EPU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 262: Henvendelse af 16/4-09 fra CONCITO om "Resume: Offentlige investeringer til gavn for klimaet"

Offentlige investeringer til gavn for klimaetI forbindelse med den økonomiske krise har flere lande arbejdet med mulighe-den for at kombinere offentlige vækstpakker med en satsning på grønne inve-steringer i enGreen New Deal.Desværre har denne tanke kun i begrænsetomfang slået igennem i de vækstpakker, der allerede er vedtaget, herunder iDanmark. Herhjemme overvejes det dog stadig at supplere de nuværendevækstpakker med nye pakker inden for grøn vækst og energibesparelser.I dette notat gennemgås en række offentlige investeringer og tilskud, der kanovervejes i Danmark, hvis man ønsker at kombinere øget beskæftigelse med etbedre klima i enGreen new deal.Ved gennemgang af 17 mulige indsatsområder når notatet frem til tre overord-nede konklusioner:Grønne investeringer giver en markant og varig reduktion af det danskeCO2-udslip – både uden for og inden for den kvotebelagte sektor.Grønne investeringer vil på kort sigt have den samme effekt på beskæf-tigelsen som andre investeringer, men på længere sigt vil der være etstørre potentiale i grønne investeringer både for øget beskæftigelse ogøget eksport, især hvis der samtidig investeres i grøn teknologi og inno-vation.Grønne investeringer vil typisk have en række andre offentlige nytteef-fekter udover at tilgodese klimaet og beskæftigelsen, ikke mindst i formaf økonomiske besparelser.Gennemgangen af de forskellige områder viser desuden, at der er store poten-tialer inden for områder, der normalt ikke er i fokus, når man diskuterer enGreen new deal,for eksempel naturgenopretning, landbrugsdrift og moderni-sering af vandsektoren.Da der er tale om meget forskellige typer af offentlige indskud eller investerin-ger, vil en kombination af flere virkemidler samtidig give den optimale effektfor både klima og beskæftigelse. En sammenfattende oversigt over de forskelli-ge investeringer og deres potentiale fremgår af nedenstående tabel.

Tabel 1 Mulige indsatsområder i oversigtform1 mia.investeret i:ElbesparelserDyrkning af pilUdtagning afLavbundsjorderHalm til kraftvar-me + efterafgrøderEnergibesparelseri erhvervslivetBiogasSkovrejsningFjernvarme Etape1Ny vandsektorØget cyklismeVarmebesparelseri bygningerVindmøller på landFjernvarme Etape2Vindmøller på havElektrificering afhovednettetFjernvarme Etape3Tilpasning til kli-maforandringer, fxkloakkerCO2-potentialeper år1.250.000-2.500.000 t2.200.000 t800.000 t800.000 t330.000180.000 t170.000 t130.000 tBeskæftigel-se7501.700-1.7001.5001.5001.7001.500OffentlignytteStorMellemStorStorMellemStorStorStorYderligerepotentialeMellem/StortLilleMellemLilleStortMellemStortStort

se af den enkelte indsats, og notatet forholder sig ikke til den nødvendige kli-maindsats over tid. Skal Danmark nå en reduktion i drivhusgasserne på 80-90% efter 2020, kræver det fx under alle omstændigheder en løbende satsningpå udbygning af vedvarende energi og en løbende energirenovering af den eksi-sterende bygningsmasse, når den alligevel skal renoveres. Derfor er det yderli-gere potentiale for en klimaindsats – udover den første investerede milliard -løseligt anslået i tabellen.Rapporten kan heller ikke benyttes til at frasortere enkelte sektorer i klimaind-satsen, for eksempel transportsektoren, hvor udbyttet per investeret krone erforholdsvis lavt. Til gengæld giver den en indikation af, hvor det giver meningat benytte offentlige investeringer og tilskud som det primære virkemiddel, oghvor det er andre rammevilkår, for eksempel skatter og afgifter, der bør udgøredet primære instrument i den enkelte sektor.

I hele den vestlige verden planlægges offentlige vækstpakker for at dæmme opfor den økonomiske krise. USA har netop vedtaget en vækstpakke på over 800mia. USD, i Kina, Tyskland, Frankrig og mange andre lande er der gennemførteller planlægges offentlige investeringspakker på trecifrede milliardbeløb.I de fleste lande har det været på tale, at sammenfaldet mellem finanskrisen ogklimakrisen skaber en oplagt mulighed for at tænke håndteringen af de to kri-ser sammen i enGreen new deal.Desværre har de vækstpakker, der indtil nuer vedtaget, kun i beskedent omfang fulgt denne tanke og de grønne investerin-ger har kun udgjort få procent af pakkerne1.I Danmark forhandles også om mindre vækstpakker, der både skal skabe be-skæftigelse og give grønne resultater. Det gælder blandt andet den vedtagnerenoveringspakke på 1½ milliard kroner, den kommende energispareaftale,der også forventes at indeholde konkrete besparelsesaktiviteter, og det kom-mende udspil om Grøn vækst fra regeringen. Hvad enten man vælger at samledisse tiltag i én stor offentlig vækstpakke eller deler dem op i en række mindrepakker, kan de give Danmark mulighed for igen at placere sig i førersædet forgrøn tænkning til fordel for både klima og dansk erhvervsliv – og som inspira-tion for andre lande. Det er derfor vigtigt at analysere, hvilke typer af investe-ringer, der bedst tilgodeser hensynet til klimaet, hensynet til beskæftigelsen,hensynet til andre offentlige behov – og er mulige at gennemføre over for-holdsvis kort tid. Dette notat har til formål at gennemføre en sådan analyse tilinspiration for både virksomheder og politiske beslutningstagere. Notatet erudarbejdet med henblik på at skabe overblik, og er derfor holdt i et kort format.Ønskes en uddybning af de enkelte områder står forfatterne til rådighed.

Om grønne jobs genereltGrønne investeringer giver på kort sigt den samme beskæftigelse som densamme type investeringer i tilsvarende sektorer. Populært sagt bliver der sat li-ge så mange håndværkere i beskæftigelse for en milliard kroner, uanset om debenyttes til at sætte gammeldags vinduer eller nye energivinduer i.Til gengæld tyder en del på, at der på længere sigt vil blive skabt større beskæf-tigelse gennem grønne investeringer, fordi der typisk indgår mere innovationog udvikling i miljøvenlige investeringer og dermed også flere afledte jobeffek-ter. Denne tendens kan forstærkes, hvis man både investerer i forskning og ud-vikling af ny teknologi(push-effekt)og samtidig laver større grønne investe-ringer (pull-effekt), der kan bidrage til markedsmodning af de nye teknologier.Det er ikke nogen enkel opgave at beregne de præcise beskæftigelsesgevinsterved investeringer i innovativ miljøteknologi. Men investeres der 300 mio. kr.pr. år i fire år rent i et Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrations Pro-gram (MUDP) – f.eks. inden for vandsektoren eller luftområdet – er det en rea-listisk og ganske konservativ forventning, at beløbet over en tiårig periode vilskabe knap 10.000 job, hvoraf knap 8.000 er job i projekterne og disses under-leverandører. Når tallet er så stort, er det fordi hver offentlig krone suppleres afen privat krone og som afledt effekt af fem eksportkroner. I alt syv kr. Man kantænke sig, at der investeres endnu flere private kroner for hver offentlig krone,til gengæld bør man også tage højde for, at nogle af projekterne måske var gen-nemført alligevel, hvilket betyder at beskæftigelsen var skabt i alle tilfælde. Herer antaget, at disse to forhold går ud mod hinanden, og at 1:1 i hvert fald er rea-listisk.Hidtidige erfaringer viser samtidig, at der skal en målrettet innovations-, ud-viklings-, og demonstrations indsats til for at flytte en teknologi fra idé til mar-ked, som det for eksempel er set med vindmøller. Til gengæld er brancher præ-get af ny teknologi og innovation typisk mindre sårbare for konkurrencen fralavtlønsområder. Den samlede eksport af energiteknologier steg i 2007 med15,9% til 56,9 mia. DKK2. I 2006 var der i alt ca. 29.000 beskæftigede inden forenergiindustrien med en stigende vækst i modsætning til industrien generelt,hvor der har været en faldende trend3.Hvad angår de kortsigtede virkninger af de grønne investeringer, er beregnin-gerne i denne rapport foretaget med udgangspunkt i det danske nationalregn-skabs input-output del vedrørende sammenhængen mellem beskæftigelse og

