EPU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 274: Datahub til håndtering af måledata i elmarkedet, fra klima- og energiministeren

1. IndledningDer udveksles i dag en stor mængde måledata mellem de forskellige aktører i elmarkedet, herundernetvirksomheder, Energinet.dk., elleverandører, balanceansvarlige, Nord Pool m.fl. Måledata somdanner grundlaget for netvirksomhedernes og elleverandørernes afregning af forbrugerne ogEnerginet.dk´s balanceberegning med aktørerne, samt oplysninger om flytning og leverandørskift.Korrekt udveksling af markedsdata mellem markedsaktørerne er af afgørende betydning for etvelfungerende elmarked og en forudsætning for en effektiv markedsliberalisering.Der er i dag aftalt en procedure for, hvordan dataene skal udveksles, og hvornår man med sikkerhedkan bestemme, at målingerne og udveksling af data er korrekte. Proceduren tager udgangspunkt i, atdet er den enkelte netvirksomhed, der indsamler forbrugs- og produktionsdata, lagrer ogvidereformidler dem til de relevante aktører. Data er på denne måde spredt på et stort antalvirksomheder.Spørgsmålet er om den aftalte procedure og metode til udveksling af markedsdata er den mesteffektive. Spørgsmålet er om det ville være mere effektivt at samle alle eller nogle flere data i encentral enhed, hvor alle aktører kan hente de samme data. Vil det nedsættetransaktionsomkostningerne? Vil det fremme konkurrencen på detailmarkedet, og vil det elimineredebatten om, hvorvidt uafhængige elleverandører diskrimineres af koncernforbundneelleverandører?For netvirksomhederne kan det måske være en aflastning, at de ikke skal holde styr på, hvilkethandelsselskab og hvilken forbrugsbalanceansvarlig den enkelte kunde opererer med, og at de ikkelængere skal servicere handelsselskabers forespørgsler om aftagenumre og profildata (kunderneshistoriske elforbrug). Megen tid anvendes ind imellem på at udlevere aftagenumre(kundeidentifikation). Måske kan der spares it-udstyr og omkostninger til opgraderinger afsoftware, hvis det hele lægges i en central enhed. En problematik omkring IT er ændringer, somintroduceres fra centralt hold i form af ændringer i markedsregler. Det er dyrt at foretage ændringeri it-systemer, som efterfølgende tillige skal implementeres i hver enkelt netvirksomheds it-system.Spørgsmålet er, om omkostningerne hertil kan nedbringes gennem en central enhed?For elleverandører, der ønsker at operere i hele landet, kan det være en markedsbarriere, at de skalkommunikere med alle landets netvirksomheder i stedet for, at alle oplysninger var samlet ét sted.Elleverandører der har brug for profildata og aftagenumre på kunder, er fx nødsaget til at rettehenvendelse til flere netvirksomheder, hvilket kan være tidkrævende.Energistyrelsen satte sig for, at få disse spørgsmål belyst. Til formålet nedsatte Energistyrelsen enarbejdsgruppe, der skulle analysere muligheder og omkostninger ved indførelse af mere centraldatahåndtering som en afløsning af det nuværende decentrale system for håndtering afdatastrømmende på i elmarkedet.Arbejdsgruppen har haft repræsentanter fra Energitilsynet, Dansk Energi, Foreningen af Slutbrugereaf Energi, Energinet.dk og Energistyrelsen. Denne redegørelse er et resultat af arbejdsgruppensarbejde.

2. Sammenfatning og konklusionerArbejdsgruppen har dels undersøgt og vurderet mulighederne for at etablere (1) en landsdækkenderegisterløsning, der kan håndtere stamdata, dels (2) en datahub løsning der udover at kunne håndterestamdata kan håndtere de løbende og daglige måledata til afregnings formål og leverandørskiftm.m.(1)Registerløsninger er motiveret af, at aktører i markedet har efterlyst muligheden for at etablere étsted, hvor de kan indhente alle stamdata for elkunderne, herunder aftagenumre og forbrugsprofilerog ikke er nødsaget til at skulle rette henvendelse til mange lokale distributører. Behovet kanefterkommes ved at etablere et landsdækkende centralt register over elkundernes stamdata, hvor alleaktører har adgang til elkundernes stamdata.(2)Datahub løsningen er motiveret af, at aktører i markedet desuden har efterspurgt et centraltregister, hvorfra de tillige kan indhente alle relevante måledata til afregningsformål og håndtereleverandørskift, uden at de nødvendigvis skal have kontaktflade til flere forskelligenetvirksomheder. Dette behov kan efterkommes ved at etablere en central datahub, hvor allemåledata lagres og udveksles, og hvor leverandørskift kan registreres og aktiveres. Datahub´en kanses som en videreudbygning af stamdataregistret med yderligere faciliteter og funktioner.Det er ikke lykkedes at opnå fuld enighed om konklusionerne af disse undersøgelser iarbejdsgruppen. Dansk Energi kan alene støtte konklusionerne om at etablere et stamdataregister,der har til opgave at automatisere processerne for udlevering af aftagenumre og forbrugsprofildata.Dansk Energi mener ikke, at det er begrundet at etablere en datahub, og frygter, at et stort IT projektpå dette område har en risiko for at mislykkes og føre til langt større omkostninger end oprindeligtplanlagt. De øvrige medlemmer af arbejdsgruppen deler ikke Dansk Energi´s synspunkter og bakkerfuldt ud op om nedenstående konklusioner. Dansk Energi har fremlagt en mindretalsudtalelse, somer gengivet i fuldt omfang i kapitel 8.Et flertal i arbejdsgruppen har, som andre undersøgelser også har bekræftet, kunnet konstatere, atden nuværende metode til håndtering af data indeholder og giver anledning til nogle vanskelighedermed korrekt dataudveksling mellem markedets aktører og skaber nogle unødige barrierer for nyeaktører. Vanskeligheder som blandt andet udspringer af, at den nuværende metode indebærer, athver elleverandør skal kommunikere med 86 netvirksomheder, og modsat hver netvirksomhed skalkommunikere med alle de leverandører og balanceansvarlige, der er på markedet. I en datahub-model, og til dels i en stamdataregister løsningsmodel, skal alle de nævnte aktører kunkommunikere med én modpart, nemlig datahub'en eller stamdataregistret.Et flertal i arbejdsgruppen har fundet, at det forhold, at der i en datahub eller til dels i enstamdataregisterløsning kun er én modpart, i sig selv giver nogle umiddelbare fordele, fx at nyeelleverandører kun skal etablere kommunikation med en modpart frem for 86, og denne modparttilbyder en tidssvarende kommunikationsløsning. Datahub'en og stamdataregisterløsningen vilsåledes gøre det enklere og billigere for nye aktører at etablere sig og dermed reducereadgangsbarriererne.

Arbejdsgruppen har yderligere observeret, at grundet de koncernforbundne netvirksomheder ogelleverandører, kan der med den nuværende løsning til håndtering af data opstå tvivl omnetvirksomhedernes uafhængighed i markedet. Uafhængige elleverandører har berettet om episoder,som sætter spørgsmålstegn ved netvirksomhedernes uafhængighed. Det er et flertal iarbejdsgruppens opfattelse, at en datahub vil reducere grundlaget for denne mistanke, uanset omden er berettiget eller ej, og dermed øge tilliden til markedet. Et landsdækkende stamdataregister vili nogen grad også medvirke hertil.Arbejdsgruppen er enige om, at der er fordele ved at få iværksat et landsdækkende stamregister,hvor elhandelsselskaberne kan indhente forbrugsoplysning i forbindelse med afgivelse af tilbud. Etlandsdækkende stamdataregister for aftagenumre og forbrugsprofiler vil utvivlsomt kunne lettehandelsselskaberne i tilbudsfasen, herunder lette tilgængeligheden af stamdata, lettekundeidentifikation og tilbudsgivning.Et flertal i arbejdsgruppen anser imidlertid ikke at et stamdataregister vil kunne medvirke til ateffektivseere den løbende og daglige håndtering af måledata og håndtere kundernes leverandørskift,som en datahub indeholder muligheder for. Det vil kun en datahub løsning kunne. Der er aktuelt ca.2 pct. leverandørskift om året. Med den øgede konkurrence, der tilstræbes på elmarkedet, vil dettetal stige markant. En datahub vil dermed blive et væsentligt instrument til fremme af konkurrencenpå elmarkedet.En datahub vil således ekstra kunne medvirke til at sikre en effektiv udveksling og adgang tilafregningsmåledata, forbedre administrationen af flytninger og leverandørskift, samt i det hele tagetsikre en ensartet praksis. En datahub vil samtidig, til forskel fra hvad der er muligt i dag, kunne gøredet muligt at generere en objektiv og fuldstændig statistik på kommunikations- ogdataleverancebegivenheder i markedet, reducere de administrative og specielt de tekniske barriererfor nye aktører.Samtidig er det et flertal i arbejdsgruppens vurdering, at en datahub i højere grad vil kunne stå målmed de udfordringer markedet står over for i de kommende år, hvor dataflowet vil stige markant,når registrering af timeværdier udbredes til også at omfatte mindre kunder.Det er vurderingen, at en datahub i det hele taget vil give mulighed for et kvalitetsløft mht. rettidigeog korrekt formidling af måledata. Dette kan bl.a. opnås ved, at datahub'en rykker netvirksom-hederne for manglende data, kontrollerer dem for åbenlyse fejl og offentliggør statistik, der belyserrettidighed og kvalitet af måledata.En datahub vil desuden generelt lette implementering af ændrede regler i det omfang den medfører,at man kan nøjes med at implementere ændringerne i datahub'ens IT-system frem for i de 86netvirksomheders egne og forskellige it-systemer samt i de kommercielle aktørers it-systemer. Detgælder naturligvis også ændrede regler som følge af nordisk harmonisering.Endelig er det et flertalt i arbejdsgruppens vurdering, at en datahub-model også vil være ennødvendig forudsætning for, at visionen om et fælles nordisk detailmarked kan realiseres, idetproblemerne med den nuværende model vil blive mangedoblet, hvis elleverandører ognetvirksomheder i forskellige lande skal kommunikere direkte med hinanden. Det er således megetvanskeligt at forestille sig, at denne vision kan realiseres uden, at der i alle de nordiske landeetableres en eller anden form for datahub, således at den enkelte aktør højest skal kommunikere

med 4 nationale datahubs eller - endnu bedre - kan nøjes med at kommunikere med den lokaledatahub, idet denne kommunikerer med den lokale datahub i de andre lande.Det kan anføres, at der er en større risiko for totalt bortfald af datatrafik i elmarkedet ved en centraldatahub end, hvis data udveksles bilateralt som i dag. Hertil må konstateres, at risikoen bestemt ertil stede og særligt, hvis man ikke har den fornødne respekt for de tekniske udfordringer i dennetype løsninger. Men det må også anføres, at de tekniske udfordringer og data- og transaktions-mængderne må siges at være inden for velkendt område for gruppen af mulige systemleverandører.Den største udfordring ved etablering af en datahub er at få beskrevet de nye processer, dvs. hvoransvaret vil ligge i fremtiden, og hvordan arbejdsprocesserne efter etableringen af datahub´en skalforegå. Det er vigtigt, at udarbejdningen af processer sker i et samarbejde mellem alle aktørerne imarkedet.Implementeringen af et landsdækkende stamdataregister vil selvsagt grundet den relativt beskedneindsats være langt mere overskuelig end en datahub. Der vil alene blive tale om, at ”bygge” nogetovenpå eller ved siden af det eksisterende system, og eventuelle opstartvanskeligheder vil derforikke have afsmittende effekt på det eksisterende system. Omvendt løser den heller ikke alle deproblemer, der er kunnet registreres med den nuværende IT- model for måledataudveksling.Endelig skal det nævnes, at denne redegørelse omhandler en datahub på elmarkedet, men ville ogsåkunne finde anvendelse på gasmarkedet, hvis markedsmodel og informationsmodel er megetparallel til elmarkedets.Samlet konkluderes det,at etableringen af et landsdækkende stamdata register og eller en datahubi det danske elmarked på flere punkter vil bidrage positivt til markedsudviklingen i Danmark.Etableringen af en datahub vil dog i væsentlig højere grad bidrage til udviklingen af et effektivtmarked end et landsdækkende stamdataregister. Endvidere vurderes det, at en datahub vurderes atvære den mest fremtidssikre løsning i lyset af planerne om et fælles nordisk detailmarked.En egentlig værdisætning af fordelene har vist sig at være overordentlig vanskelig. Dels er detvanskeligt at værdisætte den forbedrede konkurrence. Dels er det vanskeligt at værdisætte desparede transaktionsomkostninger, der opnås ved en enklere tilgang til nødvendige data, men de måvurderes at være betydelige gennem enklere arbejdsgange, når først indkøringsperioden eroverstået.På omkostningssiden er anlægsomkostninger for etablering af en datahub opgjort til at ligge iintervallet 30 – 85 millioner kroner og driftsomkostningerne er skønnet til 5 – 13 millioner kroner,hvilket svarer til, at de gennemsnitlige omkostninger pr. forbrugssted vil beløbe sig til enengangsudgift i størrelsesorden ca. 15 - 30 kr. og årlige driftsomkostninger på ca. 2 - 5 kr. prforbrugssted. Anlægs- og driftsomkostningerne vurderes at være betydeligt mindre for etablering afet landsdækkende stamdataregister. Et flertal i arbejdsgruppen vurderer, at de økonomiske fordeleved såvel et stamdataregister som en datahub vil overstige de omkostninger, der er forbundet med atetablere og drive en datahub.Et flertal i arbejdsgruppen har på denne baggrund konkluderet,at efter som en datahub isærlig grad vil medvirke til at forbedre og effektivisere konkurrencen i elmarkedet ikke barenationalt men også internationalt, i forhold til den noget mindre omfangsrige stamdataregister

løsning, ligesom den giver mulighed for at give datakommunikationen et kvalitetsløft, og at det altandet lige vil blive nemmere for nye el-leverandører at komme ind på og være aktive i markedet,samt det forhold at de økonomiske fordele overstiger omkostningerne, at anbefale en datahubløsning til erstatning for den nuværende model til håndtering af måledata.Et flertal i arbejdsgruppen anbefaler,at der igangsættes et arbejde med henblik på, at fåimplementeret en datahub som instrument til at håndtere datakommunikationen, hvor en datahubsom beskrevet i denne redegørelse indgår. Det indstilles, at Energinet.dk overdrages dette ansvarmed inddragelse af relevante interessenter. Opgaven ligger i naturlig forlængelse af Energinet.dk´sansvarsområde. Energinet.dk er allerede i dag i henhold til lovgivningen forpligtet til efter drøftelsemed net- og elhandelsvirksomheder at udarbejde målerforskrifter til afregnings- ogsystemdriftsformål. Ligeledes har Energinet.dk en generel forpligtelse til at bidrage til at sikre, atder skabes de bedst mulige betingelser for konkurrence på elmarkedet.Ved valget af ansvarlig for udvikling af en datahub er der lagt vægt på, at hub´en skalsammentænke engros- og detailmarkedet samt, at den ansvarlige skal have samfundsinteresser somprimære fokus. Da et af datahub'ens formål er fremme en langsigtet markedsudvikling, herunder atnedsætte adgangsbarrierer for nye aktører, er det væsentligt, at den ansvarlige er uafhængig afkommercielle interesser. Det ligger dog i hub´ens natur, at udviklingen skal foregå i et tætsamarbejde på tværs af branchen, og derfor er det vigtigt, at den ansvarlige har stærke bånd tilbranchens aktører og interessenter såvel som til den offentlige forvaltning. Det er arbejdsgruppensopfattelse, at Energinet.dk opfylder disse kriterier, og Energinet.dk anbefales derfor som ansvarligfor udviklingen og vedligeholdelsen af en datahub på det danske elmarked.

