operationaliseret til en program-teori med en række antagelser formule-ret i en CMO-struktur, herefter CMO(CMO = Context, Mechanism, Out-come), der beskriver sammenhængenei ForskELs virkemåde og intentioner.Programteorien har været rygrad i bådegennemførelse og analyse af evaluerin-gen. Der vil løbende være referencer tilCMO’erne i rapporten, og udfoldet CMO-tabel kan læses i bilag 2: Programteorifor evalueringen samt bilag 4: Kontekst,mekanisme og resultat (CMO) for ForskEL-programmet.

5. Kvalitativ analyse påklyngeniveauDen kvalitative del af evalueringen ergennemført igennem i alt 51 interviewsmed både projektledere og -deltagere iForskEL-projekter. Interviewene er fordelti klyngerne sol, biomasse, brændselscel-ler, styring og regulering samt projekter,der har fået afslag på deres ansøgning.Der er under hver klynge lavet interviewsmed deltagere fra 4-5 projekter, der erudvalgt fra en større pulje af tilfældigtudvalgte projekter inden for hver klynge.Relevante kriterier i udvælgelsen af pro-jekter har bl.a. været:• Hvornår projekterne er gennemført(projekterne dækker hele tidsperiodenfra 1998 til 2008)• Afsluttede/igangværende projekter• Hvilke partnere, der har været i projek-terne (projekterne dækker deltagere frasåvel virksomheder (herunder store ogmindre virksomheder) og videnmijløer(herunder både universiteter og GTS’er)• Hvilket fagligt fokus projekterne harhaft (dækker spændet mellem forsk-ningstunge projekter og demonstrati-onsprojekter)• Hvor store projekterne har været (målti størrelsen på den økonomiske støttefra ForskEL-programmet).Det gælder generelt for responden-terne, at de har været og/eller er aktivei andre ForskEL-projekter, hvorved deresvurderinger og udsagn ikke udelukkendebaserer sig på erfaringer fra det pågæl-dende projekt.Følgende afsnit udgør evalueringensanalyse på klyngeniveau, hvor der ianalysen tages afsæt i evalueringensCMO’er (Bilag 2 og 4), som udfoldes i desammenhænge, der har vist sig i denaktuelle klynge. Analyserne på klyngeni-veau tager udelukkende udgangspunkti den datamængde, der er genereret i degennemførte interviews, og analysernevil blive udfoldet på alle klynger.Dermed vil der både være sammenfald inogle analyser, ligesom der vil være sam-menhænge, som udmønter sig forskel-ligt i de forskellige klynger. Denne mådeat lave analyse på hægter sig på denanvendte evalueringsmetode, realistiskevaluering (Bilag 2 og 3), og analysenskal forstås som udtryk for,hvad dervirker for hvem under hvilke omstændig-heder.Denne pointe viser sig i analysenligeledes ved, at overskrifter og sam-menlægninger af CMO’er i klyngerne erforskellige, hvilket er udtryk for, hvordanrespondenterne i klyngen har beskrevetsammenhænge og forståelse af evalu-eringens temaer.Der vil i analysen på klyngeniveau bådevære referencer til evalueringens over-ordnede anbefalinger, ligesom der frem-vises lokale anbefalinger, der er opståetmed afsæt i respondenternes forståelseog opfattelser.Solklyngen og de politiske målsætninger og prioriteringer (CMO 1)Det har generelt vist sig svært for klyn-gens respondenter at forholde sig til,hvorvidt deres projekt bidrager til opfyl-delse af de energipolitiske målsætninger.Dette fordi respondenterne genereltudtrykker, at solenergi gennem flere årpolitisk har været stærkt nedprioriterettil fordel for eksempelvis vindenergi ogbrændselsceller. Solcelleteknologiensudvikling i Danmark er drevet af noglefå ildsjæle, der trodser de energipolitiskenedprioriteringer af hele solenergi-området. En respondent siger:ForskEL-programmet er vitalt for udviklingen afsolceller i Danmark. Programmet er formig at se det eneste rigtige støtteprogramfor langsigtet forskning og udvikling indenfor solcelleteknologi. Energinet.dk harholdt fanen højt på dette område, selvomdet politiske klima ikke har været fordrendefor aktiviteter inden for området. Hvis detikke var for ForskEL-programmet, var viformentlig endt et helt andet sted.Hvad angår de politiske målsætningernævner en gruppe respondenter, atderes respektive projekter er vigtigefor Danmark og for udviklingen af dedanske kompetencer inden for solceller.Der er gode perspektiver for solcelletek-nologi-udvikling i Danmark inden forspecifikke nicher eller spidskompetencer,som kan udnyttes, og en overvejende delaf respondenterne mener, at solenergigenerelt kommer til at fylde mere iDanmark i fremtiden. De udtrykkerdog samtidig entydigt, at de savner enegentlig (og større) sammenhængendenational satsning på og strategi for sol-celleområdet. Satsningen og strategienskal indeholde konkrete og erklæredemål inden for udvalgte nicheområder,som man har set det inden for andre

områder som fx vindenergi og brænd-selsceller. Som en respondent udtrykkerdet:Uden om programmet mangler derincitamentstrukturer og politisk vilje tilat løbe sol ordentligt i gang i Danmark;og der mangler en langsigtet strategi forområdet, der kan bidrage med styring ogsammenhæng i de forsknings-, udvik-lings- og demonstrationsaktiviteter, derfindes på området.Flere respondenter iklyngen har intet eller ringe kendskab tilden eksisterende strategi inden for om-rådet i Danmark, mens andre påpeger,at strategien ikke opleves som opdateretog derfor bør revideres. Respondenternehar omvendt fundet, at deres projekterhar passet godt ind i ForskELs udbud –og der synes at være bred enighed om,at de valgte nicheområder i programmeter de rigtige. Det understøtter anbefa-lingen (afsnit 2. Anbefalinger) om, atEnerginet.dk i samarbejde med øvrigestøtte-myndigheder på energiområdettager lederskab i udarbejdelsen og denefterfølgende opdatering af teknologi-strategier for alle programmets rele-vante indsatsområder. Respondenternessvar tyder ligeledes på, at der liggeren større opgave i at få kommunikeretstrategien ud til relevante målgrupper,således at den bliver bredere kendt, enddet er tilfældet i dag.Langsigtede og/eller kortsigtede mål-sætninger (CMO 2) Respondenterne i solenergi-klyngen ud-trykker generelt, at deres respektive pro-jekter er langsigtede, idet fokus går påoptimering og effektivisering af solcelle-teknologien med henblik på opnåelse afhøjere ydeevne og anvendelighed. Ét afprojekterne havde som fokus at demon-strere solcelleteknologien i Danmarkpå slutbrugerniveau – og dette fokusanses også som langsigtet, forstået påden måde at teknologien skal brugeslangt ud i fremtiden og bidrage til dendanske brug af vedvarende energi. Forflere af de undersøgte projekter gælder,at det langsigtede fokus også har givetsig udslag i flere på hinanden følgendeprojekter med støtte fra ForskEL. Delangsigtede mål i projekterne er altså,som i eksempelvis brændselscelleklyn-gen, søgt realiseret gennem et antalprojekter med mindre og mere kortsig-

tede målsætninger og milepæle, hvilketsikrer en rød tråd i bevillingspraksis. Enrespondent udtrykker i forbindelse medspørgsmålet om sigtet i sit ForskEL-pro-jekt, at det opleves som positivt, at der iForskEL er plads til at tænke langsigtet,og at opdelingen i kort- og langsigtedeprojekter bidrager til at holde fokus ogstyring i projekterne.Vores projekt erhelt klart langsigtet. Det har vi hele tidenværet åbne omkring, og det har vi heletiden oplevet accept af og forståelse forhos Energinet.dk. Det er vigtigt, at manfår den tid, der skal til for at gøre tingeneordentligt og ikke bare springe over, hvorgærdet er lavest. Men det lange sigte harogså betydet, at vi er blevet holdt op på,hvordan målet kan nås, fx ved at splittedet samlede projekt op i mindre og merekortsigtede milepæle og projekter, derskulle nås for at få yderligere støtte.Omgivelserne for ForskEL – samspil mel-lem forskere og erhvervsliv (CMO 3)De fire undersøgte projekter i solklyngenhar med forskellig vægtning projekt-deltagere både fra industrien og fraforsknings-/videnmiljøer, og der tegneset generelt billede af, at partnersam-mensætningen fungerer godt i projek-terne. Oplevelsen er, at når forskelligekompetencer og interesser bringessammen i et projekt med et fælles mål,skabes der dynamik og synergi. I et afde undersøgte projekter oplevede flereprojektdeltagere, at samspillet mellemprojektpartnerne ikke fungerede – dettefordi projektets partnere havde mod-stridende interesser i projektet, hvilketpåvirkede videndelingen og åbenheden iprojektet negativt.Nogle af klyngens respondenter mener,at støtte til den sidste del af værdikædeni innovationsprocessen, dvs. demon-strationsdelen (1-1 demonstration), børintensiveres, da det er her markedstræk-ket skabes, og her industrien reelt kanovertage og udvikle marked og værdi forbrugerne.Flere af respondenterne mener, at deresprojekter bidrager/har bidraget til er-hvervsfremme, dels med behov forunderleverandør-opgaver som er opståeti projekterne, dels med egentlige ar-

bejdspladser skabt som følge af projek-terne. Andre respondenter vurderer ikke,at deres projekt har været erhvervsfrem-mende, da deres projekters fokus varmeget forskningstungt og således lå istarten af innovationsprocessens værdi-kæde. En gruppe respondenter udtrykkerdirekte, at de mener, at der i ForskEL – ogi Danmark i det hele taget – er for stortfokus på ”forskning for forskningensskyld” og for lidt fokus på ”produktifi-cering” af forskningsresultaterne ogværdiskabelse hos kunder/brugere.Risikovillighed og innovationsbredde (CMO 4)I denne kontekst forstås risikovillighedsom ForskELs villighed til at investere i”vilde idéer”. Projektdeltagerne i klyngener overvejende enige om, at ForskELs risi-kovillighed ligger på et fornuftigt niveau,og at risikovilligheden er afspejlet i bevil-lingerne til deres respektive projekter,som de selv vurderer risikobetonede ognæppe kunne have realiseret uden støt-te fra programmet. Der satses på forskel-lige ”innovationstyper/-former”, derbredt dækker innovationsprocessensværdikæde.Det opleves som positivt og seriøst, atForskEL ikke uden videre støtter pro-jekter, hvor risikoen i den teknologiskeudvikling er meget stor. En gruppe re-spondenter har selv oplevet, at deres”vilde idéer” i samarbejde med ForskEL erblevet opdelt i mindre projekter, hvorvedrisikoen nedsættes. Det er genereltsvært for respondenterne at forklare,hvorfor lige præcis deres ”vilde projekt”har opnået støtte, og dermed hvilkenrisikovillighed ForskEL egentlig har. Detunderbygger evalueringens anbefalingom, at Energinet.dk formulerer sig mereentydigt om ForskELs innovationsrisiko-villighed. I denne sammenhæng nævneren respondent, at det opleves som po-sitivt, at programmet de senere år erblevet mere præcist formulerende om,hvilke ansøgninger, det ønsker at mod-tage. Det sparer tid og ressourcer for alle.Forskning og marked – nationalt og internationalt (CMO 6)Flere respondenter pointerer, at deter vanskeligt at bedrive forskning og

