EPU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 280: Energipolitisk redegørelse 2009, fra klima- og energiministeren

1. Fremtidens grønne og intelligente samfundFremtidens samfund bruger energi på en intelligent måde. Først og fremmest ved at brugeså lidt energi som muligt ved hjælp af energibesparelser. Og den energi, vi bruger, ervedvarende. Men ikke nok med det. I fremtidens intelligente samfund bor vi ilavenergihuse eller måske endda plusenergihuse, der skaber overskud af energi. Vi harvarmepumper, og vores el-biler lader op om natten, når priserne er de laveste. Fremtidensgrønne og intelligente samfund består af borgere og virksomheder, der efterspørgerenergibesparende, intelligent og klimavenlig teknologi.Borgere og virksomheder skal have handlemuligheder og selv bidrage til at indfriDanmarks energi- og klimapolitiske mål gennem deres daglige adfærd og beslutninger,der både gavner pengepungen og miljøet. Udfordringen for os alle bliver at turdeefterspørge de nye intelligente løsninger - f.eks. elbilen og varmepumper for bare atnævne nogle få eksempler. Regeringen vil derfor sætte fokus på, hvordan vi gørintelligente løsninger til fremtidens norm i Danmark.De investeringer og politiske tiltag, der skal til for at opnå flere intelligente løsninger, skalgive mest klima og energi for pengene. Løsningerne vil danne grundlag for at opfylderegeringens vision om et samfund uafhængigt af fossile brændsler.Forsyningssikkerhed – tryghed i hverdagenEn sikker energiforsyning er et fuldstændigt afgørende element i vores moderne samfund.Både i borgernes hverdag og for at hele samfundets infrastruktur og virksomhedernesproduktion fungerer stabilt. Samtidig er energiforbrugets udvikling og sammensætning afforskellige energikilder af afgørende betydning for vores klima.Energipolitik handler derfor grundlæggende om tryghed. Borgerne skal kunne regne med,at der er strøm i kontakten, når de vil tænde lyset om morgenen; brændstof i tanken, nårde starter bilen og varme i huset, når de kommer hjem til familien. Virksomheder skalkunne regne med, at pludselige svigt i energiforsyningen ikke stopper produktionen, og deskal kunne planlægge efter, at det også er tilfældet de kommende år. Det er en afgørenderamme for stabil vækst, at energiforsyningen er økonomisk bæredygtig. Derfor vil kul påkort og mellemlangt sigt stadig udgøre en del af den danske elforsyning. Samtidig skal vialle kunne stole på, at energiforsyningen udvikler sig i en retning, der på globalt planmodvirker risikoen for klimakatastrofer og gør vores demokratiske samfund uafhængigtaf ustabile regioner i verden. Derfor skal vi gøre vores samfund uafhængigt af fossilebrændsler.Danmark nyder i dag godt af en historisk høj forsyningssikkerhed. Den gennemsnitligedanske el-forbruger havde således strøm i stikkontakten i 99,99 procent af året i 2007.Danmark forventer at være mere end selvforsynende med gas i de næste 10 år og har iinternational sammenligning en høj andel af vedvarende energi i både elforsyningen og iforhold til det samlede energiforbrug, hvor energi til opvarmning og transport tælles med.En robust og sikker energiforsyning er imidlertid ikke en selvfølge på længere sigt, hvis vigør os afhængige af import af olie og gas. Også for at Danmark kan blive i front i

bestræbelserne på at stoppe global opvarmning, er vi nødt til ikke kun at skifte spor, menat lægge helt nye skinner for fremtidens energiforsyning. I 2008 nedsatte regeringenKlimakommissionen, som skal komme med forslag til, hvordan visionen om et Danmarkuafhængigt af fossile brændsler kan virkeliggøres.Det grønne og intelligente samfundI det intelligente samfund er det helt naturligt at spare på energien og købe klimavenligt.Det bliver noget, vi ikke længere tænker over. Det bliver en selvfølge at bruge denvedvarende energi, når den er billigst – f.eks. ved hjælp af el-biler. Vores huse erbæredygtige og kræver et minimum af el og varme. Måske er de endda plusenergihuse. Idet grønne og intelligente samfund realiserer vi sammen visionen om at blive uafhængigeaf fossile brændsler.Udfordringen er at skabe et grønt samfund og samtidigt sikre høj økonomisk vækst ogarbejdspladser. Det sker bl.a. ved at udvikle de løsninger, der på intelligent og rentabel visomstiller vores forsyning til vedvarende energi og reducerer energiforbruget ogudledningerne af drivhusgasser. Regeringen bidrager til at skabe rammer, så Danmarkbliver et levende laboratorium for løsninger, som danske virksomheder kan sælge påverdensmarkedet. Globalt er efterspørgslen efter vedvarende energi og energieffektiv,intelligent energiteknologi stærkt stigende, og danske virksomheder er allerede gode til atudvikle, producere og eksportere energiteknologier. De seneste 30 år har Danmarkoplevet en massiv økonomisk vækst, men har samtidig formået både at holde det samledeenergiforbrug stort set uændret og sikre en fortsat omlægning til vedvarende energi. Deter en udvikling, som mange lande gerne vil gøre efter. Parallelt hermed har danskevirksomheder i høj grad formået at udvikle de energieffektive og grønne teknologier, derhar gjort det muligt. Derfor har Danmark også i dag et enestående godt udgangspunkt forat tjene penge på vores fortsatte omstilling til det grønne vækstsamfund.Regeringens grønne vækstinitiativerEnergiaftalenfra februar 2008 indebærer en udbygning med mere vedvarendeenergi. Bl.a. gennem bedre rammer og højere tilskud. Aftalen sætter også ambitiøsemål for energibesparelser.Skattereformennedsætter skatten på arbejde og gør det dyrere at forbruge ogproducere varer, som er til skade for miljø, klima og sundhed. I alt øges afgifterneinden for energi, klima og transport med 8 mia. kr. Samlet set tager Danmark meddenne aftale et beslutsomt skridt i retning af et mere intelligent og grøntskattesystem, som både reducerer CO2-udledning og bruttoenergiforbrug samtfremmer vedvarende energi.Tilskud til energirenovering og stramninger af krav til bygningers energiforbrug.Der er afsat 1,5 mia. kr. til renovering og bygningsarbejde, herunderenergibesparelser i helårsbeboelse. Puljens formål er at styrke beskæftigelsen ibygge- og anlægssektoren, at bidrage til en generel forbedring af bygningsmassenog at understøtte energiaftalens energimålsætninger og strategien for reduktion afenergiforbruget i bygninger (se næste side).