forbrug/investering i forskellige sektorer. De seneste data er baseret på 2004pris- og lønniveau.I nationalregnskabet regnes dels med en direkte beskæftigelseseffekt pr. milli-on kroner investeret, dels med en multiplikatoreffekt. Her er brugt multiplika-toreffekttallene. Da vi i dag skriver 2009, er tallene dog nedjusteret med 15 %for at tage højde for udviklingen i pris- og lønindeks.Tallene må formodes at være et overestimat på beskæftigelseseffekten. Detskyldes, at tallene er baseret på en gennemsnitsindsats i økonomien. Da der herer tale om marginale investeringer (investeringer oveni den allerede eksiste-rende økonomi) vil effekten næsten altid være lavere, fordi den arbejdskraftman efterspørger oftest i et eller andet omfang allerede er beskæftiget. Dettegælder for alle offentlige vækstpakker og ikke kun de grønne.Endelig er det ikke helt nemt at finde de rigtige tal i nationalregnskabet. F.eks.anvendes her beskæftigelseseffekt for landbrug, når det drejer sig om piledyrk-ning. Imidlertid er det ikke givet, at den konkrete beskæftigelseseffekt af til-plantning af mange tusinde hektar med pil er præcis den samme som for land-brug i al almindelighed, da maskintyper, planteteknikker, mm. er meget speci-fikke for netop piledyrkning.Tallene skal derfor læses som ”maksimalt mulig effekt” og de er især anvende-lige til at sammenligne beskæftigelseseffekten mellem forskellige typer af ind-satser.

Om samspillet mellem investeringer og kvoterEn øget indsats for at begrænse slutforbruget af energi vil ikke bidrage nævne-værdigt til det danske klimaregnskab, hvis energien er produceret inden forden kvotebelagte sektor, fordi der allerede er lagt et CO2-loft for energisekto-ren gennem EU’s kvotesystem. Langt de fleste investeringer, som belyses i det-te notat, rækker af samme grund længere frem end 2012,hvor den nuværendekvoteaftale udløber og længere end 2020 hvor den næste aftale vil løbe til – ogmange investeringer ligger uden for det kvotebelagte område. Både Danmark

og resten af verden må imødese markante reduktionskrav i tiden efter 2020, ogdet er afgørende for en investeringsstrategi at have et langsigtet perspektiv, derkan sikre den økonomisk set bedste gennemførelse af indsatserne over tid. Detgælder ikke mindst klimaforbedringer ved renoveringer af bygninger og ud-skiftning af materiel, der økonomisk er langt mere attraktivt, hvis de gennem-føres, når bygningen alligevel skal renoveres eller materiellet udskiftes. Derforer det afgørende at starte indsatsen allerede nu.

Om beregning af klimatal og offentlig nytteI beregningen af de klimamæssige effekter henholder notatet sig til eksisteren-de beregninger fra lignende analyser, idet der må tages højde for, at flere af in-vesteringerne vil variere afhængig af de konkrete forhold, og at alle tal derformå betragtes som skøn, der angiver et forholdsmæssigt niveau for CO2-effekten. For flere indsatser kan der gå en årrække, før den fulde CO2-effektslår igennem, ligesom der er stor forskel på, hvor langt man kan nå med klima-potentialet for en milliard kroner i en given sektor. Det yderligere klimapoten-tiale ud over en milliards kroners investering, er derfor løseligt anslået for hverindsats.Offentlig nytte defineres her i bredeste forstand – fra energibesparelser, derkan frigøre midler til andre offentlige indsatser, over øvrige gavnlige effekterfor andre dele af miljøet til områder, hvor der alligevel må forudses en betyde-lig offentlig indsats, fx renovering af kloakker.

Om den økonomiske metodeFor at kunne sammenligne de forskellige indsatser er der ved alle eksemplerregnet med én milliard kroner i investering. I praksis er der imidlertid tale ommeget forskellige investeringsformer – fra en fast feed in tarif for vindmøller,som forbrugerne betaler, over tilskud til energirenoveringer i egen bolig, hvorstaten betaler 25% til rene offentlige investeringer i for eksempel elbesparelserMetoden synliggør , at det er både muligt og fordelagtigt at gennemføre flere aftiltagene samtidig, da de virker forskelligt over tid og har forskellige økonomi-ske konsekvenser, hvoraf flere ikke behøver at udgå direkte fra statskassen.

at skrue priserne op. Dels risikerer man at støtte forkerte projekter, der slet ik-ke ville hænge sammen uden offentlige tilskud.Kunsten er derfor nøje at analysere alle muligheder for at finde både de områ-der og den form på den offentlige støtte, der i den økonomiske situation sikreren fremrykning af de mest lukrative projekter og en kortere tilbagebetalingstidsamt projekter, der er vished for under alle omstændigheder skal gennemføres.Følgende områder er udvalgt til en nærmere analyse:Investeringer i energieffektivisering i forsyningssektorerInvesteringer i energieffektivisering i bygningerInvesteringer i energieffektivisering i erhvervslivetInvesteringer i udbygning af vedvarende energiInvesteringer i infrastruktur til bæredygtig transportInvesteringer i naturtiltagInvesteringer i tilpasning til klimaforandringerne

Energieffektivisering i forsyningssektorerne1. Udbygning af fjernvarmeDet er 25 år siden, at kommunerne godkendte en områdeafgrænsning mellemfjernvarme og naturgas i varmeplanerne. Dengang fik naturgassen højeste pri-oritet i alle de kommuner, hvor der ikke var overskudsvarme til rådighed ifjernvarmeforsyningen. I de følgende år blev varmeplanlægningen stillet mereeller mindre i bero fordi det var en vigtig politisk målsætning at sikre økonomi-en i naturgasprojektet. I dag er situationen en helt anden: gasprojektets øko-nomi er sikret, alle fjernvarmesystemer har en effektiv forsyning med kraft-varme og/eller vedvarende energi, byområder er fortættet, den danske natur-gas er ved at rinde ud og, ikke mindst, det er nu en særlig målsætning at spareCO2 emission udenfor kvotemarkedet. Derved er der opstået et stort potentialefor at konvertere fra naturgas til fjernvarme, hvor det er samfundsøkonomiskfordelagtigt.Netop fjernvarmeinvesteringer er oplagte i en periode, hvor der er behov forbeskæftigelsesarbejder, da alle komponenterne fabrikeres af virksomheder iDanmark, der er førende indenfor området, ligesom andelen af arbejdsløn errelativ høj, da en stor del af investeringerne består af gravearbejde.I Varmeplan Danmark peges på, at der er et stort potentiale for at konvertere15.000 MWh til fjernvarme, og at disse konverteringer bør foretages med demest rentable først.Nuværende FjernvarmeNy fjernvarme Invest i fjv Invest pr salg.varmebehov markedsandelGWh/årmio.kr mio.kr/GWh/årReference46%Scenario 153%4.7467.7421,6Scenario 263%10.20531.6703,1Scenario 370%15.36478.0035,1Fra 1 til 2Fra 2 til 35.4595.15923.92846.3334,49,0