3. Nuværende organisering og håndtering af data.Det er af afgørende betydning for et velfungerende elmarked, at dataudvekslingen mellem aktørerneforegår korrekt. Aktørerne er elproducenter, elforbrugere, netvirksomheder, elleverandører,balanceansvarlige og systemansvar. I dette afsnit beskrives alene de gældende retningslinjer forudvekslingen af forbrugsdata, idet der ses bort fra måling og dataudveksling vedrørendeelproduktion. Retningslinerne er nærmere uddybet i bilag 1.3.1StamdataTil hvert målepunkt vil der være tilknyttet en række grundlæggende data, kaldetstamdata,somanvendes ved udveksling af måledata mv.Hvert målepunkt har et ”navn” i form af et entydigt aftagenummer. Til aftagenummeret er knytteten række stamdata vedr. elmåler, måleroperatør, elforbruger, elleverandør, balanceansvarlig mv.For hvert aftagenummer er der således til ethvert tidspunkt én tilhørende forbrugsmåling, énelleverandør og én balanceansvarlig.Netvirksomheden har ansvaret for ajourføring af stamdata vedr. måling, ejerforhold mv., og for atsende et opdateret stamdatasæt til den nuværende og fremtidige registrerede elleverandør(er).Elleverandøren kan til kontrolformål anmode om at få tilsendt stamdata for alle de målepunkter,som elleverandøren i udtræksøjeblikket er registreret som elleverandør for.

3.2MålingAfregning af elforbrug baseres på måling. Den måleansvarlige for et målepunkt ernetvirksomheden, som har bevilling til det pågældende netområde. Netvirksomheden kan vælgeselv at være måleoperatør eller at lave aftale med en anden virksomhed om måleoperatør opgaven.En netvirksomhed, som uddelegerer en måleopgave til en måleoperatør, har stadig denøkonomiske/juridiske forpligtelse og skal sikre, at alle praktiske forpligtelser varetages afmåleoperatørenDe fleste elmålere aflæses i dag manuelt, typisk en gang årligt, hvor målerdata kommunikeresmanuelt til netvirksomheden fx via telefon, internettet eller ved hjælp af et aflæsningskort sompostes.Kun en mindre del af målerne, skønsmæssigt 250.000, kan registrere forbruget på timebasis.Størstedelen heraf anvendes dog indtil videre ikke hertil, idet der hovedsagelig kun sker entimeaflæsning, hvor der er tale om et forbrug på mere end 100.000 kWh/år. Dette omfatter omkring35.000 elforbrugere.3.3DataudvekslingNetvirksomheden skal forsyne brugerne af nettet med de nødvendige oplysninger om deresproduktion og forbrug. I det omfang kunder, elleverandører, balanceansvarlige og systemansvar harbrug for måleværdier til afregning, skal netvirksomheden viderebringe de nødvendige oplysninger.De af netvirksomheden indhentede forbrugsmålinger videresendes til den systemansvarligevirksomhed Energinet.dk, de balanceansvarlige, samt leverandører og kunder på det relevanteaggregeringsniveau. Disse målinger er grundlaget for alle typer afregning. Videreforsendelsen sker iet fælles aftalt it-format – kaldet EDIELEDIEL er en IT kommunikationsstandard, baseret på den internationale EDIFACT standard. Selveforsendelserne sker ved hjælp af almindelige e-mail, hvor indholdet følger dette format. Afsendelseog kvittering for modtagelse sker helt automatisk uden manuel indblanding.I praksis foregår dataforsendelse af måledata ikke nødvendigvis via EDIEL, hvis netvirksomhed ogelleverandør er i samme koncern. Der er ikke noget som hindrer to markedsaktører i internt atkommunikere på anden vis end via EDIEL, hvis de er enige om det.3.4BalanceafregningBalanceafregning anvendes til at afregne aktørernes ubalancer i forhold til deres indmeldtehandelsplan. Afregningen med de balanceansvarlige laves af den systemansvarlige virksomhed påbasis af differencen pr. time mellem den forbrugsplan, som den balanceansvarlige har indsendt førdriftstimen, og forbrug pr. balanceansvarlig som oplyst af netvirksomhederne. For timemålte kunderer beregningen baseret på konkret måling, for skabelonkunder er det en skønnet fordeling afresidualforbrug på leverandører og dermed balanceansvarlige.Balanceafregningen sker løbende for hvert driftsdøgn. Inden balanceafregningen kan finde sted,skal netvirksomhederne/måleoperatørerne opgøre og fordele elforbruget og fremsende deregistrerede tidsserier til alle legitime modtagere.

3.5SaldoafregningSaldoafregningen har til formål at afregne differencen mellem det målte forbrug hos skabelonkunderne og det skønnede forbrug, der blev anvendt i balanceafregningen. Saldoafregningen kanførst gennemføres, når alle kunder er aflæst og sker derfor længe efter balanceafregningenSaldoafregningen af leverandørerne foretages af netvirksomheden og sker i praksis på døgnbasis afhensyn til "skæve" leverandørskift midt i måneden.3.6KundeafregningLeverandørerne afregner el med deres kunder på basis af netvirksomhedens målinger.Netvirksomhederne afregner net-, system- PSO-tarif og energiafgifter med deres kunder på sammegrundlag.3.7Leverandørskift og flytningMed leverandørskift forstås, at der skiftes elleverandør på det pågældende målepunkt. Med flytningforstås, at der skiftes kunde på det pågældende målepunkt. Ved flytning kan der eventuelt samtidigtske leverandørskift, jf. nedenstående tabel.Skift af leverandør påmålepunkt”Almindeligt”leverandørskftFlytning med samtidigtleverandørskiftEj skift af leverandørpå målepunktHverken flytning ellerleverandørskiftFlytning udenleverandørskift

Almindeligt leverandørskift sker ved, at kunden indgår aftale med en ny leverandør, som meddelerdette videre til netvirksomhed, balanceansvarlig mv. Inden indgåelsen af aftalen kan leverandørenhave behov for at indhente nærmere oplysninger om kundes faktiske eller budgetterede elforbrug.Almindeligt leverandørskift kan ske med en måneds varsel til den 1. i en måned. Der gælder særligetidsfrister for leverandørskift i forbindelse med flytning. Efter reglerne skal til- og fraflytningvarsles mindst tre arbejdsdage før. En stor del af det administrative arbejde i forbindelse medflytning foregår manuelt, fordi hovedparten af kunderne ikke overholder de nævnte tidsfrister.Flytningen kan endog gennemføres med tilbagevirkende kraft, hvis alle de involverede parteraccepterer dette.I 2006 var der knap 40.000 skabelonkunder, der skiftede leverandør, svarende til 1,2 % af alleskabelonkunder, mens ca. 5.000 timemålte kunder, svarende til 12 %, skiftede. I 2008 var talletsteget til knap 90.000 skabelonkunder, som skiftede leverandør, svarende til knap 3 % af alleskabelonkunder, mens lidt mere end 6.000 timemålte kunder, svarende til 14 %, skiftede.Der sker omkring 300.000 flytninger om året. Med den aktuelle lave mobilitet på el-detailmarkedetvil den lokale elleverandør med forsyningspligt i langt de fleste tilfælde være elleverandør til detpågældende målepunkt både før og efter flytning. Der sker således ikke leverandørskift.

4.1 Energitilsynets sekretariat om erfaringer med formidling af måledataEnergitilsynets erfaringer med det nuværende system vedrører i overvejende grad detailmarkedet,herunder i første omgang specifikt måledataoverførsler for skabelonkundegruppen.Energitilsynet varetager i medfør af elforsyningslovens § 78, stk. 1, tilsyns- og klagefunktionen påenergiområdet, herunder også tilsynet med, at netvirksomhederne i henhold til elforsyningslovens §22, stk. 3, skal forsyne brugerne af nettet med de nødvendige oplysninger om måling af elektricitet,der transporteres gennem virksomhedens net.Energitilsynet fører på tilsvarende vis tilsyn med, at netvirksomhederne, afgiver de for etleverandørskifte nødvendige oplysninger (aftagenummer, stamdata, forbrugsprofil, m.v.) uden atder opkræves gebyr, jf. elforsyningslovens § 6, stk. 1, herunder lovbemærkningerne tilbestemmelsen.Der er i Energinet.dk’s markedsforskrifter fastsat nærmere regler om, hvorledes dataudvekslingenskal finde sted. Markedsforskrifterne anmeldes til Energitilsynet, jf. nærmere §§ 7 og 8 ibekendtgørelse nr. 1463 af 19. december 2005 om systemansvarlig virksomhed og anvendelse afeltransmissionsnettet m.v.Klage over manglende måledataEnergitilsynets sekretariat fik i december 2003 en klage fra en ny el-leverandør over problemer medat modtage korrekte data fra netvirksomhederne. Klagen vedrørte afregning af skabelonkunder.Ovennævnte klage viste, at der var fejl i måledataoverførslerne mellem en række netvirksomhederog el-leverandøren Dansk Landbrugs Elforsyning A/S (DLE), der sælger el til knap 5000 landbrug.DLE anvendte på klagetidspunktet NESA El som operatør. Fejlene medførte, at leverandøren ikkekunne afregne sine kunder. Klagen viste sig hurtig at være så kompliceret og omfangsrig, atEnergitilsynet i den anledning valgte at lade firmaet Devoteam, Fisher & Lorenz udarbejde enredegørelse om problemstillingen. Redegørelsen konkluderede1, at hovedårsagen til problemerneskyldtes en række faktorer:1. Utilstrækkelig viden om it-systemerne hos netvirksomhederne, idet omkring halvdelen afalle netvirksomheder i undersøgelsen ikke havde tilstrækkelig viden om deres it-systemer.2. Utilstrækkelig prioritering af opgaven hos over halvdelen af netvirksomhederne.3. Fejl i it-systemerne, idet knap halvdelen af alle fejl og mangler kunne tilskrives fejl i it-systemerne.

4. Uklar formidling af markedsregler, idet mange netvirksomheder oplyste, at det varkomplekst og svært at få sammenhæng imellem alle reglerne.5. Manglende sammenhæng i markedshåndteringen, herunder sammenhængen mellem hvadder håndteres automatisk og hvad der håndteres manuelt hos den enkelte netvirksomhed.Måling af EDIEL-uregelmæssighederPå baggrund af undersøgelsen blev det bl.a. aftalt med Dansk Energi (DE), at brancheforeningenhver måned fremover skulle foranstalte en måling af alle netvirksomhedernes fejl eller mangler.Dansk Energi har på den baggrund udsendt månedlige rapporter om fejl eller mangler – formeltforstået som andelen af EDIEL-uregelmæssigheder - i kommunikation af skabelonkundedata.Der foreligger målinger såvel for branchen under ét, som for den enkelte aktør.Dansk Energi har foreslået et succeskriterium (en såkaldt tolerancetærskel), der indebærer, atdataudvekslingen anses som tilfredsstillende af brancheorganisationen, hvis der er fejl eller mangleri mindre end 1 % af målingerne.Endvidere har Dansk Energi indført et supplerende kriterium: Ved målinger på selskabsniveauskelner Dansk Energi samtidig mellem netvirksomheder, der har under 5 fejl i den pågældendemåned og netvirksomheder, der har 5 fejl eller mere (jf. nærmere afsnittet Aktørniveau).Baggrunden har været, at når små netvirksomheder skal udveksle et lille antal måledata, vil selvmeget få fejl i en enkelt måned kunne give en fejlrate på over 1 %.Måleresultaterne ved begge målemetoder resumeres nedenfor.Branchens samlede fejl og manglerNedenstående figur viser udviklingen i disse fejl og mangler målt fra medio 2005 til november2008.Figur 1: Kilde Dansk EnergiAndel af måledata for skabelonkunder, som det ikke lykkes at sendeproblemfrit fra netselskaber til elleverandørerPct.7Oplyst af netselskaber6543210Oplyst af elleverandørerSamlet opgørelse

Energitilsynet har i forlængelse af DLE-sagen fulgt måledataudviklingen nøje sammen med DanskEnergi, og har kunnet konstatere, at udviklingen i fejlkommunikation af måledata siden efteråret2006 udviste et væsentligt faldende niveau fra de oprindelige ca. 5-6 % til mellem 1-3 % afforsendelserne. Dette niveau holdt sig frem til primo 2007, hvorefter niveauet igen midlertidigtvoksede til knap 5 %. Årsagen til stigningen er ifølge Dansk Energis oplysninger, at mangeselskaber i branchen på dette tidspunkt overgik til aflæsning ved udgangen af kalenderåret, hvilketindebar store ændringer i rutinerne i selskaberne.Dansk Energi og Energitilsynets sekretariat fulgte herfor op på den uheldige tendens for igen atopnå et lavere fejlniveau. Efterfølgende har udvekslingen af måledata gennem 2007 frem til medio2008 igen stabiliseret sig på et lavere niveau, og mens fejlniveauet gennem 2007 lå på 2-3 %, er deni første halvår 2008 faldet til mellem 1-2 %.Fejlniveauet er således igen nedadgående og var i sommeren 2008 nede på det 1 procentsniveau,som branchen har foreslået som en acceptabel tolerancetærskel. Fejlniveauet i oktober 2008adskiller sig dog fra de foregående måneder ved at udgøre ca. 5 %. Dette fejlniveau skyldes ifølgeDansk Energi arbejdsopgaver i forbindelse med to fusioner af netvirksomheder. Fra november 2008er arbejdsopgaverne ifølge Dansk Energi blevet reorganiseret og fejlniveauet er reduceret til mellem1-2 %.Figuren viser samlet set, at der siden 2005 har været flere peaks bestående af mange EDIEL-uregelmæssigheder. Ud fra figuren kan det derfor ikke entydig konkluderes, at der er sket nogenreduktion af niveauet for EDIEL-uregelmæssigheder gennem de sidste tre til fire år.Det bemærkes, at den tidligere Styregruppe for elMarked2003 har diskuteret2tolerancetærsklen,herunder hvorvidt tærsklen skulle indgå i markedsforskrifterne, som systemansvaret anmelder tilEnergitilsynet. Konklusionen fra Styregruppens formand var, at det er svært at indføre en tærskel,idet den vil kunne indikere, at det nogle gange ikke vil være nødvendigt at overholde forskrifterne.Tolerancetærsklen indgår ikke i dag i markedsforskrifterne og er ikke tiltrådt af Energitilsynet.AktørniveauI) Opgørelsesmetode frem til juni 2008Hvis man ser på hvorledes hverenkeltaktør klarer opgaven med kommunikation af måledata, viserDansk Energis opgørelser frem til og med juni 2008 generelt betragtet, at mellem halvdelen og totredjedele af netselskaberne pr. år var berørt af 5 EDIEL-uregelmæssigheder eller mere.Opgørelsesmetoden til og med juni 2008 var baseret på elleverandørernes opgørelser af EDIEL-uregelmæssigheder. Såfremt der for et givent netselskab var færre end 5 EDIEL-uregelmæssigheder

De resterende 38 % (33 netvirksomheder) af selskaberne havde under 5 EDIEL-uregelmæssighederakkumuleret over det seneste år.Forskellen på hvorledes de enkelte netvirksomheder formår at overholde de gældende krav, sommarkedsforskrifterne fastlægger med hensyn til måledataudveksling, virker således umiddelbartganske betydelig.II) Ny opgørelsesmetode fra juli 2008Fra juli 2008 har Dansk Energi valgt at ændre opgørelsen over EDIEL-uregelmæssighederne.Opgørelserne giver fra dette tidspunkt en indikation af, hvor stor en del af uhensigtsmæssighederne,der skyldes netselskaber. Samtidigt med denne udvidelse er de månedlige rapporter forenkletsåledes, at de nu kun ser på en enkelt måned af gangen. Dvs. at der nu, i modsætning til tidligere,foretages opgørelseudennogen form for akkumulering af EDIEL-uregelmæssigheder i de tilfældehvor et givet netselskab har færre end 5 EDIEL-uregelmæssigheder i den seneste måned. Den nyeopgørelsesmetode giver umiddelbart et mere entydigt og klart billede af de forskellige netselskabersmåledataudveksling i den aktuelle måned.Efter den nye opgørelsesmetode kan for december 2008 (seneste opgjorte måned) konstateres, at 74% (64 netselskaber) ud af i alt 86 selskaber var berørt af EDIEL-uregelmæssigheder i større ellermindre grad.Selskabernes fordeling udgjorde følgende:17 % (15 selskaber) havde EDIEL-uregelmæssigheder på under 1 %51 % (44 selskaber) havde mellem 1 og 20 % EDIEL-uregelmæssigheder, og6 % (5 selskaber) havde over 20 % EDIEL-uregelmæssigheder.

