Det Energipolitiske Udvalg 2008-09, Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09
EPU Alm.del Bilag 330, MPU Alm.del Bilag 643
Offentligt

Miljørapport 2009

Miljørapport 2009for Energinet.dk

Miljørapport 2009Udgivet af Energinet.dkOplag: 2.000 eksemplarer

Rapporten kan fås ved henvendelse til:

Tonne Kjærsvej 65DK-7000 FredericiaTlf. 70 10 22 44Den kan også downloades på:www.energinet.dkRepro og tryk:Clausen Offset

ISSN nr.: 1901-6476 – trykt udgaveISSN nr.: 1901-6484 – onlineudgaveMaj 2009

Indhold1.Baggrund og resumé for Miljørapport 2009. . . . . . . . . . . . . . . .51.1Status 2008 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51.2 Miljødeklarationen 2008 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61.3 Historik og prognoser 1990-2020. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71.4 Eltransmissionsnettet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71.5 Naturgastransmissionsnettet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7Status for 2008. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .2.1 Vilkår for el- og kraftvarmeproduktionen i 2008 . . . . . . . . . . .2.2 Nøgletal for el- og kraftvarmeproduktionen i 2008 . . . . . . . .2.3 Produktionsfordeling og brændselsforbrug i 2008 . . . . . . . . .2.4 Elproduktion fra vedvarende energikilder og -brændsler . . .2.5 Udveksling med udlandet i 2008 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .2.6 Emissioner af kvoteregulerede stoffer i 2008 . . . . . . . . . . . . . .2.6.1 CO2-opgørelse 2008 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .2.6.2 SO2-opgørelse 2008 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .2.6.3 NOx-opgørelse 2008 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .2.7 Energinet.dk – miljøforbedringer i energisektoren . . . . . . . . .8991010111113141415

3.4.

Opgørelse for Danmark 2008. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .16Miljødeklarering af el. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .4.1 Miljødeklaration af el 2008 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .4.2 Særlige forhold i Østdanmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .4.3 Særlige forhold i Vestdanmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .4.4 Indregning af nettab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .4.5 Eldeklaration 2008 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Miljøpåvirkninger 1990-2020. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .5.1 Analyse af el- og varmeforsyningssystemerne . . . . . . . . . . . . .5.2 Produktion, forbrug og udveksling; historik og prognose . . .5.3 Brændselsforbrug . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .5.4 Udviklingen i nøgletal 2020 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .5.5 Emissioner til luften 1990-2020 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .5.5.1 Drivhusgasser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .5.5.2 Forsurende gasser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Eltransmissionsnettet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .6.1 Eltransmissionsnettets opbygning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .6.2 Tab i nettet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .6.3 Brug og udledning af SF6-gas . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Naturgastransmissionsnettet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .7.1Naturgasnettets opbygning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .7.2 Miljøpåvirkninger ved transport af naturgas . . . . . . . . . . . . . . .7.3 Energiforbrug ved naturgastransport. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .7.4 Forbrug af lugtstof . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .7.5 Naturgaslageret i Ll. Torup. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .181820212121232424262627272831313233343536373738

1. Baggrund og resuméfor Miljørapport 2009Miljørapport 2009 redegør for miljøpåvirk-ningerne fra dansk el- og kraftvarmepro-duktion i 2008. Datamaterialet til miljørap-porten omfatter producentindberetningerfra danske elproducenter over 5 MWelog20 MWtermisk. Disse indberetninger dækker92 % af den samlede termiske elproduktioni Danmark. Miljørapporten opgør også devæsentligste miljøpåvirkninger fra driftenaf transmissionssystemerne for el ognaturgas i 2008. Uddybende beskrivelseraf miljøpåvirkningerne findes i Baggrunds-rapport til Miljørapport 2009, se www.energinet.dk. Information om landskabeli-ge påvirkninger af el- og naturgastransmis-sionssystemerne, herunder miljøpåvirknin-ger under opsætning af luftledninger ellernedgravning af rør og kabler, kan findes påwww.energinet.dk.Systemansvaret har siden 1997 offentlig-gjort årlige miljørapporter, -planer og -be-retninger med det formål at skabe overblikover elsektorens miljøforhold. Samtidigbidrager Miljørapporten til at evaluere demål, der udmøntes i danske miljø- og ener-gistrategier. Energinet.dk har desuden pligttil, som den systemansvarlige virksomhedfor el- og gastransmission i Danmark, ataflevere en årlig miljøberetning til klima-og energiministeren i henhold til Lov omElforsyning.Følgende fire hovedemner behandles iMiljørapport 2009:• Status for miljøpåvirkningerne fra detdanske elsystem i 2008. Heri præsente-res de væsentligste nøgletal for el- ogkraftvarmeproduktion, udveksling af elmed nabolande, samt emissioner af dekvoteregulerede stoffer kuldioxid (CO2),svovldioxid (SO2) og kvælstofilter (NOx).• Miljødeklarationen for el, som opgør mil-jøpåvirkningen ved forbrug af én kWh el.Der redegøres for i alt otte emissioner tilluft, syv restprodukter og otte brændsler.• Historisk analyse af miljøforholdene fraelsektoren for perioden 1990-2008 ogprognose for den fremtidige miljøpå-virkning fra elsektoren frem til 2020. Dergøres rede for udviklingen i elforbrug,elproduktion, brændselsforbrug og emis-sioner af CO2, SO2og NOx.• Miljøpåvirkningerne ved transport af elog naturgas i henholdsvis el- og natur-gastransmissionssystemet, og ved lag-ring af naturgas i Energinet.dk’s gaslageri Ll. Torup.De øst- og vestdanske elsystemer er ikkesammenhængende. Derfor vil flere afsniti Miljørapport 2009 være opdelt i Øst- ogVestdanmark, når der er relevante forskellemellem de to systemområder.• Produktionen fra danske vindmøller faldtfra 7,2 TWh i 2007 til 7,0 TWh i 2008. Detskyldes, at 2008 var et dårligere vindårend 2007. Vindens energiindhold vargennemsnitligt i 2008, mens det var 8 %over gennemsnittet i 2007. Den samledeVE-andel i den danske elproduktion vari 2008 på 29,6 %. Vindkraftens andel afelproduktionen var på 20,1 %.• Produktionen fra decentrale værker erstort set uændret i 2008, set i forholdtil 2007. Produktionen var i 2008 på 6,9TWh mod 6,8 TWh i 2007.• I Østdanmark var 2008, i lighed med2007, et år med nettoimport. Produkti-onsunderskuddet steg kraftigt fra 820GWh i 2007 til 2.481 GWh i 2008.• I Vestdanmark var der nettoeksport oget nettoproduktionsoverskud på 1.028GWh for 2008. I 2007 var der ligeledesnettoeksport fra Vestdanmark, og et net-toproduktionsoverskud på 1.775 GWh.• Udledningerne af CO2, SO2og NOxfaldtmed henholdsvis 9 %, 26 % og 28 % i2008. Faldet kan især tilskrives en reduk-tion i udledningen fra de centrale værker.• Den samlede CO2-udledning fra de kvote-omfattede el- og kraftvarmeproducentervar i 2008 på 19,5 mio. ton, svarende til etfald på ca. 10 % i forhold til 2007.• Udledningen af SO2fra de kvoteomfat-tede anlæg var, med en realiseret udled-ning på 4.945 ton, markant lavere endkvoten på 22.000 ton for 2008.• Den udvekslingskorrigerede NOx-udled-ning var på 16.762 ton i 2008. Kvoten forNOx-udledningen var på 22.000 ton i2008, så denne er overholdt med en godmargen.• Bekendtgørelsen om store fyringsanlæghar pålagt skærpede krav til SO2- og NOx-udledninger fra januar 2008. Der er bl.a.installeret deNOx-anlæg på FynsværketsBlok 3 og Studstrupværket for at over-holde disse krav.

1.1 Status 2008Dansk el- og kraftvarmeproduktion har i2008 været præget af meget svingendeelpriser. Igennem foråret og sommerensteg priserne på råvaremarkedet med deraffølgende prisstigninger på el. I efteråretfaldt råvarepriserne, efterhånden som fi-nanskrisen satte ind, hvilket slog igennemsom et fald i elpriserne i slutningen af året.Generelt set var priserne på elmarkedet75 % højere i 2008 end i 2007.Efter overgangen til Kyoto-perioden 2008-2012, er priserne på CO2-kvoter steget, hvil-ket også har været en medvirkende årsag tilstigningen i det generelle prisniveau på el.Overblik – Status 2008Væsentlige miljø- og energinøgletal forstatusåret 2008 er vist herunder.• Elproduktionen fra de centrale værkerfaldt fra 23,1 TWh i 2007 til 20,8 TWh i2008.

• I praksis har kvoteordningerne for SO2og NOxikke længere nogen betydningfor reguleringen af emissionen af dissestoffer, idet udledningerne allerede liggerlangt under de opstillede krav.

mark. Eldeklarationen findes i to typer: engenerel deklaration for gennemsnitsel, ogen individuel deklaration for el med særligemiljøegenskaber.Overblik – Miljødeklaration 2008Udvalgte begivenheder i 2008 på miljø- ogeldeklarationsområdet er beskrevet her:• Miljødeklarationen og Eldeklarationernefor 2008 blev offentliggjort på Energi-net.dk’s hjemmeside henholdsvis den 27.februar og den 23. marts 2009.• Brændselssammensætningen af én kWhgennemsnitsstrøm i Østdanmark bestod

1.2 Miljødeklarationen2008Miljø- og EldeklarationFor Miljørapport 2009 har Energinet.dkudarbejdet to typer af deklarationer;Miljødeklarationen og Eldeklarationen.Begge er lavet for både Øst- og Vestdan-

i 2008 af 35 % kul; 19 % naturgas; 13 % af-fald, biomasse og biogas; 20 % vind, vandog sol; 5 % olie; og 8 % atomkraft.• I Østdanmark var 2008 et år med net-toimport. Der er derfor indregnet importaf vandkraft og atomkraft fra Sverige iden østdanske deklaration. Importen fraSverige udgjorde 17 % af det østdanskeforbrug i 2008.• Brændselssammensætningen af én kWhgennemsnitsstrøm i Vestdanmark bestodi 2007 af 46 % kul; 20 % naturgas; 9 % af-fald, biomasse og biogas; 24 % vind, vandog sol; og 1 % olie.• Miljødeklarationen for 2008 viser et

generelt fald i emissionerne til luften forsamtlige opgjorte stoffer i Østdanmark,primært som et resultat af den øgedeimport af svensk el.• I Miljødeklarationen for 2008 er emis-sionerne for Vestdanmark stort setuændrede i 2008 set i forhold til 2007.Undtaget herfra er NOxog SO2, som erfaldet som følge af reduceret udledningfra de store værker.• I Østdanmark er CO2-emissionen perforbrugt kWh el reduceret kraftigt til429 g/kWh i 2008 fra 543 g/kWh i 2007.Dette skyldes hovedsagligt en stigning iimporteret svensk el.• I Vestdanmark var CO2-emissionen 449g/kWh i 2008 mod 445 g/kWh i 2007.

1.3 Historik og prognoser1990-2020Energinet.dk udarbejder prognoser forelproduktionsområdet i henhold til loven.Prognoseperioden dækker normalt et ti-årsforløb, men i årets rapport er det valgt atmedtage årene frem til og med 2020 for atkunne vurdere udviklingen i forhold til EU’s2020-målsætninger. Til grund for progno-serne er simuleringer, hvori der indgår enrække analyseforudsætninger. Det forud-sættes blandt andet, at havmølleparkerneudbygges med 1800 MW i prognoseperio-den, samt at den elektriske storebæltsfor-bindelse idriftsættes i 2010. Prognosernegennemføres under antagelse af normaleklima- og nedbørsforhold. Kyoto-periode Iog Kyoto-periode II er dækket af prognose-perioden.Overblik – Historik 1990-2008 ogprognoser 2009-2020De vigtigste miljøpåvirkninger fra elpro-duktionen historisk set samt bud på pro-duktion og påvirkninger frem til år 2020 ergengivet herunder.• I 2008 faldt elforbruget i Danmark med1,9 % i forhold til 2007. Ifølge prognosenfrem til 2020 forventes elforbruget atstige med ca. 19 % i perioden. Indeholdti denne stigning er forbrug til nye virke-midler, bl.a. varmepumper og elbiler.• I prognosen for Danmark for periodenfrem til 2020 forventes de centrale vær-kers andel af elproduktionen at falde fra

60 % i 2008 til 49 % i 2020, mens vind-møllernes andel stiger fra 19 % til 36 %.• På brændselssiden forventes der enstigning i den relative andel, som affaldog biomasse udgør. Der forventes et faldi forbruget af kul i prognoseperioden fra2009-2020.• Der forventes en stor udbygning i vind-kraft i prognoseperioden. Den instal-lerede vindmøllekapacitet ventes øgetmed ca. 75 % i 2020 set i forhold til 2008.Kapacitetsforøgelsen vil især være i formaf havmølleparker.• Produktionen fra vindmøller ventes atstige fra 7 TWh i 2008 til 15 TWh i 2020.Den øgede produktion vil især kommefra havmøller, som ventes at udgøre ca.48 % af vindkraftproduktionen i 2020mod ca. 28 % i 2008.• SO2-emissionen ligger væsentligt underkvoten i hele prognoseperioden. Forvent-ningerne til 2009-2020 er en stabil, menlav, udledning af SO2i hele perioden.• Det forventes, at den udvekslingskorrige-rede NOx-udledning fra anlæg større end25 MWelvil ligge ca. 6.000 ton under dentilladte kvote i prognoseperioden 2009-2020. De mindre værker forventes at ud-gøre 42 % af den samlede NOx-udledningi slutningen af prognoseperioden.

1.5 Naturgastransmis-sionsnettetDer er tre væsentlige miljøpåvirkningerved transport af naturgas i Energinet.dk’snaturgastransmissionsnet. Den ene erdirekte udledninger af naturgas, fx underreparation af gasrørene. Den anden er,når naturgas bruges som brændsel påM/R-stationer til opvarmning af naturgas-sen. Den afbrændte naturgas medfører enudledning af især CO2. Den tredje miljøpå-virkning opstår ved tilsætning af odorant(lugtstof) til gassen. Når odoranten bræn-des af hos slutbrugeren, frigøres SO2.Naturgaslageret i Ll. Torup ejes og drives afEnerginet.dk Gaslager A/S, som er et dat-terselskab af Energinet.dk. Miljøpåvirknin-gerne ved driften af naturgaslageret opgø-res i det lovpligtige årlige grønne regnskab.De væsentligste oplysninger er medtaget iafsnittet om naturgastransmission.Overblik – Naturgastransmissionsnettet• I 2008 blev der samlet transporteret 7,6mia. Nm3naturgas. Det er en stigning iforhold til 2007, hvor der blev transpor-teret 6,4 mia. Nm3naturgas. Forbrugeti Danmark er dog stort set uændret;den øgede transport er gået til eksport,primært til Tyskland.• Der blev i 2008 udledt 24.204 Nm3naturgas i forbindelse med transmissio-nen af naturgas, hvilket svarer til 344 tonCO2-ækvivalenter.• Ved opvarmning af naturgas i M/R-stationerne blev der i 2008 brugt 37.286MWh. Det giver en udledning på 7.705ton CO2-ækvivalenter.• Forbruget af odorant var i 2008 på 55.565liter. Det er en stigning på ca. 13.000 literi forhold til 2007.• På naturgaslageret i Ll. Torup varelforbruget i 2008 på 10.834 MWh. Detbenyttes ved nedpumpning af naturgas ilageret og afhænger derfor af mængdenaf naturgas, der injiceres til lageret.• Når naturgassen er trukket ud af natur-gaslageret, opvarmes den, inden den fø-res ud i transmissionsnettet. Gasforbru-get til kedlerne var i 2008 på 835.112 Nm3.Dette er inklusive kondensat benyttet tilopvarmningen.

1.4 EltransmissionsnettetDen væsentligste miljøpåvirkning vedtransmission af el er nettabet. Til driftog vedligehold i transmissionssystemet,blandt andet i højspændingskomponenterog i indendørs stationsanlæg, benyttesSF6-gas som et isoleringsmedium. SF6-gaser en meget aggressiv drivhusgas, og ud-ledningen af SF6udgør derfor en relevantmiljøpåvirkning ved transport af el.Overblik – Eltransmissionsnettet• Nettabet i transmissionsnettet var i2008 på 2,3 % og 2,4 % i Øst- henholds-vis Vestdanmark. Det giver et samlettab i transmissionsnettet på 845 GWh.Miljøpåvirkningen fra nettabet i 2008svarer til en udledning af drivhusgasserpå 382.946 ton CO2-ækvivalenter.• Den samlede udledning af SF6-gas i 2008var på 355 kg, svarende til 9.502 ton CO2-ækvivalenter.

2. Status for 2008

Dette kapitel giver en status for miljøpå-virkninger fra dansk el- og kraftvarmepro-duktion for året 2008. Statusopgørelsentjener flere formål:• Den redegør for de væsentligste miljøfor-hold fra produktionen af el. Energinet.dkhar pligt til at udarbejde en årlig redegø-relse om emnet, jf. Lov om Elforsyning.• Den redegør for udledning af CO2ogtildeling af kvoter i henhold til den

nationale allokeringsplan, jf. Lov om CO2-kvoter.• Den redegør for status med hensyn tiludledning af SO2og NOxog indeholderden samme information, som sendessærskilt til Energistyrelsen i henhold tilSO2- og NOx-kvotebekendtgørelsen.For at opfylde ovenstående formål ind-samler Energinet.dk en stor mængde datafra alle elproducerende værker i Danmark.

