Det Energipolitiske Udvalg 2008-09
EPU Alm.del Bilag 307
Offentligt
687147_0001.png
687147_0002.png
687147_0003.png
TilKlima- og Energiminister Connie Hedegaard ogEnergipolitisk udvalgGlostrup 15-05-09
Vi har brug for flere konkrete og ambitiøseenergispare-initiativerIfølge den energipolitiske redegørelse er vi med de nuværende initiativerhalvvejs i forhold til målet om 4 pct. reduktion af bruttoenergiforbruget i2020.Energiredegørelsens bud på hvordan de sidste 2 pct. skal nås er:den nyligt offentliggjorde strategi for reduktion af energiforbruget ibygninger10-årigt spareprogram, herunder oprettelse af et nytenergisparesekretariatøgede spareforpligtigelser til energiselskaberneDet mener Energiforum Danmark ikke er tilstrækkeligt i sin nuværendeform.Strategien for reduktion af energiforbruget i bygninger manglerambitionerEnergiforum Danmark foreslår generelt at ambitionsniveauet i ”strategienfor reduktion af energiforbruget i bygninger” øges. I den forbindelse vil visærligt nævne to punkter:A) Mange ambitiøse kommuner stiller allerede nu krav udoverbygningsreglementet almindelige energikrav. Disse visioner harbetydet, at meromkostninger ved lavenergi/passivhus er kommetned til 10 pct. Set i lyset af, at bygningerne skal stå i minimum 100år, og dermed i det ”lowcarbon society” vi skal til at omstille os til,mener vi, at dette er en acceptabel merudgift for samfundet.Erfaringer viser også, at de ambitiøse bygherrer sagtens kan opnålavenergiklasse 1 og 2 og passivhusniveau uden tilføjelse af VE-anlæg. På den baggrund mener vi at tempoet for skærpelsen afenergikravene skal øges.B) I strategien foreslås det, at der i forbindelse med renovering ogudskiftninger i det eksisterende byggeri skal stilles skrappekomponentkrav hvis det er rentabelt. Det er et vigtigt tiltageftersom det er i den eksisterende bygningsmasse de flestebesparelser ligger. I den forbindelse er det vigtigt at rentabilitetendefineres ambitiøst. Dvs. at rentabiliteten i forhold til enenergiinvestering ikke opgøres på baggrund af den fulde pris, menopgøres på baggrund af prisforskellen mellem almindeligekomponenter og energieffektive komponenter. Hvis en kedel skalskiftes, skal rentabiliteten f.eks. ikke opgøres på baggrund af denfulde pris (for grundudgiften til den nye kedel ville være deralligevel) men udelukkende på en eventuel merpris/prisforskelmellem en ordinær kedel og en supereffektiv kedel.
10-årigt program og oprettelsen af et EnergisparesekretariatI redegørelsen beskrives et forslag om etablering af et samletenergispareprogram, herunder etableringen af et energisparesekretariat.Beskrivelse af det nye program og sekretariat er endnu ikke særlig konkret.Det er derfor svært at vurdere om det får den ønskede effekt. EnergiforumDanmark har følgende anbefalinger til indsats og sekretariat:Som en vigtig del af energispareprogrammet skal der være en samlet ogmålrettet indsats overfor industrien. En indsats som bl.a. kunne indeholde:Økonomisk støtte til energieffektive løsninger i industrien – enten viatilskud eller afgiftsfritagelsefastholdelse af fokus på energibesparelser i sektoren, f.eks. gennemaftaler i stil med Elsparefondens kurveknækker-aftaler ellerudnævnelser i stil med ”Energibyerne”udpege nye muligheder og potentialerskabe faglige netværk der kan støtte medarbejdere i små ogmellemstore virksomheder, som oftest sidder alene med opgavenintegrering af energibesparelser i LEAN og Facility Management
En ambitiøs indsats overfor industrien er en nødvendighed hvis vi skal nåmålene.I forhold til oprettelsen af et energisparesekretariat er det vigtigt, atsekretariatet bliver en manøvredygtig og fleksibel størrelse, der kansamarbejde på tværs af sektorer og aktører, og som løbende har dialog meddisse. Elsparefondens model med selvstændig bestyrelse, et klart mandat,målstyring og løbende evaluering ville være oplagt.Det er også vigtigt at sekretariatets opgaver er koncentreret ommålsætningerne i det 10-årige program og at sekretariatet ikke tilføres enrække driftsopgaver fra Energistyrelsen. Det sidstnævnte vil fjerne fokus fradet udviklings- og målorienterede.Sidst men ikke mindst er det vigtigt at sekretariatet får et nødvendigtøkonomisk råderum i forhold til reelt at kunne iværksætte de ønskedeaktiviteter.Energiselskabernes spareforpligtigelseLige nu administrerer energiselskaberne en pulje på ca. 300 mio. kr. tilstøtte af energibesparende tiltag. Dette beløb vil sandsynligvis stige i taktmed at selskabernes energispareforpligtigelse stiger. Op mod 600 mio. kr.vil således kanaliseres til energiselskabernes indsats. Det er mange pengeog samtidig stort set de eneste penge, der bruges til at motivere slutbrugeretil at reducere energiforbruget. Og det er ikke uden problemer:For det første fremstår mulighederne for at få tilskud/støtte uigennemsigtigefor slutbrugerne. Det varierer nemlig fra selskab til selskab hvad man kan fåstøtte til og hvor meget. Og på den konto falder mange aktører fra.
For det andet kræver den nuværende indberetningsform for mangemellemregninger/mellemmænd, for at energibesparelsen godskrives. Destørre virksomheder/organisationer, der ikke behøver energirådgivning,ønsker en mere direkte adgang til midlerne.Derudover fraskriver samfundet/politikerne sig muligheden for at prioriteresærligt interessante sektorer eller teknologier, da prioriteringen af midlerneer underlagt energiselskabernes prioriteringer, som, f.eks. af kundemæssigeårsager, kan være helt anderledes end de samfundsmæssige.Endelig får man primært satset på de ”nemme besparelser”, hvoraf mangevar kommet af sig selv, frem for en mere langsigtet satsning på tungereområder, som skal inddrages og skubbes i gang for at nå det langsigtede mål(2050).Disse problemområder til trods, har Energiselskabernes indsats, ifølgeevalueringen af energispareindsatsen, givet mange gode besparelser til enbillig pris (sammenlignet med f.eks. energimærkning). Derfor skal denneindsats heller ikke lukkes ned eller forkastes. På den anden side skal vi hellerikke ukritisk fordoble midlerne. I stedet bør det vurderes om og hvordan flereaktører og midler kan inddrages, samt om dele af de 600 mio. kr. skalprioriteres til særlige områder.Den energipolitiske redegørelse indeholder mange gode takter, men der erogså et behov for flere konkrete og ambitiøse tiltag. Energiforum Danmarkbidrager gerne til debatten.Sidst men ikke mindst vil Energiforum Danmark gerne rose udgivelsen af denklimapolitiske redegørelse, som giver et godt overblik over klimaindsatsen.Med venlig hilsen
Dorte Nørregaard LarsenSekretariatslederEnergiforum Danmark

Energiforum Danmark er det nye navn for Foreningen For Energi &

Miljø – læs mere om navneskiftet på www.energiforumdanmark.dk