|
|
|
Folketingets Energipolitiske Udvalg Christiansborg 1240 København K |
Dato            20. februar 2009 J nr.             |
|
Ekstern høring af bekendtgørelse om værditab på fast ejendom ved opstilling
af vindmøller og bekendtgørelse om administration af tilskud til grøn
ordning.
./.          Til udvalgets orientering fremsender jeg udkast til bekendtgørelse om værditab på fast ejendom ved opstilling af vindmøller og udkast til bekendtgørelse om administration af tilskud til grøn ordning i henhold til lov om fremme af vedvarende energi, som Energistyrelsen d.d. har sendt i ekstern høring med en høringsfrist på 3 uger.
Udkast til bekendtgørelse om værditab på fast ejendom ved opstilling af vindmøller
Bekendtgørelsen indeholder en række procedureregler for taksationsmyndighedens og Energinet.dk´s arbejde. Desuden fastsættes en aflønning på 500 kr. pr. time for medlemmerne af taksationsmyndigheden. Dansk Ejendomsmæglerforening er enig i honoreringen og de 5 udpegede formænd har ligeledes accepteret denne honorering.
Udkast til bekendtgørelse om administration af tilskud til grøn ordning
Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser om hvordan man ansøger om tilskud samt kravene til ansøgninger om udbetaling af tilskud. Desuden indeholder bekendtgørelsen regler om Energinet.dk’s behandling af kommunens ansøgninger samt tilsyn med overholdelse af bekendtgørelsen. Endelig indeholder bekendtgørelsen regler om, hvornår tilsagn om tilskud bortfalder, og hvornår Energinet.dk kan kræve tilbagebetaling af udbetalt tilskud.
VE-lovens regler om den grønne ordning er endnu ikke trådt i kraft. Dette skyldes, at der afventes svar fra Europa-Kommissionen vedrørende statsstøtte. Energistyrelsen forventer Kommissionens svar i marts måned. Der kan ansøges om tilskud til aktiviteter til fremme af lokal opbakning til nye vindmøller, som er nettilsluttet den 21. februar 2008 eller senere.
Connie Hedegaard