EPU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 300: Henvendelse af 12/5-09 fra Vattenfall A/S om "indsigelser mod forundersøgelse til eventuel CO2-lagring i Jammerbugt kommune"

Vedr. indsigelser mod forundersøgelse til eventuel CO2-lagring iJammerbugt kommuneI anledning af at en gruppe lodsejere i brev af 30. april 2009 (EPU, Alm. del, bilag 294) harrettet henvendelse til Det Energipolitiske Udvalg om Vattenfalls projekt om mulig CO2-lagring i Vedstedstrukturen, vil Vattenfall gerne informere udvalget om status på projektetsamt kort kommentere den rejste kritik af projektet.

Status: udskydelse af geologisk kortlægning på trods af positive tilsagn fra stort fler-tal af lodsejereEfter aftale med Energistyrelsen og i forståelse med alle lodsejere gennemførte Vattenfall i2008 seismiske målinger, der indikerer, at Vedsted-strukturen geologisk set kan være veleg-net til CO2-lagring.Efter planen skulle næste fase af de omfattende forundersøgelser (en 3D-kortlægning) værepåbegyndt i forsommeren 2009. 306 lodsejere i området har indgået aftale herom med Vat-tenfall, og vi var parate til at gå i gang med arbejdet. Men da en mindre gruppe på 27 lods-ejere ikke har ønsket at indgå i en aftale om de fortsatte forundersøgelser, har Vattenfallvalgt at udskyde undersøgelsen midlertidigt.Det gør vi med beklagelse. Vattenfall arbejder særdeles aktivt for at være med til at realisereDanmarks CO2-reduktionsforpligtelse. CO2-lagring ved Nordjyllandsværket vil være et vig-tigt element i overgangsperioden, indtil fossile brændsler helt kan udfases.CO2-lagring som klimavenlig teknologi anbefales i dag således af bl.a. EU, IEA, OECD ogFNs Klimapanel.Der er tale om meget omkostningskrævende investeringer, der dog også rummer et stortpotentiale: CO2-lagring, kombineret med CO2-neutral biomassefyring, vil føre til, at Nordjyl-landsværket om få år samlet set kan fjerne mere CO2 fra atmosfæren, end der udledes.Da der tale om et betydeligt, komplekst projekt, har vi lagt vægt på at få de omfattende fora-nalyser iværksat hurtigst muligt.

At vi nu har valgt at udskyde næste fase af de geologiske undersøgelser, sker ud fra et øn-ske om at vinde gehør hos de protesterende lodsejere, hvad angår det nødvendige, tekniskeforarbejde. Desuden ønsker vi at udbrede kendskabet til den efterfølgende myndighedsbe-handling (med offentlig høring), der går forud for en beslutning om CO2-lagring eller ej.Gruppens henvendelse af 30. april 2009 udtrykker en forståelig bekymring for sikkerheds-aspekterne ved CO2-lagring, men også misforståelser, som vi meget gerne ser korrigeret forat sikre en god, faktabaseret debat om emnet.

Sikkerhed har højeste prioritetSikkerhed er et nøgleord, også for Vattenfall. Det er derfor, vi ønsker at undersøge de geo-logiske forhold så grundigt, som det er tilfældet.Vattenfall har ansøgt og fået myndighedernes godkendelse til at undersøge de geologiskeforhold. Først når undergrunden er endelig undersøgt med seismik og testboringer, vil Vat-tenfall kunne vurdere, om strukturen sikkerhedsmæssigt er egnet til at lagre CO2. Faldervurderingen positivt ud, vil Vattenfall indsende ansøgning til myndighederne, der efterfølgen-de vil foretage egne grundige vurderinger af analysematerialet. Myndighedsbehandlingen vilomfatte alle elementer – inkl. VVM-redegørelse med offentlig høringsrunde – som gælderalle større anlægsarbejder.Udgifterne til forundersøgelserne er ganske betydelige, uden at der for Vattenfall er garantifor et positivt resultat. Det er selskabets vurdering, at der er tale om en nødvendig investe-ring i en teknologi, der tegner lovende i forhold til at bremse de globale klimaændringer.