I forlængelse af den energipolitiske aftale har regeringen i april 2009 fremlagt enstrategi for reduktion af energiforbrugeti nye bygninger. Kravene foreslås i 2010strammet med 25 pct. og i 2015 med 57 pct. kombineret med en faktor forfjernvarme på 0,8. Fjernvarmefaktoren betyder, at energiforbruget i nye bygningersamlet reduceres med 50 pct.Aftalen om en grøn transportpolitikfra januar 2009 er en langsigtet ogsammenhængende plan, der satser på et grønt transportsystem med øget mobilitetog reduktion af CO2-udledingen fra transportsektoren. Der er enighed om, at enrække overordnede indsatsområder vil bidrage til at opnå disse mål på sigt,herunder den markante styrkelse af jernbanetrafikken, grønne kørselsafgifter ognye bæredygtige teknologier. Frem mod 2020 investeres mere end 150 mia. kr. –primært i kollektiv trafik.Grøn Vækster en række af initiativer, der forener et højt niveau af miljø- ognaturbeskyttelse med en moderne og konkurrencedygtig landbrugsproduktion.Den samlede virkemiddelpakke vil reducere landbrugets drivhusgasemissioner,skabe et bedre vandmiljø og etablere flere nye naturområder samtidigt med, at derskabes forbedrede vækstvilkår for erhvervet.Eksport Kredit Fondenkan over de næste tre år yde eksportlån for 20 mia. kr. tildanske eksportforretninger, bl.a. inden for klima- og energiteknologibranchen.Ny teknologi:Den samlede offentlige støtte til forskning, udvikling ogdemonstration af nye energiteknologier vil i 2010 udgøre 1 mia. kr. I forbindelsemed efterårets globaliseringsforhandlinger vil regeringen desuden drøftemulighederne for at etablere et innovationsprogram. Dets formål skal være atfremme udvikling og demonstration af helhedsløsninger til plusenergibyggeri.

2. EU's klima- og energipakke – forsyningssikkerhed ogvedvarende energiEnergiaftalen fra 2008 lagde rammen for dansk energipolitik frem mod 2011 medperspektiver helt frem mod 2025. Den ambitiøse aftale var samtidig en klar støtte tilKommissionens bestræbelser på at formulere et ambitiøst klima- og energipolitisk EU-udspil inden klimakonferencen i København.Med den efterfølgende vedtagelse af klima- og energipakken i december 2008 tog EU meden række ambitiøse beslutninger et afgørende skridt i bestræbelserne på at styrkeforsyningssikkerheden og klimaindsatsen.Vedtagelsen af klima- og energipakken vil i væsentlig grad sætte rammerne for dendanske klima- og energipolitik fremover. Konsekvensen er, at reduktionen af CO2-udledninger fra de kvoteomfattede virksomheder i 2013-2020 er fastlagt i EU-regi, mensmedlemsstaterne fortsat har ansvaret for udbygningen med vedvarende energi,energibesparelser samt reduktioner af drivhusgasser i de sektorer, som ikke er omfattet af

kvoteordningen. Dvs. primært transport- og landbrugssektoren og dele af energiforbruget.Inden for kvoteområdet er der som led i EU-pakken samtidig vedtaget en væsentligforbedring af kvoteordningen, der blandt andet sikrer en ligestilling af vilkårene forvirksomhederne inden for EU – ikke mindst til gavn for danske virksomheder.Rammerne for Danmarks energipolitik fastlægges i stigende grad som led i deteuropæiske og internationale samarbejde, der på mange punkter kan sikre mere effektiveløsninger, end de enkelte lande kan opnå hver for sig.Danmarks ambitiøse forpligtelserVedtagelsen af EU-pakken betød, at Danmark forpligtede sig til at opfylde en rækkeambitiøse og bindende 2020-målsætninger for henholdsvis udbygning med vedvaredeenergi og reduktion af drivhusgasser. Målene er blandt de absolut højeste i EU:Vedvarende energi skal i 2020 udgøre 30 pct. af det endelige energiforbrug, og i 2020 skalvi nå en reduktion på 20 pct. af drivhusgasudledningen fra de ikke-kvoteomfattedesektorer i forhold til 2005. Hertil kommer et bindende mål om 10 pct. vedvarende energi itransportsektoren i 2020. Ifølge den nationale energiaftale skal de årligeenergibesparelser op på et niveau svarende til 1,5 pct. af det endelige energiforbrug i2006, og bruttoenergiforbruget skal falde med 2 pct. frem til 2011 og 4 pct. frem til 2020.Det høje ambitionsniveau understreger nødvendigheden af, at Danmark fører en politik,som giver os mest klima og energi for pengene. Et godt eksempel på en sådan klima- ogenergipolitik er satsningen på vindmøller og biomasse i kraftvarmeværkerne. El-bilen eret andet godt eksempel. De aktuelle investeringer i udbygning med infrastruktur til el-biler er en relativ billig måde at reducere CO2-udledningerne i transportsektoren på. El-bilen slår altså tre fluer med ét smæk, fordi den også giver energibesparelser og mulighedfor at indpasse mere vedvarende energi i vores energisystem.Regeringens vision og mål for dansk klima- og energipolitikVisionen100 pct. uafhængighed af fossile brændslerInternationale forpligtende målsætninger30 pct. vedvarende energi i det endelige energiforbrug i 2020, 10 pct. vedvarendeenergi i transport20 pct. reduktion i 2020 i ikke-kvoteomfattede drivhusgasudledninger i forhold til200521 pct. reduktion af drivhusgasudledninger i gennemsnit i perioden 2008-2012 iforhold til 1990 (Kyoto).Nationale målsætninger20 pct. vedvarende energi i bruttoenergiforbruget i 2011Årlige energibesparelser på 1,5 pct. af det endelige energiforbrug i 20064 pct. reduktion i bruttoenergiforbruget i 2020 i forhold til 2006Inden for en sammenhængende klima- og energipolitik er det fortsat vigtigt med ensamlet energispareindsats. Et lavt og effektivt energiforbrug bidrager til at opretholde den

