EPU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 311: Henvendelse af 20/5-09 fra KL, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Vindmølleforening og Vindmøllleindustrien om deres "Fælles udspil om god vindmølleplanlægning"

Vejen til den gode procesKlimatruslen og usikkerhed om den fremtidige forsyningssikkerhed har tydeliggjort, at vindmøller eret nødvendigt element i Danmarks fremtidige energiforsyning. Med EU-målsætningen om 30 procentvedvarende energi i Danmark i 2020 er der skabt en overordnet ramme for den langsigtede udbygning medvindenergi i de kommende år. Det betyder, at kommunerne står over for en vigtig planlægningsopgave.Staten, kommunerne, mølleejere, borgere og organisationer i lokalområdet har et fælles ansvar forat løfte denne opgave og bidrage til at opfylde de danske målsætninger for vedvarende energi (VE).På den baggrund ønsker Danmarks Naturfredningsforening, KL, Danmarks Vindmølleforening og Vind-mølleindustrien at bidrage til at skabe en smidig vindmølleplanlægning, der afbalancerer borgerind-dragelse og miljø- og planlægningshensyn.På en workshop den 21. april 2009 satte vi derfor en række aktører i vindmølleplanlægningen stævne ogbad dem komme med konkrete ideer og anbefalinger for vindmølleplanlægning i Danmark. De var enigeom, at en samlet helhedsplanlægning for lokalområdet, tidlig borgerinddragelse og lokalt medejerskab ernogle af de vigtigste redskaber i en succesfuld vindmølleplanlægning.Vi håber, at denne publikation kan give inspiration og konkrete ideer til en god proces for den fremtidigevindmølleplanlægning i Danmark.København, maj 2009

Rammerne forden gode procesMed planloven har kommunerne fået ansvaretfor planlægningen i det åbne land herunderplanlægningen for vindmøller. Herudover er detde enkelte kommuner, der lokalt sætter rammer-ne for den gode planlægningsproces. Men en godproces med fokus på helhedsløsninger og borger-inddragelse kræver ikke mindst engagement, tidog ressourcer fra både statslige aktører, kommu-nerne, mølleejere, borgere og organisationer ilokalområdet.om konkrete vindmølleprojekter. Samtidig giverdenne tilgang de bedste rammer for at udnyttepotentielle vindmølleområder optimalt samtsikre æstetisk sammenhæng imellem eksisteren-de og nye grupper af vindmøller. Mindst lige såvigtigt er det, at lokale aktører i denne proces hargod mulighed for at bidrage til den lokale plan-lægning og komme med input til drøftelserne af,hvordan vedvarende energi og vindkraft bedstkan forenes med hensyn til natur, landskab ognaboer.

Alle berørte parter har et medansvar for at sikreen god proces omkring vindmølleplanlægningen.Men det politiske engagement og opbakning påalle niveauer er helt afgørende. Overordnedepolitiske beslutninger med klare mål og rammerfor udbygningen frem mod 2020 er en grundlæg-gende forudsætning for kommunernes vindmøl-leplanlægning. Samtidig er faglig bistand tilkommunernes arbejde vigtig.Ansvaret for planlægningen af vindmølleud-bygningen på land ligger hos kommunerne.Det lokalpolitiske engagement og en konkretprioritering af vindkraft i den kommunaleplanlægning er derfor er et vigtigt skridt i ensuccesfuld vindmølleplanlægning

Både stat, kommune, mølleejer og borgere har etansvar for at bidrage til en konstruktiv dialog.Staten har det overordnede ansvar for at fastsæt-te og informere om statslige målsætninger.Kommunen har ansvaret for at skabe dialog ombehovet for den konkrete planlægning, mensmølleejeren har ansvaret for kommunikationomkring det aktuelle projekt, køb af andele mv.Borgerne kan bidrage med opbakning, engage-ment og lokal viden i processen.Erfaringerne peger på, at det har betydning forden lokale opbakning, at borgerne føler, at de harmulighed for at blive inddraget i såvel planproces-serne som i selve projekterne. Derfor skal dialo-gen mellem de involverede parter gerne startetidligt, helst allerede i den indledende udpegningaf de forskellige vindmølleområder og i dentidlige udformning af de konkrete vindmøllepro-jekter. På den måde får alle aktører mulighed forat blive hørt igennem beslutningsprocesserne.Det er meget vigtigt, at dialogen bygger på et

fælles højt videngrundlag. Faktuelle informatio-ner om det konkrete projekt, påvirkninger afområdet mv. skal på plads så hurtigt som muligtfor at undgå misforståelser og myter. Blandtandet kan inddragelse af eksperter være et godtredskab.Der skal skabes rum for en konstruktiv dialog ogaktiv deltagelse med plads til alle typer holdnin-ger og ideer i forbindelse med projekterne. Enkonkret tilstedeværelse fra kommune og mølle-ejer i lokalområdet i form af møder med f.eks.borgere, miljøorganisationer, friluftsliv oglandbrug kan være et godt sted at starte.

