Det Energipolitiske Udvalg 2008-09
EPU Alm.del Bilag 293
Offentligt
DI Byggematerialers kommentarer til Strategi for reduktion af energiforbruget i bygningerOverordnede kommentarer.DI Byggematerialer mener, det er vigtigt, at der overordnet foreligger en strategi med det formål at reducere energiforbruget i bygninger.Det er nødvendigt, at der hurtigt iværksættes initiativer med udgangspunkt i bygninger, og DI Byggematerialer ser frem til en hurtigimplementering af de forskellige tiltag, således at de overordnede mål, som fremgår af den energipolitiske aftale af 21. februar 2009, nås.
DI Byggematerialers holdning til de 22 initiativerNr. Initiativ
1Energikrav til nye bygninger i 2010, 2015
og 2020
Energiforbruget reduceres i 2010 med 25 pct. I2015 reduceres energiforbrugetmed 50 pct. samlet under et. Det sker ved, atenergirammen strammes, så den bliver 57 pct.lavere end i dag, og der indføres enenergifaktor for fjernvarme på 0,8. I forbindelsemed indførelsen af 2015-standardengennemføres en evaluering, der skal vurderehvilke initiativer, der er nødvendige, for atenergiforbruget i nye bygninger reduceres medmindst 75 pct. i 2020. Evalueringen skalendvidere udstikke en køreplan frem modrealiseringen af plusenergibygninger.DI Byggematerialers kommentar
Kravene til nybyggeri skal strammes. da det er enomkostningseffektiv måde at fremtidssikre boligmassen Teknologientil at opføre lavenergiklasse 1 huse er allerede til stede, ogstramningerne til nybyggeriet kan derfor indføres hurtigere endallerede planlagt. Vi foreslår, at kravene til lavenergiklasse 1fremrykkes til 2010 med en overgangsperiode på 2 år med henblikpå at sikre den nødvendige udvikling og omstilling. Tilsvarende skalde krav, der skal gælde i 2020, fremrykkes til 2015.Som udgangspunkt bør bygningsreglementet ikke være det styrendeinstrument for den danske fjernvarmeudbygning. Det heltvæsentlige indhold i kommende fornyelser af bygningsreglementetbør være, at der sker en markant og stadig opstramning af kravenetil bygninger. Fjernvarme kan sagtens kombineres med modernebyggeteknologi og omvendt.Det er fornuftigt, at der igangsættes evaluering med henblik på atfastsætte, hvilke tiltag der skal iværksættes for at energiforbrugetreduceres med 75%. DI Byggematerialer undrer sig over, at denneevaluering først igangsættes i 2015, da der allerede i dag byggeslavenergiklasse 1 huse. Såfremt evalueringen sættes i gang hurtigeremuliggør det en fremrykning af kravene således at de kaniværksættes før 2020.DI Byggematerialer havde gerne set, at det offentlige med staten somden største bygningsejer herhjemme går foran, og at den offentligeKarakter
DI Byggematerialers kommentar
sektor fremover ville stille krav om lavenergi ved nybyggeri ogrenovering af offentlige bygninger.DI Byggematerialer stiller sig til rådighed i forbindelse medforberedelse og udarbejdning af evalueringen.2
Energikrav til klimaskærm og vinduer i
nye bygninger.
Der fastsættes stramme krav til klimaskærmensog vinduernes energimæssige egenskaber.Kravene skal sikre, at alle nye bygninger uansetforsyningsform altid har en høj energimæssigydeevne.Yderligere komponentkrav skal indføres i forbindelse medrenoveringer. Men det skal ske med et passende varsel, såproducenter og leverandører har mulighed for at udvikle og tilpassederes produktion. Absolutte komponentkrav kan gøre det mereenkelt for arkitekter, ingeniører og ikke mindst håndværkere atvælge de rette renoveringsløsninger og dermed medvirke til, at flereenergirigtige renoveringer udføres.Princippet om at bygge efter en energirammebetragtning medsupplerende komponentkrav skal fastholdes. Energiramme-betragtningen giver fleksibilitet og ansporer til innovation, ligesomdet giver bygningsejere, bygherrer og arkitekter valgfrihed til atbestemme. Supplerende komponentkrav til nybyggeriet skal primærtsikre, at der ikke kan anvendes deciderede dårlige komponenter ogløsninger i nybyggeriet.Stramningerne må ikke gøre byggeriet for dyrt. Der skal desudenvære en vis metodefrihed, som ansporer innovation og giverbygningsejerne valgfrihed til selv at bestemme.Krav til boligejere om gennemførelse af energieffektiviserings-projekter kan medføre et likviditetsproblem for en række ejere. Herkan finansierings- eller lempelige kreditinstrumenter være et middeltil at fremme energirenovering af boliger. Det vil kunne ydes tilboligejere, der står over for at skulle gennemføre etenergispareprojekt som følge af krav i forbindelse medenergimærkningen.DI Byggematerialer støtter de valgte tiltag og indgår gerne i enkonstruktiv dialog, når tiltagene skal udformes.