udvikle produkter og services baseret påsolceller i Danmark, idet markedspoten-tialet herhjemme er lille, men omvendtvurderes stort på internationalt plan.Dette afholder ellers oplagte industrielleaktører fra at gå i gang med aktiviteterpå området. En respondent siger:Sålænge det er eksportmarkederne, der skaldrive forretningen, er det en stor ud-fordring for de danske virksomheder atopretholde interessen.Respondenternefra ét af de fire projekter (en industrielprojektpartner) pointerer dog, at det ikkehar været så afgørende for dem, at derikke er et stort dansk hjemmemarked. Deser det som en styrke, at deres produkthar et globalt sigte, selvom det kræveren stor indsats og mange ressourcer atfå det markedsført internationalt.Set i et internationalt perspektiv er derbred enighed blandt respondenterne om,at Danmark har særlige internationaltanerkendte spidskompetencer inden forområdet, som fortsat kan og bør dyrkes.I denne forbindelse nævnes Danmarkssærlige position inden for integration afsolceller i byggeri og designprodukter,vekselretterteknologi som eksempler,der også inkluderer muligheder fornichemarkeder. Herudover påpeges dendanske viden omkring PEC-celler ogpolymere celler. En gruppe respondenterforklarer, at resultater fra deres ForskEL-projekter enten er publiceret i internatio-nale artikelsamlinger og/eller præsen-teret i relevante internationale fora vedkonferencer og lignende.Fokusering på kommercialisering og ori-entering mod markedsaktører (CMO 7)Blandt respondenterne i solklyngen erder variation i holdningerne til ForskELsøgede fokus på kommercialiseringog markedssigte. Variationen skyldesovervejende de undersøgte projekterskonkrete kontekster, som er vidt forskel-lige og dækker forskellige faser i eninnovationsprocesværdikæde.Der udtrykkes forståelse for det øgedefokus på kommercialisering og markeds-orientering i programmet, herunder kravom (forslag til) forretningsplan. Respon-denterne finder det endvidere forståeligtog nødvendigt at tænke projektresulta-

terne ind i en kommerciel og markeds-orienteret kontekst. Respondenternemed denne holdning er alle deltagere iprojekter med markedsaktører/industrisom partnere. En af disse respondenterpåpeger dog, at det specielt for SMV’erkan være særdeles svært at finde med-finansiering nok til deltagelse i ForskEL-projekter. En anden respondent er dogskeptisk i forhold til, hvorvidt den øgedefokus på kommercialisering og markedreelt har den ønskede effekt for projek-terne, idet fx kravet om udfærdigelseaf en forretningsplan ikke følges op iprojekternes milepæle, hvorfor projekt-deltagerne ikke holdes op på planensindhold. Det kan betyde, at ansøgere blotser forretningsplanen som et formkrav,der bare skal laves godt nok til at blivegodkendt.Anderledes ser det ud for respondenterfra projektet med et forskningstungerefokus og uden projektdeltagere fraindustrien. Her vurderes den øgede fokuspå kommercialisering og marked snareresom ”spild af tid”:Man skal opfylde nog-le formkrav, der reelt ikke giver mening forprojektets fokus og mål.Muligheden for konsortie-projekter meddeltagelse af hele aktør-værdikædenfra forskningsverden til industri ogmarkedsaktør vurderes rigtig, fordi allerelevante kompetencer samles i ét fællesprojekt, hvorved kommercialisering ogmarkedsorientering sandsynliggøres.Det understøtter evalueringens anbe-faling om videreudvikling af konsorti-um-tanken. Det bemærkes dog af enrespondent, at konsortium-projekterstiller høje krav til projektledelsen og-styringen, hvis projektets fremdrift skalsikres, og projektet skal give mening foralle deltagere.Samlet og effektiv anvendelse af res-sourcer – koordinering mellem de dan-ske energiprogrammer (CMO 8 og 9)Klyngen oplever, at ForskELs årlige ud-bud er gode og fordrende for klyngensinteresser, aktiviteter og kompetenceud-vikling. Det opleves, at der er sammen-hæng i bevillingerne, og at programmetgenerelt er godt koordineret med andrestøtte-programmer inden for energiom-

rådet, selvom klyngen entydigt peger pået behov for flere midler. Der er kendskabtil projektansøgninger, hvor ForskEL harhenvist til andre støtteprogrammer,fordi ansøgningen passede bedre der.Det opleves som positivt og seriøst afrespondenterne.Inden for ForskEL efterspørger en grupperespondenter, at der på klyngeniveau (oghvor relevant også på tværs af klynger)gøres mere fra programforvaltningensside for at fremme og facilitere viden-delingen mellem projekter med relatere-de interesser og aktiviteter. En respon-dent forklarer:Det er meget svært for osprojektdeltagere at have overblik over,hvilke igangværende projekter det evt.kunne give mening at sparre med.Der erdog samtidig forståelse for, at evt. sær-egne interesser/hensyn selvfølgelig ikkeskal/kan kompromitteres. Flere nævnerdog både egentlige fælles ”workshop- ogpræsentationsforløb” og mere uformelleopfordringer fra Energinet.dk til at tagekonkrete kontakter op som konkrete for-slag til at imødekomme ønsket om merevidendeling. Ønsket om Energinet.dksom facilitator for sparring og viden-deling mellem programmets projekterknytter sig til 2 af evalueringens anbe-falinger; 1) Udvikling af katalog over suc-cesfaktorer for teknologisk innovation og2) Energinet.dk som sparringspartner forForskEL-projekterne.Brugertilfredshed (CMO 10)Den generelle brugertilfredshed i sol-klyngen er høj. De respondenter, der harhaft kontakt til programmets forvaltningbåde før og under en projektproces, be-retter om god faglig sparring og dialogsamt respekt for den åbenhed og ærlig-hed, der hersker omkring programmet.En gruppe respondenter har haft tætinddragelse af programmets forvaltningi projekterne. En respondent fortæller:Energinet.dk opfordrede os til at op-fatte dem som sparringspartner, og denopfordring valgte vi at udfordre, selvom vii starten var lidt skeptiske. Jeg er impo-neret over, at de levede op til rollen somsparringspartner.Energinet.dk anbefalesat fortsætte og videreudvikle den tættefaglige og personlige dialog med pro-jektdeltagerne, da dialogen er afgørende

for projekternes fremdrift og resultater(jf. afsnit 2. Anbefalinger).Hvad angår programmets krav til afrap-porteringer opleves disse som rimeligeog relevante, både i forhold til længdeog hyppighed. Afrapporteringer brugesinternt som værktøj til systematisk atreflektere over projektets fremdrift ogstatus. Således kan afrapporteringer bru-ges som styringsværktøj til at oprethol-de motivation og fremdrift i projekterne.Eventuelle spørgsmål og problemer iforbindelse med rapporteringer bliverbesvaret hurtigt, kort og præcist.I flere af de undersøgte projekter er/varder hyppige (månedlige) møder mellemprojektpartnerne. Møderne er/var afgø-rende for projektets fremdrift og fokus. Iét af projekterne deltog en internationalprojektpartner, som det selvfølgelig oftevar vanskeligt at mødes med personligt.Flere respondenter foreslår en virtuel, it-baseret møde-/konferenceplatform (evt.hosted af Energinet.dk) som en mulig-hed for nemt og hurtigt at ”mødes”,samtidig med at det giver Energinet.dkmulighed for at deltage i langt fleremøder. Forslaget relaterer sig til evalu-eringens anbefaling om, at Energinet.dkinitierer udvikling af et katalog over suc-cesfaktorer for teknologisk innovation iprogrammet.Formidling om program og projekter (CMO 12)I forhold til spørgsmål om, hvordanForskEL formidler viden om projekter, harrespondenterne primært forholdt sig tilDENP-databasen på Risø. Det er en ud-bredt opfattelse i klyngen, at databaseni sin nuværende form ikke bliver brugt idet tilsigtede omfang, og at informatio-ner til databasen leveresmere af pligtend gavn.Få respondenter har lavetreelle søgninger i basen – dette primærtfør opstart af en ansøgning.Der er tilfredshed med informations-niveauet, og arrangementet i det hele

taget, ved det årlige informationsmødeom programmet.Videnmiljøer og uddannelse, vækstog erhvervsfremme (CMO 14 og 15)Solklyngens respondenter er enige om,at der i Danmark findes stærke viden-miljøer inden for specifikke solcelle-ni-cher, men en mindre gruppe af klyngensrespondenter har siden deres projektforladt deres arbejde med solenergi. Etaf argumenterne for at forlade branchener, at der mangler momentum. Specieltnævnes spidskompetencer inden forvekselretterteknologi og integration afsolceller i bygningskomponenter og idesignprodukter, hvor respondenterneligeledes vurderer, at der er et stortvækst- og markedspotentiale. Herudovernævner respondenterne de avanceredePEC- og polymere celler som områder,hvor Danmark har særlige kompetencerog understøttende videnmiljøer.Der er enighed blandt respondenterneom, at det er af afgørende betydning,at der forsøges at skabe sammenhængmellem forskning/udvikling og uddan-nelse.Hvis vi skal leve af vores viden iDanmark, skal vi sørge for, at den viden,vi genererer, kommer ud til de rettemodtagere.Fire respondenter fortæller,at projektresultater fra deres ForskEL-projekter er blevet brugt som cases iuddannelsessektoren. Fx har specifikkeprojektresultater givet anledning tilopstart af eksperimentelle kurser på enmasteruddannelse, ligesom et ph.d-forløb er blevet initieret som følge af etprojekts resultater. En respondent poin-terer dog, at der i dag ikke gøres nok forat tænke hele uddannelsessektoren ind idenne kontekst. Respondenten mener, atder kunne gøres mere for fx at formidleprojektresultater ud på gymnasieniveau,hvor resultaterne fx kan bruges til atrekruttere studerende.Det understøtter evalueringens anbe-faling om, at Energinet.dk overvejer,hvordan formidlingsformer og under-visningskoncepter for programmetsprojektresultater kan udvikles i samar-bejde med relevante aktører fra uddan-nelsessektoren.

