EPU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 310: Samlenotat til rådsmøde (energi) den 12/6-09, fra klima- og energiministeren

Rådsmøde (Energi) den 12. juni 20091. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forpligtelse for medlemssta-terne til at opretholde minimumslagre af mineralolie og/eller mineralolieprodukter.KOM(2008)775 endelig af 20. november 2008- Forslaget forventes sat på dagsordenen for rådsmødet for energi den 12. juni 2009 medhenblik på generel indstilling.2. Energieffektiviteta. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om angivelse af energirelateredeprodukters energi- og ressourceforbrug ved hjælp af mærkning og standardiserede va-reoplysninger (omarbejdet) (energimærkningsdirektivet)KOM(2008)778 af 21.11.2008b. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/91/EF af 16. december 2002om bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning) (bygningsdirektivet)KOM(2008)780 af 19.11.2008- Formandskabets fremlæggelse af fremskridtsrapport

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forpligtelse for medlemssta-terne til at opretholde minimumslagre af mineralolie og/eller mineralolieprodukter.KOM(2008)775 endelig af 20. november 2008Revideret samlenotat1. ResuméSom led i 2. strategiske energiredegørelse (SER2) fremsatte Europa - Kommissionen den 13.november 2008 direktivforslag om forpligtelse for medlemsstaterne til at opretholde mini-mumslagre af mineralolie og/eller mineralolieprodukter. Forslaget har til formål at styrkeEU´s forsyningssikkerhed for olie. Forslaget indebærer bl.a. en tilnærmelse til det Internatio-nale Energi Agenturs (IEA) tilsvarende regelsæt om medlemsstaters lagringspligt. Regeringener enig med Kommissionen i, at de angivne målsætninger i direktivforslaget bedst kan opnåsgennem en fælles regulering, som det har været tilfældet hidtil. Det er dog usikkert, om direk-tivforslaget reelt opnår de angivne mål og om det sker på en hensigtsmæssig måde. Desudenindebærer forslaget store og unødvendige omkostninger samt tilsvarende administrative byr-der.Forslaget har været drøftet politisk på energirådsmødet den 19. februar 2009. Forslaget for-ventes sat på dagsordenen for rådsmødet for energi den 12. juni 2009 med henblik på generelindstilling.2. BaggrundKommissionen beskriver mineralolie som EU's vigtigste energiressource. Økonomien er heltafhængig af en kontinuerlig og pålidelig forsyning af olie til en rimelig pris. På baggrund afden store og stigende afhængighed af import er forsyningssikkerhed af største vigtighed. Deseneste år er risikoen for afbrydelse af olieforsyningen af flere årsager blevet større. Den ak-tuelle tendens på verdensplan og den interne udvikling i EU (successive udvidelser, gennem-førelse af det indre marked, faldende indenlandsk produktion m.v.) gør det nødvendigt atajourføre EF-lovgivningen om oplagring, der blev indført for 40 år siden.Kommissionen anfører, at EU skal kunne kompensere for eller i det mindste reducere enhvernegativ virkning af eventuelle forsyningsforstyrrelser. Erfaringerne viser, at ibrugtagning afoliesikkerhedslagre er den letteste og hurtigste metode til at bringe store ekstra mængder olietil et underforsynet marked. Dette nedbringer både knapheden på produkter samt de skadeligefølger for økonomien.Ifølge Kommissionen lider den nuværende ordning af mangler i tilfælde af forsyningsafbry-delse i EU. Der er usikkerhed om hvorvidt den eksisterende ordning kan garantere, at de olie-lagre, der opbevares til krisesituationer, er disponible eller kan frigøres til at opfylde behove-ne. Det Europæiske Råd understregede i marts 2007 vigtigheden af at forbedre forsynings-sikkerheden for EU og for den enkelte medlemsstat ved at udvikle mere effektive krisehåndte-ringsmekanismer. Rådet fremhævede endvidere, at det var nødvendigt at revidere EU`s olie-oplagringsmekanismer og henviste til, at olien skulle være tilgængelig i tilfælde af en krise.EU råder ikke over samordnede interventionsprocedurer, hvilket i praksis gør det meget van-skeligt at træffe hurtige beslutninger og effektive foranstaltninger, som er afgørende i tilfælde

af en krise. En bedre tilpasning til IEA´s regler er ønskelig, da det vil gøre det muligt at for-bedre bidraget fra EU´s lagre til en indsats fra IEA.Kommissionen forsøgte for nogle år siden at ændre direktivet, men dette blev ikke gennem-ført på grund af stor modstand imod forslaget. Denne gang har man derfor været igennem enlangvarig forberedelsesproces for det aktuelle forslag, men forslaget indeholder alligevel endel detaljer, som forekommer kontroversielle.3. HjemmelsgrundlagForslaget er fremsat med hjemmel i EF-traktatens artikel 100, hvilket betyder, at den skal ved-tages efter høringsproceduren.4. NærhedsprincippetIfølge Kommissionen vil en indsats på fællesskabsplan af følgende grunde være et mere ef-fektivt redskab til at nå forslagets mål: I kraft af det indre marked kan fordelene ved at bringelagre på markedet i tilfælde af krise ikke begrænses til et enkelt land. Det indre marked sikrer,at ethvert lager, der bringes i omsætning, frit kan købes i hele den europæiske union. Fordele-ne ved at bringe lagrene i omsætning vil ikke kun være til gavn for et enkelt land, men for he-le EU. Derfor risikerer de krisemekanismer, som de enkelte medlemsstater indfører, at væremindre effektive og skabe et snylterproblem, hvis de er alt for forskellige og sikrer forskelligeberedskabs- og pålidelighedsniveauer. På grund af oliemarkedernes internationale dimensionvil alle forstyrrelser i olieforsyningen – hvad enten de forekommer i en eller flere medlems-stater eller i et tredjeland – få konsekvenser for samtlige medlemsstater. I så integrerede øko-nomier, som dem i det indre marked, vil den enkelte medlemsstats beredskabsniveau endvide-re påvirke beredskabsniveauet i EU som helhed. Ved at indføre minimumskrav på EU-plankan det blive lettere at forebygge problemer og overvinde kriser. I øvrigt bemærkes det, at fle-re medlemsstater ikke er medlemmer af IEA, som har kompetence til at træffe foranstaltnin-ger i tilfælde af en verdensomspændende krise. Europa-Kommissionen deltager i agenturetsarbejde, men hele EU´s deltagelse i en IEA-foranstaltning kan kun sikres inden for rammerneaf en fællesskabsmekanisme, som alle medlemsstater, der ikke er medlemmer af IEA, tilslut-ter sig.Regeringen er enig med Kommissionen i, at de angivne målsætninger i direktivforslaget bedstkan opnås gennem en fælles regulering, som det har været tilfældet hidtil.5. Formål og indholdKommissionens oprindelige forslagDet oprindelige forslag er fremsat af Europa-Kommissionen den 13. november 2008, og ermodtaget fra Rådet i dansk sprogversion den 20. november 2008.Formålet med forslaget er at sikre et højt niveau for olieforsyningssikkerheden i Fællesskabetgennem pålidelige og gennemsigtige mekanismer baseret på solidaritet mellem medlemssta-terne, og at opretholde minimumslagre af mineralolie og/eller mineralolieprodukter, samt atindføre de nødvendige procedurer til at afhjælpe en eventuel alvorlig knaphed.Der foreslås regler, der styrker kontrollen med medlemsstaternes olielagre, således at med-lemsstaterne leverer tilstrækkelige informationer om lagrenes placering og ejerforhold medhenblik på at sikre, at disse lagre virkelig er tilgængelige.Side 3/33

I forslaget opereres der med følgende lagerdefinitioner:1. Sikkerhedslagre af råolie eller olieprodukter, som er lagre alle medlemsstater skal op-retholde på baggrund af enten forbrug eller import alt efter hvilken mængde, der erstørst. Danmark skal efter denne regel opretholde lagre, der svarer til 70 dages forbrugmed 10 % fradrag, hvilket giver en samlet lagerforpligtelse på 77,8 dage (før fradrag).Fradraget for reduktion findes i IEA’s regelsæt og indføres som konsekvens af ønsketom tilnærmelse mellem de to regelsæt. I dag har Danmark en lagringspligt over forEU svarende til 67,5 dages forbrug, mens lagringspligten over for IEA er 0, da den erbaseret på nettoolieimport.2. Specifikke lagre af produkter, som er en mulighed, dog under ret restriktive betingel-ser. Det er valgfrit om disse specifikke lagre etableres, og der skal foretages en revisi-on af ordningen efter tre år. De specifikke lagre skal ejes af medlemsstaterne eller afden centrale oplagringsenhed. De specifikke lagre kan være lagre, som ikke indgår isikkerhedslagrene.3. Kommercielle lagre er lagre, som hverken er sikkerhedslagre eller specifikke lagre, ogsom ejes af de økonomiske aktører (de lagringspligtige selskaber). Referenceåret erdet år, som forbruget udregnes efter.Nøglemålsætningerne i forslaget er opsummerende:- En harmonisering med IEA systemet- Øget lagertilgængelighed i tilfælde af kriser samt fysisk tilgængelighed- Øget transparens - også vedrørende kommercielle lagre- SimplificeringSenest foreliggende version af forslagetNøgleelementerne i den senest foreliggende version af forslaget er følgende:- Et lagringspligt for medlemsstaterne på 90 dages nettoimport eller 61 dages forbrug, altefter hvilken mængde der er størst.- Indførelse af et10 % fradrag i lagrene for at være på linje med IEA´s regler.- Øget lagertilgængelighed samt forbud mod at lagrene belastes med nogen form for juri-disk eller finansiel byrde, som kan forhindre at lagrene kan anvendes når nødvendigt.- Medlemsstaterne skal indføre beredskabsprocedurer.- Månedlige rapporteringer vedrørende kommercielle lagre fra medlemsstaterne til EU.- Oprettelse af centrale oplagringsenheder, som kan overtage medlemsstaternes lagerpligtvedrørende sikkerhedslagre ved delegering. Medlemsstaterne kan også delegere forplig-telsen til de økonomiske aktører, som kan subdelegere forpligtelsen tilbage til en centraloplagringsenhed i egen eller en anden medlemsstat. Disse bestemmelser er meget kom-plicerede, kontroversielle og omkostningskrævende.- Oprettelse af specifikke lagre som valgfrit. Såfremt de oprettes skal de ejes af medlems-staten eller en central oplagringsenhed. Hvis de oprettes, er oprettelsen uigenkaldelig. Deter usikkert, om den foreslåede ordning vil blive anvendt af medlemsstaterne, da ordnin-gen ikke findes i IEA-systemet- Mere kontrol og tilsyn med lagrene, herunder kontrol med lagrenes placering. Kommissi-onen har tilsynskompetence med medlemsstaternes sikkerhedslagre og specifikke lagre.- Biobrændstoffer skal kunne medregnes i beregningen af lagringspligt og i lageropgørel-serne, dog først når de er blandet sammen med mineralolieprodukter eller ligger på lager,beregnet til iblanding.Side 4/33

