Det Energipolitiske Udvalg 2008-09
EPU Alm.del Bilag 289
Offentligt
678952_0001.png
678952_0002.png
678952_0003.png
678952_0004.png
678952_0005.png
G R U N D N O T AT T I L F O L K E T I N G E T SE U R O P AU D V AL G
30. april 2009J.nr. 2206/1196-0003Ref. ahk/ncl
Grønbog ”Et europæisk energinet, der sikrer forsyningerne, bæredygtigheden ogkonkurrenceevnen”KOM(2008) 782 af 13. november 2008.Revideret notatNotatet er også oversendt til Energipolitisk udvalg1. ResuméFor at nå EU’s klima- og energipolitiske målsætninger inden for bl.a. vedvarende energi ogreduktion af drivhusgasser er det nødvendigt, at de europæiske energinetværk tilpasses.Kommissionen har på den baggrund fremlagt en grønbog om et europæisk energinet.Grønbogen lægger op til en debat om, hvordan EU bedst kan fremme de nye energinet, dermed et passende finansieringsgrundlag kan bidrage til målsætningerne, der er fastsat i EU’s2. strategiske redegørelse.
2. BaggrundEU’s klima- og energipakke som der blev opnået politisk enighed om på Det Europæiske Rådi december 2008 forpligter medlemslandene til at fastsætte ambitiøse mål for udbygning medVE og reduktion af drivhusgasser, men disse mål kan kun opnås, hvis el- oggastransmissionsnettet udbygges tilstrækkeligt. EU’s politik vedrørende energinettet skalderfor bringes på linje med EU’s klima- og energipolitik i øvrigt.Udgangspunktet har hidtil været, at energinettene skal være selvfinansierende. Men ibetragtning af de udfordringer Europa står over for, når det gælder forsyningssikkerhed, og deomfattende investeringer Europas energinet har brug for, finder Kommissionen detnødvendigt, at EU styrker sin politik for udviklingen af energinettet. Som indsatsområdernævner Kommissionen fx mægling i tilfælde, hvor det ikke lykkes offentlige og private parterat gøre fremskridt i centrale projekter af europæisk betydning samt en revision affinansieringsgrundlaget, navnlig programmet for de transeuropæiske energinet (TEN-E), sådet bedre opfylder de politiske mål. Programmet TEN-E har siden starten i 1996 ydet støtte tilundersøgelser af energiinfrastruktur af europæisk interesse, men der er kun begrænsedemidler til rådighed, og der ydes sjældent direkte investeringsstøtte.3. Hjemmelsgrundlag
Hovedparten af initiativerne vedrører forbedret international koordinering, som ikkenødvendigvis kræver særskilt hjemmel. TEN-E programmet er hjemlet i EF-Traktatens artikel155. Med baggrund heri er der opstillet særlige retningslinjer, jf. Europa-Parlamentets ogRådets beslutning nr. 1364/2006/EF samt 680/2007/EF fsva. den finansielle støtte tilprogrammet.4. NærhedsprincippetGrønbogen rejser ikke i sig selv spørgsmål om forholdet til nærhedsprincippet, idet der ikkeer tale om et konkret forslag til lovgivning.Grønbogen beskæftiger sig med muligheden for på længere sigt at realisere et fuldt integreretog fleksibelt europæisk energinet, hvilket ikke i tilstrækkelig grad kan efterleves vedudelukkende nationale tiltag, idet nettene i de nye medlemsstater ikke er fuldt ud forbundetmed hinanden og med de gamle medlemsstaters. Derfor vurderes det i givet faldhensigtsmæssigt med tiltag på EU-niveau med henblik på at sikre, at alle EU's medlemsstaterkan høste det fulde udbytte af det indre marked for energi.5. Formål og indholdFormålet med grønbogen er at indhente synspunkter om, hvordan EU bedst kan fremme denye energinet, som Europa behøver ved hjælp af alle de midler, der er til rådighed. Grønbogenpeger på en række større strategiske projekter, som EU kunne fremme for at styrke solidaritet,bæredygtighed og forsyningssikkerhed. De væsentligste elementer i grønbogen er følgende:Støtte til udvikling af energinet, herunder revision af TEN-E retningslinjerne elleregentlig erstatning med et nyt stærkere instrument.TEN-E målene bør baseres på EU’s energipolitik (20-20-20-målene)Formålet bør udvides til LNG og gaslagring og evt. olierørledningerDer skal fokuseres på et mindre antal strategiske projekter af særlig europæiskinteresseDer skal koordineres med finansieringsinstitutterne EIB og EBRDTEN-programmets budget er fortsat en begrænsende faktor, og EU bør overvejehvilke muligheder der er for at forøge budgettet.Smidiggørelse af administrative og reguleringsmæssige procedurer, herunderudpegning af koordinatorer for 4 særligt prioriterede projekter:Sammenkobling af Litauens og Polens elnetSammenkobling af Frankrigs og Spaniens elnetUdvikling af et havmøllenet i Nord- og ØstersøenGasforsyningssikkerhed, Nabucco gasrørledningenDen tredje liberaliseringspakke styrker samarbejdet mellem el- oggassystemoperatorerne i europæisk samarbejde (ENTSO). Grønbogen nævner øgetintegration med etableringen af en fælles europæisk TSO som en mulighed