Elproduktionen registreres løbende fra alleelproducerende enheder, som leverer el tildet offentlige net. Derudover indsamlerEnerginet.dk specifikke data for emissio-ner og brændselsforbrug fra danske el- ogkraftvarmeproducenter. Til Miljørapport2009 er der indsamlet data fra alle elpro-ducenter med en kapacitet på mere end5 MWelog/eller mere end 20 MWtermisk.Disse indberetninger dækker omkring 92% af den termiske elproduktion i Danmark.For værker, der ikke opfylder de nævntekriterier, estimerer Energinet.dk miljøpå-virkningen ud fra registreret elproduktionog kendskab til værkernes brændselstypeog virkningsgrad m.m. I Baggrundsrapporttil Miljørapport 2009 er datagrundlag ogberegningsmetoder beskrevet i detaljer.Størrelsen af den danske elproduktionvarierer meget fra år til år som følgeaf ændringer i udvekslingen af el mednabolandene. Omfanget af elhandelenmed udlandet bestemmes fortrinsvis afde internationale konkurrenceforholdsamt begrænsningerne af kapaciteten påudlandsforbindelserne.Det danske elmarked er en integreret delaf det nordiske elmarked og påvirkes derforkraftigt af prisudviklingen på den nordiskeelbørs Nordpool. Handelsmulighedernemed de nordiske lande afhænger i højgrad af mængden af vandkraft, der er tilrådighed i Norden. I et vådår er der stor ogbillig vandkraftproduktion i Norden. Nor-malt ser man i vådår, at der er en lav danskelproduktion, fordi der importeres megenbillig vandkraft fra Norge og Sverige.Omvendt er der ofte en høj dansk elpro-duktion i tørår. Det er især de store centraleværker – og i de senere år naturgasfyredeværker på markedsvilkår – som tilpasserderes produktion efter prisudviklingen påelmarkedet.

Miljøbelastningen fra el- og kraftvarme-produktionen i Danmark følger langt henad vejen udviklingen i produktionen – detvil sige, at der i år med et højt produkti-onsniveau typisk vil være en tilsvarendehøj miljøbelastning. Idriftsættelsen afnye produktionsenheder og skrotning afældre anlæg samt miljøforbedrende tiltagpå eksisterende kraftværker i form af ef-fektivitetsforbedringer, røggasrensning ogbrændselsændringer kan dog også poten-tielt have en stor betydning for elsektorenssamlede miljøpåvirkninger.

Tabel 1Nøgletal for elproduktionen i Danmark i 2008.Nøgletal for 2008Vind-andel af nettoproduktion i områdetVind-andel af forbrug i områdetVE-andel af nettoproduktion i områdetElregnskab for nettet 2008Elproduktion ab værk (brutto inklusive eget forbrug)Elproduktion ab værk (netto eksklusive eget forbrug)Import, bruttoEksport, bruttoNettab i transmissionsnettetSalg an distributionSpecifikation af elproduktionEl fra vindmøllerEl fra vandkraft og solcellerEl fra termisk produktion på VE-brændslerEl fra termisk produktion på ikke-VE-brændslerØst-danmark14,9%12,6%27,8%GWh12.79612.0014.9492.46735914.124GWh1.7860,101.5498.666Vest-danmark22,9%24,6%30,6%GWh23.92722.6487.7698.79751821.102GWh5.192271.70815.721DanmarkI alt20,1%19,8%29,6%GWh36.72334.64912.71811.26487735.226GWh6.977273.25724.387

2.1 Vilkår for el- og kraft-varmeproduktionen i2008Udsvingene i de internationale konjunktu-rer havde stor betydning for elmarkedet i2008. Igennem foråret og sommeren stegpriserne på råvaremarkederne, herunderspecielt olie og kul, til rekordhøje niveauer.I takt med at finanskrisen i løbet af efter-året pressede råvarepriserne ned, faldtogså elpriserne. I gennemsnit var de dan-ske engrospriser på el 75 % højere i 2008end året før.Ved årsskiftet 2008 startede anden fase afEU’s kvotehandelssystem. Overgangen tilKyoto-perioden 2008-2012 har betydet envæsentlig stramning af kvotetildelingeni de nationale allokeringsplaner (NAP) ogderfor en markant stigning i kvoteprisen.CO2-kvoteprisen fulgte udviklingen påråvaremarkederne tæt og steg såledesigennem hele første halvår af 2008.Kvoteprisen nåede sit højeste niveau påomkring 200 DKK/ton i juni. I efteråretfulgte kvoteprisen den generelle nedgangi de økonomiske konjunkturer og endte idecember på omkring 120 DKK/ton.På trods af et generelt højere prisniveau påelmarkedet i 2008 end i 2007 var der øgetimport fra Norden til både Østdanmarkog Vestdanmark, hvilket var et resultataf en positiv vandbalance i de nordiskevandmagasiner igennem det meste af året.Særligt var der en stor stigning i importentil Østdanmark fra Sverige i 2008.

Note: VE-brændsler er biomassebrændsler som fx skovflis, træpiller, træ- og biomasseaffald, halm,lossepladsgas, biogas samt den bionedbrydelige andel af affald. Ikke-VE-brændsler omfatter fossilebrændsler som fx kul, olie, naturgas, raffinaderigas samt den ikke-bionedbrydelige andel af affald.

Bekendtgørelsen om store fyringsanlægomhandler krav til emissioner af SO2,NOx, og partikler fra anlæg større end 50MWtermisk. Anlæg etableret før den 1. juli1987 har haft frist indtil den 1. januar 2008til at opfylde bekendtgørelsens emissions-krav. For de øvrige anlæg over 50 MW haremissionsgrænseværdierne været fastsatsiden 2003. Dog er bestående anlæg (mil-jøgodkendt før den 8. oktober 2003) pålagtskærpede krav om NOx-udledninger i 2008.Flere anlægsejere har derfor investeret inyt miljøudstyr eller gjort andre tiltag tilat overholde de skærpede krav i bekendt-gørelsen. Senest har Studstrupværket ogFynsværkets Blok 7 etableret deNOx-anlæg.Modsat er Stigsnæsværkets Blok 1 og As-næsværkets Blok 4 taget ud af normal drift,fordi de ikke kan overholde de skærpedekrav for emissionsgrænseværdier.På systemsiden var 2008 domineret affølgende hændelser med effekt på trans-missionskapaciteten til nabolandene: For-bindelsen mellem Norge og Vestdanmark(Skagerrak 3) kom i drift igen i slutningenaf juni efter næsten et års udetid. Kontek-forbindelsen mellem Østdanmark og Tysk-land blev taget ud af drift i slutningen affebruar måned på grund af en olielækageog var først i drift igen to måneder senere.

2.2 Nøgletal for el-og kraftvarmeproduk-tionen i 2008ITabel 1ses nøgletallene for elpro-duktionen i Øst- og Vestdanmark i 2008.Nøgletallene angiver produktion baseretpå forskellige brændselstyper, størrelseaf produktion, import, eksport, nettab ogforbrug (salg an distribution).Den samlede danske elproduktion var i2008 på 34.649 GWh, hvilket er omkring6 % lavere end i 2007. Fra at have haft etmindre produktionsoverskud i 2007 varDanmark i 2008 nettoimportør af el. Både2008 og 2007 kan dog betegnes som vådårmed en lav elproduktion i Danmark. Set iforhold til 2006, der var et tørår med enstor produktion i Danmark, var produkti-onsniveauet således 19 % lavere i 2008.De centrale værkers elproduktion faldt fra23.057 GWh i 2007 til 20.804 GWh i 2008.I årene 2005-2007 er der sket en gradvisreduktion af den årlige produktion fra de-centrale værker som følge af, at en stadigstørre andel af de decentrale værker erovergået til at afsætte deres elproduktionpå markedsvilkår. Særligt er der i perioden

Tabel 2Brændselsforbrug for de termiske produktionsanlæg i Danmark i 2008.Brændselsforbrug 2008 PJKulNaturgasOlieAffaldBiobrændslerTotal1 PJ (Petajoule) = 1 mio. GJ (Gigajoule) = 278 GWh.Østdanmark552981512119Vestdanmark1084342013189Danmark i alt16372123525307

Brændselsforbruget i 2008 for de termiskeproduktionsanlæg fremgår afTabel 2.Faldet i den danske produktion fra 2007 til2008 har hovedsageligt fundet sted på destore kulfyrede værker. Forbruget af bådekul og olie faldt derfor med knap 12 % i2008.Den samlede systemmæssige elvirk-ningsgrad for den termiske produktioni Danmark var 32,4 % i 2008, mens densystemmæssige totalvirkningsgrad (el ogvarme) for termisk produktion i Danmarkvar på 68,3 %. Tallene repræsenterer etgennemsnit for den samlede brændsels-udnyttelse.

sket en reduktion i elproduktionen fra denaturgasfyrede værker på markedsvilkår.Stik imod denne tendens er den decentraleproduktion stort set uændret fra 6.797GWh i 2007 til 6.867 GWh i 2008. Dendecentrale produktion i 2008 ligger dogstadig et stykke under niveauet i årene2000-2004 på omkring 9.000 GWh.Produktionen fra vindmøller var på lands-plan 6.977 GWh i 2008, et mindre fald i for-hold til 2007, hvor vindkraften producerede7.171 GWh. Årsagen til faldet er, at 2008 varet mindre vindrigt år end 2007. I forhold til2007, hvor vindens energiindhold var 108 %af, hvad der regnes for normalt, kan 2008betegnes som et gennemsnitligt vindår.Samlet set steg vindkapaciteten med ca.40 MW i 2008. Den samlede VE-andel i dendanske elproduktion var i 2008 på 29,6 %,hvoraf vindkraftens andel af den samledeelproduktion var på 20,1 %.Varmeproduktionen fra kraftvarmeværker-ne i 2008 var fordelt med 54.566 TJ varme

produceret på de centrale kraftværker og56.054 TJ varme på de decentrale kraftvar-meværker. Den samlede varmeproduktionfra kraftvarmeværkerne var på 110.620 TJ(30.728 GWh) på landsplan. Opgørelsenomfatter både varme til fjernvarme og tilindustrielt brug.

2.4 Elproduktion fra ved-varende energikilder og2.3 Produktionsfordeling -brændslerog brændselsforbrug iVE-andelen af nettoelproduktion i Dan-2008mark var i 2008 på 29,6 % (seTabel 1).De centrale kraftværkers andel af den sam-lede elproduktion faldt fra ca. 62 % i 2007til 60 % i 2008. Den resterende danskeelproduktion i 2008 var stort set ligeligtfordelt mellem decentrale værker og ikke-termisk vedvarende el (vind, vand og sol).Brændselsforbruget på centrale ogdecentrale værker kan opdeles i fossilebrændsler (kul, olie og naturgas), og affaldog biobrændsler (biomasse og biogas).

Elproduktionen fra vedvarende energikilderi Danmark er domineret af vindkraft, menVE-el omfatter også elproduktion fra denbionedbrydelige andel af affald, biogas,halm, træ (træpiller, skovflis og træ- ogbiomasseaffald), vandkraft og solceller.Den totale VE-produktion var på 3.335GWh for Østdanmark og 6.927 GWh forVestdanmark i 2008. Sammensætningenaf vedvarende el i 2008 er angivet iFigur 1ogFigur 2.

Figur 1Sammensætningen af vedvarende el produceret iVestdanmark.

Figur 2Sammensætningen af vedvarende el produceret iØstdanmark.

Affald, 12,2 %Biogas, 3,7 %Halm, 3,5 %Træ m.m., 5,3 %Vand og sol, 0,4 %Vind, 74,9 %

Affald, 14,8 %Biogas, 1,4 %Halm, 8,1 %Træ m.m., 22 %Vand og sol, 0,003 %Vind, 53,5 %

2.5 Udveksling medudlandet i 2008Transmissionsnettet i Danmark erforbundet til elsystemer i udlandet. FraØstdanmark er der eludveksling mednabo-områderne Sverige og Tyskland. FraVestdanmark er der forbindelse til Norge,Sverige og Tyskland.ØstdanmarkI Østdanmark blev 2008 ligesom 2007 et årmed nettoimport af el. Der var således etnettoproduktionsunderskud på 2.481 GWhi Østdanmark i 2008.Nettoudvekslingen med nabolandenei 2008 er vist på månedsbasis iFigur 3.Positive værdier angiver import til Østdan-mark, mens negative værdier viser eksportfra Østdanmark. Den fysiske udvekslingopgøres som timemiddelværdier ud fratimemålinger. På årsbasis var der netto-import af el i det Østdanske område, mensom det ses iFigur 3var der primærtnettoimport i perioden marts-september.Netto blev der importeret fra Sverige alleårets måneder undtagen november ogeksporteret til Tyskland hele året på nær iaugust måned.I hele marts måned og store dele af aprilvar der ingen udveksling med Tyskland pågrund af udfald på Kontek-forbindelsenmellem Østdanmark og Tyskland.VestdanmarkI Vestdanmark har der samlet set væretnettoeksport af el til naboområdernei 2008. Det har der været siden 2000.Samlet set var der et nettoproduktions-overskud for året på 1.028 GWh. IFigur 4vises nettoudvekslingen med nabolandenei 2008 på månedsbasis. Positive værdierviser import til Vestdanmark, og negativeværdier angiver eksport ud af området.Den fysiske udveksling opgøres som time-middelværdier ud fra kvartersmålinger.I perioden maj-september var der net-toimport til Vestdanmark. Netto blev derimporteret fra Norge og eksporteret tilTyskland hele året, mens der var nettoim-port fra Sverige på nær august og de sidstetre måneder af året.

Figur 3Nettoudveksling fra det østdanske systemområde i 2008. Positive værdier erimport, negative værdier er eksport.

Skagerrak 3-forbindelsen mellem Vestdan-mark og Norge kom i drift igen i slutningenaf juni efter næsten et års udetid på grundaf en transformerfejl. Den øgede handels-kapacitet har muliggjort større import fraNorge i 2. halvår af 2008.

2.6 Emissioner afkvoteregulerede stofferi 2008El- og kraftvarmeproduktionen er kun énaf flere kilder til emissionen af luftforure-

Figur 4Nettoudveksling fra det vestdanske systemområde i 2008. Positive værdier erimport, negative værdier er eksport.

nende stoffer i Danmark. Den bidrager dogmest til udledningen af CO2, SO2, og NOxmed en andel af den totale emission i Dan-mark på henholdsvis 43 %, 40 % og 21 %,som det også er redegjort for iTekstboks 1.Luftforureningen fra elsektoren i Danmarker reguleret i forbindelse med miljøgod-kendelsen af de enkelte anlæg. Her tageshensyn til en række bekendtgørelser, derhenvender sig mod specifikke anlægstyperog forureningsparametre. For anlæg meden termisk effekt større end 50 MW fast-sætter bekendtgørelsen om “Begrænsningaf visse luftforurenende emissioner frastore fyringsanlæg” bl.a. emissionsgrænse-værdier for SO2og NOx.Emissionen af CO2, SO2og NOxer samti-digt omfattet kvoteregulering:• Lov om CO2-kvoter (lov nr. 493 af 9. juni2004) med kvotetildeling udmøntet ihenhold til den nationale allokerings-plan.• Bekendtgørelse om “Begrænsning af ud-ledning af svovldioxid og kvælstofoxiderfra kraftværker” (Bekendtgørelse nr. 885af 18. december 1991) med årlig kvote-fastsættelse af Energistyrelsen.Udviklingen i emissionen af de tre kvo-teregulerede stoffer fra den danske el- ogkraftvarmeproduktion siden 1990 fremgårafFigur 5.Figuren viser en gradvis faldendetendens, især for SO2og NOx. Den viserogså, hvordan elproduktionen og dermedemissionsniveauet afhænger af elhandlenmed nabolandene. Særligt ses en stigning iudledningen af CO2, SO2og NOxi tørårene1991, 1996, 2003 samt 2006, idet produk-tionen på især de kulfyrede kraftværker erhøjere i tørår. Det danske emissionsniveaupåvirkes således af, om året er et vådår elleret tørår. Emissionsniveauet i 2008 følgerden generelle tendens med lave emissio-ner i vådår.Den faktiske udledning af CO2, SO2og NOxer faldet med henholdsvis 5 %, 94 % og 70% i perioden fra 1990 til 2008. Emissionenaf CO2varierer meget fra år til år afhæn-gigt af brændselsforbruget på kraftvær-kerne. Faldet i udledningen af SO2kantilskrives anvendelsen af brændsler medet lavere svovlindhold og installering afafsvovlingsanlæg på de store kraftværker.

Tekstboks 1

El- og kraftvarmeproduktionens andel af den samlede danske emission afforurenende stoffer i 2007Tabellen nedenfor viser emissionen fra el- og kraftvarmesektoren i 2007 sammen-lignet med Danmarks totale emission1i 2007. Den seneste nationale opgørelse erfra 2007, det er derfor ikke muligt at analysere tal for 2008.Emission fra el- og kraftvarmesektoren i 2007 sammenlignet med Danmark total1TonSO2(Svovldioxid)CO2(Kuldioxid - drivhusgas)El- og kraft-varmesektoren23.140.2869.30435.43411.7493782.8437.875937Danmarktotal253.227.80423.325166.694273.69521.870104.388448.13552.299Andel43%40%21%4%2%3%2%2%

CH4(Metan - drivhusgas)

NOx(Kvælstofilter)

NMVOC (Uforbrændte kulbrinter)CO (Kulilte)Partikler[1] Inkluderer ikke CO2-optag i jord og skov[2] Danmarks Miljøundersøgelser 2009

N2O (Lattergas - drivhusgas)

El- og kraftvarmesektoren bidrager mest til CO2-, SO2- og NOx-emissionen medhenholdsvis 43 %, 40 % og 21 %. For de øvrige forureningskomponenter udgør el- ogkraftvarmeproduktion kun en lille del (< 5 %) af den samlede danske emission.Landbrugssektoren er den største kilde til CH4- og N2O-emission. I 2007 udgjordelandbrug 67 % af den samlede CH4-emission og ca. 92 % af den samlede N2O-emis-sion. Den næststørste kilde til CH4er lossepladser. På grund af det faldende forbrugaf naturgas i gasmotorer er el- og kraftvarmesektorens andel af CH4-emissionenfaldende.Transportsektoren er den største kilde til NOx, i 2007 udgjorde transportsektoren 45% af den samlede emission.For CO og partikler er husholdninger den største kilde – det skyldes især træafbræn-ding. For CO er der også et betydeligt bidrag fra mobile kilder i husholdninger.For NMVOC er den største kilde brugen af opløsningsmidler (32 %) efterfulgt af hus-holdninger og transportsektoren med henholdsvis 28 % og 21 %.Det forventes, at el- og kraftvarmesektoren i 2008 vil udgøre en mindre procentdelaf den samlede emission på grund af en mindre eleksport i 2008 sammenlignetmed 2007. Emissionsbidraget fra de øvrige sektorer på nær transportsektorenvarierer typisk meget lidt fra år til år. Hvis det antages, at alle øvrige sektorers emis-sioner er konstante fra 2007 til 2008, vil det indebære, at el- og kraftvarmesektorenvil udgøre henholdsvis 41 %, 33 % og 16 % af den samlede danske udledning af CO2,SO2og NOx.