De centrale oplagringsenheder tillægges visse kompetencer. En medlemsstat kan oprette sincentrale oplagringsenhed overalt i fællesskabet. I dag svarer den centrale oplagringsenhed iDanmark til Foreningen Danske Olieberedskabslagre (FDO). Det er usikkert om FDO kan be-stå som den centrale oplagringsenhed i forhold til forslaget uden nogen form for administrati-ve ændringer. Det vigtigste formål for de centrale oplagringsenheder er at erhverve, oprethol-de og sælge olielagre på den medlemsstats nationale område, som har etableret den. Forslagethar betydelige konsekvenser for FDO og dermed for oliebranchen, som finansierer FDO.Efter forslaget kan en økonomisk aktør, som er pålagt sikkerhedslagerpligt af sin medlems-stat, ensidigt delegere sine opgaver til pågældende medlemsstats centrale oplagringsenhed.Denne bestemmelse er meget vidtgående og potentielt omkostningskrævende.De centrale oplagringsenheder er forpligtede til at offentliggøre fuldstændige oplysninger ef-ter produktkategori om de lagerbeholdninger, den kan opretholde for de økonomiske aktører,samt at offentliggøre mindst 7 måneder forud de betingelser, hvormed den tilbyder disse tje-nesteydelser.6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal høres i henhold til høringsproceduren.Europa-Parlamentet har udtalt sig den 22. april 2009. Europa–Parlamentet understeger vigtig-heden af energiforsyningssikkerhed på baggrund af olielagring med henvisning til den stadigestigning i verdens forbrug af mineralolieprodukter samt de faldende oliereserver. Parlamentetunderstreger, at oliereserver er et gennemprøvet middel til kompensation for forsyningsafbry-delser på kort sigt.Parlamentet påpeger vigtigheden af at medlemsstaterne bør kunne udnytte deres nationale rettil at definere vedtægterne for de centrale lagerenheder, og de betingelser på grundlag af hvil-ke, de delegerer deres oplagringsforpligtelser til andre medlemsstater eller andre oplagrings-enheder. Med hensyn til den kontrol som kan udføres af Kommissionen med hjemmel i direk-tivforslaget, understeger Parlamentet, at denne kontrol skal foregå i samarbejde med med-lemsstaternes kontrolmyndigheder på baggrund af en begrundet mistanke om, hvorfor der erforskelle eller fejl i de opgørelser, som sendes til Kommissionen.Parlamentet kommer også med en række specifikke ændringer til selve teksten i direktivfor-slaget, som overordnet har til sigte at lempe de bureaukratiske bestemmelser, som forslagetlægger op til.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforOmrådet dækkes i dag af følgende retsakter:Lov nr. 1275 af 20. december 2000 om pligtige lagre af mineralolie og mineralolieprodukter.Bekendtgørelse nr. 318 af 12. maj 2005 om pligtige lagre af mineralolie og mineraloliepro-dukter.Direktivforslaget vil indebære behov for ændring af den nuværende lovgivning.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-skyttelsesniveauetStatsfinansielle konsekvenserDirektivforslaget vurderes at indebære væsentlige forøgelser i data- og kontrolarbejdet.Direktivforslaget stiller krav om yderligere oplysninger om lagring, herunder lagrenes fysiskeplacering, hvilket ikke oplyses i det nuværende system. Desuden skærpes kravene til kontrolbetydeligt. Medtagelse af biobrændstoffer i lageropgørelser og lagerpligtberegninger udgørogså en udvidelse af det eksisterende system. Opgørelse af månedlige kommercielle lagre erligeledes udvidelse af det eksisterende system. Der tale om kommercielle lagre, som ikke eromfattet af det eksisterende system.På det foreliggende grundlag vurderes foreløbigt, at direktivforslaget vil medføre behov foryderligere personaleforbrug i Energistyrelsen svarende til 2 årsværk samt en udvidelse af deteksisterende databasesystem. Sidstnævnte vurderes at indebære en engangsomkostning på500.000 kr., ekskl. moms til konsulenthjælp (timesats: 600 kr.).Samfundsøkonomiske konsekvenserForslaget har konsekvenser for Foreningen Danske Olieberedskabslagre (FDO), der som cen-tral lagerorganisation vil skulle dække den danske olielagringspligt i endnu højere grad end idag. Selskaberne får ensidigt ret til at delegere deres forpligtelse til at opretholde lagre tilFDO. Forpligtelsen bliver pålagt selskaberne af medlemsstaterne, altså af de pågældendemyndigheder. FDO har foreløbigt anslået, at forslaget kan indebære yderligere omkostningerfor FDO (og dermed for oliebranchen) på et tre-cifret millionbeløb (foreløbigt anslået afFDO). Der er ved det anslåede beløb alene set på et muligt behov for forøgelse af lagerkapaci-teten. Selskabernes ret til at delegere deres lagringspligt til den centrale lagerorganisation, kanaltså medføre, at FDO er tvunget til at bygge ny lagerkapacitet, efterhånden som der delegeresen større og større forpligtelse til FDO, og denne delegeringsmekanisme kan få store økono-miske konsekvenser for FDO (og dermed for oliebranchen). Det tre-cifrede millionbeløb om-fatter særligt bygning af ny lagerkapacitet og driften heraf. Energistyrelsen er enig i FDO’sforeløbige vurdering, som vil skulle konkretiseres i takt med, at direktivforslaget tydeliggøresgennem forhandlingerne. Det skal understreges at der er tale om et foreløbigt anslået beløb.De præcise omkostninger er ikke mulige at fastslå på nuværende tidspunkt.Forslaget har endvidere konsekvenser for olieselskaber, der som økonomiske aktører har enlagringspligt efter dansk lovgivning.For begge parter vil omkostningerne i sidste ende formentlig skulle dækkes af de danske for-brugere af olieprodukter.Lagerforpligtelsen er nu nedsat til 61 dages forbrug, gennem de foreløbige forhandlinger,hvilket ikke medfører en øget lagerforpligtelse for Danmark. Reglerne om delegation vil dogstadig kunne medføre at der skal bygges ny lagerkapacitet som nævnt ovenfor.Administrative konsekvenser for erhvervslivet.Forslaget om månedlige indberetninger om lagerstørrelser på kommercielle lagre vil indebæreen belastning af erhvervslivet, afhængigt af hvordan denne rapportering planlægges gennem-ført.Side 6/33

Forslaget vil endvidere indebære administrative byrder for Foreningen Danske Oliebered-skabslagre (FDO), som vil få en anden rolle og en række nye opgaver efter forslaget.Miljømæssige konsekvenserForslaget forventes ikke at få miljømæssige konsekvenser.9. HøringKommissionens oprindelige forslag har været sendt i høring den 9. december 2009 med hø-ringsfrist den 14. januar 2009.Foreningen Danske Olieberedskabslagre (FDO) har fremsendt høringssvar på egne vegne ogpå vegne af de lagringspligtige selskaber. FDO vil som en central oplagringsenhed blive på-virket af forslaget i betydelig grad. Selve oliebranchen som hele vil også blive påvirket.FDO har følgende generelle kommentarer: FDO´s overordnede synspunkt er, at det er vanske-ligt at se, at intentionen i forslaget opfyldes med dette direktiv, og på den baggrund menerbranchen, at det bør tages helt af bordet.På overfladen ser det ud til, at forslaget skal tilnærme sig EU lovgivningen med IEA, samtøge kontrollen med lande, som man vurderer i dag ikke har styr på deres lagre. I realitetensker der er række yderligere ændringer, som intet har med IEA regler at gøre, og som vil stillekrav om, at der i alle lande findes et Agency, som i øvrigt vil få en række nye opgaver.De nye opgaver og krav vil i stort omfang risikere at få negativ indflydelse på de enkelte cen-trale oplagringsenheders økonomi, samt vil risikere at forringe det eksisterende beredskab.Det fremgår heller ikke klart, om FDO kvalificerer til at være/blive en central oplagringsen-hed. En løs vurdering af den økonomiske effekt i Danmark alene ud fra en mulig øgning aflagrene p. gr. af selskabers ret til få dækket volumener i den lokale centrale oplagringsenhed,kan let give ekstra omkostninger på et 3-cifret millionbeløb til FDO. I andre lande, hvor ogsåbygning af nye lagre kan komme på tale, vil effekten kunne løbe op i meget højere tal. Ud fradisse betragtninger er FDO modstandere af at ændre det eksisterende system, som i deres øjnepå en hensigtsmæssig måde leverer den beskyttelse, som systemet sigter på.Såfremt det ikke kan forhindres at forslaget udmøntes i EU-lovgivning, mener FDO at der børarbejdes med at få ændret mange af de nuværende artikler i forslaget.FDO mener f.eks. ikke, at ticketsystemet (lagerdækningsaftaler mellem to selskaber) skal af-skaffes, som det reelt bliver med dette forslag.Med det nuværende forslag vil Danmarks lagringspligt reelt stige med 15%. Da der er en klarholdning i kommissionen til at nettoeksportørers situation skulle være uændret med dette for-slag, er det væsentligt at få det korrigeret. Hvis der ikke lykkes at reducere i Danmarks lager-pligt (som vil stige fra 67,5 dage til 78 dage), er der dog ingen grund til at øge lagringspligteni Danmark fra det nuværende niveau på 81 dage. Der sker jo ikke en forringelse af Danmarksberedskab blot fordi de statistiske indberetninger ændrer på volumenet i forhold til i dag.Danmark vil stadig ligge med de samme volumener som i dag.Energistyrelsens forklaring til tallene:Danmark har p.t. en lagringspligt over for EU på 67,5 dage, men opretholder 81 dage, så derer en overdækning på 14 dage bl.a. til brug i tilfælde af langvarig krise. Disse tal på 67,5 og81 dage tilhører det nuværende system. Direktivforslaget ændrer tallene, fordi det indfører et10 % fradrag, så alle lagre reduceres hermed. Derfor svarer en lagringspligt på 67,5 dage efterSide 7/33

det nuværende system til 67,5 - 6,75 = 60,75 dage efter forslaget, hvilket i en senere versionaf forslaget er rundet op til 61 dage.FDO’s konkrete kommentarer til Kommissionens oprindelige forslag:Definitioner af ”økonomiske aktører” i forhold til forslaget mangler. Hertil er definitionen aflageråret i forhold til referenceåret uklar.FDO forslår at lagerpligten sættes ned til 60 dages forbrug, idet lagerpligten således ikkeændres væsentligt for Danmark. Det er uklart om lagrene skal beregnes i kubikmeter ellertons, hvilket har indflydelse på beregning af vægten på et produkt. Der bør arbejdes for at fådels en klar definition af beregningen samt at få reduceret faktoren for produkter både ved be-regning af lagringspligten og ved beregning af lagerniveau. Ved at gange med 1.2 og samtidigfradrage 4 % i naftaudbytte sker der en reduktion af råoliens værdi.Angående mekanismerne for frigivning af lagrene påpeges det, at olien/olieprodukterne pågrund af flaskehalse ved udskibning, pumpning, pipelines m.v. ikke vil kunne/skulle frigivespå en gang. Der bør derfor ikke være så stramme regler angående fysisk tilgængelighed og rå-dighed. FDO foreslår en løbende tilgængelighed over 3-6 måneder.Angående oprettelse af centrale oplagringsenheder foreslås den nationale begrænsning ophæ-vet, så disse kan operere frit i andre medlemsstater udenfor egne grænser og således ikke be-høver at gå igennem et andet lands oplagringsenhed for at oplagre produkter i en anden med-lemsstat.Der mangler klarhed angående udtryk som ”detaljeret oversigt” og ”til stadighed føres ajour”.Hvad indebærer disse begreber?FDO foreslår en reduktion af 6 – måneders kravet til offentliggørelse af de betingelser de cen-trale oplagringsenheder tilbyder de økonomiske aktører deres ydelser under nedsat til 3 måne-der.I dag kan man på månedsbasis træffe aftaler om overdragelse af lagringspligt mellem en øko-nomisk aktør og FDO. Forslaget lægger op til at disse aftaler træffes for et helt år, samt næ-sten tre måneder på forhånd. Dette vil fjerne den fleksibilitet som findes i dag.Uigenkaldeligheden angående de specifikke lagre bør fjernes.Markedsandelen foreslås ændret til 70 % eller mindre i stedet for 80 % for at øge fleksibilite-ten. Samtidig bør der gives mulighed for at inkludere råolie som specifikt lager, samt mulig-hed for at differentiere antal dage mellem de valgte produkter.Det bør være muligt for en central oplagringsenhed at eje produkter i et andet land og lagredet hos en økonomisk aktør, hvilket er muligt i dag. Det skal klargøres, hvem der ejer lagre-ne, når de delegeres.De ugentlige statistikker foreslås fjernet. Hvis de ikke matcher de månedlige statistikker med-fører de kun forvirring. Sikkerhedslagrene skal fratrækkes fra de kommercielle lagre idet disseer blandet sammen, hvilket udgør en administrativ omkostning.