langsigtede forsyningssikkerhed i Danmark. Samtidigt kan et faldende energiforbrug gøredet muligt at forfølge mere ambitiøse klimamål på længere sigt uden det skader danskøkonomi. En gradvis omstilling til et mindre energiforbrug kan desuden gøre det muligtat imødekomme fortsatte stramninger i kvoteloftet efter 2020, uden at det medfører fald iborgernes levestandard eller væsentlige økonomiske omkostninger for virksomhederne.Energistyrelsen har netop opdateret sin basisfremskrivning af Danmarks energiforbrugfrem til 2030 med nye forudsætninger og de seneste politiske tiltag. Basisfremskrivningener ikke en prognose men beskriver den udvikling, som under en række forudsætninger omteknologisk udvikling, priser, økonomisk udvikling m.v. kan komme i perioden frem til2030, hvis der hypotetisk ikke bliver gennemført nye initiativer eller virkemidler.Fremskrivningens resultater understreger, at der med de seneste års politiske tiltag ertaget vigtige skridt i retning af at opfylde regeringens mål og visioner.Andelen af vedvarende energi øges således til godt 21 pct. af bruttoenergiforbruget i 2011,og i et forløb, der vel og mærke ikke forudsætter nye initiativer, mangler der blot 2 pct.point for at opfylde EU-målsætningen om 30 pct. vedvarende energi i 2020. Samletreduceres anvendelsen af fossile brændsler i 2020 med næsten 1/5 i forhold til i dag.De ambitiøse mål for energibesparelser medvirker til at knække kurven forbruttoenergiforbruget. Målsætningen om at reducere bruttoenergiforbruget med 4 pct. i2020 er dog yderst ambitiøs. Fremskrivningen viser, at vi med de besluttede virkemidlervil have reduceret bruttoenergiforbruget med ca. 2 pct. i 2020. Det er på baggrund af denforventede fortsatte økonomiske vækst udtryk for en meget betydelig effektivisering afenergianvendelsen Der er ikke desto mindre behov for fortsat at fremme energieffektiveteknologier i hele energisystemet for at opfylde denne målsætning. Udover yderligerereduktion af det endelige energiforbrug er havvindmølleparker, elbiler og en fortsatsatsning på kraftvarme eksempler på teknologier, der kan reducere bruttoenergiforbrugetyderligere.Den internationale forpligtelse til en markant reduktion af de drivhusgasudledninger, derikke er omfattet af EU’s kvotesystem i perioden 2013-2020, udgør en særlig udfordring.Derfor har regeringen igangsat et omfattende analysearbejde, der skal vise, hvordanDanmark mest hensigtsmæssigt kan leve op til forpligtelsen.

Energiressourcer er en central del af de sikkerhedspolitiske magtkampe i verden. Efterkonflikterne om gasforsyning mellem Rusland og Ukraine er det blevet klart for enhver, atpolitisk uafhængighed og sikkerhed i høj grad handler om at have adgang til pålideligeenergikilder. Også derfor har Danmark ambitiøse VE- og energibesparelsesmålsætninger.Regeringen har frem mod 2025 desuden forpligtet sig til at reducere anvendelsen affossile brændsler med mindst 15 pct. i forhold til 2007. Fremskrivningen fraEnergistyrelsen viser, at det er muligt at nå målet tidligere med de tiltag, der allerede eraftalt. Fremskrivningen viser også, at vi vil opfylde energiaftalens delmål for 2011 om 20pct. vedvarende energi, og at energiforbruget reduceres. De samme tiltag, som opfylderdisse energipolitiske mål, bidrager samtidigt i væsentlig grad til Danmarks opfyldelse afsin Kyoto-målsætning om 21 pct. reduktion af drivhusgasser i 2012.Regeringen vil i år fremlægge en forsyningssikkerhedsstrategi. Strategien bliver et katalogover mulige nye energipolitiske initiativer i perioden frem til 2025. Initiativerne skaldrøftes i sammenhæng med Klimakommissionens anbefalinger, der kommer i 2010.Forsyningssikkerhedsstrategiens og Klimakommissionens anbefalinger kan indgå idrøftelserne om en ny energiaftale for perioden efter 2011.