Etape 2 (fra scenario 1 til 2) består af blandet bebyggelse, hvor investeringenudgør ca. 4,4 mio.kr/GWh/årEtape 3 (fra scenario 2 til 3) består fortrinsvis af enfamliehuse i områder uden-for eksisterende fjernvarmenet, hvor investeringen udgør ca. 9mio.kr/GWh/år.Ved tilslutning til fjernvarme skal det eksisterende fyr udskiftes med en fjern-varmebrugerinstallation. I de fleste tilfælde ville man alternativt skulle investe-re i en kondenserende naturgaskedel. Samlet set er investeringen i fjernvarme-installation lidt mindre end investeringen i den kondenserende kedel og fjern-varmeinstallationen har en større andel af dansk beskæftigelse. Derfor ses bortfra disse brugerinvesteringer i opgørelsen.Projekter, der ligger indenfor etape 1 har typisk en meget høj samfundsøkono-misk forrentning og en stor CO2 besparelse, medens projekter, der ligger in-denfor etape 3 først vil blive aktuelle, når vi for alvor skal skære ned på de fos-sile brændsler omkring år 2020 - 2030.I fortsættelse af Klima og Energiministerens brev til kommunerne om igen atarbejde med varmeplanlægning netop med henblik på at fremme de samfunds-økonomisk fordelagtige projekter, vil det være relevant at anmode kommuner-ne om at fremme planlægningen og konverteringen ud fra beskæftigelseshen-syn. Det kan eksempelvis ske ved at fremme oplagte enkeltprojekter, som ikkebehøver afvente, at den kommunale varmeplan opdateres.Den første etape bør kunne gennemføres i løbet af 3-5 år uden at aktiviteten isektoren overophedes.Samtidig kunne kommunernes planlægning indtil videre følge VarmeplanDanmarks udbygningstakt således at etape 2 skal kunne gennemføres inden2020 og etape 3 inden 2050.I vedlagte tabel er opgjort investeringer, CO2 besparelse udenfor kvotemarke-det og for samfundet, ligesom der er givet et skøn over beskæftigelsen i mandårog i mandår pr år.Det bemærkes, at der i tilknytning til disse investeringer kan være afledte be-skæftigelsesarbejder med energirenovering af de tilsluttede bygningers varme-anlæg mv.

Investeringer i udvidelsen af fjernvarmen er yderligere attraktive, fordi de flyt-ter energiforbrug fra den ikke kvotebelagte sektor til den kvotebelagte sektor,hvor der er loft over CO2-udledningerne.Ud over de fordelene på klimaområdet har projekterne følgende fordele:a. For de første etaper vil der være en positiv samfunds- og bru-gerøkonomi med de nuværende forudsætningerb. For den sidste etape ventes der ligeledes at være en gevinst udfra de forventede forudsætninger i perioden 2020-2050.c. Opvarmningssektoren får større forsyningssikkerhed og fleksibi-litetd. Byernes luftkvalitet forbedrese. Bygningerne får en bedre termisk komfortf. Pladskrav til opvarmningsanlæg bliver mindreg. Støjgener og øvrige gener fra individuelle varmeanlæg forsvin-derGas til fjv.Invest i netCO2 udenformio. tons/år1113CO2 samf.mio. tons/år0,50,50,52Udenfor kvotenBeskæftigelse Udbyg.periode imio.tons/år/mia.mandårår0,1316.00030,0544.00070,0290.00030150.000

2. Muligheder i vandsektorenDet samlede energiforbrug i de danske kommunale forsyningsselskaber (vand-forsyninger og spildevandsforsyninger) er ca. 800 GWh om året. DANVA, somer de danske forsyningers brancheorganisation, har udmeldt, at branchen vilarbejde målrettet på at nedbringe energiforbruget med 25 % over en femårigperiode, svarende til en besparelse på 200 GWh eller 125.000 tons CO2pr. år4.De erfaringer der gennem de seneste par år er gjort i samarbejde mellem forsy-ninger, rådgivere og leverandører af udstyr, har vist, at DANVA’s udmelding errealistisk. Leverandører af pumper, blæsere og andet maskinudstyr til forsy-ningerne har fokus på at udvikle nye energirigtige motorer til deres produkter.Rådgiverne har fokus på at udvikle nye, energibesparende drifts- og styrings-strategier samt nye energireducerende processer. Dette, tilsammen med detdriftskendskab som forsyningsmedarbejderne besidder, gør, at såfremt der gø-res en målrettet indsats omkring energireducerende foranstaltninger, vil måletpå en samlet energireduktion på 25 % være en realitet inden for fem år.Ud over at de energireducerende foranstaltninger er godt for miljøet, er detfaktisk også en god forretning. Investeringer i energi- og driftsoptimering beta-ler normalt sig selv ind på kort tid - som regel mellem to og fem år. Ved at gen-nemføre de energireducerende foranstaltninger med veldokumenterede meto-der, opnår forsyningerne også en række sidegevinster, bl.a.:Opgradering af de tekniske anlægOvervågning af driften af de tekniske anlæg, hvilket reducerer vedlige-holdelsesudgifter og miljøbelastningenBedre spildevandsrensning hvilket giver en besparelse i udledningsaf-gifter og reducerer miljøbelastningenDet direkte blivende besparelsespotentiale for de danske forsyninger er ca. 140mio. kroner om året. Medregnes de reducerede omkostninger til spildevands-afgifter, service/vedligehold, miljøbelastninger m.v., vil besparelse være i stør-relsesordenen 250 mio. kroner om året. Disse blivende driftsbesparelser vil gi-ve forsyningerne mulighed for at investere i ny teknologi, foretage om- ellernybygninger, inden for de økonomiske rammer, der bliver fastlagt i form af loftover hvad selskaberne må opkræve for deres service over for deres forbrugere5.

Energieffektivisering i bygningerDet samlede energiforbrug til opvarmning af bygninger og brugsvand er på 204PJ og udgør ca. en tredjedel af det samlede energiforbrug i Danmark. Dertilkommer elektricitet til belysning i og ventilation af bygninger på ca. 100 PJ.Dermed udgør det samlede energiforbrug i tilknytning til brug af bygningernæsten halvdelen af Danmarks samlede energiforbrug.I dette afsnit behandles potentialet i både private og offentlige bygninger, idetde særlige muligheder for procesbesparelser i erhvervslivet behandles i det ef-terfølgende kapitel.

1. Varmebesparelser i bygningerErfaringer fra energimærkningsordningen for bygninger har påvist, at der i etbetydeligt omfang kan gennemføres energibesparende bygningsindgreb, somvil være rentable for brugerne. Der er stor spredning i energiforbruget i byg-ninger. Det samlede bygningsvolumen er på 600 mio. m2 etageareal, som ienergimæssig henseende består af en række vidt forskellige bygningstyper – ef-ter funktion, opførelsesperiode, kvalitet, beliggenhed, allerede gennemførte re-noveringer m.m.. Boligsektoren tegner sig for 75 % af det samlede energifor-brug, som er forbundet med brug og drift af bygninger. Bygninger benyttet afdet private erhvervsliv står for 15 % mens offentligt ejede bygninger står for 10%.Den del af bygningsmasse, der er dækket af fjernvarme fra kraftvarmeværkerligger inden for EU’s kvotesystem, mens varmebesparelser i boliger og virk-somheder med individuel energiforsyning, fx oliefyr og naturgas fyr, liggeruden for den kvotebelagte sektor. For begge typer bygninger gælder dog, at detunder alle omstændigheder bedst kan betale sig at lave den energirigtige reno-vering, når bygningen alligevel skal renoveres – også selvom den direkte kli-magevinst først hentes ved udløbet af den nuværende kvoteperiode.Beregninger fra SBI viser, at det er muligt at spare ca. 23 % af energibehovet tilopvarmning og varmt vand i den del af bygningsmassen, der omfatter bolig,handel og service, hvis der tages udgangspunkt i investeringer i energibespa-rende foranstaltninger, der forventes at have en rentabilitet som ligger indenfor grænserne for hvad der kan tilbagebetales ved hjælp af energibesparelserinden for en periode af 15-25 år.

