Udkast til

 

Bekendtgørelse om administration af tilskud til grøn ordning

I medfør af § 20, stk. 2, nr. 1, 2, og 4, i lov nr. 1392 af 27. december 2008 om fremme af vedvarende energi, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 70:

Kapitel 1

Ansøgning og meddelelse af tilsagn om tilskud

§ 1. Kommunalbestyrelsen kan i henhold til § 18, stk. 2, i lov om fremme af vedvarende energi ansøge om tilsagn om tilskud.

Stk. 2. Energinet.dk kan efter ansøgning meddele tilsagn til tilskud til udgifter, som kommunalbestyrelsen afholder til aktiviteter i overensstemmelse med § 18, stk. 3, i lov om fremme af vedvarende energi.

Stk. 3. Der kan ikke meddeles tilsagn om tilskud til påbegyndte aktiviteter.

§ 2. Energinet.dk udarbejder krav til ansøgningen, herunder anvendelse af ansøgningsskema og medsendelse af bilag.

Stk. 2. Ansøgningen skal som minimum være bilagt:

1)   Projektbeskrivelse af aktivitet,

2)   Specificeret budget og

3)   Kommunalbestyrelsens offentliggjorte forslag til kommuneplantillæg om opstilling af nye vindmøller eller lokalplanforslag.

Stk. 3. Energinet.dk kan fastsætte fornødne vilkår for tilsagn om tilskud, herunder at kommunalbestyrelsen godtgør, at eventuelle merudgifter til gennemførelse af aktiviteten har været nødvendig. Det forudsættes, at udgiften til aktiviteten holder sig inden for udbetalingsrammen.

Kapitel 2

Ansøgning om udbetaling af tilskud

§ 3. Kommunalbestyrelsen skal indgive ansøgning til Energinet.dk om udbetaling af tilskud som Energinet.dk har meddelt tilsagn til. Udbetaling af tilskud i henhold til § 19 i lov om fremme af vedvarende energi, kan ske efter gennemførelse af aktiviteten eller pÃ¥ grundlag af dokumentation for afholdte udgifter til gennemførelse af aktiviteten.

Stk. 2. Energinet.dk udarbejder krav til ansøgningen, herunder anvendelse af ansøgningsskema og medsendelse af bilag.

Stk. 3. Ansøgningen skal som minimum være ledsaget af dokumentation for:

1)   Gennemførelse af aktiviteten,

2)   Overholdelse af vilkår fastsat i meddelelsen af tilsagn om tilskud og

3)   Revisorgodkendt regnskab for aktiviteten.

Stk. 4. Revisionen skal være udført af en statsautoriseret, registreret revisor eller af kommunalt revisionsorgan.

Kapitel 3

Bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af tilskud

§ 4. Energinet.dk kan træffe afgørelse om, at tilsagn om tilskud helt eller delvis bortfalder, hvis

1)   kommunalbestyrelsen har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning i forbindelse med afgørelsen om tilskud eller under projektforløbet,

2)   kommunalbestyrelsen har undladt at afgive oplysninger, der har betydning for meddelelse af tilsagn og udbetaling af tilskud, eller

3)   vilkår for at meddele tilsagn om tilskud ikke opfyldes.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbagebetale udbetalt tilskud i forbindelse med, at tilsagn om tilskud er bortfaldet efter stk. 1.

Kapitel 4

Tilsyn

§ 5. Energinet.dk fører tilsyn med overholdelse af denne bekendtgørelse.

§ 6. Energinet.dk udarbejder Ã¥rligt en rapport, som beskriver ordningens administration, herunder hvilke aktiviteter, der er givet tilskud til. Rapporten indsendes til Energistyrelsen.

Kapitel 5

Klagebestemmelser

§ 7. Afgørelser truffet af Energinet.dk kan pÃ¥klages i henhold til § 66, stk. 2, i lov om fremme af vedvarende energi.

Stk. 2. Dog kan afgørelser truffet i henhold til § 18, stk. 3, i lov om fremme af vedvarende energi, jf. bekendtgørelsens §§ 1 og 2 ikke påklages.

Stk. 3. Klage efter stk. 1 skal indbringes til Energiklagenævnet 4 uger efter tilsagnet om udbetaling er meddelt.

Kapitel 6

Ikrafttræden

§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den xxxx 2009.