Notat om den miljøøkonomiske vismandsrapport (marts 2009)

MILJØ- OG PLANLÆGNINGSUDVALGET

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

9. marts 2009

DEN ØKONOMISKE KONSULENT

EU-SEKRETARIATET

Resume mv. (side 1 og 2)

 

 

Sammenfatning

 

Miljøvismændene anbefaler

 

CO2-regulering	CO2-afgift                    Â	Skal hæves væsentligt for at nÃ¥ CO2 mÃ¥lsætningen i ikke kvote-sektor, hvis det bliver muligt at købe kvoter. Afgiften betales med samme sats af bÃ¥de husholdninger og ikke-kvoteomfattede erhverv.
	Metanafgift                  Â	Afgift pÃ¥ dyr afhængig af udledning af metan
	Lattergas og  kvælstof                                   Â	Afgift pÃ¥ kvælstof for at modvirke udledning af lattergas (CO2-ækvivalent) og andre generelle miljøeffekter
	CO2-bundfradrag              Â	Reduceres og udfases pÃ¥ sigt i takt med at CO2-kvoter sælges.
Energi mv.	Energiafgift                  Â	Fjernes i sin nuværende form for alle erhverv. Provenubegrundet energiafgift pÃ¥ husholdningernes forbrug af varme og el bevares. Fritagelsen for energiafgift pÃ¥ husholdningers brug af biobrændsler ophæves.
	Elafgifter                      Â	Elafgifter for erhverv samt CO2-afgift pÃ¥ el til husholdningerne fjernes, da elproduktionen er kvoteomfattet.
	Partikelafgift                Â	Indføres for husholdningernes brug af biobrændsler
	Afgift pÃ¥ olie og gas                                             Â	Særskilt energiafgift pÃ¥ olie og naturgas indføres med henblik pÃ¥ øget forsyningssikkerhed. Afgiften betales med samme sats af bÃ¥de husholdninger og erhverv.
Transport	Kørselsafgifter             Â	Indføres for bÃ¥de husholdninger og erhverv og differentieres i forhold til geografiske og tidsmæssige variationer i de eksterne effekter. Kan evt. inkludere tillempet CO2-afgift af hensyn til grænsehandel
	Registrerings- og           ejerafgifter                Â	Reduceres og opkræves primært af provenuhensyn. Erhverv friholdes
	Benzin- og dieselafgift                                                       Â	Størrelse reguleres ud fra indhold af CO2 og andre miljøbelastende stoffer. Energiafgiften pÃ¥ benzin og diesel bortfalder og erstattes af en afgift pÃ¥ olieindholdet af hensyn til forsyningssikkerheden.
Vandmiljø	Indvindingsafgift          Â	Indføres ved knaphed pÃ¥ vand for al indvinding
	Spildevand                  Â	Fritagelser for afgiften fjernes
	Pesticidafgift                Â	MÃ¥lrettes miljøeffekter ved de forskellige pesticider

Indledning

 

Miljøvismændene behandler to forskellige områder. Det ene drejer sig hovedsageligt om implementeringen af EU’s vandrammedirektiv. Det andet område drejer sig hovedsageligt om virkningerne af de grønne afgifter og herunder hvorledes Danmark kan leve op til EU’s klimabeslutning om at nedbringe CO2-emissionerne især på det ikke-kvotebelagte område.

Miljøvismændenes rapport er meget omfattende.

 

I. Vandrammedirektivet

 

Med vandrammedirektivet flyttes målene for den danske vandforvaltning (og for EU’s ditto) fra påvirkning af vandmiljøet til tilstanden for vandmiljøet. Det vil sige, at det er slutresultatet i 2015 for vandmiljøet i søer, vandløb kystnære områder der tæller, og ikke så meget forløbet hen imod slutresultatet. Det betyder, at menneskeskabte påvirkninger kun må føre til mindre afvigelser i forhold til uberørte forhold. Grundvandet skal endvidere have opnået en god kemisk og kvantitativ tilstand.