3.1 Samarbejde om forsyningssikkerhed i EUForsyningssikkerhed er et centralt omdrejningspunkt i det europæiske energisamarbejde.EU-Kommissionens 2. Strategiske Energiredegørelse blev fremlagt i november 2008.Redegørelsens fokus er sikringen af en stabil og pålidelig forsyning af energi. Det centraleelement er EU’s handlingsplan for energisikkerhed og energisolidaritet. Handlingsplanenindeholder en række prioriterede områder:Udbygning af energiinfrastrukturen og spredning af energikilderneStyrket dialog med centrale producent- og transitlandeMekanismer til krisehåndtering i tilfælde af afbrydelser i forsyningenEnergieffektivitetBedre udnyttelse af EU’s egne ressourcer, herunder vedvarende energi

I forhold til udbygning af infrastrukturen præsenterer EU-Kommissionen en rækkekonkrete projekter. Blandt disse er det især havvindmølleprojektet Kriegers Flak iØstersøen, en ny gasledning fra Norge via Danmark til Polen, en Nordsø-elnetring samtSammenkoblingsplan for Østersøområdet (Baltic Interconnection Plan), som kan havedansk interesse, fordi de vil øge forsyningssikkerheden i Danmark og i Østersø-regionen.Det vil også give nye muligheder for at markedsføre dansk energiteknologi.De fire projekter indgår også i Kommissionens økonomiske genopretningsplan, der blevfremlagt kort før jul i 2008. Regeringen mener, det er vigtigt, at der i planen er en godbalance mellem initiativer, der udbygger energiforsyningen fra lande udenfor EU. F.eks.nye gasledninger til Centralasien og initiativer, som giver øget brug af vedvarende energiinternt i EU. EU har med vedtagelsen valgt at give økonomisk støtte til en rækkeinfrastrukturprojekter, herunder med potentiel dansk deltagelse, og til videre udvikling afCCS-teknologi. Planen vil bidrage til økonomisk genopretning, øget forsyningssikkerhedog øgede grønne investeringer.

I forbindelse med udmøntningen af EU's kvotedirektiv arbejder regeringen for at fåmidler til danske CCS-projekter ved at fokusere på danske styrkepositioner. F.eks.projekter, der kombinerer CCS med moderne, energieffektive kraftvarmeværker oganvendelsen af vedvarende energi såsom biomasse. Regeringen fastholder samtidig, at deaftalte energisparemål skal overholdes trods øget energiforbrug fra CCS.Det nordiske energisamarbejde – en international succeshistorieDet nordiske samarbejde viser tydeligt, at samarbejde giver mulighed for, at lande kannyde fordel af hinandens forskellige styrker. I Norden er billig vandenergi fra Norge ogSverige f.eks. med til at stabilisere den danske el-forsyning i de situationer, hvor detdanske forbrug er større end den normale danske el-produktion. Vandmagasinerneforbedrer også mulighederne for – og økonomien i – at indpasse stigende mængdervindenergi i det nordiske elsystem. Samarbejdet sparer landene for store investeringer i atopretholde et nationalt beredskab. Regeringen vil fortsat støtte den videre udbygning afinfrastrukturen af oversøiske kabler, som er grundlaget for det succesfuldeenergisamarbejde i Norden.

3.2 Inddragelse af forbrugerne og gennemsigtighed påenergimarkedetGennemsigtighed er kodeordet for et velfungerende elmarked. Gennemsigtigheden påelmarkedet skal give forbrugerne mulighed for nemt og hurtigt at kunne vælge deelprodukter, der bedst og billigst opfylder deres behov. Forbrugernes interesser vil bl.a.blive styrket fremover gennem en forbedret el-pristavle. Det er en internetportal, somgiver forbrugerne mulighed for at sammenligne el-priser og produkter – f.eks. grøn strøm– fra forskellige leverandører og dermed skifte leverandør, hvis de ønsker det.Det er også centralt, at forbrugernes interesser inddrages på lige fod med andreenergiaktørers interesser, når nye energipolitiske initiativer skal udvikles og gennemføres.For at styrke den indsats vil Energistyrelsen i 2009 drøfte mulighederne med relevantemyndigheder og forbrugerorganisationer med henblik på at få forslag og anbefalinger til,hvordan inddragelsen af forbrugernes interesser kan styrkes.En øget konkurrence på energimarkederne i EU vil også bidrage til at give forbrugernelavere og mere gennemsigtige priser på el. Regeringen har derfor arbejdet aktivt for EU-Kommissionens 3. liberaliseringspakke, der skal styrke konkurrencen. Pakken indeholderbl.a. skærpede regler om, at transmission skal adskilles fra produktion og handel. Denindeholder også skærpede regler for energitilsynets opgaver og kompetencer.Liberaliseringspakken forventes vedtaget i foråret 2009.Det er afgørende, at vi også herhjemme tager skridt, der fremmer konkurrencen påelmarkedet. Derfor er det besluttet, at alle informationer om borgernes elforbrug ifremtiden skal være samlet ét sted. I dag er informationerne samlet 86 forskellige stederog har hidtil tilhørt energiselskaberne. I fremtiden skal der kun være ét register, oginformationerne tilhører elforbrugerne, som derfor får lettere adgang til deres egneinformationer. Og skifter man selskab, vil man i fremtiden kun få én regning. De