NOx-udledningen er primært reduceret pågrund af installationen af deNOx-anlægog lav-NOx-brændere på de store kraft-værker.

Tidsserierne iFigur 5angiver den realise-rede udledning af CO2, SO2og NOx. Detvil sige Energinet.dk’s opgørelse over densamlede faktiske udledning fra el- og

Figur 5Emissioner af kvoteregulerede stoffer fra el- og kraftvarmeproduktion i Danmark.

Omkostningen til CO2-kvoter bliver afelproducenterne i høj grad indregnet i desamlede produktionsomkostninger ogpåvirker derfor elprisen på samme mådesom brændselsomkostningerne til fx kul.Overgangen til Kyoto-perioden 2008-2012har betydet en væsentlig stramning afkvotetildelingen i de nationale allokerings-planer og derfor en markant stigning ikvoteprisen. I 2008 udgjorde udgiften tilCO2-kvoter i gennemsnit omkring 1/4 af desamlede omkostninger til elproduktion pået kulfyret kraftværk.Danmark har forpligtet sig til at reducereden nationale udledning af drivhusgassermed 21 % i perioden 2008-2012 i forhold tilniveauet i 1990. Den 31. august 2007 god-kendte Europa-Kommissionen den danskeallokeringsplan for perioden 2008-2012.Allokeringsplanen dokumenterer, hvordanDanmark vil leve op til sin reduktionsfor-pligtelse. En betydelig ændring i den nyeallokeringsplan er, at el- og varmesektorenfår tildelt færre gratiskvoter. El- og varme-sektoren tildeles en samlet kvotemængdepå 15,8 mio. kvoter om året, hvor el- ogvarmeproducenterne til sammenligning igennemsnit udledte 21,8 mio. ton CO2perår i prøveperioden.Energinet.dk opgør i Miljørapport 2009udledningen af CO2fra den danske el- ogkraftvarmeproduktion, som det fremgårafTabel 3.Tabellen indeholder også et talfor, hvor stor en andel af CO2-udledningender henføres til elproduktionen efter CO2-kvotelovens bestemmelser. Energistyrelsener myndighed i forhold til virksomhedernesårlige rapportering af udledninger i forholdtil CO2-kvoteloven, hvor virksomhederne harindberetningsfrist den 31. marts. Energi-net.dk’s vurdering af kvoteudledningerneer baseret på foreløbige tal, indhentet førindberetningsfristen den 31. marts 2009.

kraftvarmeproduktionen i Danmark. Emis-sionerne præsenteres også i de følgendeafsnit i overensstemmelse med opgørelses-metoderne inden for nævnte lovgivning.

kvoter på markedet og dermed købe sig tilrettigheden for at udlede mere CO2.EU’s kvoteordning omfatter foreløbig trefaser. Årene 2005-2007 betragtes som enprøveperiode. Anden fase følger Kyoto-protokollens forpligtelsesperiode, der løberover årene 2008-2012. Tredje fase af EU’skvoteordning er fastsat til en periode på 8år fra 2013 til 2020.Kvotedirektivets prøveperiode var karakte-riseret ved en overallokering af kvoter tilde kvotebelagte sektorer. Da det i løbet af2006 blev synligt for markedet, at nogleEU-lande havde uddelt for mange kvoter iforhold til virksomhedernes faktiske behov,faldt kvoteprisen på kort tid til et ubetyde-ligt niveau. Den samlede kvoteomfattedeCO2-udledning i Danmark var i perioden2005-2007 på 90,0 mio. ton, hvilket er no-get lavere end den tildelte kvotemængdepå 93,9 mio. kvoter.

2.6.1 CO2-opgørelse 2008De store elproducenter (over 25 MWel) iDanmark har siden 2000 været omfattetaf en dansk kvoteordning for CO2. Den 1.januar 2005 trådte EUs kvotehandelsdi-rektiv i kraft, og den nationale ordningbortfaldt. Formålet med direktivet er atlægge et loft på CO2-emissionerne fra demest energiforbrugende virksomhederinden for EU, herunder alle el- og varme-producerende anlæg med en indfyreteffekt over 20 MW.En CO2-kvote giver en producent ret til atudlede ét ton CO2. Tildeling af CO2-kvoter(gratiskvoter) til de omfattede virksom-heder sker på baggrund af nationale allo-keringsplaner, der er godkendt af Europa-Kommissionen. Kvoteordningen tilladersamtidig de omfattede virksomheder athandle indbyrdes med kvoter, hvormedder skabes et marked og en pris for CO2.Virksomhederne skal hvert år annullerekvoter, der svarer til deres CO2-udledning.Virksomheder, der ikke forventer at havetilstrækkeligt med CO2-kvoter til at dækkederes behov, må derfor enten gennemføreinterne reduktionstiltag eller erhverve

Tabel 3Udledning af CO2fra el- og kraftvarmeproduktion i Danmark i 2008.CO2-udledning 2008opgjort iht. CO2-kvotelovenRealiseret. El- og fjernvarmesektorenRealiseret. Industri- og servicesektorenRealiseret. Ikke omfattet af kvotelovenSum realiseret alle anlægHeraf til el, opgjort iht. CO2-kvotelovenMio. ton CO2Østdanmark7,05,60,20,27,5Vestdanmark11,89,50,50,612,8Danmark i alt18,815,10,70,820,3

Tabel 4Udledning af SO2fra termiske elproduktionsanlæg i Danmark i 2008.1.000 ton2,21,13,3

2.6.3 NOx-opgørelse 2008I henhold til SO2-NOx-kvotebekendtgørel-sen omfatter NOx-kvoten alene udlednin-gen af NOxfra termiske anlæg større end25 MWel. Udledningen i 2008 fremgår afTabel 5.Tabellen viser også udledningen fraanlæg mindre end eller lig med 25 MWel,der ikke er omfattet af kvoten. Til forskelfra kvotereguleringen af SO2kan udlednin-gen af NOxkorrigeres for udveksling medudlandet.Den faktiske NOx-udledning fra el- og kraft-varmeproduktionen i Danmark er faldetmed omkring 10.000 ton fra 2007 til 2008.Udledningen fra de mindre anlæg harstort set været konstant i perioden, mensikke-kvoteomfattede anlægs bidrag til densamlede NOx-emission er øget fra 28 % i2007 til 39 % i 2008.NOx-emissionen fra de kvoteomfattede an-læg i Østdanmark er faldet med 1.758 tonfra 2007 til 2008. Med et samlet fald på8.174 ton eller knap 47 % har de kvoteom-fattede anlæg i Vestdanmark dermed haftden største indvirkning på den lave NOx-udledning i 2008. Faldet i Vestdanmarkskyldes idriftsættelse af deNOx-anlæg påStudstrupværket og Fynsværkets Blok 3 islutningen af 2007 samt et generelt fald iproduktionen fra anlæg større end 25 MWeluden deNOx-anlæg.Sammenholdes den korrigerede NOx-udledning iTabel 5med kvotetildelingenfor 2008 på 22.000 ton, kan det konstate-res, at kvoten er overholdt med en margenpå over 5.000 ton. Det skal dog bemær-kes, at NOx-emissionen er korrigeret forimport-eksport ud fra brøkmetoden, mensEnergistyrelsen i lighed med forrige århar givet metodefrihed til valg af korrekti-onsmetode. Således gives også mulighedfor at benytte nul-udvekslingsmetoden. IBaggrundsrapport til Miljørapport 2009 erbegge metoder forklaret.Kvotebekendtgørelsen har i de senere årstillet store krav til de kvoteomfattede an-læg om at begrænse deres NOx-udledning.Kvotebekendtgørelsen har derfor været enaf hovedårsagerne til, at den udvekslings-korrigerede NOx-udledning fra de storeelproducenter er reduceret til 16.762 ton i

SO2-emissioner 2008A: Realiseret. Anlæg25 MWC: Realiseret. Anlæg25 MWSum realiseret alle anlæg

Østdanmark2,70,83,6

Vestdanmark

Danmark i alt4,91,96,9

A: Angiver summen af målte eller beregnede emissioner for anlæg større end 25 MWel.C: Udtrykker udledningen fra anlæg mindre end eller lig med 25 MWel.Eventuelle afvigelser på totalsummer skyldes decimalafrundinger.

Når den realiserede udledning fra el- ogfjernvarmesektoren lægges til den reali-serede udledning fra industri- og service-sektoren, fås den samlede udledning fraelproducenter med udledningstilladelseropgjort i henhold til kvoteloven. For Øst-danmark er den samlede udledning såle-des 7,2 mio. ton CO2i 2008. Fra vestdanskeelproducenter med udledningstilladelsevar udledningen 12,3 mio. ton i 2008. Densamlede gratiskvotes størrelse var ca. 17,4mio. ton til el- og kraftvarmeproduktioni 2008. Med en samlet udledning på 19,5mio. ton i 2008 var udledningen såledesstørre end gratiskvoten.

ton i 2008. Til sammenligning var emissi-onsloftet for SO2på 22.000 ton i 2008.Samlet set er udledningen af SO22.379 tonlavere i 2008 end i 2007. SO2-udledningenfra anlæg mindre end eller lig med 25 MWelvar ca. 9 % højere i 2008 end året før, og ud-ledningen fra disse anlæg udgjorde i 2008omkring 28 % af den totale udledning.Udledningen af SO2fra de kvoteomfattedeanlæg er faldet med 2.532 ton fra 2007 til2008 svarende til et fald på næsten 34 %.I Østdanmark har reduceret produktionpå de centrale værker medvirket til, atudledningen af SO2fra anlæg større end25 MWeler faldet med omkring 1.000 ton.I Vestdanmark faldt emissionen af SO2fraanlæg større end 25 MWelfra 3.710 ton i2007 til 2.210 ton i 2008. SO2-emissionenfra de kvoteomfattede anlæg i Vestdan-mark i 2008 er lig niveauet i 2006. Faldeti Vestdanmark kan da også tilskrives enusædvanlig høj SO2-udledning i 2007 pågrund af en stor produktion på Fynsvær-kets Blok 3, som er uden afsvovlingsanlæg.

2.6.2 SO2-opgørelse 2008I henhold til SO2-NOx-kvotebekendtgø-relsen omfatter SO2-kvoten alene udled-ningen af SO2fra termiske anlæg størreend 25 MWel. Udledningen af SO2fra disseanlæg fremgår afTabel 4.Tabellen viserogså udledningen fra anlæg mindre endeller lig med 25 MWel, der ikke er omfattetaf kvoten. For de kvoteomfattede anlæg varden realiserede udledning af SO2på 4.945

Tabel 5Udledning af NOxfra termiske elproduktionsanlæg i Danmark i 2008.NOx-emissioner 2008A: Realiseret. Anlæg25 MWB: Korrigeret. Anlæg25 MWC: Realiseret. Anlæg25 MWSum realiseret alle anlæg1.000 ton9,38,77,116,4

Østdanmark6,58,12,89,3

Vestdanmark

Danmark i alt15,816,89,925,7

A: Angiver summen af målte eller beregnede emissioner for anlæg større end 25 MWel.B: Udtrykker A efter korrektion med eludveksling med udlandet. Korrektionen er foretaget vedhjælp af brøkudvekslingsmetoden.C: Udtrykker udledningen fra anlæg mindre end eller lig med 25 MWel. Disse er ikke omfattet afkvoten.Eventuelle afvigelser på totalsummer skyldes decimalafrundinger.

2008 fra hhv. 30.373 ton i 2005, 26.922 ton i2006 og 24.037 ton i 2007. Med skærpelsenaf emissionsgrænseværdierne for NOxfrade store anlæg gældende fra den 1. januar2008 må det konkluderes, at det fastsattekvoteloft i bekendtgørelsen ikke længerehar nogen effekt på NOx-udledningen fraanlæg større end 25 MWel..Danmark er ifølge EU-direktivet om natio-nale emissionslofter (NEC-direktivet) for-pligtet til at reducere den samlede danskeudledning af NOxtil 127.000 ton om året i2010. Fremskrivninger har tidligere indikeret,at den danske NOx-udledning ville over-skride emissionsloftet i 2010, hvis yderligerevirkemidler ikke blev taget i brug. Som endel af Energiaftalen af 21. februar 2008 ind-føres derfor en NOx-afgift på 5 kr. pr. kg medvirkning fra 1. januar 2010, som er gældendefor alle anlæg. Indførelsen af NOx-afgiftenvil desuden medføre, at SO2- og NOx-kvote-bekendtgørelsen bliver ophævet.

MagnetfeltudvalgetDe danske elselskabers magnetfeltudvalgindsamler og formidler viden på områ-det. Udvalgets arbejde er finansieret afEnerginet.dk. Magnetfeltudvalget udgiverblandt andet et nyhedsbrev og andre in-formationsmaterialer efter behov. Se www.energinet.dk for yderligere information.Livscyklusanalyse af dansk el og kraft-varmeEnerginet.dk er i samarbejde med DONGEnergy og Vattenfall i gang med at opda-tere et tidligere LCA (livscyklusanalyse) pro-jekt fra 1997-2000. Projektet har til formålat beskrive miljøbelastningen fra brændseltil forbrug af dansk el og kraftvarme anno2008.Reduktion af nettab gennem optimeretspændingsreguleringEnerginet.dk og Aalborg Universitetarbejder sammen i et projekt omkringminimering af nettab i eltransmissionsnet-tet. Projektets primære fokus er optimalspændingsregulering af eltransmissions-nettet, herunder optimering af eltransmis-sionsnettets reaktive effektkompense-ring. Projektet tager udgangspunkt i enkortlægning og analyse af det nuværendeniveau for nettab med henblik på identifi-kation af umiddelbare tiltag til reduktionaf nettabet og generel driftsoptimering.Der er i forbindelse med projektet udvalgtet par strækninger i 150 kV transmissions-nettet, hvor det er økonomisk rentabelt atopsætte en anden type leder, som har etlavere tab. Et fald i nettabet vil medføre enbesparelse på driften og har desuden denmiljømæssige fordel, at der skal produceresmindre el for at kunne dække tabet.Strategisk miljøvurderingI 2008 har Energinet.dk sammen medAalborg Universitet igangsat et ph.d.-projekt om strategisk miljøvurdering (SMV)i energisektoren. SMV er lovkrav for en bredvifte af planer og programmer i blandtandet energisektoren. Formålet med SMVer at bidrage til integrationen af miljøhen-syn under udarbejdelsen og vedtagelsenaf planer og programmer med henblik påat fremme en bæredygtig udvikling. Deforventede omfattende ændringer af ener-gisystemerne i de kommende år understre-ger vigtigheden af at integrere miljøhen-

2.7 Energinet.dk – miljø-forbedringer i energi-sektorenOpdatering af emissionsfaktorerSom grundlag for beregning af miljøpå-virkninger fra el- og kraftvarmesektoren,blandt andet til denne miljørapport, anven-des i vidt omfang emissionsfaktorer. Fakto-rerne er verificeret af DMU (Danmarks Mil-jøundersøgelser, Århus Universitet). I årene2002-2003 blev der gennemført et fællesPSO F&U-projekt til opdatering af emis-sionsfaktorerne for decentrale kraftvarme-værker, se nærmere på www.energinet.dkunder F&U og PSO-projekt 3141. Energinet.dkhar besluttet at sikre yderligere udbygningog kvalificering af emissionsfaktorerne. I2007 blev der startet et nyt projekt sam-men med DGC (Dansk Gasteknisk Center)og DMU. Projektet vil medvirke til at gørede danske emissionsfaktorer endnu merenøjagtige og omfattende, så vi kan forblivede førende i verden. I projektet vil der bliveindsamlet flere og mere nøjagtige data, fxom udledning af tungmetaller. Projektetforventes afsluttet i 2010, og de nye datavil blive omregnet til emissionsfaktorer afDMU og indgå i beregningerne for Miljør-apport 2011.

syn i de strategiske beslutningsprocesser,og SMV forventes derfor at være et centraltværktøj fremover. På nationalt plan er derudarbejdet en SMV af “Fremtidens Havmølle-placeringer”, og Energinet.dk er i gang meden SMV af udviklingen af gasinfrastruktu-ren og planlægger ligeledes at udarbejdeen SMV af elinfrastrukturplanlægningen.Corporate Social ResponsibilityEnerginet.dk besluttede i 2008 at op-starte et Corporate Social Responsibility(CSR) projekt. CSR dækker over de tiltag,som virksomheder frivilligt igangsætteromkring sociale, etiske og miljømæssigeforhold. Et af Energinet.dk’s CSR-fokusom-råder vil fremadrettet være klima og miljø.Målsætningen vil her være at minimereEnerginet.dk’s energiforbrug og håndteredrift og vedligehold samt udbygningen afinfrastrukturen på en miljø- og samfunds-mæssig optimal måde.

3. Opgørelse for Danmark 2008

Tabel 6viser en samlet oversigt over nøgle-tal for elproduktion, brændselsforbrug ogmiljøpåvirkninger i 2008. Tallene er givetfor de to områder Øst- og Vestdanmark og

for Danmark totalt. Til opgørelsen hører endel forklarende noter om metodegrundlag.Disse noter er angivet nedenfor.

Note 1.Bruttoelproduktionen svarer ca. til den effekt, der leveres fra generatoren på de enkelte produktionsanlæg. En del af brutto-

produktionen forbruges inden levering til nettet. Det gælder fx kraftværkets egetforbrug til drift af pumper, kulmøller, miljøanlæg,magnetisering m.m. Virksomheder omfattet af reglerne om nettoafregning har et egetforbrug, der er medregnet i bruttoopgørel-sen.

