EPU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 253: Det danske høringssvar på grønbogen "Et europæisk energinet, der sikrer forsyningerne, bæredygtigheden og konkurrenceevnen", fra klima- og energiministeren

EU Kommissionens grønbog for et europæisk energinet, der sikrer forsyningerne, bæ-redygtigheden og konkurrenceevnenDen 19. november 2008 har EU Kommissionen udsendt grønbog for et europæisk energinetKOM(2008(782). Kommissionen foreslår, at medlemslandenes kommentarer til oplæggetstruktureres på grundlag af 11 spørgsmål.Nedenfor følger de danske svar på de stillede spørgsmål.Netpolitikken1)Hvad er efter Deres opfattelse de største hindringer for udviklingen af et europæiskel- og gasnet? I hvor vid udstrækning kan problemerne løses på nationalt/regionaltplan, og hvornår bør EU gribe ind?Danmark er enig i, at der er flaskehalse i den overordnede europæiske elinfrastruktur,samt at der lokalt er stor modstand mod nye dominerende højspændingsledninger.Kabellægning (jordkabler) er teknisk og økonomisk muligt op til et vist spændings-niveau. På de højeste spændingsniveauer er der behov for en forstærket forsknings-indsats for at overkomme de tekniske barrierer, der er forbundet med kabellægning afsådanne forbindelser.Som yderligere bidrag til at udvikle et fleksibelt eltransmissionsnet, der håndterer destærkt stigende mængder vind og understøtter et velfungerende konkurrencemarked,er der desuden behov for øget fokus på lagringsteknologi, fleksibelt elforbrug ogsamtænkning af elsektoren med fjernvarmesektoren.Der bør på gasområdet sættes yderligere fokus på at udvikle et velfungerende kon-kurrencemarked for naturgas.2)Under hvilke omstændigheder er det rimeligt, at EU griber ind i lokale tvister omplanlægning af energiinfrastruktur? Hvad bør EU gøre under disse omstændighe-der?

Kommissionen kan overordnet gå efter, at lokale tvister ikke opstår, fx ved at støtteudvikling af kabelteknologien. I projekter, der vedrører mere end ét medlemsland,kan Kommissionen varetage rollen sommoderator,evt i form af en europæisk koor-dinator, som det allerede kendes fra 4 konkrete grænseoverskridende projekter.Danmark er af den opfattelse, at lokale tvister fx vedrørende placering af transmissi-onsanlæg bedst løses lokalt, og er tilhænger af subsidiaritetsprincippet på dette punkt.Er der behov for en mere målrettet og struktureret strategi for forskning og demon-stration vedrørende europæiske net? Hvordan bør en sådan strategi se ud?Hvad er efter Deres opfattelse EU's vigtigste rolle i forbindelse med udviklingen afnettet?EU har en vigtig rolle at spille - særligt i forbindelse med sikring af en tilstrækkelignaturgasinfrastruktur, herunder udvikling af alternative forsyningsveje. Med hensyntil forskning og demonstration ses der fremover at blive behov for øget fokus påsamspillet mellem biogas og naturgas, hvilket kan indføjes som et indsatsområde iEU’s forskningsprogrammer. Der henvises vedrørende elinfrastruktur til svar påspørgsmål 1.Bør EU være mere involveret i fremme af infrastrukturprojekter i tredjelande? I givetfald, på hvilken måde?For så vidt angår nye gasledninger kan EU spille en vigtig rolle i forbindelse med atetablere nye transportruter for gasforsyning til EU. Det kan eksempelvis ske ved atpåtage sig en koordinerende rolle i forbindelse med planlægning af nye gasledninger.Danmark finder ikke, at EU bør involvere sig yderligere i eltransmissionsforbindelsertil tredjelande.

TEN-E6)Hvilken form for støtte bør EU yde til dem, der udvikler nye energinet, for at de be-grænsede ressourcer får størst muligt effekt? Er den fremgangsmåde, der følges medTEN-E, stadig relevant? Hvordan kan EU medvirke til at forbedre investeringsvilkå-rene?Hvordan kan EU i forbindelse med den foreslåede revision af retningslinjerne forTEN-E gøre TEN-E-politikken mere målrettet, effektiv og virkningsfuld inden for deeksisterende budgetrammer?Med de begrænsede ressourcer, der p.t. er til rådighed i TEN-E programmet, ~20mEUR/år, er det i en europæisk markedsmæssig sammenhæng snarere analyser påovernationalt niveau af funktionalitet og udviklingsbehov i markedet end støtte tilforundersøgelser på konkrete projekter, der kan bidrage til udviklingen af et velfun-gerende elmarked.Side 2

Som minimum bør der ske en sanering af de mange projekter, der i dag er nævnt iretningslinjerne og en strammere prioritering.8)Bør TEN-E udvides til at omfatte olieinfrastruktur? Bør programmet også udvides tilat omfatte nye net til CO2, biogas eller andre net?Indenfor de snævre økonomiske rammer, som TEN-E programmet drives indenfor,vurderes der umiddelbart at være begrænsede muligheder for at udvide programmettil at omfatte anden infrastruktur. Det bør dog overvejes at inddrage fjernvarmen,som i mange lande er snævert forbundet med elmarkedet. Der eksisterer i dag et vel-fungerende og veludbygget verdensmarked for råolie og olieprodukter, som ikke erbundet til rør eller ledninger. Der er derfor ikke umiddelbart de samme udfordringerfsva. forsyningssikkerhed til EU, som vi står overfor med naturgasforsyningen.Har De nogen mening om eller forslag til nye højt prioriterede projekter, som EUbør støtte?Danmark har p.t. ingen konkrete forslag til nye prioriterede projekter, som ikke ind-går i grønbogen.Vil det give TEN-E og EU's indsats på energiområdet større gennemslagskraft ogsynliggøre indsatsen bedre, hvis programmet omdannes til et operationelt instrumentfor forsyningssikkerhed og -solidaritet?Det er oplagt, at EU’s initiativer på gasområdet, hvor udfordringerne netop er forsy-ningssikkerhed og –solidaritet, kan gøres mere synlige ved at fremhæve forsynings-sikkerhed og solidaritet. På elområdet er det andre forhold som er i fokus, og detvurderes derfor vanskeligt at anlægge samme strategi her.Hvilke tiltag ud over dem, der er nævnt i grønbogen, kan bidrage til at sikre EU enbæredygtig infrastruktur?Grønbogens forslag vurderes at være udtømmende.