 

Det er Miljøvismændenes (MV) opfattelse, at de tidlige handlingsplaner fra regering og Folketing (det drejer sig primært om de tre vandmiljøplaner), at disse har fokuseret på den ønskede reduktion af næringsstoffer til vandmiljøet og i mindre grad forholdt sig til, hvilke ændrede effekter – endsige hvilken tilstand – som skulle resultere i indsatsen.

 

MV siger, at opfyldelsen af vandrammedirektivet vil kræve en ekstra indsats udover hvad der allerede er gennemført og planlagt.

 

Ifølge MV vil en realisering af Vandrammedirektivet kræve en målrettet ekstra reduktion i kvælstofudviklingen på ca. 16.000 ton årligt i 2015, jf. nedenstående figur 1.

 

Figur 1. Kvælstofudvaskning fra landbruget

Kilde: Miljøvismandsrapporten (marts 2009)

 

Det ses af figuren, at inklusiv vandrammedirektivet kommer kvælstofudvaskningen ned på et lavere niveau. I den forbindelse foreslår MV blandt andet indførelsen af en kvælstofafgift, hvilket sammen med andre tiltag skal medvirke til implementeringen af EU’s vandrammedirektiv.

En samlet opfyldelse af vandrammedirektivet kræves ifølge MV’s vurdering af den hidtidige indsats, at der strammes op på følgende områder:

 

-          KystomrÃ¥derne er stadig for belastede af bl.a. kvælstofudledning fra landbrug og miljøfremmede stoffer fra skibstrafik.

 

-          Søer er stadig alt for belastede af fosfor fra landbruget.

 

 

-          Vandløb er stadig for udsatte. Det er nødvendigt med en fysisk forbedring, dvs. ophør med vandløbsvedligeholdelse, fjernelse af spærringer og forøgelse af vandføringen Der er ogsÃ¥ problemer med tilledning af spildevand.

 

-          Grundvandet er ogsÃ¥ truet af pesticider og nitratbelastning fra landbruget. Herudover er der problemer med grundvandsmængden som følge af overudnyttelse.

 

MV’s løsningsforslag

 

Kort fortalt foreslår miljøvismændene følgende nye foranstaltninger til opfyldelse af EU’s vandrammedirektiv i 2015.

 

1)       De eksisterende nationale kvælstofnormer der lægger et loft over kvælstofudledningen pÃ¥ hver enkel bedrift, bør omlægges til en afgift pÃ¥ kvælstof i indkøbt foder og handelsgødning (alternativt foreslÃ¥s et system af omsættelige kvælstofkvoter). Det er for tidligt at sige, om fosforafgiften pÃ¥ foder har det rette niveau.

 

2)       For vandløb fastsættes nye regler for mere skÃ¥nsom vedligeholdelse. MV anfører, at det mÃ¥ forventes, at de vandløbsnære omrÃ¥der i givet fald udtages af landbrugsproduktion, idet overdrevene jævnligt kan blive oversvømmede.

 

3)       For søer og kystnære omrÃ¥der tales om en vis fleksibilitet. Primært foreslÃ¥s en dyrkningsafgift fra 2012, der fastsættes pÃ¥ sÃ¥ højt et niveau, at det bedre kan betale sig at udtage de landbrugsarealer, der medvirker til forurening af søer og kystnære omrÃ¥der. De enkelte landmænd i lokalomrÃ¥det gives dog en mulighed for, af frivillighedens vej, at gÃ¥ sammen om alternative indsatsprogrammer, der lever op til de fastlagte miljømÃ¥l. PÃ¥ denne mÃ¥de kan man undgÃ¥ dyrkningsafgift/arealudtagelse.

 

4)       For vandafgiften foreslÃ¥s en differentiering, der er afhængig af knapheden pÃ¥ grundvand.