Kommissionen har udpeget et antal konkrete projekter i den anden strategiskeenergiredegørelse (KOM(2008)781 med henblik på at kunne nå sine klima- og energipolitiskemål:Side 2/5
Sammenkoblingsplan for Østersølandene – er efterfølgende udmøntet i detigangværende arbejde med en Baltic Interconnector PlanEn ny sydlig gaskorridor, herunder etablering af NabuccogasledningenMiddelhavs-energi-ringEtablering af nord-syd-forbindelser mellem el- og af gasnettene i Sydøsteuropa(NETS-projektet)Plan for et Nordsønet
6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforDer er tale om en grønbog som ikke i sig selv har konsekvenser for dansk ret.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet ellerbeskyttelsesniveauetDer er tale om en grønbog som ikke i sig selv har konsekvenser for statsfinanserne,samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Opfølgning på grønbogen vilsandsynligvis medføre udgifter på EU’s budget og eventuelt på det danske statsbudget.9. HøringGrønbogen har været i høring hos institutioner og organisationer med relation tilenergisektoren. Der er modtaget høringssvar fra Dansk Energi, CO Industri,Landsorganisationen i Danmark (LO), Energinet.dk og Danmarks Naturfredningsforening.Dansk Energi er enig i de prioriteringer og problemstillinger som rejses af Kommissionen, ognoterer at det er særdeles vigtigt, som forudsætning for et velfungerende elmarked, at fåudbygget det europæiske eltransmissionsnet. Vedrørende TEN-E nævnes, at der er behov foren overordnet og europæisk koordinering og styring for at overkomme regionale barrierer, fx iform af langsigtet investeringsplan som nævnt i 3. liberaliseringspakke.CO Industri roser Kommissionens oplæg, og hæfter sig især ved det integrerede fokus påforsyningssikkerhed og konkurrenceevne indenfor de rammer, der sættes af ønsket om enbæredygtig udvikling. Konkret nævner CO Industri, at visionen om et fleksibelt europæisk netbør være fælles for alle energinet, men anerkender også, at investeringer i fællestransmissionsnet er omkostningskrævende. Men set i lyset af den stigende ledighed og denøkonomiske afmatning i Europa finder CO-Industri, at det også vil have positivbeskæftigelseseffekt.LO støtter det fremlagte forslag med henblik på at nå de klima- og energipolitiske mål ogunderstøtte forsyningssikkerheden. LO bakker op om udviklingen af en mere målrettet ogstruktureret strategi for forskning og demonstration vedrørende europæiske net.LO er enig i, at TEN-E bør udvikles til at være et redskab, der tjener forsyningssikkerhed,miljø- og solidaritetsmål. Samlet set finder LO det positivt, at der i grønbogen lægges op til enrevision af det europæiske energinet, så det i langt højere grad sikrer både bæredygtighed,forsyningssikkerhed og konkurrenceevne og udvikles så det bidrager til at nå VE-målene.Side 3/5
Danmarks Naturfredningsforening (DN) anerkender behovet for at investere i det europæiskeenerginet, ikke mindst for at kunne leve op til ”20-20-20 målsætningen”. Dermed støtter DNligeledes at, det er nødvendigt, at EU’s netpolitik bringes fuldt på linje med EU’s energi-politik. Hvilket blandt andet indebærer, at nettet kan kapere en stigning i vindmøllestrøm, ogat denne kan udnyttes optimalt og på tværs af grænser. DN ser gerne, at jordkabler bliverprioriteret i planlægningen på trods af de højere omkostninger.Energinet.dk finder overordnet, at hovedparten af grønbogen er relevant for at styrkeprocedurer til fremtidige infrastrukturprojekter og for at inddrage