Elleverancerne måles fysisk ved udgangen fra de enkelte produktionsanlæg og registreres i Energinet.dk’s PANDA-database. Elleve-ringen baseres på en systembalance, der er opgjort i januar måned i året efter opgørelsesåret.Note 3.Kraftvarmeproduktion omfatter bruttovarmeproduktionen. Der skelnes ikke mellem varme anvendt i egne industrielle

Note 2.Elleveringen er den mængde el fra produktionsanlæg, der via nettet er tilgængelig for indenlandsk forbrug eller til eksport.

processer, til procesdampfremstilling eller solgt som fjernvarmeleverancer.

dier i året. Nettoværdier beregnes for hver udlandsforbindelse. Midlingstiden er en time i Østdanmark og et kvarter i Vestdanmark.Note 5.Dette nettab vedrører transmissionsnettet (400 kV, 150 kV og 132 kV) samt HVDC-stationerne på udlandsforbindelserne.

Note 4.Import og eksport opgøres som en nettoudveksling over landegrænsen. Tallene er summen af alle registrerede nettovær-

Transittab fra udlandsforbindelser indgår i dette nettab.

net har en individuel tabsprocent. Der er i beregningen anvendt et skøn for det gennemsnitlige nettab på 5 %.

Note 6.Dette nettab vedrører de lokale distributionsnet (60 kV og derunder), der drives af lokale netselskaber. Hvert distributions-

ring minus nettoeksport ud af området. I områder med nettoimport er dette tal ellevering plus nettoimport.

Note 7.Indenlandsk forbrug inklusive tab i transmissions- og distributionsnettet. I områder med nettoeksport er dette tal elleve-

er fremstillet af fossile brændsler som olie. Jævnfør bekendtgørelse om oprindelsesgarantier for VE-elektricitet anvendes en 80/20fordeling mellem det bionedbrydelige og plastholdige indhold i affaldet. De 80 % regnes derfor som CO2-neutrale. Beregnings-mæssigt svarer det til at benytte en emissionsfaktor på 17,6 kg/GJ for affald.

Note 8.I henhold til lov om CO2-kvoter regnes affald for at være CO2-neutralt. Affald indeholder imidlertid store mængder plast, der

kraftværker og omdannes til gips på de våde afsvovlingsanlæg. Den anførte mængde er den producerede mængde.

Note 9.Øvrige afsvovlingsprodukter omfatter TASP og forudskilt gips. Hovedparten af den producerede TASP genanvendes på andre

ket ved deponering i Tyskland eller Norge.

Note 10.Flyveaske, røgrensningsprodukter, filterkage, spildevandsslam m.m. klassificeres som farligt affald og bortskaffes i øjeblik-

Note 11.Omfatter stofferne kuldioxid, metan [21], lattergas [310] og SF6-gas [23.900]. Tallet i kantet parentes er den anvendte ækvi-

valentfaktor til omregning til CO2-ækvivalenter.

Tabel 6Opgørelse for Danmark 2008.Opgørelse for Danmark 2008Elproduktion (bruttoproduktion inkl. egetforbrug)Ellevering til nettet (netto ab værk)KraftvarmeproduktionImport af elEksport af elNettab i transmissionsnettet (AC og DC)Indenlandsk produktion til videresalgNettab i distributionsnettetForbrug (salg an transmission)Forbrug (salg an distribution)Slutforbrug (salg an forbruger)Specifikation af netto elproduktionEl fra landbaserede vindmøllerEl fra havmøllerEl fra vandkraft og solcellerEl fra biobrændslerEl fra affaldEl fra naturgasEl fra olieEl fra kulEmissioner til luft hidrørende fra el- og kraftvarmeproduktionCO2(Kuldioxid – drivhusgas)SO2(Svovldioxid)NOx(Kvælstofilter)CH4(Metan – drivhusgas)N2O (Lattergas – drivhusgas)NMVOC (Uforbrændte kulbrinter)CO (Kulilte)PartiklerBrændselsforbrug til el- og kraftvarmeproduktion – opgjort i mængdeKulOlieNaturgas, inkl. raffinaderigasBiobrændslerAffaldBrændselsforbrug til el- og kraftvarmeproduktion – opgjort i brændværdiKulOlieNaturgas, inkl. raffinaderigasBiobrændslerAffaldRestprodukter fra el- og kraftvarmeproduktionKulflyveaskeKulslaggeGipsØvrige afsvovlingsprodukter (TASP)BioaskeSlagge (affaldsforbrænding)RGA (røggasaffald)Specifikation af CO2-emissionerA: CO2fra el og kraftvarme (affald regnes ikke CO2-neutralt)B: CO2fra el og kraftvarme (affald regnes CO2-neutralt)C: CO2-ækvivalenter fra el og kraftvarme (affald regnes CO2-neutralt)D: CO2fra el (affald regnes ikke CO2-neutralt. Allokering ved 125 % varmevirkningsgrad)E: CO2fra el (affald regnes CO2-neutralt. Allokering ved 125 % varmevirkningsgrad)Specifikation af SO2- og NOx-emissioner. Samlede tal for el- og kraftvarmeproduktionSO2fra anlæg25 MWelektriskSO2fra anlæg25MWelektriskSamlet udledning af SO2. Ikke korrigeret for udlandsudvekslingNOxfra anlæg25 MWelektriskNOxfra anlæg25 MWelektriskSamlet udledning af NOx. Ikke korrigeret for udlandsudvekslingNote12344567EnhedGWhGWhTJGWhGWhGWhGWhGWhGWhGWhGWhGWhGWhGWhGWhGWhGWhGWhGWh8tontontontontontontontontonton1000 Nm3tontonTJTJTJTJTJtontontontontontontonmio. tonmio. tonmio. tonmio. tonmio. ton1.000 ton1.000 ton1.000 ton1.000 ton1.000 ton1.000 tonØst-danmark12.79612.00143.7314.9492.46735911.64270614.48314.12413.4181.06871801.0546192.6646685.2107.724.2023.5509.3492.8761447702.5852002.258.928205.471728.067784.0931.452.17654.5728.36028.79711.88315.248264.93835.60281.453025.017268.34848.5587,77,57,66,05,90,82,73,62,86,59,3Vest-danmark23.92722.64866.8897.7698.79751822.1291.05521.62021.10220.0464.386806278661.0534.37321810.91913.286.7953.33416.3669.0282082.1614.9696294.428.60792.9091.095.733968.6701.772.164108.2883.78943.40313.21819.897518.16652.83694.93156.17223.083341.84449.06913,312,913,210,210,11,12,23,37,19,316,4DanmarkI alt36.72334.649110.62012.71811.26487733.7721.76136.10335.22633.4645.4531.524271.9201.6727.03888616.12921.010.9976.88525.71511.9043522.9307.5548296.687.535298.3801.823.8001.752.7633.224.340162.86012.14972.19925.10035.145783.10488.438176.38456.17248.099610.19297.62721,020,420,816,215,91,94,96,99,915,825,7

910888, 1188

4. Miljødeklarering af el

Energinet.dk udarbejder årlige miljødekla-reringer af el leveret til forbrug i henholds-vis Øst- og Vestdanmark. Der er to hovedty-per af deklarationer; en Miljødeklaration ogen Eldeklaration.• Miljødeklarationen beskriver denmiljøpåvirkning, som leveringen af énkWh gennemsnitselektricitet giveranledning til. Tabet i transmissionsnet-tet er indregnet, og der korrigeres forelektricitet leveret til og fra nabolandene.Miljødeklarationen bruges primært af of-fentlige og private virksomheder i deresmiljøarbejde.• Eldeklarationen udarbejdes med ud-gangspunkt i et lovkrav, der forpligter el-handlere til at oplyse om brændselssam-mensætningen og miljøforholdene vedproduktion af den el, de sælger til dereskunder. Eldeklarationen findes i to typer:en generel deklaration for gennemsnitselog en individuel deklaration for el meden særlig miljømæssig profil.Dette kapitel behandler opgørelsen afMiljødeklarationen og Eldeklarationen for2008. De væsentligste ændringer i deklara-tionerne fra 2007 til 2008 er beskrevet, ogder redegøres for brændselsfordeling og detilhørende emissioner og restprodukter vedforbrug af én kWh el i 2008.

4.1 Miljødeklaration af el2008Forbrug af el, og de deraf afledte emis-sioner til miljøet, udgør en betydelig delaf miljøpåvirkningen fra virksomheder ogindustri. Miljødeklarationen for el finderderfor bred anvendelse i offentlige ogprivate virksomheders miljøarbejde.

Da der ikke er en direkte elektrisk forbindel-se mellem Øst- og Vestdanmark, undladerEnerginet.dk at udarbejde en fælles dekla-ration for områderne. Desuden er drifts-forhold og produktionskapacitet i de tosystemområder forskellige. Der udarbejdesderfor, indtil videre, to miljødeklarationer;en for Østdanmark og en for Vestdanmark.Først efter etablering af et Storebæltskabeli efteråret 2010 forventer Energinet.dk atberegne en samlet deklaration for Danmarksom helhed. Det sker fra og med Miljø-rapport 2011.Miljødeklarationen for el leveret til forbrugi 2008 i henholdsvis Øst- og Vestdanmarker vist iTabel 7.Miljødeklarationerne errevisorpåtegnede og blev offentliggjort påEnerginet.dk’s hjemmeside den 27. februar2009.Miljødeklarationen beskriver, hvor megetudledning af CO2, CO, metan, lattergas,SO2, NOx, NMVOC (uforbrændte kulbrin-ter) og partikler, forbruget af én kWh elgiver anledning til. Brændselsforbruget ogrestprodukter opgøres ligeledes pr. kWh.Drivhusgasserne CO2, metan og lattergasvises desuden samlet som drivhusgasseropgjort i CO2-ækvivalenter.Elproduktionen i Danmark kan opdelesi centrale værker, decentrale værker ogvindmøller. Decentrale værker har enanden miljømæssig profil end de centraleværker, som overordnet set kan tilskrivesforskelle i brændselsforbrug, virknings-grad, forbrændingsteknologi og omfangetaf røggasrensning. De centrale værkeranvender overvejende kul og i mindre om-fang naturgas, biomasse og olie. De flestedecentrale værker anvender naturgas sombrændsel, men der findes også decentraleværker baseret på affald, biomasse, biogasog olie. Emissionerne af CO2, SO2og partik-ler stammer hovedsageligt fra de centraleværker. Tilsvarende er den decentrale pro-duktion den primære kilde til emissionerneaf CH4og NMVOC. I forhold til de reste-rende emissioner har decentrale værkergennemsnitligt en større udledning perproduceret kWh end centrale værker, mensdet absolutte bidrag til emissionsniveauetfor de pågældende stoffer er mere ligeligtfordelt.

Tabel 7Miljødeklarationer for el leveret til forbrug i 2008 i hhv. Østdanmark og Vestdanmark.Deklarationerne er opgjort både efter 125 % og 200 % varmevirkningsgradsmetoden.For 2008 er det 125 %-metoden, der er den gældende.Østdanmark125%200%g/kWh4294750,160,0094810,210,540,170,040,0117,12,25,212,42,21,40,1146123145670,21-0,8

Miljødeklaration for elleveret til forbrug 2008Emissioner til luftCH4(Metan – drivhusgas)CO2(Kuldioxid – drivhusgas)N2O (Lattergas – drivhusgas)

Vestdanmark125%200%4495000,320,0075090,110,570,170,080,0220,02,05,910,91,60,8-1713323157---

0,0080,18

0,12434

0,0060,09

0,25457

Drivhusgasser i alt (CO2-ækvivalenter)NOx(Kvælstofilter)CO (Kulilte)PartiklerRestprodukterKulflyveaskeKulslaggeAfsvovlingsprodukterSlagge (affaldsforbrænding)RGA (røggasaffald)BioaskeRadioaktivt affald (mg)BrændslerKulOlieNaturgasBiobrændslerAffaldAtomkraft (mg uran)BrunkulØvrigt brændsel (olieækvivalent)g/kWhg/kWhNMVOC (uforbrændte kulbrinter)SO2(Svovldioxid)

0,47

0,040,0116,24,98,41,21,52,0

0,15

0,47

0,060,02

0,14

18,55,51,2-1,8

7,80,6

0,11381025

158262341--2

0,210,8-

En stor del af den termiske elproduktion iDanmark sker på værker med samproduk-tion af el og varme. ITabel 7er Miljø-deklarationen opgjort ud fra to forskel-lige beregningsmetoder til fordeling afmiljøpåvirkningen ved samproduktion af elog varme. Begge metoder tager udgangs-punkt i den såkaldte varmevirkningsgrads-metode, der antager, at varmen er produ-ceret med en given varmevirkningsgrad(effektivitet ved omsætning af brændslettil varme). Den ene metode forudsætteren varmevirkningsgrad på 200 % og varden metode, som blev brugt ved miljø-deklarationen frem til og med 2005. Denanden metode forudsætter en varmevirk-ningsgrad på 125 %, og er efter anbefalingfra Energistyrelsen den metode, der fraog med 2006 benyttes af Energinet.dk.Overgangen til 125 %-metoden betyder, at

der anvendes samme metode som ved al-lokering af CO2-kvoter. I Baggrundsrapporttil Miljørapport 2009 forklares metodernei detaljer.Den følgende forklaring til ændringer iMiljødeklarationen fra 2007 til 2008 erbaseret på en sammenligning af Miljøde-klarationerne opgjort efter 125 % -metoden.Ud over valg af fordelingsnøgle mellem elog varme afhænger Miljødeklarationensværdier også af andre metodemæssigeforhold. Særligt er der ved opgørelsen afMiljødeklarationen for el i Øst- og Vest-danmark behov for at korrigere områdetsproduktion for udvekslingen af el mednaboområderne. Udvekslingskorrektio-nen udføres ud fra følgende princip: Førstallokeres vindkraft til det danske forbrug.

Dernæst allokeres decentral produktion.Elproduktion fra centrale værker henregnesogså til forbrug, men hvis den indenland-ske produktion er større end forbruget påårsbasis, eksporteres den overskydendecentrale produktion til udlandet. I tilfældeaf at produktionen er mindre end forbru-get, dækkes produktionsunderskuddet afimporteret el.Kun i år med nettoimport vil importe-ret el fra nabolandene være inkluderet iMiljødeklarationen. Deklarationen for elimporteret fra nabolandene Sverige, Norgeog Tyskland baseres på gennemsnitsvær-dier for elproduktionen i de pågældendelande. I 2008 har der været nettoimportaf el til Østdanmark men nettoeksport afel fra Vestdanmark. ITabel 7indgår derforet bidrag fra blandt andet atomkraft i denøstdanske deklaration som følge af net-toimport fra Sverige.Miljøpåvirkningen ved forbrug af én kWh eli et givent år vil ud over miljøforbedrendetiltag på de enkelte kraftværker afhænge

af det relative produktionsbidrag fra hen-holdsvis central, decentral og vind samtandelen af importeret el fra nabolandene.Produktionen af vindkraft i Vestdanmarkvar omkring 7 % lavere i 2008 end i 2007på grund af dårligere vindforhold. På trodsaf dårligere vindforhold er vindproduktio-nen i Østdanmark øget i samme periode,hvilket kan forklares ved et længerevaren-de havari på Nysted vindmøllepark i 2007.Efter et par år med faldende produktionfra decentrale værker som følge af over-gangen til markedsvilkår er den decentraleproduktion stort set uændret mellem2007 og 2008 i både Øst- og Vestdanmark.Decentrale værker udgjorde i 2008 14 %af forbruget i Østdanmark mod 22 % iVestdanmark.Produktionen fra centrale værker dækkedei 2008 omkring 55 % af elforbruget i bådeØst- og Vestdanmark. Andelen af elforbru-get i Vestdanmark, der udgøres af centraleværker, er øget 2 procentpoint fra 2007til 2008, mens øget import fra Sverige til

Østdanmark har medført et betydeligt faldi den centrale produktion i dette område.Importeret el dækkede således 17 % af detøstdanske elforbrug i 2008 mod 6 % åretfør. Øget import af svensk el med lav CO2belastning har medvirket til, at CO2-emissi-onen per forbrugt kWh el i Østdanmark erreduceret til 429 g/kWh i 2008 mod 543 g/kWh i 2007 og 586 g/kWh i 2006. Grundetdenne import er CO2-udledningen vedelforbrug i 2008 lavere i Østdanmark end iVestdanmark.

4.2 Særlige forhold iØstdanmarkBrændselssammensætningen af én kWhgennemsnitsstrøm i Østdanmark bestod i2008 af 35 % kul; 19 % naturgas; 13 % affald,biomasse og biogas; 20 % vind, vand og sol;5 % olie; og 8 % atomkraft.Produktionen i Østdanmark er faldetmed 12 % i 2008 i forhold til 2007, mensimporten fra Sverige er steget tilsvarende.

Faldet i produktionen er specielt stort påde kulfyrede værker, hvormed kulande-len er reduceret fra 48 % i 2007 til 35 % i2008. Importeret el fra Sverige har en lavmiljøbelastning sammenlignet med dentermiske elproduktion i Danmark, idetproduktionsapparatet er domineret afemissionsfrie teknologier som vandkraftog atomkraft. Miljødeklarationen for 2008viser derfor generelt en faldende tendensfor de opgjorte emissioner til luften i for-hold til 2007. Eneste undtagelse herfra erudledningen af CO, hvor den importeredeel har en relativt høj udledning per kWh.Samtidigt er der sket en betydelig stigningi andelen af elforbruget, der er baseret påvind, vand og sol samt atomkraft. 8 % afelforbruget i Østdanmark blev i 2008 dæk-ket af atomkraft mod 3 % året før.Ud over et stort fald i CO2-udledningen perforbrugt kWh el i Østdanmark er der sketet betydeligt fald i emissionerne af de kvo-teregulerede stoffer SO2og NOx. Den lavereudledning af de forsurende gasser skyldeshovedsageligt et fald i produktionen fra decentrale værker. Flere større værker har der-udover gennemført tiltag for at overholdeskærpede emissionskrav i bekendtgørelsenom store fyringsanlæg gældende fra 1. ja-nuar 2008. Særligt er Stignæsværkets Blok1 og Asnæsværkets Blok 4 taget ud af drifti løbet af 2008, fordi de ikke kan overholdede skærpede emissionskrav.