3.Muligheder på el-besparelsesområdetAnalyser af potentialer for elbesparelser viser, at der er store potentialer forrentable besparelser med en tilbagebetalingstid på under 4 år på omkring 20 –25% af det samlede elforbrug i dag8.CO2-effekten for el-besparelser er stor, da Danmark er et af de lande i EU, derproducerer mest el baseret på kulkraft. Dette er ligeledes årsagen til at vi udle-der meget CO2 pr. indbygger på trods af at vi har en høj grad af kombineretkraftvarmeproduktion på vores værker og en høj andel af vedvarende energi.Til gengæld er den største del af elproduktionen i dag underlagt EU’s kvotesy-stem, hvorfor de fleste elbesparelser på kort sigt ikke vil have nogen direkte ef-fekt på Danmarks klimaregnskab før udløbet af den nuværende kvoteperiode.En satsning på elbesparelser vil dog stadig kunne betale sig af økonomiskegrunde og vil kunne have stor betydning for ambitionsniveauet ved den næsteuddeling af kvoter. Mange større elbesparelser, der gennemføres i dag, vil såle-des have blivende effekt ind i næste kvoteperiode – typisk ved større installati-

oner i nye og renoverede bygninger og større udskiftning af materiel i virksom-heder.Der er for nylig gennemført en evaluering af samtlige energispareordninger(Energimærkning af bygninger, Bygningsreglementet, Elsparefonden, Energi-mærkning af apparater, Krav om energibesparelser i det offentlige, Energisel-skabernes aktiviteter og Aftaleordningen) i Danmark9, der bl.a. konkluderer, atde fleste af energispareordningerne er samfundsøkonomisk omkostningseffek-tive dvs. at omkostningerne per sparet kWh svarer til eller ligger under densamfundsøkonomiske energipris.Der anvendes samlet set i Danmark omkring 650 millioner kr. pr. år til oven-stående ordninger til at fremme energibesparelser, hvoraf en andel er målrettetel-besparelser og specifikke virkemidler inden for dette område til bl.a. kam-pagner, mærkningsordninger mv..Evalueringen viser bl.a. at omkostningseffektiviteten af energiselskabernes ogElsparefondens virkemidler svarer til ca. 0,2 kr./kWh, mens ”Energimærkningaf bygninger” ligger højt med 7,8 kr./kWh. De resterende tiltag (Bygningsreg-lementet, Energimærkning af apparater, Krav om energibesparelser i det of-fentlige og Aftaleordningen) ligger alle under 0,02 kr./kWh. For de enkelteordninger tæller el-besparelsesaktiviteterne som en varierende størrelse. Det erkun Elsparefonden der udelukkende beskæftiger sig 100% med el-besparelser,mens energiselskabernes elspareaktiviteter udgør ca. 1/3. Det er således van-skeligt at give et konkret bud på CO2-effekten af at investere 1 mia. DKK i el-besparelser. Hvis det f.eks. antages at virkemiddel omkostningen ligger i et in-terval svarende til 0,2-0,4 kr./kWh, hvor 0,4 kr./kWh er udtryk for de dyresteelbesparelser ville 1 mia. DKK i princippet kunne give en samlet besparelse istørrelsesorden 2,5-5 mia. kWh og en samlet CO2-besparelse på ca. 1,25-2,5mio. tons CO2, idet der naturligvis må tages højde for, at den marginale om-kostning pr. sparet kWh må antages at stige i takt med, at de lavthængendefrugter høstes. Potentialet kan derfor ikke fortsætte på samme høje niveau overtid.Det er svært at vurdere antal beskæftigede i Danmark specifikt inden for el-besparelsesområdet, da mange elforbrugende apparater/systemer produceresaf udenlandske firmaer, og i hvert fald halvdelen af en investering vil gå til ind-køb af sådanne produkter. Den anden del vil imidlertid gå til at installere nyeventalitionsanlæg og andre elektriske installationer med en blivende effekt, ogmed samme bekæftigelseseffekt som andet konsturktionsarbejde.

I dag benyttes en række kanaler til at yde økonomisk støtte til elbesparelser –fra Elsparefonden over PSO midler til Energiselskaberne og diverse kampag-ner. Det kan overvejes at styrke disse tiltag, alt efter deres gennemslagskraft,som det er analyseret i evalueringen af indsatsen fra december 2008. Det kanogså overvejes at supplere med nye tiltag, for eksempel rådgivning af virk-somheder og billige lån til større udskiftninger. Ikke mindst i forhold til el- ogvarmebesparelser vil øvrige rammevilkår som skattelovgivningen imidlertidogså være af afgørende betydning.

Energieffektivisering i erhvervslivetI 2007 udgjorde energiforbruget i erhvervslivet 23% af Danmarks samledeenergiforbrug og en målrettet energieffektivisering er en potentiel mulighed foren stor reduktion af CO2-udledning fra Danmark.Effektiviserings- eller besparelsespotentialet i erhvervslivet er stadig af en væ-sentlig størrelse. I industrien vurderes energibesparelsespotentialet for forskel-lige industrielle processer at være mellem 5 og 10 procent, mens adfærdsæn-dringer vurderes at kunne realisere minimum 5 procent ved alle slutanvendel-ser10. Det samlede besparelsespotentiale for industrielle processer er blevetvurderet til at være mellem 10-20 procent. Hertil skal tillægges besparelser iforbindelse med øvrige aktiviteter i erhvervslivet eksempelvis til rumopvarm-ning og el, der er behandlet i forrige afsnit.Energibesparelser i erhvervslivet er yderligere interessante, da der her leveresde mindst omkostningstunge energibesparelser set i forhold til investeringer ihusholdninger og det offentlige. En analyse af Ea Energianalyse, Niras, RUCog 4-Fact for Energistyrelsen (2008) viser, at en række af energiselskabernesstore energibesparelsesprojekter i erhvervslivet havde en skønnet omkostningpå 0,91 kr. per kWh i det første års besparelse og dermed en typisk tilbagebeta-lingstid mellem 1-2 år. Investeringer i energibesparelser i erhvervslivet kanderfor være investeringer med høj rentabilitet.Investeres der 1 mia. kr., vil der potentielt kunne spares 1,1 mia. kWh/år, sva-rende til en CO2-effekt på ca. 330.000 tons CO2/år11.Et eksempel på et potentielt område, hvor en målrettet indsats ville være gavn-lig, er udnyttelse af overskudsvarme fra erhvervslivet. Overskudsvarme kan an-vendes enten internt til rumopvarmning eller til proceslinieformål (eksempel-vis opvarmning af vand) eller eksternt i de nærliggende fjernvarmenet. Poten-tialet i disse typer anvendelser er opgjort til at udgøre 5.000 TJ per år (1389GW) eller ca. 3 procent af erhvervslivets energiforbrug (ENS, Viegaand ogMaagøe, 2008).Anvendelse af 1 kWh fjernevarme vil iflg. Energistatistik 2007, Energistyrelsen,resultere i udledning af 129 g CO2/kWh. Dvs. hvis det antages at al rumop-varmning sker med fjernvarme i erhvervslivet vil anvendelse her af overskuds-varme til rumopvarmning alt andet lige, potentielt kunne reducere CO2 udled-Energistyrelsen: ’Potentialevurdering. Energibesparelser i husholdninger, erhverv ogoffentlig sektor’, 200411Beregning er baseret på gennemsnits CO2-indhold pr. kWh inden for erhvervslivetssektorer ud fra Energistyrelsens Energistatistik 2007.10

ningen med i størrelsesordnen 180.000 tons om året. Vurderinger af investe-ringsomkostninger forbundet med genanvendelse af overskudsvarme i er-hvervslivet er vanskelige blandt andet pga. at metode vil være forskelligartet frabranche til branche.Energieffektivisering vil desuden blive yderligere aktuel med et forventet sti-gende behov for køling, hvis klimaforandringerne medfører større varmeperio-der i sommerhalvåret, og bør derfor ligeledes inddrages i fremtidig energieffek-tivisering i både produktionserhvervene og øvrige sektorer.Fra et CO2 perspektiv er der derfor et særligt potentiale og behov for at det of-fentlige til stadighed benytter virkemidler, der medvirker til fortsatte energief-fektiviseringer og besparelser i erhvervslivet og dels fjerner barrierer, der kanvirke hæmmende for investeringer i energibesparelser og -effektivisering.En undersøgelse af markedet for energispareydelser overfor industrien, som erunder afslutning, og som er gennemført af Rambøll i samarbejde med TI ogDansk Energianalyse, konkluderer, at industrien efterspørger ekstern assistan-ce til at forbedre energieffektiviteten. Den viser også, at udbuddet af sådanneydelser på væsentlige punkter er mangelfuldt i forhold til efterspørgslen. Devæsentligste mangler på udbudssiden er en balanceret deling af risici og fortje-neste ved en energispareindsats, og assistance hele vejen fra ide til implemen-tering af tiltagene.Der er et stærkt behov for en sammenhængende indsats overfor de betydeligepotentialer for energibesparelser i industrien. De i øjeblikket formentlig stær-keste virkemidler er aftaleordningen for procesvirksomheder samt aftalen mednet- og distributionsselskaberne om gennemførelse af energibesparelser. Menovennævnte undersøgelse understreger behov for yderligere tiltag for at udvikleet egentligt marked for energispareydelser, som kan imødekomme industrienskrav, fx i form af tilskud til innovative ydelser, uddannelse og vidensdeling.1 mia.investeretCO2-poten. p/årBeskæft. Off. NytteYderligerepotentialeStort