3.3 Energibesparelser – vejen fremEn central del af Danmarks energipolitik er energibesparelser og energieffektiviseringer,som medvirker til at begrænse energiforbruget. Der er brug for markante ogomkostningseffektive energibesparelser inden for alle områder. Vi skal bruge mindreenergi i vore boliger, der skal energieffektiviseres i erhvervsvirksomhederne og der skalgøres en særlig indsats i de offentlige institutioner.Danmarks ambitiøse energisparemålI den energipolitiske aftale er der fastlagt ambitiøse målsætninger for energispare-indsatsen. De årlige energibesparelser skal øges til 1,5 pct. af det endelige energiforbrug i2006 (10,3 PJ pr. år), hvilket svarer til ca. 110.000 boligers energiforbrug. Endvidere skalvi reducere bruttoenergiforbruget med 4 pct. i 2020 i forhold til 2006. Samtidig er detfastlagt, at energiselskabernes besparelsesforpligtelser fra 2010 øges med ca. 85 pct., og atenergikravene til nye bygninger skal strammes med mindst 25 pct. i både 2010, 2015 og2020.Der er taget en række initiativer for at opfylde målsætningerne. Skattereformen betyderen forhøjelse af afgifterne på energi såvel for husholdninger som for erhvervslivet. Det viløge incitamenterne til at spare på energien, og det danner et godt udgangspunkt for enrække andre initiativer. I forbindelse med skattereformen er der i øvrigt afsat 1,5 mia. kr.til renovering af bygninger.Evaluering af energispareindsatsenI 2008 blev der gennemført en uafhængig evaluering af den samlede besparelsesindsats,som viser, at de nuværende energispareinitiativer - bortset fra energimærkningen afbygninger – er pengene værd, og at der fortsat er store rentable besparelsesmuligheder.Evalueringen anbefaler, at der etableres et tiårigt program for energibesparelser.Programmet skal bl.a. sikre en samordning af samtlige danske energispareaktiviteter ogen opprioritering af indsatsen i forhold til erhvervslivet samt udviklingen af nyeaktiviteter med fokus på at fremme energibesparelser i de eksisterende bygninger. Detskal udformes sådan, at der kan ske en prioritering af indsatsen på tværs af sektorer ogforbrugsområder, og der sikres en bedre koordinering og dokumentation af de forskelligeenergispareaktiviteter. Endelig peger evalueringen på, at omkostningerne tilenergimærkning af bygninger bør reduceres.

Et nyt program samler energispareindsatsenI forlængelse af evalueringen af energispareindsatsen har regeringen fremlagt et forslag tiletablering af et samlet program for energispareindsatsen, der bl.a. omfatter et nytenergisparesekretariat. Sekretariatet skal varetage konkrete og operationelle opgavervedrørende kampagner, markedspåvirkning af såvel efterspørgsels- som udbudssiden,frivillige aftaler med leverandører, pakkeløsninger på bygningsområdet og evt.tilskudsadministration i forhold til alle forbrugsområder og sektorer. Et sekretariat og deøgede spareforpligtelser for energiselskaberne vil resultere i en væsentligt styrketbesparelsesindsats og dermed adressere hovedparten af anbefalingerne i evalueringen.Bedre energimærkningRegeringen har taget en række initiativer til at forbedre energimærkningen af bygninger.Initiativernes formål er at øge energibesparelserne, som gennemføres i forlængelse afmærkningen, og at reducere omkostningerne til udarbejdelse af mærkningerne.Initiativerne omfatter en mere aktiv markedsføring af ordningen i et tæt samarbejde medalle interessenter samt en introduktion af et differentieret koncept for energimærkningen,hvor ressourcerne til udarbejdelse af mærkningerne tilpasses bygningens stand og deforventede energibesparelser.Kravene til bygningers energiforbrug strammesI forlængelse af den energipolitiske aftale har regeringen i april 2009 fremlagt en strategifor reduktion af energiforbruget i bygninger. Strategien indeholder en ambitiøs plan forreduktion af energiforbruget i nye bygninger. Kravene foreslås i 2010 strammet med 25pct. og i 2015 med 57 pct. kombineret med en faktor for fjernvarme på 0,8.Fjernvarmefaktoren betyder, at energiforbruget i nye bygninger samlet reduceres med 50pct. Samtidig har strategien fokus på at fremme nye spydspidsbyggerier, som er bedre endenergikravene, og på at skabe bedre rammer for, at den almene boligsektor f.eks. kanetablere forsøgsbyggeri.Strategien indeholder også en lang række initiativer til fremme af energibesparelser ieksisterende bygninger. Der indføres effektivitetskrav til komponenter i forbindelse medudskiftning, renovering, osv., og de gældende krav skærpes. Hertil foreslås en lovændring,så kravene kan gælde i forbindelse med vedligeholdelse og enkeltstående udskiftninger ogikke blot ved større ombygninger og renoveringer, som gælder i dag. F.eks. vil kravenekomme til at gælde for alle udskiftninger af vinduer og cirkulationspumper.Besparelser i de eksisterende bygninger opnås bedst og billigst i forbindelse medrenoveringer og udskiftninger. Vi skal sikre, at der i denne forbindelse vælgesenergieffektive løsninger. Ellers forpasser vi – på grund af de lange levetider –muligheden for at opnå energibesparelser mange år ud i fremtiden.Strategien indeholder også initiativer om fremme af brugen af Energy Service Companies(ESCO’er), af solvarme i eksisterende bygninger med et stort forbrug af varmt vand ogstyrkelse af uddannelsesindsatsen for projekterende og udførende.

3.4 Langsigtet forsyningssikkerhed baseret på vedvarende energiUdbygningen af vedvarende energi i Danmark er – på linje med forsyningssikkerhed,energibesparelser og grøn vækst – kernen i regeringens energipolitik.Som led i det langsigtede mål om det grønne vækstsamfund uden fossile brændslerarbejder regeringen på at udmønte det ambitiøse mål om at opnå en VE-andel afbruttoenergiforbruget på 20 pct. i 2011 og mindst 30 pct. af det endelige energiforbrug i2020 som fastlagt i EU’s klima- og energipakke.Energiaftalen fra februar 2008 øgede støtten og forbedrede andre rammevilkår for vind,biomasse, biogas, affald og de mindre VE-teknologier såsom solceller, bølgekraft ogforgasning.VindmøllerVindkraft er i dag ikke kun i stigende grad en vigtig del af el-forsyningen i Danmark meden andel på 20 pct. Vindmøllen er også blevet et symbol på, at Danmark kan gå foran iudviklingen og produktionen af energiteknologier, når virksomheder og statensamarbejder. Støtten til vind blev i energiaftalen forhøjet.Danmark har i dag installeret i alt 3.150 MW vindenergikapacitet, hvoraf 423 MWudgøres af vindmøller placeret til havs. Danmark er dermed blandt de førende lande hvadhavvindmøller angår. Udbygningen fortsætter med Horns Rev II på 209 MW, somnettilsluttes i år og Rødsand II på 207 MW, som forventes tilsluttet allerede i 2010.Planlægningen af de 400 MW hav-vindmøller i Kattegat ved Anholt er i fuld gang.Energistyrelsen forventer at kunne udpege en vinder af udbuddet i foråret 2010.På land er der vedtaget lokalplaner for en samlet effekt på ca. 222 MW. Det viserMiljøministeriets status pr. 31. december 2008 for kommunernes tilvejebringelse afplangrundlaget for vindmøller. Yderligere planer forventes vedtaget i 2009.Miljøministeriet har igangsat en ny screeningsproces af statslige arealer med henblik på atbidrage yderligere til kommunernes planlægning.En vigtig forudsætning for en fortsat udbygning med flere vindmøller på land erlokalsamfundets accept og deltagelse. Derfor indeholder den nyligt vedtagne VE-lov, derudmønter en række af energiaftalens elementer, også både en værditabs- og enkøberetsordning samt en grøn fond, der skal fremme opbakning til vindmøller ilokalsamfundet.