Videre oplyser brancheorganisationen, at der er indikationer på, at gennemsnitlig en femtedel affejlene stammer fra el-leverandørernes IT-systemer.De resterende 26 % (22 netselskaber) af selskaberne var ikke involveret i nogen EDIEL-uregelmæssigheder ifølge Dansk Energis oplysninger.AfrundingDe to opgørelsesmetoder kan ikke umiddelbart sammenlignes pga. de nævnte forskelle i kriteriernefor indregning af fejl og mangler.Baggrunden for, at der med den nye opgørelse optælles færre netvirksomheder, der er indblandet iEDIEL-uregelmæssigheder er, at der nu kun ses på en måned af gangen. Dette betyder dog ikke, atmåledatasituationen har ændret sig i løbet af en måned i 2008 i forhold til måledatasituationenopgjort ved den tidligere opgørelsesmetode.Energitilsynets sekretariat finder, at uanset målemetode, indikerer opgørelserne af EDIEL-uregelmæssigheder samlet set, at en vis andel af netvirksomhederne fortsat ikke formår at udvekslederes måledata tilfredsstillende. Herved overholder en række netvirksomhederne mere end fem årefter åbningen af det frie elmarked pr. 1. januar 2003 ikke de gældende markedsforskrifter medhensyn til udveksling af måledata, hvilket er problematisk. Dansk Energis månedlige opgørelseranviser ikke umiddelbart hvorvidt det er de samme netselskaber som rammes af EDIEL-uregelmæssigheder måned for måned.Samtidig viser de månedlige opgørelser også, at der eksisterer en betydelig gruppenetvirksomheder, hvor de komplekse opgaver med at kommunikere måledata tilsyneladende ikkegiver anledning til væsentlige problemer.Denne betragtelige konstaterbare forskel på visse netselskabers formåen i form af tilstrækkeligfokus på korrekt behandling og udveksling af måledata antyder, at den redegørelse somanalysefirmaet Devoteam, Fisher & Lorenz udarbejdede for Energitilsynet i 2005 stadig måbetragtes som relevant.Opfølgning og skærpet tilsynSom gennemgået ovenfor er det Dansk Energi som i dag forestår den løbende statistiske behandlingaf de månedlige indberetninger fra netvirksomhederne om eventuelle EDIEL-uregelmæssigheder.Det er også Dansk Energi som foretager den indledende opfølgning overfor netvirksomheder medmange EDIEL-uregelmæssigheder.Energitilsynets vurdering af, hvorvidt der måtte være selskaber som kunne kræve en specielopmærksomhed mht. måledataudviklingen er således hidtil sket på basis af oplysninger fra DanskEnergi.Såfremt Energitilsynet bliver opmærksom på en netvirksomhed som hyppigt performer dårligt iform af mange EDIEL-uregelmæssigheder, anmoder tilsynet selskabet om dels en skriftligredegørelse for baggrunden for problemerne, dels en uddybning af hvilke tiltag selskabets ledelseiværksætter for at rette op på problemerne.

I de tilfælde, hvor der gennem længere perioder har vist sig vedvarende problemer med ennetvirksomheds udveksling af måledata, afholder Energitilsynets sekretariat endvidere et møde meddet pågældende selskabs ledelse. Mødet giver selskabets ledelse en mulighed for at redegøre forbaggrunden for de vedvarende problemer med måledataudveksling, samtidig med at Energitilsynetssekretariat kan indskærpe overholdelse af elforsyningslovens og markedsforskrifternesbestemmelser om måling m.v. Ved et sådant skærpet tilsyn kan netvirksomheder endvidere blivepålagt at indberette de månedlige EDIEL-uregelmæssigheder over en nærmere fastsat periodedirekte til Energitilsynet.Såfremt et skærpet tilsyn ikke resulterer i en tilfredsstillende måledatakommunikation, vilEnergitilsynet dels kunne anvende elforsyningslovens øvrige sanktionsmuligheder (pålæg, bøder),dels kunne orientere den netbevillingsudstedende myndighed (Energistyrelsen) om fortsatteovertrædelser af gældende retningslinjer for måledatakommunikation.Det kan oplyses, at Energitilsynet i 2008 indtil nu har modtaget redegørelser vedrørende 10netvirksomheder, og at der p.t. føres et skærpet tilsyn med to af disse netvirksomheder.Stor kompleksitet ved it-kommunikationenDansk Energis målinger illustrerer hvor vanskeligt det er at implementere forskellige systemer medit-mæssig kompleksitet, og hvor vigtigt det er, at selskaberne også ledelsesmæssigt prioritereropgaven, så de umiddelbart kan håndtere de mange transaktioner og store datamængder, somkræves håndteret.Devoteams rapport identificerede de årsager, der har været medvirkende til problemerne - forhold,som for en del af netvirksomhederne dog nu kun er til stede i mindre grad. Der kan formentlig væretale om gængse fejlkilder i forbindelse med implementering af komplekse it-løsninger, som her i detvæsentligste kan belyse de forholdsregler, som bør tages i forbindelse med etablering af en ny it-teknisk løsning.Forløbet siden markedsåbningen viser også, at det vil være væsentligt for at sikre elmarkedetsfunktion, at en eventuel ny løsning bliver etableret på en måde, så aktørerne fortsat kan anvende deteksisterende it-udstyr. Dvs. at løsningen skal tage højde for, at en række forskellige it-systemer skalkunne kommunikere sammen.Samtidig viser forløbet, at der trods ressourcekrævende foranstaltninger fra både Dansk Energis ogEnergitilsynets side fortsat eksisterer problemer med måledataudvekslingen blandt en del afnetselskaberne herhjemme.Timemålte kunderEnergitilsynet har kun modtaget relativt få klager over afregning af timeaflæste kunder. Detbemærkes i denne sammenhæng, at der med timeaflæste kunder menes store erhvervskunder, idetgrænsen for tvungen timeaflæsning ifølge markedsforskrifterne er kunder med et forbrug på100.000 kWh/året eller mere. Det udelukker dog ikke, at også kunder med et forbrug under dennegrænse kan have timemåling, eksempelvis som følge af installering af smart meters.Energitilsynet behandler for tiden en konkret klagesag vedrørende afregning af en timeaflæst kundesom også er producent. Problemstillingen knytter sig til, hvorvidt et koncernforbundet

netvirksomhed optræder diskriminerende ved at fremsætte krav om ekstra betaling for udlevering afmåledata, når kunden - som også er producent - har skiftet el-leverandør.Tilsynet har endnu ikke færdigbehandlet den aktuelle sag.4.1.2Kommunikation af andre former for markedsdataEnergitilsynets sekretariat har fået forespørgsler om rammerne for netvirksomhedernes udleveringaf historiske forbrugsprofiler for de timeaflæste kunder. Disse forbrugsdata er en væsentliginformationskilde i forbindelse med leverandørens afgivelse at tilbud til de større kunder. Data, sompå baggrund af tilføjelsen til elforsyningslovens § 6, stk. 13, nu med kundens accept skal leveresgratis af netvirksomheder ved elleverandørens forespørgsel og indenfor en i markedsforskrifterne4angiven tidsfrist.Energitilsynets sekretariat fandt derfor anledning til at undersøge om elleverandørerne finder, atudveksling af forbrugsprofiler sker efter reglerne. Sekretariatet fandt det hensigtsmæssigt samtidigat spørge til tilgængeligheden af kundens aftagenummer (som er nøglen til kundedata) samt til denløbende udveksling af måledata for skabelonkundegruppen.Der er tale om en relativ enkel undersøgelse af detailmarkedets funktion, idet sekretariatet harønsket at få en indikation af, om forholdene på markedet fungerer efter reglerne, eller om der måttevære forslag til forbedringer eller ændringer.De generelle konklusioner, som sekretariatet kunne drage af undersøgelsen var, at måledata,forbrugsprofiler og stamdata i størstedelen af tilfældene leveres korrekt efter reglerne udenvæsentlige forsinkelser eller fejl.Men det fremgik også, at nogle leverandører fandt, at der er såvel forsinkelser som fejl idataleverancerne, såvel på måledataområdet som vedr. forbrugsprofiler og stamdata/aftagenummer.På måledataområdet svarede omfanget af forsinkelser og fejl i det væsentlige til det niveau for fejl idatakommunikationen, som er afrapporteret i Dansk Energi’s månedlige afrapporteringer forperioden, og som fremgår af ovenstående oversigt.Vedrørende udveksling af forbrugsprofiler angav nogle elleverandører, at der er stor forskel franetvirksomhed til netvirksomhed, hvilket viser, at det er vigtigt, at alle netvirksomheder har fokuspå opgaven og dens vigtighed.Endelig fremgik det klart, at stort set alle elleverandører ønsker automatiserede web-løsninger forindhentelse af forbrugsprofiler og stamdata, og at der ønskes en fælles standard for leverancen afforbrugsprofiler.

Det er sekretariatets vurdering, at de fremsatte ønsker fagligt betragtet synes meget relevante.4.1.3Energitilsynets ønsker til markedsdataudvekslingenKorrekt udveksling af markedsdata mellem markedsaktørerne – såvel løbende måledata,forbrugsprofiler som aftagenummer/stamdata - er af afgørende betydning for et velfungerendeelmarked og en forudsætning for en effektiv markedsliberalisering.Energitilsynets sekretariat finder det derfor helt afgørende, at denne dataudveksling sker effektivt,korrekt og hurtigt. De eksakte bestemmelser om tidsfrister, m.v. er fastsat i de to af Energinet.dkudstedte markedsforskrifter ”Måling, saldoafregning og nettab” og ” Skift af elleverandør”.Energitilsynets sekretariat er bl.a. i forbindelse med den foretagne undersøgelse af detailmarkedetsfunktion blevet klar over, at der er ændringsønsker fra markedets aktører til den måde, hvorpådataudvekslingen sker. Sekretariatet indstiller derfor, at der så vidt mulig tages højde for disseønsker enten i form af en revision af den gældende markedsmodel eller ved at ønskerne måtte bliveinddraget ved etablering af en datahubDa der har været - og stadig resterer - nogle vanskeligheder med korrekt dataudveksling mellemmarkedets aktører, finder Energitilsynets sekretariat det tydeligt, at implementering af kompliceredenye it-løsninger er en vanskelig og tidskrævende proces, som kræver selskabernes fuldeopmærksomhed. For at sikre markedsfunktionen finder sekretariatet det derfor afgørende, at eneventuel ny løsning kan anvendes i forlængelse af de allerede etablerede it-systemer.Energitilsynets sekretariat vil finde det særdeles hensigtsmæssigt, hvis fristen for leverandørskiftekan afkortes (som det ses i flere skandinaviske lande) uden at kvaliteten af dataoverførslerneberøres – dog under hensyntagen til fortrydelsesreglerne på forbrugerområdet.Samlet set synes en datahub at kunne gøre kommunikationen mellem markedsaktørerne langt meresikker, forståelig og ensartet. En løsning må endvidere forventes på en ressource effektiv måde atkunne reducere/fjerne de problemer, der er og har været i forbindelse med bl.a. leverandørskifte ogpå den måde styrke markedsudviklingen ved at reducere adgangsbarriererne for nye elleverandører.Derfor vil Energitilsynet støtte etablering af en datahub.

4.1.4Interne overvågningsprogrammerIntern datahåndtering af måledata, stamdata, profildata og forbrugsdata i en koncern kan udgøre enadgangsbarriere for nye el-leverandører, således at nye leverandører ikke træder ind på markedet.Herved lider el-markedets udbudsside skade, og realiseringen af effektive og gennemsigtigeenergimarkeder bliver svære at realisere.Alle netvirksomheder skal som antydet ovenfor som modvægt hertil hvert år udfærdige interneovervågningsprogrammer (IO-programmer), der beskriver selskabernes tiltag for at afværgediskriminerende adfærd blandt netvirksomheder som er vertikalt integrerede. Energitilsyneterfaringer med IO-programmerne gennemgås nedenfor.Et IO-program skal som minimum efter gældende regler behandle ni hovedpunkter for at sikre, atdiskriminerende adfærd ikke forekommer i selskabet. To af disse punkter omhandler således hhv.såkaldte forretningsmæssigt følsomme og forretningsmæssigt fordelagtige oplysninger, der bl.a.dækker over adgangen til netop måle-, stam-, profil- og forbrugsdata.En datahub må således alt andet lige antages at kunnemindskeen vis andel af den administrativebyrde, som netvirksomhederne er underlagt ved effektuering af IO-programmerne, nemlig de deleaf IO-programmerne som har med forretningsmæssigt følsomme og forretningsmæssigt fordelagtigeoplysninger at gøre.Energitilsynets evaluering af hidtidige anmeldte interne overvågningsprogrammerNetvirksomhederne har i medfør af bekendtgørelse 635 af 27. juni 20055om interneovervågningsprogrammer siden 2005 én gang årligt skulle indberette et årsprogram tilEnergitilsynet, som skal beskrive selskabets tiltag til at forhindre diskriminerende adfærd, herunderovennævnte adgangsbarrierer.Generelt betragtet er der både for selskaberne og for tilsynet tale om en ret ny proces: Dels skalnetvirksomhederne indhøste erfaring med overvågningsarbejdet og få reglerne forankret iorganisationerne, hvilket tager tid. Dels er tilsynets efterprøvning af de anmeldte programmerfortsat i en opstartsfase, og kan således ikke betragtes som færdigudviklet. På den baggrund er detvanskeligt at sige hvorvidt programmerne også reelt sikrer helt vandtætte skotter mellemkoncerninterne selskaber, som ved selskaber med fuldstændig unbundling (dvs. selskaberfuldstændigt opdelt i en monopoldel og en konkurrenceudsat del).Ud fra de overvågningsprogrammer, som er anmeldti fuldoverensstemmelse med bekendtgørelsensanvisninger, og som tilsynet stikprøvevis har efterprøvet, har der ikke umiddelbart kunnekonstateres væsentlige problemer i efterlevelse af de minimumsregler som bekendtgørelse nr. 635fastlægger. Det skal dog samtidig nævnes, at en indledende vurdering viser, at en række selskaberikke har fulgt bekendtgørelsens minimumskrav i det anmeldte materiale.Endvidere skal bemærkes, at anmeldelse af et overvågningsprogram ikke af sig selv automatiskudelukker forekomsten af diskriminerende eller konkurrenceforvridende adfærd. Så selvom

overvågningsprogrammer på den ene side redegør for selskabernes administrative adfærd for athindre diskrimination, så udelukker programmerne på den anden side ikke at de fortsat i et vistomfang kan forekomme.Energitilsynet har således ved afgørelse af 26. maj 20086måtte præcisere retningslinjerne for,hvorledes selskabsmæssigt forbundne netvirksomheder skal behandle deres hjemmesider oginformationsaktiviteter. Retningslinjerne kræver bl.a. let og logisk adgang til selskabets hjemmesidesamt krav om, at der ikke annonceres for eller informeres om konkurrenceudsatte ydelser fraselskabsmæssigt forbundne selskaber. For informationsaktiviteterne kræver retningslinjerne bl.a., aten netvirksomheds breve udsendes separat. Ændringerne skal være gennemført senest 1. september2008.Endvidere har Energiklagenævnet ved afgørelse af 25. august 20087stadfæstet Energitilsynetsafgørelse af 18. december 2007 om forretningsmæssigt følsomme oplysninger (FFO). Tilsynethavde i sin afgørelse givet et utvetydigt pålæg til to selskaber om at de fremover skulle godkendederes medarbejdere individuelt med udgangspunkt i medarbejderens jobfunktioner, ellerimplementere tilsvarende tiltag, således at det kunne sikres, at selskaberne kun foretager denødvendige godkendelser af personalet til arbejdet med sensitive FFO-forhold. Nævnet henviste isin begrundelse bl.a. til, at et sådant tiltag vil være egnet til at forhindre diskriminerende adfærd.4.1.5Energitilsynets sekretariats samlet vurderingPå baggrund af ovenstående finder Energitilsynets sekretariat ud fra en overordnethelhedsbetragtning, at en datahub – som en clearingscentral - alt andet lige både kan forenkledataudvekslingerne som i dag forekommer blandt netvirksomheder og leverandører m.v. i el-branchen, og samtidig lette adgangen til, at nye leverandører kan realisere en mere effektivmarkedsadgang.Denne vurdering vil fortsat gøre sig gældende, uanset at der ved etablering af en datahub kanforekomme et vist overlap, såfremt der sker en kopiering til hubben af nogle af de it- ogdatabehandlingselementer, som i dag er integreret på koncernniveau.Afhængigt af den konkrete udformning af en datahub, vil hubben endvidere formentlig som enafledt effekt kunne fjerne gældende krav vedr. forretningsmæssigt følsomme oplysninger i denuværende IO-programmer. Herved vil koncernen i et vist omfang kunne opnå administrativelettelser.Det eneste reelle tab af synergieffekter som koncernen kunne miste ved en datahub vil i detvæsentligste være de eventuelle ekstraordinære (koncerninterne) synergieffekter, som IO-programmerne ikke definitivt har fjernet, og som således måtte eksistere i relation til koncernensegne forsyningspligt- og handelsselskaber. (se kap. 6 om synergieffekter)Endvidere skal Energitilsynets sekretariat afslutningsvis generelt bemærke, at et kommercielt ønskeom fortsat realisering af koncernrelaterede driftsbetingede synergifordele inden for alle dele af it-