Udbygning af vedvarende energi1. Vindmøller og varmepumperI 2007 udarbejdede EA Energianalyse en rapport for Vindmølleindustrien, derskulle afklare, om det var teknisk muligt og økonomisk attraktivt at stile mod50% vind i den danske elforsyning.Rapporten konkluderede, at det var teknisk muligt at indpasse så meget vind idet danske system uden større udbygninger af nettet i Danmark og til vores na-bolande, selvom en stærk satsning på vind ville gøre sådanne forbindelser end-nu mere økonomisk attraktive. Scenariet viste samtidig en positiv samfunds-økonomi og en CO2-reduktion på 54% over hele perioden12.Der er således intet teknisk til hinder for at satse på en markant udbygning afvindmøller både på land og off shore i Danmark allerede i de kommende år. Idag støttes nye landmøller med en garanteret ekstra pris, mens de sidste to offshore vindmølleparker har været sendt i udbud og på den måde opnået en støt-te. Dertil kommer udgifterne til tilslutning af anlæggene, som forestås af Ener-ginet.dkIfølge den europæiske vindorganisation EWEA var den gennemsnitlige pris foren MW landvindmølle cirka 10 millioner kroner i investering, alt inklusive,herunder tilslutningsanlæg. Det tilsvarende tal for havvindmøller er 20 millio-ner kroner per MW. Det betyder, at man ved at investere en milliard kronerkan få enten 100 installerede MW fra landvindmøller eller 50 installerede MWfra havvindmøller. Ifølge Energinet.dk, vil en kWh produceret i Danmark påandre energikilder end de vedvarende i gennemsnit betyde en udledning på 621gram CO213. Heraf følger, at 100 MW ny vindenergi alt andet lige vil føre til enCO2-reduktion på 62.100 t CO2 om året.Beskæftigelsesmæssigt giver vindmøller en ganske stor effekt, dog med en visforsinkelse. Danmark er derudover et af de førende lande til at indpasse vedva-rende energi fra bl.a. vindmøller i det samlede el-system og kan blive en test-platform for teknologier der sikrer intelligent og fleksibelt elforbrug (intelligen-te elmålere, styringselektronik mv.) der kan sikre fortsat udbygning med VE.Investeringer der fremmer viden, teknologier og know-how inden for dette feltforudses derfor at kunne øge beskæftigelsen og give eksportmuligheder, da der

kan forventes øgede efterspørgsel efter denne teknologi og know-how fra andreEU-lande der har høje VE-målsætninger.Af en ganske ny rapport fra Eneginet.dk fremgår det, at en massiv udbygningaf vind vil blive endnu mere økonomisk og klimamæssigt attraktiv, hvis dersamtidig satses massivt på udbygning med varmepumper i de ikke kvotebelagtesektorer – uden for fjernvarmeområdet - og elbiler, der kan sikre den fulde ud-nyttelse af den nye energi fra vindmøller, også i perioder, hvor der i dag skerkritisk eloverløb. Ifølge rapporten vil en sådan udbygning af et fleksibelt elfor-brug på 7 TW h/år kunne give en potentiel ekstra reduktion på 5 mio. tons CO2om året i 2025 og en besparelse på 2,5 mia. kroner i den danske energiforsy-ning14.Investeringen bliver særlig attraktiv, fordi der er tale om CO2-reduktioneruden for den kvotebelagte sektor. Ved en kombineret satsning på møller, pum-per og elbiler overflyttes store mængder energianvendelse fra transportsekto-ren og individuelt fyrede boliger til kvoteområdet.Det kunne derfor overvejes, om en satsning på mere vindenergi allerede nuskulle komplementeres med en ordning, der ydede tilskud til såvel centralesom individuelle varmepumper uden for de kvotebelagte områder.

I dag ydes der tilskud til vindmøller gennem et fast pristillæg, mens selve in-vesteringen typisk gennemføres af en privat investor, der forrenter sin inve-stering ved den garanterede merpris. Er der politisk et ønske om at fremmevindmøller, kræver det således mere en politisk beslutning, der kan have ef-fekt på elprisen, end en traditionel offentlig investering. Det vil dog være mu-ligt at fremrykke bygningen af vindmøller ved at etablere mere lukrative fi-nansieringsformer, ligesom udbygning off shore vil kræve offentligt finansie-rede tilslutningsanlæg, typisk gennem Energinet.dk. Varmepumper støttesikke i dag, og der vil kunne gennemføres et forholdsvis enkelt tilskudssystemtil varmepumper uden for fjernvarmeområder.

2. Investeringer i biogasI Fødevareministeriets rapport Landbrug og Klima (Fødevareministeriet 2008)antages det, at 45 % af husdyrgødningen kan bioforgasses inden 2020. Hvis destore husdyrproduktioner imidlertid blev samlet i produktionsklynger må po-tentialet antages at værre betydeligt større end 45 %, som det blandt andetfremgik af CONCITOs udspil om dansk landbrug fra marts 2009. På tilsvaren-de måde vil en koncentration af husdyrproduktionen kombineret med en ud-tagning af de mest marginaliserede jorde til naturformål kunne give en mar-kant reducerende effekt i forhold til drivhusgasser, som det er beskrevet senerei denne rapport.Her tages imidlertid afsæt i den eksisterende lovgivning, hvor Fødevaremini-steriet estimerer at en udnyttelse af 45% af den nuværende gylle vil kunne føretil en reduktion af drivhusgasser på 807.000 tons CO2-ækvivalenter/år.Det fremgår af Energistyrelsens opgørelser, at en udnyttelse på 45% af husdyr-gødningen fører til en produktion af cirka 12 PJ energi, hvilket kræver en inve-stering på cirka 4,5 mia. kroner15. Det fremgår af flere rapporter, at der vil væretale om en endog meget lukrativ samfundsøkonomi, da selve benyttelsen af gyl-len til biogas også muliggør en mere koncentreret brug af gyllen til gødning.Hvis man lagde afgift på den gylle, der ikke benyttes til biogas, eller gjorde detmuligt for landmanden at opfylde sit harmonikrav ved en effektiv anvendelse afgyllen, ville det blive yderligere økonomisk attraktivt at producere biogas.