Endelig forslås det, at også biobrændstoffer bør kunne medregnes, såfremt de er på lager be-regnet til iblanding i mineralolieprodukter, idet det af hensyn til forbrugeren er hensigtsmæs-sigt at iblandingen sker så tæt på forbrugeren som muligt.Hertil argumenterer FDO for opretholdelse af ticket systemet, som forslaget ellers vil forka-ste. I dag indgås lagerdækningsaftaler medlemsstaterne imellem på baggrund af overordnedebilaterale aftaler, som danner grundlag for aftaler mellem de lagringspligtige selskaber i deforskellige medlemsstater(de såkaldte tickets).FDO udtrykker tillige, at der mangler en definition af i hvilke forhold produkterne skal liggepå sikkerhedslagrene, som der er i dag. Det giver en stor fleksibilitet for selskaber samt FDO,at dette ikke er defineret, men er nok ikke hensigtsmæssigt under en forsyningskrise.Dansk Energi gør opmærksom på at indrapporteringerne i forslaget kan medføre administrati-ve ændringer.Danske Havne mener at forslaget er bureaukratisk især i forhold til de statistiske opgørelser.Danske Havne henviser til såvel EU som regeringens politik om reducering af de administra-tive byrder for erhvervslivet.Dansk Erhverv er positive overfor Kommissionens fokus på EU’s energiforsyningssikkerhedsærligt set i lyset af den tiltagende globale positionering i forhold til at sikre sig adgang til destadig knappere ressourcer på området. Dansk Erhverv mener at forslaget ser fornuftigt ud seti sammenhæng med øvrige tiltag for at udbygge den europæiske forsyningssikkerhed.Notatet blev drøftet på et møde i Klima- og energipolitisk Specialudvalg den 27. januar 2009.Nedenfor et kort gengivet de overordnede kommentarer, som blev fremsat.Energi- og Olieforum kan generelt støtte Regeringens linje, herunder intentionen med forsla-get, og henviser øvrigt til FDO’s høringssvar.Foreningen Danske Olieberedskabslagre (FDO) påpegede, at vi i dag har et system, der harbevist sit værd i praksis. Ifølge FDO vil forslaget i sin nuværende form gøre mere skade endgavn og er desuden dyrt at implementere.Notatet har senest været drøftet på møde i Klima- og energipolitisk Specialudvalg den 14. maj2009. Følgende bemærkninger fremkom.Energi- og olieforum bemærkede, at man var i løbende dialog med ENS. Den danske holdninglød fornuftig, men man ville gerne læse samlenotatet nærmere og evt. følge op med bemærknin-ger.10. Regeringens foreløbige generelle holdningDen danske regerings generelle holdning er at støtte, at forsyningssikkerhed er en af søjlerne iden 2. Strategiske Energiredegørelse (SER2). Fra dansk side kan man således støtte det over-ordnede formål med direktivforslaget om at styrke forsyningssikkerheden for olie, herunder attilnærme EU’s regelsæt til de tilsvarende IEA-regelsæt, at øge transparensen på oliemarkedetog at styrke kontrollen med lagrene.Side 9/33

Samtidig er det vurderingen, at forslaget i en række henseender ikke når dette mål, at forslagetindebærer store, unødvendige omkostninger og administrative byrder for FDO og oliebran-chen og for myndighederne, samt at forslaget indebærer en del unødig bureaukrati. Umiddel-bart synes der derfor at være en risiko for, at forslaget indebærer en forringelse af forsynings-sikkerheden ved et højere omkostningsniveau, bl.a. fordi der i højere grad end hidtil åbnesmulighed for at lagre olie i form af råolie, som ikke er umiddelbart anvendelig på forbrugssi-den og fordi mulighederne for at olieselskaber kan delegere deres lagringspligt til den centralelagerorganisation kan indebære store omkostninger for denne. Disse forhold vil skulle vurde-res nærmere i takt med, at direktivforslaget tydeliggøres gennem forhandlingerne.Direktivforslaget er grundlæggende anderledes end det eksisterende direktiv. Det er samtidiguklart i en del henseender og det er vanskeligt at gennemskue konsekvenserne af forslaget.Som eksempler på de væsentligste problemstillinger kan nævnes følgende, som i særlig gradbør indgå i det videre arbejde med direktivforslaget:Den angivne tilnærmelse af EU’s regelsæt til det tilsvarende IEA-regelsæt foretages medsamtidig indførelse af en række nye EU-særregler, som reducerer og i nogle henseenderfjerner denne tilnærmelse. Derved fremkommer nye og vanskeligt gennemskuelige pro-blemstillinger om samspillet mellem de to regelsæt, f.eks. bestemmelserne om specifikkelagre, bestemmelserne om delegering og bestemmelserne om etablering af centrale lager-organisationer, idet disse bestemmelser ikke findes i IEA-regelsættetForslaget bør generelt tydeliggøres. Der mangler klare definitioner. Der er usikkerhedknyttet til en række bestemmelser. Den danske udgave bør forbedres sprogligt.De centrale lagerorganisationers rolle og opgaver ændres væsentligt i forhold til den nu-værende situation uden at dette forekommer velbegrundet.Den foreslåede ensidede delegationsret kan indebære væsentlige omkostninger for lager-organisationerne og dermed for samfundene. Ifølge forslaget skal de enkelte selskaber så-ledes have en ensidet ret til at delegere deres lagerforpligtelser (og til senere at ophøremed delegationen) til den centrale lagerorganisation. Det kan medføre, at den centrale la-gerorganisation tvinges til at opføre ny lagerkapacitet (hvis udgifter ikke kan afskrivesover delegationsperioden) og til at indkøbe oliemængder (hvis pris kan ændres væsentligtover delegationsperioden). Problemet er den ensidede delegationsret, hvor den centrale la-gerorganisation ikke kan afvise delegation i konkrete, uhensigtsmæssige tilfælde. Den nu-værende delegationsret, baseret på frivillig aftale mellem parterne, er hensigtsmæssig ogbør om muligt videreføres.

Fra dansk side anerkendes det dog, at forhandlingerne har bevæget sig i en positiv retningsærligt i forhold til bestemmelserne vedr. lagringspligten, som nu er nedsat til 61 dage forDanmarks vedkommende, samt i forhold til forslagets administrative og bureaukratiske be-stemmelser vedr. frister etc. Det er dog vurderingen, at der fra dansk side fortsat er grund til atvære meget kritisk i forhold de substantielle elementer i forslaget, som er nævnt ovenfor.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerFlere andre medlemsstater har udtryk samme bekymring som Danmark i forhold til de forven-tede økonomiske og administrative ændringer direktivforslaget vil medføre.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for Råds-mødet (energi) den 19. februar 2009.

2. Energieffektivitet2a. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om angivelse af energirelateredeprodukters energi- og ressourceforbrug ved hjælp af mærkning og standardiserede va-reoplysninger (omarbejdet) (energimærkningsdirektivet)KOM(2008)778 af 21.11.2008Revideret notat1. ResuméKommissionen har den 21. november 2008 fremsat forslag til omarbejdning af energimærk-ningsdirektivet. Forslaget indebærer en udvidelse af direktivets anvendelsesområde til at om-fatte energirelaterede produkter og indeholder desuden skærpede bestemmelser vedr. kontrolog håndhævelse. Herudover indeholder forslaget krav til offentlige indkøb om overholdelse afminimumspræstationskrav, som vil blive fastsat i de gennemførelsesforanstaltninger, sommedtages i medfør af direktivet.Forslaget forventes sat på dagsordenen med henblik formandskabets fremlæggelse af frem-skridtsrapport på Rådsmøde (energi) den 12. juni 2009.2. BaggrundKommissionen har den 21. november 2008 fremlagt et forslag til et omarbejdet rammedirek-tiv, som tager udgangspunkt i det eksisterende rammedirektiv for energimærkning af hus-holdningsapparaters energi- og ressourceforbrug. Omarbejdningen medfører primært, at di-rektivets anvendelsesområde udvides til at omfatte alle energirelaterede produkter og dermedbringes i overensstemmelse med forslaget til den ændring af Eco-designdirektivet, som for-ventes endeligt vedtaget i maj/juni 2009 efter enighed i Rådet og Europa-Parlamentet.Det omarbejdede rammedirektiv for energimærkning indgår i øvrigt som et element i Kom-missionens forslag til en handlingsplan for bæredygtig produktion, bæredygtigt forbrug ogbæredygtig industripolitik, som blev fremsat den 16. juli 2008 (KOM(2008)397. Formåletmed handlingsplanen er i EU og på internationalt plan i øvrigt at fremme bæredygtigt forbrugog produktion samt støtte bæredygtige produktionspolitikker.Dette notat omhandler alene omarbejdningen af energimærkningsdirektivet.3. HjemmelsgrundlagRammedirektivet, der foreslås ændret, har hjemmel i artikel 95 (indre marked) og vedtages ef-ter proceduren i EF-traktatens artikel 251 om kvalificeret flertal og fælles beslutningstagen.4. NærhedsprincippetHvis det overlades til de enkelte medlemslande at fastsætte obligatoriske nationale mærk-ningsordninger for produkter, vil der ifølge Kommissionen være risiko for forskelligartede na-tionale bestemmelser og procedurer, som ikke stemmer overens på tværs af landegrænserneinden for EU. Dette vil skabe barrierer for varernes frie bevægelse indenfor Fællesskabet ogskabe unødige omkostninger for erhvervslivet.

Handling på fællesskabsniveau er derfor den bedste måde at opnå forslagets mål, hvis det skalsikres, at kravene til de markedsførte produkter er de samme i alle medlemslande. Derved vilden frie bevægelighed af varer inden for Fællesskabet også blive sikret. I overensstemmelsemed nærhedsprincippet bør tiltag for energirelaterede produkter derfor gennemføres på fæl-lesskabsniveau.5. Formål og indholdFormålet med omarbejdningen er at udvide den gruppe af produkter, som omfattes af fælles-europæiske bestemmelser i henhold til rammedirektivet. Herved tilbydes slutbrugeren et bre-dere sortiment af produkter, hvor der via obligatorisk mærkning gives information om pro-dukternes energiforbrug mv. Dette gør det muligt at anvende energieffektiviteten som en be-slutningsparameter ved indkøb. Herved kan forbrugerne, der efterspørger energieffektive pro-dukter, sikres et mere oplyst valg.Ændringen indebærer, at dækningsområdet ændres fra alene at være husholdningsapparater tilat være energirelaterede produkter. Energirelaterede produkter omfatter husholdningsappara-ter, andre energiforbrugende produkterogprodukter, som ikke forbruger energi, men som, nårde anvendes, har betydning for energiforbruget. Som eksempel på ikke-energiforbrugendeprodukter, der kan omfattes af gennemførelsesforanstaltninger i henhold til det ændrede direk-tiv, nævner Kommissionen vinduer. Anvendelsesområdet kommer hermed til at omfatte bådehusholdnings-, handels- og industrisektoren.Ligesom det er tilfældet i Eco-designdirektivet, er transportmidler undtaget i ændringsforsla-get, fordi deres energieffektivitet og miljøbelastning reguleres gennem andre EU-initiativer.Forslaget fastsætter medlemslandenes ansvarsområder, og der indsættes nye bestemmelser omkontrol med efterlevelse af direktivet. Håndhævelse af direktivet forstærkes, og der indsættesbestemmelser om samarbejde og udveksling af oplysninger mellem medlemslandene. Desu-den forpligtes medlemslandene til hvert 2. år at rapportere deres indsats for håndhævelse tilKommissionen. Dette svarer til de bestemmelser, som er indeholdt i Eco-designdirektivet.Forslaget indeholder desuden en bestemmelse om, at offentlige indkøbere ikke må indkøbeprodukter, som ikke opfylder de minimumspræstationskrav, der fastsættes i gennemførelses-foranstaltningen for den pågældende produktgruppe, ligesom medlemslandene ikke må indfø-re (økonomiske) incitamenter til indkøb af produkter, som ikke opfylder kravene.For at gøre lovgivningen mere smidig ændres det gældende direktiv således, at gennemførel-sesforanstaltningerne ikke behøver at være direktiver, men også kan være forordninger ellerkommissionsbeslutninger.6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-parlamentet har den 5. maj 2009 førstebehandlet forslaget på sin plenarforsamling.Parlamentets ændringsforslag til Kommissionens direktivforslag blev vedtaget med et stortflertal. Europa-parlamentet havde følgende væsentlige ændringsforslag:For at sikre bevarelsen af den eksisterende A-G skala er en række ændringer og tilfø-jelser til Kommissionens forslag foretaget.Side 13/33