Miljødeklarationen for el i Vestdanmarkfølger den samme nedadgående tendenssom i Østdanmark vedrørende emissio-nerne af SO2og NOx. Emissionen af NOxerfaldet fra 0,71 g/kWh i 2007 til 0,47 g/kWh i2008. Det store fald i NOx-emissionen skyl-des i overvejende grad reduktionstiltag påde store kraftværker. Særligt har etablerin-gen af deNOx-anlæg på Studstrupværketog Fynsværkets Blok 7 i slutningen af 2007bidraget væsentligt til faldet i udledningenaf NOxfra det vestdanske elsystem. Faldeti udledningen af SO2skyldes primært enekstraordinært stor udledning af SO2i2007, idet Fynsværkets Blok 3 uden afsvov-lingsanlæg havde en del driftstimer i 2007,mens Blok 7, som er udstyret med effektivsvovlrensning, var ude af drift i en længereperiode.

mængde elektricitet mere, end der enderude hos kunderne. Alle slutkunder aftagerel fra distributionsnettet. Energitabet idistributionsnettet varierer geografisk,og der kan være markant forskel mellemnetvirksomheder, der fortrinsvis forsynerbyområder eller landdistrikter.Energinet.dk anbefaler derfor, at der kor-rigeres for nettab i distributionsnettetved at indhente oplysninger om netta-bets størrelse fra det aktuelle netselskab.Hvis oplysningerne ikke kan fremskaffes,foreslår Energinet.dk, at der anvendeset gennemsnitstal på 5 %. Se nærmere iberegningseksemplet iTekstboks 2.

4.5 Eldeklaration 2008Elhandlere er ifølge Elmærkningsbe-kendtgørelsen forpligtet til at udarbejdedeklarationer for deres levering af el tilforbrugerne i det forgangne kalenderår.Det vil sige, at elhandlerne skal oplyse omsammensætningen af brændsler og tilhø-rende miljøpåvirkninger ved produktion afden el, de sælger til deres kunder.Elhandlere skal enten anvende en genereldeklaration eller en individuel deklaration.Den generelle deklaration benyttes vedalmindelige elleverancer – altså gennem-snitsel leveret fra nettet. Den individuelledeklaration benyttes ved mærkning afstrøm med særlige miljøegenskaber, som

4.4 Indregning af nettabEl transporteres gennem højspændings-nettet fra produktionen på et kraftværk tilforbrug hos slutkunden. I Østdanmark erspændingsniveauerne 400-132 kV i trans-missionsnettet og 50-0,4 kV i distributi-onsnettet. I Vestdanmark er spændingsni-veauerne 400-150 kV i transmissionsnettetog 60-0,4 kV i distributionsnettet.I Miljødeklarationen for el er der indregnettab i transmissionsnettet. Nettabet i trans-missionsnettet ligger på ca. 1-2 %. Det bety-der, at kraftværkerne skal producere en vis

4.3 Særlige forhold iVestdanmarkBrændselssammensætningen af én kWhgennemsnitsstrøm i Vestdanmark bestodi 2008 af 46 % kul; 20 % naturgas; 9 %affald, biomasse og biogas; 24 % vind, vandog sol; og 1 % olie.Energikilderne, der er blevet anvendt ielfremstilling til forbrug i Vestdanmark erstort set uændret fra 2007 til 2008. Bidra-get fra ikke-termisk vedvarende el (vind,vand og sol) er reduceret fra 26 % til 24 %på grund af et fald i vindmølleproduktio-nen. Faldet i vindkraftens andel af forbru-get er i stedet blevet dækket af de fossilebrændsler kul og naturgas med en mindrestigning i CO2-udledningen til følge.

Tekstboks 2

Indregning af nettab i distributionsnettetEn virksomhed i Vestdanmark ønsker til sin miljøberetning at opgøre den udledningaf CO2, som virksomhedens elforbrug har givet anledning til. Virksomheden har etårligt elforbrug på 100.000 kWh og har ikke indgået aftale om levering af el medsærlige (miljø)egenskaber. Fra det lokale netselskab har man fået oplyst, at tabet idistributionsnettet er på 5 % af den tilførte energi.I Energinet.dk's miljødeklaration for Vestdanmark ses, at CO2-emissionen i 2008var på 449 g/kWh for el leveret fra transmissionsnettet. Virksomheden kan derefterberegne CO2-udledningen ved at dividere den oplyste emission med en faktor 0,95– herved medtages nettabet i distributionsnettet. Dette svarer til en udledning i2008 på:100.000 kWh×449 g/kWh/0,95 = 47,3 ton CO2

fx el fra vedvarende energikilder. Energi-net.dk har udviklet et standardskema til atformidle både den generelle og den indivi-duelle deklaration over for forbrugerne.Den generelle deklaration laves af Energi-net.dk og stilles til rådighed for elhandler-ne. Derimod er elhandlerne selv ansvarligefor at udarbejde individuelle deklarationerpå baggrund af retningslinjer, der er udar-bejdet af Energinet.dk.Generel deklarationSenest d. 1. april hvert år offentliggørEnerginet.dk en generel deklarationhenvendt til elkunder i henholdsvis Øst- ogVestdanmark. Den generelle deklarationberegnes på baggrund af elproduktioneni det foregående kalenderår efter sammeprincipper som de årlige miljødeklarationerfor el. Nettab for både transmissions- ogdistributionsnettet er indregnet i deklara-tionen.Deklarationen for 2008, henholdsvis forØst- og Vestdanmark, blev offentliggjort påEnerginet.dk’s hjemmeside den 23. marts2009.Individuel deklarationElhandlere kan på frivillig basis vælge atmarkedsføre elprodukter med en særligmiljømæssig profil - i det følgende be-nævntindividuelle elprodukter.Gældendefra kalenderåret 2006 har elhandlere, dermarkedsfører denne type elprodukter, dogværet forpligtet til at udarbejde individuel-le deklarationer herfor. Desuden stilles kravtil elhandleren om at kunne dokumentereoplysningerne i de individuelle deklara-tioner. Retningslinjer for udarbejdelsenaf individuelle deklarationer kan læses påwww.energinet.dk.Ved salg af individuelle elprodukter baseretpå vedvarende energikilder (VE) eller højef-fektiv kraftvarme kræves dokumentationi form af oprindelsesgarantier. De er etbevis for, at elleverancen er fremstillet vedhjælp af en bestemt miljøvenlig produk-tion. Garantien stilles i form af et certifikat,som udstedes af Energinet.dk.Salget af individuelle elprodukter harværet støt stigende de sidste par år. I altblev der solgt i størrelsesordenen 100 GWh

elkundernes ønske om at gøre en ekstraindsats for miljøet. Enten ved at garantere,at en del af indtægten ved elkundens købaf elproduktet går til finansiering af nyVE-kapacitet eller mere udbredt ved atfokusere på at reducere elkundens CO2-udledning ved elforbrug gennem annulle-ring af CO2-kvoter.Allerede i dag eksisterer således forskel-lige elprodukter på markedet med engaranteret miljøeffekt. Der er dog genereltbehov for at sikre troværdigheden af dennetype elprodukter og ikke mindst forbedreforbrugernes mulighed for at skelne mel-lem produkternes miljømæssige værdi.En arbejdsgruppe under Dansk Elhandeler derfor i gang med at udvikle en danskstandard for “grønne” elprodukter. Energi-net.dk har bidraget aktivt til dette arbejde,der forventes afsluttet i løbet af 2009.Et andet kritikpunkt af det danske systemfor deklarering af el er, at den generelledeklaration ikke korrigeres for salget afindividuelle elprodukter. Dermed opstårproblemer med dobbelttælling af elleve-rancer fra produktionstyper med en højmarkedsværdi (VE-el) – det vil sige, at densamme mængde el sælges flere gange. Idet nye VE-direktiv indgår netop et kravom, at den generelle deklaration med virk-ning fra el-salget i kalenderåret 2010 skalberegnes som et såkaldt “residual mix”, derrepræsenterer den elproduktion, der ikke ersolgt som individuelle elprodukter.Energinet.dk har tidligere deltaget i detfælleseuropæiske E-track projekt, hvis for-mål var at komme med anbefalinger til enfælles europæisk standard til deklareringaf el. Med udgangspunkt i anbefalingerneherfra kan det konstateres, at beregningenaf et residual mix vil kræve væsentligeændringer af opgørelsesprincippet for dengenerelle deklaration. Særligt vil der i størreomfang være behov for at harmoniseredatagrundlag og beregningsmetoder medde omkringliggende lande. Overgangen tilberegningen af et residual mix vil samtidigkræve ændringer af Elmærkningsbekendt-gørelsen, som forventes implementeretmedio 2010. Energinet.dk vil i den mellem-liggende periode videreudvikle opgørelses-metoden for den generelle deklaration.

af denne type elprodukter til slutkunder i2006. I 2007 var el-salget øget til omkring170 GWh. I 2008 er omfanget af el-salgetvokset yderligere til ca. 550 GWh svarendetil omkring 1,6 % af det samlede slutforbrugi Danmark. Individuelle elprodukter tilbydesfor øjeblikket danske elkunder som entendansk vindkraft eller norsk vandkraft. Vand-kraft dominerer markedet med en andel påomkring 2/3 af salget i 2008.Udviklingsbehov for eldeklarationerneEldeklarationerne udarbejdes i overens-stemmelse med retningslinjerne beskreveti Elmærkningsbekendtgørelsen. Både i for-hold til den individuelle deklaration og dengenerelle deklaration er det dog muligt atidentificere væsentlige problemstillinger,som bør forbedres fremadrettet. Problem-stillingerne ved den individuelle deklara-tion omhandler primært markedsføringenog den miljømæssige værdi af denne typeelprodukter, mens udviklingspotentialet forden generelle deklaration i højere grad ved-rører beregningsmetoder og datagrundlag.Elhandlernes markedsføring af individuelleelprodukter har i de senere år været udsatfor en del kritik, idet forbrugernes køb afdenne type produkter hverken giver ga-ranti for miljøforbedringer på kort sigt ellerfremtidig udbygning med yderligere vedva-rende energi. Enkelte elhandlere er derforpå frivilligt basis begyndt at markedsføreelprodukter, der i højere grad opfylder

5. Miljøpåvirkninger 1990-2020

I dette kapitel sammenstilles de historiskemiljøpåvirkninger i perioden 1990-2008med prognoser for miljøpåvirkningen fremtil 2020. Der gøres rede for udviklingeni elforbrug, elproduktion, brændselsfor-brug, CO2-emissioner, SO2-emissioner ogNOx-emissioner. I Baggrundsrapport tilMiljørapport 2009 findes endvidere prog-noseopgørelser for drivhusgasserne CH4og N2O, samt emissionen af CO, NMVOC ogpartikler. Desuden findes en opgørelse overproduktionen af restprodukter.Det historiske tidsforløb er valgt med starti 1990, fordi Kyoto-målene er fastlagt meddette år som referenceår. Slutningen afprognoseperioden er fastsat til 2020 medhenblik på at kunne vurdere udviklingen iforhold til EU’s 2020 målsætninger. Prog-noseperioden dækker både Kyoto-protokol-lens første forpligtelsesperiode, Kyoto I fra2008-2012, og Kyoto-protokollens andenforpligtelsesperiode, der ventes at strækkesig fra 2013-2020.Tidligere er prognoserne til miljørapportenblevet gennemregnet ud fra to forskelligeprisforløb – henholdsvis et forløb med højeog lave elpriser på markedet. Til Miljørap-port 2009 er der valgt at tage udgangs-punkt i et enkelt prisforløb. En andenvæsentlig forskel i forhold til prognosernefra Miljørapport 2008 er forudsætnin-gerne vedrørende udviklingen i det danskeelforbrug. Ud over fremskrivninger for detklassiske elforbrug indgår ligeledes forud-sætninger for en betydelig udbygning medvarmepumper og elbiler.Det klassiske elforbrug er betegnelsenfor elforbruget, som det kendes i dag. Detforventes, at der fremadrettet kommer endel nyt elforbrug til erstatning af andreenergikilder. Nyt elforbrug vil være en for-del for det samlede klimaregnskab, såfremt

det nye elforbrug formår at udnytte denstigende mængde vindkraft og samtidigerstatte fossile brændsler uden for denkvotebelagte sektor. Som eksempler herforkan nævnes individuelle varmepumperi private hjem til erstatning for oliefyr,elbiler til erstatning for benzin og diesel itransportsektoren og store varmepumpertil erstatning af andre varmekilder i fjern-varmeområderne.De gennemførte simuleringer er baseretpå en række forudsætninger omkringudviklingen i produktionsapparatet, el- ogvarmeforbruget samt brændsels-, CO2- ogelpriser. Forudsætningerne er kort beskre-vet i de følgende afsnit, mens en detaljeretbeskrivelse af prognoseforudsætningernekan findes i Baggrundsrapport til Miljørap-port 2009.

tur- og klimaforhold. Simuleringerne tagerhensyn til de fysiske rammer på anlæg-gene og optimerer anlæggene på bag-grund af prissignaler, så de billigste anlægproducerer den nødvendige el og varme.Vindmølleproduktion er beregningsmæs-sigt sikret afsætning, og produktionsprisener sat til nul.Prognoseberegningerne er gennemførtseparat for hvert af de to danske system-områder, og resultaterne er efterfølgendeaggregeret til et samlet billede for Dan-mark. Simuleringerne tager også højdefor udveksling med naboområderne samteffekten af en elektrisk Storebæltsforbin-delse, der sammenkobler det østdanskeog vestdanske elsystem fra 2010. Markeds-prisen i Norden og i Tyskland bestemmerstørrelsen af eksport og import inden forrammerne af overføringskapaciteterne.Grundlaget omkring udbygningen medvarmepumper og elbiler i prognosepe-rioden er baseret på forudsætningerfra Energinet.dk’s virkemiddelrapport“Effektiv anvendelse af vindkraftbaseretel i Danmark – Samspil mellem vindkraft,varmepumper og elbiler”. Virkemiddelana-lysen tager udgangspunkt i et scenarie for2025, hvor det antages, at 15 % af varme-behovet i fjernvarmesektoren er dækket afvarmepumper, og 50 % af varmebehovet

uden for fjernvarmesektoren er dækket afindividuelle varmepumper. Implementerin-gen forventes at foregå gradvist, således atomkring 2/3 af udbygningen med varme-pumper er gennemført i 2020. Elbilernessamlede elforbrug i 2020 er sat til 1,4 TWhsvarende til, at 10 % af bilparken i Danmarkudgøres af elbiler.

5.2 Produktion, forbrugog udveksling; historikog prognoseUdviklingen i elforbruget, både faktisk ogfremtidig, opgøres på forskellig vis vedhjælp af en række forskellige metoder.Energinet.dk opgør det konstaterede elfor-brug på systemniveau, hvilket dækker detsamlede elforbrug i Danmark, eksklusivetab i nettene. Fremskrivningen af detdanske elforbrug bygger på en model for,hvordan elforbruget i forskellige sektorervil udvikle sig. Modellen tager bl.a. hensyntil forventningerne til den økonomiskevækst og effektivitetsforbedringer i deenkelte sektorer.Elforbrugspanelerne er udvalgte grupperaf forbrugere, hvis elforbrug følges. Dissedata bliver herefter aggregeret i en stati-stisk model til samlede landsværdier, sombeskrevet iTekstboks 3.Tidsserier for elproduktion og -forbrug iDanmark fremgår afFigur 6.Forbrugs-kurven viser i perioden 1990-2008 detrealiserede forbrug, mens forbruget iprognoseperioden er temperatur- ogkalenderkorrigeret.Fra 1990 til 2008 steg elforbruget i Dan-mark med ca. 22 %. Udviklingen i elforbru-get vil i den kommende 3-årige periodevære præget af den økonomiske krise, somfor alvor startede i sidste halvår af 2008.Først efter 2012 forventes den økonomi-ske udvikling at være på samme niveausom før krisen. I 2009 ventes elforbrugetsåledes at være ca. 5 % lavere end i 2008,og først i 2013 vil det klassiske elforbrugvære tilbage på 2008-niveauet. Fra 2013til 2020 forventes en gennemsnitlig årligstigning i det klassiske elforbrug på 1,2 %.Samlet set viser elforbrugsprognosen en

5.1 Analyse af el- ogvarmeforsyningssyste-merneBasis for prognoserne 2009-2020 er analy-ser foretaget med Energinet.dk’s model-værktøj SIVAEL (SImulering afVArmeogEL).Programmet optimerer driften af el- ogvarmeværkerne time for time hen over åretunder forudsætning af normale tempera-Tekstboks 3