En overvejende del af respondenternemener, at deres respektive projekterbidrager til erhvervsfremme, dels viaopgaver til underleverandører som gene-reres fra projekterne, dels via egentligearbejdspladser skabt som følge af pro-jekterne. Der er enighed om, at Danmarkinden for førnævnte nicher har et stortvækst- og markedspotentiale. Der erligeledes enighed om, at respondenter-nes projekter er relevante for samfundetbåde på nationalt og internationalt plan.International anerkendelse (CMO 16, 17 og 18)Et af de undersøgte projekter har haft eninternational partnerdeltagelse2. Samar-bejdet med den internationale partnerhar i dette projekt fungeret godt.Partneren, som var fra et udenlandskuniversitet, blev tilbudt deltagelse pga.de specifikke, efterspurgte kompeten-cer, partneren havde – kompetencersom ifølge respondenterne fra detteprojekt ikke kunne findes i Danmark. Enaf respondenterne beretter, at det varukompliceret at fange den internatio-nale partners interesse, fordi projektetvar originalt og havde en interessantinnovationshøjde. Den internationalepartner har ifølge respondenten væretsærdeles tilfreds med projektets fagligeniveau og positiv i forhold til fremdriftenog samarbejdet i projektet. Som nævnt iforrige afsnit nævner flere respondenter,at Danmark nyder international aner-kendelse inden for specifikke solcelle-områder/-nicher. Flere af disse respon-denter er selv aktive på internationaltplan, fx i nordiske og europæiske net-værk.

klyngen omhandler både udvikling afnye teknologier, videreudvikling og op-timering af allerede kendte teknologier(eksempelvis omhandlende tilsatsfyring)samt et enkelt projekt, der har håndte-ring afdeath valleysom en primær delkoblet med teknologiudvikling. Respon-denterne i klyngen kommer både fra er-hvervslivet, forskningsinstitutioner samten enkelt international samarbejds-partner fra et amerikansk universitet.Derudover er der respondenter fra slut-brugeren, hvilket i denne sammenhænger elproducenterne. Der er gennemført13 interviews med 14 respondenter fra 5forskellige projekter.Det overordnede formål med ForskEL (CMO 1)Den generelle holdning blandt respon-denterne i klyngen er, at ForskEL har tilformål at understøtte udviklingen oganvendelsen af vedvarende energi. Derer stort fokus på elproduktion gennemvedvarende ressourcer og dermed etbæredygtigt alternativ til kul. Der er i be-skrivelserne af formålet med projekternestort fokus påeffektivitet, elvirkningsgradog økonomisk bæredygtighedi elproduk-tionen. En respondent siger:ForskEL skalunderstøtte udvikling af elproduktion,der har den størst mulige virkningsgradmed så lille miljøpåvirkning som muligt.Teknologien omkring biomasse er al-lerede eksisterende, og dermed handlerprojekterne om at optimere og sikreanvendelse på elmarkedet. Derudoverbetragtes de overordnede mål underklyngen som værende at skabe en flek-sibel elproduktion. Her betragtes fyringmed biomasse som optimalt, da det errelativt nemt at ”skrue op” og ”skruened” for produktionen, så den samledeelproduktion bliver optimal.Opdeling i kort og lang tidshorisont for projekterne (CMO 2)Teknologiudviklingen inden for biomas-seområdet har været i gang siden olie-krisen i 70’erne, og med denne referencebetragter respondenterne genereltprojekterne som langsigtede. Samtidiger der et mere kortsigtet element, dateknologien nu er klar eller næsten klartil anvendelse på elmarkedet. Dermed erder håb og ønske om et kortsigtet ele-

ment, hvor opskalering, fuldskalademon-stration og indpasning på elmarkedet erskridt, der skal tages inden for de næste2-5 år. I et enkelt projekt kan resultaternebruges næsten med det samme, da el-selskabet er projektdeltager, og en delaf projektet omhandler optimering ogtrouble-shooting i relation til den nuvæ-rende tilsatsfyring med biomasse.Omgivelserne for ForskEL – samspil mellem forskere og erhvervsliv samt aftagere af teknologien (CMO 3 og 15)Da projekterne under klyngen biomasseer tæt på kommercialisering, er der stortfokus på samspillet mellem projekterneog aftagerne af teknologien i dennesammenhæng både elselskaberne ogeksempelvis produktionsvirksomheder,der med fordel kan have eget mindre an-læg (biomasseforgasning). Flere brugereytrer ønske om, at man i højere grad endtilfældet er nu prioriterer driftprojektersom en del af ForskEL, for at håndteredeath valley,og sikre at der ikke er godeprojekter, der må lukkes, da det bliver forvanskeligt at komme det sidste stykke tilmarkedet.For projekter inden for biomasseforgas-ning, opleves det, at der ikke er/harværet tilstrækkelig forståelse for tekno-logien og anvendelsen fra politisk hold,hvilket har betydet afregningspriser, dergør teknologien ikke-konkurrencedygtig.Problematikken gør, at teknologien fårvanskelige kår på markedet, da kraftvær-kerne agerer på markedsvilkår og ikkeer interesserede i at bidrage til risikoenog de omkostninger, der måtte kommei forbindelse med være ”første vært”. Enrespondent siger:I Danmark har vi rigtiggode muligheder i forhold til udviklingenaf teknologien, men ingen rammer for atfå teknologien på markedet.Innovation – de kvalificerede ’skæve ideer’ (CMO 4 og 6)Den generelle holdning blandt respon-denterne er, at risikovilligheden i ForskELligger på et rimeligt niveau. Det opleves,at der på den ene side er et stort poten-tiale i projekterne, og at der samtidig ergode muligheder for at udforske helt nyeideer inden for ForskEL, dog uden at detbliver tilGeorg Gearløs-projekter,som

en respondent forklarer det. Det opleves,at ForskEL opnår at understøtte udvik-lingen både på kort og lang sigt, hvilketbetragtes som positivt og understøtten-de for innovationen, og det understregesaf respondenterne, at dette er vigtigt forkvaliteten og effekten af ForskEL.Innovationspotentialet kommer forskel-ligt til udtryk i projekterne. I ét projektomhandler innovationen både udviklingaf en ny teknologi samtidig med organi-sations- og forretningsudvikling. En delaf formålet med projektet er at overskri-dedeath valleyproblematikken, og der-med ligger forståelse og gennemførelseaf en ny måde at tænke finansiering ogadgang til markedet i projektet. Det op-leves som meget positivt af projektgrup-pen, at ForskEL er åbne over for den typeprojekter som en del af udviklingen. Detanbefales, at Energinet.dk overvejer,hvorvidt projektet kan bruges som best-practise case i forhold til håndtering afproblematikken med at komme på mar-kedet. Dette kunne eksempelvis væreigennem fokus på, om projekter, der ertæt på kommercialisering, i højere gradend på nuværende tidspunkt skal for-holde sig til finansiering af drift mv. (ek-sempelvis igennem eksterne investorer).Det opleves fra forskningsverdenen, atdet øgede fokus på kommercialiseringhar affødt et stort fokus på virksom-hedsdeltagere i projekterne, ud fra enforestilling om, at man ikke tænkermarkedsorienteret på et universitet. Enbruger fortæller:Projekterne bliver ikkelegaliseret og accepteret, før en virk-somhed siger god for det.Der oplevesfrustration over, at innovative ideer, derhar udgangspunkt i universiteterne, harvanskeligt ved at blive anerkendt og be-vilget af ForskEL i en fase, hvor virksom-hederne endnu ikke kan se potentialet,da det eksempelvis er langsigtet ellermeget risikofyldt.Orientering mod markedsaktører og fokusering på kommercialisering, herun-der konsortier (CMO 7)Det er respondenternes oplevelse, at derer øget fokus fra ForskEL omkring sam-arbejde mellem forskningsinsitutionerog industrivirksomheder. Det opleves,

at det har afsmittende effekt på beggeverdener og sikrer opbyggelse af viden-miljøet og højere grad af innovation iprojekterne.Det opleves af respondenterne, at For-skEL bidrager til at skabe projektgrupper,hvor der er den nødvendige viden. Dettesker eksempelvis igennem skabelsenaf klynger, hvor flere mindre projekterbliver til et stort ”paraply”-projekt medunderliggende mindre projekter. Iblandtprojekterne under klyngen biomasseer der et sådant projekt, som er skabtmed afsæt i ForskELs anbefaling af at slåprojekterne sammen for at sikre viden-deling og optimal sparring og udvikling.Projektdeltagerne i projektet opleverbåde fordele og udfordringer i konstel-lationen. Det opleves, at det styrker, atder er repræsentanter for både industri,slutbrugere og forskningsinstitutioner iprojektet, og at der igennem brugernes(i denne sammenhæng el-selskab) erdirekte omsætning af projektets resul-tater. Det opleves af nogle af projekt-deltagerne fra forskningsinstitutioner,at det har givet et stort justerings- ogtilskrivningsarbejde i ansøgningsfasen,og at det er vanskeligt at administrereprojektet undervejs i processen. Enkelterespondenter ytrer ønske om, at der istedet for klynge-projekter bliver lavetfølgegrupper, så videndeling og sparringbliver understøttet, men så ansøgning,administration og afrapportering skeruafhængigt af hinanden. Dette koblersig også på den generelle anbefaling omat videreudvikle konsortium-tankegang-en (afsnit 2. Anbefalinger).Samlet og effektiv anvendelse af res-sourcer – koordinering og kobling til strategier (CMO 8 og 9)Den største gruppe af respondenterbeskriver, at de har stort fokus på strate-gier inden for biomasse og det aktuelleudbud, når de skriver ansøgninger tilForskEL. En respondent fortæller:Vi var100% opmærksomme på strategien indenfor biomasse, da vi skrev ansøgningen.Der var tæt samarbejde med industrien,og de var meget klare på, hvad de havdebrug for.Det opleves, at der er stor sammen-hæng mellem strategierne og bevillin-