Erfaringer med CO2-lagringI Norge har man siden 1996 lagret 1 million tons CO2 om året i et saltvandsholdigt sandlagnær Sleipner gasfeltet. Dette er sket uden problemer og viser, at lagring kan udføres i storskala. I Ketzin nær Berlin påbegyndtes lagring for et par år siden og også her uden tekniskeproblemer eller gener for lokalbefolkningen. I Canada og USA bruges CO2 til at øge olieind-vindingen. I Norge og Storbritannien har der i de seneste år være planer om flere CO2-projekter for at lagre CO2 eller øge olieindvindingen, og indtil videre har de fleste af projek-terne vist sig ikke at være økonomisk attraktive på grund af de store afstande til felterne iNordsøen. Vi har ikke kendskab til projekter, som af tekniske eller sikkerhedsmæssige årsa-ger er blevet standset.Gruppen henviser i sin afvisning af det nordjyske CCS-projekt til dr. Ulf Bossel, der formidletaf professor Hvelplund, AAU, argumenterer mod CCS som teknologivalg. Bossels bidrag,som på væsentlige områder ikke er retvisende, skaber desværre en unødig utryghed, som vigerne vil bidrage til at reducere. I bilag 1 er Bossels udsagn gennemgået punkt for punkt.

Erfaringer med CCS – danske parallellerSikkerhedsaspektet er helt fundamentalt for vurderingen af CO2-lagringsmuligheden. I dansksammenhæng er det relevant at pege på de meget positive erfaringer fra gaslagrene i Sten-lille og Lille Thorup. I Europa findes i dag mere end 100 velfungerende underjordiske natur-gaslagre.Ender myndighedsbehandlingen med, at Vattenfall kan gennemføre CO2-lagringsprojektet,vil det indebære krav om meget omhyggelig overvågning af lageret nede i undergrunden.Denne overvågning er et krav i EU-direktivet om lagring af CO2, men er naturligvis også iVattenfalls egen interesse.Til orientering eftersendes (større end 4 Mb) en ny brochure om "CO2-lagring”, udarbejdet afCO2GeoNet – et netværk bestående af mere end 150 forskere ved 13 offentlige forsknings-institutioner i Europa. Netværket sponseres af EU-Kommissionen under EU’s 6. rammepro-gram.

EjendomsværdiI den fremsendte henvendelse udtrykkes bekymring for ’hensynet til værdien af ejendomme-ne’. Vattenfall deler ikke denne bekymring og kan henvise til følgende udtalelse af tidligereborgmester John A. Jensen, Stenlille:”Det er et faktum, at naturgaslageret ikke har påvirket huspriserne, og hos lo-kalbefolkningen er der ingen skepsis over for lageret mere. Det var der i plan-lægningsfasen.” (I mail af 2. december 2008 til Vattenfall)

Inddragelse af borgere og lodsejereVattenfall har siden februar 2008 gennemført en lang række informationsaktiviteter vedrø-rende CCS-projektet i lokalområdet i Jammerbugt Kommune. Det sket i dialog med en lokalfølgegruppe samt en lodsejergruppe, der blev nedsat med det formål at forhandle erstat-ningsvilkår for gener i forbindelse med seismiske undersøgelser. Lodsejergruppen blevsammensat med sigte på, at alle landbrugsmæssige varianter skulle repræsenteres. Vi togkontakt til en række lodsejere og bad dem indtræde i gruppen. Gruppen blev præsenteret pået lodsejermøde og efter forsamlingens ønske suppleret med yderligere tre lodsejere. Desu-den deltog to landbrugskonsulenter som sagkyndige i udvalget. Der blev i samarbejde udar-bejdet en aftale om erstatningsvilkår, der blev tiltrådt af alle i udvalget.

Forstærket informationsindsatsVi er fuldt bevidste om, at der knytter sig usikkerhed til en ny og i Danmark uprøvet teknolo-gi. Det er baggrunden for det meget omfattende forundersøgelsesarbejde, der vil gå forudfor en egentlig ansøgning om CO2-lagring. Parallelt vil vi i den kommende tid udvide infor-mationsarbejdet og fortsætte dialogen om de undersøgelser, der er nødvendige som grund-

lag for, at vi – og senere myndighederne – kan vurdere, om CO2-lagring er en farbar vej atgå for Danmark.Vi står naturligvis gerne til rådighed for Det Energipolitiske Udvalg med yderligere informati-on om CCS-projektet i Nordjylland. Såfremt det ønskes, deltager vi gerne i et møde medudvalget.