3. Halm til kraftvarme og efterafgrøderI Fødevareministeriets rapport (Fødevareministeriet 2008) antages det, at derkan bjærges halm fra yderligere 150.000 ha i forhold til i dag, hvilket giver etreduktionspotentiale på 298.000 tons CO₂-ækvivalenter.I selve rapporten argumenteres der for, at der potentielt er yderligere 110.000ha, hvor der kan bjærges halm. Når disse ikke er medregnet skyldes det en for-ventning om at nogle landmænd ikke er interesseret i at afgive halmen, da degerne vil kunne nedmulde den af hensyn til jordkvaliteten (Olesen, 2009).Ikke desto mindre er potentialet tilstede, og der argumenteres i rapporten forat det nok vil kræve en højere afregningspris for at være interessant. Denne kanhurtigt komme når EU’s kvotesystem kommer i funktion og ellers kan regelsty-ring overvejes. Udnyttes potentialet, vil halm kunne bidrage med (298.000tons x (150.000 ha + 110.000 ha)/150.000 ha) = 517.000 tons CO₂-ækvivalenter.Der er et langsigtet tab af kulstof i jord forbundet med bjærgning af halm år ef-ter år. Dette kan imødegås ved tvungne efterafgrøder, som opbygger kulstofla-geret i jorden henover efterår og vinter indtil såning i foråret. Efterafgrøder ersamtidig et af de mest relevante virkemidler til at nedsætte kvælstofudledningtil vandmiljøet og er derfor i spil i stor stil i VMP3. Det samlede potentiale i ef-terafgrøder er beregnet til 280.000 tons CO₂-ækvivalenter, svarende til at deretableres efterafgrøder på 400.000 ha. Dette kan øges ved at nedsætte arealetmed vinterafgrøder, hvilket der dog ikke regnes med her.Økonomien ved etablering af efterafgrøder varierer meget. På lerjorder fangerefterafgrøder ikke så meget kvælstof som på sandjorder, hvorfor økonomien erringere. Ikke desto mindre er virkemidlet relevant, fordi det netop også er me-get virksomt i forhold til vandmiljøet. Med den seneste evaluering af VMP3 erder meget der tyder, at regeringen i sin ”Grøn Vækst” strategi må lægge endnumere vægt på kvælstofreduktion, hvorfor det synes rimeligt også i denne sam-menhæng at inddrage fuld udnyttelse af dette virkemiddel. Implementerings-mæssigt er det relativt enkelt via regelstyring i forbindelse med gødningsregn-skabet at indføre krav om efterafgrøder.Den konkrete driftsøkonomiske omkostning for landmanden opgøres i Fødeva-reministeriet (2008) til ca. 500 kr. ha pr. år. Samfundsøkonomisk er der godmening i investeringen især på sandjord, da der fanges ganske meget kvælstof,som ellers forurener vandmiljøet. Den konkrete udgift for landmændene vilvære 400.000 ha * 500 kr. = 200 mio. kr. om året.

1 milliard investeret vil derfor kunne betale for anlæg af 400.000 ha efteraf-grøder i 5 år.Om denne meromkostning faktisk skal kompenseres økonomisk – og om detskal ske til evig tid - må afgøres politisk.Sammenlagt giver fuld udnyttelse af halmpotentialet og efterafgrøder en reduk-tion på 517.000 tons + 280.000 tons = 797.000 tons CO₂-ækvivalenter, hvorafde første typisk vi falde inden for den kvoteregulerede sektor frem til 2020,mens den anden vil falde uden for den kvoteregulrede sektor.CO2 effekten af fuld udnyttelse af halmpotentialet og efterafgrødervil altså være 517.000 tons + 280.000 tons = 797.000 tonsCO2/ækvivalenter/år.

Infrastruktur til bæredygtig transport1. Elektrificering og opgradering af hovednettetElektrificering af jernbanen fra Fredericia til Århus og muligvis videre til Aal-borg og Hirtshals/Frederikshavn har været debatteret adskillige gange, fordidet vil reducere CO2 udslip og emissioner i forhold til fortsat dieseldrift. End-videre er udbuddet af standardiseret rullende materiel til el-drift langt størreend til dieseldrift, hvilket betyder at der må formodes at være langt mindre ri-siko og bedre driftsøkonomi ved nye indkøb af nyt el materiel.I Trafikaftalen fra januar 2009 er der således afsat 10 mio. kr. til udarbejdelseaf en samlet strategisk analyse af yderligere elektrificering.Investeringerne til elektrificering er omfattende og i 2006 anslog Transportmi-nisteriet, at elektrificering af resterende 672 km spor vil koste yderligere 4,2-5mia. kr. Økonomien i elektrificering på kort til mellemlangt sigt hænger imid-lertid sammen med de 2 andre store investeringer som dansk banetransportstår overfor: udskiftning af signalanlæggene og idriftsættelse af de bestilte IC4tog.Der vil være væsentlige stordriftsfordele i at gennemføre elektrificering samti-dig med udskiftning af signalanlæggene bl.a. for at sikre immuniseringen af an-læggene. Derfor nævner Trafikaftalen også at Lunderskov - Esbjerg stræknin-gen egner sig til hurtig elektrificering, da signalanlæggene her er forberedte.Imidlertid er det også vigtigt for elektrificeringsovervejelsen om IC4 togene bli-ver sat i drift eller ordren bliver annulleret pga. de mange års forsinkelse. Så-fremt DSB beslutter at annullere ordren vil man ikke længere være bundet i enårrække til dieseldrift med nyt materiel, hvilket gør eldrift på kortere sigt øko-nomisk mere attraktivt. Dette afgøres formodentlig før sommerferien.Klimaeffekten ved at overgå til eldrift vil være betydelig, da den el der skal an-vendes vil blive produceret under kvoterestriktionen og dermed ikke bidrage tilklimaeffekter, da den samlede el produktion under alle omstændigheder skalkunne rummes under kvoten.Det forventede CO2 udslip fra et dieseldrevet persontog som IC4 forventes i entypisk konfiguration at give anledning til mindst 3,2 kg CO2/tog-km. Der er enanslået årlig trafik på ca. 44 mio. tog-km med dieseldrevet fjerntog i Danmark.Hvis man forestillede sig at denne togproduktion i fremtiden skulle gennemfø-res med IC4 vil den give anledning til et udslip på ca. 140.000 tons CO2, som

alternativt kunne spares ved overgang til el-drift. Der er således et stort poten-tiale for CO2 reduktion i Danmark gennem elektrificering, men en nærmereanalyse må så vurdere om det er en omkostningseffektiv måde at reducere ud-slippet af CO2 på i Danmark.Planlægning af elektrificering af hovednettet kan principielt hurtigt i gangsæt-tes efter en beslutning er truffet. Hvis en elektrificering – hvad der af økonomi-ske grunde vil være mest attraktivt - planlægges og gennemføres sammen medsignalprojektet vil der på kort sigt være en mindre beskæftigelseseffekt i "mar-ken", selv om der vil være en væsentlig aktivitet for jernbane planlæggere ogdesignere.

I forbindelse med det sidste energiforlig er det besluttet, at det danskehovednet skal elektrificeres, men der er først lagt op til, at det skal skeengang efter 2020. Ved at fremskynde investeringen vil man – udoverklimaeffekten – kunne opnå synergieffekt med den planlagte udskift-ning af gamle signaler og skinner.2. Udbygning af cykelstier17Skal der overflyttes bilister til cykel, kræver det en flerstrenget indsats, hvorman på én gang fremmer bedre infrastruktur, bedre cykelparkering, øget frem-kommelighed for cyklister og forbedret sikkerhed for cyklister. Desuden skal enrække mere ”bløde” tiltag supplere de forbedrede fysiske forhold. Det er blandtandet kampagner, information, konkurrencer, arbejdspladsers/skolers gør enekstra indsats for at få flere til at cykle.Erfaringerne fra Odense, hvor kommunen investerede 20 mio. kr. over 4 år icykelfremmende initiativer, er en besparelse på 33 mio. på sundhedsbudget-terne og en begrundet forventning om, at det er muligt at opnå helt op til enfordobling af cykeltrafikken over en årrække.