ger under ForskEL, dvs. at der er en rødtråd i bevillingerne. Det opleves, at deri perioder har været udsving i bevillin-gerne, hvilket har været udfordrende forsærligt forskningsinstitutionerne, derhar haft vanskeligt ved at opretholde etstærkt videnmiljø under de skiftendepolitiske prioriteringer. Samtidig oplevesdet, at det kan være udfordrende at være”for tidligt” ude med en ny udviklinginden for teknologien. Respondenternevurderer dermed i nogle sammenhængede politiske prioriteringer for snævreeller for kortsigtede, hvilket vanskelig-gør at få bevillinger til et projekt, der villøse et samfundsmæssigt problem, derførst opstår eksempelvis om ti år. Der erifølge en gruppe respondenter for storeudsving i strategierne fra år til år til atkunne opnå optimal effekt af den lang-sigtede forskning inden for et område.Projektdeltagerne under et enkelt pro-jekt fortæller, at de finder det ikke-inno-vativt og ”useriøst” at skrive direkte indi udbuddet. Deres opfattelse er, at mansom udviklere inden for energifeltet ude-lukkende må forholde sig til, hvad derer samfundsmæssigt brug for, og ikkehægte sin udvikling op på skiftende stra-tegier. Deres argument er, at hvis udbud-det ikke favner alle eller hele problema-tikkerne i energiudviklingen, skabes derikke den udvikling, der reelt er behov for.Der er forskellige opfattelser blandt re-spondenterne af, hvorvidt og hvor megetkoordinering der er mellem ForskEL ogandre programmer. Nogle respondenterlægger op til, at der bør og skal væremere koordinering, og andre udtrykkertilfredshed med graden af koordinering.Det anbefales, at Energinet.dk tydelig-gør over for brugerne af programmet,hvilken koordinering der finder sted.Brugertilfredshed genereltBrugertilfredsheden i biomasse-klyngener høj. Der opleves kompetent og flek-sibel sparring med Energinet.dk bådefør ansøgning og i projektperioden.En respondent fortæller:Det har altidværet godt, jeg har altid haft et rigtiggodt samarbejde med Energinet.dk.Flereprojektdeltagere fortæller positivt om, atevaluatorer og medarbejdere fra Energi-

net.dk har været på ”feltbesøg”, hvilketopfattes som yderst positivt og synesmotiverende for projektdeltagerne.Evaluatorer og vurderingsgrundlag for ansøgninger (CMO 10)Der er i respondentgruppen stor forskelpå, hvor meget viden der er om evalua-torerne. Nogle respondenter har ingenkendskab til, hvem der evaluerer ansøg-ningerne, eller hvilke udvælgelseskriteri-er, der ligger til grund for vurderingerne.I den anden grøft er der respondenter,der, ud over selv at være projektdelta-gere i nogle projekter, er eller har væretevaluatorer i ForskEL og dermed har storforståelse af og kendskab til vurderings-processen. En respondent (der også selver evaluator) understreger, at det erafgørende for kvaliteten af evaluerin-gen, at der er repræsentanter fra bådeindustrien og universitetsverdenen i denenkelte evaluering, da de to verdenerrepræsenterer forskellige syn på ansøg-ningernes værdi. En anden respondentbeskriver, at det er afgørende, at der altider danske evaluatorer involveret i vurde-ringen, da de udenlandske udelukkendekan bidrage i forhold til teknologien,men ikke har det fornødne kendskab tildansk infrastruktur, politik mm.Afrapportering og formidling af resulta-ter (CMO 12)Afrapportering opleves som relevantbåde i forhold til omfang og hyppighed.Enkelte respondenter udtrykker, at an-søgninger til gengæld er meget lange ogkrævende at skrive, hvilket er et ressour-ceproblem, særligt hvis man får afslag.Ifølge respondenterne afholder detmindre virksomheder fra at ansøge, dade ikke kan afsætte så mange mandeti-mer til arbejdet.Der ytres ønske blandt respondenterneom, at slutrapporter for afsluttede pro-jekter bliver nemmere tilgængelig endtilfældet opleves på nuværende tids-punkt. En gruppe respondenter oplever,at det tilgængelige materiale på DENP-databasen ikke er tilstrækkeligt. Detteunderstøtter den generelle anbefalingaf at udvikle formidlingsformer og un-dervisningskoncepter (afsnit 2. Anbefa-linger).

Opbygning af videnmiljøer, kompe-tencer, uddannelseskoncepter (CMO 13 og 14)Det opleves meget forskelligt blandtrespondenterne, hvor meget og hvor-dan der opnås optimal videndeling ogsparring på tværs af projekterne underForskEL. En gruppe respondenter fraindustrien beskriver, at de ikke finder detønskværdigt, at der er tvungen viden-deling, da det skaber udfordringer iforhold til konkurrenceforhold. Underklyngen er der projekter, der arbejdermed udvikling og modning af sammeteknologi, og man ønsker ikke at ”spillemed for åbne kort”, da det eventuelt kanskade egen position.Andre respondenter finder den form, derfindes nu, både passende og understøt-tende for projekterne. Respondenternefortæller om følgegruppemøder, hvorder bliver præsenteret resultater fraandre projekter, samtidig med at der erplads til sparring og videngenerering.Det anbefales, at Energinet.dk overvejer,hvorvidt det er hensigtsmæssigt at stilleskærpede krav til deltagelse og formid-ling af resultater på disse eller andremøder (eksempelvis seminarer medEUDP), hvilket understøtter den gene-relle anbefaling af udvikling af formid-lingsformer og undervisningskoncepter,jf. afsnit 2. Anbefalinger.Respondenterne fortæller om Energi-net.dks hjemmeside som en primærkanal til viden om informationsmøderm.m. Det opleves, at projektdeltagerneopnår den viden og information, debehøver fra Energinet.dk.Alle de behandlede projekter underklyngen har deltagere fra både industriog forskningsmiljø, hvilket af brugerneopleves som understøttende og positivt.Det opleves, at der igennem en årrækkehar været gode relationer på tværs afde to miljøer, hvilket har skabt et stærkvidenmiljø på området. Der er i en rækkeprojekter tilkoblet ph.d.-projekter samtløbende tilknytning af studerende, hvil-ket betragtes som både underbyggendefor udviklingen af projektet, ligesomdet har en samfundsmæssig gevinst.Det opleves vanskeligt at rekruttere

kompetente forskere inden for området(hvilket eksempelvis betyder en stor an-del udenlandske ph.d.-studerende), ogdermed er det afgørende for den videreudvikling, at der blandt kandidater ska-bes interesse og kompetencer inden forfeltet. Det opleves af respondenterne, atdette opnås igennem koblingen mellemprojekterne, forskningen og undervisnin-gen på de tilknyttede universiteter.Internationale perspektiver (CMO 16, 17 og 18)Respondenterne under klyngen beskriverderes projekter som både internationaltanerkendt og med stort internationaltperspektiv. Det internationale sigteomhandler både kommercialiserings-potentiale samt opbygning af detinternationale videnmiljø på biomas-seområdet. Det betragtes af brugerne,at Danmark er et af de førende landeinden for biomasseforgasning, og at derer stor anerkendelse og faglig respektfor projekterne internationalt set. Dettegælder igen både i forhold til viden-genereringen, ligesom der fra en rækkelande er udvist interesse for kommercielanvendelse af de udviklede teknologier.Særligt fra projektdeltagere fra forsk-ningsinstitutioner bliver det omtalt, atder skrives papers, og at de deltager påinternationale konferencer inden forfeltet. Disse konferencer bruges bådetil at promovere og sprede udviklingeni Danmark, ligesom det bidrager til dendanske udvikling at få input fra andreinternationale projekter.Et enkelt projekt under klyngen haren international samarbejdspartner iform af et amerikansk universitet. Detteuniversitet har ligesom den danskeprojektgruppe en national finansiering,og projektet er dermed et gensidigtsamarbejde. Det opleves fra både dedanske projektdeltagere samt deninternationale part, at samarbejdetstyrker begges parters udvikling, da densamlede projektgruppe har de nødven-dige kompetencer til at udvikle tekno-logien. Desuden oplever den danskeprojektdeltager, at:Den internationalesamarbejdspartner deler deres viden ihøjere grad end de danske universiteter.

5.3 BrændselscellerKlyngen indeholder projekter, der ar-bejder med SOFC og LT-PEM såvel somHT-PEM. De deltagende respondenterkommer dels fra forskningen, dels fra er-hvervslivet. Alle de centrale videnmiljøerer repræsenteret i klyngeinterviewene,såvel som de centrale deltagere i arbej-det omkring den nationale teknologi-strategi for brændselsceller. Derudoverer der repræsentanter fra slutbrugere,som i dette tilfælde er energiselska-berne.Overordnet formål med ForskEL – risiko-villighed og innovation (CMO 1 og 2)Den generelle holdning inden for brænd-selscelleklyngen er, at det enkelte projekthar et formål på kort sigt, fx at forbedreen specifik del af cellens ydeevne ellerat optimere designet, så det er billigereog mere holdbart, men at projekternetilsammen har et langsigtet formål. Detlangsigtede formål er at få cellerne sålangt ned i pris og så højt op i energi-effektivitet, at de bliver attraktive atindarbejde i komponenter, der sælges tilslutbrugerne, fx som batterier i compu-tere mv. Som en respondent formulererdet:De langsigtede mål brydes ned i merekortsigtede mål pr. projekt. Så kigger manpå det langsigtede med mere korte mile-pæle. Men det er samlet set som led i enlangsigtet udvikling.Samlet set er fokusi denne klynge på at få en eksisterendeteknologi til marked ved at forbedre tek-nologiens konkurrenceevne på parame-tre som pris, effektivitet, holdbarhed mv.Det fremhæves, at hvad angår brænd-selscelleforskning kan man ikke entenvære meget grundforskningsagtig(langsigtet) eller meget tæt på marke-det (kortsigtet) – det er nødt til at værebegge spor samtidig, hvilket forenes iForskEL-bevillingerne. Igennem forsk-ningen klarlægges problemer, der spillerind på produktforskningen:Man kan ikke

bare ligge i anvendelse, man må have dengrundvidenskabelige forståelse for, hvadman gør. Samtidig er det vigtigt medkoblingen til industrien, fordi forskningenkræver, at energisystemet skal lavesom.Endelig står det også klart, som flererespondenter fremhæver, at hvis ikke dersælges produkter til slutbrugerne, hvorider sidder brændselsceller, så kommerdenne teknologi aldrig til markedet. Enrespondent siger:Det er en ny teknologi,og det er ikke lige så nemt at finde ud af,hvordan den skal anvendes, fordi manallerede har lavet teknologien, så denkan lave el. Men hvis den skal anvendes,så er det helt nødvendigt at kommened i pris og finde den rigtige niche, fx icomputeren. Hvem skal aftage de første10.000 brændselscelleanlæg, og hvis ikkede bliver aftaget, så når man aldrig ud tilmarkedet.Brændselscelleteknologien erved at være så tæt på markedet, at detbegynder at blive interessant, hvordanslutbrugerne ser værdiskabelsen i cel-lerne og deres anvendelse.Samspil mellem erhvervsliv og forskere (CMO 3)Brændselscelleprojekterne foregår somregel inden for rammerne af længereva-rende samarbejde mellem faste projekt-deltagere fra forskning og erhvervsliv.En del af PEM-udviklingen er netop i år(2009) blevet etableret som et konsor-tium.Man slipper for spredt fægtning,men det kræver, at tingene er så langtfremme, at man kan præcisere det,og grænsefladerne og samle det,sigeren af deltagerne i det nye ForskEL -konsortium.Typisk dækker deltagerne fra forsknin-gen og erhvervslivet i brændselscellepro-jekterne forskellige dele af værdikæden,hvilket giver tryghed og tillid mellemparterne og mindsker konkurrenceninternt i projektet. Det betyder også, atder er åbenhed, samarbejde og fasteaftaler om fx IP, publicering af resultatermv. Det etablerede samarbejde under-støtter kontinuitet i teknologiudviklin-gen, så der bygges videre på foregåendeprojektresultater, som er kendt af allepartnerne.