- I de indledende betragtningerne til direktivet er det tilføjet, at den nuværende ener-gietikets layout bør bibeholdes for at sikre en letforståelig og genkendelig informationfor forbrugerne.- En revisionsklausul er indført som fastsætter at Kommissionen er ansvarlig for enregelmæssig og tilbagevendende revision af den energiklassificering, der er oplyst påetiketten.- Senest seks måneder efter direktivets ikrafttræden skal direktivets bestemmelserom energietikettens udformning, klasser eller andet indehold også gælde for de gen-nemførelsesforanstaltninger, der allerede er vedtaget og er gældende.- I de enkelte gennemførelsesforanstaltninger skal være angivet, at etiketten skal væ-re synlig og læselig, og at de vigtigste elementer i den nuværende etiket (den lukkedeA-G skala) som grundlag skal bibeholdes. Etiketten skal også angive en gyldighedspe-riode på mindst tre år og højst fem år, hvor der skal tages stilling til, hvor hurtigt pro-duktets teknologi udvikler sig. Etiketten skal endvidere oplyse datoen for den næst-kommende revision.- Kommissionen skal inden 2010 foretage en undersøgelse af, hvorvidt etiketten og-så bør oplyse om hvorledes produktet påvirker betydelige energi- og andre væsentligeressourcer gennem dets livscyklus.En række øvrige tilføjelser er lavet til de indledende betragtninger til direktivet. Detpræciseres, at det nuværende direktiv udvides til at omfatte andre produkter, herunderbyggevarer,der i anvendelsesfasen direkte eller indirekte påvirker energiforbruget ibety-delig grad.Byggevarer, som eksempelvis vinduer, bør ifølge parlamentet inddrages underdirektivets anvendelsesområde, da bygninger tegner sig for 40 pct. af det samlede energi-forbrug i EU. Det vigtigt at målet at om 20 procents energibesparelser inden 2020 gøresretsligt bindende og at det fremlægges forslag til gennemførselsforanstaltninger herom forat sikre, at målet nås.Direktivets anvendelsesområde præciseres ved eksplicit at nævne byggevarer i artikel1’s tekst.En række nye definitioner er tilføjet (”byggevarer”, ”direkte påvirkning”, ”indirektepåvirkning” og ”slutforbruger”), og der er foretaget yderligere præciseringer og tilføjelsertil flere af de definitioner, som Kommissionen har foreslået.Enhver type af reklame skal indeholde oplysninger om produktets energimærkning.Det er præciseret, at incitamenter eksempelvis kan omfatte skattefradrag både forslutbrugere der benytter yderst energieffektive produkter og for virksomheder der produ-cerer og afsætter sådanne produkter. Det er nævnt, at Medlemsstaternes incitamenter skalvære hensigtsmæssige og effektive.I forhold til sanktioner er det tilføjet, at medlemsstaterne træffer nødvendige foran-staltninger til en bedre retslig beskyttelse mod uberettiget brug af mærkning.

Det nuværende energimærkningsdirektiv omfatter 7 produktgrupper. Principielt er der ingenøvre grænse for hvor mange produktgrupper, der kan defineres som energirelaterede, men pådet foreliggende grundlag forventes antallet i praksis at blive mellem 20 og 30. Heraf vil detkun være relevant at udarbejde energimærkekrav for en del af produktgrupperne. Det anslås,at denne andel vil være mellem to tredjedele og tre fjerdedele af det samlede antal. Gennem-førelsesforanstaltningerne vil for hvert enkelt produktgruppe medføre øget aktiviteter formyndighederne ved fastsættelse af mærkningskrav samt markedsovervågning og -kontrol afoverholdelse af de fastsatte krav. Der vil desuden være behov for information om mærknings-ordningen både overfor producenter, detailhandel og forbrugere.Samfundsøkonomiske konsekvenserForslaget sætter alene rammerne for, hvordan der efterfølgende kan udstedes gennemførsels-foranstaltninger i form af krav om mærkning og oplysning om produkters energi- og ressour-ceforbrug for energirelaterede produkter, som har betydning for energiforbruget, når de an-vendes.Faktiske samfundsøkonomiske konsekvenser kan først vurderes i forbindelse med konkretegennemførselsforanstaltninger.Erhvervsmæssige og administrative konsekvenser for virksomhederneProducenter af energirelaterede produkter, der vil blive omfattet af gennemførelsesforanstalt-ninger i henhold til forslaget, skal sikre, at deres produkter overholder forslagets bestemmel-ser, samt dokumentere dette. Det vil betyde administrative byrder for disse producenter. Byr-dernes omfang vil imidlertid afhænge af udformningen af gennemførelsesforanstaltningerne.Konsekvenser for miljø og beskyttelsesniveauKommissionens konsekvensanalyse viser, at forslaget, forudsat der efterfølgende vedtagesgennemførelsesforanstaltninger, vil medføre reduktioner i energiforbruget for de produkter,der vedtages gennemførelsesforanstaltninger for. Kommissionen vurderer, at besparelserne,som kan opnås med det udvidede anvendelsesområde kan beløbe sig til en reduktion i CO2-emissionen på 78 mio. ton i 2020 for hele EU. Det vil have en positiv indvirkning på miljøetog beskyttelsesniveauet både i Danmark og i EU som helhed. Der foreligger ikke danske op-gørelser af, hvor store energibesparelser energimærkning som selvstændigt virkemiddel hargivet anledning til indenfor det eksisterende anvendelsesområde. Det er derfor også vanskeligtat vurdere omfanget af de besparelser, der kan opnås i Danmark ved en udvidelse af energi-mærkningsdirektivet, idet dette vil afhænge af omfanget og karakteren af de gennemførsels-foranstaltninger, der vedtages i medfør af det omarbejdede energimærkningsdirektiv.Konsekvenser for beskæftigelsen, arbejdsmarkedet, ligestilling, sundhed og forbrugerbeskyt-telseForslaget forventes at være til gavn for forbrugerne, ligesom det vurderes at være til gavn fordanske virksomheders konkurrenceevne og derigennem vil have positive konsekvenser forbeskæftigelsen.9. HøringForslaget blev sendt i ekstern høring den 10. december 2008 med svarfrist den 8. januar 2009.

Der er modtaget høringssvar fra 3F og Advokatrådet, som støtter forslaget og ikke har kom-mentarer i øvrigt. Desuden er der indkommet høringssvar fra Dansk Energi, Dansk Erhverv,Dansk Industri og Forbrugerrådet.AnvendelsesområdeDansk Industri fremfører, at alle relevante parter, herunder industrien, bør høres, når det skalfastsættes hvilken type af produkter, der skal mærkes.DefinitionerDansk Energi og Dansk Erhverv ønsker at anvendelsesområdet gøres klarere, således at det erlettere at vurdere, om et produkt falder ind under definitionen ’energirelaterede produkter’, ogom det har tilstrækkeligt forbedringspotentiale til at være omfattet af direktivet. Dansk Er-hverv foreslår, at der i direktivet skal være udtømmende produktlister som der lægges op tilved revisionen af RoHS og WEEE direktiverne.Forbrugerrådet ønsker, at man i direktivet anvender ordet ’forbruger’ i stedet for ’slutbruger’,da det er forbrugerne, der er de endelige modtagere.Energimærket og forbrugerinformationDansk Industri fremfører, at det bør sikres, at energimærket forbliver enkelt, så forbrugerneikke mister forståelsen for mærket. Forbrugerrådet argumenterer for, at man skal fastholde A-G skalaen for energimærket, idet denne er velkendt af forbrugeren, og budskabet ’køb A’ erklart og nemt at formidle. Samtidig fremfører de, at der skal stilles krav om at de oplysningerder skal være på produkterne i butikken også skal være tilgængelige ved fjernsalg, på internet-tet og i reklamer. Endelig foreslår Forbrugerrådet, at det præciseres, hvor ofte medlemslande-ne skal afholde oplysningskampagner. Dansk Erhverv henstiller, at det præciseres, at leveran-dørerne gratis skal stille både etiketter og datablade til rådighed for forhandlerne. DanskEnergi foreslår, at der af etiketten skal fremgå omkostninger til drift af det pågældende appa-rat.Offentlige indkøbDansk Energi og Dansk Industri støtter, at direktivet indeholder bestemmelser om offentligeindkøb og incitamenter. Dansk Industri fremhæver, at det offentlige har en klar rolle i at gåforan i implementering af energieffektiviserende foranstaltninger, mens Dansk Energi menerdet skal præciseres, at det offentlige er forpligtet til at købe produkter i den bedste kategori.Administration, overvågning og kontrolDansk Industri fremhæver, at energimærkningen skal være så administrativ let at gennemføresom muligt for de involverede parter. Forbrugerrådet foreslår, at det af direktivet skal fremgåeksplicit, at medlemslandene skal gennemføre deciderede produkttests.CO2reduktionDansk Energi pointerer, at energibesparelser på længere sigt vil medføre CO2besparelser,men at energibesparelserne umiddelbart ikke vil have konsekvenser for CO2,da elforbruget tilde omfattede produktgrupper er omfattet af kvoteordningen. Man skal derfor overfor forbru-gerne være varsom med at signalere, at de energibesparende produkter vil medføre CO2re-duktioner.

Notatet har senest været drøftet i Klima- og energipolitisk Specialudvalg den 14. maj. Føl-gende bemærkninger fremkom.Landbrugsraadet spurgte til en præcisering af hvilke produkter, der ville blive omfattet af direkti-vet.Det Økologiske Råd (DØR) bemærkede, at man støttede det udvidede anvendelsesområde af di-rektivet, men mente, at den danske holdning var vagt formuleret set i lyset af Europa-Parlamentets ændringsforslag om, at målet om 20 pct. energibesparelser inden 2020 blev gjortretligt bindende. DØR savnede også en præcisering af den danske holdning til A-G skalaen.Greenpeace tilsluttede sig DØRs synspunkt og understregede vigtigheden af at målet om 20 pct.energibesparelser inden 2020 blev gjort retligt bindende.Dansk Skovforening spurgte til definitionen af ”byggevarer” i afsnittet om Europa-Parlamentetsholdning, herunder hvilke produkter der i sidste ende kunne blive sammenlignet (f.eks. træ ogcement).Vindmølleindustrien spurgte, hvorvidt elementer til vindmøller, som i dag var omfattet af Eco-designdirektivet, fremover skulle energimærkes. Derudover spurgte Vindmølleindustrien, hvor-vidt man i givet fald kunne foreslå produkter, som man mente burde omfattes af kravene omenergimærkning.Dansk Industri (DI) spurgte, hvorvidt virksomhederne ville blive inddraget i forbindelse medfremsættelsen af forslag fra Kommissionen.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen hilser Kommissionens forslag velkommen. Regeringen er enig med Kommissio-nen i, at energimærkning er et vigtigt middel til at oplyse slutbrugere om produkters energi-forbrug/effektivitet, således at dette kan indgå som en parameter i et kvalificeret valg ved købaf nye produkter.Regeringen finder, at Kommissionen har valgt en hensigtsmæssig udvidelse af direktivetsgyldighedsområde, som er i overensstemmelse med gyldighedsområdet for Eco-designdirektivet. Regeringen lægger vægt på paralleliteten mellem disse to direktiver, såledesat der for energirelaterede produkter bliver fastsat både minimumseffektivitetsnormer og forde produkter, hvor det er hensigtsmæssigt tillige krav om energimærkning.Det er endvidere Regeringens holdning, at de gennemførelsesforanstaltninger, som skal ud-fylde rammedirektivet, primært bør vedtages som forordninger eller beslutninger og ikke di-rektiver for at sikre samtidig ikrafttrædelse i EU’s medlemslande og medvirke til en dynamiskog smidig udvikling af energimærkningssystemet.Yderligere er Regeringen opmærksom på, at det er væsentligt at give slutbrugerne mulighedfor at foretage et kvalificeret valg ved køb af energirelaterede produkter. Det er derfor vigtigt,at der stilles krav om, at alle relevante oplysninger skal være tilgængelige forud for køb.

b. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/91/EF af 16. december 2002om bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning) (bygningsdirektivet)KOM(2008)780 af 19.11.2008Revideret notat1. ResuméKommissionen har den 19. november 2008 fremsat forslag til omarbejdning af bygningsdirek-tivet. Forslaget forelå i dansk sprogversion den 15. januar 2009.Forslaget indebærer en tydeliggørelse og forenkling af visse bestemmelser, en udvidelse afdirektivets anvendelsesområde, en styrkelse af nogle af dets bestemmelser, så de får størrevirkning, og en mulighed for den offentlige sektor for at gå i spidsen for energibesparelser.Forslaget forventes sat på dagsordenen med henblik på formandskabets fremlæggelse affremskridtsrapport på Rådsmøde (energi) den 12. juni 2009.