Nr. Initiativ
3Integration af fælles VE-anlæg i
energirammen
Bygningsreglementet ændres, så det blivermuligt uden for fjernvarmeområderne atmedregne fælles vedvarende energianlæg, fxsolfangere, i bygningers energiramme.DI Byggematerialers kommentar
Med de gældende regler kan det betyde, at individuelle vedvarendeenergiløsninger fremmes selv i tilfælde, hvor det er mere effektivtmed kollektive løsninger. Det er derfor et fornuftigt tiltag atintegrere fælles VE-anlæg i energirammen.Det understreges dog, at bygningsreglementet som udgangspunktikke bør være det styrende instrument for den danskefjernvarmeudbygning.DI Byggematerialer indgår gerne i en konstruktiv dialog, nårtiltagene skal udformes.DI Byggematerialer støtter ændringerne men havde gerne set atstrategien i endnu højere grad opfordrede til at alt nybyggetalmennyttigt byggeri blev bygget i henhold til den bedstelavenergiklasse. Tiltagene vil gøre det muligt at opføre almennyttigtbyggeri i henhold til lavenergiklasse 1, men der er ingen ”belønning”for bygherre ved at bygge mere energirigtigt.
4
5
6
Fremme af energieffektivt alment
nybyggeri
De skærpede energikrav i bygningsreglementetindebærer en række nødvendigemerinvesteringer i det almene byggeri, ligesomnettoboligarealet for en bolig af en vis størrelsereduceres. Der foretages derfor en ændring afmaksimumsbestemmelserne vedr. byggerietspris og areal. Endvidere gives der adgang tiltotaløkonomiske merinvesteringer, som kanoverskride de gældende maksimumsbeløb.Investeringen vil som minimum blive opvejet afsparede forsyningsudgifter for beboerne ogfinansieres fuldt ud over huslejen.Indsats for at sikre indeklima og komfort
For at fremtidens energirigtige bygninger kanvære behagelige og sunde at opholde sig i,skærpes kravene til indeklima, sundhed ogkomfort. Der etableres en fællesindeklimastandard, forbedredeventilationsnormer og krav ibygningsreglementet.Synliggørelse af energiforbruget i
bygninger
Energiforbruget i bygninger bliver gjort meresynligt ved at samle oplysninger om
DI Byggematerialer er enige i, at fremtidens bygninger skal værebehagelige og sunde at opholde sig i og støtter overordnet deinitiativer der iværksættes. I forbindelse med etableringen af enfælles indeklimastandard opfordres det til, at denne baseres på detmateriale. som allerede er udformet på europæisk plan, ligesom atstandarden udformes så den er praktisk anvendelig for byggerietsparter.DI Byggematerialer støtter tiltaget. Det er helt centralt, at detfaktiske energiforbrug for bygninger offentliggøres såbyggeerhvervets virksomheder kan orientere sig ommarkedsmulighederne og derved aktivere de allerede vurderede
Nr. Initiativ
energiforbrug og energibehov i Bygnings- ogBoligregistret (BBR). BBR-loven ændres, så dengiver hjemmel til at indsamle de oplysninger omenergiforbruget, der ligger hos fjernvarme- gas-og elselskaberne.7Krav om separat måling af
energiforbruget
Der indføres et krav om, at nye størreetageejendomme, offentlige institutioner samtbygninger til privat handel og service skal haveinstalleret separate energimålere for væsentligedele af energiforbruget. Samme krav indføresfor væsentlige ombygninger og renoveringer afstørre bygninger, hvis det er privatøkonomiskrentabelt.8Reglernes overholdelse
Bygherrens entydige ansvar for byggerietslovlighed præciseres i byggeloven.9Komponentkrav ved mindre
renoveringer
Byggeloven ændres, så der fremover er hjemmeltil at stille krav til rentable udskiftninger afbygningskomponenter som led i den løbendevedligeholdelse eller ved mindre ombygninger.10Komponentkrav for installationer og
klimaskærm
Bygningsreglementets energikrav tilklimaskærm og tekniske installationer som fxkedler, pumper og ventilationsanlæg skærpes ogsuppleres af nye krav på en række områder.11Bestemmelser om tilbygninger
Bygningsreglementets energikrav tiltilbygninger strammes, så de svarer til deskærpede energirammer for nye bygninger.12Solvarme på bygninger med stort
varmtvandsforbrug
Der indføres krav om installation afDI Byggematerialers kommentar
besparelsespotentialer.DI Byggematerialer støtter tiltaget.
