Vaarst Fjellerad den 6. marts 2009

 

 

 

Kære Folketingsmedlem

 

Prøv at forestille dig, at Folketinget udpegede befolkningen i bestemte dele af landet til at farve deres hår rødt – af hensyn til samfundet, som skulle afsætte betydelige mængder rød hårfarve. Derefter besluttes det, at ingen med rødt hår må skifte hårfarve. Derefter besluttes det at lægge store afgifter på rødt hår.

 

Det lyder da urimeligt, ikke? Det kunne ingen da finde på.

 

Men prøv at erstatte rød hårfarve med naturgas – så er vi meget tæt på virkeligheden.

 

Staten har fastlagt, hvor i landet der må fyres med hvad. Samtidig har staten vedtaget, at der skal betales store afgifter for naturgas, olie og el, men stor set ingen afgifter på halm, flis, kulvarme og træpiller. Nu hæves afgifterne igen med det resultat, at især de såkaldte barmarksværker, men i det hele taget alle som fyrer med olie, naturgas og el rammes endnu hårdere end før.

 

Og hvem er det, der rammes?

 

Der er i høj grad tale om landbefolkningen, og de der bor i de mindre byer. Hvorfor skal netop den gruppe rammes så hårdt? Landbefolkningen har ikke medvirket til at sætte samfundets økonomi over styr. Er Folketinget blevet uvenner med landsbyerne? Noget kunne tyde på det.

 

 

Af de 50 dyreste fjernvarmeforsyninger i Danmark (Energitilsynet august 2008) er de 41 barmarksværker.

 

Prøv at forestille jer, hvordan en familie med ganske almindelige indtægter påvirkes af de høje varmepriser. Familien med den dyre varme skal tjene ca. 5.000 kr. mere om måneden for at opretholde samme levestandard som en familie med billig varme. Det er simpelt hen ikke rimeligt, at indføre sådanne forskelle i det danske samfund.

 

Og prøv at forestille jer, hvordan en pensionistfamilie, som gerne vil blive boende i eget hjem, fordi her har de boet i hele deres liv, skal klare det. Vi ved, at ældre skal have mere varme, så varmeudgifter på 30.000 til 40.000 kr. om året er ikke ualmindeligt.

 

I England bruger mere end 3,5 mio. husholdninger mere end 10 % af deres indtægt på opvarmning. Det betyder, at mange husholdninger skal vælge mellem at spise sig mætte eller fryse. Det skønnes, at mere end 25.000 mennesker dør af kulderelaterede sygdomme hver vinter (Metro, Friday, October 3, 2008).

 

Så galt er det næppe i Danmark, men hvis vi nu forudsætter, at der bor et ældre ægtepar i et standardhus med en indtægt ved siden af folkepensionen, så de kan opnå varmetillæg (maksimal ekstraindtægt ud over folkepensionen på 115.000 kr.), så vil varmeprisen være således:

 

	Varmepris	Varmetillæg	Egenbetaling	Tilskudsprocent
Mariager	5.447	0	5.447	0,0 %
Ã…rhus	8.557	1.918	6.639	22,4 %
Randers	11.656	4.103	7.553	35,2 %
Viborg	16.274	5.994	10.281	36,8 %
Hundested	21.153	6.450	14.703	30,5 %
Hvalpsund	26.969	6.450	20.519	23,9 %
Mellerup	31.151	6.450	24.701	20,7 %
Uggelhuse	34.739	6.450	28.289	18,6 %

 

Varmetillægget tager slet ikke højde for de høje varmepriser, vi nu oplever i barmarksværkerne. Det er etableret som støtte til pensionister med storbyvarme på 10.000 – 15.000 kr. Det må laves om!

 

Alle er enige i, at der skal en mere CO₂ neutral energiforsyning til, for at Danmark kan opfylde internationale aftaler. Men det mÃ¥ være noget, vi er fælles om, og ikke bare en opgave der bliver pÃ¥lagt landsbyerne – hvis den skjulte dagsorden da ikke er, at bosætning pÃ¥ landet skal ophøre.

 

Der er mange løsninger til en mere solidarisk varmeprispolitik:

 

1. En mulighed er illustreret i det andet vedhæftede dokument.
2. En anden mulighed er at pålægge de billige værker at overtage de dyre. Det kunne være en kommunal opgave at sikre dette – også selvom det betyder en vis stigning i varmeprisen i det billige værk (måske op til 10 %).

 

Med venlig hilsen

 

Anker Lohmann-Hansen

Vaarst Fjellerad Kraftvarmeværk

 

Mail: [email protected]