Udvikling i elforbruget i 2008Vækstraten i det danske elforbrug følges løbende via Elforbrugspanelerne, hvorelforbruget er opdelt i hovedbrancherne: boliger, landbrug, industri samt handel ogservice.Elforbruget faldt i 2008 med 1,9 % i forhold til 2007, når tallet korrigeres for fx grad-dage. Det kalender- og klimakorrigerede elforbrug i handels- og servicebranchen ogindustrien faldt med 1,2 % henholdsvis 3,3 % i 2008. Faldet skyldes især den økono-miske krise, som for alvor slog igennem i 4. kvartal 2008. Dette ses blandt andet påindustriens produktionsindeks, der er steget med 0,5 % i 2008, mens det er faldetmed 7 % i 4. kvartal 2008. Boligernes korrigerede elforbrug har været faldende hele2008, og udsvingene i løbet af året har været beskedne. Samlet set faldt elforbrugeti boliger med 1,9 % i 2008. Landbrugets elforbrug steg i samme periode med 0,4 %.Vækstraterne i Elforbrugspanelerne afviger typisk en smule fra de reelle ændringeri det konstaterede elforbrug på systemniveau. Kilden til denne afvigelse skyldesstatistisk usikkerhed på panelet. Læs mere på www.elforbrugspanelerne.dk

stigning i elforbruget på 6,4 TWh fra 2008til 2020. En del af stigningen i elforbrugetkan dog tilskrives en gradvis implemente-ring af varmepumper og elbiler. Elforbrugettil varmepumper og elbiler udgør såledeshenholdsvis 7 % og 3 % af det samledeårlige elforbrug i 2020 på 42,45 TWh.Den decentrale produktion i både Øst- ogVestdanmark er vokset jævnt i perioden fra1990 til 2000 i takt med udbygningen afdecentrale kraftvarmeværker. Efter nogleår med nogenlunde konstant produktionfra de decentrale værker er der fra 2005 til2007 sket et fald i produktionen som følgeaf, at en stor del af de decentrale værker erovergået til at afsætte deres elproduktionpå markedsvilkår. Som det fremgår af sta-tusafsnittet, har den decentrale produktionstort set været uændret fra 2007 til 2008,omend det forventes, at de naturgasfy-rede værker på markedsvilkår ligesom dekulfyrede værker vil øge deres produktion itørår. I perioden 2009-2020 forventes dendecentrale produktion at være omkring 8TWh om året.Den samlede vindkraftkapacitet er voksetbetragteligt i Danmark siden 1990. Vind-kraft dækkede således omkring 19 % afdet danske elforbrug i 2008 mod kun 2 %i 1990. I prognoseperioden er der forudsaten betydelig udbygning af vindkapaciteteni Danmark. Samlet set øges den installere-de vindmøllekapacitet fra 3.183 MW i 2008til 5.626 MW i 2020. Vindkraftproduktionenvil som følge af udbygningsplanen bliveøget fra 7 TWh i 2008 til 15 TWh i 2020.Hovedparten af vindmølleudbygningeni prognoseperioden forventes at bliveetableret på havet. I Østdanmark er derforudsat etablering af en ny 200 MWhavmøllepark ved Rødsand i 2010 samt600 MW ved Kriegers Flak fordelt med300 MW i hvert af årene 2015 og 2016. IVestdanmark forventes idriftsat i alt 1.000MW havmølleparker i prognoseperioden,som etableres med 200 MW ved HornsRev 2 i 2009, 400 MW ved Anholt i 2012 ogyderligere 2 havmølleparker på hver 200MW i årene 2019 og 2020. I slutningen afprognoseperioden forventes havmøller atudgøre 38 % af den installerede vindkraf-teffekt i Danmark, mens produktionen frahavmøller vil repræsentere knap halvdelen

Figur 6Elforbrug og elproduktion i Danmark

af vindmølleproduktionen, idet havmøl-ler har væsentlig flere fuldlasttimer endlandmøller.I 2010 forudsættes den elektriske forbin-delse over Storebælt sat i drift. Det forven-tes, at etablering af Storebæltsforbindelsenprimært giver anledning til transport fraVestdanmark mod Østdanmark. Den termi-ske produktion i Vestdanmark forventesat stige, og den øgede produktion vil bliveforbrugt i Østdanmark eller blive eksporte-ret videre til Sverige.Figur 6viser en væsentlig forskel i pro-duktionen fra de centrale værker i årene2009-2012 og de resterende prognoseår.Forskellen kan primært tilskrives forudsæt-ningerne omkring udviklingen i CO2-kvo-teprisen. For årene 2009-2012 er prisen påCO2-kvoter baseret på forward-priserne påNordpool, hvor markedet har forventningerom en relativt lav kvotepris på omkring 100DKK/ton CO2som følge af den økonomiskekrise. I de resterende år er CO2-kvoteprisenfastsat til 230 DKK/ton CO2. Elpriserne, derbenyttes for Norden og Tyskland i model-beregningerne, tager udgangspunkt i enfast høj kvotepris i hele prognoseperioden.CO2-kvoteprisen har stor betydning forkraftværkernes samlede produktionsom-kostninger, og det forhold, at de danskekraftværker stilles gunstigere end de uden-landske værker i simuleringerne for den

resterende del af Kyoto-perioden, medførerderfor et betydelig nettoproduktionsover-skud i årene 2009-2012.Implementeringen af varmepumper ogelbiler betyder, at en større del af dendanske vindkraftproduktion udnyttesindenlandsk. Dette fremgår bl.a. ved atsammenholde udviklingen iFigur 6medprognoseforløbet i Miljørapport 2008, hvorder var forventet en nogenlunde lignendevindmølleudbygning i Danmark. Konklusio-nen i Miljørapport 2008 var, at størstede-len af den nye vindkapacitet ville medvirketil øget nettoeksport. Ses specifikt påperioden 2013-2020 viserFigur 6derimoden faldende nettoeksport fra 7 TWh i 2013til 3 TWh i 2020. I samme periode forventesen stigning i vindproduktionen på 3,9 TWh,og en stigning i elforbruget på 6,5 TWh,hvoraf øget elforbrug til varmepumper ogelbiler udgør 3,4 TWh.I perioden 2013-2020 ses samtidig et faldi den termiske elproduktion på 1,5 TWh.Det skal dog bemærkes, at der i progno-seberegningerne til Miljørapport 2009er forudsat et intelligent samspil mellemelbiler, varmepumper og elsystemet, så detnye, store elforbrug placeres i de timer afdøgnet, hvor vindkraftproduktionen er stor,og hvor elprisen er lav. Ifølge Energinet.dk’svirkemiddelrapport vil en manglende intel-ligent kobling af varmepumper og elbiler

til elnettet medføre et behov for ekstrakapacitet svarende til to centrale kraft-værksblokke eller to nye elforbindelser tiludlandet til import af el.

Figur 7Brændselsforbrug i Danmark.

5.3 BrændselsforbrugIFigur 7er det historiske brændselsforbrugog brændselsforbruget i prognoseforløbetopgjort på landsplan for de centrale ogdecentrale kraftvarmeværker. Det totaledanske brændselsforbrug varierer fra årtil år og afhænger af variationen i importog eksport. På figurerne ses brændselsfor-bruget at være højest i de store eksportår1996, 2003 og 2006.I perioden 1990 til 2008 faldt kulandelenaf brændselsforbruget i den danske el- ogkraftvarmeproduktion fra 92 % til 53 %.Dette skyldes overvejende, at naturgassensandel er steget som følge af udbygningmed naturgasfyrede decentrale kraftvar-meværker samt ændring og tilpasning afflere af de store centrale kraftværksblokketil naturgas og biomasse. Der blev endvi-dere anvendt orimulsion i stedet for kulpå Asnæsværkets Blok 5 i perioden 1995-2003, men blokken anvender nu igen kulsom hovedbrændsel. Selvom kulandelenhistorisk set har været faldende, ses dogstore variationer i kulforbruget fra år til år,idet det primært er de kulfyrede værker,der tilpasser produktionen i forhold til deaktuelle muligheder for elhandel.Der har i den historiske periode været envæsentlig vækst i anvendelsen af biomassetil el- og kraftvarmeproduktion. Ud overen række decentrale værker baseret påbiobrændsler anvendes i dag biomasse påde centrale kraftværker Studstrupværket,Enstedværket, Amagerværket, Avedørevær-ket, Herningværket og Randers Kraftvarme-værk. I prognoseperioden er der forudsatmere end en fordobling af forbruget afbiobrændsler i den danske el- og kraft-varmeproduktion – fra 25 PJ i 2008 til 52PJ i 2020. Amagerværkets Blok 1 genidrift-sættes i slutningen af 2009 ombyggettil fyring med kul og biomasse. Desudenforventes den mængde biomasse, der lig-ger i Biomassehandlingsplanen fra 1993,anvendt fuldt ud, når den nye halmfyredekraftværksblok på Fynsværket sættes i drifti løbet af 2009.

Som en del af den politiske aftale af den21. februar 2008 blev der åbnet mulighedfor, at DONG Energy kan anvende kul påAvedøreværkets Blok 2 og Skærbækværket.Skiftet er betinget af øget biomassean-vendelse på andre værker. Der forudsættesderfor etablering af supplerende kulfy-ring på Avedøreværkets Blok 2 i 2010 ogsamtidig ombygning med supplerendebiomassefyring på Avedøreværkets Blok 1.I prognoseperioden er der yderligere for-udsat ombygning til supplerende biomas-sefyring på Asnæsværkets Blok 5 i 2015 ogøget biomassekapacitet på Enstedværket i2015 og Studstrupværkets Blok 4 i 2019.Selvom forbruget af biobrændsler samletset øges i prognoseperioden 2009-2020,forekommer der også år med faldendebiomasseforbrug på grund af ombygningeller skrotning af eksisterende biomassefy-rede kraftværksblokke. Særligt ses et fald ianvendelsen af biomasse i 2011 på grund afen forventet skrotning af AmagerværketsBlok 2 og ombygning af AvedøreværketsBlok 2. Tilsvarende reduceres biomasse-forbruget i 2019 sammenlignet med åretfør som følge af en forventet skrotning afStudstrupværkets Blok 3.Anvendelsen af affald til elproduktion erligeledes steget i perioden 1990-2008, idetmange affaldsforbrændingsanlæg, dertidligere alene producerede fjernvarme,

nu er ombygget til kraftvarmeproduktion.Stigningen er altså ikke kun et udtrykfor, at de forbrændte mængder affald ersteget, men derimod at forbrændingen afaffald nu også udnyttes til elproduktion. Iprognoseperioden forventes forbruget afaffald til produktion af el og kraftvarmeat forhøjes med ca. 20 % sammenlignetmed 2008. Stigningen i affaldsforbrugetforventes fortrinsvis at finde sted gennemudvidelse af kapaciteten på de eksiste-rende affaldsforbrændingsanlæg.Figur 7viser et fald i forbruget af de fossilebrændsler kul, naturgas og olie i perioden2013-2020. Faldet kan dels forklares ved etøget biomasseforbrug på de større værkerog dels fortrængning af termisk produkti-on baseret på fossile brændsler i forbin-delse med implementeringen af varme-pumper i fjernvarmeområderne. Andelenaf brændselsforbruget til produktion af elog kraftvarme i Danmark, der udgøres afbiomasse og affald, øges ifølge prognosenfra 12 % i 2013 til 31 % i 2020.

5.4 Udviklingen i nøgle-tal 2020I december 2008 vedtog EU en ny klima-og energipakke, der bl.a. opstiller bindendenationale mål for vedvarende energis andelaf det samlede energiforbrug. Vedvarende

energikilders andel af EU’s endelige ener-giforbrug skal være mindst 20 % i 2020. ForDanmarks vedkommende er målet sat til30 % sammenlignet med 17 % i 2005. Hvertmedlemsland skal senest den 30. juni 2010udarbejde en national handlingsplan, derbeskriver, hvordan VE-målet forventesopfyldt. Deriblandt skal der opstilles speci-fikke mål for andelen af vedvarende energiinden for sektorerne el, varme og kølingsamt transport i 2020.Det specifikke mål for andelen af vedva-rende energi i elforsyningen i Danmark erendnu ikke fastlagt, men det forventes, aten stor del af den danske målsætning skalopfyldes via udbygning med vedvarendeenergi i elsektoren. I prognoseperioden erder da også forudsat en betydelig udbyg-ning med vedvarende energi – især vind-kraft og biomasse. I 2008 var VE-andelenaf elforbruget i Danmark på omkring 28%, hvoraf vindkraft alene udgjorde 19 %.I 2020 forventes vindkraft at dække 36 %af det danske elforbrug, mens VE-andelenifølge prognosen vil blive forøget til 53 %.Samlet set udgør vindkraft omkring 2/3af VE-andelen i elsektoren i både 2008 og2020.Kombinationen af en stigende andel ved-varende energi i elsektoren og en betydeligudbygning med varmepumper og elbilervil ligeledes medvirke til at øge VE-andeleni varmesektoren og i transportsektoren. IEnerginet.dk’s virkemiddelrapport er detnærmere undersøgt, hvordan elsektorenog specifikt intelligent elforbrug i form afelbiler og varmepumper kan bidrage til atopfylde Danmarks VE-mål i 2020, jævnførTekstboks 4.

Tekstboks 4

Varmepumper og elbilers betydning for 2020 målsætningerEnerginet.dk offentliggjorde i marts 2009 resultaterne fra virkemiddelanalysen"Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark – samspil mellem vindkraft,varmepumper og elbiler"Rapportens overordnede formål var at analysere betydningen af implementeringenaf varmepumper og elbiler i en situation med stor vindkraftudbygning. Analysenviser, at varmepumper og elbiler har et stort potentiale i forhold til at skabe et nyt,stort fleksibelt elforbrug, der betyder, at en større del af den danske vindkraftpro-duktion kan udnyttes indenlandsk. Det kræver dog, at der udvikles løsninger med etintelligent samspil mellem elbiler, varmepumper og elsystemet.Rapporten viser samtidig, at varmepumper og elbiler kan blive en vigtig faktor iforbindelse med opfyldelse af Danmarks 2020 målsætninger. VE-andelen af detsamlede energiforbrug skal øges fra 17 % i 2005 til 30 % i 2020. Her forventesvarmepumper og elbiler at kunne bidrage med ca. 5 procentpoint. I den ikke-kvo-teomfattede sektor skal Danmark reducere CO2-udledningen med ca. 7,5 mio. ton i2020 i forhold til 2005. Her kan individuelle varmepumper og elbiler bidrage medca. 3 mio. ton.

5.5.1 DrivhusgasserCO2, CH4og N2O er de tre drivhusgasser,som emitteres ved forbrænding. Derudoversker der en udledning af drivhusgassen SF6fra transmissionssystemet. DrivhusgasserneCH4, N2O og SF6er kraftigere drivhusgasserend CO2, og de omregnes til CO2-ækvivalent

emission ved at gange udledningen (i vægt)med ækvivalensfaktorerne 21 for CH4, 310for N2O og 23.900 for SF6.Kuldioxid – CO

2

Den samlede udledning af CO2fra el- ogkraftvarmesektoren i Danmark fremgår afFigur 8.Figuren viser ligeledes en kurve for

Figur 8CO2-emission fra el- og kraftvarmeproduktion i Danmark.

5.5 Emissioner til luften1990-2020Ved afbrænding af fossile brændsler(kul, naturgas og olie) såvel som vedafbrænding af biobrændsler (fx halm, flis,træaffald) udledes der emissioner til lufteni form af drivhusgasser og forsurendegasser samt en række øvrige udlednin-ger til luften. Udledningen sker gennemskorstenssystemer med forskellige graderaf røggasrensning.

CO2-emission, der er korrigeret for import-eksportvariation. Kurven viser derfor dengenerelle udvikling i sektoren.CO2-emissionen følger udviklingen ibrændselsforbruget på kraftværkerne ogvarierer derfor meget fra år til år afhængigaf elhandelen med nabolandene. Hvis derkorrigeres for import og eksport, er der etsamlet fald i udledning på 24 % i perioden1990-2008. Den primære årsag hertil er enomlægning af den danske el- og varmepro-duktion til mindre CO2-intensive brændslersom fx naturgas og øget anvendelse afvedvarende energikilder.I forbindelse med Klimakonventionen ogherunder Kyoto-protokollens reduktions-mål kan CO2-udledningen dog ikke kor-rigeres for elhandel over grænserne. I densammenhæng er det søjlerne for realiseretudledning, der er gældende. Hovedpartenaf CO2-udledningen fra den danske el- ogkraftvarmeproduktion er dog omfattet afEU’s kvoteordning. Udleder den enkeltekvoteomfattede virksomhed mere CO2,end de tildelte gratiskvoter dækker, skalvirksomheden selv sørge for at købe kvotereller kreditter på markedet til at dække denkonkrete udledning af CO2. Udviklingen iden realiserede CO2-emission viser derfor,i hvilket omfang el- og kraftvarmeprodu-centerne bidrager til opfyldelsen af dendanske klimaforpligtelse via indenlandsketiltag.Den faktiske CO2-udledning fra el- ogkraftvarmeproduktionen i prognose-perioden følger udviklingen i den termiskeproduktion som beskrevet i de forrigeafsnit. Fokuseres på udviklingen i tredjefase af EU’s kvoteordning fra 2013-2020, seset fald i CO2-udledningen på ca. 3 mio. ton.Faldet kan dels forklares ved et fald i dentermiske produktion og dels en stigningi VE-andelen af den termiske produktion.Da hverken udbygningen med vedvarendeenergikilder eller faldet i den termiskeproduktion foregår jævnt i perioden, sesheller ikke et jævnt fald i CO2-udledningen.Dette forhold fremgår særlig tydeligt af va-riationen i den korrigerede CO2-udledning iprognoseperioden.EU’s klima- og energipakke opstiller etoverordnet mål om at reducere udlednin-

Tabel 8Relativ fordeling af drivhusgasser fra el- og kraftvarmeproduktionen i 2008 og 2020.1.000 ton CO2-ækvivalenterRealiseret 2008Prognose 202021.011250109921.37898%1%0,5%0,04%100%17.378302102917.79198%2%0,6%0,05%100%

Fordeling af drivhusgasser 2008 og 2020CH4(Metan)CO2(Kuldioxid)

N2O (Lattergas)

SF6(Svovlhexafluorid)

Drivhusgasser i alt (CO2-ækvivalenter)

gen af drivhusgasser i EU med 20 % i 2020i forhold til 1990. Reduktionsforpligtelsener fordelt mellem kvotebelagte og ikke-kvotelagte sektorer. De kvotereguleredevirksomheder skal i 2020 have reduceretderes samlede udledning med 21 % iforhold til 2005. Dette opfyldes ved atreducere antallet af kvoter i det europæi-ske kvotesystem lineært frem til 2020 med1,74 % om året. Drivhusgasemissionen i deikke-kvotebelagte sektorer skal reduceresmed 10 % i forhold til 2005. Dette opfyldesved at sætte individuelle mål for hvertmedlemsland. Danmarks individuellereduktionsmål er sat til 20 %. Hvis deropnås enighed om en international kli-maaftale i 2009, er EU indstillet på at øgereduktionen af drivhusgasser til 30 %. Denøgede forpligtelse vil i så fald blive fordeltforholdsmæssigt på de kvoteomfattedevirksomheder og de nationale mål.Med den forudsatte udbygning medvarmepumper og elbiler vil el i størreomfang blive anvendt til at erstatte fossilebrændsler i varmesektoren og transport-sektoren og dermed bidrage til at reducereCO2-emissionen uden for den kvotebelagtesektor. Som det fremgår af resultaternefra Energinet.dk’s virkemiddelanalyse iTekstboks 4,kan implementeringen afvarmepumper og elbiler give et betydeligtbidrag til opfyldelsen af Danmarks klima-forpligtelser i 2020. Analysen kan læses isin helhed på www.energinet.dk.Øvrige drivhusgasserUdledningen af drivhusgasser fra el- ogkraftvarmeproduktionen er domineret afdrivhusgassen CO2. Drivhusgasserne CH4,N2O og SF6bidrager kun i mindre gradtil udledningen. Den relative fordelingmellem drivhusgasser, omregnet til CO2-ækvivalenter, fremgår afTabel 8.Udledning

af SF6indgår ikke i de anvendte progno-semodeller. Det er derfor forudsat, atudledningen af dette stof holdes konstantpå 2008-niveauet.