relevante stakeholders iprocessen. I forbindelse med processen omkring planlægning og godkendelser anbefalesguidelines for ’best practice’ dog således, at der forsat er respekt for lokalegodkendelsesprocesser. Med hensyn til forskning og udvikling mener Energinet.dk at der børetableres et fælles forum, hvor alle interesserede TSO'er kan medvirke i F&U arbejdet. Derkan fx formuleres fælles årlige udbud af emner til F&U projekter. TEN-E foreslås opdelt i toseparate puljer til henholdsvis investeringer i anlæg og støtte til studier. Opdelingen i toforskellige puljer vil styrke gennemsigtigheden i fordelingen af TEN-E midlerne og gøre detklart, hvilke midler der er til rådighed for projekter. Den lange tid, der går fraansøgningsfristen til midlerne bliver uddelt, er problematisk og kan forsinke igangsættelse afprojekter. EU bør i særlig grad sætte fokus på projekter, der involverer flere forskellige landeog flere forskellige lovgivninger. Prioriteringen af sådanne projekter vil i højere grad styrkeharmoniseringen af lovgivning i forskellige lande og den videre proces om en fælleseuropæisk energistrategi.Det reviderede grundnotat har været i høring i Klima- og energipolitisk Specialudvalg den 8.april 2009.Dansk Fjernvarme mener, at der bør være en større opmærksomhed på fjernvarme og –kølingi forhold til energiinfrastrukturpolitikken. Der bør være en ligevægt mellem indsatsen forfjernvarme og –kølinginfrastrukturer, som bidrager til en reduktion i importen af fossilebrændstoffer, og den indsats der er forslået ift. infrastrukturer, som alene medførerdiversificeret import.3F finder, at grønbogen er et godt initiativ, idet den integrerer forsyningssikkerhed ogkonkurrenceevne i en bæredygtig udvikling. 3F støtter udviklingen af en mere målrettet ogstruktureret strategi for forskning og demonstration vedrørende europæiske net. 3F menerogså, at grønbogen lægger op til en revision af det europæiske energinet, så det i langt højeregrad sikrer både bæredygtighed, forsyningssikkerhed og konkurrenceevne og udvikling, så detbidrager til at nå VE-målene. Samtidig vil det også have en positiv beskæftigelseseffekt.Vindmølleindustrien støtter Kommissionens tiltag. Det er vigtigt med velfungerendeeuropæiske energinet, særligt ift. at sikre et velfungerende indre marked for elektricitet.Kommissionen bør fokusere på de nødvendige investeringer, som bidrager til at gøre Europasenergiforsyning mere bæredygtig og klimaneutral. Vindmølleindustrien ser gerne, at dendanske holdning støtter fuldt op om europæiske tiltag for at fremme strategiske investeringer ieuropæiske elnet.Danske Maritime finder, at grønbogens formuleringer om LNG bør udvides, så de ikkeudelukker innovative teknologier. Konkret foreslår Danske Maritime, at EU beslutter også atSide 4/5
yde støtte til udvikling og implementering af nye teknologier til energinet, samt omtale afbedre udnyttelse af gasressourcer som nye højt prioriterede projekter, som EU bør støtte.10. Regeringens foreløbige generelle holdningDanmark kan generelt støtte initiativer der sigter på at forbedre de europæiske energinet.Af særlig dansk interesse er Baltic Interconnection Plan, som vil forbedre forsynings-sikkerheden i Østersøområdet og integrere el- og gasmarkederne. Fra dansk side lægger mandog generelt vægt på, at også tiltag der sigter på at mindske brugen af energi - dvs.energieffektiviseringer - prioriteres.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerAfbrydelsen af gasforsyningerne fra Rusland gennem Ukraine primo januar 2009 har igen satfokus på, hvor sårbare store dele af EU er overfor eksterne afbrydelser af gasforsyningen. Detformodes derfor, at der vil være generel opbakning til en styrkelse af energinettene i Europa.En forøgelse af TEN-E budgettet kan muligvis møde modstand i nogle medlemslande, idet detenten kræver reallokeringer i EU’s gældende budget eller enighed om forøgede indbetalingerfra medlemslandene.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgGrundnotat uden høringsafsnit blev fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 23. januar2009.
Side 5/5