BiomasseBiomasse er halm, brænde, skovflis m.v. Det er den væsentligste bidragyder til andelen afvedvarende energi i energiforbruget. Biomasse inkl. bionedbrydeligt affald udgør i dagnæste � af VE-andelen i energiforbruget. I dag anvender vi ca. halvdelen af de potentielledanske biomasseressourcer. Ved at udnytte nye ressourcer i form af bl.a. energiafgrøderog havalger kan potentialet øges. Dertil kommer, at der er ved at udvikle sig etinternationalt marked for handel med biomasse, især træpiller. Allerede i dag erstørstedelen af de træpiller, der anvendes i Danmark, importerede.AffaldAffald er i mange lande et problem, der hober sig op. I Danmark skal ressourcerne i affaldudnyttes på den bedst mulige måde, hvis det ikke kan genanvendes. Affald betragtes i dagsom en ressource, der bidrager væsentligt til opfyldelsen af Danmarks VE- ogklimamålsætninger, når det anvendes optimalt. I dag leverer affald således ca. 20 pct. afden danske fjernvarmeproduktion og ca. 6 pct. af den danske el-produktion. For atoptimere anvendelsen af affald som brændsel har regeringen d. 17. juni 2008 ændretelforsyningsloven, så kraftværkernes affaldsforbrænding nu undtages af hvile-i-sig-selv-reguleringen, som indtil for nylig omfattede al affaldsforbrænding. Det betyder, at detbliver økonomisk mere attraktivt for kraftværkerne at erstatte kul med affald sombrændsel. Danmark er i dag førende i verden inden for teknologier til afbrænding afaffald.BiogasRegeringen har netop fremlagt udspillet Grøn Vækst, som viser vejen frem modfremtidens klimavenlige og omkostningseffektive landbrug. Regeringens mål på biogas-området er en betydelig udbygning. Muligheden for udbygning af biogas blev forbedretbetydeligt med energiaftalen fra februar 2008, idet afregningsprisen blev forhøjet.Energistyrelsen har på denne baggrund skønnet, at biogasproduktionen kan forventes 3-doblet fra det aktuelle niveau på 4 PJ/år til 12 PJ i 2020. Med Grøn Vækst øger regeringenambitionsniveauet yderligere og skaber rammerne for, at op mod 40 pct. afhusdyrgødningen kan udnyttes i 2020. En sådan ambition forudsætter en kraftigudbygning med nye anlæg og udvidelser af eksisterende anlæg.Varmepumper – en mulighed for at gøre en forskelInvesteringer i varmepumper giver borgerne mulighed for at deltage aktivt i at fremmedet grønne vækstsamfund, reducere CO2og spare på energien. Regeringen arbejder for atøge anvendelsen af husstandsvarmepumper som et grønt alternativ til mindreenergieffektive og mere CO2-udledende oliefyr. Energiaftalen afsatte midler til at fremmevarmepumper, og den øgede fokus på denne teknologi har effekt. Ansøgningerne ometablering af jordvarmeanlæg estimeres at være tidoblet i 2008.Borgerne har i slutningen af 2008 fået et forbedret grundlag for at vælge de mest effektivevarmepumper med offentliggørelsen af en liste med informationer om den beregnedeårseffektivitet for kvalitetsgodkendte varmepumper. Dette følges i 2009 op af etomfattende måleprogram, hvor de deltagende husstande modtager et kontant tilskud til

