Det Energipolitiske Udvalg 2008-09
EPU Alm.del Bilag 285
Offentligt
24. april 2009J.nr. 1001/1008-0001Ref. ld, sac, sboSide 1/2
Redegørelse efter § 6 i undergrundsloven om to nye tilladelser til efterforskning og ind-
vinding af kulbrinter i Åben Dør-proceduren
Det fremgår af § 6, stk. 1, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund, at klima- og energi-ministeren meddeler tilladelser til efterforskning og indvinding af råstoffer omfattet af loven,efter at sagen har været forelagt for et af Folketinget nedsat udvalg.Åben Dør-proceduren giver olieselskaberne mulighed for løbende at søge om tilladelser til ef-terforskning og indvinding af olie og naturgas i meget store dele af Danmark. Ordningen om-fatter hele landområdet, de indre farvande og Nordsøen. Dog er Centralgraven med tilgræn-sende områder, hvor der afholdes udbudsrunder, undtaget. Baggrunden for proceduren er etønske om at tiltrække olieselskaber med nye efterforskningsidéer til områder, hvor efterforsk-ningen ikke hidtil har ført til fund af olie og gas.For en mere detaljeret beskrivelse af Åben Dør-proceduren henvises til Energistyrelsens rede-gørelser af november 1996 (Alm. Del – bilag 52) og af 21. januar 1999 (Alm. del – bilag189), der begge er fremsendt til Det Energipolitiske Udvalg.Når Energistyrelsen modtager en ansøgning i Åben Dør-proceduren, offentliggøres modtagel-sen på styrelsens hjemmeside. På den måde kan andre olieselskaber få kendskab til, at det på-gældende område må forventes at blive optaget, hvis ansøgningen imødekommes.Energistyrelsen modtog den 18. september 2008 en ansøgning fra Danica Jutland ApS om eneneretstilladelse til efterforskning og indvinding af olie og gas i et område midt i Jylland in-den for Åben Dør-området.Energistyrelsen har behandlet ansøgningen fra Danica Jutland. På baggrund af blandt andetdet ansøgte områdes størrelse er det fundet mest hensigtsmæssigt at opdele det ansøgte områ-de i to. Det er Energistyrelsens opfattelse, at gennemførelse af de efterforskningsarbejder, Da-nica Jutland ApS har tilbudt, vil resultere i ny viden om undergrunden i det pågældende om-råde, hvor efterforskningen ikke hidtil har ført til fund af olie og gas. Energistyrelsen finderderfor, at ansøgningen bør imødekommes.På den baggrund vil der blive givet to tilladelser. Tilladelserne vil begge blive givet til DanicaJutland ApS med en andel på 80 %. Nordsøfonden vil få tildelt den statslige andel på 20 %,der optræder i alle olie- og gastilladelser, der gives i Danmark.
./.
Se vedlagte oversigtskort.Danica Jutland ApS er et mindre selskab, der ikke tidligere har haft andele i tilladelser til ef-terforskning og indvinding af olie og gas. Ejerkredsen bag Danica Jutland ApS er dog sam-menfaldende med ejerkredsen bag Danica Resources ApS, der allerede har en tilladelse iÅben Dør-proceduren.Tilladelserne ikke vil fritage rettighedshaveren for at indhente de tilladelser og godkendelser,der i øvrigt er nødvendige i medfør af undergrundsloven og anden lovgivning.Det er hensigten at udstede tilladelserne, når denne redegørelse i overensstemmelse med un-dergrundslovens § 6 har været forelagt udvalget.
Side 2/2