 

Samlet set medfører det, at op til 75.000 ha landbrugsjord, (3 procent af det samlede landbrugsareal), i givet fald skal udtages. De samfundsøkonomiske konsekvenser er vurderet i nedenstående tabel 1.

 

Tabel 1. Økonomiske effekter ved udtagning af 3 procent af landbrugsjorden (samt reduceret husdyrbestand)

(2007 priser)	Ændring i forhold til baseline 2015
	Scenarie 1	Scenarie 2	Scenarie 3
	 -------------------- Mio. kr. --------------------
Privat forbrug	-75	-136	-200
Investeringer	-128	-164	-220
Offentligt forbrug	0	0	0
Indenlandsk anvendelse	-204	-301	-422
Eksport	-38	-233	-489
Import	-139	-239	-402
BNP	-97	-287	-496

Anm.: Scenarie 1: Udtagning af 3 procent landbrugsjord og 50 procent reduceret EU-støtte på 

          oversvømmede arealer.

          Scenarie 2: Som 1 inkl. 1,5 procent reduceret husdyrbestand.

          Scenarie 3: Som 1 inkl. 3 procent reduceret husdyrbestand.

Kilde: Miljøvismandsrapporten (marts 2009)

 

Det ses, at de samfundsøkonomiske konsekvenser af at udtage landbrugsareal er ganske moderate, i hvert fald hvis man holder sig til hovedscenariet (scenarie 1).

 

 

 

II. Energifremskrivning, CO₂-emissioner og grønne afgifter (EU´s klimabeslutninger m.v.)

 

A. Energifremskrivning

 

I nedenstående tabel 2 er vist udviklingen i det danske energiforbrug med den vedtagne energipolitik. MV gør dog opmærksom på, at den nuværende økonomiske krise dog kan ændre tallene både for energiforbrug og drivhusudledninger i nedadgående retning.

 

Tabel 2 Energiforbrug og drivhusgasudledning

		1990	2005	2020	2025	Stigning (2005-2025)
		 ----------------------------- PJ -----------------------------
Faktisk energiforbrug		704	786	821	876	11 pct.
Nettoeleksport		-25	-5	31	41
Bruttoenergiforbrug		769	795	771	809	2 pct.
Endeligt energiforbrug		565	638	674	710	11 pct.
	Husholdninger	166	188	198	203	8 pct.
	Erhverv	235	261	250	261	0 pct.
	Transport	163	188	227	246	30 pct.
Vedvarende energi		43	126	290	298	36 pct.
		 ------------------------- Mio. ton -------------------------
Drivhusgasudledning		69,1	63,6	50,1	53,9	-15 pct
	Ikke-kvoteomfattet	39,4	37,2	35,7	37,2	0 pct.

Kilde: Miljøvismandsrapporten (marts 2009)

 

Det fremgår af tabellen, at frem til 2025 vil energiforbruget stige med mellem 2 -11 pct. i alt afhængigt af, hvordan det opgøres. Den største stigning er dog indenfor transport, hvor stigningen er på hele 30 pct. Det store lyspunkt er dog stigningen i vedvarende energi, der vil stige med hele 36 pct., og vil i 2020 nå op på over 40 pct. af det endelige energiforbrug, hvor målsætningen er 30 pct.

 

Med hensyn til CO₂-emissionerne er der et kraftigt fald i de samlede udledninger pÃ¥ 15 pct. i 2025. Det skyldes primært et stort fald i den kvotebelagte sektor, hvorimod det kniber gevaldigt med at fÃ¥ nedbragt CO₂-emissionerne i den ikke-kvotebelagte sektor. MV redegør udførligt for problemerne i forbindelse med den ikke-kvotebelagte sektors CO₂-emissioner.

 

B. CO₂-emissioner (EU´s Klimabeslutninger)

 

I forbindelse med opfyldelsen af Danmarks og EU´s klimamÃ¥l er det nødvendigt at se pÃ¥ hovedkilderne til CO₂-emissioner i Danmark. Herefter er det muligt at beregne, hvordan man eventuelt kan nedbringe CO₂-emissionerne med grønne afgifter.

