EPU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 338: Henvendelse af 18/6-09 fra Energiforum Danmark om "Energimærkning - sidste udkald til konstruktivt samarbejde"

Energimærkning – sidste udkald til konstruktivt samarbejdeDet bør være muligt at etablere en anvendelig energimærkningsordning forstore ejendomme, men det kræver samarbejde og dialog og at man tørtænke i andet end lappeløsninger.Blandt Energiforum Danmarks 470 medlemmer er det svært at findebegejstring for energimærkningsordningen, og det til trods for at alle somen hylder princippet i ordningen – nemlig at en god kortlægning er detbedste værktøj for en effektfuld energieffektiviseringsindsats.Problemerne med energimærkningsordningen er mange, og kritikken harværet langvarig og konstant. Det er således ikke en nyhed, at f.eks.boligselskaberne ikke mener, at de får udbytte af ordningen, eller atkommunerne kvier sig ved at gennemføre de mange mærkninger.Et af hovedproblemerne er, at ordningen er baseret på et teoretisk ogmeget informationskrævende beregningsprogram. Det gør at mærkningen,særligt i de store bygninger med mange tekniske installationer, bliver dyrog tidskrævende, uden at udbyttet i forhold til tidligere ordninger øgestilsvarende.Energistyrelsen har løbende forsøgt at forbedre arbejdsgangene,konsulenternes uddannelse og certificering, samtberegningsprogrammerne. En konstruktiv og jordnær tilgang tilproblemerne, som alligevel ikke er uden problemer. Dels fordi denbelønner de bygningsejere der tøver med at overholde lovkravene ommærkningen. Jo længere man venter, des lempeligere bliver kravene ogdes billigere bliver mærkerne. Men primært problematisk fordi man ikke foralvor får bugt med det grundlæggende problem: deninformationskrævende og teoretiske tilgang til energimærkningen.Ser til med blødende hjerte – men græder ikke over spildt mælkI Energiforum Danmark ser vi til med blødende hjerte når f.eks. BLopfordrer til civil ulydighed, på den anden side er vi også beskæmmedeover, at så massiv og enslydende en kritik af energimærkningsordningen,ikke har fået nogen konsekvens eller politisk bevågenhed før nu.Der er dog ikke tid til at græde over spildt mælk. Det er nu at kommuner,boligselskaber, konsulenter og alle de andre aktører skal samles om bordetog engageres i en ny og bedre ordning.For de store bygninger handler det om at få lavet en ordning, der tagerudgangspunkt i bygningens drift og forbrug. Hvor bygningsejer ogkonsulent i fællesskab kan prioritere vægtningen af rådgivningen, og hvorder er tid til at udarbejde anbefalinger, der er konkrete oghandlingsorienterede. Rådgivningen skal fokuseres der hvorenergibesparelserne er.

Udvid brugen af mærkerne – så de bliver mere attraktiveDerudover er det også oplagt at energimærkerne ikke skal stå alene. Deskal følges op af en aktiv informationsindsats, der motiverer til atgennemføre de udpegede besparelsestiltag.Energimærkningen skal også være mere synlig. Ligesom smiley-ordningenpå fødevareområdet stiller krav om at mærkningen hænges op et centraltog offentligt tilgængeligt sted, bør også energimærkningen udstilles centralti bygninger og på hjemmesider.Derudover skal et energimærke også kunne bruges aktivt i arbejdet for atopnå energibesparelser. F.eks. kunne energimærket virke som adgang tiltilskudsmidler eller lånepuljer. Hvis man kunne opnå særlige tilskud ellergunstige lånebetingelser til projekter anbefalet i et energimærke, ville detklart øge f.eks. boligselskabernes interesse i at få bygningerne mærket.Ligeledes, hvis en kommune kunne overskride anlægsrammen for projekterder er anført i energimærket – har kommunerne også en langt størreinteresse i at få udarbejdet et godt energimærke.Det er ikke for sent at få vendt energimærkningsordningen til en god ogkonstruktiv ordning, men det er tæt på. Det er vigtigt at alle parter siddermed ved bordet når de annoncerede forbedringer og omstruktureringer skaldiskuteres på plads. Kun med dialog og engagerede parter får vi vendtsupertankeren fra katastrofekursen og ingen af parterne kan holde til endnuen omgang lappeløsninger.Med venlig hilsen