Respondenterne giver udtryk for, at læn-gerevarende samarbejde er en ønskvær-dig og misundelsesværdig situation, derfremmer samspillet mellem erhvervsli-vet og forskningen og er med til at lukkegabet mellem de to verdener. Et tegn pådette er, at projektdeltagerne fra hhv.forskningen og industrien efterhånden”får slebet kanterne af”, så der er fællesmål for projekterne. Som en forsker siger:Som forsker må man overveje, om det,man laver, kan bruges af industrien (…)Brændselsceller er for industrien, og mandeltager i et projekt, hvor der er deadlinesmv. Derfor må man arbejde på at løse dedeadlines, der er. Man må løse proble-merne og ikke tænke så meget på, omdet er forskningsmæssigt relevant.Detteudsagn må ses i lyset af, at forskernesamtidig udtrykker, at det er meget me-ningsfuldt at arbejde med noget, der errelevant og kan bruges i samfundet.En anden respondent fra industrien for-tæller, at det er hårdt at drive teknologi-en frem selv og en lang proces at påvirkeforskningen. Han fortsætter:Man udvik-ler helt sikkert knowhow i virksomhedenved at deltage i F&U-projekter, spørgs-målet er, om det er for dyrt købt viden.(…) Disse målsætninger (kommercieltpotentiale, red.) er ofte i modstrid med deforskningsmæssige målsætninger. Selvomder er fælles interesser, så er det alligevelikke de samme mål, man går efter.Dennerespondent mener, at hvis en virksom-hed skal deltage i F&U-projekter, så erdet vigtigt, at der er en særlig fagligenhed i virksomheden, der kan udfordreforskerne gennem kravsspecifikationertil det endelige produkt, så man på den-ne måde får lukket hullet mellem forsk-ningen og ønsket om produktudviklingfra virksomhedens side.På baggrund af de erfaringer, ForskEL harmed projekterne, kunne man overveje atformulere en projekthåndbog, der kanbruges til at støtte og fremme projekt-processen i ForskEL-projekterne underhensyntagen til de specifikke forhold,der gælder for de forskellige indsatsom-råder.

Der er altid plads til den kvalificerede gode idé (CMO 4)Den overvejende holdning er, at derer plads til de ”skæve” og vilde idéer iForskEL, hvis de passer ind i strategiensroadmap. ForskEL satser målrettet medteknologistrategien, og det er nødven-digt for at få produktet til marked, ogderfor skal der argumenteres for, at pro-jekterne passer ind i roadmappen. Detopleves positivt af forskerne, at de kanaflæse succeskriterierne og målene forderes forskningsindsats i den nationaleteknologistrategi for brændselsceller.Når det er sagt, så er der supplerendeovervejelser om, hvorvidt SMV’erne pas-ser ind i strategierne, og hvis ansvar detegentligt er at sikre risikovillighed oginnovation i bevillingerne, idet ansøgnin-gernes grad af innovation og risikovil-lighed spiller en afgørende rolle heri.Endelig kan man bemærke, at brænd-selscelleområdet er meget specialiseretog kræver både test- og laboratoriefa-ciliteter, dvs. der opstår ikke fantastiskeidéer ud af det blå uden for de specia-liserede miljøer, der i forvejen arbejdermed cellerne og stakkene. En respondentsiger, at ForskEL er gode til at starte småog ”sjove” projekter, der kan opskaleresog blive til innovative projekter, hvis deudvikler sig lovende, men at det villevære forkert at give store bevillingertil ukendte idéer. Ovenstående kunnedanne grundlag for eksplicit at formu-lere sig om risikovillighed oginnovation.Balancen mellem det nationale og det internationale (CMO 6)Denne relation handler om balancenmellem det nationale og det interna-tionale, både forskningsmæssigt ogmarkedsmæssigt. En respondent siger:De mål, der sættes, er mål på det danskeplan, det virker ikke altid rationelt, at dedanske mål forfølges. Det er vigtigt, atevaluatorerne er superærlige om poten-tialet i teknologierne.Det bliver også for-muleret på den måde af en respondent,at når man inddrager ekstern ekspertiseog sælger internationalt, så bliver tek-nologien mere cost effektiv, hvilket kom-mer de danske forbrugere til gode. Etandet indlæg i debatten peger på, at det

er det samlede samfund, der skal holdessammen på, og ikke kun det danske:”Detgælder om at lave energiproduktion, derhelhedsmæssigt er den bedste”.Som enanden respondent sammenfatter det, såhandler det om at bruge pengene lokaltjf. strategierne, og så alligevel opfatte sigselv som verdensborger.Denne balance kan kvalificeres gennemdet store arbejde, der laves i forbindelsemed at koordinere de forskningsfagligevurderinger om energi og miljø inden forlandets grænser –”Kasserne skal se, hvadhinanden laver”–samt brugen af deinternationale evaluatorer i ForskEL, derbåde kan se den faglige og den interna-tionale værdi af ansøgningerne. I dennesammenhæng pointeres det også, atdet er vigtigt at samle internationalepartnere i projekterne, så resultaternefremtidssikres og ikke er forældede, førForskEL-projektet er slut. Kompleksiteteni balancen peger på, at ForskEL kunneoverveje at formulere sig eksplicit om,hvordan bevillingen af deres midler ud-mønter balancen mellem de nationaleteknologistrategier og det internationalesamfund.ForskEL’s bidrag til og rolle i projektsty-ring, strategier, koordinering og samspil, herunder brugertilfredsheden for pro-jektledere og deltagere (CMO 7, 8 og 9)Der er generelt set mange roser tilForskEL for den måde, de ansvarligehåndterer programmet på:Store roser tilprogrammet. Vi er meget glade for dem.Det fungerer gnidningsløst, fordi der sid-der nogen i den anden ende, der ved, hvaddet drejer sig om.Foruden nuancerin-gen nedenfor, så er responsen, at selveansøgningsprocessen er god og ordnet,det er en fornøjelse med de korte ansøg-ninger, hvor man kan vedlægge bilag ogsupplerende materiale efter behov, atman kan spørge og få et begrundet svar.Der er en god dialog om partnere, bud-get og indhold, fx vedrørende at opdeleet 4-årigt projekt i to 2-årige projekter,der bevilliges efter hinanden, hvis detgår godt med den første periode. Somen projektleder formulerer det:Man kan3 Dette minder meget om projektledelsesmetodenSCRUM, hvor der kan hentes yderligere inspiration.

mærke at Energinet.dk gerne vil have,at der kommer noget ud af det på denmåde, de administrerer det på. (…) Mål-sætningen for dem er, at projekterne skallykkes. De er imødekommende og fleksibleog prøver at forstå, hvad der sker, og hvadder skal ske.Milepæle, opfølgning og konsortierDer er flere eksempler på, at forskernemødes med deres industrielle partneremindst én gang om måneden. Til hvertmøde skal deltagerne præsentere nogetnyt, så møderne er en slags minimile-pæle. Det aftales fra møde til møde ifællesskab, hvad der skal arbejdes med,så de fælles mål og interesser hele tidenbliver varetaget3.ForskEL-administratorerne kommer ogsåud og besøger projekterne og går dethele igennem sammen med partnerne.Det vurderes af projektlederne som vig-tigt at have denne dialog, så ForskEL-repræsentanterne ser hardware, testsmv. En anden respondent siger, at det errart, at Energinet.dk følger med i projek-terne, fordi det tvinger forskerne til atgøre status og slutte de løse ender af, såfokus i projektet bevares.Samlet set peger dette på overvejelserom, hvordan ForskEL kan understøtteog videreudvikle dels dialogen mellemForskEL og projekterne og dels interntmellem projektparterne.Strategierne – deltagelse og nytteDe nationale teknologistrategier og derelaterede strategifølgegrupper spilleren central rolle i denne klynge, sidenbåde bevillingshavere, industrien og for-skerne mødes med jævne mellemrum påde såkaldte strategifølgegruppemøderfor at opstille mål og milepæle for ind-satsen.Strategierne afspejler, hvem der erteknologiudviklende, og strategierne kanbruges til at fravælge ansøgninger. Enrespondent siger:(…) det er en del af ga-met, det er lige meget, hvordan man gør,så kan det kritiseres.En anden respon-dent fremhæver, at det er væsentligt,at systemansvaret formulerer sig om,hvad de tror på, fordi udviklingen ikke

kan drives fra bunden gennem ansøg-ningerne, idet ansøgerne har deres egneinteresser, som ikke nødvendigvis er ihelhedens interesse. Samtidig er det nyt-tigt for Energinet.dk at have strategien,fordi den dels gør det muligt for dem atse, om konkrete/målbare mål er opnået,og dels viser progressionen i det, der skeri forskningen.De projektledere og deltagere, der delta-ger i følgegrupperne omkring strategi-erne omtaler det som ”enormt nyttigt”og ”ekstremt nyttigt”, fordi Energinet.dk og Energistyrelsen forsøger at sehele billedet for brændselscelleområdet.Som en projektleder formulerer det:Deter nyttigt, at de, der sidder i de bevil-ligende organer, sidder med i [strategi]følgegrupperne, så de har overblik overhele porteføljen – særligt hvis man søgerflere fonde samtidigt, så er det nyttigt, atde koordinerer alle puljerne.Og videre:Istrategien for brændselsceller kan man se,hvilke elementer man skal søge fra hvilkepuljer og programmer. Det er megetnyttigt.Dermed kan strategierne tjenesom vejledning for ansøgerne, hvilketogså understreges af resultaterne i denkvantitative undersøgelse.Teknologistrategien for brændselscelle-området virker på en positiv og frem-mende måde, bl.a. ved at strategiarbej-det har skabt en brændselscelleklyngei Danmark, hvor man arbejder sammenpå nationalt plan frem for at være kon-kurrenter, som en respondent formu-lerer det. Dette kan give anledning tilovervejelser om, hvordan Energinet.dk isamarbejdet med de øvrige støttemyn-digheder kan udvikle dels strategifølge-gruppearbejdet, dels strategierne selvfor andre centrale indsatsområder forForskEL.Koordination, samspil og behovDet er ikke deres (ForskELs) ansvar [atfremme kontakten til markedsaktørerne].Alle må tænke over, om forskningen kanbruges kommercielt, men det må væreforskernes egen opgave. Også at finde deattraktive partnere, det må være det bed-ste, at forskerne selv finder deres partnere,de er bedst inde i det.Det samme gør siggældende for de internationale partnere.