2. BaggrundKommissionen har den 19. november 2008 fremlagt et forslag til et omarbejdet direktiv, dertager udgangspunkt i det eksisterende bygningsdirektiv.Baggrunden for forslaget er, at der – uanset den indsats, der allerede er gjort – ifølge Kom-missionen fortsat findes store og omkostningseffektive, men uudnyttede sparemuligheder ibygningssektoren. Dette betyder, at en række potentielle sociale, økonomiske og miljømæssi-ge fordele i de enkelte medlemsstater og på EU-plan går til spilde. Det skyldes ikke kun, atsektoren er kompleks, og at markedet svigter, men også begrænsninger i formuleringen afnogle af bestemmelserne i det nuværende bygningsdirektiv og disses anvendelsesområde.Herudover har nogle af medlemsstaterne et ringe ambitionsniveau for gennemførelsen af dissebestemmelser.Den konsekvensanalyse, som Kommissionen har foretaget blandt medlemsstaterne, viser iføl-ge Kommissionen således tydeligt, at bygningsdirektivet må ændres på visse punkter, hvisEU’s politiske mål skal opfyldes. Det er på baggrund af konsekvensanalysen nødvendigt attvetydige formuleringer afklares. Ligeledes bør hovedsøjlerne i det nuværende direktiv (kravtil den energimæssige ydeevne i nye bygninger og i eksisterende bygninger, der renoveres;energiattester/energimærkninger; og eftersyn af kedel/varme- og køleanlæg) forstærkes.Forslaget skal ligeledes ses i lyset af den omfattende klima- og energipakke, som der blev op-nået enighed om på Det Europæiske Råd i december 2008. Pakken blev vedtaget på baggrundaf det stadig stigende videnskabelige belæg for klimaændringer, høje energipriser og voksen-de afhængighed af importeret energi, med hvad det kan få af geopolitiske følger. En nedsæt-telse af energiforbruget kan bidrage væsentligt til, at disse mål nås.Udover bygningsdirektivet findes der en række andre direktiver, som handler om energifor-hold i forbindelse med bygninger, f.eks. direktivet om miljøvenligt design af energiforbru-gende produkter (2005/32/EF), direktivet om fremme af kraftvarme (2004/8/EF), direktivetSide 19/33

om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester (2006/32/EF) samt i det de-cember 2008 vedtagne direktiv om fremme af anvendelsen af vedvarende energikilder, som eren del af klima- og energipakken. Derudover kan der findes relevante bestemmelser om byg-ninger i byggevaredirektivet (89/106/EØF), og i handlingsplanen for bæredygtigt forbrug, bæ-redygtig produktion og en bæredygtig industripolitik.Selvom disse direktiver ikke nævnes udtrykkeligt i forslaget, udgør de en uadskillelig del afden samlede kasse med værktøj til at fremme bæredygtighed inden for opførelse og anvendel-se af EU's bygningsmasse, og medlemsstaterne skal tage fuldt hensyn til dem, når de tilrette-lægger deres politik for denne sektor.Omarbejdning af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne er endvidere et af depunkter, der indgår i Kommissionens strategi for bedre regulering, særlig handlingsplanen for"bedre og enklere lovgivningsmæssige rammer". Resultatet af omarbejdningen vil gøre direk-tivet lettere at læse og forstå.Dette notat omhandler alene forslaget om en omarbejdning af bygningsdirektivet.3. HjemmelsgrundlagEnergieffektive bygninger indtager en fremtrædende plads i Fællesskabets miljøpolitik. Detnuværende bygningsdirektiv bygger derfor på EF-traktatens artikel 175, stk. 1. Det ændres derikke ved. Forslaget vedtages efter proceduren i EF-traktatens artikel 251 om fælles beslut-ningstagen.4. NærhedsprincippetDet er Kommissionens vurdering, at forslagets mål om øget energieffektivitet ikke vil kunneopfyldes på nationalt niveau alene, men at det er nødvendigt at gøre noget på fællesskabsplanfor at lette iværksættelsen af aktiviteter på nationalt plan. Byggevarer, udstyr og tjenester, derer knyttet til bygninger, udgør en stor del af EU's indre marked. Uden sikkerhed for at mar-kedsforholdene ligger fast på langt sigt i hele EU, er det ikke særlig sandsynligt, at virksom-hederne vil reagere hurtigt på den stigende efterspørgsel efter tjenesteydelser, der øger energi-effektiviteten. Bygningsarbejderes øgede mobilitet og det stigende antal virksomheder, derdriver forretning på tværs af grænserne i EU, betyder endvidere, at foranstaltninger, der gørreguleringen af byggemarkedet mere sammenlignelig på tværs af grænserne, vil mindske denadministrative byrde og øge deres muligheder for at opnå produktivitetsgevinster.Regeringen finder på det foreløbige grundlag, at nærhedsprincippet må anses for overholdt.Formålet med forslaget er således at styrke bygningsdirektivets anvendelsesområde. Vægtenligger fortsat på etablering af en fælles fremgangsmåde som grundlag for sammenhængendeog gensidigt forstærkende mekanismer til forbedring af energieffektiviteten, øget bæredygtig-hed og afbødning af klimaændringerne, samtidigt med at medlemsstaterne fastholder kontrol-len med, hvor de enkelte krav sættes, og hvordan de gennemføres.5. Formål og indholdFormålet med en omarbejdning af bygningsdirektivet er at tydeliggøre og forenkle visse be-stemmelser, at udvide direktivets anvendelsesområde, at styrke nogle af dets bestemmelser, såde får større virkning, og at give den offentlige sektor mulighed for at gå i spidsen for energi-besparelser. En omarbejdning vil gøre det lettere at gennemføre bygningsdirektivet i nationalSide 20/33

ret og i praksis, således at en betydelig del af de tilbageværende omkostningseffektive mulig-heder for at spare energi i bygningssektoren kan realiseres. Det nuværende direktivs mål ogprincipper fastholdes, og det overlades som før til medlemsstaterne at afgøre, hvordan krave-ne skal konkretiseres og gennemførelsen i øvrigt tilrettelægges.Kommissionen understreger, at det er meget vigtigt, at det nuværende bygningsdirektiv gen-nemføres korrekt og til tiden. Det foreliggende forslag bør ikke bruges som begrundelse for atforsinke gennemførelsen af det nuværende direktiv.Forslaget tydeliggør, styrker og udvider anvendelsesområdet for bygningsdirektivets nuvæ-rende bestemmelser på følgende måder:– Nogle af bestemmelserne formuleres klarere.– Bestemmelsen om, at medlemsstaterne skal stille mindstekrav til den energimæssige yde-evne for bygninger, der skal gennemgå større renoveringsarbejder, får et udvidet anvendel-sesområde, og hvor det tidligere gjaldt for bygninger over 1000 m2, vil det herefter gældealle bygninger. Baggrunden for udvidelsen er ifølge Kommissionen, at den nuværende tær-skel i bygningsdirektivet udelukker 72 % af bygningsmassen, hvor der stadig er omkost-nigseffektive muligheder for at spare energi. Muligheden for at opfylde på komponentni-veau som alternativ til at fastsætte krav for den renoverede bygning som helhed bevares iforslaget, således at det også fremover vil være muligt i for eksempel enfamilieshuse aleneat stille krav til de enkelte komponenter, såsom tagisolering, vinduer og kedler.– Pligten til at vurdere mulighederne for at anvende forskellige opregnede former for alterna-tiv energi inden byggeri påbegyndes, udvides fra at gælde for bygninger over 1000 m2 tilat gælde alle bygninger. Af alternative systemer opregnes decentrale energiforsyningssy-stemer baseret på vedvarende energi, kraftvarme, fjernvarme- eller gruppeopvarmningsan-læg eller fjern- eller gruppekøleanlæg, samt varmepumper. Udvidelsen underbygger EU’smål for anvendelse af vedvarende energi. Bestemmelserne om vurdering af alternative sy-stemer skal gennemføres i overensstemmelse med kravene i forslaget til direktiv om frem-me af anvendelsen af vedvarende energikilder.– Bestemmelserne om energimærkninger skærpes. Anbefalinger får en større rolle at spille,idet det understreges, at de udgør en obligatorisk del af mærkningen, og det foreskrives,hvilke oplysninger de skal indeholde. Der stilles krav om, at energimærkets indikatortal forenergimæssig ydeevne (A-G) anføres i enhver annoncering, når bygninger eller dele herafudbydes til salg eller leje.– Reglerne for, hvor hyppigt eftersyn af kedel/varme- og klimaanlæg skal finde sted, gørestydeligere for at understrege, at det er vigtigt, at der er et rimeligt forhold mellem omkost-ningerne af et eftersyn og de energibesparelser, som eftersynet forventes at medføre. For såvidt angår kedel- og varmeanlæg indføres der krav om regelmæssige eftersyn af hele var-meanlægget og ikke kun som hidtil af kedlen suppleret med et 15-års engangseftersyn afhele anlægget. Kravet om eftersyn foreslås endvidere udvidet til at gælde varmeanlæg medkedler tilallebrændselstyper. I henhold til de gældende bestemmelser er der for så vidt an-går kedler med en effekt på mellem 20 og 100 kW, kun krav om regelmæssigt eftersyn,hvis kedlen opvarmes med ikke-vedvarende flydende eller fast brændsel. Der foreslås lige-ledes indført krav om uvildig stikprøvekontrol af eftersynsrapporternes kvalitet.– Kravene til energimæssig ydeevne, oplysning og uvildige eksperter skærpes.Side 21/33

– Der stilles et beregningsværktøj til rådighed for medlemsstaterne og interesserede parter,som kan bruges til at sammenligne de nationalt eller regionalt fastsatte mindstekrav tilenergimæssig ydeevne med det omkostningsoptimale niveau.– Medlemsstaterne tilskyndes til at tilrettelægge vilkår, der fremmer udbredelsen på marke-det af bygninger med lavt eller intet energiforbrug og CO2-udledning. Der stilles krav om,at medlemsstaterne udarbejder landsdækkende planer med klare definitioner og mål forudbredelsen.– Den offentlige sektor tilskyndes til i højere grad at gå foran med et godt eksempel. Der stil-les således krav om, at bygninger med et samlet nytteareal på 250 m2, der anvendes af detoffentlige, skal energimærkes. I forlængelse heraf udvides pligten til at opslå mærkningentilsvarende.– Den eksisterende bestemmelse om, at medlemstaterne skal træffe de fornødne foranstalt-ninger for at oplyse brugerne af bygninger om de forskellige måder, der kan bidrage til atforbedre den energimæssige ydeevne foreslås udvidet med en præcisering om, at medlems-staterne særligt skal oplyse ejere og lejere om energiattester og eftersynsrapporter, om om-kostningseffektive måder, hvorpå bygningens energimæssige ydeevne kan forbedres og omde økonomiske konsekvenser på sigt af ikke at gøre noget på dette område. Som det allere-de er tilfældet kan kommissionen bistå med gennemførelse af oplysningskampagner.– Bestemmelserne for det udvalg, der bistår Kommissionen og blandt andet gennemførernogle af direktivets bestemmelser - herunder et nyt beregningssystem for fastsættelse afkravene til bygningers energimæssige ydeevne - ved komitologi, ændres i overensstem-melse med reglerne om forskriftsproceduren med kontrol.– Medlemsstaterne skal fastlægge og gennemføre regler om sanktioner for overtrædelse af denationale bestemmelser, der vedtages i medfør af bygningsdirektivet.6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har den 23. april 2009 haft forslaget til 1. behandling. Blandt de væsent-ligste ændringsforslag kan nævnes:En række nyedefinitionerer tilføjet, og der er foretaget en yderligere præcisering, forenk-ling og tydeliggørelse af flere af de eksisterende og af de af Kommissionen foreslåede de-finitioner.I overensstemmelse med forskriftsproceduren med kontrol vedtages og gennemføres enfællesmetode tilberegning af bygningers energimæssige ydeevne(i modsætning tilKommissionens forslag, hvor det overlades til medlemsstaterne at vedtage en metode pånationalt eller regionalt niveau)I stedet for en sammenligningsmetode foreslås fastlæggelse af enfællesmetode tilbereg-ning af omkostningsoptimale mindstekravtil den energimæssige ydeevne.Fokus på fastsættelse af mindstekrav til energimæssig ydeevne påkomponentniveauerskærpet og strømlinet gennem hele direktivet med sigte på at nå omkostningsoptimale ni-veauer i forbindelse med såvel nybyggeri som renoveringer.Øget fokus på betydningen afbelysningogbelysningssystemerved beregning af og fast-sættelse af mindstekrav til bygningers energimæssige ydeevne.Fokus på inddragelse af energi fra vedvarende energikilder er skærpet, og blandt andetindføjet som parameter i forbindelse med større renoveringer af eksisterende bygninger.Side 22/33