< <Indtægter til borgere igennem medejerskabi møllerne og/eller møllelaug.< <Aktiv deltagelse i kommunens proces og ivindmølleprojekterne er med til at forankredels kommunens visioner i lokalsamfundetog dels private ønsker om at opstille vind-møller.< <Alle kommuner der opstiller nye vindmøllerkan søge penge i den grønne ordning tillokale natur- og kulturprojekter i kommu-nen.< <Kommuner kan få penge til andre energi-foranstaltninger i kommunen ved at gå indsom ejer af vindmøller .< <Vindmølleprojekter kan bidrage positivt tilkommunens klimamålsætninger herunderenergi- og CO2-regnskab.

”Den gode proces”Vindmølleplanlægningkan organiseres på forskellige måder, menalle planlægningsprocesser indeholder de samme elementer. Figurenillustrerer en overordnet planlægningsproces med de vigtigsteelementer, men den konkrete proces er forskellig fra sag til sag. Denenkelte kommune har ansvaret for organiseringen af den konkreteplanlægningsproces. De vigtigste elementer i borgerinddragelsenbeskrives på side 8-9.

Indhold afden gode procesFør vindmølleplanlægningenDen gode proces starter allerede før vindmølle-planlægningen går i gang. Ideer til konkreteprojekter, offentlig debat om kommunensprioritering af vedvarende energi, lokale ønskerom mere VE og vindmøller, indledende screeningaf egnede områder mv. er alle aktiviteter, somligger forud for planlægningsprocessen. Derfor erdet meget vigtigt at alle parter er opsøgende idenne fase og kontakter kommunen med input tilkommunens vindmølleplanlægning.skab, lokale natur- og kulturprojekter via dengrønne ordning samt værditabsordningen.Den aktive borgerinddragelse afhænger afengagement fra alle parter. Borgerinddragelse ermeget mere end borgermøder. Det kan gøres påmange forskellige måder. Vigtigst af alt er det atskabe en form, hvor flest mulige borgere harmulighed for at komme med input til processen.

I idéfasen præsenterer kommunen sit debat-oplæg til fremtidens vindmølleplanlægning. Denkan have mange forskellige former alt efterhvilken strategi, kommunen vælger, men mestalmindeligt er en temaplan med fokus på vind-møller eller et vindmølleafsnit i kommuneplanen.Ligegyldigt hvilken type plan der er tale om, så erdet her, der især er plads til de gode ideer. Banener åben og der er ikke fastlagt bestemte møllepro-jekter endnu. Derfor er aktiv deltagelse fraborgere og potentielle mølleejere meget vigtig idenne fase. Det betyder, at kommunen kanarbejde videre med en solid og lokalt forankretvindmølleplanlægning.I denne fase kan kommunen også med fordelinformere om mulighederne for lokalt medejer-

Efter idefasen bliver det konkrete planforslagudarbejdet i kommunens forvaltning. Detfærdige planforslag bliver offentliggjort, og delokale aktører har efterfølgende igen mulighedfor at kommentere og komme med ændringsfor-slag.Efter offentlighedsfasen færdiggøres udkastet ogbliver til det endelige planforslag som vedtages.

Kommuneplantillæg og lokalplan for de konkretevindmølleprojekter udarbejdes på baggrund af enansøgning fra den/de kommende vindmølleejere.Projekterne vurderes ud fra en række kriterier,hvoraf den vigtigste er VVM-redegørelsen.VVM står for ”Vurdering af Virkninger på Miljøet”,og denne redegørelse skal sikre, at de mulige

miljøpåvirkninger fra det kommende vindmølle-projekt bliver grundigt undersøgt og kendt for bådepolitikere og borgere. VVM-redegørelsen fremlæg-ges i en høringsfase typisk sammen med forslag tilkommuneplantillæg og til lokalplan. Her er godinformation og aktiv borgerinddragelse fra kom-munen og vindmølleejeren vigtig.