Dette afsnit basere sig på oplevelser FSE er gjort bekendt med. Kunder har overfor FSE påpeget, atnetvirksomhederne til tider sammenblander netvirksomhedsopgaver og handelsinteresser. Det kan ide tilfælde være vanskeligt at skelne mellem, hvornår man er i kontakt med en netvirksomhed, oghvornår man er i kontakt med medarbejdere, som ønsker at sælge elektricitet. I konkrete tilfælde eren virksomhed blevet kontaktet af den samme medarbejder, hvad enten det drejer sig omnetvirksomheden eller forsyningsselskabet. Det kan skabe usikkerhed om, hvorvidt rådgivningen erneutral i forhold til et eventuelt leverandørskift.Overvågningsreglerne har til hensigt at sikre, at vertikalt integrerede selskaber ikke videregiverfortrolige oplysninger - f.eks. om leverandørforhold - til koncerninterne selskaber. En effektiv mådeat sikre dette på er, at disse oplysninger ikke er tilgængelige for dem, der kunne have en potentielinteresse i at videregive dem.Det er problematisk for den effektive konkurrence, hvis mange af markedsaktørerne ikke har tillidtil, at de har samme vilkår som handelsselskaber med tilknytning til netvirksomheder. Det harmedført, at potentielle aktører holder sig væk fra elmarkedet, og at andre er trådt ud. Der er i dagkun få slutkundeleverandører, der ikke har basis i en ejerkreds baseret på et eller flerenetvirksomheder.Kunder med installationer rundt om i landet, eksempelvis dagligvarekæder, har berøring og kontakttil mange netvirksomheder. Disse kunder oplever det som en stor administrativ belastning, at skullekommunikere med de mange forskellige netvirksomheder for at få data grupperet, så de kananvendes til analyseformål, f.eks. i forbindelse overvejelser om leverandørskift.I forbindelse med indkøb af elektricitet indhenter kunderne eller deres rådgiver (med behørigfuldmagt) historiske måledata hos netvirksomhederne til brug for evaluering af elforbruget og sombilagsmateriale i forbindelse med eventuelle udbudsrunder.Disse henvendelser håndteres på meget forskellig vis. Hos nogle netvirksomheder er der en finbetjening, men i adskillige tilfælde er håndteringen hos netvirksomhederne (også blandt de største)utilfredsstillende. Der har været eksempler på:at netvirksomheden nægter at udlevere data med den begrundelse, at kunden køber el hos enanden leverandør og derfor kun er ”halvt kunde” – kunden skal ifølge netvirksomhedenhenvende sig til deres nuværende elleverandør for at få data, hvilket jo er helt forkert

4.3 Netvirksomhedernes nuværende problemer med markedsmodellenTo forhold har umiddelbart efter markedsåbningen i 2003 givet netvirksomhederne problemer. Detene er, at en mere stram og struktureret håndtering af data og forretningsprocesser er nødvendig, nårmange aktører en indblandet. Det andet er, at kundeidentifikationen bliver et omdrejningspunkt,som skal være let tilgængeligt. Der er imidlertid ikke længere væsentlige problemer med at håndteredisse processer.4.3.1 FlytningerDer anvendes meget tid flytninger (adresseskift og deraf forårsaget leverandørskift). Flytninger skali henhold til markedsforskrifter meddeles senest tre dage før de foretages. Flytninger kan håndteresmaskinelt indtil fem dage efter selve flytningen. Ofte får netvirksomheder og elleverandører førstbesked senere.I flyttesituationen er det ikke umiddelbart kundens primære fokus at give meddelelser tilnetvirksomheder om aflæsninger mv. Såfremt dette skulle håndhæves stringent, skullenetvirksomheden fakturere den fraflyttede kunde indtil 3 dage før tidspunktet for modtagelse afmeddelelsen. Det ville imidlertid være udtryk for ufleksibel kundehåndtering. Derfor vælger mangenetvirksomheder at være kundevenlige og via en manuel proces bære et skifte igennem medtilbagevirkende kraft. Alternativet hertil vil være en mere ufleksibel kundehåndtering, med flerekundeklager til følge.Når aktørerne ud fra kundehensynet vælger denne løsning, som ikke er EDIEL-understøttet,registreres det som fejl i statistikken. Denne type fejl vil opstå uanset opbygningen af IT-kommunikationen, idet den er forårsaget af kundens adfærd og ikke af systemerne. Processen bliverdog fra og med næste version af markedsreglerne ændret således, at den er EDIEL-understøttetindtil tre uger efter flytningen. Det må forventes at nedbringe det registrerede fejlantal.

Den kundeservice, der udvises i forbindelse med flytninger giver sig således udslag i fejl istatistikken for dataudveksling. Det er næppe hensigtsmæssigt at fjerne disse fejl, og de vil opståuafhængigt af, om datakommunikationen er organiseret på den ene eller den anden måde.4.3.2 KundeidentifikationNogen tid anvendes på at udlevere aftagenumre (altså kundeidentifikationen). Kunderne har fåetderes aftagenummer, som fremgår af elregningen, men har ikke deres elregning på sig, når et tilbudbyder sig. Elleverandøren tilbyder derpå ofte kunden at spørge netvirksomheden omaftagenummeret. Denne forespørgsel er endnu ikke automatiseret. Der er dog fremstillet enspecifikation af IT-opslagsværktøj til opgaven.Dette IT-værktøj har til hensigt at elleverandører på baggrund af elkundens navn og adresse kan slåaftagenummeret op. Indtil netselskaberne har implementeret et sådant værktøj, må de manueltudlevere aftagenumrene. Der er gennemført grundige tiltag i branchen for at forebygge, at denmanuelle udlevering af aftagenumre ikke skal give problemer eller forsinkelser. Efter anbefaling fraDansk Energi vil en elleverandørs forespørgsel på aftagenumre umiddelbart blive fulgt op afudlevering af aftagenumret, og netvirksomheden vil ikke spørge om fuldmagt for kunden, idet det erelleverandørens ansvar, at denne fuldmagt foreligger, når forespørgslen foretages.I følge de oplysninger, som Dansk Energi modtager fra elleverandører og netvirksomheder giverden manuelle procedure i dag ikke anledning til problemer, bortset fra helt banale misforståelser ikommunikationen i enkeltstående tilfælde.4.3.3 Den Ediel-understøttede kommunikationGenerelt går den EDIEL-understøttede kommunikation godt. Nogen tid anvendes dog til at udbedrefejl. IT-systemerne har og får ind imellem fejl, som det tager tid at rette op på. En væsentligproblematik omkring IT er også ændringer som introduceres fra centralt hold i form af ændringer imarkedsregler. Det er dyrt at foretage ændringer. Et sådant tidsforbrug ved fejlretninger vil værerealistisk uanset hvilket IT-kommunikationssystem, der bygges op omkring de decentrale systemer inetvirksomhederne.4.3.4 Testen af nye aktørerDer har været eksempler på, at nye aktører er sluppet fri på markedet og ikke har værettilstrækkeligt EDIEL-testet. Dette giver problemer i kommunikationen. Energinet.dk har længe haften EDIEL-testmaskine i planerne og markedets aktører efterspørger denne, fordi man regner med,at dette vil gøre det lettere og mere sikkert for nye aktører at indtræde på markedet. Energinet.dkhar dog udsat etableringen af testmaskinen, fordi den med fordel kunne være en del af en datahub,hvis en sådan besluttes.4.3.5 Øget datakvalitetEndelig har datakvaliteten skullet øges i forbindelse med liberaliseringen. Tidligere kunne enfejlagtig for stor forbrugsopgørelse ofte udbedres ved, at den efterfølgende opgørelse blevtilsvarende mindre. Dette går ikke i det nuværende system, hvor et leverandørskift kan have fundetsted og en effektiv dataudveksling er en forudsætning for korrekt afregning overforelleverandørerne. I praksis er dette imidlertid et overstået problem – datakvaliteten i forbindelsemed leverandørskifte har nået et højt niveau i Danmark, og vil næppe efter Dansk mening kunneblive bedre ved en omstrukturering af IT- systemerne.

4.4 Uafhængige elleverandørers problemer med markedsmodellenDette kapitel beror på samtaler med en række uafhængige elleverandører. Ingen har dog ønsket atlægge navn til, da selskaberne er afhængige af et godt forhold til netvirksomhederne.Energistyrelsen er bekendt med selskabernes navne.Uafhængige elleverandører udtrykker, at på grund af manglende adskillelse i ’virkelighedensverden’ mellem koncernforbundne netvirksomheder og elleverandører, kan der opstå tvivl omnetvirksomhedernes uafhængighed i markedet. Uafhængige og ikke-koncernforbundneelleverandører har berettet om episoder, som rejser tvivl om netvirksomhedernes uafhængighed.Episoder som ikke ville forekomme, hvis en central enhed håndterede forespørgsler omforbrugsprofiler, leverandørskift etc.Disse episoder omhandler:Forskelle i behandlingstid og serviceniveau hos netvirksomhederne når elleverandørerneforespørger på forbrugsprofiler for at kunne give tilbud til nye kunder, alt efter hvilkenleverandør, der spørger (objektiviteten er ikke konsistent).Oplevelser hvor en ekstern elleverandørs forespørgsel på forbrugsprofiler rapporteres viderefra netvirksomheden til elleverandøren i samme koncern, hvorefter sidstnævnte giverkunden et tilbud (netvirksomheden hjælper en bestemt elleverandør frem for andre).Tidsfrister for leverandørskift og saldoafregning overholdes ikke.For elleverandører er det væsentligt at kunne (1) identificere kunderne, at kunne (2) foretageleverandørskift let og hurtigt, samt at kunne (3) få forbrugsdata på en let måde.4.4.1KundeidentifikationElleverandørers måde at få udleveret aftagenumre på sker enten ved, at kunden oplyser nummereteller ved, at netvirksomheden udleverer det på elleverandørens anmodning. Dette er som nævntovenfor endnu ikke en IT-understøttet proces. Elleverandører har udtrykt utilfredshed med at fåleveret aftagenumre manuelt, dels fordi det kan resultere i forsinket og fejlbehæftet data, dels forditidsforbruget, der er forbundet hermed er uforholdsmæssigt stort, hvad der øger de uafhængigeelleverandørers omkostninger og dermed deres konkurrencedygtighed på markedet.Elleverandører oplyser, at det kan tage mellem 14 – 18 minutter at få aftagenumret på plads mellemen aktør og et netvirksomhed, og det sker i over halvdelen af tilfældene, at en kunde skal have hjælptil at få aftagenumret på plads. Omvendt koster det også tid for netvirksomheden at oplyse omaftagenumre.Elleverandører oplever samtidig, at de har mødt uvilje mod at få udleveret aftagenumrene franetvirksomheder. Den nuværende markedsmodel muliggør, at man kan møde en sådan uvilje,selvom det er i strid med modellen. De uafhængige selskaber er tilbageholdende med at klage overnetvirksomheder af frygt for, at det vil besværliggøre en allerede vanskelig konkurrencesituation.Denne frygt kan være ubegrundet, men den eksisterer i udpræget grad.Dertil kommer, at det for elleverandører kan virke tungt, at skulle henvende sig til mangenetvirksomheder i stedet for blot at skulle henvende sig ét sted for, at få oplysningerne. Denneproblematik opstår eksempelvis i tilfælde, hvor en større kunde har flere filialer i mange

netvirksomhedsområder. Hvis en elleverandør vil give et samlet tilbud for disse målesteder, skalinformation om forbrugsprofil indsamles fra alle disse forskellige netvirksomheder.Valide forbrugsdata er vigtige for detailmarkedets funktion. De er en væsentlig informationskilde iforbindelse med leverandørens afgivelse at tilbud til de større kunder. Data som med kundensaccept skal leveres gratis af netvirksomheden ved elleverandørens forespørgsel og indenfor en imarkedsforskrifterne angiven tidsfrist. Det er derfor vigtigt, at alle el-leverandører – etablerede somikke-etablerede – har lige adgang til disse data. Det er netvirksomheden, der registrerer og lagrerforbrugsdata i deres respektive lokale geografiske område.Forbrug for kommende kunder kan ikke i den nuværende markedsmodel rekvireres via EDIEL.Dette betyder, at det er en manuel forespørgsel, og at data kan blive leveret i forskellige formater fraforskellige netvirksomheder. Dette opleves som ineffektivt af elleverandørerne, men har grundetøkonomien ikke givet anledning til etablering af en EDIEL-proces. Det er især overfor specielle ogstore kunder behovet er til stede.Procedurer, formater og graden af digitalisering er forskellig netvirksomheder imellem. En ny el-leverandør skal etablere kommunikation med mange forskellige netvirksomheder for at få envolumen, der er stor nok til at gøre indgangen på markedet rentabel. Kommunikationen med mangeforskellige netvirksomheder er en omkostningstung post for den nye aktør. De uafhængigeelleverandører oplever, at datahåndteringen udgør en væsentlig adgangsbarriere på udbudssiden.Det må også konstateres, at de uafhængige elleverandører indtil i dag ikke har haft de ressourcer,der skal til for at konkurrere effektivt på privatkundemarkedet, og det er på trods af, atmarkedssegmentet for denne kundegruppe udgør en betragtelig del af det samlede elforbrug iDanmark (35 %). Elleverandører udtaler, at de holder sig tilbage, fordi de finder, atprivatkundemarkedet, blandt andet grundet den nuværende måler- og afregningsform, er relativttids- og omkostningskrævende.4.4.2FlytningerLigesom hos netvirksomhederne anvender elleverandørerne meget tid på adresseflytninger ogleverandørskift. Det er den samme problematik for begge typer af selskaber. Problemet er ofte, atflytninger skal håndteres manuelt, fordi kunderne ikke overholder tidsfristerne. Et par andre merekonkrete eksempler på problemer i forbindelse med flytninger kan nævnes:Sondringen mellem navneskift og flytning giver problemer. Hvis en situation (fx skilsmisse hvor deene part flytter) håndteres som navneskifte, så fortsætter leverandørforholdet. Hvis der i stedet forforetages en slutopgørelse, så stopper leverandørforholdet. Men i så fald skal netvirksomhedenanmode den ”nye” kunde om at vælge leverandør. Denne stillingtagen fra kundens side skernormalt ikke. Forløbet får det resultat, at den elleverandør, som har forsyningspligten i området,overtager leverancen til kundens forundring.I udlejningsejendomme, hvor ejeren generelt har valgt én egen elleverandør til tomme lejemål, ogen lejer har en anden, sker der ofte det, at ejeren tvinges til at have forsyningspligtigvirksomhedensom elleverandør i en periode, fx fordi tidsfristerne overskrides, eller fordi netvirksomheden ikkeanmoder den ”nye” kunde om at vælge elleverandør. En sådan anmodning kan jo også virke lidtsær, når ejeren jo på sin vis har været til stede hele tiden.