DI Byggematerialer støtter tiltaget.Se kommentarer under initiativ 2
Se kommentarer under initiativ 2
DI Byggematerialer støtter initiativet
DI Byggematerialer støtter initiativet
Nr. Initiativ
solvarmeanlæg til opvarmning af varmt vand iforbindelse med tagrenoveringer af størrebygninger. Kravet vil gælde, hvis forbrugetoverstiger 2000 l pr. døgn, såfremt det errentabelt, og omfatter ikke bygninger tilsluttetfjernvarme.13Energimærkning af vinduer
Den gældende mærkningsordning for ruderskærpes, og der indføres en frivilligmærkningsordning for vinduer, der er bedreend bygningsreglementetskrav.DI Byggematerialers kommentar
DI Byggematerialer støtter en ny mærkningsordning for vinduer,som tager hensyn både til varmeindstråling gennem vinduet ogvinduets varmetab, så vinduers totale energibidrag til bygningenover hele året tages i betragtning og derved bliver et bedre alternativend U-værdikrav i byggereglementet. Ordningen bør indeholdedifferentierede beregningsmetoder - men samme klassificering - tilhenholdsvis facade- og tagvinduer, som afspejler konstruktions- ogindbygningsmæssige forskelle.Mærkningsordningen skal benytte europæisk anerkendteberegningsmetoder, således at ordningen på sigt kan indgå i arbejdetmed at færdiggøre en EU mærkningsordning.Evalueringen af energimærkningen viser med al tydelighed, atordningen skal revideres, så de mange omkostninger står mål medeffekten.Energimærkningsordningen skal udvides til at gælde alle boliger ogikke kun ved nybyggeri og salg af boliger. Det kan rette fokus på debygninger, der har det største energiforbrug og CO2 udledning.De sparepotentialer, som fremgår af energimærkerne for bygninger,skal offentliggøres, så byggeerhvervets virksomheder kan orienteresig om markedsmulighederne og derved aktivere de alleredevurderede besparelsespotentialer.Energiforbrug skal fremgå af salgsannoncerne, så et lavtenergiforbrug bliver et salgsparameter for sælger.Energimærkningen skal indbygges i tilstandsrapporten, da mærketherved synliggøres over for potentielle købere og medvirker til, atder fra starten indtænkes de energirigtige løsninger i forbindelse
14
Energimærkning af bygninger
Energimærkningsordningen gennemgås medhenblik på at forbedre den.
DI Byggematerialers kommentar
med renoveringer af boligen.Ejendomsmægleren bør bruge energimærket aktivt, gerne ikombination med særlige gunstige lånemuligheder ved udbedring afnogle af de anførte forhold i energimærketKrav til boligejere om gennemførelse af energieffektiviserings-projekter kan medføre et likviditetsproblem for en række ejere. Herkan finansierings- eller lempelige kreditinstrumenter være et middeltil at fremme energirenovering af boliger. Det vil kunne ydes tilboligejere, der står over for at skulle gennemføre etenergispareprojekt som følge af krav i forbindelse medenergimærkningen.DI Byggematerialer indgår gerne i en konstruktiv dialog nårtiltagene skal udformes.Evalueringen af den danske energispareindsats viser at devæsentligste barrierer for energispareprojekter i det offentlige ermanglende midler og at man i kommunerne afventer en størrerenovering, som rækker ud over energibesparelsesperspektivet.DI Byggematerialer støtter de valgte tiltag.15
16
Styrket indsats for at fremme brugen af
ESCOs
Der iværksættes en række initiativer for atfremme brugen af energitjenesteselskaber(ESCOs) i kommuner, regioner, staten og denprivate sektor med henblik på at nedbringeenergiforbruget i eksisterende bygninger.ESCOs er selskaber, der bistår en bygningsejermed finansiering og gennemførelse afenergibesparelser i bygninger til gengæld for endel af besparelsesgevinsten.Energiselskabernes besparelsesindsats
Energiselskaberne skal gøre det nemmere ogbilligere for forbrugerne at gennemføreenergiforbedringer, herunder bl.a. ieksisterende bygninger.
Det er nødvendigt, at der skabes transparens om energiselskabernesaktiviteter ved at omkostningerne, dvs. både selskabernes ogkundernes omkostninger opgøres og offentliggøres. Dette kankombineres med krav om mere åbenhed om energispareindsatsen ogen mere markedsbaseret indsats.De udstukne rammer for energiselskaberne garanterer ikkeadditionalitet, dvs. at besparelser ikke nødvendigvis ville have fundetsted uden denne indsats.