På den anden side, så refereres der tiltilfælde, hvor ForskEL har ført partneresammen, a la ”hvis I vil have pengene,så må I slå jer sammen”, og det er gåetrigtig godt på trods af initial skepsis.Mange af respondenterne giver udtrykfor, at de forventer, at de danske fondeog midler inden for energi og miljøom-rådet koordinerer de indkomne ansøg-ninger på nationalt plan, men de erikke bekendte med processen eller densresultat. En respondent har fx oplevet, aten ansøgning er blevet givet videre til enanden fond, hvilket ses som et tegn på,at midlerne koordineres.Evaluatorer og evaluatornetværk (CMO 10)De respondenter der indgår i evaluator-netværket for ForskEL mener ikke, at deter et problem at prioritere ansøgnin-gerne inden for brændselscellefeltet, fordet er meget snævert, og de har fulgtudviklingen tæt via deres kontakteri feltet. Der er ikke ret mange fagligespecialister inden for brændselscelleom-rådet, hvorfor ansøgerne alligevel kanregne ud, hvem evaluatorerne er, uansetat de i princippet er ukendte.Evaluatorerne er ikke ret synlige forprojektlederne og -deltagerne, men deter godt, at de er der med henblik påindirekte at kvalitetssikre det grundlæg-gende arbejde, der er lagt i teknologi-strategierne gennem deres vurdering afansøgningerne. Det opfattes positivt, atder inddrages internationale evaluatorer,men det pointeres samtidig, at dissemuligvis ikke kender til de nationaleteknologistrategier. I ForskEL sammen-hæng kan man styre efter strategierne,fordi indstillingen til bevillinger går forbiEnerginet.dk’s bestyrelse og Energi-styrelsen. Et par af respondenterne fraindustrien refererer, at de har haft debatmed evaluatorerne, der ikke var speciali-ster inden for brændselsceller, men meregeneralister. Man mente fra virksom-hedens side, at evaluatorerne ”opfandt”akademiske problemer, som ikke fandtesi virkeligheden. Dette blev løst ved atinddrage internationale evaluatorer medden fagspecifikke viden.

Formidling og rapportering af projek-terne (CMO 12)Det giver overblik at møde op til de år-lige informationsmøder, som ForskELafholder, dels med henblik på at orien-tere sig om programmernes hensigter,dels med henblik på at danne netværk.Rapporteringerne er rimelige og over-kommelige i omfang. Flere respondenternævner, at halvårsrapporteringerne eren god lejlighed til at reflektere struk-tureret og systematisk over projektetsresultater og fremdrift, hvilket sagtenskan give anledning til justeringer.Deter rart, at ens eget arbejde bliver doku-menteret i en teknisk rapport i detaljer,siger en respondent. Dette er til forskelfra slutrapporterne. En respondent siger:Hvis det skal bruges offentligt, så er detandre slutrapporter end de slutrapporter,der skrives til Energinet.dk. Slutrappor-terne er ikke lavet for at være offentlige,hverken pga. det hemmelige og pga. detformidlingsmæssige, det er meget teknisk.På den anden side er slutrapporternerelevante som dokumentation af projek-terne over for omverdenen og bevillings-haverne selv. Endelig siger en respon-dent, at slutrapporterne kan bruges medhenblik på at mobilisere videncentrene.Det vil sige en brug, der minder om ”degule sider” i telefonbogen, hvor manskan se, hvad samarbejdspartnerne harlavet set i modsætning til en faglig brugaf informationerne.Der udvikles løbende viden om materia-lerne i brændselscellerne i ForskEL-pro-jekterne, som kan publiceres og dermedbidrager til den videnskabelige litteratur.Vækst og erhvervsfremme (CMO 15)Det bekræftes af respondenterne, atForskEL-projekterne har en høj faglighedog at bevillingspraksis repræsenterer entilpas risikovillighed. Brændselscellernespotentiale, hvis de bliver markedsmodnepå kritiske parametre som pris og effek-tivitet, er stort, siger respondenterne.Det er afgørende for ForskEL, at indu-strien bevarer interessen i at deltage iprojekterne, også selvom der er et stykkevej til markedet. Derfor er det også fintmed forretningsplanerne som en del afForskEL-ansøgningerne, fordii ForskEL

har man en god forståelse for på hvilketniveau, der kan laves planer for forsknin-gen.Der er enighed om, at brændsels-celleteknologien er interessant for detglobale marked, og at det er en fordel, atDanmark dækker hele værdikæden. Detbetyder, at aktørerne i Danmark speciali-serer sig, så de ikke er konkurrenter, menmere kan spille sammen i værdikæden.Dermed er der i udgangspunktet mereklarhed over rettigheder og investe-ringer. En respondent mener, at det ervigtigt for ForskEL at indbygge kommer-cielle betingelser og prioriteter i deresbevillinger, ellers vælger virksomhederneF&U fra, fordi det forretningsmæssigeikke er vigtigt for forskerne. En andenrespondent mener, at dette skal være iansøgningsøjemed, fordi ForskEL efterbevillingen ikke skal blande sig i forret-ningsplanerne – her er SMV’er muligvisundtaget.I øvrigt gælder de samme forudsætnin-ger og forhold, som er nævnt ovenfor,vedrørende teknologisk innovation base-ret på et samarbejde mellem industrienog forskningen.International anerkendelse af dansk forskning og andre internationale aspekter (CMO 16, 17 og 18)Den danske forskning er anerkendt, hvil-ket bl.a. ses af antallet af internationaleph.d.’er og mængden af ansøgere til dedanske forskningsstillinger fra udlandet.Danske forskningspartnere deltager i fxEU-projekter, hvor der kan laves delresul-tater, som også passer ind i roadmappenfor strategien. Samtidig fortælles det, atder er meget stor bevågenhed om det,der laves i Danmark inden for området,når forskerne deltager på internatio-nale konferencer. Et andet aspekt afdet internationale samarbejde er denlettere adgang til det eksperimentelleudstyr i andre lande via de personligeinternationale netværk.PSO-resultaternekunne ikke leveres uden erfaringerne frade andre projekter, fordi det, der laves, ereksperimentelt – udstyret bliver byggettil et projekt og anvendes også i andreprojekter,fortæller en respondent.Der er enighed om, at det internatio-nale samarbejde og anerkendelse af

den danske indsats er værdifuldt forat kunne rekruttere folk og partnere tilprojekterne. Dels kan de danske forskerebidrage til de internationale projekter,og dels får de danske forskere rigtigmeget igen.Det er nødvendigt at arbejdesammen med EU,siger en respondent.Samtidig anerkendes det, at internatio-nale forskningspartnere på deres sideselv kan have industripartnere i dereseget land, som de udviser loyalitet overfor, ligesom det er tilfældet med dedanske videnmiljøer inden for området,der netop er karakteriseret ved længere-varende samarbejder. Dermedkan manikke ”gå til konkurrenterne og fortælle” viaforskningsprojekterne,som en respon-dent formulerer det. En repræsentant fraindustrien fremhæver, at anerkendelsenaf den danske indsats er nødvendig forat få fat i det internationale marked.Endelig er der en afvejning af forde-lene ved den viden, de internationalepartnere bringer ind i projekterne overfor ulemperne ved, at de er så langt vækog har en anden kultur.Man (bevil-gende myndigheder) skal ikke forlangeinternationale partnere. Det kan give deforkerte partnere, og det kan være hæm-mende. Man skal kvalitetssikre, hvordande internationale partnere involveres.Man skal passe på, hvordan de tænkesind.En respondent fortsætter med atforklare, at ForskEL ikke skal være somEU-projekterne, hvor der tvinges mangepartnere med.

omhandler klyngen udvikling af nye tek-nologier, der kan optimere elforsyningen,eksempelvis igennem effektiv anven-delse af i perioder overskydende el fravind. Der er respondenter fra industrien,forskningsinstitutioner og en medlems-organisation i klyngen. Der er gennem-ført 11 interviews fra 3 projekter iklyngen.Det overordnede mål med ForskEL – samt innovation og risikovillighed (CMO 1, 4 og 6)Brugerne af ForskEL-programmet underklyngen Styring og regulering meneroverordnet, at formålet med ForskELer at understøtte og videreudvikleenergisystemet fremadrettet og skabeinnovative løsninger inden for integra-tion af vedvarende energi. Der visersig i interviewene en forskellighed i deformuleringer, der bruges i forhold tilForskELs formål. En bruger siger:ForskELsformål er at styrke forskningen omkringel-anlæg eller transmissionsanlæg.En an-den fortæller:ForskELs formål er at støttelovende teknologier til et niveau, hvor deter sandsynligt, at de kan kommercialise-res.Det er respondenternes opfattelse,at ForskEL opnår formålet og styrker ud-viklingen og innovationerne inden forden vedvarende og bæredygtige energi.Der er i klyngen respondenter, der tid-ligere har haft projekter under klyngenVind, og som nu har projekter underStyring og regulering. Det opfattes, atder har været forskellige politiske priori-teringer, og at der under regeringsskifteti 2001 var en nedprioritering af området.Der er forståelse blandt brugerne fordenne prioritering grundet vindteknolo-giens kommercialiseringshøjde. Samti-dig er der et ønske om fortsat at under-støtte den videre udvikling og forskningpå området for at sikre optimal udnyt-telse, og for at Danmark fastholder sinposition som førende vindnation. Detteelement kan med fordel medtænkes ogpræciseres i strategiformuleringerneinden for styring og regulering.Det opleves, at i takt med at vindtek-nologien er blevet veletableret kom-mercielt, er der færre ”vilde” ideer, dermodtager bevillinger under klyngen.