I stedet for at operere med handlingsplaner og mål for en øgning af antallet af bygninger,der har ”lav eller ingen CO2-udledning og lavt eller intet forbrug af primærenergi”, opere-rer Parlamentet i sit forslag med ”energineutralebygninger”.En energineutral bygningdefineres som en bygning, hvis samlede årlige forbrug af primærenergi som følge af byg-ningens meget høje energieffektivitet er lig med eller mindre end energiproduktionen fravedvarende energikilder på stedet.Økonomiske og fiskale incitamenter og lignendeindføjes som et aktivt middel til at frem-me bygningers energimæssige ydeevne. Blandt andet stilles krav om, at medlemsstaterneudarbejder nationale handlingsplaner med foranstaltninger, der dels skal mindske de eksi-sterende juridiske og markedsmæssige hindringer, dels skal udvikle eksisterende og nyeøkonomiske og fiskale instrumenter med henblik på at øge både nye og eksisterende byg-ningers energimæssige ydeevne. Foranstaltningerne skal blandt andet støtte gennemførel-sen af anbefalingerne i energimærkningerne og tilskynde til væsentlige energimæssigeforbedringer, hvor forbedringer ellers ikke ville være økonomisk mulige, ligesom de skalunderstøtte husholdninger, der risikerer at blive udsat for energifattigdom. Eksempelvisskal information om tilgængelige beskatningsmæssige og økonomiske incitamenter og fi-nansieringsmuligheder fremgå af energimærkningerne.Kommissionen skal fastsætte retningslinjer for energiattesters indhold, sprog og udform-ning, dette blandt andet med henblik på den frie udveksling af tjenesteydelser. Der udar-bejdes endvidere en ”frivillig EU-attest” for den energimæssige ydeevne i bygninger, derikke anvendes som bolig.Parlamentet begrænser Kommissionens forslag omeftersyn af varmeanlægmed kedlerover 20 kW til alene at omfatte varmeanlæg med kedler, der opvarmes med ikke-vedvarende flydende eller fast brændsel.Tærsklen for eftersyn afklima- og ventilationsanlægsættes ned fra 12 kW til 5 kW.Der indføres krav om eftersyn afreversible varmepumpermed en nominel nytteeffekt på5kW.Endvidere indføres en mulighed for at medlemsstaterne kan undlade at stille krav om ef-tersyn af såvel klima- og ventilationsanlæg som varmeanlæg, hvis der er installeret elek-troniske overvågnings- og kontrolsystemer, der – for klimaanlæggenes vedkommende –gør det muligt at fjernovervåge anlæggenes sikkerhed og effektivitet.Øget fokus på og krav omoplysningtil borgere og andre interessenter.En rækketidsfristerer rykket frem

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforEn stor del af de ændringer, som foreslås, er allerede gennemført i den danske lovgivning påområdet. Forslaget medfører, at der vil skulle ske enkelte justeringer af lov nr. 585 af 24. juni2005 om fremme af energibesparelser i bygninger (opslag af energimærkningen i alle bygnin-ger med et nytteareal på mere end 250 m2, der anvendes af en offentlig myndighed eller hyp-pigt besøges af offentligheden). Der vil derudover skulle ske en ændring af bl.a. lov om om-sætning af fast ejendom (krav om oplysning om energimærkning ved salgs- og udlejeannon-cer). Herudover vil der muligvis skulle ske en justering af varmeforsyningsloven.Omarbejdningen vil ligeledes kræve en ændring af de bekendtgørelser, der er udstedt i medføraf denne lov. Dette vil dels skulle ske for så vidt angår bestemmelserne om eftersyn af varme-anlæg og typer af kedelanlæg. Med hensyn til energimærkning af bygninger, vil der skulleindføjes bestemmelser om en skærpelse af bestemmelserne om opslag. For både energimærk-Side 23/33

nings- og eftersynsordninger vil der skulle tilføjes bestemmelser om sanktioner for overtræ-delse af bestemmelserne herom.Ligeledes vil der skulle ske en skærpelse og justering af bygningsreglementet på visse områ-der med henblik på at opfylde kravene til den energimæssige ydeevne.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet ogbeskyttelsesniveauetStatsfinansielle konsekvenserOmarbejdningen af bygningsdirektivet betyder, at kravene til den energimæssige ydeevne afbygninger, til energimærkninger og til eftersyn af varme- og klimaanlæg udvides. Gennemfø-relsesforanstaltningerne må formodes i et vist omfang at medføre øgede aktiviteter for det of-fentlige ved justeringen af kravene til bygningers energimæssige ydeevne, til energimærknin-gen og til eftersyn og eftersynsrapporter, samt til kontrol og håndhævelse af de fastsatte krav.Desuden vil der være behov for informationskampagner om mærknings- og eftersynsordnin-ger over for ejere af bygninger.Det forventes, at der i vid udstrækning vil blive tale om bestemmelser, der allerede er gen-nemført i dansk lovgivning eller vil blive gennemført som opfølgning på regeringens strategifor reduktion af energiforbruget i bygninger, der er blevet offentliggjort i april 2009, og derforikke har statsfinansielle konsekvenser. En udredning af de samlede statsfinansielle omkost-ninger, som følge af omarbejdningen af dette direktiv, er komplekst og skal analyseres nær-mere. Der må forventes samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser, hvis flere afdet eksisterende direktivs bestemmelser angående nye bygninger som foreslået udvides til og-så at omfatte eksisterende bygninger. Omfanget af disse konsekvenser vil blive genstand fornærmere analyse.Samfundsøkonomiske konsekvenserKommissionen vurderer, at investeringsbehovet og de administrative omkostninger er for-holdsvis små sammenholdt med udbyttet. F.eks. vil det samlet set i EU medføre yderligerekapitalinvesteringer på 8 mia. EUR om året at ophæve tærsklen på 1.000 m2i det nuværendebygningsdirektivs artikel 6. Disse investeringer vil imidlertid udløse besparelser i energiom-kostningerne på 25 mia. EUR på årsbasis i 2020, og det vil igen sige, at CO2-bekæmpelsengiver en stor gevinst. Disse beregninger bygger på forsigtige skøn over olieprisen.Investeringskravene er ikke lige fordelt mellem EU's borgere, dvs. der bliver flere omkostnin-ger for dem, som foretager større renoveringer af deres bygninger eller arbejder med ejen-domshandel. Kommissionen vurderer dog, at de forventede høje energipriser vil give attrakti-ve afkast af disse indledende investeringer og mindske energiregningerne. Det vil både direkteog indirekte få positive virkninger til at brede sig gennem hele økonomien. Der må forventessamfundsøkonomiske konsekvenser, hvis flere af det eksisterende direktivs bestemmelser an-gående nye bygninger som foreslået udvides til også at omfatte eksisterende bygninger. Dogvil der også her være tale om, at en del af omkostningerne vil blive dækket af den opfølgning,der skal til at ske på regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. Omfan-get af de endelige konsekvenser vil blive genstand for nærmere analyse.

Kommissionen vurderer endvidere, at det samlede samfundsmæssige udbytte i form af mindreenergiforbrug og dermed mindre CO2-emissioner og mindre importafhængighed, øget jobska-belse, positive sundhedsvirkninger og positive virkninger for arbejdskraftens produktivitetlangt overgår omkostningerne til de analyserede foranstaltninger. Det er endvidere Kommis-sionens vurdering, at investeringer i energibesparelser, der betaler sig selv tilbage ved at gørebrugen af primærenergi mere effektiv, også øger velfærden.Alligevel kan nogle af kravene tænkes at blive en byrde for visse lavindkomsthusholdninger.Forbedring af bygningernes kvalitet er et vigtigt middel til at opnå langsigtede løsninger påproblemet med høje energiregninger og til at højne livskvaliteten, og derfor mener Kommissi-onen, at medlemsstaterne bør benytte de andre virkemidler, de har rådighed over, til at støttebehov af denne art. Det reviderede direktiv understøtter muligheden for at indføre målrettedefinansieringsværktøjer. F.eks. giver det grundlag for at kæde forbedringer af energieffektivite-ten som anbefalet i energiattesten sammen med økonomiske incitamenter.En endelig vurdering af de forventelige faktiske samfundsøkonomiske konsekvenser som føl-ge af en omarbejdning af direktivet af de samlede statsfinansielle omkostninger må afvente ennærmere analyse.Erhvervsmæssige og administrative konsekvenser for virksomhederneVirksomheder, der opfører og renoverer bygninger, udarbejder energimærkninger og foretagereftersyn af varme- og klimaanlæg vil skulle sikre, at deres produkter overholder forslagets be-stemmelser, samt dokumentere dette. Ligeledes vil de virksomheder, der er involveret i salgog udlejning af bygninger, skulle sørge for, at indikatortallet for energimærkningen kommertil at fremgå af eventuel annoncering. Dette vil i et vist omfang indebære administrative byr-der for disse virksomheder. Det faktiske omfang kræver en mere tilbundsgående analyse.Konsekvenser for miljø og beskyttelsesniveauKommissionens konsekvensanalyse viser, at forslaget, forudsat der efterfølgende vedtagesgennemførelsesforanstaltninger, vil medføre– 60-80 mio. mineralolieekvivalent (toe) energibesparelser i EU om året frem til 2020, sva-rende til en nedskæring på 5-6 % af EU's endelige energiforbrug i 2020– 160-210 mio. tons CO2-besparelser i EU om året frem til 2020, svarende til 4-5 % af EU'ssamlede CO2-emissioner i 2020Konsekvenser for beskæftigelsen, arbejdsmarkedet, ligestilling, sundhed og forbrugerbeskyt-telseKommissionen forventer at forslaget vil være til gavn for beskæftigelsen. Kommissionenskonsekvensanalyse viser, at forslaget, forudsat der efterfølgende vedtages gennemførelsesfor-anstaltninger, vil medføre– 280 000 (til 450 000) potentielle nye arbejdspladser i EU frem til 2020, hovedsagelig ibyggeriet og som eksperter i energiattestering og energisyn og eksperter i eftersyn af var-me- og klimaanlæg. Derudover vil behovet for produkter, komponenter og materialer, derskal bruges eller installeres i bygninger med højere ydeevne, også bidrage med flere ar-bejdspladser (dette er ikke kvantificeret i konsekvensanalysen).Side 25/33

9. HøringA.Forslaget blev sendt i den 4. februar med svarfrist den 18. februar 2009.Følgende fremgår af høringssvarene opdelt efter de emner, som har været nævnt i høringssva-rene.GenereltDansk Energi støtter overordnet forslaget og vurderer, at det indeholder mange, spændendetiltag og initiativer med rammer, der giver mulighed for national tilpasning med respekt forlokale klimaforhold, byggeskik, energiadfærd og -produktion. BAT-Kartellet finder forslagetgodt med mange helt centrale elementer. DI, DI Energibranchen og DI Byggematerialer støt-ter forslaget, som de vurderer, vil tydeliggøre, styrke og udvide anvendelsesområdet for byg-ningsdirektivet med henblik på at maksimere effekten af direktivet og derigennem fremmeenergispareindsatsen i medlemsstaterne. Energi- og Olieforum hilser ligeledes kommissionensforslag til omarbejdning af direktivet for bygningers energimæssige ydeevne velkomment.Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI finder intentionerne bag forslaget fornuftige ogmener, at målet med at tydeliggøre og forenkle visse bestemmelser, udvide direktivets anven-delsesområde samt at styrke direktivet, ser ud til at lykkes. Realkreditforeningen hilser princi-pielt velkommen, at der gennem en opdatering af det gældende direktiv sættes en mere klima-offensiv dagsorden, hvormed der aktivt sigtes mod at gøre den bestående bygningsmasse mereenergieffektiv, samt at give nye bygninger en mere energiøkonomisk udformning. Realkredit-foreningen finder, at det vil være til gavn for husholdningerne, der umiddelbart vil drage nytteaf et lavere forbrug af stadigt dyrere brændsler, og til gavn for klimaet, der spares for unødigeudledninger. En vis effekt på et byggemarked, der lider i den aktuelle finansielle situation, ernaturligvis en velkommen sideeffekt. Tekniq finder i særdeleshed, at forslagene, der drejer sigom bygningsrenovering og eftersynsordningen for varmeanlæg, er særdeles nyttige.Beregningen af bygningers energimæssige ydeevne (foreslået artikel 3, jf. bilag I)FRI anfører, at det i lyset af det stigende elforbrug bør overvejes at fjerne den modifikationfor så vidt angår boligsektoren, der gøres i relation til inddragelse af en bygnings indbyggedebelysningsinstallation i metoden til beregning af bygningers energimæssige ydeevne. Dette viløge fokus på og fremme energieffektivisering af belysningen i boliger og udnyttelsen af dags-lys. Derudover påpeger FRI, at de foreslåede overordnede bestemmelser for opgørelse afenergibehovet i bygninger allerede er kendte fra det gældende, danske bygningsreglement.Udover de forhold, som Kommissionen har foreslået skal indgå i beregningen af bygningersenergimæssige ydeevne, foreslår FRI, at den indbyggede installation til udendørsbelysningindregnes, som del af el-forbrug til bygningsdrift, hvilket vil øge fokus på energieffektivudendørsbelysning. Ligeledes bør elforbrug til elevatorer, rulletrapper og lignende indgå iforbruget til bygningsdrift, idet disse installationer er som ofte naturlige dele af funktion ogdrift af bygningen. FRI anfører, at det elforbrug i bygninger, som ikke indgår i bygningsdrift,er kraftigt voksende, og da det blandt andet påvirker indeklimaet i bygninger, bør det indgå iberegningen af bygningers energimæssige ydeevne. Der kunne eventuelt startes med at ind-drage det faste inventar. Dansk Energi bemærker i øvrigt, at den danske vægtning af el meden faktor 2,5 bør ændres, da el er kvoteomfattet og vægtningen fremmer incitamenter til atspare på en energiart, som allerede er reguleret, samtidig med at det fremmer anvendelse aff.eks. olie og gas, som ikke er kvotereguleret.Side 26/33