Beregninger fra København viser, at hvis alle københavnere stillede cyklen ogstedet valgte bilen til ture af samme længde, ville de udlede ca. 90.000 tonsekstra CO2 årligt eller 180 kg. CO2 per pers. (Københavns kommunes cykel-regnskab for 2006). Hvis København når målsætningen om, at 50 % af bor-gerne skal cykle til arbejde i 2015 (stigning på 40 %) så vil den gennemsnitligeCO2 besparelse i 2015 udgøre 250 kg CO2 per indbygger i København.Københavns kommune har regnet på hvad en stigning i cykeltrafikken på 10 %ville betyde. Beregninger viser blandt andet en besparelse på 59 mio. årlig isundhedsvæsnet. Hvis der anlægges cykelsti langs en vej med 2500 cykler og10.000 biler i døgnet medfører det 18-20 % flere cyklister og 9-10 % færre biler.Hvis vi overfører bilture til cykelture og herved fordobler danskernes cyklingfra 400 km årligt til 800 km årligt, hvilket nærmer sig 1990 niveau i Danmarksamt hollændernes niveau på 900 km årligt per indbygger, reduceres det årligeCO2 udslip 80 kg. per dansker eller med 430.000 tons CO2 årligt på landsplan.Ikke alle nye cyklister er imidlertid tidligere bilister, tværtimod må det formo-des at en stor del kommer fra familier, der ikke har bil, men som tidligere valg-te kollektiv transport. Selv hvis man forudsætter, at kun halvdelen af de nye cy-kelkilometre kommer fra bil, er der dog tale om en væsentlig CO2 reduktion.Skal danskernes cykelforbrug fordobles, skal der en flerstrenget indsats til. In-vesteringsmæssigt vurderer Dansk Cyklistforbund, at det kræver 200 mio. kro-ner årligt i 5 år at etablere 20 større cykelbyer. Hertil kunne Staten afsætteyderligere 100 mio. til nye cykelstier langs med statsvejnettet de første 5 år.Endelig kunne der afsættes 100 mio. kr. årligt blandt andet til cykelparkering,forskning, landsdækkende kampagner, forbedringer af muligheder for at kom-binere transportmidlerne. Med andre ord kan man håbe på at opnå en årlig re-duktion i CO2 215.000 tons, hvis man antager, at halvdelen af de nye cykel kmkommer fra biltrafikken, for en investering på 2 mia. kr. fordelt over 5 år. Herafer den ene milliard allerede afsat i den sidste trafikaftale. Hvorfor det yderlige-re potentiale ud fra en CO2-betragtning vurderes forholdsmæssigt beskedent iforhold til andre sektorer. Den fulde CO2 effekt vil først slå igennem, når heleinvesteringen er foretaget.1 mia. investeret:Øget cyklismeCO2-poten. per år110.000Beskæft.1.500Off. nytteStorYderligerepotentialeLille

Investeringer i naturtiltagI en rapport udgivet af CONCITO i marts 2009 (CONCITO 2009) foreslås enkoncentration af de store husdyrbrug i produktionszoner. Som incitament til atflytte sin produktion herind gælder at landmanden slipper for harmonikrav påbedriftsniveau samt landbrugslovgivningens ejerkrav, mod at landmanden til-slutter sig et biogasanlæg.Dette vil dels øge udnyttelsen af husdyrgødningen kraftigt i form af biogas (sevenligst afsnittet om vedvarende energi), dels vil det ”lette trykket” på især demarginale jorder i landbrugslandet, som så kan anvendes til dyrkning af pi-leflis, etablering af skov og etablering af vådområder. Alle tre tiltag, der udoverat bidrage positivt til reduktion af klimagasser, har også store potentialer fornaturen, vandmiljøet og en nedsættelse af pesticidforbruget.

1. Dyrkning af energipilDyrkning af pil i 20-årig omdrift giver en stor mængde biomasse, samtidig medat pesticidbehovet nedsættes og kvælstofudvaskningen fra arealerne falder.Økonomien i dyrkning af pil formodes at være sammenlignelig med dyrkningaf traditionelle kornafgrøder og burde derfor som udgangspunkt ikke kræve til-skud. Dog er der en række forbehold: For det første er det ikke afklaret, hvadden reelle afregningspris vil være, da udbuddet af og erfaringerne med brugenaf pileflis er ret lille pt., ligesom det heller ikke er afklaret, hvad afregningspri-sen vil være over tid. For det andet er antagelserne om udbytteniveau ikke ba-seret på ret megen erfaring. For det tredje gælder det forhold, at en landmand,som begynder at dyrke pil, binder sin jordanvendelse i hvert fald i 20 år.Sammenlagt indebærer dette, at man er nødt til at overveje en række forholdfor at få gang i etableringen:I AgroTech (2008) foreslås det at overveje et etableringstilskud på 5.200kr./ha. Gylling (2009) gør opmærksom på at tilskuddet ikke må blive for stortda det ellers, baseret på erfaringer fra Sverige, risikerer at medføre tilplantningaf pil uden rationel opfølgning med høst m.v. Larsen (2009) oplyser, at den re-elle etableringsomkostning er ca. 9.000 kr./ha. Gylling nævner, at det vil værevigtigt på grund af den lange dyrkningshorisont sammenlignet med etårige af-grøder, at der garanteres en afregningspris. Dette kunne gøres på samme mådesom at der i energiforliget 2008 er garanteret mindstepriser for el produceretpå biogas – i dette tilfælde f.eks. 47,40 kr./GJ, som er det beløb, der regnesmed i de driftsøkonomiske kalkuler i Fødevareministeriet (2008). Dette beløbbehøver dog ikke medføre en egentlig meromkostning for staten, da flisprisen

jf. AgroTech (2008) efter en lang og meget stabil periode er steget betragteligtde seneste par år, og der ikke er nogen grund til at antage, at fossile brændsler(alternativet til flis) skulle blive billigere over de næste 20 år.Gylling foreslår endvidere at afsætte midler til etablering af en regional rådgiv-ningstjeneste til at rådgive landmænd om piledyrkning og organisere afsæt-ning, maskinfællesskab, mm. I Fødevareministeriet (2008) er der taget ud-gangspunkt i at 100.000 ha dyrkes med pil, hvilket giver en reduktion på ikkemindre end 1.270.000 tons CO₂-ækvivalenter. Det synes konservativt kun atregne med 100.000 ha som et potentiale, ihukommende at det nok svarer no-genlunde til, hvad landbruget har opdyrket af brakareal siden 2008. Antagerman, at � af det indtil 2007 værende brakareal på 10 % af det samlede land-brugsareal var egentlige, marginale jorder og at dette areal blev til plantet medpil, ville det svare til at ca. 200.000 ha blev tilplantet.Her spiller det ind, at efterspørgslen efter jord vil blive betydeligt mindre, hvisharmonikravet på bedriftsniveau i husdyrloven og arealkravet i landbrugslov-givningen frafaldes som foreslået af CONCITO (2009). Alt andet lige burde det-te tilsige mindre efterspørgsel efter jord og især mindre behov for at opdyrke,hvad der reelt dyrkningsmæssigt er marginale jorder. Disse jorder er vigtige athave i omdrift i dag af hensyn til harmonireglerne, men ikke af hensyn til enegentlig landbrugsproduktion.På den anden side tæller, at tilplantning af op mod 200.000 ha – svarende til7,5 % af landbrugsarealet – vil have nogle landskabelige konsekvenser, somnok lokalt vil give anledning til debat. Derudover gælder, at jo flere ha, der til-plantes med pil, jo mindre marginale vil jordene blive, underforstået at man pået tidspunkt vil begynde at tilplante jorder, som med fordel kan anvendes tilproduktion af fødevarer og foder.Antages det, at der gives et etableringstilskud på 5.200 kr./ha, og at der afsæt-tes 10 mio. kr. om året i en 10-årig periode til opbygning af en rådgivningstje-neste indenfor piledyrkning, så vil 900 mio. kr. ud af 1 mia. kr. kunne anvendestil etableringstilskud, svarende til 900.000.000 kr./5.200 kr./ha = 173.000 ha.CO2 effekten heraf vil være 12,7 t CO2-ækvivalenter/ha/år * 173.000ha = 2,2 mio. tons CO2/ækvivalenter/år.1 mia. investeret:PilCO2-poten.Beskæft.Off. NytteMellemYderligerepotentialeLille