Opdeling i kort og lang tidshorisont for teknologierne (CMO 2)Der er blandt respondenterne en visutydelighed i besvarelserne omkring,hvorvidt de pågældende projekter erkortsigtede eller langsigtede. Der eringen respondenter, der svarer, at deresprojekt er kortsigtet, hvorimod en grup-pe respondenter svarer ”både og”. Detteudtrykker måske manglende forståelsefor, hvad opdelingen mellem kort- oglangsigtede projekter dækker over. Hæf-ter opdelingen sig på projektets løbetid,kommercialiseringsgennembrud ellerværdi i forhold til de politiske strategier?Dette kan med fordel skærpes yderligerei informationsmaterialet til brugerne.Omgivelserne for ForskEL – samspil mellem forskere og erhvervsliv i ForskEL-projekter (CMO 3 og 15)Der opleves to kontekster for projekterinden for styring og reguleringsområ-det, hvor samspillet mellem forskere ogerhvervsliv opleves meget forskelligt, ogdermed vil analysen opdeles.Videreudvikling og optimering af eksisterende teknologiEn række projekter inden for styring ogregulering omhandler optimering af tek-nologi, der allerede anvendes i eksem-pelvis vindmølleparker og indpasning afvindenergi. Disse projekter resulterer pri-mært i viden omkring bedre eller under-støttende håndtering af de eksisterendesystemer, og dermed er anvendelsen afoutcome implementering af disse.Opfattelsen hos brugere i denne typeprojekter er, at det ikke er meningsfuldtat tale om kommercialisering, markeds-potentiale og markedsfremme i denform det opleves krævet af Energinet.dk.De industrielle projektdeltagere beskriv-er, at de kan bruge den genererede videnmed det samme, den er genereret (ek-sempelvis i eksisterende vindmøllepark-er), hvilket opleves som meget positivtog understøttende for optimal udnyt-telse af teknologierne. Det kan overvej-es af Energinet.dk, om der kan lavesdifferentiering i krav om markedspla-ner, kommercialiseringspotentiale ogerhvervsfremme i denne type projekter,

da det vanskeliggør håndtering af bådeansøgningsprocedure og afrapportering.Nyudvikling af teknologiEt enkelt evalueringsprojekt i klyngenomhandler nyudvikling af teknologi, derkan bidrage til indpasning af oversky-dende el genereret af vind. Det opleves,at udfordringen opstårefter demofasen,hvor projektet skal integreres på deteksisterende elmarked. Det har væretmeget vanskeligt og er ved interviewsstadig ikke lykkedes at få en vært til atgå i samarbejde omkring implemente-ringen af teknologien. Projektet opleverdermed et afgørendedeath valleypro-blem, da der ikke efter projektgruppensopfattelse eksisterer et understøttendesystem for denne del af processen. Derer et stort ønske om i højere grad atmedtænke denne udfordring i ForskEL-programmet, hvilket understøtter dengenerelle anbefaling om fremtidig fokuspå brugerdreven innovation og fokus påslutbrugeren (se afsnit 2. Anbefalinger)samt betragtninger om at inddrage heleværdikæden i teknologiudviklingen.Udvikling af erfaringsgrundlag fra pro-jekter og programmer (CMO 5 og 12)Der er en gruppe respondenter, derbeskriver, at deres videnopbygning i for-bindelse med projektet er skabt gennemnetværk og kontakter. Informationen erhentet enten internt i den pågældendeorganisation, projektgruppe eller yderli-gere netværk, og i mindre grad gennemDENP-databasen på Risø og andre viden-opsamlende ordninger.Det opleves som vigtigt, at der er projektbeskrivelser til rådighed, eksempelvis påDENP-databasen, hvis man ikke tidligerehar været involveret i F&U-projekter. Detanbefales, at Energinet.dk tydeliggørover for brugerne, hvilke tilgængeligeinformationskilder der er til rådighedog sikrer, at der er slutrapporter og kon-taktdata på tidligere projekter, da dettepå nuværende tidspunkt opleves somvanskeligt tilgængeligt.Der er et ønske blandt brugere fraforskningsinstitutioner og medlemsor-ganisationer om, at der er større fokuspå videndeling igennem eksempelvis

seminar eller flere følgegruppemøder.Tendensen blandt industrien er, at de op-lever det som tilstrækkeligt, og at de ikkehar tid og ressourcer til at følge mere opend tilfældet er nu.Orientering mod markedsaktører og fo-kusering på kommercialisering (CMO 7)Det øgede fokus på kommercialiseringog markedssigte bliver oplevet megetforskelligt i projekterne under klyngenStyring og regulering. Som det blevomtalt under CMO 3, er der forskel påkonteksterne for projekterne, hvilket harafgørende betydning for dette aspekt.Videreudvikling og optimering af eksi-sterende teknologi Blandt respondenterne inden for disseprojekter ytres der ønske om, at derskabes en opdeling af udbuddet fraEnerginet.dk i ”udvikling af teknologi”og ”udvikling af energisystemet, energiog samfund”. En projektdeltager siger:En opdeling vil styrke udbuddet og gøredet mere gennemskueligt for os, hvordanbedømmelsesprocessen for et projekt-forslag ville være.Det opleves, at der ermanglende fleksibilitet, og at man ernødsaget til at ”skrive sig ind” i kraveneomkring markedsplaner og kommercia-lisering fra Energinet.dk, og at det giverunødigt ressourceforbrug, samtidig medat det ikke er understøttende for detaktuelle projekt.Nyudvikling af teknologiDet synes mere i tråd med kontekstenved projektet, der omhandler nyud-vikling af teknologi, at have fokus påkommercialiseringselementet. Detteunderstøtter beskrivelsen af, at de aktu-elle formuleringer opleves håndterbareog passende for denne type projekter, ogdermed er behovet for differentiering enudvidelse af eksisterende beskrivelser.Samlet og effektiv anvendelse af res-sourcer – koordinering og kobling til strategier (CMO 8 og 9)En gruppe respondenter forklarer, atde havde stort fokus på det aktuelleudbud og strategier i ansøgningsfasen.De større industripartnere, der deltageri projekter, hvor det primære formål eroptimering og videreudvikling af eksi-

sterende teknologi, har ikke stort fokuspå strategierne i deres ansøgningsfase.Deres incitament for at indgå i projektetbeskrives som fokuseret på, at det kanskabe direkte gevinst i egen produktion,og dermed er der mindre grad af fokuspå de aktuelle politiske prioriteringer.I forskningsinstitutionerne beskrives depolitiske målsætninger som afgørendefor, hvilken retning forskningen tager.Dette understreger vigtigheden af at værekontinuerlig i sine bevillinger for at skabestærke videnmiljøer inden for de områ-der, man politisk ønsker at prioritere. Enprojektdeltager fra et universitet fortæller:De politiske styringsmidler siger noget om,hvor vi skal hen. Hvis ikke det havde væretfor dem, ville vi ikke havde koncentreret osså meget om vindmøller på det tidspunkt.Så var vi gået i en anden retning.Det opleves blandt respondenterne, atder er stor sammenhæng mellem depolitiske målsætninger, udbud og bevil-lingerne under ForskEL. Det anbefales,at man fastholder det stærke fokus påsammenhæng mellem udbud og bevil-ling, da det af brugerne opfattes somvigtigt og kvalificerende for udviklingen.Det opleves af brugerne, at der er en rødtråd i bevillingerne igennem sammen-hæng med de politiske målsætninger.Nogle respondenter har opfattelsenaf, at der bliver lavet koordinering afansøgninger med henblik på at samleprojekter, hvilket opleves som positivtog hensigtsmæssigt. En større grupperespondenter forklarer, at de ikke er klarover, hvilken koordinering der er på tværsaf ForskELs projekter. Samme billede vi-ser sig i forestillingerne om, hvorvidt oghvor meget koordinering der er på tværsaf andre forskningsfonde i Danmark. Enrespondent fortæller:Jeg har hørt, at an-søgningerne bliver evalueret samlet. Menjeg har ingen praksis-erfaringer med det.Brugertilfredshed genereltDen generelle brugertilfredshed er høj,og særligt projektlederne fortæller omgod dialog og kontakt til Energinet.dk.Afrapportering opleves som rimelig ogrelevant, både i forhold til længde oghyppighed.

Flere respondenter fortæller, at der er entendens til, at projekterne skrider tids-mæssigt, og deres oplevelse er, at derudvises stor forståelse og fleksibilitet fraEnerginet.dks side. Der synes en dobbelt-hed i projektdeltagernes opfattelse, dade på den ene side finder Energinet.dk’sfleksibilitet positiv og samtidig ytrerønske om, at det kunne have positivbetydning, såfremt Energinet.dk stilledestørre krav til overholdelse af tidsplaner.Det kan med fordel overvejes af Energi-net.dk, hvorvidt der skal være større fo-kus på argumenter for, hvorfor tidspla-ner skrider, så der ikke udvises ”for stor”fleksibilitet.Evaluatorer og vurderingsgrundlag for ansøgninger (CMO 10)Brugernes opfattelse er, at evaluator-erne generelt set har en høj faglighed.Oplevelsen beskrives som indirekte, darespondenterne ikke har kendskab til,hvem der er evaluatorer og ikke har kon-takt til dem.Opbygning af videnmiljøer, kompetencer, uddannelseskoncepter (CMO 13 og 14)Der er ingen af projekterne under styringog regulering, der har internationalesamarbejdspartnere.Respondenter fra forskningsinstitutionerytrer, at det øgede fokus de seneste år påkommercialisering har resulteret i, at in-dustripartnerne holder ”kortene tætteretil kroppen” for at sikre sig i en eventuelkonkurrencesituation. Dette opleves somværende hæmmende for skabelsen afstærke videnmiljøer. Jf. anbefaling omformidlingsformer og undervisningskon-cepter, kan Energinet.dk med fordel tyde-liggøre, hvilke krav der stilles til bidrag tilvidenmiljøer (se afsnit 2. Anbefalinger).I ét projekt har der været koblet af-gangsprojekter fra kandidatstuderendepå projektet, hvilket opleves både afindustrien og forskerne som værendeunderstøttende for projektet, samtidigmed at det skaber en samfundsmæs-sig gevinst igennem kvalificerede ogopdaterede kandidater. Et andet projekthar gennemført en kursusrække igen-nem en medlemsorganisation, der

samtidig er projektdeltager. Kursernekan betragtes som best-practise caseinden for formidling og videregivelse afgenereret viden, da det skaber forståelsefor produktet samt parathed til at ”mod-tage” det på markedet. Det anbefales, atEnerginet.dk udvikler formidlingsformerog undervisningskoncepter (jf. afsnit2. Anbefalinger), og det anbefales atmedtage projektet som inspiration ogbest-practise case.Internationale perspektiver i program-met (CMO 16, 17 og 18) Der er enighed blandt respondenterneom, at deres projekter har internationaltsigte gennem enten kommercialise-ringspotentialet eller gennem opbyg-gelse af videnmiljø. Respondenterneopfatter Danmark som førende inden forstyrings-, regulerings- og vindområdet,og det opfattes som vigtigt til stadighedat bevare denne position.Det er ForskELs ambition at understøtteprojekter, der bidrager til skabelse afinternational anerkendelse for danskvedvarende energi. Det opleves entydigt,at dette lykkes. Der refereres i besvarel-sen af dette spørgsmål til eget projektog ofte med besvarelsen ”voresprojekthar i høj grad bidraget til internationalanerkendelse”.Det anbefales, jf. generelleanbefalinger afsnit 2. Anbefalinger, atEnerginet.dk præciserer og kvalificererambitionerne i forhold til internationa-lisering for at opnå større tydelighed ogforståelse blandt deltagerne om, hvilkeambitioner der er, og hvorvidt det lykkespå det generelle niveau.