deres installation. Desuden vil der blive udarbejdet informationsmateriale, og der vil blivesat fokus på kvaliteten i det arbejde, installatørerne udfører.Med den nye renoveringspulje vedtaget i dette forår kan der nu også søges om tilskud tilinstallation af varmepumper.El-bilerMed el-bilen slås flere fluer med ét smæk: Vi får mulighed for at bruge mere vedvarendeenergi og mindre olie, vi sparer på energien til transportogvi reducerer udledningen afCO2. Det skyldes, at el-biler er mere energieffektive end almindelige biler, og at de viaderes batterier kan fungere som lager for varierende strømproduktion fra vindmøller.Desuden reducerer de udledningerne af drivhusgasser, NOx, partikler og støj ved atfortrænge almindelige biler. Nedbringelse af olieforbruget forbedrer også den langsigtedeforsyningssikkerhed og vil samtidig være med til at sikre mod fremtidige belastninger frastigende oliepriser.Derfor er både el- og brintbiler afgiftsfritaget frem til 2012. I perioden fra 2012-2015 harregeringen tilkendegivet, at elbiler vil tilgodeses med en markant lavere registreringsafgifti det omfang, det er nødvendigt for at sikre elbilernes udbredelse. Desuden skalomlægningen af bilafgifterne tilskynde bilisterne til at vælge miljørigtigt. Både når dekøber en bil, og når de kører i den.BiobrændstofferRegeringen har i marts 2009 fremsat lovforslag i Folketinget om et samlet årligt salg afmindst 5,75 pct. biobrændstoffer mv. til landstransport i 2012 realiseret ved et påbud tiloliebranchen. Det er en ufravigelig betingelse, at der til opfyldelse af målet anvendesbiobrændstoffer, som opfylder EU’s bæredygtighedskriterier. Lovforslaget vil sammenmed bl.a. udbredelsen af el-biler bidrage til at opfylde EU-forpligtelsen om 10 pct.vedvarende energi i transportsektoren i 2020, ligesom det vil bidrage til opfyldelsen afden danske Kyoto-forpligtelse.Fjernvarmens videre udviklingDe seneste årtiers udbygning med fjernvarme er en væsentlig årsag til den danskeenergipolitiks succeshistorie. Fjernvarmesektoren er også en nøglespiller i udviklingenmod det grønne vækstsamfund. Konvertering fra individuel naturgasopvarmning tilfjernvarme er et initiativ med samfundsøkonomisk gevinster. Klima- og Energiministerenhar derfor skrevet til samtlige kommuner og bedt dem prioritere projektforslag, derundersøger muligheder for at konvertere dele af forsyningen i kommunen fra individuelnaturgasforsyning til fjernvarme. Anvendelsen af store varmepumper ifjernvarmeforsyningen er et andet initiativ, som regeringen lige nu undersøger.GeotermiGeotermi er en VE-kilde, som i fremtiden kunne bidrage væsentligt til Danmarksforsyningssikkerhed. Geotermi udnyttes allerede visse steder i Danmark. F.eks. påAmager, hvor et anlæg leverer varme svarende til 4600 husstandes forbrug. Selskaberne,som har tilladelse til udnyttelse af geotermisk energi i netop hovedstadsområdet, har ijanuar 2009 opgjort de geotermiske reserver til godt 60.000 PJ. Til sammenligning var

Danmarks samlede energiforbrug 863 PJ i 2007. Reserverne vurderes derfor at kunnedække 30-50 pct. af fjernvarmeproduktionen i hovedstadsområdet i flere tusind år.Udnyttelse af geotermisk varme til fjernvarme vil primært være en mulighed i dennødvendige omstilling væk fra afhængigheden af naturgas i fjernvarmesystemet. Klima-og Energiministeriet arbejder på en redegørelse om geotermi, som vil besvare centralespørgsmål om potentialet på nationalt plan, samfundsøkonomi, barrierer m.v.Energiens infrastruktur skal tilpasses fremtidens intelligente samfundInstallationer af intelligent teknologi i form af digitale el-målere og på sigt ogsåintelligente køleskabe og vaskemaskiner kan i fremtiden give os mulighed for at flytte el-forbruget til de timer på dagen med megen vind og dermed også lavere priser.I EU blev det i marts 2009 aftalt, at inden 2020 skal 80 pct. af alle husstande i EU have enintelligent el-måler installeret, hvis det er økonomisk rentabelt. Regeringen fremlagde iefteråret 2008 en redegørelse, som konkluderede, at samfundsøkonomien ogbrugerøkonomien endnu ikke tilsiger at iværksætte en landsdækkende målerudskiftning.Men på længere sigt kan der blive bedre økonomi i at fremme anvendelsen af detintelligente elforbrug i takt med indpasningen af mere vedvarende energi. I midten af2009 vil resultaterne fra en teknisk undersøgelse af barrierer, potentiale og krav til udstyrblive offentliggjort.Det skal sikres, at el-systemet er så fleksibelt og effektivt som muligt ved at udnytte etintelligent samspil mellem forsyning og forbrug. El-nettet skal være fleksibelt i forhold tilindpasning af det stigende omfang af vedvarende energi.Stærke udlandsforbindelser er afgørende for indpasning af meget vedvarende energi og enintelligent udnyttelse af den. Men der skal tages hensyn til naturværdier og mennesker.Danmark er i denne forbindelse blandt de førende lande i verden med hensyn tilkabellægning af højspændingsledninger. Regeringen blev i november 2008 enig medparterne bag energiaftalen om nye retningslinjer for kabellægning og udbygning aftransmissionsnettet. De nye retningslinjer indebærer, at alle 130/150 kV-forbindelserfrem til 2030 graves ned i jorden, og at 400 kV-forbindelser forskønnes. F.eks. vedkabellægning af delstrækninger tæt på byområder og naturområder. Parterne bagenergiaftalen har i april 2009 fået Energinet.dk’s forslag til gennemførslen.Ny Storebæltsforbindelse vil sænke el-priserneFra 2010 vil et stort el-kabel skabe elektrisk forbindelse over Storebælt mellemFyn/Jylland og Sjælland. Konkurrencen på elmarkedet vil hermed skærpes, ogomkostningerne til at drive det danske el-system vil falde. Det vil bidrage til lavereelpriser og give en mere sikker elforsyning.