Det væsentlige er, at flytninger generelt giver udfordringer for markedsfunktionaliteten. Generelt erdet dog tilfældet, at flytninger sker elektronisk. Kun når det, der skal ske, ligger i yderområdet af,hvad markedsreglerne beskriver, at der er problemer.4.4.3LeverandørskiftAlmindelige leverandørskift går efter elleverandørernes opfattelse godt. Nogle elleverandørerønsker dog, at tidsrummet, i hvilket et leverandørskift kan meddeles fra elleverandør tilnetvirksomheden, udvides. Hermed menes, at det for elleverandører kunne være ønskeligt, hvisleverandørskift kunne ekspederes tidligere end løbende måned plus 1 måned i forvejen. Samtidigtkunne det være ønskeligt, hvis man også med kortere varsel kunne foretage skift. Altså kunne enudvidelse af tidsrummet være ønskelig til begge sider.Når fx en elleverandør har indgået en kontrakt med en kunde, som gælder fra årsskiftet, er detupraktisk, at man ikke kan sende leverandørskiftet fx et halvt år i forvejen. (Det skal dog nævnes aten sådan udvidelse vil give andre problemer med data, hvis kunderne flytter inden skiftet bliveraktivt osv.).Når fx en kunde ønsker, at et skift skal ske hurtigt, er det upraktisk, at det almindeligeleverandørskift skal sendes en hel måned i forvejen. Ønsket om at kunne skifte med kortere varsel,er ikke massivt, men dog heller ikke blot et ”nice to have” ønske. En opfyldelse af ønsket er dogikke nødvendigvis helt uproblematisk. Det skyldes blandt andet netvirksomhedernes forskelligesystemer og deres forskellige praksis.Leverandørskift og måleværdier hører sammen. Hvis ikke leverandørskiftet fungerer så fårleverandøren heller ikke de rette måleværdier til afregning. I dag har hvert selskab sine rutiner tildatabase vedligehold. Opdateringer af IT systemer sker på forskellige tidspunkter rundt om i landet.En central dataenhed ville efter de uafhængiges elleverandørers opfattelse kunne medvirke til atskaffe det rette og ensartet grundlag for hver måneds leverandørskifte.4.4.4Den Ediel-understøttede kommunikation genereltGenerelt er det opfattelsen, at den EDIEL-understøttede kommunikation går godt. Som et konkreteksempel kan nævnes, at en elleverandør i en periode på 20 dage i 2007 havde 21.025 Edielforsendelser. Af disse var der fejl i 148. Tilsvarende sker alle leverandørskift til tiden og med godkvalitet i dag. Der er ikke information om, at andre lande kan præstere tilsvarende succesrater.Med hensyn til måledata for skabelonkunder har der ved årsskiftet til 2007 været en forøget andelfejl. Hovedparten har dog ikke givet elleverandørerne problemer, idet de alligevel har kunnetafregne kunderne, og fordi deres systemer ofte ikke har været følsomme overfor de pågældende fejl.Med hensyn til modtagelse af fikserede residualforbrug er der fortsat nogle netvirksomheder, somikke har sikret sig, at dette som fast procedure afsendes til elleverandøren. Dette betyder, atelleverandører skal bruge tid på at rykke for disse oplysninger. Ikke alle elleverandører efterspørgerdog disse data.

Ligesom for netvirksomheder gælder også for elleverandører den væsentlige problematik omkringIT, at ændringer som introduceres fra centralt hold i form af ændringer i markedsregler, er dyre atimplementere.4.4.5Testen af nye aktørerDer har som nævnt været eksempler på, at nye elleverandører, som er startet i markedet, ikke harværet tilstrækkeligt EDIEL-testet inden. Dette giver problemer i kommunikationen. For de nyeelleverandører er oplevelsen, at det er besværligt at skulle kunne markedsreglerne samt at skulleanskaffe sig IT til den danske EDIEL-kommunikation.4.4.6Rekvirering af forbrugsdata for potentielle kunderForbrug for kommende kunder kan i den nuværende markedsmodel ikke rekvireres via EDIEL.Dette betyder, at det er en manuel forespørgsel, og at data kan blive leveret i forskellige formater fraforskellige netvirksomheder. Dette opleves som ineffektivt af elleverandørerne, men har grundetøkonomien ikke givet anledning til etablering af en EDIEL-proces. Det er især overfor specielle ogstore kunder behovet er til stede.

5. En central datahåndteringDer udveksles i dag en stor mængde måledata mellem de forskellige aktører i elmarkedet, herundernetvirksomheder, Energinet.dk., elleverandører, balanceansvarlige, Nord Pool m.fl. Måledata somdanner grundlaget for netvirksomhedernes og elleverandørernes afregning af forbrugerne ogEnerginet.dk´s balanceberegning med aktørerne, samt oplysninger om flytning og leverandørskift.Korrekt udveksling af markedsdata mellem markedsaktørerne er af afgørende betydning for etvelfungerende elmarked og en forudsætning for en effektiv markedsliberalisering. I dette afsnitbeskrives to muligheder for en mere central datahåndtering af markedsdata end den i dag relativtdecentrale organisation af udveksling af data, og i hvilket omfang det vil virke befordrende forfunktionaliteten af detailmarkedet for el.Først beskrives en relativ mindre omfattende landsdækkende registerløsning, der kan håndterestamdata. Aktører i markedet har efterlyst muligheden for at etablere ét sted, hvor de kunne hentealle stamdata for elkunderne, herunder aftagenumre og forbrugsprofiler og ikke var nødsaget til atskulle rette henvendelse til mange lokale distributører. Dette behov kan efterkommes ved at etablereet landsdækkende centralt register over elkundernes stamdata, hvor alle aktører har adgang tilelkundernes stamdata.Dernæst beskrives en noget mere omfattende løsning, der udover at kunne håndtere stamdata tilligekan håndtere de løbende og daglige måledata til afregningsformål og leverandørskift m.m. Det skalses i lyset af, at aktører i markedet yderligere har efterspurgt et centralt register, hvorfra de kanindhente alle relevante måledata til afregningsformål og håndtere leverandørskift uden, at denødvendigvis skal have kontaktflade til flere forskellige netvirksomheder. Dette behov kanefterkommes ved at etablere en central datahub, hvor alle måledata lagres og udveksles, og hvorleverandørskift kan registreres og aktiveres. Datahub´en kan ses som en videreudbygning afstamdataregistret med yderligere faciliteter og funktioner.Afslutningsvist belyses løsningerne i nordisk sammenhæng og endelig gives en opsummering.

Markedets funktionalitet, herunder sikring af fuldstændig ikke-diskriminerende behandling inetvirksomhederne i tilbudsfasen, vil kunne sikres ved, at automatisere processerne vedrørendeudlevering af aftagenumre og profildata i et centralt register. En sådan mindre vidtgående løsningend en fuldt udbygget datahub, vil kunne imødekomme nogle af de kritikpunkter, der er fremførtvedrørende dataudvekslingen i denne rapport.Etablering af et centralt register for stamdata vil således i et vist omfang udelukke mistanke ommisbrug af information om et forestående leverandørskift, idet handelsselskaberne vil kunne søgeoplysninger om kundeforhold inden leverandørskiftet foretages. Men handelsselskabet vil fortsatskulle rette henvendelse til netvirksomheden, når leverandørskift foretages, da registret ikke kanhåndtere selve skifteprocessen. Det kræver en datahub lignende løsningsmodel. På den måde vil detkoncernforbundne selskab fortsat ligge inde med en viden om kundernes leverandør – en viden somandre leverandører ikke har adgang til.Et landsdækkende register vil betyde, at det bliver adskilligt nemmere for elleverandørerne at søgeoplysninger om basale kundeforhold på de kunder som har anmodet om et leverancetilbud.Registret vil primært have to funktioner: For det første vil elleverandører ud fra navn, cvr/cpr-nummer og adresse kunne finde ud af kundens aftagenummer. For det andet vil elleverandørerkunne se historisk elforbrug for et aftagenummer.De grundlæggende principper for et landsdækkende register for aftagenumre og forbrugsprofiler, erfølgende:1. Der er tale om en database, der indeholder alle nødvendige stamdata inklusiv historiskeforbrugsprofiler og aftagenumre.2. Den varetager primært udlevering og udveksling af aftagenumre, stamdata ogforbrugsprofiler i kontraktfasen, dvs. inden en elleverandør har foretaget leverandørskift påen kunde.3. Databasen kommunikerer alene med netvirksomheder og elleverandører - ikke medkunderne og balanceansvarlige.4. Netvirksomheden leverer alle forbrugsprofiler og måledata. Tilsvarende levereskundestamdata fra netvirksomhederne.5. Netvirksomheden rykkes automatisk for måledata, når den fastsatte tidsfrist for modtagelseer overskredet. Fremsendelse til registret sker for timemålte kunder flere gange årligt,medens det for skabelonafregnede kunder sker når faktisk afregning foreligger – typisk éngang årligt.6. Ved modtagelse tjekkes måledata ved en mekanisk kontrol af åbenlyse fejl, fx fortegnsfejlog lignende. For data pr. målepunkt til kundeafregning får netvirksomheden meddelelse ompotentielle fejl umiddelbart efter modtagelse.Registerets funktion forudsætter, at alle netvirksomheder via fx Ediel indsender kundestamdatasamt forbrugsprofiler til ét landsdækkende register. For skabelonkunder vil der være tale om étårligt forbrugstal, mens der for timeafregnede og større kunder vil være tale om en timeopdelt

Ingen forretningsapplikationerDet landsdækkende register vil ikke have forretningsapplikationer, fx til balanceafregning ogsaldoafregning. Disse opgaver vil ikke ændres i forhold til i dag.Obligatorisk i det danske markedIndførelse af et landsdækkende register, som afløser for den nuværende decentrale situation ikontraktfasen, vil i givet fald være obligatorisk for alle aktører i markedet.KommunikationsinfrastrukturEt landsdækkende register vil kunne kommunikere med netvirksomhedernes eksisterende systemervia Ediel, og skal for elleverandører fungere som et opslagsregister. Der vil således ikke væreændringer i forhold til måden, hvorpå dataudveksling foregår i dag.Validering og synkroniseringEt landsdækkende register indebærer en mekanisk kontrol af åbenlyse fejl. Der vil således ikkevære ændringer i forhold til måden, hvorpå validering og synkronisering foregår i dag.Sikring mod misbrugIfølge lovgivningen skal de relevante data udleveres til elleverandøren mod kundens fuldmagt. Derbør sikres mod misbrug af registret, således at de elleverandører, der ønsker at bruge registret, vilskulle stå inde for, at de har den fornødne fuldmagt fra kunden. Der bør ikke ske yderligere kontrolaf fuldmagtsforholdet.5.2 Grundlæggende principper for en central datahubEn central datahub indeholder såvel et landsdækkende stamdataregister, som beskrevet ovenfor,samt en IT-funktion der kan udveksle afregningsmåledata til markedets aktører og håndtereleverandørskift m.m.En datahub kan i it-sammenhæng ses som en teknisk løsning - et samlingspunkt - der tillader flereparters it-systemer at "kommunikere med hinanden" gennem hub´en. Hub´en går således ind ogstiller en standardiseret grænseflade til rådighed, der principielt er ens for alle deltagende systemer,men kan tilpasses det enkelte deltagende system. Ved en datahub skal man derfor alene kendehub´en og dens grænseflader i stedet for at kende de enkeltsystemer, der ellers skal kommunikeresmed.

Figur 2 - Punkt til punkt arkitektur, hvor alle systemer har grænseflader til alle andre systemer ogen hub arkitektur, hvor alle systemer alene har en grænseflade til hub’enDe grundlæggende principper for en datahub er beskrevet i nedenstående. Det skal understreges, atde beskrevne principper alene er principper. Der vil under en nærmere projektering i samarbejdemed netvirksomheder og elhandelsselskaber kunne ske ændringer i tilrettelægningen af datahubben.1. Den har egen database, der indeholder alle nødvendige stamdata inklusiv forbrugsprofiler ogalle måledata til balance-, saldo- og kundeafregning.2. Den varetager al udveksling af stamdata, leverandørskift, udveksling af måledata ogsaldoafregning og implementeres evt. i flere faser.3. Den varetager tilbageværende manuelle processer, fx i forbindelse med flytning medtilbagevirkende kraft og korrektion for fejl i allerede fikserede data, jf. pkt. 8 såfremt hub´enskal kunne gennemføre saldoafregning,4. Den kommunikerer alene med netvirksomheder, elleverandører og balanceansvarlige, menikke med kunderne5. Stamdata tjekkes løbende eksempelvis ved sammenligning med CPR/CVR registre.Potentielle ændringer oplyses til netvirksomheden (og elleverandøren for egne kunder), derforetager den fornødne opdatering.6. Netvirksomheden har måleansvaret, og alle måledata leveres derfor fra netvirksomheden.7. Netvirksomheden rykkes automatisk for måledata, når den fastsatte tidsfrist for modtagelseer overskredet.8. Ved modtagelse tjekkes måledata ved en mekanisk kontrol af åbenlyse fejl, fx fortegnsfejlog lignende. For aggregerede data sker dette efter gældende regler. For data pr. målepunkttil kundeafregning får netvirksomheden meddelelse om potentielle fejl umiddelbart eftermodtagelse.9. Datahub'en offentliggør statistik om modtagelse og kvalitet af måledata, der evt. kananvendes som grundlag for økonomiske incitamenter til at fremme rettidige og korrektemåledata.10. Leverandørskifte gennemføres af elleverandøren i datahub'en. De involverede får oplysningom leverandørskiftet, herunder identitet af ny elleverandør, umiddelbart efter det ergennemført.

5.2.1Overordnede indhold og funktionalitetIkke en exchangeDatahub'en har egen database, der indeholder alle nødvendige stamdata inkl. forbrugsprofiler ogalle måledata til balance-, saldo- og kundeafregning. Datahub'en er således ikke enomstillingsfunktion, dvs. at data gøres tilgængelige i hub'en, data skal således kun sendes ét stedhen, og der er i princippet kun ét sted at hente data. Netvirksomheden er dataansvarlige for bådemåle- og stamdata. Netvirksomhederne kan anvende måledata til afregning som hidtil. Data sendesefter validering i netvirksomheden til datahub’en. Der skal således ikke nødvendigvis afventes ensamlet validering af data i datahub’en.ForretningsapplikationerOven på databasen etableres forskellige forretningsapplikationer, fx til balanceafregning ogsaldoafregning. Netvirksomheden kan fravælge at benytte saldoafregningsydelserne.Integration af detailmarkedet og en gros markedetI en datahub integreres alle data for såvel detailmarkedet som en gros markedet, med denhovedpointe, at man på forbrugssiden opnår en total synkronisering af afregningsresultater og demåledata og andre data, der indgår heri (se nærmere under afsnit 5.1.2.). Dette er også et centraltelement i den Australske datahub og i overvejelserne bag den.Obligatorisk i det danske markedIndførelse af en datahub som afløser for det nuværende decentrale system vil i givet fald væreobligatorisk for alle aktører i markedet. Netvirksomhederne vil være forpligtet til at sende måledatatil databasen.KommunikationsinfrastrukturDatahub'en vil kunne kommunikere med aktørernes eksisterende systemer via Ediel, men skalsamtidig tilbyde nye aktører at kunne kommunikere med mere tidssvarende protokoller. Datahub'enskal samtidig være den kommunikationsmæssige brobygger til udenlandske markeder.Anvenderne (elmarkedets aktører) er ikke direkte afhængige af de andre aktørers oppetid ogopkobling, men alle vil være afhængige af datahub'ens oppetid. Data vil fortsat kunne flyde interntmellem en koncernforbunden netvirksomhed og elleverandør.Alle nye aktørers kommunikationsudstyr testes op mod en central testmaskine i datahub'en, indenaktøren kan agere på markedet.5.2.2Validering og synkronisering af markedsdataGrundforudsætninger for den her beskrevne datahub er:at netvirksomhederne er dataansvarlige for både måle- og stamdataat netvirksomhedernes nuværende IT-systemer kan anvendes til kommunikation med endatahubat netvirksomehederne kan anvende data, når de er valideret i netvirksomhederne. Datasendes samtidig til datahub´en