 

I den forbindelse skal man erindre, at EU´s klimabeslutninger (den sÃ¥kaldte 3x20 plan) foreskriver, at EU i 2020 skal nedbringe de samlede CO2-emissioner med 20 pct. i forhold til 1990. Herudover skal den vedvarende energi udgøre 20 pct. af det samlede energiforbrug i 2020. Det betyder, at reduktionsmÃ¥let for kvotesektoren er -21 pct. i 2020 i forhold til 2005, og at de ikke-kvotebelagte CO₂-emissioner skal ned med 10 pct. i forhold til 2005.

 

For Danmarks vedkommende betyder det, at vores CO₂-emissioner i den ikke-kvotebelagte sektor skal reduceres med hele 20 pct. i 2020 (i forhold til 2005). Den danske VE-andel skal ifølge EU´s beslutninger op pÃ¥ 30 pct. i 2020.

 

Tabel 3 nedenfor viser CO₂-emissionerne (CO₂-ækvivalenter) opdelt pÃ¥ sektorer og kilder for perioden 2005-2020, ifølge MV’s fremskrivning.

 

Tabel 3. Drivhusgasudledning opdelt på sektorer og kilder

				2005	2020	Reduktion
				 ------------ Mio. ton ­­­------------		 --- procent ---
Kvoteomfattende				26,4	14,5	45
	Energirelateret CO2			24,5	12,3	50
		El- og fjernvarmeproduktion m.v.		21,8	9,7	56
		Øvrige erhverv		2,7	2,6	5
	Ikke-energirelateret CO2			1,9	2,2	-16
Ikke-kvoteomfattede				37,2	35,7	4
	Energirelateret CO2 c)			23,6	23,9	-1
		Erhverv		6,5	5,7	13
			Landbrug	3,5	3	13
			Byggeri	0,7	0,6	22
			Industri	1	0,8	20
			Privat service	0,7	0,7	-7
			Offentlig service	0,7	0,6	14
		Husholdninger, varme		3,6	2,8	21
		Transport		13,6	15,5	-14
			Privat biler (husholdninger)	5,8	5,8	0
			Fragt på vej	5,3	7,4	-38
			Øvrig transport	2,4	2,4	2
	Metan og lattergas fra landbrug			10	8,9	11
	Øvrige drivhusgasudledning d)			3,6	2,9	20
Drivhusgasudledning i alt				63,6	50,5	21

Kilde: Miljøvismandsrapporten (marts 2009)

 

Indenfor kvotesektoren reduceres CO₂-emissionerne med 45 pct. i perioden 2005-20, og det mÃ¥ siges at være en pæn mÃ¥lopfyldelse, selvom der ikke er vedtaget nationale mÃ¥l for kvotesektoren pÃ¥ EU-plan i perioden efter Kyotoplanen, dvs. efter 2012.

 

Derimod ser det umiddelbart vanskeligt ud i den ikke-kvotebelagte sektor, hvor reduktionerne kun er pÃ¥ 4 pct., mod et vedtaget EU-mÃ¥l pÃ¥ 20 pct. for Danmark. Her er med andre ord brug for en særlig indsats, og to problemomrÃ¥der nævnes. Det ene er transportsektoren, hvor lastbiltransportens udledninger stiger med 38 pct. og det andet metan og lattergas fra landbruget, der kun falder med 11 pct. Privatbilismen bidrager heller ikke til nedbringelse af CO₂-emissionerne.

 

Det er dog værd at bemærke sig, at samlet set reduceres CO₂-emissionerne med 21 pct. i Danmark for perioden 2005-2020, men problemet er her – set i EU-sammenhæng – at størstedelen af faldet sker i kvotesektoren.