På baggrund af de nuværende prognoser for den danske olie- og gasproduktion vil vikunne være selvforsynende med naturgas frem til og med 2018. Herefter vilgasproduktionen være mindre end vores forbrug, hvis der ikke gøres nye fund.Afhængigheden af naturgassen udgør dermed den største udfordring i forhold til at sikreden danske forsyningssikkerhed på kort sigt. I dette lys undersøger regeringenalternativer såsom konvertering til fjernvarme, geotermisk varme og varmepumper.Regeringen har aftalt en handlingsplan med de danske operatører i Nordsøen om ateffektivisere energianvendelsen offshore. Aftalen indeholder bl.a. en skærpet indsats forat reducere flaring. Der installeres og afprøves et nyudviklet system for genindvinding afflaregas. Hvis det falder positivt ud, skal systemet installeres på alle behandlingsanlægoffshore. Indsatsen for energieffektivisering vil reducere energiforbruget med 3,0 pct.indtil 2011. Det er aftalt, at handlingsplanen skal opdateres i 2011.Det er fortsat muligt at finde nye olie- og gasfelter i Nordsøen, og der er også mulighed forat øge indvindingen fra de eksisterende felter i Nordsøen. Det vil kræve nye investeringerog en målrettet indsats af olieindustrien. Nye olie- og gasfund og en øget indvinding fra deeksisterende felter vil kunne være med til at forlænge den periode, hvor Danmark er helteller delvist selvforsynende med olie og naturgas. Der blev ved 6. udbudsrunde i 2006udstedt fjorten nye tilladelser til at lede efter nye olie- og gasfelter i Nordsøen. Arbejder ide nye tilladelser er godt i gang, og resultater fra efterforskningen vil komme i løbet af denærmeste par år. På denne baggrund vil der omkring 2010/2011 være behov for atoverveje, hvordan den fremtidige efterforskning efter nye olie- og gasfelter skaltilrettelægges.

Regeringen vil i de kommende år styrke denne udvikling og medvirke til at sætte goderammebetingelser i Danmark for, at virksomheder og forskere fra hele verden søger til forat udvikle de bedste løsninger på bl.a. energiområdet.Densamlede offentlige støtte tilforskning, udvikling og demonstration af nye teknologier vil i 2010 udgøre 1 mia. kr.Regeringen vil med offentliggørelsen af Erhvervsklimastrategien i maj 2009 fremlæggeforslag, der kan styrke indsatsen.Et stort dansk potentiale for grøn vækstRegeringen oprettede i 2007 Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram(EUDP), som i dag er den største offentlige bidragyder til energiteknologisk udvikling.I 2008 blev der gennemført to indkaldelser af ansøgninger til EUDP, begge omfattendedels de politisk øremærkede midler i den særlige pulje for 2. generation bioethanol tiltransport og dels midlerne til energiteknologier generelt. Søgningen har i 2008 væretmere end tilfredsstillende, idet der ansøgtes om op mod 6 gange så mange midler, somder var. EUDP’s projektstøtte i 2008 har blandt andet givet dansk bølgekraftteknologi enchance for at blive global frontløber og givet den danske byggebranche bedre mulighederfor at levere klima- og energieffektive løsninger til både nybyggeri og renovering.

Den store interesse for at gennemføre projekter for forskning, udvikling og demonstrationaf ny energiteknologi er fortsat ind i 2009 og bekræfter, at der er et stort potentiale forudviklingen af ny dansk energiteknologi.Også Det Strategiske Forskningsråd er en væsentlig bidragyder til forskning i vedvarendeenergi og miljømæssigt bæredygtige energiteknologier. I 2008 støttede Det StrategiskeForskningsråd bl.a. oprettelsen af et nyt forskningscenter, der sætter fokus på bæredygtigudnyttelse af biomasse og et nyt forskningscenter for CO2-neutralt byggeri. I alt bevilgedeRådet i 2008 160 mio. kr. til 11 projekter.Desuden har Transportministeriet som en udløber af transportaftalen fra januar2009 oprettet Center for Grøn Transport. Centeret skal gennemføre forsøgsprojekter med

energieffektive transportløsninger i større skala i strategisk samarbejde mederhvervsvirksomheder og kommuner. Regeringen har afsat 284 mio. kr. i perioden fra2009 – 2013 til transportaftalens umiddelbare tiltag og gennemførelse af forsøgsprojekterfor energieffektive transportløsninger.Et grønt partnerskabDet grønne vækstsamfund skal løftes i et partnerskab mellem regeringen og erhvervslivet– og med borgerne som aktive, klimabevidste efterspørger af ny, grøn teknologi.Et godt eksempel på Danmark som et grønt laboratorium er udviklingen af brint- og el-biler samt andengeneration biobrændstoffer. Regeringen har øremærket 200 mio. kr. tiludvikling af andengeneration biobrændstoffer gennem EUDP. Midlerne har bl.a. væretmed til at sikre, at Inbicon A/S op til klimatopmødet i december 2009 kan indvie detførste danske demonstrationsanlæg i stor skala til produktion af anden generationbiobrændstoffer i Kalundborg. Også den lovende teknologi fra det danske selskabBioGasol kan nu videreudvikles med støtte fra EUDP.Elbiler skal introduceres og udbredes i Danmark, og det danske erhvervsliv har grebetdenne mulighed. Eksempelvis har DONG Energy indgået et samarbejde med denudenlandske virksomhed Better Place om at investere 770 millioner kr. i etableringen af etlandsdækkende netværk af lade- og batteriskiftestationer til el-biler. Målet er, atdanskerne i 2011 skal kunne anvende den nye infrastruktur med el-biler.Undersøgelser viser, at danskere er parate til i stor stil at vælge at skifte til el-biler, når detbliver muligt. Med hjælp fra de omstillingsparate og klimabevidste forbrugere kan detdanske erhvervsliv opnå en enestående ekspertise i, hvordan transport, vedvarende ogfluktuerende energi i el-nettet samt telekommunikationssystemer integreres. Når mantænker på de enorme investeringer i vindenergi, som bl.a. foretages i USA, vil der blivestor efterspørgsel efter denne ekspertise i fremtiden. En klimaaftale i København i 2009vil yderligere fremme denne efterspørgsel på globalt plan.Udviklingen illustrerer, at når vi alle - regeringen, erhvervslivet og borgerne – tager aktivtdel i omstillingen, bygger vi sammen fremtidens grønne og intelligente vækstsamfund.