Datahub'en vil kunne (ved de fejltyper, hvor det er muligt) fange fejl, som smutter igennemnetvirksomhedernes kvalitetskontrol. Datahub’en retter henvendelse til de relevantenetvirksomheder, hvis der er indikationer af invalide data.Valideringsprocessen:Netvirksomhederne1. Netvirksomhederne er måleansvarlige og skal validere (kvalitetssikre) alle basaleafregningsmåledata, der sendes til datahub'en.2. Netvirksomhederne er stamdataansvarlige og skal sende og vedligeholde stamdata pr.aftagenummer i datahub'en (fx tilknytningen mellem aftagenr., cvr- eller cpr-nummer, navn,adresse, mv. i det omfang det er i overensstemmelse med registerlovgivningen)Datahub'en1. Ved modtagelse i datahub'en tjekkes afregningsmåledata for åbenlyse fejl, fx fortegnsfejl oglignende. For data pr. målepunkt som er brugt til kundeafregning får netvirksomhedenmeddelelse om potentielle fejl umiddelbart efter modtagelse. Datahub'en må ikke føre til, atkundeafregningen forsinkes.2. I datahub'en etableres en service, så netvirksomhederne på ethvert tidspunkt kan se, hvilkemåledata (og deres valideringsstatus) for et givet målepunkt, der er lagret i datahub'en.3. Beregning af måledata (energiflow) til fx nettoafregning af egenproducenter - og dermedvalideringen af sådanne mellemregninger - flyttes til datahub'en, hvorvedvalideringsprocessen hos netvirksomhederne kan fokusere på basale måledata.4. Stamdata ”vaskes” fx op imod CVR/CPR registret i det omfang det er muligt (og lovligt), ognetvirksomheder og elleverandører (for egne kunder) adviseres om fx flyttebegivenheder.Synkroniseringsprocessen:Datahub'en kan sikre, at alle måledata, mellemregningsresultater og andre relevante oplysninger ersynkroniserede - og dermed konsistente - ved hver afregningsbegivenhed, fx balanceafregning. Vedsynkronisering forstås, at der på afregningstidspunktet eksisterer ét komplet sæt af konsistentemarkedsdata til afregningsformål (fiksering og refiksering).Energiopgørelser i dagens elmarked bygger på et meget omfattende fælles datagrundlag, somhyppigt korrigeres. Data disciplinen og dermed entydige og konsistente energiopgørelser - og etentydigt penge-flow – kan sikres ved, at måledata og korrektioner hertil samles i én fælles database,hvorudfra alle energiopgørelser udspringer. Det er herudfra datateknisk og administrativt enoverkommelig opgave at give en entydig beskrivelse af energiflowet - med alle detaljer - til enhvertid.Synkronisering betyder fx check af, at alle værdier er indgået korrekt i alle beregningsresultater, ogat måledata udviser energibalance på landsplan. Herudover sikres, at måledata fra et givetmåleobjekt (og evt. relevante mellemregninger) indgår i alle relevante beregningsresultater imarkedet med samme værdier på samme tidspunkt. Effekterne af synkroniseringen forstærkes vedat sikre, at den foretages på fast definerede tidspunkter, som er kendt af alle markedsaktører. Så vedman, hvilken datakvalitet man kan forvente, hvornår.

Validerings- og synkroniseringsprocessen tilstræbes tilrettelagt således, at slutkundeafregning ikkeforsinkes.5.3 Register og datahub i en nordiske dimensionI Sverige og Norge har man startet projekter op med sigte på at skabe en større sammenhæng ielmarkedet i de respektive lande. I Sverige er man i færd med at etablere EMIX, der tilbyder enomstillingsfunktion mellem markedets aktører, og i Norge etablerer man NUBIX, der er en fællessøgeflade for forskellige stamdata såsom f.eks. aftagenumre. I begge lande har man en vision om, atde respektive løsninger senere vil kunne udbredes på nordisk og europæisk plan.I regi af NordREG arbejdes der på harmonisering på tværs af de nordiske landegrænser og som etled i dette arbejde har NordREG udgivet rapporten: ”Harmonised supplier switching modelProposal (Draft 7.11.2007)”. Rapporten tager udgangspunkt i de enkelte landes processer forleverandørskifte og kommer med en række anbefalinger, der kan harmonisere processen forleverandørskifte mellem de nordiske lande.I forhold til NordREGs anbefalinger for harmonisering af skifteprocessen, vil såvel et centraltregister og en datahub kunne efterleve de i rapporten nævnte anbefalinger.Et dansk initiativ vil kunne spille en vigtig rolle i harmonisering mellem Danmark og de øvrigenordiske lande både med hensyn til skifteprocessen men også andre processer i detailmarkedet, dermåtte være behov for at udføre på tværs af landegrænserne.Rent teknisk vil en datahub og til dels et landsdækkende register:kunne omsætte fra de danske Ediel/UTILMD format (Utility Master Data Message) og deøvrige landes Ediel/PRODAT format (Product Data Message) til et kommende fællesnordisk format ogkunne bidrage til en væsentlig hurtigere implementering af en kommende fællesnordiskskifte proces på det danske marked.Endvidere vil en kommende dansk datahub, også i forhold til andre processer der skalkunne afvikles på tværs af landegrænserne, kunne omsætte mellem de danske UTILMDbaserede meddelelser og de PRODAT meddelelser, der anvendes i de øvrige nordiske landebl.a. i EMIX.Endelig kunne en kommende dansk datahub implementere den webservice grænseflade,man i den norske NUBIX løsning pålægger hver aktør at implementere og således optrædesom en aktør i forhold til NUBIX.

Såfremt der alene ses at være behov for, at automatisere processerne vedrørende udlevering afstamdata, aftagenumre og profildata i et centralt register, vil dette kunne håndteres ved etlandsdækkende register for aftagenumre og forbrugsprofiler. Et landsdækkende register foraftagenumre og forbrugsprofiler kan bygges op, som skitseret ovenfor. Registeret vil støtteelleverandørerne i kontraktfasen med hensyn til processer, som i dag ikke er automatiserede.Registeret kan iværksætte relativt uproblematisk, da det ikke forudsætter procesjusteringer i størreomfang.En datahub vil ikke alene være et landsdækkende register for aftagenumre og historiskeforbrugsprofiler, men kunne understøtte alle processer i detailmarkedet. En datahub kan ibrugtagesgradvist i elmarkedet i den forstand, at kun de nødvendige procesjusteringer foretages for at kunneibrugtage datahub'en, hvorefter yderligere procesændringer og procesinnovation kan gennemføres iden takt behovet opstår, og at markedets aktører bliver enige.En datahub kan på sigt stille yderligere services til rådighed for markedets aktører f.eks. tilselvbetjeningsservices m.m. En datahub giver mulighed for at monitere netvirksomhedernesforvaltning af måleansvar samt alle aktørers kommunikationsformåen. Datahub'ens informationerkan - på kontrolleret vis - fremvises til aktører i procesmæssig og analysemæssig sammenhæng,ligesom en datahub giver mulighed for en nøjagtig og objektiv statistik om markedet, forvaltningenaf netvirksomhedernes måleansvar samt alle aktørers kommunikationsformåen.

6. Fordele og risici ved etablering af et landsdækkendestamdataregister eller en datahubKorrekt udveksling af markedsdata mellem markedsaktørerne – såvel løbende måledata,forbrugsprofiler som aftagenummer/stamdata - er af afgørende betydning for et velfungerendeelmarked og en forudsætning for en effektiv markedsliberalisering.Det diskuteres i dette kapitel, hvorvidt man med fordel kan flytte hele det nuværende system tilhåndtering af måledata, leverandørskift mv. over i en central datahub eller delelementer deraf over iet landsdækkende stamdataregister for aftagenumre og forbrugsprofiler. Hvilke forbedringer kander i givet fald opnås, hvad vil det betyde i praksis?Begge løsningsmodeller beskrives med udgangspunkt i de nuværende processer for håndtering afdata. Fordele og ulemper opdeles i følgende hovedgrupper:Data til leverandørerVandtætte skotter mellem net og handelLeverandørskift og flytningerKommunikation og ITSynergieffekterRisici og væsentlige udfordringer ved etablering af et landsdækkende stamdataregister elleren datahub.

Hvis det forudsættes, at stamdata primært opdateres ved adresseændringer og leverandørskifte,forventes der forholdsvis lav daglig opdateringsfrekvens. Hvis det antages, at der fremover vil være200.000 leverandørskift per år og 200.000 personer skifter adresse om året vil der gennemsnitligtvære ca. 1.600 ændringer per arbejdsdag og mange gange højere i spidslast situationer.Er der i stedet tale om timeaflæste måleværdier, vil der ifølge beregninger foretaget af Norenergiskulle håndteres op mod 22 milliarder årstransaktioner svarende til ca. 2,5 millioner transaktioner itimen eller det samme antal i døgnet, hvis der alene indsendes værdier på døgnbasis – i alle tilfældetransaktions- og datamængder, der er rigeligt indenfor grænserne af dagens teknologi.Datahubløsningen vil betyde at denne transaktionsmængde bliver håndteret centralt, mensregisterløsningen vil betyde at håndteringen af måledata er spredt ud på mange aktører.6.1 Data til leverandørerDa kvaliteten af basale måledata fortsat vil være afhængig af input fra netvirksomhederne, vil etcentralt stamdataregister eller en datahub ikke umiddelbart ændre datakvaliteten. Men det vil sikreen nemmere adgang til stamdata og med en datahub vil det derudover sikre en nemmere adgang tilafregningsmåledata.

Et centralt stamdataregister såvel som en datahub med stamdata for alle kunder (aftagenumre,historiske forbrug m.v.) vil kunne reducere leverandørernes problemer med at indhente disse datafor potentielle nye kunder. Det vil helt åbenlyst reducere leverandørernes problemer med atindhente disse data, specielt for supermarkedskæder m.v., hvor leverandørerne i dag måske skalspørge 50 forskellige netvirksomheder.Da en datahub også håndterer udveksling af måledata til afregningsformål, vil en datahub - tilforskel fra et centralt stamdataregister - samtidig gøre det nemmere at indføre økonomiske og andreincitamenter (fx offentliggørelse af statistik) til fremme af rettidige og korrekte måledata pådetailmarkedet, á la de gældende ordninger for måledata vedr. en gros markedet.Med hensyn til rettidigheden er det væsentligt at sondre mellem årsagen til forsinkelserne, der kanskyldes8:1) IT-problemer med kommunikation mellem netvirksomhed og leverandør eller,2) at netvirksomheden er forsinket med at udarbejde de pågældende dataEn datahub vil kunne reducere problemerne vedr. pkt. 1) pga. de forenklede kommunikationsveje.Den vil ligeledes kunne reducere problemerne ved pkt. 2), hvis de potentielle muligheder veddatahub´en udnyttes. En datahub giver således mulighed for:at rykke netvirksomheden automatisk ved forsinkelser,at lave en central ”automatisk” kvalitetskontrol for åbenlyse fejl, fx fortegnsfejl oglignende, inden fremsendelse til leverandørat indføre økonomiske og andre incitamenter til fremme af rettidige og korrektemåledata på detailmarkedet

En central datahub vil yderligere kunne medvirke til identifikation af fejl og fejlkilder ifremsendelse af procesdata mellem markedets aktører, idet datahub´en betragtes som ’single sourceof truth’.Centraliseringen af opgjorte måledata i en datahub åbner samtidig mulighed for at lavemellemregninger/synkronisering af data. Derved kan del valideringsopgaver, som i dag håndteresikke så ligetil, effektiviseres. I dag har fx ingen et samlet overblik over, om netvirksomhederneforetager en korrekt beregning af elforbruget hos visse nettoafregnede egenproducenter, som skalhenføres til en forbrugsbalanceansvarlig aktør FBA. En FBA som mistænker fejl ibalanceafregningen og kundeafregningen er således i dag nødsaget til at skulle henvende sig tilsamtlige netvirksomheder med egenproducenter for at bede dem iværksætte en undersøgelse.En datahub vil kunne eliminere de landsdækkende kommercielle aktørers administrative byrdermed at optrævle sådanne cases, eftersom overblikket kan skabes i datahub'en og datahub'en vil i sigselv løse en del af ovennævnte problem, i forbindelse med synkroniseringen af afregningsdata.

En datahub kunne komme til at udgøre en platform, der giver mulighed for yderligeredatavalidering i forhold til i dag, på en måde, som vil være meget omkostningsbesparende for f.eks.en FBA eller en elleverandør, som mistænker fejl og ønsker en nærmere udredning.Konsistente afregningsdata som leveres fra ét referencepunkt vil samtidig kunne reducerer i megetvæsentlig grad behovet for controlling hos de kommercielle aktører, i forhold til i dag, hvor enkommerciel aktør fx ofte kommer i tvivl om de data, der er sendt fra en netvirksomhed, nu også erde data, som indgår i Energinet.dk's balanceafregning, fordi netvirksomheden evt. har sendtkorrektioner til Energinet.dk, som ikke er sendt til aktøren. Med datahub'en kan der ikke længereopstå tvivl om, hvem der har modtaget, hvilke måleværdier, af hvem, hvornår, og hvilke der ergældende, pga. stjernekommunikationsstrukturen, og ved at professionalisere arbejdet i datahub'en.Et centralt stamdataregister indeholder som nævnt ikke disse faciliteter og derved heller ikke dissemuligheder.6.2 Vandtætte skotterProblemet med manglende vandtætte skotter mellem net og handel søges minimeret ved detprogram for intern overvågning af netvirksomhederne, som Energitilsynet gennemfører, men detkan yderligere reduceres ved etableringen af et centralt stamdataregister eller en datahub.Et centralt stamdataregister eller en datahub vil medføre, at den pågældende netvirksomhed holdesuvidende om, at kunden overvejer leverandørskift. Dermed hindres den i at viderebringe denneinformation til ”egne” elhandlere og dermed fx deres mulighed for at komme med et slagtilbud iovervejelsesfasen med henblik på at holde på kunden. Der foreligger ikke konkrete eksemplerherpå, men mistroen elimineres.Ved en stamdataregisterløsning vil det dog være nødvendigt, at informere netvirksomheden omskiftet, når det effektueres, da det fortsat vil være netvirksomheden, som har ansvaret for detpraktiske med blandt andet at informere kunden som elhandelsselskaberne om skiftet. En datahubville kunne varetage leverandørskiftet helt uden netvirksomhedens indblanding og viden. Det vilikke være nødvendigt at informere netvirksomheden om leverandørskift, og netvirksomhedenspares denne opgave.Ved en datahub opnås der således en bedre adskillelse mellem netvirksomhed og elleverandør, vedat begge parter udelukkende kommunikerer gennem og med datahub´en, og at netvirksomhedenholdes helt uvidende om kundes leverandørforhold også efter, at leverandørskiftet er foretaget. Medet stamdataregister vil det koncernforbundne selskab fortsat generelt set besidde viden omleverandørforhold i eget område, som ikke-koncernforbundne ikke har adgang til.Det vurderes samtidig, at en datahub vil kunne medvirke til at sænke tekniske barrierer for nyeaktørers adgang til markedet ved at forenkle den tekniske og til dels procesmæssige adgang til dette.For eksisterende aktører vil der på sigt også kunne forventes en rationaliseringsgevinst vedudnyttelse af datahub´ens muligheder. Der vil kunne udvikles og tilbydes services til markedetsaktører fx databasehåndtering. Det vil være op til aktørerne selv at vurdere om sådanne potentiellemuligheder er fordelagtige i lyset af den økonomiske regulering.Hvis processerne for håndtering af markedsdata fastholdes uændret, som det vil være tilfældet meden stamdataregisterløsning, vil der kun i begrænset omfang kunne påregnes en sænkning af de

administrative barrierer i markedet. Der kan derfor under alle omstændigheder være behov for atrevidere de eksisterende processer.6.3 Leverandørskift og flytningerUanset om det etableres et centralt stamdataregister eller en datahub, skal kunden fortsat vedleverandørskift indgå en aftale med en ny leverandør. Hverken et stamdataregister eller en datahubvil ændre på dette.En datahub løsning vil imidlertid indebærer ændringer i kommunikations flowet. Fra datahubbenskal der afsendes en meddelelse om skiftet til de to leverandører. Og de to leverandører skal fortsatmeddele leverandørskiftet til deres respektive balanceansvarlige. Denne proces vil i en datahubkunne automatiseres 100 procent uden, at leverandørerne - som i dag - har arbejde forbundethermed.En stamdataregister løsning kan ikke varetage leverandørskift eller flytninger, og det vil derfor ikkeindebære ændringer i kommunikationsflowet.En kortere tidsfrist for leverandørskift er også uafhængig af, om der etableres et stamdataregistereller en datahub eller ej. Register og datahub eller ej er problemet at give tid nok til følgendeprocesser:at de involverede parter (kunde og de to leverandører) får besked og tid til at reagere, hvisder foreligger fejl (fx pga. forkert aftagenummer) eller de af anden grund fortryder (i dag 5arbejdsdages tidsfrist for annullering plus lovpligtig fortrydelsesret på 14 dage)at netvirksomheden fremsender aflæsningskort til kunde og får denne til at aflæse måler påskæringsdato (kun for skabelonkunder)