Lokalplanen er planen for det konkrete projekt.Også her skal der informeres og være plads til lokalinddragelse fra kommunen og vindmølleejeren,men rammerne for projektet er i høj grad fastlagt.Derfor vil der her kun være mulighed for at ændremindre ting ved projektet. Hvis lokalplanen ikkegodkendes, bliver vindmølleprojektet stoppet, ogder skal udarbejdes en ny ansøgning til et evt. nytområde.

VærktøjskassenBorgereLokalsamfundets stemmer– der er mangeengagerede borgere i lokalsamfundene, som kanbidrage med viden om lokalområdet, ideer tilkonkrete projekter mv. Det er vigtigt, at deengagerer sig og tidligt bliver opmærksomme påmuligheder for medejerskab og grønne projekter iforbindelse med opstilling af vindmøller.Snak med vindmølleejerne– du kan altidkontakte vindmølleejerne for at stille spørgsmål,komme med ideer mv.Snak med kommunen– du kan altid kontaktedin kommune for at stille spørgsmål, komme medideer mv.

F.eks. kan en kommunal klima- eller energiplanvære et godt udgangspunkt for vindmølleplan-lægning.Analyse af landskabet– udarbejdelse af etfagligt grundlag for vindmølleplanlægningen medudgangspunkt i en screening af potentiellevindmølleområder samt en vurdering af brug aflandskabet og forskellige interesser (f.eks. vedhjælp af landskabskaraktermetoden) sikrer, atmøllerne placeres der, hvor de overordnet setpasser bedst ind i landskabet.Tydeliggør fordele– de lokale interesser i atudbygge med vindkraft skal være tydelige forborgerne, f.eks. mulige projekter i den grønneordning (skovrejsning, naturstier m.v.) køb afandele, klimafordele for kommunen m.v.

KommunerVisionsplaner– vindmøller kan med fordel indgåsom en del af kommunens visioner for klima ogenergi. Brug gerne visionsmøder, fremtidsfestiva-ler mv. i forbindelse med borgerinddragelsen.Helhedsløsninger– et samlet syn på energiforsy-ningen, planlægning af vindmøller eller planlæg-ning af det åbne land kan være med til at skabe enmere fremadrettet debat med flere handlemulig-heder og løsningsmodeller.

MølleejereSynlighed i lokalområdet– kommende vind-mølleejere vil have stor fordel af at være til stede ilokalområdet og få kendskab til borgerne. Detskaber et godt udgangspunkt for dialogenomkring det konkrete vindmølleprojekt.En god ansøgning– det er afgørende, at ansøg-ninger til et vindmølleprojekt beskriver allerelevante aspekter og har et højt fagligt niveau.

Mølleejere og KommunenGod pressekontakt– lokalpressen har en vigtigrolle i at informere borgerne om kommunensvindmølleplaner. Både vindmølleejere, kommuneog borgere kan med fordel bruge lokalpressenaktivt til at fortælle den gode historie alleredetidligt i processen.”Syn for sagen”– brug ekskursioner, visualiserin-ger, støjeksempler mv. Tag borgerne med ud og sevindmølleprojekter i nærheden, så de får syn forsagen. Det er meget lettere at forholde sig til enden masse skriftligt materiale.Formidling– formidling af projektets indhold,baggrund for beslutningen og konsekvenserne afprojektet er et meget vigtigt grundlag for at sikreen konstruktiv dialog på et fagligt grundlag.

direkte dialog med mølleejere, planlæggere ogpolitikere. Det kan f.eks. være ved at bruge mereutraditionelle mødeformer som ”caféborde” meduformel snak, workshops, møder i felten vedkommende mølleområder mv.Brug eksperterne– Danmark har mange eksper-ter i vindmølleplanlægning og mulige påvirknin-ger i lokalområdet. Både borgere, kommune ogmølleejere kan med stor fordel bruge dem for atsikre et højt fagligt niveau for vindmølleplanlæg-ning og debat.Brug dit netværk– KL, Danmarks Naturfred-ningsforening, Danmarks Vindmølleforening ogVindmølleindustrien har alle aktiviteter, der kanstøtte op om en fornuftig vindmølleplanlægning.Alle er velkomne til at tage kontakt til organisa-tionerne med spørgsmål og ideer.Spørg hvis du er i tvivl– Gør brug af den fagligeviden og assistance der er til rådighed. Vindmølle-sekretariatet, under By- og Landskabsstyrelsen,der har til formål at hjælpe kommunerne medplanlægningen, er et godt sted at starte.www.vind.mim.dk