5.5.2 Forsurende gasserDe sure gasser, SO2og NOx, danner iatmosfæren kemiske forbindelser medluftens vanddamp og bliver til syre, derefterfølgende i form af syreregn vil giveanledning til skadesvirkninger på natur-områder og bygninger.Danmark er ifølge Gøteborg-protokollenog direktivet om nationale emissionslofter(NEC-direktivet) forpligtet til at begrænseden årlige udledning af SO2, NOx, VOC ogNH3til hhv. 55.000 ton, 127.000 ton, 85.000ton og 69.000 ton. Emissionslofterne skalvære opfyldt fra og med 2010. Det for-ventes samtidig, at EU-kommissionen vilskærpe emissionslofterne for de fire stoffergældende fra 2020.Udledningen af de forsurende gasser fraelsektoren reguleres ved hjælp af emis-sionsgrænseværdier for de enkelte anlæg.Fra den 1. januar 2000 har elsektorensamtidig været omfattet af en svovlafgift.SO2-NOx-kvotebekendtgørelsen sætterderudover en øvre grænse for den mæng-de SO2og NOx, der årligt må udledes fraanlæg større end 25 MWel. Energistyrelsenfastlægger hvert år kvoter for den kom-mende 4-årige periode samt foreløbigekvoter for yderligere 4 år. SO2-kvotengælder de faktiske emissioner, mens NOx-kvoten omhandler udvekslingskorrigeredeemissioner.Med virkning fra den 1. januar 2010 bliverder indført en NOx-afgift på 5 kr. pr. kg, derudledes til atmosfæren ved forbrænding. I

perioden 2010-2015 forøges afgiften årligtmed 0,1 kr. per kg NOxsåledes, at afgiftenfra og med januar 2015 vil udgøre 5,5 kr.pr. kg NOx. Indførelsen af NOx-afgiften vilmedføre, at SO2- og NOx-kvotebekendt-gørelsen vil blive ophævet. Dette forholdfremgår endnu ikke af prognosefigu-rerne (Figur9ogFigur 11),idet kvoterne erangivet for hele den kommende 8-årigeperiode.Alle anlæg med en termisk effekt på 50MW og derover skulle overholde minimum-kravene for udledningen af SO2og NOxibekendtgørelsen om store fyringsanlæginden udgangen af 2007. I praksis kunneanlægsejerne vælge enten at skrotte an-læggene, benytte sig af muligheden for be-grænset drift indtil 2016 uden at reducereemissionerne, eller at renovere anlæggeneog etablere miljøanlæg på disse. Fynsvær-kets Blok 3 er det eneste anlæg, som erindmeldt i begrænset drift. Stigsnæsvær-kets Blok 1 og Asnæsværkets Blok 4 er tagetud af normal drift, fordi de ikke kunneoverholde de skærpede emissionskrav.Tilsvarende forventes Asnæsværkets Blok 2at blive taget ud af drift inden den 1. januar2016, hvor der sker en yderligere skærpelseaf emissionskravene for NOxi bekendtgø-relsen.Svovldioxid – SO

2

Den faktiske og forventede udledning afSO2fra el- og kraftvarmeproduktion pålandsplan fremgår afFigur 9.Den faktiske SO2-emission er faldet medca. 94 % i perioden fra 1990 til 2008. Faldeti SO2-emissionen siden 1990 skyldes min-dre anvendelse af kul, stigende anvendelseaf naturgas, idriftsættelse af afsvovlingsan-læg på de centrale kraftværker og affaldsfy-rede anlæg samt anvendelsen af brændslermed lavere svovlindhold. Efter 1999 skyldesfaldet specielt højere rensningsgrad påafsvovlingsanlæg og mindre drift på anlæguden afsvovlingsanlæg som følge af svovl-afgiften, der trådte i kraft i 2000.Høje markedspriser i tørår har historisk setmedført store stigninger i SO2-emissionensom følge af øget produktion på produkti-onsenheder uden svovlrensning. De flesteaf de større kraftværker i Danmark er i dagudstyret med afsvovlingsanlæg. Skærpede

Figur 9SO2-emission fra el- og kraftvarmeproduktion i Danmark.

emissionskrav i Bekendtgørelsen om storefyringsanlæg er medvirkende til, at der ikkelængere ses den store forskel mellem SO2-emissionen i vådår og tørår.Efter indførelsen af svovlafgiften i 2000har kvotebekendtgørelsen ikke haft nogenpraktisk betydning for reguleringen afSO2-udledningen fra de kvoteomfattedeanlæg. SO2-emissionen ligger da også væ-sentligt under kvoten i prognoseforløbet.Elsektoren har således, med en forventetudledning i 2010 på omkring 7.000 ton,

bidraget væsentligt til, at Danmark kanoverholde sine internationale forpligtelser(NEC-direktivet og Göteborg-protokollen) i2010 på en maksimal udledning på 55.000ton SO2.Kvælstofoxider – NO

x

Den faktiske og forventede udledning afNOxfra el- og kraftvarmeproduktion pålandsplan fremgår afFigur 10.Den faktiske NOx-emission er faldet medca. 70 % på landsplan i perioden fra 1990 til

Figur 10Faktisk NOx-emission fra el- og kraftvarmeproduktion i Danmark.

2008. Reduktionen har procentuelt væretstørst i Vestdanmark med et fald på 71 %i forhold til 1990, mens reduktionen harværet på 67 % i Østdanmark.Faldet i NOx-emission siden 1990 skyldesi overvejende grad indførelsen af NOx-reducerende tiltag (lav-NOx-brændere ogdeNOx-anlæg) på de centrale kraftværker.Brændselsomlægninger bidrager kun ibegrænset omfang til at reducere NOx, dader er betydelige udledninger af NOxfra fxbiomassefyrede anlæg.I henhold til NEC-direktivet og Göteborg-protokollen er Danmark forpligtet til at re-ducere udledningen af NOxtil 127.000 toni 2010. Elsektoren har historisk set bidragetmed ca. 30 % af den samlede NOx-emissioni Danmark. Prognosen viser, at el- og kraft-varmeproduktionen samlet set vil bidragemed omkring 30.000 ton NOxi 2010.Det er tilladt at korrigere udledningen afNOxfor udlandsudveksling i henhold tilkvotebekendtgørelsen. Den udvekslings-korrigerede NOx-emission i perioden 1990-2020 fremgår afFigur 11.Kvotebekendtgørelsen har i periodenfra 2003 til 2007 stillet store krav til deomfattede producenter om at begrænseNOx-udledningen. Særligt har flere an-lægsejere været tvunget til at reducere

Figur 11Udvekslingskorrigeret NOx-emission fra el- og kraftvarmeproduktion i Danmark.

deres udledning mere, end hvad der harværet påkrævet i forbindelse med deresmiljøgodkendelse. Som det også fremgik afstatusafsnittet, vil den udvekslingskorrige-rede NOx-emission fra anlæg større end 25MWelfra og med 2008 ligge et godt stykkeunder den tilladte kvote. I prognoseperio-den forventes NOx-kvoten således at væreoverholdt med margen på over 6.000 ton.Små decentrale kraftvarmeværker, der ikkeer omfattet af NOx-kvoten, bidrager bety-

deligt til NOx-emissionen. I slutningen afprognoseperioden repræsenterer de 42 %af den udvekslingskorrigerede NOx-emis-sion. Samme værker forventes at udgøreomkring 40 % af den faktiske udledning i2020, jf.Figur 11.NOx-afgiften med virkningfra 2010 vil være gældende for alle anlæg.Afgiften vil derfor også give øget incita-ment til at reducere NOx-udledningen påde mindre anlæg.

6. Eltransmissionsnettet

Energinet.dk ejer og driver de overordnedetransmissionsnet til elektricitet og natur-gas og er ansvarlig for forsyningssikker-heden af el og gas. Dette kapitel beskriverdriften af eltransmissionsnettet og dederaf følgende miljøkonsekvenser, mensKapitel 7 redegør for miljøpåvirkningerneved transport af naturgas.

6.1. Eltransmissions-nettets opbygningEnerginet.dk ejer 400 kV-anlæggene, inklu-sive tre HVDC-stationer (omformer jævn-strøm til vekselstrøm og omvendt) samtudlandsforbindelserne. I 2008 overtogEnerginet.dk også DONG Energys regionale132 kV-transmissionsnet i Nordsjælland.Det resterende 150/132 kV-net ejes af deregionale transmissionsselskaber, som

stiller 150/132 kV-nettene til rådighed forEnerginet.dk.Tabel 9viser elementerne afeltransmissionsnettet i 2008.Højspændingsnettet i Danmark er iøjeblikket adskilt i et vestligt og et østligttransmissionssystem, som det fremgåraf netkortet iFigur 12.Nettet i Vestdan-mark er forbundet med det europæiskeUCTE-net, mens Østdanmark er forbundetmed det nordiske Nordel-net. De to net

Figur 12Eltransmissionsnettet i Danmark ultimo 2008.

er ikke synkroniserede, så den kommendeStorebæltsforbindelse, der ventes idriftsat iefteråret 2010, skal udføres som en HVDC-forbindelse (jævnstrøm).Miljøpåvirkningen fra transmission afelektricitet følger fortrinsvis af det nettab,der er i højspændingsnettet. Derudover erder en række andre miljøpåvirkninger fratransmissionsnettet, fx fra anvendelse afdriftskemikalier (fx SF6-gas).

Tabel 9Elementer i eltransmissionsnettet for Øst- og Vestdanmark i 2008.LuftledningerTracé km132 kV400 kV150 kV220-400 kV8861441.385873KablerTracé km4005126428StationerAntal6887418HVDCAntal-1-2

Eltransmissionsnettet i 2008ØstdanmarkVestdanmark

Tabel 10Nettab i transmissionsnettet i de to systemområder i 2008.Nettab i transmissionsnettet, GWh(400 – 150/132 kV)TransmissionsnettetØstdanmark2008200719854252Vestdanmark20082007276211

6.2 Tab i nettetDen største miljøpåvirkning fra transmis-sion af el er tabet i nettet. Tabet opstår pågrund af den modstand, der er i de enkeltekomponenter i systemet. Modstandenmedfører, at den elektriske energi omdan-nes til varme og derved tabes til omgivel-serne. For hver kWh, der leveres til forbru-geren, skal der produceres en kWh plus dettab, der er ved transporten i systemet.Tabene kan reduceres ved at omstrukturereog opgradere nettet. Tab kan ikke undgås,men alle selskaber i elforsyningen søger atreducere tabet. Tabene i transmissionsnet-tet i Øst- og Vestdanmark i 2008 fremgårafTabel 10.Udviklingen i nettab for perioden 1995 til2008 fremgår afFigur 13.I denne periodehar nettabet i distributionsnettet liggetomkring 5 %, mens nettabet i transmis-sionsnettet niveaumæssigt har liggetomkring 1-2 % i både Øst- og Vestdanmark.For kalenderåret 2008 er nettabet i distri-butionsnettet fastsat til 5 %. De præcise talindhentes først i løbet af 2009 fra de lokalenetselskaber og optræder derfor først inæste års miljørapport.Flere faktorer har haft indflydelse på netta-bets størrelse. I det overordnede højspæn-dingsnet – 400 kV-, 220 kV-, 150 kV- og 132kV-nettet – er nettabet, påvirket af udveks-ling med nabolandene. Stor udveksling ogtransit giver store nettab blandt andet iHVDC-forbindelserne. Energinet.dk søgergennem en optimeret driftsstrategi atbegrænse tabene mest muligt.I distributionsnettet for de lavere spæn-dingsniveauer 60 kV og 50 kV ned til 0,4 kVer det lokale netvirksomheders disposi-

HVDC-forbindelser

Tab i transmissionsnettet i alt

27255328

487

291226517

Note: Det samlede transmissionstab i Østdanmark afviger fra nettabet oplyst i Tabel 1 og Tabel 6,der er opgjort til 359 GWh. Årsagen er, at landsopgørelsen er fra januar 2009, mens tallet i Tabel 10efterfølgende er korrigeret for afvigelser.

tioner, der afgør omfanget af nettabet.En decentral elproduktion, med leveringpå lave spændingsniveauer og en mindreafstand mellem producenter og forbrugere,bidrager til en reduktion i nettabet.En medvirkende faktor til reduceringaf nettabet er desuden en omlægningaf nettet, så det opgraderes fra lavere

spændingsniveauer til højere spændings-niveauer, fx fra 150 kV til 400 kV eller 10 kVtil 60 kV.I Østdanmark har en central 400 kV stationværet taget ud af drift i en længere periodei 2008 grundet planlagte renoveringer.Dette har medført, at en del af eltransmis-sionen er foregået på 132 kV-niveau, hvilket

Figur 13Udviklingen i nettab i perioden 1995-2008.

onsselskaber anvender SF6-gas i højspæn-dingskomponenter over 100 kV. Derudoveranvendes gassen som isoleringsmedium iindendørs stationsanlæg kaldet GIS-anlæg.Det er ikke tilladt at importere eller an-vende SF6-gas i nye produkter, men da manikke kender nogen substitutionsgassermed egenskaber, som kan erstatte SF6-gas,er højspændingskomponenter over 1 kVundtaget fra denne regel.Anvendelsen af SF6-gas i transmissionsnet-tet i 2008 fremgår afTabel 12.Den samledeudledning af SF6-gas på 355 kg svarer til8.502 ton CO2-ækvivalent. Opgørelsener baseret dels på Energinet.dk’s egenanvendelse, dels på indberetninger fra deregionale transmissionsselskaber i Østdan-mark og i Vestdanmark. Der indberettes foralle regionale transmissionsselskaber, dvs.fra hele eltransmisssionsnettet i Danmark.Det er det andet år, der indberettes fra allede regionale selskaber; værdierne for 2008og værdierne fra sidste års miljørapport,

kan derfor ikke umiddelbart sammenlignesmed værdier fra før 2007. Det må formo-des, at de komplette indberetninger giveret mere retvisende billede for anvendelsenaf SF6-gas i Danmark.I de kommende år vil flere havvindmøl-leparker og stigende kabellægning afhøjspændingsnettet samt kapsling afanlæg i byområderne betyde stigendeanvendelse af SF6-gas. Der er derfor ogsåøgede mængder SF6-gas i depot, idet derbl.a. skal idriftsættes transformere og enkabelstrækning til en ny havvindmølleparkved Horns Rev i 2009.Energinet.dk er meget opmærksom på, atden stigende anvendelse af SF6-gas udgøren potentiel risiko for udledning af en me-get potent drivhusgas. Der arbejdes derforhele tiden med at forbedre sikkerhedenomkring arbejdsrutiner ved håndtering afSF6-gassen.

har medført et øget nettab for transmis-sionen af el i Østdanmark i 2008.Energinet.dk har for de vigtigste emissi-onsparametre beregnet deklarationen forden mængde el, der fødes ind på nettet ihenholdsvis Østdanmark og Vestdanmark.Deklarationen for de to områder svarergrundlæggende til en deklarationab værk,hvor nettoimporteret el betragtes som etvirtuelt kraftværk, der også producerer tilnettet.Deklarationerneab værkog det opgjortenettab er anvendt til at beregne emissio-nerne og dermed miljøpåvirkningen, somnettabet i transmissionsnettet har givet an-ledning til i 2008. Dette fremgår afTabel 11.

Tabel 11Miljøpåvirkning fra nettabet i højspændingsnettene i Danmark i 2008.DeklarationØstg/kWh4230,450,1733MJ/kWh5,71,6DeklarationVestg/kWh4460,460,0934MJ/kWh5,21,5Miljøpåvirkningfra nettabton382.94640110629.838TJ4.7141.387

Miljøpåvirkningen fra nettabet i 2008Drivhusgasser i alt (CO2-ækvivalenter)NOx(Kvælstofilter)SO2(Svovldioxid)

Restprodukter

BrændselsforbrugForbrug af ikke-fornybare energiressourcerForbrug af fornybare energiressourcer

6.3 Brug og udledning afSF6-gasKyoto-aftalen omhandler begrænsning afudledningen af drivhusgasser. Den væsent-ligste drivhusgas er CO2. Til drift og vedlige-hold af transmissionsnettet bruges en an-den og meget aggressiv drivhusgas, nemligsvovlhexafluorid (SF6), som ligeledes indgåri Kyoto-regnskabet. Da udledningen af SF6er meget lille, har udledningen historiskset kun udgjort omkring en promille af densamlede danske udledning af drivhusgas-ser opgjort i CO2-ækvivalenter.Energinet.dk og de regionale transmissi-

Tabel 12Anvendelse og udledning af SF6-gas i Danmark i 2008.Østdanmarkkg54630.7262402620102626.271.360Vestdanmarkkg1.8158.81313811011932.231.065

Anvendelse og udledning af SF6-gasAnvendelse i højspændingsanlæg over 100 kVNy SF6-gas i depot til senere brugSF6-gas i brugUdtjent SF6-gas i depot

Udledning i højspændingsanlæg over 100 kVSF6-gas efterfyldt på komponenter i driftSF6-gas udledt ved revisionTotal SF6-gas udledtSF6-gas udledt ved havari/større fejl

SF6-gas udledt ved kontrol og målingerSF6-gas udledt som CO2-ækvivalent

7. Naturgastransmissionsnettet

Energinet.dk ejer og driver det danskenaturgastransmissionsnet med forbindelsetil nabo-transmissionssystemer i Sverigeog Tyskland. Naturgassen produceres i dendanske del af Nordsøen og transporteresi rør til gasbehandlingsanlægget i Nybroved Varde. Fra Nybro overtager Energi-net.dk transporten af naturgassen frem tilde danske distributionsnet, hvor de regio-nale naturgasselskaber modtager gassenfor videretransport.