Fastlæggelse af en sammenligningsmetode til beregning af omkostningsoptimale mindstekravtil energimæssig ydeevne gældende for bygninger eller dele af bygninger (forslagets artikel5).Dansk Energi støtter forslaget om, at der opstilles mindstekrav til bygningsenergimæssig yde-evne, men er i lyset af de forskelle, der er landene imellem, f.eks. i relation til byggeskik, kli-ma, boliganvendelse og energiadfærd, i tvivl om, hvorvidt det er muligt for Kommissionen atudarbejde en metode, der kan benyttes af alle lande til benchmarking. Herudover anføres, atde administrative konsekvenser, herunder den indberetningspligt, der følger af forslaget, vir-ker administrativt tungt for medlemsstaterne. Tekniq anfører, at man - udover at basere bereg-ningsmodellen på de variabler, der er anført i præamblen - også nødvendigvis må inddrage le-vetidsbetragtninger for større komponenter i energisystemet. Der henvises herved til, at denneparameter allerede er implementeret i reglerne i BR08 omkring større ombygninger, hvorgennemførelsen er af energimæssige besparelser er begrænset til de foranstaltninger der harden fornødne rentabilitet. DI, DI Energibranchen og DI Byggematerialer støtter udarbejdelsenaf et benchmarking værktøj til at sammenligne de nationale og regionalt fastsatte mindstekravtil energimæssig ydeevne, så længe den administrative byrde holdes på et minimum. I det om-fang, europæiske standarder/beregningsmetoder kan benyttes som grundlag for et sådan be-regningsværktøj, opfordrer DI til, at disse anvendes.Udvidelse af kravet om, at alternative energiforsyningssystemer skal overvejes i forbindelsemed nybyggeri, til også at gælde nye bygninger på mindre end 1.000 m2 (foreslået artikel 6)Dansk Fjernvarme støtter forslaget om at fjerne den nedre grænse på 1.000 m2. Varmepumpe-fabrikanterne i Danmark s udtrykker tilfredshed med, at opmærksomheden omkring varme-pumper er skærpet i det foreliggende forslag, da varmepumper efter foreningens opfattelse idag udgør et meget solidt VE-alternativ til de traditionelle opvarmningsformer. Foreningengør i denne forbindelse opmærksom på, at en sådan vurdering af alternative energiforsynings-systemer altid bør ske i områder, som i Danmark pt. er pålagt tilslutningspligt til kollektivvarmeforsyning (fjernvarme og naturgas), idet varmepumper ofte udgør et fordelagtigt alter-nativ i disse områder.Udvidelse af mindstekrav til den energimæssige ydeevne i forbindelse med større renoverin-ger af den eksisterende bygningsmasse til også at gælde bygninger under 1.000 m2 (forsla-gets artikel 7)Dansk Energi støtter forslaget om at fjerne den eksisterende nedre grænse på 1.000 m2 oglægger herved vægt på, at bygninger under 1.000 m2 udgør en stor del af bygningsmassen, ogat omkostningerne ved energieffektiviseringer i forbindelse med renoveringer vil være lavereend ved forceret udskiftning. Dansk Fjernvarme finder det ligeledes positivt at fjerne 1.000m2 grænsen og mener, at det er den rette vej at gå, selvom bestemmelse formentlig kan blivesvær at håndhæve i praksis. Tekniq finder, at forslagene, der drejer sig om bygningsrenove-ring, er særdeles nyttige.Indførelse af mindstekrav til den energimæssige ydeevne for tekniske bygningsinstallationer ibygninger (forslagets artikel 8)Dansk Energi støtter dette forslag om mindstekrav til den energimæssig ydeevne ved installa-tion af såvel nye som udskiftning eller større moderniseringer af eksisterende tekniske byg-ningsinstallationer. Dansk Energi finder herudover, at det ville være væsentligt at tilføje etkrav om eftersyn med henblik på at sikre, at anlægget er korrekt installeret og justeret, da derSide 27/33

er store besparelser at hente ved en korrekt drift af anlæggene. Dansk Energi oplyser endvide-re, at foreningen sammen med producenter i flere år har arbejdet på at udvikle positivlisterover de mest optimale produkter af denne karakter og peger på, at opstilling af mindstekrav tilenergimæssig ydeevne ved installation vil være med til at fremme denne udvikling. DanskFjernvarme foreslår, at der også indføres komponentkrav til fjernvarmeunits. DEBRA og EOFstøtter ligeledes forslaget, som de finder, vil sikre optimal drift af anlæggene uden at brugerensamtidigt pålægges unødige omkostninger. Foreningerne ønsker dog en præcisering af forsla-gets stykke 2, således at det heraf fremgår, at energiprodukter (f.eks. kedler) skal have efter-vist deres energimæssige ydeevne ved installationen i form af en afleveringsforretning (com-missioning), der dokumenterer optimal justering af produktet i forhold til den tekniske byg-ningsinstallations opbygning og anvendelse (f.eks. temperatursæt, flow, automatikindstillin-ger mv.). Dette bør også gælde for små anlæg. Tekniq savner en præcisering af om fjernvarmesystemer er omhandlet af de anførte krav.Fremme af bygninger med lav eller ingen CO2-udledning og lavt eller intet forbrug af pri-mærenergi (foreslået artikel 9)Dansk Energi støtter forslaget om, at landene skal fremme udbredelsen af nul, lav og plus hu-se. DI, DI Energibranchen og DI Byggematerialer finder ligeledes, at det er vigtigt med enstramning på dette område, men anfører, at det i teksten bør tydeliggøres, at individuelle ved-varende energiløsninger ikke skal fremmes i tilfælde, hvor det er mere effektivt med kollekti-ve løsninger. Det understreges ligeledes, at direktivets tekst bør sikre medlemsstaternes flek-sibilitet til at vælge de løsninger, som understøtter opfyldelse af både nationale og europæiskeenergispareforpligtelser på den mest samfundsøkonomiske måde. FRI støtter forslaget, menfinder det ønskeligt, om Kommissionen allerede nu melder ud med de første retningslinjer forog definitioner på, hvad der ligger i "ingen CO2-udledning" og "intet forbrug af primær ener-gi", da dette er af aktuel relevans for byggebranchen. Det bør således allerede nu afklares, omder skal anlægges der alene er tale om den udledning og det forbrug, som kræves til opførel-sen af den pågældende bygning eller om der tillige skal tages højde for bygningens levetid,drift, herunder vedligeholdelse og eventuelle ombygninger, og endelige nedrivning.Energimærkninger / Energiattester (forslagets artikel 10)Dansk Energi er positive over for en øget synliggørelse af energimærket, men anser det fortvivlsomt om de foreslåede ændringer er tilstrækkelige til at sikre energimærkningsordningensomkostningseffektivitet og henviser i denne forbindelse til, at energimærkning ikke i sig selvmedfører energibesparelser, men skal følges op af supplerende virkemidler. Blandt andet påbaggrund af de erfaringer, som Danmark har gjort på området, ser Dansk Energi derfor gerne,at forslaget kommer til at indeholde flere tiltag/initiativer, der sikrer fokus på realiseringsde-len frem for på registreringen af energibesparelserne (attesten). Det anbefales endvidere, atEU iværksætter en undersøgelse af effekten af energimærket i EU's medlemslande. DI, DIEnergibranchen og DI Byggematerialer anser det ligeledes for fornuftigt at udvide energiatte-sternes rolle i direktivet, og herunder at sikre dets håndhævelse, men fremhæver også, ordnin-gens fremtidige udformning skal besluttes i lyset af de danske erfaringer på området. DanskFjernvarme tilslutter sig, at der i energiattesten skal oplyses om bygningens brug af primærenergi.Udvidelse af de regelmæssige eftersyn fra kedelanlæg til hele varmeanlæg (forslagets artikel13)

I relation til kommissionens forslag om udvidelse af de regelmæssige eftersyn til fra som nukun at omfatte kedlen til at omfatte hele varmeanlægget anfører DEBRA og EOF, at dette, foreksempel i parcelhuse og lignende med radiatoranlæg, efter deres opfattelse kun vil påpegemarginale energibesparelser, som ikke står mål med ressourceindsatsen og omkostningerne.Den energimæssige stand af varmeanlæg forandres ikke væsentligt over år og en gentagelse afeftersynet vil derfor heller ikke give megen mening.. Eftersyn på kedlen alene kan såledesidentificere måske 95 % af de mulige, rentable energibesparelser på det samlede varmeanlægfor en indsats på under det halve i forhold til et totalt eftersyn. De sidste 5% mulige energibe-sparelser vil kunne hentes hjem i forbindelse med boligejerens beslutning om at udskifte engammel kedel. Dansk Energi støtter forslaget om, at der skal ske regelmæssige eftersyn afvarme- og klimaanlæg.TEKNIQ anfører, at såfremt der gennemføres regelmæssige eftersyn af varmeanlæg med ennominel nytteeffekt på over 20 kW, bør dette eftersyn omfatte en vurdering af kedlens effek-tivitet og dens dimensionering i forhold til bygningens opvarmningsbehov.For så vidt angår eftersyn af gaskedler på mellem 20 og 100 kW, som ikke for tiden er under-givet denne forpligtelse, anfører DEBRA og EOF, at et regelmæssigt eftersyn af gaskedler ik-ke har den store effekt på kedlens driftsforhold energimæssigt set. Men en energiteknologiskvurdering af gaskedler efter en årrække, hvor mere energieffektiv teknologi kan være et ren-tabelt alternativ, kan have et formål.Med hensyn til den foreslåede udvidelse af eftersynet for så vidt angår varmeanlæg med ked-ler på mere end 100 kW, anfører DEBRA og EOF, at dette eftersyn i praksis allerede er dæk-ket ind via den regelmæssige energimærkning af bygninger over 1000 m2.Både Dansk Fjernvarme, DEBRA og EOF påpeger, at forslagets betragtning om, at regel-mæssige eftersyn, der kan sikre korrekt indstilling og dermed miljømæssig, sikkerhedsmæssigog energimæssig optimal ydelse, efter disse foreningers opfattelse bør operationaliseres i denforeslåede artikel 13, således, at eftersynet specifikt kommer til at omfatte denne service.Dansk Fjernvarme: anfører, at formuleringen “..efterse varme og –klimaanlæg..” efter for-eningens opfattelse i en dansk kontekst næppe vil kunne tolkes som ikke omfattende en fjern-varmeinstallation. Men formuleringen i den engelske udgave: ”..entire heating and air-conditioning system..” kan, ifølge udenlandske fjernvarmeforeninger, tolkes som ikke at om-fatte f.eks. en fjernvarmeunit men kun radiatorsystemer. Danmark bør efter foreningens opfat-telse tilstræbe, at definitionen af varmeanlæg i artikel 2 afgrænses til omfattende alle dele tilbrug for opvarmningen af bygninger, herunder dele til udnyttelse af fjernvarme og fjernkø-ling, og at eftersyn følgelig kommer til at omfatte alle dele af varmeanlæg til udnyttelse affjernvarme og fjernkøling. Tekniq tilslutter sig disse betragtninger.Eftersyn af klimaanlæg (forslagets artikel 14)Dansk Energi støtter forslaget om, at der skal ske eftersyn af klimaanlæg. Tekniq savner enbegrundelse for, hvorfor bygningens varmebehov ikke skal indgår i vurderingen af klimaan-læggets effektivitet og dets dimensionering.Det offentlige skal gå foran (blandt andet forslagets artikel 9 og artikel 12)BAT-Kartellet, FRI og Dansk Energi støtter forslaget om, at det offentlige pålægges en for-pligtelse til at gå foran som et godt eksempel gennem at være underlagt strengere krav og kor-tere tidsfrister. Dansk Energi fremhæver dog, at såfremt det skal lykkes har erfaringerne fraDanmark vist, at der skal afsættes særlige ressourcer til det, for eksempel hvis det offentligeskal realisere alle energibesparelser med en tilbagebetalingstid på op til 5 år.