med et projekt, hvor der er givet positivttilsagn om midler, og under interviewethar ytret sig om erfaringer med afslag.Generel tilfredshed (CMO 11)Interviewene omhandlende afslag giveret samlet billede af, at ansøgerne følersig rimeligt behandlet af ForskEL til trodsfor, at der ytres ærgrelse og frustrationover afslagene.Nogle ansøgere fortæller, at de har van-skeligt ved at forstå de argumenter, derer blevet givet i forbindelse med afsla-get, da de oplever, at der ikke er sam-menhæng mellem ansøgning og be-grundelse. Andre oplever, at de har fåetpositive tilkendegivelser fra Energinet.dkundervejs i ansøgningsfasen, men allige-vel ikke har fået bevilget midler, hvilketligeledes modtages med undren. Enansøger fortæller:Det virkede som om,at man ændrede signaler. Vi mente, viramte lige ned i det, vi havde fået at vide,vi skulle gøre. Det svar, vi fik, var bygget pånogle andre forudsætninger end udbud-det.På trods af frustrationen over afslageneopleves der blandt ansøgerne en høj gradaf forståelse for, at der kun er begræn-sede midler til rådighed, og at ikke allestøtteværdige projekter kan bevilgesmidler.Det opleves af respondenterne, at dermodtages begrænset skriftlig feedback,hvilket nogle udtrykker er uhensigts-mæssigt, da der ikke er tydelighed over,hvorfor og ud fra hvilke kriterier, der ergivet afslag. Der ønskes større grad afgennemskuelighed, når der gives afslag.En respondent oplever det somen fladfornemmelse,når man ikke modtageren saglig bedømmelse af sin ansøgning.Andre oplever, at særligt hvis man ringertil Energinet.dk, kan man få en fyldest-gørende forklaring på afslaget, og dettebetragtes som positivt.En respondent fortæller, at hun oplevedeat afslaget var politisk besluttet, og atdet handlede om timingen for ansøg-ningen. Hun beskriver, at projektgruppenåret efter indsendte ansøgningen igenuden væsentlige ændringer, og at man

6. SpørgeskemaanalyseDer henvises til bilag 5-9 for analyse oggennemgang af datasæt fra spørge-skema.værdiskabelse gennem kommercialise-ring af teknologierne, er den del af inno-vationsprocessen, som særligt begynderat gøre sig gældende nu.Det er værd at bemærke, at flere afteknologierne, fx de teknologier, der errelaterede til tilsatsfyring med halm,allerede er i funktion hos slutbrugerenforstået som værkerne. Slutbrugerfokusgælder særligt for de teknologier, der fun-gerer, men som endnu skal ned i pris ogop i effektivitet for reelt at være værdiska-bende for de borgere, der skal træffe enkøbsbeslutning. Fx beslutningen om atkøbe en computer, hvis batteri er baseretpå stakke af brændselsceller, eller beslut-ningen om at købe byggematerialer medindlejrede solceller. Hvilke services ogprodukter kan udvikles på baggrund af denye teknologier, og hvem vil købe dem?(se fig. 1 nedenfor, der opsummerer innova-tionsprocessen efter Joe Tidd’s model.)

6.1 Teknologisk in-novation: søgning,udvælgelse, imple-mentering og værdi-skabelseMed henblik på at drage den generellekonklusion for spørgeskemaet er der ind-draget en generel teoretisk model forinnovationsprocesser. Modellen er be-skrevet af Joe Tidd4m.fl. Hensigten meddette er at lave en overordnet evalueringaf, hvordan ForskEL-programmets aktivi-teter og indsats modsvarer og dækker in-novationsprocessen generelt set. Frem-står der særlige indsatsområder ogfokuspunkter ved at sammenligne For-skELs indsats med en generel model afen innovationsproces?ForskEL-programmets mission og fokushar været på udvikling afmiljøvenligeelproduktionsteknologier,dvs. søgepro-cessen efter de overordnede teknologier,der skal satses på, samt udvælgelse afprojekter og grunden til at udføre disseprojekter og deres konkrete implemen-tering gennem ForskEL-projekterne(materialer, teknologi og metoder). Selveimplementeringen i el-systemet og hosslutbrugerne (fx værker, offentlige myn-digheder og borgere), og dermed

CMO opsamling og kvalificeringOverordnet formål – samt risikovillighed og innovation(CMO 1)Programmet opfylder generelt set sin mission hvadangår udvikling af miljøvenlig elproduktion oginnovation. Det er på baggrund af spørgeskemaetuafklaret, hvorvidt risikovilligheden i ForskEL børøges, herunder balancen mellem produktudvikling tætpå markedet og forskningstunge, risikable projekter,såvel som balancen mellem radikal og inkrementalinnovation.Fokus på informemation og kommunikation (CMO 2)45,5%af industripartnerneefterspørger ikke mereinformation eller kommunikation, og de er typisk megettilfredse/tilfredse med den nuværende kommunikation.21,4% efterspørger mere information og kommunikation,særligt vedr. strategifølgegruppe-møderne og beskrivelse afindsatsområderne i programmets udbud.72,2%af universiteterne/videninstitutionerne efterspørgerikke mere information og kommunikation, 22,2%ønsker mere. Der er størst tilfredshed med kom-munikationen vedr. udbudstekster og vejledningerfor begge grupper.

Evaluering og anbefaling Det peger på, at ForskELs forvaltning kunneoverveje at understøtte projektprocessen gennemprocedurer og vejledning, der kan afhjælpekonflikterne i projekterne og som samtidigimødekommer markedsaktørerne og dekommercielle problemstillinger, så erhvervs-partnerne bevarer motivationen for at deltage iForskEL-projekter. Det brugeroplevede bidrag tilprojektprocessen fra ForskEL indikerer, at ForskELhar et grundlag for at videreudvikle, hvordan oghvornår de fremmer projektprocesserne.Denne tendens i sammenhængen mellembevillingspraksis og de nationale teknologi-strategier peger på, at det er væsentligt,at ForskEL i samarbejde med de øvrige støtte-myndigheder fokuserer på at formulere ogopdatere de nationale teknologistrategier. Det erfordi, strategierne dels afspejler de behov ogudviklingsniveauer, som brugerne af ForskELbefinder sig på, dels er medvirkende til at skabefokus, klarhed og differentiering for ForskEL-programmet i den nationale kontekst af energiog miljø FUD.Brugertilfredsheden er højest på den personligehjælp, ansøgeren kan få fra Energinet.dk iforbindelse med sin ansøgning. Dette børunderstøttes og fremmes fremover.CMO 8,9 og 10 peger tilsammen på, atEnerginet.dk råder over et sæt værktøjer,procedurer og rutiner, der støtter vurderings-processen og klarheden i fokus for ForskEL-programmet.Set i sammenhæng med, at værktøjer, procedurerog rutiner er velfungerende, så kunne Energinet.dkyderligere verificere og kvalificere sit vurderings-grundlag ved jævnligt at evaluere effekten af deindsatser, de sætter i gang med henblik på dels atfå input til opdateringerne af de nationale teknologi-strategier og dels få input til kvalificering af det tilenhver tid aktuelle vurderingsgrundlag foransøgningerne.

CMO opsamling og kvalificeringFormidling af resultater (CMO 12)Brugerne af programmet er meget tilfredse/ tilfredsemed kontakten med Energinet.dk i forbindelse medafrapporteringerne såvel som kontakt i forbindelsemed formidling af projektresultaterne, idet svarenepå meget tilfreds/tilfreds ligger på 94% for periode-rapporterne og 74,2% for slutrapporterne (16,7% afrespondenterne har ikke været i kontakt medForskEL omkring slutrapporterne).Borgerne er pt. ikke en del af ForskELs målgruppe forkommunikationen fra projekternes resultater.Alligevel mener 66,7%, at ForskEL projekterne bidrager(i nogen grad/i høj grad) til øget bevidsthed om behovfor miljøvenlig elproduktion i det danske samfund.Opbygning af videnmiljøer, kompetencer og uddannelses-koncepter (CMO 13 og 14)Hvis man deltager i andre internationale sammenhænge,har dannet alliancer med internationale miljøer, har inter-nationale partnere med i projektet samt kender til, at resul-taterne bruges i undervisningen på internationale universi-teter, så svarer procentvis flere respondenter, at projekternebidrager til at opbygge de internationale videnmiljøer,end hvis respondenterne har svaret nej på disse spørgsmål.Hvad angår opbygningen af de nationale videnmiljøer,så er det særligt muligheden for at samarbejde med andrerelevante miljøer med henblik på at udvikle produkter ogydelser og understøtte egen FUD-indsats, respondenternevælger. 46,2% af respondenterne svarer, at de har kendskabtil, at (del)resultater fra ForskEL bruges i undervisningenpå de danske universiteter. Det samme tal er 19% forde internationale universiteter.Internationale perspektiver (CMO 16, 17 og 18)65,7% af respondenterne mener, at ForskEL erkoordineret med de internationale FUD-programmerpå energiområdet. Det direkte samarbejde medinternationale partnere og international sam-finansiering er mindre udtalt end alliancer ogøvrigt samarbejde, fx standardisering mv.

7. Afsluttende kommentarerSom beskrevet i indledningen til nær-værende rapport var formålet med eva-lueringen af ForskEL at vurdere, hvorvidtden samlede indsats under programmethar bidraget til opfyldelse af de erklære-de mål. Evalueringen har vist, at ForskELi høj grad bidrager til udviklingen afmiljøvenlige elproduktionsteknologier.ForskEL lykkes i sin ambition om at væreunderstøttende for innovationen indenfor en række forskelligartede energi-teknologier og -ressourcer, ligesombrugerne af programmet giver udtrykfor stor brugertilfredshed. Evalueringensrespondenter giver blandt andet udtrykfor, at Energinet.dk er fagligt kompetenttil at varetage ansvaret.Det opleves af brugerne af ForskEL,at programmet bidrager til skabelsenaf stærke videnmiljøer inden for de ievalueringen udvalgte indsatsområder,ligesom det understreges, at ForskEL harstor betydning for opfyldelse af de tilenhver tid gældende politiske målsæt-ninger på området.Evalueringens andet formål var atskabe indsigter, der kan anvendes til atkvalificere den fremadrettede indsatsfor ForskEL. På baggrund af den samledeevaluering (kvalitativ og kvantitativ), erder genereret en række anbefalinger, derbeskriver, hvilke punkter Energinet.dkmed fordel kan være opmærksom på. An-befalingerne omhandler nye fokusområ-der (eksempelvis fokus på slutbrugeren)og fastholdelse og styrkelse af nuværen-de elementer af ForskEL, der opleves sompositive og understøttende (fx konsorti-er). Der kan på www.energinet.dk findesbilag til evalueringsrapporten.