Det siger sig selv, at jo mindre tid, der er til rådighed, jo mindre er ”fortrydelsesretten”. Det førsteskal ses i sammenhæng med, at det er en ganske ressourcetung affære at rette fejlagtigeleverandørskift med tilbagevirkende kraft.Elhandlerne har fremsat ønsker om, at anmeldelse af leverandørskift både kan ske senere ogtidligere end i dag, fx et halvt år før. En registerløsning eller en datahub ændrer ikke problemerneherved.Flytninger, især flytning med samtidigt leverandørskift, er et væsentligt problem fornetvirksomheder og elhandlere, ikke mindst fordi tidsfristerne (3 arbejdsdage før) mange gangeikke overholdes.Hvis en datahub'en vasker stamdata op imod CVR/CPR registret, vil disse problemer til dels bliveafhjulpet. Erfaringer med vask om mod CVR/CPR indikerer dog, at dette ikke er heltuproblematisk. Tilsvarende vil en registerløsning kunne vaske stamdata op imod CVR/CPRregistret – men med mulighed for samme problemer. Det vurderes imidlertid, at det bør forsøges.Det er blevet nævnt fra nogle elhandlernes side, at netvirksomhederne har forskellig praksis mht. atfølge reglerne vedr. leverandørskift (flytning med tilbagevirkende kraft), og det derfor kan væreuklart, hvad reglerne er i praksis. Nogle netvirksomheder er mere tilbøjelige end andre til at yde en

service ud over det, de er forpligtet til, og det kan derfor virke uklart, i hvor høj grad elleverandørerkan forvente behandling af fx leverandørskift, der fra elleverandøren meddeles for sent.En datahub, der håndterer leverandørskift, vil kunne fjerne problemerne med den forskelligepraksis, og vil kunne sikre en mere ensartet praksis.Idriftsættelsen af en datahub ville også som ovenfor nævnt betyde, at leverandøren i stedet for atmeddele leverandørskiftet til netvirksomheden, meddeler det til ”hubben”. Deri ligger eneffektiviseringsgevinst ved, at elleverandøren ikke behøver at have check på, i hvilket netområdekunden befinder sig i, og hvilken netvirksomhed der skal rettes henvendelse til. Det vilelleverandørerne antagelig opfatte som en lettelse. Dertil kommer, at netvirksomheden ikke længereskal beskæftige sig med leverandørskift.6.4 Kommunikation og ITNetvirksomhedernes problemer med at kommunikere med nye aktører, der ikke har orden isystemerne ved fx fremsendelse af måledata til afregningsformål, kan løses af en datahub.Netvirksomheden kommunikerer fremover alene med datahub´en. ”Problemet” flyttes så at sige tilhub´en at håndtere.En stamdataregisterløsning ændrer ikke på dette forhold, da det ikke berører dette spørgsmål.Registerløsningen såvel som den nuværende model til at håndtere data på, kan alternativt suppleresmed en central testmaskine, som alle nye aktører skal testes op mod, inden de får adgang tilmarkedet. Det kan i et vist løse noget af problemet, men vil aldrig kunne eliminere det.Med en central datahub – til forskel fra registerløsningen - vil antallet af kommunikationspunkterfor den enkelte aktør reduceres til én. Det betyder, at aktøren kun skal forholde sig til énkommunikationsgrænseflade, én dialekt, én måde at håndhæve markedsreglerne på, énadministrativ praksis og udveksling af markedsdata sker alene med den centrale datahub. Det skalnævnes, at i dag er kommunikationen standardiseret, og i det omfang dialekter forekommer, kan deti et vist omfang bero på en mangelfuld testning, hvilket kan blive forbedret med en centraltestmaskineDatahub'en vil dog alt andet lige medvirke til en forenkling i snitfladerne mellem aktørerne, hvilketbåde vil komme netvirksomhederne, nye og eksisterende leverandører til gode.Netvirksomhederne skal kun sende deres målinger til én og samme ”adresse” og ikke til flere ogskiftende adresser afhængig af, hvor ofte kunderne skifter leverandør. Netvirksomheden skal aleneudveksle data med en professionel og moden aktør – datahub´en og har dermed ikke det besvær, derkan komme, hvis data skal udveksles med en mindre moden virksomhed. Det forventes således, atnetvirksomhederne vil kunne opnå en reel besparelse i driften, da omkostningerne til administrationaf leverandørforhold vil kunne minimeres.Brugerne af målingerne ville samtidig kun skulle henvende sig ét sted for at få de nødvendige data.Via ét knudepunkt kan aktørerne vælge, at abonnere på de data, som de har legitim adgang til. Dissedata ville herefter kunne fremsendes automatisk til abonnenten. For elleverandøren betyder detsamtidig, at denne ikke længere skal vedligeholde flere systemgrænseflader ogoversættelsesprogrammer med andre aktører til fx fortolkning af profildata fra netvirksomheder.

Dette skal sammenlignes med, at hver leverandør i dag kommunikerer med fx 50 netvirksomheder,mens hver netvirksomhed kommunikerer med fx 20 leverandører og balanceansvarlige.En datahub vil derfor efter alt at dømme opfattes som en forenkling for såvel netvirksomhedernesom for brugerne af data. Emarkedet og den tekniske adgang til dette vil fremtræde mereoverskueligt for såvel nye som eksisterende leverandører. Der vil også være et bedre grundlag foren konsolideret opfølgning via central rapportering.Omvendt må det påregnes, at antallet af ediel-beskeder bliver forøget, idet alle beskeder vil skullekanaliseres gennem datahub´en og fx ikke direkte mellem netvirksomhed og leverandør. Dettevurderes dog at være uden større betydning, da datafremsendelse ligesom datalagringerfaringsmæssigt ikke belaster systemerne væsentligt, og det opvejes mere end fuldt ud af defordele, det medvirker til.En stamdataregisterløsning vil bevare kommunikationssystemet som i dag og kun automatiserenogle få vigtige processer, der i dag er manuelle. En stamdataregisterløsning ændrer således ikke påovennævnte forhold.Implementering af nye markedsreglerImplementering af nye markedsregler i it-systemerne koster i dag megen tid og ressourcer. Endatahub vil afhjælpe dette problem i det omfang, man kan nøjes med at implementere de ændredemarkedsregler i datahub'en.Som skitseret tidligere vil nogle opgaver blive flyttet fra netvirksomhederne til datahub'en. Dette vilnaturligvis minimere netvirksomhedernes vedligeholdelses- og udviklingsomkostninger yderligeresamt minimere behovet for bemanding og efteruddannelse, og vil derfor være et attraktivt valg fornogle netvirksomheder.Nye IT-systemerEt væsentligt hensyn er, at leverandører og netvirksomheder kan anvende deres eksisterende IT-systemer til kommunikation med en eventuel datahub uden større og omkostningstunge ændringer. Ien overgangsperiode kan de nuværende formater for dataudveksling understøttes parallelt med nyeog mere tidssvarende.6.5 SynergieeffekterDet har under arbejdet med vurderingen af relevansen af en datahub været fremme og rejst som etproblem, at de koncernintegrerede net- og handelsvirksomheder vil kunne miste synergieffekter,såfremt der etableres en datahub. I dette afsnit vurderes tabet af synergier.Når en netvirksomhed og et elhandelsselskab er vertikalt integreret i en koncern, kan derfremkomme driftsmæssige synergieffekter. Synergieffekter kan forekomme på mange planer. Endatahub vil dog primært kunne påvirke synergierne i forbindelse med fælles it-systemer ogdatabehandling.I den koncernfælles it- og databehandling, kan der peges på to hovedområder, der indeholdersynergier, (1)ordinære driftsøkonomiske synergieffekter og (2)koncerninterne synergieffekter.

Ordinære driftsøkonomiske synergieffekterOrdinære driftsøkonomiske synergieffekter opstår ved fælles indkøb, drift og skrotning af it- ogdatasystemer i hele koncernen (flere selskaber deler samme it-hardware og it-personel samt i et vistomfang it-software).Denne ordinære synergieffekt kan igen analytisk kort opdeles på følgende dele:En del som vedrører fortsatte it-mæssige synergieffekter i hele koncernen, bortset franetvirksomhedens administration af måledata, stamdata, profildata og forbrugsdata.En del som specifikt berører netvirksomhedens administration af måle-, stam-, profil- ogforbrugsdata.De dele af de ordinære driftsøkonomiske it-synergieffekter, der ikke vedrører netvirksomhedensadministration af måledata m.v. bliver ikke umiddelbart påvirket af en datahub, og de tilhørende it-funktioner (hardware, software og personel) påtænkes heller ikke efter de eksisterende overvejelseroverflyttet til en hub.Tilbage står så spørgsmålet om den del af it-systemet (hardware, software og personel), som angårnetvirksomhedens administration af måledata, stamdata, profildata og forbrugsdata faktisk bliverberørt ved oprettelsen af en datahub.Det er imidlertid vurderingen, at der ikke i noget større omfang vil ske overflytning af it-relaterethardware, software eller it-personel fra netvirksomheden til en eventuel kommende datahub. Detskyldes, at netvirksomheden fortsat under en datahub skal indhente måledata fra forbrugeren tilegne systemer og herefter indberette sine målte data til datahub´en. Hub´en kopierer således så atsige data fra netvirksomheden.Datahub´en vil herved fungere som en form for en fælles database for alle netvirksomhedernesindsendte måledata og ”videreformidler” af data til relevante aktører af netvirksomhedernesadministration af måle-, stam-, profil- og forbrugsdata. Forskellen ligger hovedsagligt i, atnetvirksomheden i stedet for at skulle videreformidle sine data til en bred vifte af ”adresser” nualene skal sende data til én og samme adresse. Netvirksomheden kan – såfremt det vurderes at væreen besparelse for den enkelte virksomhed – vælge at udfase dele af sine egne databaser, og baseresig på hub´ens database – men det er ikke et ”must”.Da det forudsættes, at netvirksomheden ikke skal afvente en respons fra hub’en, før en simpelkundeafregning kan finde sted, vil netvirksomhedens arbejdsgang tilmed ikke forsinkes af hub’en.Derved undgås et muligt synergitab for netvirksomheden.Implementeringen af et stamdataregister eller en datahub vil betyde, at netvirksomheden vil væretvunget til at sende samtlige elkunders måledata til datahub´en. I dag sender netvirksomheden kunde data videre, der hidrører ”fremmede” elhandelsselskabers kunder. Så længe at kunderne inetvirksomhedens område fortsat er kunde hos det koncernforbundne selskab, må der såledespåregnes, at der skal afsendes flere måledata ”ud af huset”.

I takt med markedets modning og kundernes øgede antal leverandørskift må det dog forventes atmere og mere kommunikation under alle omstændigheder vil skulle ske koncern eksternt. Endatahub vil forcere denne udvikling, men samtidig også foruddiskontere denne udvikling.Det virker på den baggrund alt i alt vanskeligt at se, at koncernforbundne selskaber vil tabe videreordinære driftsbetingede it-synergieffekter ved administration af måledata, stamdata, profildata ogforbrugsdata på baggrund af et eventuelt stamdataregister eller datahub.Koncerninterne synergieffekterKoncernintern (informationsrelateret) synergieffekt opstår ved, at koncernforbundneforsyningspligt- og handelsselskaber kan realisere en mere direkte og ukompliceret adgang tilnetvirksomhedets måledata, stamdata, profildata og forbrugsdata, end den standardiserede mådehvorpå dataudvekslingen i øvrigt foregår.Da det forudsættes at en eventuel etablering af et stamdataregister eller en datahub ikke fjernerdenne dataadgang, vil denne synergieffekt ikke blive tabt.Synergieffekter samlet setUnder de forudsætninger, at netvirksomhedernes IT systemer fortsat anvendes og atnetvirksomheden kan fakturere umiddelbart som hidtil på basis af hjemtaget data, er detvurderingen, at en vertikalt integreret koncern med en række forskellige selskaber ikke vil mistesynergieffekter ved etableringen af et stamdataregister eller en datahub.Eneste reelle ændring vil være, at der skal sendes et ekstra datasæt til registret eller hub´en, dersåledes har en kopi til videreformidling. Denne ændring indeholder en engangsomkostning og enmindre øget driftsomkostning – en omkostning, der dog under alle omstændigheder vil opstå i taktmed at netvirksomhedens kunder søger andre elleverandører.Hub´en skal ses som en servicefunktion, der efter fakturering kan sende en oplysning om muligefejl i data, som netvirksomheden tjekker og retter op på, hvis der er fejl, og genfremsender. De datasom hub´en videreformidler til elleverandører, vil altid være en kopi af de data, netvirksomhedenbruger til egen fakturering. I modsat fald vil hub´en i princippet kunne komme til at virke som etforsinkende led, og der tabes tid og penge.En stamdataregisterløsning rummer ikke mulighed for tab af synergieffekter i de koncernforbundneselskaber. Netvirksomheden får dog en ekstra opgave med at kopierer og sende egnestamdataoplysninger til registret.6.6 Risici og væsentlige udfordringer ved etablering af en datahubDet kan anføres, at der er en større risiko for totalt bortfald af datatrafik i elmarkedet ved en centraldatahub end, hvis data udveksles bilateralt. Hertil må konstateres, at risikoen bestemt er til stede ogsærligt, hvis man ikke har den fornødne respekt for de tekniske udfordringer i denne type løsninger.Men det må også anføres, at de tekniske udfordringer og data- og transaktionsmængderne må sigesat være inden for velkendt område for gruppen af mulige systemleverandører. Fx kan nævnes IT-systemer til teleafregning på nationalt som globalt plan, PBS betalingssystemer og kreditkortanvendelse på tværs af landegrænser, som indeholder betydeligt større udfordringer.

Den største udfordring ved etablering af en datahub er at få beskrevet de nye processer, dvs. hvoransvaret vil ligge i fremtiden, og hvordan arbejdsprocesserne efter etableringen af datahub´en skalforegå. Det er vigtigt, at udarbejdningen af processer sker i et samarbejde mellem alle aktørerne imarkedet.Hertil kommer de rent tekniske udfordringer som programmerings-, installations- og testarbejdesamt den initielle dataload og datavask, træning af den nødvendige organisation hos markedetsaktører og øvrige interessenter.Der må forventelig være indkøringsproblemer og børnesygdomme i den første fase. Er der fejl idatahub´en risikerer den at ramme mange. Fejl kan ikke med 100 procent sikkerhed udelukkes. Mendet er dog vurderingen, at fejlraterne vil blive mindre med tiden, samt at en datahub i langt højeregrad vil være i stand til at håndtere og imødekomme den forventede eksplosive stigning idatamængder, som må forudses inden for ganske få år, når forbrugerne udstyres med nye ogmoderne målere.Implementeringen af et stamdataregister vil selvsagt grundet den relativt beskedne indsats værelangt mere overskuelig end en datahub. Der vil alene blive tale om, at ”bygge” noget ovenpå ellerved siden af det eksisterende system, og eventuelle opstartvanskeligheder vil derfor ikke haveafsmittende effekt på det eksisterende system. Omvendt løser den heller ikke alle de problemer, derer kunnet registreres med den nuværende IT- model for måledataudveksling.6.6Sammenfatning af fordele og risici

Etableringen af et stamdataregister eller en datahub i det danske elmarked kan give en rækkefordele og en række gevinster samt risici, som er listet nedenfor.Et stamdataregister vil:på en effektiv måde kunne hæve stamdata’s tilgængelighed, hvilket vil lettekundeidentifikation, tilbudsgivning, produktudvikling (især for koncernkunder) og vilnedbringe fejlraten for leverandørskift, som skyldes fejl i stamdata.i et vist omfang reducere problemet med manglende vandtætte skotter mellem net og handeli koncernforbundne selskaber i forbindelse med leverandørskift. Kun en datahub vil i fuldtomfang reducere problemet.kunne imødekomme de krav der stilles i Nord Reg regi om at omsætte stamdatadata mellemde nordiske løsninger.medfører ikke tab af synergieffekter.

samt som afledte effekter:integrerer detail- og engrosmarkedet og forbedre den totale data- og beregningsdisciplin, ogdermed troværdigheden i markedet, hvilket vil mindske aktørernes behov for controlling,gøre det muligt at generere en objektiv og fuldstændig statistik på kommunikations- ogdataleverancebegivenheder i markedet, herunder tilvejebringe information om markedetsdynamik, antallet af leverandørskift pr. periode etc.,reducere de administrative og specielt de tekniske barrierer for nye aktører,medvirke til at netvirksomhedernes IT-omkostninger ved ændrede markedsregler kan blivereduceret i det omfang de nye regler (fx vedr. leverandørskift) alene skal implementeres idatahub'en.imødekomme forventelige kommende EU krav om det fuldt udviklede integrerede ogharmoniserede detailmarked.En datahub rummer dog også:muligheden for at fejl kan ramme mange, og indeholder i værste fald en potentiel mulighedfor totalt bortfald af datatrafik i elmarkedet.større tekniske udfordringer som programmerings-, installations- og testarbejde.En værdisætning af ovenstående fordele og risici er overordentlig vanskelig. Formålet medetableringen af et landsdækkende stamdataregister eller en datahub er dog ikke alene et spørgsmålom økonomi. Det er tillige et spørgsmål om, hvorvidt et stamdataregister eller en datahub kan givedatakommunikationen samt valideringen og synkroniseringen af markedsdata et kvalitetsløft, somikke ville kun opnås i det eksisterende system, ligesom det også i høj grad er et spørgsmål om atforbedre og effektivisere konkurrencen i elmarkedet, som kan være ganske vanskelig at værdisætte.