 

Samlet set ser målopfyldelsen således ud:

 

Tabel 4. MÃ¥lopfyldelse af energiforbrug og CO₂-emisioner.

	Målsætning	Fremskrivning	Mål- opfyldelse
Bruttoenergiforbrug	 -4 procent i 2020 i forhold til 2006	 -6,5 procent i 2020	Ja
Vedvarende energi	20 procent af bruttoenergiforbrug i 2011	26 procent i 2011	Ja
	30 procent af bruttoenergiforbrug i 2025	37 procent i 2025	Ja
	30 procent af bruttoenergiforbrug i 2020	43 procent i 2020	Ja
Drivhusgasser	 -21 procent i 2008-12 i forhold til 1990	 -3 procent	Nej 1)
Drivhusgasser, ikke kvoteomfattet	 -20 procent i 2020 i forhold til 2005	 -4 procent	Nej 1)

1) Opnås dog gennem køb af CDM-projekter og køb af kvoter m.v.

Kilde: Miljøvismandsrapporten (marts 2009)

 

Hvis Danmark skal leve op til EU´s krav om en reduktion på 20 pct. i ikke-kvotesektoren, skal reduktionen være på i alt 7,5 mio. tons i 2020 og ikke de kun 1,5 mia. tons, der svarer til de 4 pct. Der skal altså findes yderligere 6 mio. tons i reduktionerne.

 

Miljøvismændene foreslÃ¥r derfor, at de grønne afgifter hæves sÃ¥ der findes yderligere ca. 4 mia. i CO₂-reduktioner, blot for at se hvor stor en belastning det giver (selvom der mangler 2 mio. tons).

 

 

C. Grønne afgifter

 

1. Generelt

 

Miljøvismændene analyserer de grønne afgifter ud fra to synspunkter. Det første er brugen af grønne afgifter generelt, og det andet synspunkt er den mere konkrete brug af grønne afgifter til at opfylde Danmarks EU forpligtelser, især indenfor det ikke-kvotebelagte område.

 

I nedenstående tabel 5 er vist en oversigt over de samlede grønne afgifter og deres udvikling.

 

Tabel 5. Provenu af grønne afgifter

			2000	2005	2009	2000	2009
			 ---- Mia. kr. (2000-priser) ----			 -------------- Procent --------
Energi- og CO2-afgifter			33,3	33,5	31,9	55,0	49,5
	heraf olie, gas og kul		10,6	12,2	11,6	17,5	17,9
		Elektricitet	7,8	7,8	7,5	12,9	11,6
		Benzin	10,1	8,8	7,6	16,6	11,8
		CO2	4,8	4,7	5,3	7,9	8,2
Motorkøretøjer			22,8	29,8	28,5	37,6	44,2
	heraf vægt- og ejerafg.		6,9	8,0	8,8	11,4	13,6
		Registreringafg.	14,1	19,5	17,5	23,2	27,2
		Ansvarsfors. afg.	1,5	1,9	1,8	2,4	2,8
		Vejbenyttelsesafg.	0,3	0,4	0,4	0,5	0,7
Miljøafgifter			4,5	4,1	4,1	7,4	6,3
	heraf emballage		0,8	0,9	0,9	1,4	1,4
		Pesticider	0,4	0,4	0,4	0,6	0,7
		Affald	1,0	1,0	1,0	1,6	1,5
		RÃ¥stofindvinding	0,2	0,2	0,2	0,3	0,3
		Spildevand	0,3	0,2	0,2	0,5	0,3
		Ledningsført vand	1,6	1,3	1,2	2,6	1,8
		Andre a)	0,3	0,2	0,2	0,5	0,4
I alt			60,6	67,4	64,5	100	100
			 - Mia. kr. (årets priser) -
I alt			60,6	73,0	75,8

Kilde: Miljøvismandsrapporten (marts 2009)

 

Det ses, at de grønne afgifter har væres stigende og udgør nu ca. 76 mia. kr., svarende til 9 pct. af de samlede skatter og afgifter. De to største poster udgøres af energi og CO₂-afgifter, der 50 pct. af samtlige grønne afgifter, og afgifter pÃ¥ motorkøretøjer, der giver ca. 45 pct. De egentlige miljøafgifter giver kun ca. 6 pct. af de samlede grønne afgifter.