DI Byggematerialers kommentar
Selskaberne kan opfylde deres forpligtelser uden at skulle beviseegentlig additionalitet. Der er derfor behov for at se nærmere på,hvordan dette kan sikres. Problemstillingen med at relativt få afenergiselskabernes aktiviteter rettes mod forbedringer i deneksisterende boligmasse er et problem, da der er et betydeligtsparepotentiale i boligmassen, og fordi så stor en del af den samlededanske energispareaktivitet er ”udliciteret” til energiselskaberne.Den manglende levetidsbetragtning af besparelserne er en del afårsagen. Tilbagebetalingstiden for boligejerne er relativt lang ogenergiselskaberne får kun godskrevet det første års besparelser, oghar dermed et begrænset incitament til at skubbe på en realisering afbesparelsespotentialet på dette område. Denne problemstilling skalløses, og det kan være nødvendigt at ændre på, at det kun erførsteårsbesparelserne af konkrete aktiviteter, der tæller med.17
18
19
Fremme af energibesparelser i almene
lejeboliger
Gennem forskellige initiativer (tilpasning afESCO-løsning til alment byggeri, styrketbeslutningskompetence til øverste myndighed iboligorganisationen samt indførelse afgenhusningspligt) understøttes gennemførelsenaf energibesparelser i den almene boligsektor.Fremme af energibesparelser i private
lejeboliger
Gennemførelse af energibesparelser som tagerhensyn til indeklimaet, søges fremmet gennempræcisering og smidiggørelse af reglernevedrørende bl.a. forhåndsgodkendelse afforbedringsforhøjelser og totaløkonomiskrentable energiforbedringer.Fremme af lavenergi- og
plusenergibyggeri
Regeringen vil i forbindelse med efteråretsglobaliseringsforhandlinger drøftemulighederne for at etablere etDI Byggematerialer støtter forslaget
DI Byggematerialer støtter tiltaget, men forslaget bør gå en taklængere således, at udlejer kan høste gevinsten af sin investering –der skal være en decideret gevinst for udlejer, da den manglendeforrentning af udlejers egen tid ellers kan risikere at flytte udlejersfokus over imod mindre energirige løsninger.
DI Byggematerialer støtter de valgte tiltag og indgår gerne i enkonstruktiv dialog, når tiltagene skal udformes.
Nr. Initiativ
innovationsprogram, som har til formål atfremme udvikling og demonstration afhelhedsløsninger til plusenergibyggeri gennemkonkrete byggerier.20Forsøgsbyggeri i den almene
lejeboligsektor
Der etableres en forsøgsbevilling rettet modudviklingen af det almene nybyggeri og deeksisterende almene boliger bl.a. med fokus påreduktion af bygningernes energiforbrug.21Styrket uddannelse og efteruddannelse
I samarbejde med de relevanteerhvervsorganisationer,uddannelsesinstitutioner og myndighederigangsættes et arbejde med henblik på attilrettelægge uddannelses- ogefteruddannelsesforløb for rådgivere ogudførende i byggeriet.DI Byggematerialers kommentar
DI Byggematerialer støtter de valgte tiltag, og indgår gerne i enkonstruktiv dialog når tiltagene skal udformes.
For at undgå byggefejl bør arkitekter, ingeniører og specielthåndværkere have mere viden om energieffektivtog CO2-neutralt byggeri.For at hjælpe forbrugerne med at identificere, hvem der kan udføreenergirigtige renoveringer, foreslår DI Byggematerialer, at derindføres en frivillig certificeringsordning for håndværkere.Certificeringen skal gives til virksomheden, når denne kandokumentere, at en eller flere ansatte har gennemgået relevantefteruddannelsesforløb inden for energirenovering. En sådanløsning giver også virksomhederne en tilskyndelse til atefteruddanne sine håndværkere, da en certificering kan bruges imarkedsføringsøjemed og dermed skabe enkonkurrencemæssigfordel for virksomheden.DI Byggematerialer støtter de valgte tiltag og indgår gerne i enkonstruktiv dialog når tiltagene skal udformes.
22
Videnformidling og kampagner
Gennem kampagner og Videncentret forenergibesparelser i bygninger formidleserfaringer og viden til byggeriets parter ogbygningsejere. Statslige bygherrer forpligtes tilat levere viden, og der etableres en særlig portal,som kan være en samlet indgang til viden omenergireduktion i bygninger. Portalen forankresinden for rammerne af videncentret ogkampagnemidlerne.