Incitamenter til at fremme energibesparelserDansk Energi anfører, at der er behov for fokus på alternative motivationsfremmende foran-staltninger, da regler sjældent i sig selv motiverer til energibesparelser; specielt ikke i forholdtil eksisterende bygninger. Derfor finder foreningen Parlamentets forslag om, at medlemslan-dene skal anvende finansielle og økonomiske tiltag for at fremme gennemførelsen af energi-besparelser i bygninger interessant.Oplysning (forslagets artikel 19)Realkreditforeningen anfører, at der samtidigt med omarbejdelsens vedtagelse bør overvejesen informationsmæssig indsats med oplysning om de økonomiske incitamenter til at energiop-timere bygninger - samt hvad der kræves af investeringer, og om der er støttemuligheder.Sanktioner (forslagets artikel 22)Energimesteren ApS opfordrer til, at lovgivningen sikrer, at kravet om energimærkning kanhåndhæves.Administrative byrderDansk Energi advarer mod, at rammerne for tiltagene bliver for administrativt tunge og der-med svære og ugennemskuelige at gennemføre i såvel lovgivning som praksis. Domstolssty-relsen finder det på det foreliggende grundlag vanskeligt at vurdere, hvilke økonomiske kon-sekvenser ændringerne af direktivet vil få for domstolene men forventer, at ændringerne vilkunne medføre merudgifter for domstolene. Realkreditforeningen anbefaler overordnet, atman gennemfører de politiske initiativer på et administrerbart niveau, sådan at initiativerneikke drukner i bureaukrati, der skaber træghed og uvilje mod ordningerne.Notatet har været i skriftlig høring i Klima- og Energipolitisk Specialudvalg med frist den 11.marts. Specialudvalget havde følgende kommentarer:Dansk Energi støtter overordnet forslaget om at tydeliggøre og skærpe bygningsdirektivet, såder sikres klarhed og omkostningseffektivitet i direktivet. Godt med skærpede krav til byg-ningers ydeevne, men væsentligt at sikre omkostningseffektivitet i de anvendte virkemidler.Derfor også nødvendigt med analyser af de foreslåede ændringer. Også væsentligt ift. udvi-delsen af kravet om eftersyn af varmeanlæg, at det bliver dokumenteret, at det giver en positiveffekt ift. at sikre opnåelse af direktivets målsætning om reduktion af CO2-udslippet. Flereadministrative byrder bør undgås. Dansk Energi tvivler meget på, om mærkningsordningenfor bygninger vil være et omkostningseffektivt virkemiddel, selv med de foreslåede ændrin-ger. Behov for fokus på realiseringsdelen frem for registrering af energibesparelserne.Energinet.dk bemærker, at det bør overvejes, hvordan det kan indgå som en del af direktivet,at der i fremtiden vil være overskydende el og varme fra bygninger med vedvarende energian-læg, som vil kunne leveres til det offentlige forsyningsnet. Dette vil skabe en bedre drifts-,samfunds- og energiøkonomi.Energi- og Olieforum støtter regeringen i, at der skal sikres fleksibilitet for supplerende ellerbrug af andre tiltag i den enkelte medlemsstats metoder for at nå målene i direktivet. Derud-over bør kravet om eftersyn af varmeanlæg ikke udvides, før den positive effekt af eftersyne-ne er dokumenteret.

Dansk Fjernvarme mener, at bestemmelserne om eftersyn af kedel/varme- og klimaanlæg og-så bør omfatte fjernvarmeanlæg. Det er Dansk Fjernvarmes erfaring, at det kan svare sig medet regelmæssigt eftersyn af varmeanlægget, og det bør derfor medtages i direktivet.WWF finder, at en ambitiøs fornyelse af bygningsdirektivet rummer store energibesparelses-muligheder. WWF ønsker, at der bliver arbejdet for en opstramning af direktivet, således atnul energibygninger gøres til konstruktionsstandarden fra 2015, samt at gøres obligatorisk foroffentlige instanser at følge anbefalingerne optegnet i energimærkningsordningerne for offent-lige bygninger. Derudover skal håndhævelsen og moniteringen af implementeringen af direk-tivet styrkes.DI, DI Energibranchen og DI Byggematerialer fremhæver, at det er vigtigt at fremme en om-kostningseffektiv og bæredygtig forbedring af bygningernes samlede energimæssige ydeevneinden for opførelse og anvendelse af EU’s bygningsmasse. Derfor støttes revisionen af direk-tivet overordnet. Det er vigtigt med stramningen af direktivet til at omfatte fremme af lav ellernul energibygninger, men det bør tydeliggøres, at individuelle energiløsninger ikke skalfremmes i tilfælde, hvor det er mere effektivt med kollektive løsninger. Fornuftigt at udvideenergiattesternes rolle i direktivet, men stramningen bør tage højde for resultaterne af dendanske evaluering af energispareindsatsen. Benchmarking værktøjer til sammenligning afmindstekrav kan støttes, men bør ikke føre til flere administrative byrder.KL finder, at en ændring af bygningsdirektivet er ét af de væsentligste områder, hvor kom-munerne kan give et værdifuldt bidrag til løsning af klimaudfordringerne pga. det betydeligeenergibesparelsespotentiale, der findes i kommunernes bygningsmasse. Fokus bør dog ogsåbredes ud til at se på spørgsmålet om energiforsyning, når den eksisterende bygningsmasserenoveres og i forbindelse med nybyggeri. Det bemærkes, at det ikke fremgår specifikt aframmenotatet, hvilke forventninger der er til de økonomiske konsekvenser for kommunerne.Endelig er det ifm. gennemførelsen af direktivet afgørende at sikre passende finansiering ogfunktionel og effektiv brug af de menneskelige ressourcer.Organisationen for Vedvarende Energi (OVE), Landsforeningen for Økologisk Byggeri(LØB) og INFORSE-Europe er enig i, at højere krav til energieffektivitet af bygninger er engod og omkostningseffektiv måde at nå energi- og klimamål. Derfor støttes revisionen afbygningsdirektivet. Organisationerne er dog imod forslaget om, at varmepumper ubetingetskal overvejes som forsyning for alle bygninger. Organisationerne kan støtte, at energimærk-ningen suppleres med obligatoriske anbefalinger, angivelse af energiklasse (A-G) ved annon-cering af boliger, regelmæssigt eftersyn af kedel og varme/klimaanlæg, fx hvert 5 år, sam-menligning af nationale mindstekrav til energimæssig ydeevne i bygninger samt ensartederegler for vurdering heraf og udvidelsen af energimærkeomfattede bygninger. Godt med til-skyndelse til fremme af lav eller nul energibygninger med landsdækkende planer, og at denoffentlige sektor bør gå forrest som det gode eksempel. Vedtagelsen bør ske hurtigt og ikkeforsinkes af nærmere analyser af de administrative byrder. Endelig foreslår organisationerne,at der i EU-regi iværksættes et arbejde med at supplere krav til driftsenergi med andre miljø-krav til bygninger, herunder krav til byggematerialer og byggeri. Dette vil evt. kunne indgå ien senere udvidelse af direktivet.Notatet har senest været drøftet i Klima- og energipolitisk Specialudvalg den 14. maj. Føl-gende bemærkninger fremkom.Side 31/33

Landbrugsraadet støttede grundlæggende forslaget, men fandt at der dels var behov for præci-sering af det omkostningseffektive, dels af hvorledes Kommissionen forestiller sig at udarbej-de en fælles metode til sammenligning på tværs af landegrænserne. Forslaget virkede for-holdsvis bureaukratisk.Det Økologiske Råd (DØR) bemærkede; at man støttede en udvidelse af direktivet til at om-fatte alle bygninger. Med hensyn til eftersynsordningen for kedel- og varmeanlæg ønskedeman, at dette skulle inkludere partikelemissioner og emissionskontrol. Dette vil især have be-tydning, hvis biomassefyr bliver omfattet af eftersynene. Herudover ønskede man, at fastudendørs belysning medregnes ved vurderingen af en bygnings energimæssige ydeevne. Manmente, at den danske vægtning af el burde fastholdes med en faktor 2,5.Vindmølleindustrien tilsluttede sig DØR’s synspunkter, var dog ambivalente i forhold tilvægtningen af el med en faktor 2,5.Energi- og olieforum var enig med DØR og ønskede også emissioner inddraget. Undrede sigover, at biomasseanlæg var fritaget for eftersyn.Dansk Fjernvarme mente, at det særligt ift. huse opvarmet med fjernvarme var vigtigt med in-terne kontrolsystemer i bygningerne og at det bør præciseres, at disse er omfattet af kravet omeftersyn.Greenpeace støttede DØR’s synspunkt. Greenpeace var imod, at forslaget ubetinget kræver envurdering af varmepumper som alternativ energikilde ved i alle bygninger, og ikke giver mu-lighed for undtagelse i områder med for eksempel fjernvarme.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen hilser Kommissionens forslag, der indeholder et bredspektret og styrket fokus påenergieffektivitet, velkommen. Regeringen er enig med Kommissionen i, at det er vigtigt atfremme en omkostningseffektiv og bæredygtig forbedring af bygningernes samlede energi-mæssige ydeevne inden for opførelse og anvendelse af EU's bygningsmasse.Regeringen støtter derfor overordnet Kommissionens forslag til omarbejdning af bygningsdi-rektivet, således at dette tydeliggøres og skærpes med henblik på at sikre disse mål. Samtidigtvil regeringen arbejde for, at en omarbejdning ikke modvirker behovet for mulighed for nati-onal differentiering og fleksibilitet ved implementeringen.De fleste af de spørgsmål, som Kommissionen tager op i forslaget til omarbejdningen er rele-vante og afspejler et behov for en afklaring og opstramning af direktivet på flere områder.Forslagene fra Kommissionen ligger i meget vidt omfang på linje med den politik, som for-ligsparterne nåede til enighed om ved aftalen af 10. juni 2005 om den fremtidige energispare-indsats, som sidenhen er udviklet i national lovgivning og i den netop forelagte strategi forenergibesparelser i bygninger, og som regeringen også hidtil har promoveret i EU-regi.Ifølge forslaget skal medlemsstaterne anvende en metode til beregning af bygningers energi-mæssige ydeevne, som skal vedtages på nationalt plan og dermed er en del af den nationaleimplementering. I beregningsgrundlaget for regeringens strategi for reduktion af energifor-bruget i bygninger indgår det at bevare en vægtning af el med en faktor 2,5.Side 32/33

Regeringen støtter generelt de forslag til stramninger og justeringer, som vedrører bygningersenergimæssige ydeevnesom sådan. Regeringen kan støtte fjernelsen af grænsen på 1000 m2for fastsættelse af krav til den energimæssige ydeevne i forbindelse med større renoveringer iog med det fortsat vil være muligt at opfylde på komponentniveau.Regeringens generelle holdning til forslagene til ændring af direktivet bestemmelser vedr.energimærkninger, at omkostningskrævende stramninger af direktivet, der ikke i sig selv bi-drager til at ordningerne får større effektivitet, bør undgås. I stedet for bør medlemslandenesfokus være rettet på at effektivisere de allerede eksisterende ordninger.Tilsvarende har regeringen for indeværende et generelt forbehold over for forslag til stram-ninger af eftersynsordningerne vedrørendekedel- og varmeanlæg,inden effekten af de eksi-sterende ordninger og krav er godtgjort. Det er endelig regeringens holdning af forslaget ikkemå medføre unødige administrative byrder.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerDe øvrige lande er overordnet positive over for forslaget og støtter dets generelle linje. Flerelande peger også på, at de har specifikke problemer med nogle af bestemmelserne og vil ven-de tilbage til disse, når forhandlingerne af teksten går i gang. En del lande har udtrykt bekym-ring for øgede administrative byrder og rejst tvivl om, hvorvidt forslaget lever op til kravetom bedre regulering.12. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Der er oversendt grundno-tat til Folketingets Europaudvalg den 25. februar 2009.