 

I miljøvismandsrapporten findes endvidere en anden interessant tabel, der viser fordelingen af de grønne afgifter sat i relation til udledningen af CO₂.

 

Tabel 6. Fordeling af grønne afgifter og CO₂-emmisioner

	Grønne afgifter	CO2-ækvivalenter
	 ---------- Procent ----------
Husholdninger	73	17
Landbrug	2	20
Fremstilling	4	13
Andre erhverv	21	51
I alt	100	100

Kilde: Miljøvismandsrapporten (marts 2009)

 

Tabellen viser klart, at medens husholdningerne betaler 73 pct. af de grønne afgifter, sÃ¥ stÃ¥r de kun for 17 pct. af CO₂-emissionerne. Omvendt for landbrug og industri, der stÃ¥r for 6 pct. af de grønne afgifter men ca. 33 pct. af emissionerne. Andre erhverv (herunder transport) stÃ¥r for ikke mindre end 51 pct. af udledningerne, men betaler kun ca. 21 pct. af afgifterne.

 

 

 

 

Indkomstfordeling og grønne afgifter

 

Et andet interessant spørgsmål som MV rejser, er spørgsmålet om indkomst-fordelingen og de grønne afgifter. MV beregninger viser, at højindkomstgrupper samlet set betaler mere i grønne afgifter end lavindkomstgrupper. Personer uden for arbejdsstyrken betaler også generelt færre grønne afgifter. Dette skyldes hovedsageligt, at højindkomstgrupper generelt har et højere forbrug. Sættes de grønne afgifter i forhold til forbruget vejer de grønne afgifter imidlertid tungere for højindkomstgrupperne.

 

Ses der på forskellige grupper af grønne afgifter, har afgifter på el og vand større vægt i forbruget for de laveste indkomstgrupper end for de højere. Det modsatte gør sig gældende for afgifter på transport, som har betydelig større vægt for højindkomstgrupper sammenlignet med lavindkomstgrupper og personer udenfor arbejdsstyrken.

 

Alt i alt er det ikke oplagt, at grønne afgifter bidrager til øget ulighed. Det vil måske være tilfældet, hvis de grønne afgifter vurderes i forhold til indkomst, men ikke hvis de vurderes i forhold til forbruget. Under alle omstændigheder vurderes de fordelingsmæssige direkte effekter af afgifterne som beskedne.

 

Der henvises til bilag 1, hvor der er en tabel med de beregnede grønne afgifter sat i forhold til forbruget.

 

 

Hovedsynspunkter fra miljøvismændene om grønne afgifter

 

Det fremgår af vismandsrapporten, at de nuværende afgifter på energi er ikke hensigtsmæssigt indrettet i forhold til at nå målsætninger om mindre national CO2-udledning og miljøpåvirkning, forsyningssikkerhed og bidrag til offentligt provenu på den billigste måde. Det er således ikke hensigtsmæssigt, at el er pålagt CO2-afgifter, da elproduktionens CO2-udledning allerede er reguleret via kvoter.

 

Bundfradraget for CO2-afgiften, som gives til energiintensive virksomheder i ikke-kvotesektoren, er udformet, så der er en stor risiko for, at mange virksomheder ikke får tilstrækkelig tilskyndelse til at mindske udledningen af CO2. Husholdningerne bør betale en form for energi-provenuafgift, som erstatter den nuværende energiafgift. Denne afgift bør også betales ved køb af biobrændsler.