Energinet.dk har også ansvaret for transitaf naturgas til Tyskland og Sverige. Der ersamtidig transport af naturgas fra Tysklandtil Danmark, idet naturgassen handles overgrænsen. Hidtil har den samlede naturgas-handel altid resulteret i en nettoeksport ogdermed en fysisk transport til Tyskland.I tilknytning til naturgastransmissions-nettet er to danske gaslagre. Det enelager, Ll. Torup naturgaslager i Him-

merland, ejes af Energinet.dk. Det andetligger i Stenlille på Sjælland og ejes afDONG Energy. Som systemansvarlig harEnerginet.dk adgang til køb af lagerpladsi begge naturgaslagre. Energinet.dk Ga-slager A/S har overvejelser om at udvidelagerkapaciteten i naturgaslageret i Ll.Torup, så der kan sælges mere lagerpladstil indenlandske og udenlandske kunder.Projektet er beskrevet i afsnit 7.5.

Figur 14Naturgastransmissionsnettet i Danmark ultimo 2008.

Forsyningen af gas fra den danske delaf Nordsøen ventes at aftage efter 2010.Derfor har den danske regering i sit energi-politiske udspil fra 19. januar 2007 påpeget,at det er nødvendigt at udbygge gasinfra-strukturen med forbindelser fra det danskenaturgassystem mod nabo-områder, hvorder er adgang til ny naturgas. Energinet.dker part i Skanled-projektet, hvor naturgasfra den norske del af Nordsøen kan føresind i det danske system ved Frederikshavnvia en dansk tilkobling på et gasrør fraNorge til Göteborg i Sverige.Dette kapitel omhandler driften af na-turgastransmissionsnettet og drift af Ll.Torup naturgaslager og de deraf afledtemiljøkonsekvenser. Kapitlet redegør kun formiljøpåvirkningerne ved transport af natur-gas i den del af transmissionsnettet, somEnerginet.dk ejer. For miljøpåvirkningerneved transport i distributionsnettet henvisestil rapporter og opgørelser udarbejdet af deregionale naturgasselskaber. Miljøpåvirk-

ninger ved anvendelse af naturgas i el- ogkraftvarme-produktionen er beskrevet iandre kapitler i Miljørapport 2009.I dette kapitel er der ikke inkluderetmiljøpåvirkninger ved produktionen ogtransport fra Nordsøen til gasbehandlings-anlægget i Nybro. I Baggrundsrapport tilMiljørapport 2009 fremgår en nærmereanalyse af naturgassens vej fra Nordsøentil slutanvendelse i Danmark.

7.1 NaturgasnettetsopbygningTransportsystemet for naturgas i Danmarkbestår af gasledningerne i den danske delaf Nordsøen, transmissionsledningernenord-syd og øst-vest, distributionslednin-gernes net af rørsystemer ud til forbru-gerne samt to underjordiske naturgaslagreog et gasbehandlingsanlæg. Måler- ogregulatorstationer (M/R-stationer) er etab-

leret langs gastransmissionsledningerne.På M/R-stationerne måles gasstrømmengennem stationen, og gastrykket reduceresfra 80 bar til trykket i distributionsnettet(40 eller 19 bar). Naturgassen opvarmes veddenne trykreduktion for at undgå kondensi gasrørene. M/R-stationer er ubemandede,men de overvåges fra Energinet.dk’s kon-trolrum i Egtved. Distributionsselskabernesørger for transport til kunderne. Naturgas-sen forbruges i private husstande, erhvervs-virksomheder, industrier, kraftvarmeværkermv. tilsluttet de decentrale distributions-net. Der er tilsluttet tre store kraftværkerdirekte til naturgastransmissionsnettet.Energinet.dk’s samlede naturgastransmis-sionsnet består af 860 km rør, 42 M/R-stationer (Måler- og Regulatorstationer) ogfire målerstationer samt naturgaslageret iLl. Torup.Det danske naturgastransmissionsnetfremgår afFigur 14.

7.2 Miljøpåvirkninger vedtransport af naturgasEnerginet.dk har til opgave at sikre højforsyningssikkerhed, minimum af uheld ogmindst mulig miljøpåvirkning fra transpor-ten af naturgas i Danmark. De væsentligstepåvirkninger af miljøet ved transport afnaturgas er følgende:• Ved direkte udledning af naturgas fraledningssystemet. Når et gasrør skalundersøges for rust og deformationer,sendes elektronisk måleudstyr ind i røret,som herved tømmes for naturgas. I denproces afblæses naturgassen, som udle-des direkte til atmosfæren.• Ved forbrug af naturgas til opvarmningpå M/R-stationer. På M/R-stationerne

bruges naturgas til at opvarme natur-gassen, før den ledes ud i distributions-rørene ved et lavere tryk. Den afbrændtenaturgas medfører udledning af især CO2til atmosfæren. CO2er en drivhusgas.• Ved den lovpligtige tilsætning af odo-rant, som er et lugtstof. Odorant er etsvovlholdigt lugtstof, og når naturgas-sen afbrændes, udledes svovldioxid, sombidrager til sur nedbør.

Der arbejdes løbende på at nedbringemiljøpåvirkningerne gennem teknologiskefornyelser – blandt andet arbejder Energi-net.dk fortsat med implementering afmiljø- og energimæssige forbedringer påM/R-stationerne.Energinet.dk har modtaget og transpor-teret 7,6 mia. Nm3naturgas i det overord-nede transmissionsnet i 2008. I forhold til

Tabel 13Miljøpåvirkninger fra naturgastransmission i Danmark i 2008.Miljøpåvirkninger fra naturgastransmissionen 2008Samlet transport af naturgasUdledning af naturgasUdledning af naturgas i promille af transportUdledte mængder af CO2-ækvivalentmia Nm3Nm3

7,624.2040,004344

‰ton

transporteret gas i 2007 er transporteni 2008 steget. Forbruget af naturgas iDanmark er stort set uændret i 2008, set iforhold til 2007. Stigningen i den transpor-terede mængde naturgas er eksporteret tilTyskland. Der er desuden sket et fald i denmængde naturgas, der eksporteres direktetil Holland fra Nordsøen, hvilket medfører,at den andel af produktionen i Nordsøender sendes til Danmark, er steget.Ved transporten forekommer der min-dre udledninger af naturgas direkte tilatmosfæren, fortrinsvis af sikkerhedsmæs-sige årsager. Udledningerne, også kaldetafblæsninger, opstår ved vedligeholdelse,reparationer og måleopgaver på gasrørene,samt når særligt måleudstyr sendes gen-nem transmissionsnettet.Miljøpåvirkningerne fra udledningen af na-turgas kan for 2008 opgøres som vist iTa-bel 13.Naturgas består primært af metan(CH4), som er en drivhusgas, der med faktor21 kan omregnes til CO2-ækvivalent. I 2008er udledningen af naturgas steget i forholdtil 2007. En del af forklaringen til den storeændring over de to år er, at man i 2007stort set ikke udførte noget vedligeholdel-ses- eller renoveringsarbejde, hvor der harværet en lille stigning i disse aktiviteter i2008. Når der udføres anlægsarbejder, re-duceres trykket i ledningen så meget sommuligt, men det er nødvendigt at afblæseen del naturgas. Anlægsarbejder medførersåledes øget afblæsning til atmosfæren.Opgørelsen iTabel 13er baseret på målteog beregnede værdier. Energinet.dk overfly-ver jævnligt transmissionsnettet, blandtandet for at observere eventuel misvækst iafgrøder, hvilket kan være tegn på lækage.I områder med tæt bebyggelse gennemfø-res desuden rutinemæssigt lækagesporingtil fods med fintfølende gasmåleudstyr. Derhar ikke været konstateret lækager i 2008.

Tabel 14Miljøpåvirkninger fra opvarmning af naturgas i M/R-stationer i 2008.Miljøpåvirkninger fra opvarmning af naturgas i Energinet.dk’s M/R stationer i 2008Energiforbrug (naturgas i kedler)CH4(Metan – drivhusgas)CO2(Kuldioxid – drivhusgas)MWhtonkgkgtonkgkgkgkg37.2867.6222.0131347.7053.758268405.638

Drivhusgasser i alt (CO2-ækvivalenter)CO (Kulilte)NMVOC (Uforbrændte kulbrinter)NOx(Kvælstofilter)SO2(Svovldioxid)

N2O (Lattergas – drivhusgas)

pensere for temperaturfaldet opvarmesnaturgassen forud for trykreguleringen.Ved opvarmningen anvendes naturgassom brændsel. Naturgassen afbrændesmed energirigtige brændere i kedler. Miljø-påvirkningerne fra denne varmeproduktioner opgjort iTabel 14for 2008. I alt udledes7.705 ton drivhusgasser opgjort som CO2-ækvivalenter ved opvarmning af naturgas-sen i M/R-stationerne.Kompressorstationer er også en potentielkilde til energiforbrug ved naturgastrans-port. I det danske naturgastransmissions-net er der ingen kompressorstationer, dakompressionen på naturgasfelterne i Nord-søen og på de to naturgaslagre Stenlille ogLl. Torup er tilstrækkelig til at transporterenaturgassen gennem det danske net. Iforbindelse med udbygning af det dansketransmissionsnet kan det i fremtiden blivenødvendigt at installere kompressorstatio-ner i transmissionsnettet.Egetforbruget af naturgas til kompres-sorer på platformene i Nordsøen indgårikke i opgørelsen over miljøpåvirkninger franaturgastransmission. I Baggrundsrapporttil Miljørapport 2009 kan der dog findes enoversigt over energiforbruget til transportaf naturgas fra felterne i Nordsøen.

7.4 Forbrug af lugtstofNaturgassen fra den danske del afNordsøen renses offshore for svovlbrintened til et maksimum niveau på 5 mg/Nm3. Svovlbrinten fjernes for at minimerekorrosion i gasrørene, og naturgassen erderfor næsten lugtfri, når den kommer indi transmissionsnettet. Energinet.dk tilsæt-ter derfor af sikkerhedsmæssige grundeet særligt lovpligtigt lugtstof (odorant) tilnaturgassen. Odoranten er meget kraftigtog markant, så eventuelle gasudslip kan re-gistreres hurtigt af de personer, der måttevære i nærheden. Odoranten tilsættes påEnerginet.dk’s M/R-stationer, inden natur-gassen ledes videre ud i distributionsnet-tet. Lugtstoffet hjælper også forbrugernetil at registrere, hvis der er utætheder irør eller installationer. Lugten kendes fraflaskegas.Den odorant, der benyttes, er en svovlfor-bindelse (tetrahydrothiophen med brutto-formlen C4H8S), og når den afbrændes vedslutanvendelsen af naturgassen, omdan-nes svovlforbindelsen blandt andet til SO2,som hermed bidrager til forsuring af miljø-et.Tabel 15angiver forbruget af odorantog den deraf følgende miljøpåvirkning vedslutanvendelsen i 2008.

7.3 Energiforbrug vednaturgastransportNår naturgas skal transporteres, brugesenergi især til opvarmning af naturgasseni M/R-stationerne. I de 42 M/R-stationer iEnerginet.dk’s transmissionsnet sker dertrykreduktion af naturgassen. For at kom-

Tabel 15Forbrug af odorant i naturgasnettet i 2008.Miljøpåvirkninger fra brugen af odorant i Energinet.dk’s gastransmissionsnet i 2008Forbrugt mængde odorantSvovldioxid (SO2-udledning)literkg55.56540.373

7.5 Naturgaslageret iLl. TorupNaturgaslageret ejes og drives af Energi-net.dk Gaslager A/S, som er et dattersel-skab af Energinet.dk.Naturgaslageret består af syv kaverner,eller hulrum, der ligger i op til 1,7 kmdybde i en salthorst, seFigur 15.Naturgaskan pumpes ned i kavernerne, og når allekaverner er fyldte, svarer den oplagredenaturgas til 10 % af det årlige gasforbrugi Danmark. Hovedaktiviteten for Ll. Torupnaturgaslager er oplagring af naturgas,dels for at udligne det varierende som-mer- og vinterforbrug af naturgas, delssom nødforsyningslager, hvis der skulle skeen afbrydelse af naturgasforsyningen fraNordsøen. Om sommeren, hvor forbrugeter lavt, fylder gaslagerkunderne lageret op.Om vinteren, hvor forbruget overstiger dendaglige produktion fra Nordsøen, må sel-skaberne supplere forbruget med naturgasfra lageret. Naturgaslageret blev taget ibrug i 1987.Ll. Torup naturgaslager er ifølge lovenforpligtet til at udarbejde et grønt regnskab.Det grønne regnskab er en opgørelse overnaturgaslagerets forbrug af kemikalier,maling, diesel, smøreolier osv.; opgørelserover affald og spildevand; udledninger ogforbrug af naturgas samt forbrug af elektri-citet til nedpumpning af naturgas i kaver-nerne. Det grønne regnskab 2008 kan læsespå hjemmesiden gaslager.energinet.dk.Energiforbrug og udledninger af natur-gas fra naturgasanlægget afhænger afmængden af naturgas, der transporteres

Figur 15Skitse af Ll. Torup naturgaslager med salthorst og kaverner.

igennem anlægget.Tabel 16viser naturgastransporteret ind og ud af lageret samt dettilhørende energi- og gasforbrug.Kompressorerne, der pumper naturgassenned i kavernerne, er elektrisk drevne. Elfor-bruget er derfor afhængigt af mængdenaf naturgas injiceret i lageret.Figur 16viserdette forhold over de sidste fem år. Elfor-bruget i forhold til injiceret gasmængde ervist som procent af energi – et beregnings-eksempel kan ses iTekstboks 5.Figuren

viser, at andelen af den energi, der benyttesfor at nedpumpe naturgassen, er megetlav i forhold til den mængde energi, deroplagres som naturgas.Når naturgassen skal trækkes ud af lageret,sker det ved simpel trykforskel, idet gas-sens tryk i kavernen er højere end trykket itransmissionsnettet. Naturgassen pressesderfor automatisk op. Gassen bliver våd,når den lagres i kavernerne. Under vissedriftsformer tilsættes triethylenglykol forat undgå risiko for dannelse af iskrystaller.Inden trykket reduceres, opvarmes gas-sen, og den tørres for vand, inden densendes ud i transmissionsnettet igen. Vedtryksænkningen er der en række tungerekulbrinter, der kondenserer. Denne fraktionkaldes kondensat og bruges, sammen meden del af naturgassen, til at opvarme denresterende naturgas.IFigur 17er vist naturgasforbruget tilkedler i forhold til den udtrukne mængdenaturgas fra lageret. Over de sidste 5 år har

Tekstboks 5

Elforbrug til komprimering af naturgasTil at pumpe naturgas ned i naturgaslageret benyttes eldrevne kompressorer.Opgørelsen over dette elforbrug måles i forhold til energiindholdet i den kompri-merede naturgas. I 2008 er der brugt 10.834 MWh på naturgaslageret i Ll. Torup tilat pumpe 307 mio. Nm3naturgas ned i kavernerne på lageret. Energiindholdet i na-turgas er 10,968 kWh/Nm3, og den lagrede gas har derfor et energiindhold på 3.367GWh. Det procentvise forbrug til komprimering kan derefter beregnes til 0,32 %

gasforbruget til opvarmning været mellem0,09 % og 0,12 % af den udtrukne mængdenaturgas, idet kondensat ikke har væretinkluderet i forbruget. Værdien for 2008inkluderer den anvendte mængde konden-sat, og dette ekstra forbrug er vist som detskraverede område påFigur 17.Gasforbrug ved afblæsning er på 144.396Nm3for Ll. Torup naturgaslager, seTabel16.Tallet for den afblæste gasmængde erhøjt, fordi Ll. Torup i 2008 tømte gasrørenefor naturgas i forbindelse med indvendiginspektion af rørene.Udvidelse af naturgaslageretEnerginet.dk er i gang med at undersøgemulighederne for at udvide naturgas-lageret i Lille Torup med op til ni nyekaverner. Ud over at etablere et antal nyekavernepladser kan der blive tale om atudbygge det overjordiske behandlingsan-læg med op til tre nye kompressorer og trenye gastørringsanlæg. Undersøgelserneaf udvidelsesprojektet omfatter i førsteomgang genudskylning af de eksisterendesyv kaverner, som er krympet ca. 10 %, sidende blev anlagt.Energinet.dk planlægger, at udskylningenskal ske med vand fra Hjarbæk fjord, somdet var tilfældet med de eksisterendekaverner. Det tager ca. tre år at udskylle enkaverne. Vandet pumpes ned i salthorstenog opløser saltet i undergrunden. Det salt-holdige vand ledes tilbage til Virksund, hvordet blandes med vand fra Hjarbæk Fjord,inden det ledes ud i Lovns Bredning. Ud-skylningen af de eksisterende syv kavernerhar ikke givet anledning til nogen påviseligmiljømæssig påvirkning af vandmiljøet.Energinet.dk planlægger at anvende deneksisterende pumpestation og afløbs-ledningerne til og fra Virksund. Både ianlægsfasen og ved den almindelige driftaf lageret vil der være tale om påvirkningeraf miljøet. I de konkrete godkendelser, somi givet fald skal gives af Miljøcenter Århusog Miljøcenter Ringkøbing, fastsættes god-kendte grænser for miljøpåvirkningerne.Energinet.dk vil sikre, at påvirkningerneholdes inden for godkendte grænser, ogder vil blive fastlagt et overvågnings- ogkontrolprogram.

Tabel 16Ressourceforbrug ved lagring af naturgas i Ll. Torup naturgaslager i 2008.Miljøpåvirkninger ved lagring af naturgas i 2008Naturgas injiceret i naturgaslagerNaturgas udtrukket fra naturgaslagerGasforbrug til kedlerGasforbrug ved afblæsningElforbrugmio. Nm3mio. NmNm3Nm33

307329835.112144.39610.834

MWh

Figur 16Elforbrug i forhold til injiceret naturgasmængde på Ll. Torup naturgaslager.

0,400,300,200,100,00

2006

2005

2007

Figur 17Naturgasforbrug til kedler i forhold til udtrukket mængde naturgas på Ll. Torupnaturgaslager. Det skraverede område er kondensat anvendt i kedlerne.

0,300,250,200,150,100,050,00

2005

2006

2007

2004

2008

2004

Tonne Kjærsvej 657000 FredericiaTlf. 70 10 22 44Fax 76 24 51 80[email protected]www.energinet.dk