I dette kapitel gives et overslag på anlægsomkostninger og driftsomkostninger i forbindelse medetablering af en datahub samt estimater på implementeringsomkostninger hos aktørerne.Omkostninger anslås ud fra erfaringstal fra sammenlignelige projekter. Alle beløb er i MDKK ex.moms. Tallene er baseret på undersøgelser foretaget af Devoteam Consulting. Dansk Energi harendvidere ladet konsulentfirmaet (”Capgemini”) foretage en økonomisk vurdering, baseret påerfaringer fra Australien. Resultatet af denne vurdering er også refereret i afsnittet.I alle tilfælde angives beløbene i mio. kr. ex. moms.PostAnlægsomkostninger for datahubÅrlige driftsomkostningerBemærkning til estimatOmfatter hardware, software,implementeringOmfatter drift af datahub hosoutsourcingpartnerMio. kr.29,5 - 37,35,4 - 6,5

Tabel 2b – Capgemini: Anlægsomkostninger og driftsomkostninger for datahub - overslagOvenstående anlægs- og driftsomkostninger svarer til, at de gennemsnitlige omkostninger pr.forbrugssted i DK vil beløbe sig til en engangsudgift på et sted mellem 15 og 30 kr. og årligedriftsomkostninger på ca. 4 kr. pr forbrugssted.De enkelte udgiftspositioner er nærmere identificeret nedenfor.7.2Anlægsomkostninger for datahubOmkostningsestimatet er baseret på, at der investeres i anskaffelse af det nødvendige it-udstyr samt,at driften af datahub´en udliciteres. Anlægsomkostninger er fordelt på følgende poster:AnalyseprojektProjekt til detailanalyse og frembringelses af detailkrav til funktion og drift af datahub. For atkvalificere projektet bedst muligt, vil man tage udgangspunkt i eksisterende løsninger, som denaustralske datahub og sammenlignelige systemer i den danske offentlige sektor.UdbudsforretningProjekt til udbud af implementerings- og driftsopgaver, indhentning af tilbud ogkontraktunderskrivelse. Da en datahub i sagens natur vil være i entreprise klasse er det vigtigt, atman fra start af anvender et sprog og en kontaktflade der muliggør flest mulige kvalificerede tilbudfra ind- og udland.OrganisationsudviklingProjekt til etablering af den blivende organisation omkring datahub. Tidsmæssigt kan man medfordel overveje at etablere organisationen efter analyseprojektet men før udbudsforretningen, såorganisationen er etableret og fungerende fra og med udbudsforretningen.UdstyrsanskaffelseUanset om man anskaffer eller leaser eget udstyr i stedet for at leje den nødvendige kapacitet eranskaffelsesomkostningerne typisk alene afhængig af nonfunktionelle krav såsom forventededatamængder, transaktionsmængder, svartidskrav, oppetidskrav og tilgængelighedskrav samteventuelle platformkrav.Implementeringsprojekt(er)Projekt(er) til etablering af datahub. Afhængig af, om man ønsker at starte i et lavt eller højtambitionsniveau, vil der være et eller flere implementeringsprojekter.

Det er afgørende for den fremtidige succes, at der senest på dette tidspunkt er skabt en blivendeorganisation omkring datahub´en, men gerne tidligere – fx. i forbindelse med eller som resultat afanalyseprojektet. Det er af afgørende betydning, at man anvender en effektivsamarbejdsorganisation og projektledelse.IdriftsættelseIdriftsættelse kan ses som en del af implementeringsprojektet, men kan også med fordel håndteresseparat fra dette. Her er bl.a. datakonvertering og datavask en væsentlig aktivitet, ligesom at trinvisibrugtagning, uddannelse, driftsstabilisering m.m. er typiske aktiviteter.7.3Anlægsomkostninger – overslagI dette afsnit gives et overslag til anlægsomkostninger fordelt på ovenstående poster. Overslaget ererfaringsbaseret, og de enkelte beløb er belagt med en større eller mindre usikkerhed.Analyseprojekt og udbudsforretning er mulige at estimere rimeligt nøjagtigt ud fra denneanalyserapport, mens implementeringsprojekter, idriftsættelse og udstyrsanskaffelse er belagt meden stor usikkerhed, da estimaterne bl.a. er afhængige af den detailanalyse, der er prissat her.Som tidligere anført, er der tale om en transaktionsmængde på maksimalt ca. 2,5 millionertransaktioner i døgnet, men reelt en relativt lille datamængde, da hverken stamdata ellermåleaflæsninger er særligt datatunge. Dermed skal der ikke anvendes store beløb på storage – selvikke hvis der regnes med, at man efter bogføringsloven skal gemme data i 5+ løbende år.Hvis man yderligere pålægger netvirksomhederne at aggregere måleaflæsningerne for derestilslutningspunkter, er man nede på ganske få transaktioner i døgnet til håndtering af måledata og etbeskedent antal pr. døgn vedr. de øvrige processer.Hvis der yderligere regnes med en oppetid på 98,5%, vil en ’hot-spare’ løsning kunne anvendes.Tabel 4 viser de estimerede omkostninger til hardware og software for etablering af datahub´en.Antal af servere og licenser er opgjort med henblik på 3 miljøer: udviklingsmiljø, testmiljø,produktionsmiljø. Erfaringsmæssigt er antallet af it-miljøer typisk mellem 3 og 5. Overslag erbaseret på priser uden leverandørrabat, og det er derfor muligt, at de samlede omkostninger bliverlavere.Alle beløb er i MDKK ex. moms.PostBlade serverOS licensDB licensApplikationsserver licensStorage miljø (2 TB)Netværksswitche, firewalls, load-balancers, backup m.m.Hardware- og softwareomkostninger for datahub - overslagAntal995531Beløb450.000225.000750.0001.250.000750.0001.800.0005.225.000

Hvis der ønskes en oppetid bedre end 98,5 % bør der opereres med en dubleret løsning med hotstandby. I det tilfælde kan man som en tommelfingerregel regne med en fordobling af deovenstående poster. For en endnu højere oppetid stiger kompleksiteten yderligere og dermed ogsåprisen. Dette er der ikke beregnet på, da det ikke bedømmes at være relevant med så høje oppetiderfor denne type system.I nedenstående anlægsoverslag er der forudsat en offeromkostning på DKK 500 for interne timer ogen gennemsnitssats på DKK 1.500 for en konsulent samt en gennemsnitssats på DKK 1.100 for enleverandørtime.Alle beløb er i MDKK ex. moms.PostAnalyseprojektBemærkning til estimatEstimeret ud fra erfaringstal med enrække offentlige udbudsforretninger isammenlignelig størrelse.Der regnes med 2 personer og 2konsulenter i 2 månederEn offentlig udbudsforretning tager typisk9 kalendermåneder pga. de gældendetidsfrister.Typisk vil der være reelt arbejde forudbyder i anslået 3 af disse med enanslået styrke på 4 personer internt og 2konsulenterDer regnes med 3 personer og 1,5konsulent i en analyse ogetableringsperiode på 2-3 måneder.Der anvendes udstyr af enterprise klassegrundet non-funktionelle krav og denestimerede transaktions - ogdatamængde.Usikkerheden på denne post er relativtstor.Udfra erfaringstal fra sammenligneligeprojekter er der anslået et beløb forscenario 1. Der regnes med enbemanding på 9-12 måneder forløsningen.I sagens natur er der igen en visusikkerhed på denne post.Der regnes med en overgangsfase på 3-4måneder med en indsats på 3 internepersoner 0,5 konsulent og 3 personer fraleverandørside.Beløb1,2

Vedligeholdelse af basis softwareDenne post omfatter support og vedligehold af basis software (databaser, integrationsværktøjerosv.). Det skønnes, at de løbende årlige omkostninger udgør ca. 20 % af den samledeanskaffelsessum for basis software.Vedligeholdelse af applikationssoftwareDette omfatter support og vedligehold af applikationssoftware dvs. software konfigureret ogudviklet specielt til datahub´en. Det skønnes, at de løbende årlige omkostninger udgør ca. 18 % afde samlede implementeringsomkostninger.Teknisk assistance på server hardware og netværkDenne post omfatter teknisk assistance og service på system hardware. Det skønnes, at de løbendeårlige omkostninger udgør ca. 10 % af de samlede omkostninger til hardware.Faste driftsomkostningerDe faste driftsomkostninger omfatter udgifter til datarum m.m., lønudgifter til driftspersonale(personale, leverandørstyring, supportfunktion), udgifter til datakommunikation (faste linjer ogdatatrafik), udgifter til strømforbrug osv. Anskaffelsesprisen anvendes som grundlag for denestimerede outsourcing omkostning. Erfaringer fra andre lignende løsninger viser, at der børbudgetteres med en årlig driftsomkostning på ca. halvdelen af hardware anskaffelsesprisen.7.5Driftsomkostninger for datahub – overslagI dette afsnit gives et overslag til etableringsomkostninger fordelt på ovenstående poster. Overslageter erfaringsbaseret og de enkelte beløb er belagt med en større eller mindre usikkerhed.

Tabel 5 – Devoteam: Driftsomkostninger for datahub - overslagKonsulentfirmaet Capgemini´s vurderer, at de årlige driftsomkostninger vil beløbe sig til 12 – 13millioner kroner.7.6Implementeringsvarighed for aktørerneDette afsnit omhandler og beskriver den forventelige varighed til etablering af kommunikation meddatahub for den enkelte aktør. Aktørens indsats vil være afhængig af kompleksiteten og antallet afunderstøttende it-systemer og forretningsprocesser dvs. færre it-systemer og automatiseredeforretningsprocesser er lig med mindre kompleksitet.En grundlæggende præmis for overslaget er, at datahub´en vil understøtte de nuværende Edieltransaktioner og de nuværende processer, hvilket betyder at aktørerne bør kunne tilkobles hurtig ogved brug af deres eksisterende it-udstyr og med få eller ingen proces og systemtilretninger.Der forslås følgende aktiviteter hos de enkelte aktører. De enkelte estimater viser aktiviteternesvarighed men ikke det faktiske ressourcetræk.AnalyseprojektAktiviteten omfatter en analyse til afdækning og dokumentation af omfanget af mulige rettelser i denuværende it-systemer og processer. Aktiviteten startes med en identifikation af it-systemer, somudfører datakommunikation med aktørerne. Det antages ønskværdigt at holde antallet af it-systemerpå et minimum. Det skal undersøges om det nuværende it-setup kan fortsætte uændret, eller om derer behov for at tilpasse specifikke systemer.Det er muligt at visse aktører - f.eks. i større organisationer - har behov for en gennemgang af deforretningsprocesser som styrer kommunikation med datahub’en. Det skal undersøges omforretningsprocesser kan forsætte uændret eller om der er behov for justering af arbejdsgange.Aktivitetens varighed estimeres samlet til 3-10 dage.ImplementeringsprojektAktiviteten indeholder implementering af det nødvendige system - og proces rettelser.Efterfølgende skal implementeringen testes, dokumenteres og udrulles i produktionsmiljøet. Denne

Dansk Energi anbefaler,at der laves en datahub, der har til opgave at automatisere processerne forudlevering af aftagenumre og forbrugsprofildata. Baggrund for anbefalingen er, at der i denneredegørelse peges på, at det er problematisk for en effektiv konkurrence, hvis mangemarkedsaktører ikke har tillid til, at de har samme vilkår som handelsselskaber med tilknytning tilnetselskaber.En datahub bør udelukkende have følgende to opgaver:Udfører processer, der udelukker enhver mistanke om misbrug af informationer om etforestående leverandørskift. Handelsselskaber skal få informationer om aftagenumre ogprofildata fra en neutral datahub, uden at netselskabet har kendskab til det. Netselskabet kansåledes ikke mistænkes for at videregive oplysninger om et muligt leverandørskift til ennuværende og koncernforbunden leverandørUdfører processer, der udelukker enhver mistanke om, at netselskaber forsinker udleveringaf aftagenumre og profildata

Dansk Energivedkender sig netselskabernes ansvar for at sikre dataudvekslingen i detailmarkedetog vil sikre en løsning som vil fjerne enhver tvivl om at der ligges hindringer i vejen for markedetsfunktionalitet.Dansk Energi anbefaler derfor,at netselskaberne i fællesskab etablerer og finansierer ovennævntedatahub uden en tilsvarende stigning i nettarifferne. Kunderne bør ikke påføres ekstraomkostninger, hvor det kan undgås. Den daglige drift af datahub’en skal varetages af en leverandør,som ikke har ejermæssige bindinger til danske elselskaber. Der etableres et forum afmarkedsaktører og repræsentanter fra kunder, der kan auditere datahub’ens drift og uvildighed.Flertallet i arbejdsgruppen anbefaler, at der etableres en datahub, der går videre end Dansk Energisforslag, og som ganske omfattende vil ændre på velfungerende procedurer for udveksling af data pådet danske elmarked.Det giver en risiko for en periode med indkøringsproblemer og fejl i dataformidlingen. Hertilkommer øgede omkostninger for kunderne til etablering og drift en datahub. Dansk Energi frygterendvidere, at et stort IT projekt på dette område i tråd med andre komplicerede IT projekter har enrisiko for at mislykkes og føre til langt større omkostninger end oprindeligt planlagt. Det vil ikkebare påføre elkunderne omkostninger, det vil også kunne rejse tvivl om den grundlæggendedataudveksling på markedet.Flertallets forslag er baseret på, at der foruden den ovennævnte automatisering af nogle processer erbehov for at løse problemer med:datakvalitethåndtering af flytning og leverandørskiftIT-mæssige adgangsbarrierer for nye leverandørerIntegration af de nordiske detailmarkeder for el

Dansk Energi analyse er, aten datahub ikke kan øge datakvaliteten. Denne analyse er baseret på følgende 2 forhold:oFor det første viser statistikken, at datakvaliteten i dag er høj. De få fejl, derregistreres i statistikken, er overvejende forårsaget af, at kunder ikke melder flytningrettidigtoFor det andet registreres data i netselskaberne, og eventuelle fejl skal rettes afnetselskaberne. En datahub kan ikke løse kvalitetsproblemer, der opstår ikommunikationen mellem kunden og netselskabethåndtering af flytning og leverandørskift skal - selv efter en datahub - håndteres lokalt inetselskaberne. Netselskabet har den direkte kundekontakt, og det vil være netselskabet,som skal håndtere vanskeligheder vedr. måling, flytninger mv. Såfremt procedurerne herforfastlægges andre steder end i netselskabet, vil kundehenvendelserne alligevel skullehåndteres af netselskabet, hvorved en datahub kun vil føre til yderligere besvær ogbureaukratisering for kundender ikke er konstateret IT-mæssige adgangsbarrierer for nye leverandører. I de seneste år erder kommet nye leverandører på markedet, og der er ingen rapporter om problemer hos de