 

Erhvervene skal fortsat betale afgifter begrundet ud fra hensyn til miljø eller forsyningssikkerhed, men skal ikke betale energiprovenuafgift. Det betyder, at energiafgiften på remstillingssektorens rumvarme bør fjernes.

 

Det samme vil være tilfældet for energiafgifter for offentlige og private serviceerhverv. Der indføres en afgift på NO_x-udledning fra 2010. Det bør til den tid vurderes, om der er behov for at øge afgiften med henblik på at nå målsætningen for NO_xudledning.

 

Afgifter på køretøjer og brændstof er ikke målrettede i forhold til de lokalt varierende eksterne effekter, og grænsehandel lægger begrænsninger for at hæve afgiften på brændstof. Hvis der indføres egentlige kørselsafgifter kan disse i langt højere grad målrettes de eksterne effekter, som afhænger af lokalitet og transporttidspunkt.

 

Det bliver også muligt at lægge højere afgifter på lastbiltransport, som i dag er for lavt beskattet. Med indførelsen af kørselsafgifter mindskes den miljømæssige berettigelse for registreringsafgiften. Ud fra provenuhensyn bør der dog fastholdes en vis beskatning af køretøjer og kørslen for husholdningerne.

 

2. EU’s målsætning om CO2-emissioner

 

Det fremgÃ¥r af tabel 3 ovenfor, at Danmark har en manko pÃ¥ 6 mio. ton CO₂-emissioner i 2020, hvis vi skal opfylde EU’s krav om at nedbringe CO₂-emissionerne med 20 pct. i forhold til 2005 indenfor den ikke-kvotebelagte sektor.

 

Miljøvismændene har udarbejdet en beregning, der viser, at hvis man blot skal nedbringe CO₂-emissionerne med 4 mio. tons, kræver det at en ensartet afgift pÃ¥ ca. 400 kr. pr. ton CO₂-ækvivalent.

 

De resterende 2 mio. tons foreslår MV opnås gennem køb af reduktionsrettigheder i EU og udenfor EU.

 

I nedenstående tabel 7 ses reduktionerne fordelt på de forskellige sektorer.

 

Tabel 7. Fordeling af drivhusgasudledning ved reduktion pÃ¥ 4 mio. ton CO₂-ækvivalenter.

			CO2-ækvivalenter	Ændring	Reduktion
			 -- Mio. ton --	 -- Mio. ton --	 -- Procent --
Husholdningerne			10,4	0,4	3
	Opvarmning		4,0	0,1	2
	Transport		6,4	0,3	4
Erhverv i alt			25,4	3,6	14
	Energirelateret		13,8	1,3	9
		Landbrug	1,3	0,3	26
		Øvrige erhverv	12,5	1,0	8
	Ikke-energirelateret		11,6	2,3	21
		Landbrug	10,0	2,3	23
		Øvrige erhverv	1,6	0,0	2
I alt ikke-kvotebelagt udledning			35,8	4,0

Kilde: Miljøvismandsrapporten (marts 2009)

 

Det ses, at ved indførelse af en ensartet CO₂-afgift pÃ¥ 400 kr. pr. ton vil erhvervene komme til at stÃ¥ for langt hovedparten af CO₂-reduktionerne. Og ikke mindst landbruget vil blive hÃ¥rdt ramt med en reduktion pÃ¥ 2,3 mio. tons inden for den ikke-energirelaterede sektor (dvs. metan og lattergas).

 

En ensartet afgift på 400 kr. pr. ton vil medføre kraftige prisstigninger på de fleste energivarer, og det vil medføre en voldsom tilbagegang i landbrugets produktion (fald på ca. 23 pct.)

 

Selv hvis merprovenuet fra CO₂-afgifterne anvendes til at lette personskatterne, vil det have relativt store makroøkonomiske effekter i form af velfærdstab og fald i bruttonationalproduktet.

 

Alternativt kunne man tænke sig at hæve de eksisterende afgifter for at opnÃ¥ den samme CO₂-besparelse (4 mio. ton), men det ville betyde en forhøjelse pÃ¥ 200 pct. med endnu større velfærdstab.

