|
21. oktober 2008 J.nr. 030203/30036-0020 Ref. nml Energieffektivitet og internationalt samarbejde
Side 1/3 |
Høringsnotat vedrørende udkast til bekendtgørelse om offentliggørelse af energimærkninger af bygninger og eftersynsrapporter om kedel- og varmeanlæg m.v.
Udkast til bekendtgørelse om offentliggørelse af energimærkninger af bygninger og eftersynsrapporter om kedel- og varmeanlæg m.v. blev sendt i høring den 19. september med frist for høringssvar frem til 13. oktober 2008.
Energistyrelsen har modtaget i alt 10 høringssvar. I bilag 1 er en oversigt over de eksterne parter, der har afgivet høringssvar.
Fem høringsparter, nemlig Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation – ABF, Danmarks Lejerforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv og Energiklagenævnet, har tilkendegivet, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget.
I det følgende gennemgås det væsentligste fra høringssvarene. Energistyrelsens kommentarer hertil er anført i kursiv. Det bemærkes, at høringssvarene er gengivet i hovedtræk. Ønskes en fuldstændig gengivelse af høringssvarenes indhold henvises til bilag 2, der medtager fremsendte høringssvar fra de høringsparter, der havde bemærkninger.
Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i udkastet til bekendtgørelse.
2. Generelle kommentarer
Boligselskabernes Landsforening (BL) er tilhænger af fuld åbenhed omkring energimærkningen af bygninger og har derfor ingen indvendinger imod bekendtgørelsen.
Dansk Fjernvarme hilser muligheden for offentliggørelse velkommen, da sådanne regler længe har været et ønske blandt Dansk Fjernvarmes medlemmer.
Dansk Industri (DI), DI Byggematerialer og DI Energibranchen er meget positive over for forslaget og anfører, at de finder det afgørende, at energimærkningsordningerne aktiviseres, så det uudnyttede potentiale for energieffektivisering i bygninger rent faktisk realiseres.
Organisationen for Vedvarende Energi (OVE) og Energitjenesten udtrykker begejstring for, at der gives offentlig adgang til energimærkningsrapporter og eftersynsrapporter og fremhæver dette tiltag som et vigtigt værktøj til fremme af gennemførelse af ordningerne og anvendelse af rapporternes resultater.
3. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Ejendomsforeningen Danmark finder det ikke acceptabelt, hvis oplysninger om energimærkning af de enkelte ejendomme m.v. bliver offentliggjort og dermed direkte eller indirekte tilgængelige i uanonymiseret form, således at oplysningerne for en bredere offentlighed udover forsyningsselskaber og andre offentlige institutioner og private selskaber, som arbejder på at begrænse energiforbruget i Danmark. Hvis oplysningerne skal gøres tilgængelige for en bredere offentlighed, eller der skal kunne ske videregivelse af oplysningerne, finder Ejendomsforeningen Danmark, at det alene bør ske i anonymiseret form eller i form af statistiske oplysninger. Ejendomsforeningen Danmark anfører, at man derimod ikke kan se det rimelige i, at private personer og selskaber – såsom lejerorganisationer, ejendomsmæglere, advokater, revisorer, som ingen, ifølge Ejendomsforeningen Danmark, konkrete forbindelser har til de pågældende ejendomme, skal have fri og internetbaseret adgang til energimærkningsrapporterne. Det er, anføres det videre, ejerne af ejendommene, som har afholdt udgifterne til udførelsen af energimærkningen, og det er derfor ikke rimeligt, at alle andre skal have fri adgang til ejendomsoplysninger, som ejerne har betalt for udarbejdelsen af.
Teknisk set vil det efter Energistyrelsens vurdering være alt for kompliceret og omkostningstungt at begrænse adgangen til de pågældende oplysninger til alene at gælde de aktører inden for forsyningsindustrien, håndværkerne, bygningsindustrien, finansieringsinstitutterne m.fl., som skal kunne inddrages i forbindelse med rådgivningen af husejerne ved en eventuel opgradering eller renovering af bygninger. Energistyrelsen vurderer, at hensynet til besparelser vejer tungere end det hensyn, som foreningen fremhæver.
Organisationen for Vedvarende Energi (OVE) og Energitjenesten finder, at det vil være af stor betydning, hvis en aktør (en vejleder, konsulent m.v.), der vil gøre brug af rapporterne, kan henvende sig til den konsulent eller virksomhed, som har udarbejdet den pågældende energimærkning eller eftersynsrapport. OVE og Energitjenesten opfordrer derfor til, at relevante informationer såsom navn og virksomhedens kontaktadresse offentliggøres.
Navne og kontaktoplysninger på hvem, der har udarbejdet energimærkninger og eftersynsrapporter fremgår af disse og vil blive offentliggjort samtidigt.
4. Andre emner
Ejendomsforeningen Danmark henstiller kraftigt til, at Energistyrelsen – såfremt man går videre med forslaget om at gøre energimærkningsrapporterne frit tilgængelige via internettet i uanonymiseret form - tager initiativ til en ændring af § 7 i lov om fremme af energibesparelser i bygninger, således at private ejere ikke er forpligtede til at udlevere en kopi af ejendommens energimærkning til lejeren inden indgåelsen af lejeaftalen. Foreningen finder det således helt unødigt bureaukratisk og urimeligt at pålægge udlejere at udlevere en kopi af rapporter, der i forvejen er frit tilgængelige for lejerne.
Det er Energistyrelsens vurdering, at den eksisterende bestemmelse i lovens § 7 ikke kan erstattes med en bestemmelse, hvorefter købere eller lejere kan henvises til selv at indhente denne attest via internettet, uden at komme i konflikt med de gældende EU-regler på området. I henhold til Europaparlamentets og Rådets direktiv 2002/91/EF af 16. december 2002 om bygningers energimæssige ydeevne (bygningsdirektivet) skal det således være et krav, at ejeren af en bygning forelægger den potentielle køber eller lejer en såkaldt energiattest, som omfattet af direktivets artikel 7.
Dansk Industri (DI), DI Byggematerialer og DI Energibranchen anfører, at det bør overvejes at udbrede energimærkningsordningen til alle bygninger, idet en del af potentialet for energieffektivisering i dag overses i den del af den eksisterende boligmasse, der ikke er omfattet af ordningen.
Som et supplement til offentliggørelsen af energimærkninger foreslår Dansk Industri (DI), DI Byggematerialer og DI Energibranchen endvidere, at man overvejer muligheden for at stille krav til gennemførelsen af de projekter, som anbefales i energimærkningen, i kombination med udviklingen af økonomiske incitamenter til energirenovering.
Endelig anfører Dansk Industri (DI), DI Byggematerialer og DI Energibranchen, at de imødeser de analyser, som Energistyrelsen får udarbejdet, og som relaterer sig til forbedringer af energimærkningsordningen. De tre organisationer er meget åbne for dialog om virkemidler til forbedring af ordningen.
Energistyrelsen vil fortsætte dialogen med brancheforeningerne og andre interesserede parter om tiltag, der kan fremme realiseringen af energibesparelser i forlængelse af energimærkninger af bygninger og eftersynsrapporter om kedel- og varmeanlæg m.v.
Â