2. SkovrejsningSkovrejsning bliver kvantificeret i Fødevareministeriet (2008). Således vil rejs-ning af 100.000 ha skov give en reduktion på 321.000 tons. Dette er dog kungældende for de første år af en beplantnings levetid, hvor kronedækket ikke eretableret. Som en tommelfingerregel for løvskov er det rimeligt at antage enCO2 binding på 6 tons/ha/år i bevoksningens første 100 år.Skov har i forhold til både piledyrkning og kornafgrøder en lang række positiveeksternaliteter knyttet til sig: biodiversitet, stort set intet pesticidforbrug, me-get lav udvaskning af næringsstoffer, og store rekreative værdier.Særligt sidstnævnte har i miljøøkonomiske analyser tidligere betydet, at skov-rejsning overordnet set er en god forretning, især i bynære områder, hvor hus-priser stiger markant i nærheden af skovrejsningsområder (CONCITO 2009).Når det samtidig betænkes, at Folketinget tilbage i slutningen af 1980’erne ved-tog, at det danske skovareal skal fordobles over en trægeneration (80-100 år),er virkemidlet relevant, når de øvrige eksternaliteter inddrages. Hidtil er denprivate skovrejsning gået godt i de såkaldte skovrejsningsområder, hvor mandels kan få et tilskud til etablering af skov, dels kan opretholde enkeltbetalings-ordning (landbrugsstøtte) i en periode.Hedegaard (2009) bekræfter, at med et tilskud på i størrelsesordenen 35.000kr./ha – svarende til det maksimale tilskud i dag i de af kommunerne udpegedeskovrejsningsområder - for tilplantning med hjemmehørende løvtræarter medpesticidfri drift og skånsom jordbearbejdning (ekstratiltag, der har naturværdi)samt indeholdt tilskud til hegning, vil det være attraktivt for private at tilplantemed skov. Hertil kommer, at det forudsættes, at der fortsat kan hæves enkelt-betalingsordning i de første 10 år – men dette er uafhængigt af den danskestatskasse. Til orientering lyses der fredskovspligt på alle arealer, hvor der rej-ses skov med offentlig støtte, så arealerne vil i praksis altid vedblive med at væ-re skovklædte.Antages det således, at der gives et tilskud på 35.000 kr./ha, vil der med 1 mia.kr. kunne rejses 1.000.000.000 kr./35.000 kr./ha = 28.500 ha.CO2 effekten heraf vil være 6 t CO2-ækvivalenter/ha/år * 28.500 ha= 171.100 tons CO2/ækvivalenter/år.1 mia. investeret:SkovrejsningCO2-poten.Beskæft.Off. NytteStorYderligerepotentialeStort

3. Udtagning af lavbundsarealer til vådområderUdtagning af lavtliggende jorder, ofte jorder med et højt humusindhold, giveren ganske stor reduktion pr. ha. Det skyldes dels nedgang i udledning af latter-gas og CO₂, dels en meget stor lagring af kulstof. Derimod stiger metanudled-ningen typisk, men den samlede nettoreduktion er betragtelig.Samtidig indebærer udtagningen et stort element af naturgenopretning, da derer tale om at etablere naturlige våde enge, genoprette vandløb og ophøre medsprøjtning og gødskning.I Fødevareministeriet (2008) antages det at der er et potentielt areal på 55.000ha. Udtages halvdelen af det potentielle areal inden 2020, giver dette i sig selven reduktion af CO₂-ækvivalenter på 295.000 tons om året. Når potentialetkun udnyttes 50 % i Fødevareministeriet (2008) skyldes det en forventning omudtagningen bedst foretages gennem jordfordelinger, og disse tager typisk langtid (Olesen 2009).Imidlertid vil en faldende efterspørgsel efter dyrkningsmæssigt marginale jor-der - hvilket lavbundsjordene afgjort tilhører - som følge af opgivelse af har-monikravet på bedriftsniveau alt andet lige tilsige, at udtagning vil kunne op-nås hurtigt, eventuelt gennem tilskud mod permanent tinglysning af pligt til atbevare arealerne som vådområder. Man kunne også lade en produktionsudvi-delse med frafald af harmonikravet på bedriftsniveau være betinget af en sådantinglysning.Samtidig gælder, at stigende vandstand og mere ekstrem nedbør vil marginali-sere jordene yderligere i forhold til i dag. Endeligt vil en øget jagtværdi for-mentlig være et incitament for mange landmænd til at etablere vådområder,når de ikke er nødvendige af hensyn til harmonikrav.Udnyttes det fulde potentiale på 55.000 ha vil der kunne opnås en årlig reduk-tion på 590.000 tons CO₂-ækvivalenter – samtidig med at naturen får et geval-digt løft.Hertil kommer imidlertid, at potentialet synes sat meget lavt i Fødevaremini-steriet (2008). DMU (2005) antager således, at der er godt 150.000 ha organi-ske jorder, der årligt giver anledning til en udledning på ikke mindre end 2,4mio. tons CO₂-ækvivalenter. Af de 150.000 ha var over halvdelen inde i et deci-deret sædskifte, mens 11 % lå hen som brakareal.

DMU (2005) gør opmærksom på, at tallene er omfattet af stor usikkerhed og atder er behov for yderligere forskning i C-binding og C-afgivelse fra forskelligetyper af jorder under forskellige dyrkningsformer.Regner man konservativt og antager at tallet er omfattet af stor usikkerhed,samt at det næppe er alle 150.000 ha, der kan udtages med rimelighed, synesdet alligevel rimeligt at gå ud fra, at der er et reduktionspotentiale på min. 1mio. tons CO₂-ækvivalenter om året ved udtagning af 100.000 ha. Dette under-støttes af Chrintz (2008).Økonomisk oplyser Fødevareministeriet (2008), at samfundsøkonomisk er dergod mening i at udtage disse jorder af drift, da det både bidrager til en nedsatCO2-udledning og en nedsat kvælstofudledning. Jordrenten antages at være1.250 kr. ha, hvilket er et gennemsnit af en meget stor variation fra 120 kr./hatil knap 2.400 kr./ha.Antages det, at man giver et tilskud til udtagning på 1.250 kr./ha/år i 10 årsamtidig med at landmanden fortsat har ret til at modtage enkeltbetalingsord-ning i 10 år for arealerne, og at modydelsen er en tinglysning af at jorden per-manent opgives som dyrkningsareal, vil omkostningen være 12.500 kr./ha.Har man 1 mia. kan man frikøbe 1.000.000.000 kr./12.500 kr./ha/år =80.000 ha.CO2 effekten heraf vil være 10 t CO2-ækvivalenter/ha/år * 80.000ha = 800.000 tons CO2/ækvivalenter/år.

CONCITO: Klimavenligt jordbrug til gavn for vandmiljøet og naturen, CONCI-TO, marts 2009,www.concito.info.Fødevareministeriet: Landbrug og Klima – analyse af landbrugets virkemidlertil reduktion af drivhusgasser og de økonomiske konsekvenser. Fødevaremini-steriet december 2008.Gylling, Morten: Fødevareøkonomisk Institut, København Universitet. Person-lig samtale 13. marts 2009.Hedegaard, Hans: Dansk Skovforening. Personlig samtale 13. marts 2009.Larsen, Søren Ugilt: Agrotech. Personlig samtale 13. marts 2009.Olesen, Jørgen E.: Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet.Personlige samtaler 26. januar og 12. februar 2009.

Der er i mange år blevet påpeget et vedligeholdelsesefterslæb i det dan-ske kloaksystem, som er dokumenteret i indtil flere analyser og rappor-ter fra såvel Dansk Byggeri, Miljøministeriet, Kommunernes Landsfor-ening som Akademiet for de Tekniske Videnskaber.Kommunerne har ansvaret for det offentlige kloaknet, og ifølge Miljøbe-skyttelsesloven skal kommunerne udarbejde spildevandsplaner, der om-fatter planer for fornyelse af kloaknettet.Der skal investeres mindst 4-5 mia. kr. om året i 15 år, hvis vi vil ind-hente vedligeholdelsesefterslæbet og undgå yderligere forringelser i af-løbssystemerne. Hertil kommer ekstra omkostninger til klimatilpasningaf afløbssystemerne. Disse er typisk ikke opgjort endnu, men alene Kø-benhavns Kommunes forsyningsselskab (KE) vurderer, at omkostnin-gerne til klimatilpasning af afløbssystemet i deres område vil udgøremellem 5 og 15 mia. kr. (Klimaplan 2015, Københavns Kommune).Forbedring af vedligeholdelsesstanden og klimatilpasning af afløbssyste-merne kan ikke forventes at føre til væsentlige energibesparelser, men vilderimod resultere i udledning af CO2 i forbindelse med anlægsarbejder.Fokus på Lokal Afledning af Regnvand kan reducere omfanget af de nød-vendige anlægsarbejder og derved energiforbruget18.