 

Det er MV’s opfattelse, at 20 pct.’s-reduktionen i ikke-kvotesektoren er en meget svær mÃ¥lsætning for Danmark at opnÃ¥. Det vil have meget store belastninger for landbruget, at nedbringe CO₂-udledningerne af metan og lattergas.

 

MV. er i den forbindelse inde pÃ¥, at det skal være muligt at handle med CO₂-kvoter indenfor den ikke-kvotebelagte sektor og mÃ¥ske oven i købet kunne overlade en del af CO₂-nedbringelsen til den kvotebelagte sektor.

 

Sammenfatning

 

Miljøvismændene sammenfatter deres beregninger på følgende måde:

 

• En forhøjelse af de grønne afgifter vender ikke generelt den tunge ende nedad i modsætning til, hvad der er den populære opfattelse. Fordelingseffekter afhænger i højere grad af, hvilke skatter der sænkes, nÃ¥r de grønne afgifter forøges

 

• Mange af de nuværende “grønne” afgifter i Danmark er langt fra “ægte” miljøskatter, da de ikke er mÃ¥lrettede og indeholder selektive fritagelser. Der kan opnÃ¥s miljøgevinster og større omkostningseffektivitet i miljøindsatsen gennem en mere præcis mÃ¥lretning og konsekvent udbredelse af de grønne afgifter.

 

• Den skarpe opdeling mellem den kvoteomfattede og den ikke-kvoteomfattede sektor medfører ifølge vore beregninger en unødvendig forøgelse af omkostningerne ved at nedbringe den danske udledning af drivhusgasser. Der bør i EU arbejdes for, at det bliver muligt at opfylde en del af forpligtelsen til drivhusgasreduktion uden for kvotesektoren gennem opkøb af CO2-kvoter.

 

• Danmark bør udvide grænsen for udledning af drivhusgasser i ikke-kvotesektoren ved at benytte de muligheder, der er for at købe udledningsmuligheder af andre EU-lande.

 

• En væsentlig nedbringelse af drivhusgasudledningen via højere afgifter pÃ¥ drivhusgasser vil kræve en betydelig højere afgiftssatser end i dag.

 

• Ved at anvende provenuet fra højere drivhusgasafgifter til en generel sænkning af indkomstskatten kan der opnÃ¥s en stor reduktion i omkostningerne ved at nedbringe udledningen af drivhusgasser, uden at indkomstfordelingen bliver trukket mere skæv.

 

 

 

 

 

 

Mette Bjerrum Koch/Sara Larsen (NH)

 

 Bilag 1

 

	Alle grønne afgifter	El	Energi i øvrigt	Transport	Vand	Andre miljø- afgifter	Alle grønne afgifter
	Mia. kr. a)	 ---------------------------- Procent af forbrug ----------------------------
Uden for arbejdsstyrken	0,30	0,94	1,16	2,58	0,23	0,08	4,99
Arbejdsstyrken:
1. Decil	0,31	0,96	1,02	3,01	0,19	0,07	5,24
2. Decil	0,40	0,81	1,14	4,02	0,18	0,07	6,21
3. Decil	0,36	0,81	1,06	3,39	0,18	0,07	5,51
4. Decil	0,45	0,76	0,97	4,17	0,17	0,07	6,13
5. Decil	0,52	0,78	1,02	4,76	0,18	0,06	6,79
6. Decil	0,63	0,70	1,04	5,55	0,17	0,07	7,52
7. Decil	0,52	0,75	0,98	4,42	0,17	0,07	6,40
8. Decil	0,64	0,69	0,93	5,41	0,16	0,06	7,24
9. Decil	0,72	0,74	1,07	5,13	0,16	0,07	7,16
10. Decil	0,74	0,64	1,06	4,33	0,14	0,07	6,24